Mit Liv - Mit Valg - Integrationsnet
Mit Liv - Mit Valg - Integrationsnet Mit Liv - Mit Valg - Integrationsnet
Mit Liv - Mit Valg
- Page 2 and 3: Mit Liv - Mit Valg Udgivet af Integ
- Page 4 and 5: ” Forløbet er en rigtig god måd
- Page 6 and 7: 6 Mit Liv - Mit Valg
- Page 8 and 9: 2. Strukturering af forløbet Vi an
- Page 10 and 11: ” Det er ikke et problem, at vi t
- Page 12 and 13: Ved kursets afslutning Det er vigti
- Page 14 and 15: Samfundsforståelse - herunder arbe
- Page 16 and 17: ” En af de grundlæggende udfordr
- Page 18 and 19: Nogle kvinder har desuden vist sig
- Page 20 and 21: Gruppeøvelse - kvindernes egne rol
- Page 22 and 23: 22 Mit Liv - Mit Valg
- Page 24: Sjælland og Hovedstadsregionen Int
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong>
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> – <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong><br />
Udgivet af<br />
<strong>Integrationsnet</strong> – en del af Dansk Flygtningehjælp<br />
Rådmandshaven 4<br />
4000 Roskilde<br />
Juni 2011<br />
Læs mere om os og vores arbejde på<br />
www.integrationsnet.dk<br />
2 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong>
Forord<br />
<strong>Integrationsnet</strong> – en del af dansk Flygtningehjælp<br />
er specialiseret i at skabe projekter til fremme af<br />
integration indenfor pædagogisk støtte, beskæftigelse<br />
og afklaring. ’<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> – <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong>’ er et metodeudviklingsprojekt,<br />
der er blevet til med støtte fra<br />
Socialministeriet og Roskilde Kommune.<br />
Mange flygtninge- og indvandrerkvinder lever isoleret<br />
og uden fornøden daglig kontakt til samfundet.<br />
For nogle af disse kvinder er deres liv præget af<br />
vanskelige sociale, økonomiske og familiemæssige<br />
forhold. Samtidig oplever mange selv at have<br />
et svagt helbred – ofte udtalt som fysiske smerter,<br />
men tit med bagvedliggende psykiske proplemstillinger.<br />
Fælles for mange af kvinderne er, at de ikke<br />
selv tror på – eller har kræfter til at ændre på deres<br />
livssituation.<br />
Som projektnavnet ’<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> – <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong>’ antyder,<br />
ligger fokus på, hvad disse kvinder selv kan gøre<br />
for at opnå større livskvalitet og mod til at indgå i<br />
de mange tilbud, som samfundet byder på – ikke<br />
mindst uddannelse og arbejde. Projektet bygger på<br />
en hjælp til selvhjælps – metode, hvor fokus ligger<br />
på at styrke kvinderne i anerkendelsen af egne ressourcer<br />
og muligheder (empowerment).<br />
Målgruppen for projektet har primært været flygtninge-<br />
og indvandrerkvinder, der har kontakt til<br />
jobcentret, men som af sociale eller helbredsmæssige<br />
årsager har haft svært ved at følge de eksisterende<br />
aktiveringsforløb. Den sekundære målgruppe<br />
er kvinder fra sprogskoler, selvforsørgende eller<br />
kvinder, der har fået pension.<br />
Projektet var i udgangspunktet et frivilligt tilbud<br />
uden mødepligt. Ud af seks måneders forløb er de<br />
sidste tre måneder imidlertid blevet afholdt som et<br />
aktiveringsforløb. Det frivillige udgangspunkt har<br />
skabt en stemning og tryghed blandt kvinderne, der<br />
dannede grundlag for at afprøve det som aktiveringsprojekt,<br />
hvor det ofte kan være svært at motivere<br />
deltagere ud fra lyst.<br />
Vi har overordnet arbejdet ud fra følgende mål:<br />
- At kvinderne udvikler et større socialt netværk.<br />
- At kvinderne søger hjælp hos hinanden og erkender,<br />
at de ikke står alene med udfordringer.<br />
- At kvinderne tør tale dansk.<br />
- At kvinderne får adgang til viden, de ikke har haft<br />
i forvejen.<br />
- At kvinderne reflekterer over deres eget ståsted.<br />
- At kvinderne bliver klædt på til at støtte deres<br />
børn i valg af uddannelse/ aktuelt skoleforløb.<br />
- Tolerance over for forskellige etniske grupper.<br />
- Bedre psykisk og fysisk velvære.<br />
Kvindernes modtagelse af tilbudet har været over<br />
al forventning, og tegn på forløbets succes er fx, at<br />
kvinderne efterfølgende har deltaget i andre kommunale<br />
tilbud. Kvinderne har desuden taget initiativ<br />
til at etablere en tværkulturel forening.<br />
Vi håber, at andre vil finde inspiration i vores erfaringer<br />
og resultater med kvindeprojektet, og at flere<br />
får lyst til at tage tråden op i deres kommune. Dette<br />
metodehæfte gennemgår målet med- og gode råd<br />
til de enkelte elementer i forløbet.<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 3
” Forløbet er en rigtig god måde for<br />
nyankomne kvinder at starte deres<br />
integrationsproces på. Det giver dem et skub og<br />
et netværk blandt andre kvinder. Og så sker der<br />
en vigtig informations- og erfaringsudveksling<br />
kvinderne imellem, hvor de kan høre, hvad de<br />
andre gør.<br />
- Sagsbehandler<br />
” Jeg var meget isoleret. Jeg var<br />
bange for at blive skør af at tænke på<br />
alt det, jeg ikke vidste om Danmark,<br />
og hvad der kunne ske. I dag har jeg<br />
et meget bedre helbred. Jeg vil gerne<br />
på andre kurser, lære dansk og udvikle<br />
mig mere og mere.<br />
- Deltager<br />
4 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong><br />
” Da vi kom i starten, var vi meget<br />
generte. Hvis der går én dag nu uden<br />
at jeg ser kvinderne, savner jeg dem.<br />
Vi er blevet som en familie, og jeg<br />
elsker dem alle.<br />
- Deltager
1. Forberedelse og opsøgende arbejde<br />
Vi kender det fra os selv, at vi lærer bedst, når<br />
vi får anderledes forhold forklaret fra en person,<br />
der kender vores erfaringsverden og kan henvise<br />
til allerede velkendte begreber og måder at gøre<br />
tingene på. Vi anbefaler derfor, at der anvendes en<br />
tosproget projektleder i forløbet. De tværkulturelle<br />
kompetencer er afgørende i det daglige samvær,<br />
hvor det giver tryghed, at der en leder, der kender<br />
kvindernes kultur. Det gælder ligeledes i psykoedukation<br />
og oplæg fra politi og om lovgivning, hvor<br />
det er afgørende, at der ikke sker misforståelser.<br />
Den tosprogede medarbejder i Roskilde har kurdisk<br />
iransk baggrund og taler dansk, kurdisk, arabisk,<br />
ungarsk og lidt persisk, og hun rammer derfor en<br />
bred del af sproggrupperne i målgruppen. Hun var<br />
forud for projektet desuden ansat som pædagogisk<br />
medarbejder ved <strong>Integrationsnet</strong>, og havde derfor<br />
kendskab og kontakt med kvinder, som jobcentret<br />
ikke længere havde kontakt med.<br />
I Roskilde blev lederrollen delt mellem to personer.<br />
Fordelen ved at være to er, at medarbejderne så<br />
kan sparre med hinanden om planlægning samt<br />
sørge for, at der hele tiden er én person til at motivere<br />
deltagerne og styre processen. Fx hvis den<br />
anden (tosprogede) medarbejder skal oversætte<br />
eller tale med en enkelt kvinde, der kræver særlig<br />
opmærksomhed.<br />
Samarbejde med lokale aktører<br />
Repræsentanter fra jobcentret og <strong>Integrationsnet</strong><br />
har undervejs mødtes i styregrupper. Her er rammerne<br />
for projektet blevet lagt i forhold til krav til<br />
indhold og efterfølgende opsamling på projektet,<br />
samt i forhold til ændringer i lovgivningen undervejs.<br />
I Roskilde opstod der fx behov for, at nogle<br />
af kvinderne gennemførte projektet som et aktiveringstilbud,<br />
og der blev derfor lagt ekstra aktiviteter<br />
ind for at dække kravene.<br />
Der er desuden store fordele i samarbejdet angående<br />
rekruttering af deltagere. Jobcentrenes<br />
medarbejdere har identificeret deltagere ud fra<br />
deres sagsstammer. Den tosprogede projektleder i<br />
Roskilde tog udgangspunkt i sit kendskab til kvinder<br />
via kontakt med den lokale sprogskole, samt<br />
kvinder, hun tidligere har tolket for eller kender<br />
gennem sit netværk i lokalmiljøet.<br />
” En del af kvinderne har ikke brug for<br />
traditionel behandling, men for kontakt<br />
med en person, der har forståelse for,<br />
at deres hverdag kan være kaotisk.<br />
Kontakten kan være første skridt til at<br />
få kvinderne til at flytte sig og give dem<br />
lyst til at modtage tilbud, som er mere<br />
arbejdsmarkedsrettet.<br />
- Kommunens integrationskonsulent<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 5
6 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong>
Formidling af projektet<br />
Anvend forskelligartede formidlingskanaler til at gøre<br />
målgruppen opmærksom på tilbuddet, fx blandt de<br />
medarbejdere, der allerede arbejder blandt kvinderne.<br />
I Roskilde startede jobcentret med at udsende<br />
skriftlige invitationer. Da nogle kvinder er analfabeter,<br />
er det vigtigt med personlig opfølgning – enten i form<br />
af telefonopkald eller hjemmebesøg efter aftale.<br />
Tag programmet med ved besøgene. Mange af<br />
kvinderne er nysgerrige og har stor lyst til at komme<br />
hjemmefra, så udflugtsmål til fx Folketinget eller<br />
det lokale plejehjem er noget, der frister. Det virker<br />
desuden godt at gøre det klart, at tilbuddet er<br />
uforpligtende, og at kvinderne kan gå, hvis de ikke får<br />
noget ud af det.<br />
Mange deltagere er usikre omkring projektets rammer.<br />
De har fx svært ved at skelne mellem et frivilligt tilbud<br />
og aktivering og har brug for at vide, om de bliver<br />
sendt i praktik, de ikke kan magte mv. Derudover<br />
er nogle usikre på, om manglende fremmøde kan<br />
få indflydelse på udbetalingen af kontanthjælp<br />
eller pension. Det kan være nødvendigt at forklare<br />
om rammerne for forløbet flere gange - både i det<br />
opsøgende arbejde og igen ved opstarten.<br />
Opstart af forløb<br />
Sæt en dato for opstarten, start ud med de kvinder,<br />
der møder op, og hold åbent for løbende optag.<br />
Erfaringer viser, at når først, projektet er i gang,<br />
starter en selvforstærkende proces, hvor der jævnligt<br />
støder flere kvinder til. Mange kvinder, der tvivler på<br />
at deltage, ændrer mening, når de hører om andre<br />
kvinders glæde. I Roskilde var der ved opstart tilmeldt<br />
fem kvinder – ved afslutningen havde 23 kvinder<br />
deltaget i forløbet.<br />
Start ud med gruppe- og individuelle samtaler ved<br />
opstart. Anspor desuden kvinderne til i begyndelsen<br />
af forløbet at besvare følgende tre spørgsmål:<br />
- Hvad forventer du dig af kurset?<br />
- Hvilke mål har du med kurset/ efter kurset?<br />
- Hvad er du god til?<br />
Kvindernes besvarelser er et godt udgangspunkt til<br />
at spore dem ind på en udviklingsproces. Svarene<br />
er samtidig en måde at lære kvindernes individuelle<br />
ønsker, ressourcer og behov at kende på, og svarene<br />
er gode at have til efterfølgende evalueringer og en<br />
eventuel status til kommunen/jobcentret.<br />
Erfaringer viser, at det kan være svært at holde fokus<br />
på kvinderne. Mange kommer fra kulturer, hvor de<br />
ikke har været vant til at spørge sig selv, hvad de har<br />
lyst til, og for mange ligger fokus på børnenes trivsel<br />
og fremtid. Det er derfor en øvelse for kvinderne i sig<br />
selv at formulere ønsker og personlige mål.<br />
Et redskab til at træne kvindernes fokus på personlig<br />
udvikling og handlekraft er at give dem mulighed for<br />
indflydelse på de emner, der skal på dagsordenen.<br />
Enten som oplæg, aktiviteter eller ture ud af huset.<br />
Jo større ejerskab, de føler over projektet, jo mere<br />
involverede vil de være, og de ved selv bedst, hvad de<br />
har behov for at få indblik- eller udvikle færdigheder<br />
i. I Roskilde var der fx stor efterspørgsel efter et ITkursus<br />
samt besøg i Dansk Blindesamfund.<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 7
2. Strukturering af forløbet<br />
Vi anbefaler, at et forløb varer minimum tre<br />
måneder. I Roskilde vurderede projektlederne og<br />
flere kvinder selv, at tre måneder var for lidt til at<br />
holde fast i en udviklingsproces, og projektet blev<br />
derfor forlænget med endnu tre måneder.<br />
Det er desuden vigtigt at have et lokale, der<br />
kan danne en tryg base og ramme om forløbet.<br />
Vælg et lokale med tilknyttede træningsfaciliteter,<br />
køkken og mulighed for kvinderne for at sætte<br />
præg på lokalet. Mange magter ikke at fremmøde<br />
hver dag, så planlæg aktiviteter og fremmøde<br />
tre dage om ugen af tre til fire timer af gangen.<br />
I Roskilde mødte kvinderne fra 10 til 13 tirsdag<br />
til torsdag. Udflugter kan med fordel lægges på<br />
en fast ugedag, så deltagerne kan afstemme det<br />
med deres privatliv. Der kan ved udflugter være<br />
skiftende mødetider, hvilket er endnu en god grund<br />
til at holde afvigelserne til én dag ugentligt.<br />
Faste aktiviteter og ritualer i dagligdagen skaber<br />
desuden en følelse af kontinuitet og tryghed,<br />
hvilket kan anspore kvinderne til at involvere<br />
sig allerede fra start, hvis der er dage, hvor de<br />
ankommer forskudt. I Roskilde var fysisk aktivitet<br />
og fælles gennemgang af dagens avis mellem kl. 10<br />
og 10.30 populært. Tid afsat til fysisk aktivitet<br />
er en god måde at få gjort motion og træning til en<br />
naturlig del af kvindernes dagligdag på.<br />
Gennemgang af aviser er ligeledes et ritual, der<br />
kan øge kvindernes interessere for samfundet<br />
og klæde dem på vidensmæssigt, samt være et<br />
udgangspunkt for debat. Vær ikke bange for at<br />
8 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong><br />
gentage oplysninger eller at gå ind i præmisserne<br />
for projektets mål – jo bedre deltagerne forstår<br />
formålet med de enkelte aktiviteter og oplæg, jo<br />
bedre kan de tage redskaberne til sig samt tage<br />
ejerskab over deres udvikling.<br />
<br />
Læg desuden korte pauser ind efter træning og<br />
midt i dagens aktivitet, så kvinderne kan lade op<br />
fysisk og mentalt, og hjernen kan arbejde med de<br />
informationer, den har fået. Det er også en god idé<br />
at sætte lidt mad frem efter træning – fx smør selvmadder<br />
kl. 10.30, så kroppen får energi.<br />
Nogle kvinder er ikke klar på alle aktiviteter.<br />
Respekter dette. Hvis der er plads, er det desuden<br />
en god idé at opstille en briks i et rum for sig,<br />
hvis en deltager har brug for at hvile sig eller lidt<br />
tid for sig selv. I Roskilde blev briksen anvendt<br />
hyppigt, men sjældent mere end ti minutter af<br />
gangen, hvorefter kvinderne selv vendte tilbage til<br />
fællesskabet og dagens program.<br />
Få og enkle regler<br />
Det kan virke overflødigt at nævne, men vær<br />
opmærksom på at tale til deltagerne med respekt.<br />
Når der er samlet så mange kvinder med vidt<br />
forskellige baggrunde og sprog på en gang, kan det<br />
være en udfordring at holde ro og tage styringen<br />
med et forløb. Hav her in mente, at projektet er til<br />
for kvinderne, og forsøg at strukturere forløbet ud<br />
fra deres præmisser.<br />
Af samme grund er det vigtigt ikke at præsentere<br />
kvinderne for en lang liste afregler, men at
præsentere få værdier. Vi har formuleret følgende:<br />
- Det handler om dig og dit valg!<br />
- Vis respekt for andre!<br />
- Involver dig så meget, du kan!<br />
De udfordringer, derofte opstår i grupper, som<br />
fx forstyrrende brug af mobiltelefon, kan oftest<br />
løses via henvisning til en af de tre grundværdier.<br />
Del opgaverne ud mellem kvinderne, fx indkøb,<br />
oversættelse af tekst mv. Inddragelsen skaber<br />
medejerskab over projektet<br />
Læg desuden individuelle samtaler ind i<br />
programmet. Her kan I sørge for, at alle kvinder<br />
føler sig hørt, samt løbende tjekke, om der skal<br />
arbejdes specifikt med nogle tilbud til nogle<br />
kvinder. Der kan foregå meget i den enkeltes liv,<br />
som hun ikke har lyst til at tage op i en større<br />
gruppe pga manglende tillid og for at værne om<br />
sit privatliv. Derudover kan projektlederne bruge<br />
samtalerne til at få feedback og afstemme, om der<br />
er noget, der skal ændres, og om projektet ’giver<br />
mening’.<br />
” Sammensætningen af deltagere fra så<br />
mange forskellige etniske nationaliteter<br />
og kulturer, hvoraf nogle måske har været<br />
modparter i en krig, kan føre til spændinger.<br />
Det er vigtigt at sørge for, at alle viser<br />
respekt for hinanden. Efterhånden bliver<br />
spændingerne mindre.<br />
- Projektleder<br />
” Det fungerer godt med to<br />
ledere – en dansker og en<br />
udlænding. Det er vigtigt,<br />
at danskeren har tidligere<br />
erfaring med udlændinge og<br />
med andre kulturer, og at<br />
hun taler til os med respekt.<br />
- Deltager<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 9
” Det er ikke et problem, at vi<br />
taler forskellige sprog. Hvis hun<br />
forstår lidt dansk og jeg forstår<br />
lidt dansk, kan vi tale sammen.<br />
Vi læser og forstår udtrykket i<br />
hinandens øjne. Vi har fuld respekt<br />
for hinanden.<br />
- Deltager<br />
10 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong><br />
” En af kvinderne havde tidligere meldt sig<br />
ud af sprogskolen, fordi hun havde smerter<br />
og ikke kunne klare de mange mennesker i<br />
lokalerne. I dag tager hun bussen langvejsfra<br />
og går tre – fire km for at møde ved<br />
<strong>Integrationsnet</strong>s lokaler kl. 8 om morgenen,<br />
hvor hun stadig kommer for at træne.<br />
- Projektleder
Transport og brug af tolk<br />
Der foregår i løbet af projektet masser af<br />
dansktræning. For at understøtte denne proces,<br />
er det nødvendigt at afvise brugen af tolk i det<br />
daglige, selvom flere deltagere efterspørger det.<br />
Det vil desuden kræve mange tolke, og kvindernes<br />
opmærksomhed vil i så fald ofte være på tolken<br />
frem for på at lære dansk. De daglige projektledere<br />
kan i stedet opfordre kvinderne til at hjælpe<br />
hinanden. Der er oftest én af samme nationalitet,<br />
men bedre til dansk blandt kvinderne, der kan<br />
hjælpe sin nabo med at oversætte, hvilket desuden<br />
understøtter udviklingen af netværk mellem<br />
kvinderne.<br />
På udflugter ud af huset kan det dog være<br />
nødvendigt at anvende tolk, samt i forbindelse<br />
med eksterne oplægsholdere. Her kan den<br />
tosprogede medarbejder ofte anvendes.<br />
Ved udflugter ud af huset efterspørger mange<br />
deltagere desuden transport i egen bus. Mange<br />
af kvinderne har følt sig utrygge ved at færdes<br />
med offentlige transportmidler – ofte fordi de<br />
har svært ved at sætte sig ind i køreplaner eller<br />
føler sig utrygge i den tætte kontakt med mange<br />
mennesker. Utrygheden betyder samtidig, at<br />
mange kvinder er udfordrede i forhold til selv at<br />
opsøge tilbud langt fra hjemmet. Ved konsekvent<br />
at benytte busser og tog på alle udflugter, kan<br />
kvinderne få træning i selv at benytte bus og tog<br />
og derved udvikle redskaber, der kan øge deres<br />
mobilitet.<br />
" Før opstart havde flere af kvinderne<br />
været meget isolerede og har haft<br />
svært ved bare at forlade deres hjem.<br />
Det gjorde stort indtryk på mig, da de<br />
til afslutningsarrangementet stillede<br />
sig op og præsenterede sig og beskrev<br />
deres oplevelser på dansk foran os alle.<br />
- Kommunens integrationskonsulent
Ved kursets afslutning<br />
Det er vigtigt, at kvinderne føler ejerskab over<br />
projektet og oplever handlekraft i praksis. Slut<br />
derfor forløbet af med at lade kvinderne selv<br />
planlægge og stå for et arrangement – fx en<br />
afslutningsfest med invitation af familiemedlemmer<br />
og jobcentermedarbejdere, hjemmelavet mad og<br />
kulturel underholdning eller et temaarrangement<br />
over et emne.<br />
I Roskilde fotograferede og filmede en af<br />
projektlederne undervejs aktiviteterne og<br />
udleverede ved afslutningen cd´er med film<br />
12 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong><br />
” En af de interessante ting ved forløbet er,<br />
at det har været på kvindernes præmisser.<br />
De har kunnet arrangere selv og fået<br />
mulighed for at vise overskud og glæde.<br />
- Kommunens integrationskonsulent<br />
og fotos til kvinderne. Mange kvinder var ved<br />
opstart utilpasse med at blive fotograferede,<br />
så det skal gøres med situationsfornemmelse.<br />
De har imidlertid efterfølgende været glade for<br />
dokumentationen af deres forløb og sammenligner<br />
nu fotos samt udviser stolthed over at være<br />
portrætterede i lokale medier.
3. Råd og idéer til indhold<br />
Det giver et godt flow, hvis ugerne planlægges,<br />
så der er afveksling mellem undervisning, fysisk<br />
træning og ekskursioner. Erfaringer viser, at det<br />
virker godt at gemme de mere personlige emner<br />
til senere i forløbet. Oplæg fra eksempelvis en<br />
sexolog og diskussioner over tabuemner såsom<br />
skilsmisse eller psykisk sygdom bliver mest<br />
frugtbare, når kvinderne har opbygget tillid og<br />
diskussionslyst. Dette kan også gøre dem mere<br />
modtagelige over for emner, som de måske ikke<br />
har skullet forholde sig til i en forsamling før.<br />
Indholdet i et forløb kan fx planlægges ud fra<br />
følgende overskrifter:<br />
- Samfundsforståelse<br />
- Fysisk velvære og kropsforståelse<br />
- Dansk samfundshistorie og kønsroller i familien<br />
og samfundet<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 13
Samfundsforståelse – herunder arbejdsmarkedet og civilsamfundet<br />
Mange isolerede flygtninge og indvandrere mangler<br />
forståelse af det danske samfunds opbygning<br />
samt af egne rettigheder og pligter. Det kan<br />
betyde, at mødet med institutioner forbindes med<br />
usikkerhed og mistillid. Et overblik over, hvordan<br />
arbejdsmarkedet og de dertil knyttede institutioner<br />
fungerer, vil give kvinderne en øget følelse af<br />
at kunne begå sig samt styrke dem i at træffe<br />
selvstændige valg. Planlægningen af denne del bør<br />
14 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong><br />
udføres i tæt samarbejde med jobcentret og<br />
andre forvaltninger (fx sundhedsplejerske og<br />
tosprogskonsulent), så kvinderne kommer omkring<br />
alle relevante aspekter og har mulighed for at stille<br />
spørgsmål til en sagsbehandler fra jobcentret, der<br />
jævnligt er til stede.<br />
Kombinationen af oplæg, diskussioner og ture<br />
ud af huset motiverer kvinderne og sikrer en<br />
vekselvirkning mellem teori og praksis. Oplæg om<br />
frivilligt arbejde, fagforening, arbejdspladskultur<br />
og uddannelsessystemet kan fx kombineres med<br />
besøg hos en velfungerende kvindeforening eller<br />
en virksomhed. En arbejdsgiver med erfaring i<br />
skånejob, fleksjob og lignende kan fortælle om<br />
mulighederne. Oplæg om uddannelsesmuligheder<br />
er måske ikke direkte relevant for alle kvinderne<br />
selv, men et indblik i dagligdagen og kravene på<br />
forskellige uddannelser kan ruste kvinderne i at<br />
bakke op om deres børns uddannelse.
Et besøg på et lærerseminarium kan øge<br />
forståelsen og fjerne misforståelser om det danske<br />
skolesystem.<br />
Inviter også repræsentanter fra civilsamfundet til at<br />
holde oplæg og give ’smagsprøver’ på deres tilbud.<br />
Det kan både være idrætsforeninger, patient- og<br />
pårørendeforeninger, frivillige hjælpeorganisationer<br />
mv. Kvinderne bliver herigennem præsenteret for<br />
mulighederne for selv at deltage i foreningsliv.<br />
Oplæg om SKAT, pension og forsikringer, lovgivning<br />
om sociale ydelser samt et kursus i IT har også<br />
været populære. Kurset i IT kan kombineres med<br />
et besøg på biblioteket, hvor kvinderne kan afprøve<br />
NemId og søgning på internettet.<br />
Mange flygtninge og indvandrere har dårlige<br />
erfaringer med jobcentret, hvor nogle er blevet<br />
tilmeldt projekter, som de ikke forstår meningen<br />
med, og ser som en trussel. Hvis den enkelte<br />
kvinde både forstår rammerne for socialrådgiverens<br />
arbejde og sine egne handlemuligheder, bliver<br />
” Siden projektets afslutning har<br />
jeg haft en af kvinderne til møde i<br />
jobcentret. Hun er blevet meget mere<br />
positiv. Hun har mange smerter, men<br />
griner mere og siger nu, ’men det ved du<br />
jo allerede!’, og kommer selv med input<br />
til muligheder.<br />
- Sagsbehandler<br />
hun bedre rustet til at tage ansvar for sin egen<br />
situation, hvilket åbner op for en dialog.<br />
Gruppeøvelse – rollespil<br />
Inviter en eller to socialrådgivere til en workshop<br />
med rollespil med kvinderne, hvor sagsbehandler<br />
og kvinder bytter roller. Udtænk på forhånd en<br />
række situationer, hvor sagsbehandleren (kvinden)<br />
fx skal have klienten (sagsbehandleren) til at<br />
deltage i et bestemt forløb. Målet er, at kvinden<br />
lærer at se sin egen situation udefra. Ved at prøve<br />
selv at være sagsbehandler lærer hun at tænke i<br />
nye baner omkring aktivering og får afmystificeret<br />
virkelighedens møde med sagsbehandleren.<br />
Rollespillene kan bruges til en fælles diskussion<br />
af, hvilke handlemuligheder den enkelte<br />
kvinde har i bestemte situationer, og til at gøre<br />
sagsbehandlerne til ’rigtige mennesker’, som de<br />
kan identificere sig med. Dette gør det lettere at<br />
stille spørgsmål i fremtiden.<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 15
” En af de grundlæggende udfordringer med kvinderne er<br />
at få dem til at tage ejerskab over deres eget liv og ikke<br />
lægge det i hænderne på andre. Mange forstår fx ikke, at de<br />
har mulighed for at klage over afgørelser. Det er vigtigt at<br />
præsentere dem for ret, pligt og muligheder, så de kan træffe<br />
et oplyst valg.<br />
16 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong>
Fysisk velvære og kropsforståelse<br />
Mange af kvinderne har en kompliceret<br />
helbredssituation, der involverer kroniske smerter;<br />
ofte årsagsubestemmelige og udiagnosticerede.<br />
Arranger oplæg om forskellen på almindelig<br />
praktiserende læge, speciallæger og om<br />
betydningen af fysisk velvære. Oplægsholderne kan<br />
være sundhedsplejersker, fysioterapeuter mv.<br />
Nogle kvinder er traumatiserede eller sekundært<br />
traumatiserede. Inviter derfor musikterapeut,<br />
afspændingspædagog eller en yogalærer, der<br />
kan fortælle om sammenhængen mellem krop og<br />
psyke, og som kan anvise øvelser, der kan lette<br />
angst – fx vejrtrækningsøvelser og speciallavet<br />
musik. Erfaringen viser, at det er bedst at skubbe<br />
psykoedukation i forløbet, da nogle kan have<br />
stærke reaktioner. For at kunne føle sig tryg<br />
forudsætter det, at kvindegruppen har fået<br />
opbygget tillid, så det fx er tilladt at græde.<br />
Fysisk aktivitet bør være et gennemgående tema<br />
og lægges ind alle steder muligt i hele forløbet,<br />
da det kan bidrage til at ’løfte stemningen’ og øge<br />
kvindernes kropsbevidsthed. Aktiviteterne kan<br />
være alt lige fra gåture, træning på maskiner, yoga<br />
til enkle udstrækningsøvelser på stolene. Der kan<br />
også tages udgangspunkt i kvindernes egen kultur<br />
– fx med arabisk dans eller mavedans, der er en<br />
kilde til latter og udveksling af kulturelle skikke, der<br />
kan bidrage til fælles forståelse.<br />
Mange af kvinderne har ingen tidligere erfaring<br />
med træningsmaskiner og fitness, men i Roskilde<br />
endte træningsformen med at blive et så populært<br />
tilløbsstykke, at nogle kvinder mødte tidligere ind<br />
om morgenen for at benytte maskinerne.<br />
Sunde kostvaner er et andet relevant emne for<br />
fysisk velvære, og mange kvinder er interesserede<br />
i at tabe sig eller leve sundere. Inviter en diætist<br />
eller kostekspert til at fortælle om kroppens<br />
behov, vitaminer og sund mad. Fælles indkøb og<br />
madlavning er her en oplagt aktivitet.<br />
Nogle kvinder er ikke opdraget til at have fokus på<br />
sundhed, eller har ikke haft adgang til information<br />
om kroppens udvikling. En sexolog kan fortælle<br />
om overgangsalder, kroppens reaktioner og<br />
øvelser, der kan lette gener ved hormonændringer.<br />
Besøget af sexologen kan fx kombineres med<br />
et oplæg ved en materialist, der kan præsentere<br />
håndkøbsmedicin og medikamenter, der ligeledes<br />
kan afhjælpe gener ved overgangsalder.<br />
” Da vi først gik i gang med<br />
at træne, var der mange, der<br />
sagde fra pga smerter eller<br />
svimmelhed. Jeg forklarede<br />
her, at svimmelheden skyldes,<br />
at blodet begynder at flyde,<br />
og at træning styrker muskler<br />
og lindrer smerter.<br />
- Projektleder<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 17
Nogle kvinder har desuden vist sig ikke at have<br />
kendskab til hjælpemidler til personlig hygiejne og<br />
forskønnelse som deodorant, ansigtsrens mv., og<br />
en gennemgang af brugen af dem samt udlevering<br />
af vareprøver har vist sig at være populært hos de<br />
ældre deltagere. Arrangør også besøg til det lokale<br />
lægehus, specialklinikker, et hospice mv. for at give<br />
kvinderne et indblik i tilbud og muligheder.<br />
Gruppeøvelse i kropsforståelse<br />
Hvis I i forløbet har været inde på tunge emner<br />
- anspor da kvinderne til at beskrive, hvordan<br />
følelserne forbundet med emnerne kan mærkes<br />
fysisk i kroppen. Tag derefter et positivt emne op<br />
og tal om, hvordan de positive følelser mærkes.<br />
18 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong><br />
" Nogle af kvinderne<br />
blev meget usikre, da<br />
vi fortalte, at der skulle<br />
komme en sexolog. Mange<br />
er meget religiøse, så<br />
jeg fortalte, at oplægget<br />
handler om kroppen og<br />
hormonændringer. Indtil<br />
sexologen kom, var de meget<br />
tøvende. Undervejs tøede de<br />
op og kom med eksempler<br />
fra deres egne liv. Da hun<br />
gik, bad mange om hendes<br />
telefonnummer.<br />
- Projektleder
Dansk samfundshistorie og kønsroller i familien<br />
En gennemgang af dansk samfundshistorie og<br />
et fokus på roller virker umiddelbart som to<br />
selvstændige fokuspunkter, men bliver behandlet<br />
samlet her, da det giver mening at planlægge dem<br />
sideløbende. Et oplæg om det danske samfunds<br />
udvikling har til formål at øge kvindernes indblik i<br />
dansk kultur og baggrund for, hvorfor samfundets<br />
institutioner ser ud, som de gør. Erfaringer fra<br />
gennemførelsen af projektet i Roskilde viser<br />
imidlertid, at et indblik i danske familiemønstre<br />
er et godt udgangspunkt for kvinderne til at<br />
sætte deres egne roller i familien og samfundet<br />
i perspektiv, samt til at få dem til at italesætte<br />
barrierer, udfordringer og ønsker for fremtiden.<br />
Præsentationen af dansk historie kombineres<br />
med besøg i fx en dansk kirke, Folketinget<br />
eller deltagelse i det lokale banko. I Roskilde<br />
besøgte kvinderne museet ’Brødrene Lützhøfts<br />
Købmandsgård’, der giver et indblik i Danmark<br />
i gamle dage. Der var her flere redskaber, som<br />
kvinderne genkendte fra deres hjemlande.<br />
Besøget førte til en snak om, hvilke funktioner,<br />
kvinderne havde, inden de blev flygtninge, og om<br />
hvor nedslidende det er at komme fra sit eget<br />
land, hvor man kender alt og måske har haft et<br />
præstigefyldt job, til at land, hvor man ikke kender<br />
sproget og kulturen. Skiftet betyder, at mange har<br />
svært ved at finde en rolle i samfundet og familien,<br />
hvor de kan føle sig trygge, og at der er behov for<br />
deres ressourcer.<br />
Nogle vil gerne fortælle om frustrationer omkring<br />
kulturskiftet og tabet af identitet. Sørg her for<br />
at gøre forløbet til et trygt rum, hvor det ikke er<br />
problemerne, der er i centrum, og følg kvinderne<br />
til de rette rådgivningsinstanser. Hvis I går ind<br />
i samtaler om konkrete udfordringer, tag da<br />
udgangspunkt i en anerkendende pædagogik<br />
og hold fokus på ressourcer og muligheder, så<br />
kvinderne går styrkede ud af samtalerne. Ved at<br />
danne netværk, kan kvinderne desuden trække på<br />
hinandens viden.<br />
Fokus på kønsroller<br />
Arranger også et oplæg om kvindens rolle gennem<br />
dansk historie – fra indførelsen af kvinders<br />
valgret, kvinders indtog på arbejdsmarkedet, fri<br />
abort, kampen for ligestilling til fødselsrater og<br />
ægteskabsmønstre. Oplægsholderen kan fx være<br />
en antropolog eller sociolog. Tag udgangspunkt<br />
i en komparativ undervisningsform, hvor I holder<br />
fast på udviklingstræk og mønstre frem for årstal,<br />
og spørg undervejs ind til forhold og måder at gøre<br />
tingene på i kvindernes hjemlande.<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 19
Gruppeøvelse - kvindernes egne roller gennem generationer<br />
Med udgangspunkt i oplægget om dansk<br />
kvindehistorie, er det oplagt at få kvinderne til at<br />
sætte deres egen rolle i perspektiv. Få kvinderne<br />
til at gennemgå deres egen historie. Hold fokus<br />
på, hvilke forskelle de kan mærke gennem<br />
generationer. Inddrag fx følgende punkter:<br />
Fokus på forælderrollen og dansk pædagogik<br />
Besøg hos danske familier kan også føre til gode<br />
samtaler om kulturelle skikke. Danske normer i<br />
forhold til unge, der venter længe, før de får børn,<br />
eller flytter tidligt hjemmefra, kan virke underlige<br />
på nogle flygtninge og indvandrere. Ofte er<br />
kvindernes egne teenagebørn påvirkede af danske<br />
ungdomsnormer og tager måske valg, der virker<br />
underlige på deres forældre, men som kvinderne<br />
ved besøg hos danske familier får mulighed for<br />
at spørge ind til. Oplæg ved en folkeskolelærer<br />
eller uddannelsesvejleder kan skabe forståelse og<br />
erkendelse af, hvordan samfundets institutioner<br />
fungerer, og hvad der forventes af deltageren selv.<br />
I Roskilde blev familierne fundet gennem Dansk<br />
Flygtningehjælps frivilliggruppe, ’Flygtningevenner’.<br />
Del eventuelt kvinderne op i sproggrupper, og sørg<br />
for at der tager få kvinder ud til en familie, så der<br />
er mulighed for samtale.<br />
I den del af forløbet, der handler om køns- og<br />
forælderroller, kan der med fordel arbejdes ud fra<br />
følgende spørgsmål:<br />
20 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong><br />
- Hvilke muligheder har du (haft) i forhold til din<br />
mor eller bedstemor?<br />
- Hvilke muligheder har du i Danmark i forhold til i<br />
dit hjemland?<br />
- Hvilke forventninger er der mellem mor og datter<br />
- er de i overensstemmelse?<br />
- Hvad indebærer forælderrollen i forhold til<br />
samarbejdet med institutionen og skolen?<br />
- Hvordan kan manden og kvinden i en familie<br />
deles om rollerne, så begge kan gå på arbejde?<br />
- Hvilken rolle spiller bedsteforældre?<br />
- Hvem opdrager børnene i familien og samfundet?<br />
- Hvad er ’typisk dansk’ opdragelse og pædagogik?<br />
- Hvilke forudsætninger bør dit barn have for at<br />
kunne klare sig i uddannelsessystemet og på<br />
arbejdsmarkedet?<br />
- Hvordan kan jeg deltage i institutionens, skolens<br />
og foreningens liv?<br />
Tag undervejs udgangspunkt i kvindernes egen<br />
kultur – fx hvordan var din egen barndom/<br />
skolegang i forhold til det, dit barn oplever i dag?<br />
" For mig betød foredraget om<br />
børneopdragelse meget. Familieliv og<br />
opdragelse er meget anderledes i Irak, og vi<br />
bliver nødt til at lære den danske måde at gøre<br />
det på, for vores børn går i skole og børnehave<br />
her nu.<br />
- Deltager
4. Forankring af projektet<br />
Et hovedformål med projektet er at få kvinderne<br />
til at skabe netværk og i gang med en proces,<br />
hvor de selv opsøger viden og muligheder. Den<br />
personlige udvikling forankres ved at give kvinderne<br />
holdepunkter uden for det konkrete <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> – <strong>Mit</strong><br />
<strong>Valg</strong> forløb. Det foregår fx på ture til blivende tilbud i<br />
lokalområdet. I Roskilde har kvinderne efterfølgende<br />
fulgt et kostvejledning- og motionsforløb på<br />
Sundhedscentret.<br />
Læg i den sidste tid af forløbet en fase ind, hvor<br />
der fokuseres på at coache kvinderne i få meldt sig<br />
til aktiviteter. Udviklingen af netværk er ligeledes<br />
en forankring, da erfaringen viser, at deltagerne<br />
fastholder venskaberefter forløbets afslutning. I<br />
Roskilde har kvindernes ønske om at udvikle videre<br />
på netværket ført til, at de har taget initiativ til en<br />
tværkulturel forening for både kvinderne, deres<br />
mænd og danskere.<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 21
22 <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong>
" Projektet sender en signalværdi til<br />
kvindernes børn, familie og venner, nemlig<br />
at bare fordi, man er sygemeldt, behøver<br />
man ikke blive hjemme. Nogle af kvinderne<br />
har været kategoriseret i matchgruppe 3,<br />
men det betyder ikke, at de ikke socialt kan<br />
indgå i noget. Mange har lyst til at komme<br />
ud og mødes med andre.<br />
- Kommunens integrationskonsulent<br />
” Vi vil meget gerne integrere os mere<br />
med danskere og derfor starter vi en<br />
interkulturel forening. Det er vigtigt,<br />
at danske og etniske kvinder og mænd<br />
bidrager til hinanden. <strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> – <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong><br />
har givet os et netværk og vi vil hjælpe<br />
andre med at få det samme.<br />
- Deltager<br />
<strong>Mit</strong> <strong>Liv</strong> - <strong>Mit</strong> <strong>Valg</strong> 23
Sjælland og Hovedstadsregionen<br />
<strong>Integrationsnet</strong><br />
Rådmandshaven 4<br />
4000 Roskilde<br />
T: +45 8880 8070<br />
Syddanmark<br />
<strong>Integrationsnet</strong><br />
Skibhusvej 52<br />
5000 Odense C<br />
T: +45 8880 8070<br />
Midt- og Nordjylland<br />
<strong>Integrationsnet</strong><br />
Vester Alle 26<br />
8000 Århus C<br />
T: +45 8880 8070<br />
www.integrationsnet.dk<br />
info@integrationsnet.dk