MAN KAN HVAD MAN VIL - PTU

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE 

6 

DEC 

2008 

MAN KAN HVAD MAN VIL 

Motorcyklen var et heldigt garagefund 

Ny teknik gør livet lidt lettere 

Min oplevelse med behandling 

med gammaglobulin

Motorbyen Specialbusser a/s bliver landsdækkende 

Motorbyen Specialbusser a/s, med speciale i salg og indretning af biler til private kørestolsbrugere, institutioner og taxi etc. etablerer sig nu også i 

Brøndby. Med afdelinger i Århus, Odense og København dækker man nu hele Danmark. 

Motorbyen Specialbusser a/s overtager pr. 1. jan. 2010 Sahva Auto’s tidligere lokaler på Park Allé 289 G i Brøndby, hvor lokalerne efter en renovering 

vil fremstå med et stort showroom med professionelle faciliteter til afprøvning af alle biltyper og indretninger til personer med særlige behov. 

Her har den enkelte kunde muligheden for at afprøve flere forskellige typer biler og indretninger. Kunden sikres derved altid den optimale individuelle 

løsning. 

Motorbyen er leverandør af alle bilmærker og kan tilbyde salg og indretning af disse. Vi er bl.a. Danmarks største forhandler af Fiat busser. Alle 

indretninger er skræddersyet til den enkeltes ønsker og behov altid med fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø, anvendelighed og ergonomi. 

Vi har mange års erfaring i indretning af alle relevante biltyper, så på den baggrund kan vi uvildigt yde kunden den optimale vejledning i valg af ny 

bil/bus. Med vores nye afdeling og vort gode samarbejde med diverse instanser og kommuner, ønsker vi at udbygge vort store kundepotentiale 

yderligere i København og på det øvrige Sjælland. Vi vil nu kunne yde en endnu bedre service overfor vore kunder, når nu vi både er landsdækkende 

og nærværende, siger salgschef Michael Noer. 

Vores konsulenter laver dagligt afprøvninger hos vores kunder i hele Danmark, da ikke alle har mulighed for at komme til vores showroom i Århus, 

Odense eller Brøndby. Hos os er det vigtigt at kunden føler sig i centrum og oplever en 1. klasses service og rådgivning både før, under og efter en 

handel. 

I forbindelse med det nye showroom i Brøndby etableres der endvidere et moderne opbygnings værksted, hvor Motorbyen’s værksteds division, 

CombiCare a/s vil udføre alle typer indretning af: Selvkørerbiler, hjælperbiler, institutionsbusser, vognmandsbusser, personbiler og taxa etc. 

CombiCare a/s har udvalgt nogle kompetente og erfarne teknikere bl.a. fra det tidligere Sahva Auto A/S. CombiCare er naturligvis leverandør til Motorbyen 

Specialbusser og arbejder desuden sammen med autoriserede bilforhandlere fra hele Danmark, der ønsker at få deres solgte biler indrettet 

hos en specialist. 

Vi arbejder altid ud fra ”tillid, respekt, gennemsigtighed og kvalitet” for at lave den optimale individuelle løsning siger salgs og driftschef hos CombiCare 

a/s, Peter Samsing, der har mere end 22 års erfaring i branchen. 

”Det skal ikke være noget handicap at få en ny bil” hos Motorbyen Specialbusser a/s 

Hvidkærvej 4 · 5250 Odense Sv · Tlf. 6315 2000 · www.motorbyen.dk

33 

20 

16 

5 Leder 

PTUs mål for 2010 

6 Man kan hvad man vil 

www.ptu.dk 

PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold 

Tove og Hans Jørgen Pedersens hjem er fyldt med virkelyst, skabertrang, 

positiv energi og masser af kærlighed – selvom livet ikke har 

været helt let. 

9 Vi bider os fast 

Det kræver tålmodighed at få systemet til at tage Whiplash alvorligt. 

14 Midtvejsmøde 

16 Mine oplevelser med Gammaglobulinbehandling 

For overlæge Lise Kay var der alt at vinde og intet at tabe, da hun 

tog til Stockholm for at få sin post polio behandlet. 

20 Book et feriehus 

24 Dansende kørestole på torvet 

26 Et heldigt garagefund 

Lars Høstrup fandt en gammel Harley Davidson i en garage. 

28 Kig i journalen fra hjemmecomputeren 

30 It i alt 

33 Ny teknik gør livet lidt lettere 

Hvert nummer 23 Krydsord 

13 Kære PTU 

22+37 Kort nyt 

Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafi k- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: 36 73 90 00 og Risskov, tlf: 87 41 55 75 

PTU-NYT ud gi ves af: Lands for enin gen af Po lio-, Tra fi k- og Ulyk kes ska de de 

Pro tek tor: Hans Kon ge li ge Høj hed Prin sen For mand: fhv. lands dom mer H. Kal le hau ge An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff 

Re dak tør: Kira Skjoldborg Orloff Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, In ge Carls en (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, 

Grethe Anette Grønfeldt, Erling Fisker, Mette Dankelev og Kira Skjoldborg Orloff Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re, tlf.: 36 73 90 00, 

fax: 36 73 90 29, E-mail-adres se: ptu-nyt@ptu.dk, In ter net adres se: www.ptu.dk. An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf. 70 27 11 55, 

fax 70 27 11 56 - epost@dgmedia.dk Lay out: Martin Scheuer, www.ad-man.dk Tryk: Roun borgs Gra fi ske Hus Op lag: 6.500 

42 Kredsnyt 

46 Medlemstilbud 

ISSN nr. 0901-7798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af PTU-NYT udkommer 15.02.2010 Deadline: Redaktion: 11.01.2010, Annoncer: 14.01.2010 

F ORSIDEFOTO: STEVIE KØRVELL, 

B ILLEDMANIPULATION: MARTIN SCHEUER

4 

PTU’s 

advokatgruppe 

Advokaterne Store Torv 16 

 

 

 

 

 

 

PTU: NYT NR. 6 - 2009 

ADVOKAT- 

RÅDGIVNING 

- når skaden er sket 

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle 

væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, 

i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs 

mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. 

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. 

ADVOKATAKTIESELSKAB 

STORE KONGENSGADE 23 

BAGHUSET . 1264 KBH K 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ELMER & PARTNERE 

ADVOKATER 

TELEFON 3367 6767 

TELEFAX 3367 6750 

WWW.ELMER-ADV.DK 

Når ulykken er ude... 

Personskade 

Muligheden for erstatning kan være 

afgørende for både økonomien, 

fremtiden og familien. 

Kontakt os, og få en vurdering 

af din sag, eller læs mere på 

www.personskade-erstatning.dk. 

Esbjerg . Herning . Skjern 

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60 

Erstatning og forsikring 

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain 

har vi specialiseret os i: 

 

 

 

Vi har tilknyttet egen speciallæge. 

Gitte Møller 

Iversen 

Rikke Lenette 

Omme 

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, 

Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller 

Anker Laden-Andersen. 

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen 

Tlf. 70 15 10 00 

 

mail@70151000.dk 

31 års erfaring 

GROVE & PARTNERE 

§ 

ADVOKATFIRMA 

Kontorets advokater har gennem en årrække 

specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. 

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende 

med disse retsområder. 

Vi yder kun bistand til skadelidte. 

Sankt Annæ Plads 7, st. · 1250 København K. 

Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for 

erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. 

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité 

i European Whip-lash Association. 

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk 

E-mail: gp@grove-partnere.dk

PTU's mål for 2010 

Ny strategi 

er lige blevet færdig med at udvikle en 

PTU ny strategi, som omfatter alle dele af såvel 

foreningen som rehabiliteringscenterets arbejde. Det 

drejer sig om i alt otte indsatsområder. Strategiplanen 

fi ndes på vores hjemmeside www.ptu.dk. En sådan 

strategi skal holdes vedlige og følges op, og det vil den 

også blive hvert år. Opfyldelse af mål skal kontrolleres 

og eventuelt justeres, og nye skal vælges. Strategien 

rækker fl ere år frem i tiden for de store måls vedkommende. 

Det gælder fx udvidelse af motionscenteret, 

nye omklædningsrum, øget medlemstal, en udvidet 

behandlingsramme for rehabiliteringscenteret samt fl ere 

indtægtsformer. Det skal give os råd til at sørge for, at 

organisation og rehabiliteringscentret i forening giver de 

tilbud, der er brug for, så vi kan blive ved med at være 

den mest tidssvarende og foretrukne organisation for 

vores målgruppe. 

To hovedmål for 2010 

fylder 65 år i 2010. Det er ikke et rigtigt 

PTU jubilæum, men dog en fødselsdag, der skal 

markeres. Det bliver ikke med store fester, men med 

nogle væsentlige aktiviteter, som skal synliggøre PTU 

og navnlig gavne vores medlemmer. Vi har to hovedmål 

i jubilæumsåret. Det ene er at sikre større forståelse 

for og anerkendelse af diagnosen whiplashlæsioner 

og deres følger. Det skal bl.a. ske ved at holde en stor 

nordisk whiplashkonference d. 22. april på Herlev 

Hospital. Konferencens planlægning og program kan 

man følge på hjemmesiden. Den første folder er blevet 

udsendt, og oplægsholderne er inviteret. 

Det andet hovedmål er at gennemføre en poliokampagne 

med fokus på senfølger af polio og Post Polio 

syndromet. Det skal gøres mere kendt såvel i lægekredse 

som i befolkningen, hvad dette indebærer, og 

hvordan man skal forholde sig til symptomerne. Kampagnen 

retter sig ikke mindst mod de mange mennesker, 

der har haft polio med lammelser, men som kom 

sig forholdsvis godt, og som nu rammes af mærkbare 

følger. De har krav på at vide, hvad det er, der sker 

med deres krop, og hvor de skal henvende sig for at få 

relevant hjælp. Poliokampagnen 2010 bliver samtidig 

optakten til den internationale poliokonference, som 

skal holdes her i landet i 2011 i samarbejde med den 

Europæiske Polio Union (EPU). 

H. Kallehauge 

formand 

Andre mål for 2010 

’s fødselsdag vil blive markeret 

PTU med udgivelse af bogen ’Et liv med 

polio’, hvor uddrag af de indsamlede livsberetninger, 

skrevet af polioramte, vil indgå. 

Men det bliver ikke kun polio og whiplash, 

der kommer i fokus i 2010. Sundhedsdagen i 

september får unge ulykkesramte som tema. 

Dagen kommer til at handle om livet efter ulykken, rehabilitering, 

uddannelse og arbejde. Af mindre vidtrækkende, 

men ikke mindre vigtige mål kan nævnes bedre 

inddragelse af pårørende i vores arbejde. Pårørende er 

de primære ressourcepersoner for mennesker med handicap. 

Det skal anerkendes og prioriteres for at få den 

optimale gavn af samspillet mellem et menneske med 

funktionsnedsættelse og dennes nærmeste. Hjemmesiden 

skal forbedres ved inddragelse af fl ere bidragydere 

og udbygges med en opslagstavle om tilgængelighed 

samt oplysninger om behandlingstilbud af interesse 

både for fagfolk og brugere. Der skal også opbygges et 

kartotek med navne og adresser på fysioterapeuter, psykologer 

og andre behandlere, som medlemmerne trygt 

kan benytte. Der vil blive oprettet trænings- og afspænningshold 

for whiplashramte, en brugertilfredshedsundersøgelse 

gennemføres, og PTUs lokaler vil blive stillet 

til rådighed for kredsenes møder. Akkrediteringsarbejdet 

fortsætter, og foreningens påvirkningsvirksomhed vil 

blive sat i system og gjort mere målrettet. Der vil også 

ske meget mere - læs videre på hjemmesiden. 

Godt nytår 

ønsker alle medlemmer og medarbejdere 

PTU samt vores samarbejdspartnere og donatorer 

et rigtig godt nytår. Det bliver et år med mange udfordringer 

og muligheder. Med lidt lykke og held klarer vi 

det, når vi står sammen. 

PTU: NYT NR. 6 - 2009 5

6 

- Godt vi har 

hinanden, siger 

Hans Jørgen og 

Tove, der sammen 

har overvundet 

enhver 

form for modgang. 

Man kan, hvad man vil 


For Tove og Hans Jørgen Pedersen har livet bestemt ikke 

været nogen dans på roser. Hun er lammet efter en hjerneblødning 

og han af polio. Alligevel er deres hjem fyldt med 

virkelyst, skabertrang, positiv energi og masser af kærlighed 

AF DORTE SCHMIDT 

I 

sofaen sidder Tove og broderer. Hans Jørgen sidder 

ved siden af og tænker, beregner og tegner. Og ved 

vinduet sidder hans mor, Ingrid Pedersen, og hækler 

på en trøje til et af sine mange oldebørn. Radioen 

kører, og selv om de tre er optaget af hvert sit, går 

snakken lystigt. Der er masser af hygge og varme i det 

lille hjem, som nærmest er fyldt til bristepunktet med 

broderier og modeller af dampmaskiner og andre konstruktioner. 

- Du skal lige se den maskine, jeg har arbejdet på i 

de sidste par år, siger Hans Jørgen og viser med stolthed 

en tro kopi af dampmaskinen fra hjuldamperen 

Hjejlen frem. 

Et imponerende stykke håndværk i forholdet 1:8, 

hvor hver eneste lille bitte del er skåret, fi let og drejet i 

husets eget maskinværksted. Bygget efter en kopi af de 

originale tegninger af dampmaskinen, som Hans Jørgen 

har fået fra Silkeborg Museum. 

Ud af 7. klasse 

Lysten til at arbejde med maskiner har Hans Jørgen 

haft lige siden, han var barn i det lille fi skersamfund 

Lild Strand ved Hanstholm. 

- Jeg kan huske, at mine bedsteforældre havde et 

blad, der hed Populær Mekanik, som jeg læste, til det 

næsten var slidt op, fortæller han, der gerne ville have 

haft en uddannelse i at arbejde med maskiner. Men det 

var der ikke råd til, og med kun syv års skolegang har 

han i stedet arbejdet som specialarbejder på fabrikker, 

indtil han fyldte 60 i 2001.

Han fi k polio som 2-årig, og lammelserne betød, at 

han som ung ikke kunne arbejde inden for fi skeriet, 

lige som resten af familien. 

Siden barndommen 

Tove og han har kendt hinanden, siden han var 10 og 

hun 5 år. På det tidspunkt døde hendes mor, og faren 

måtte opgive at drive deres landbrug videre alene. I stedet 

fl yttede han og de i alt tre børn til Lild Strand, hvor 

han blev spilpasser. Det vil sige, at han havde ansvaret 

for at trække fi skerbådene op på stranden, når de kom 

hjem fra havet. 

I de første år var Hans Jørgen nu mest interesseret i 

Toves storebror. Sammen havde de et skibsværft med 

modelskibe. Men det ændrede sig, da Tove blev konfi rmeret, 

hvor de to blev kærester, og de har holdt sammen 

lige siden. 

Sygdom og fyring 

Siden 1978 har de boet i Hvorslev, der ligger i nærheden 

af Bjerringbro. Hans Jørgen fi k job hos Vølund i 

Ulstrup, indtil fabrikken blev solgt i 1982, og produktionen 

fl yttede til Sverige. Alle 180 medarbejdere blev fyret, 

men for Hans Jørgen var det ekstra hårdt. Året før 

var Tove nemlig blevet ramt af en hjerneblødning, som 

har lammet hele hendes ene side. Så hendes indtægt 

var reduceret til en førtidspension. Og parrets to børn 

var stadig hjemmeboende. 

- Det var en hård tid. Det var forfærdeligt at se Tove 

have det så dårligt. Og det var svært at gå arbejdsløs 

og ikke tjene penge, husker Hans Jørgen, der først fi k 

arbejde igen otte måneder senere. Nemlig i målerafdelingen 

hos Grundfos i Bjerringbro. 

- Der var jeg, indtil mit arbejde blev sendt til Ungarn 

i 2001. Men på det tidspunkt var jeg blevet 60 og 

kunne gå på efterløn, siger han, der især i de senere år 

også er mærket af Post Polio. 

Blev rastløs 

Med Toves sygdom var der med et slag vendt op og 

ned på parrets liv. Det første halve år gik med genoptræning 

på Hammel Neurocenter, og da hun endelig 

var hjemme igen, havde hun svært ved at komme i 

gang. Hun sad det meste af tiden i sofaen og lod Hans 

Jørgen hente og bringe alt, hvad hun havde brug for. 

Modeldampklubben 

- Jeg var ved 

at blive skør af 

ikke at kunne 

brodere, som jeg 

plejer. Så det er 

dejligt, at Hans 

Jørgen har bygget 

læsestativet 

om, så jeg igen 

kan dyrke min 

hobby, siger 

Tove, der har 

flere fotoalbums 

med billeder af 

sin produktion. 

De fleste af værkerne 

har hun 

nemlig foræret 

væk 

Hans Jørgen er aktiv i ModelDampklubben, hvor han jævnligt mødes med andre, der 

bygger motorer til tog, biler, fl y, skibe og maskiner. Senest har klubben vist deres 

mange modeller frem i efterårsferien på Industrimuseet i Horsens. 

- Så kommer alle mine modeller ud af ”praleskabet”, og der bliver fyret op under 

maskinerne, fortæller han, der i årenes løb har bygge alle mulige maskiner. For eksempel 

en model af en maskine fra et savværk, der kan save tømmer i miniformat. 

www.modeldampklubben.dk 


8 

Hans Jørgen kan 

sidde og nørkle i 

timevis med sine 

små maskiner. 

Hvad enten de er 

elektriske eller 

drevet af damp 

eller benzin. – 

Og når de er 

færdige, tager 

jeg dem med 

til pralemøder i 

modeldampklubben, 

smiler han. 


Men sådan er det bestemt ikke i dag, hvor det er 

hende, som står for al madlavning og tøjvask i huset. 

På trods af at hun kun har en arm at gøre godt med. 

Og samtidig er hun takket være Hans Jørgen også kommet 

i gang med at brodere igen. 

- Jeg savnede i den grad at have noget i hænderne, 

når vi ser TV. Jeg har broderet hele mit liv, så det var 

svært at undvære. Jeg kedede mig og blev rastløs, fortæller 

hun. 

Broderer igen 

Løsningen blev en ombygning af et læsestativ fra hjælpemiddelinstituttet. 

Hans Jørgen forsynede det med en 

ramme og spændte et stykke lærred ud over det. I lær- 

redet er der klippet et hul, hvor broderiet kan hæftes 

fast. På den måde har Tove fået et systativ, som hun 

kan trække ind over sit skød og brodere på livet løs 

med bare en hånd. Også når det gælder om at tråde 

nålen. Og stativet kan vendes, så hun også kan hæfte 

ender på bagsiden. 

- Det var bare så dejligt at komme i gang igen, siger 

hun, mens hun broderer videre på det årsbillede, som 

hendes svigermor skal have i julegave. 

Man kan møj 

- Man kan møj, hvis bare man vil, siger hun på ægte 

vestjysk og hendes svigermor supplerer: - Tove kan alt. 

Jeg kender mange, der bare sidder og hænger og har 

ondt af sig selv, fordi de er blevet syge. Det har Tove 

aldrig gjort. Hun broderer. Og hun laver al deres mad. 

Jeg elsker at komme herned på besøg. Her er bare så 

dejligt, siger hun. 

I årenes løb har Hans Jørgen fundet på andre ting, 

der gør livet lettere for Fru Pedersen, som han kalder 

sin kone. Han har blandt andet konstrueret en dåseåbner, 

som hun kan bruge. Og sørget for en kartoffelskræller 

med sugekopper, der kan sidde i vasken. 

- Med den kan jeg skrælle alt, siger Tove. 

Bortset fra lidt hjælp til rengøringen en gang hver 

14. dag, klarer parret sig selv og har gjort det hele livet.

Vi bider os fast 

Missionen er klar. Whiplash skal tages alvorligt i det danske 

sundshedssystem, og der skal vedtages en strategi for, hvordan 

man undersøger, behandler og rehabiliterer mennesker 

med whiplash. Men det kræver tålmodighed at få systemet 

med på den idé 

AF KIRA S. ORLOFF 

Afslag på afslag – nogle mere direkte end andre, 

får ikke Hanne Holst Rasmussen og Karin Russel 

til at opgive sagen. 

- Vejen frem er at stille spørgsmål på spørgsmål, og 

vi giver ikke op, siger Karin Russel, der sammen med 

Hanne Holst Rasmussen igennem fl ere år har skrevet 

utallige breve til sundhedsministeren, formanden for 

sundhedsudvalget og andre indfl ydelsesrige personer i 

det danske sundhedsvæsen. Formålet er at få systemet 

til at anerkende whiplash som en alvorlig lidelse, der 

kræver en behandlingsstrategi. Hver gang er deres ar- 

gumenter blevet fejet af banen, og igen og igen har de 

to kvinder sat sig til tasterne og skrevet endnu et brev 

spækket med faglige argumenter. 

- Sandheden er, at de ikke har planer om at lave 

en strategi på whiplashområdet, siger Karin Russel, der 

også er formand for interesssegruppen PTU Whiplash. 

6000 rammes hvert år af whiplash 

Hanne Holst Rasmussen og Karin Russel har begge 

whiplash grad IV ifølge Quebech Task Force Skalaen, 

og på grund af den ulykke, de hver især har været in- 


10 


Hvad er et beslutningsforslag? 

Et beslutningsforslag er et forslag til en folketingsbeslutning. Det fremsættes oftest 

af en eller fl ere medlemmer af oppositionens partier, men kan også fremsættes 

af regeringspartier eller af en minister. Et beslutningsforslag er som regel en opfordring 

til regeringen om at udarbejde et lovforslag efter nærmere retningslinjer, 

som der gøres rede for i forslaget. 

Et beslutningsforslag behandles som oftest to gange i folketingssalen. I mellemtiden 

behandles det af det stående udvalg. 

En regering er ikke forpligtet til at følge et vedtaget beslutningsforslag men risikerer 

et mistillidsvotum, hvis den ikke gør. Derfor ser man yderst sjældent eksempler 

på, at regeringer ignorerer beslutningsforslag, som er vedtaget i Folketinget. 

volveret i, har de begge måttet sige farvel til en karriere 

som sygeplejersker. Efter en frustrerende behandling i 

det danske sundhedsvæsen, hvor de ikke føler deres 

skader er blevet taget alvorligt, er de begge blevet opereret 

i udlandet. Det har hjulpet, men alligevel lever de 

i dag med varige mén efter ulykken. 

- Det er de færreste, der har ressourcerne til at 

søge anden behandling, sådan som vi har haft. De tror 

på det, de får at vide, nemlig at de bare skal gå hjem 

og leve, som de plejer, siger Hanne Holst Rasmussen 

og påpeger, at det kan risikere at gøre skaderne værre. 

Langt de fl este af dem, der får whiplash, bliver 

symptomfri inden for tre-seks måneder, men en lille 

gruppe udvikler kronisk whiplash. Ifølge Sundhedsstyrelsen 

rammes 6000 mennesker hvert år af whiplash, 

og 5-10 % af dem får kroniske symptomer. 

- Hvis man undrer sig over, at vi ikke kan arbejde, 

når vi tilsyneladende har så meget energi til at kæmpe 

denne kamp, vil jeg godt understrege, at det handler 

om prioritering, siger Karin Russel og Hanne fortsætter: 

- Vi har valgt at prioritere denne her kamp, fordi 

det kan gøre en forskel for andre, der forhåbentligt kan 

undgå at opleve den samme dårlige behandling, som 

vi har fået. Når vi prioriterer det her, betyder det også, 

at der er rigtig meget, vi må sige nej til, fordi det er begrænset, 

hvad vores krop kan klare. Derfor håber vi da 

også snart, at der sker en udvikling, så vi kan komme til 

at prioritere andre ting i livet. 

Møde med sundhedsordfører 

For et år siden kom det første gennembrud for de to 

ihærdige kvinder. Sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, 

Liselotte Blixt kontaktede dem nemlig og bad dem 

komme ind til et møde. 

- Hun ville gerne høre, hvad vi havde at sige, og hun 

sendte vores spørgsmål videre til sundhedsministeren, 

fortæller Karin Russel. 

Det førte dog ikke til andet end et høfl igt afslag fra

Quebec Task Skalaen 

Sundhedsstyrelsen har tilsluttet sig Quebec Task 

Skalaen, der inddeler skaderne i 4 grader. Men 

styrelsen henholder sig til, at læsioner efter en 

whiplashskade er grad 2. Skader, der overstiger 

grad 2, gives altid andre diagnoser som eks. discusprolaps. 

Det er derfor et dilemma, når man 

efterfølgende fastholder, at man ikke kan visualisere 

følgerne efter en whiplashlæsion. Det giver 

intet incitament til at anerkende de alvorlige skader, 

som kan opstå som følge af disse skader. 

ministeren, der efter at have forhørt sig hos Sundhedsstyrelsen 

mener, at den behandling, der tilbydes patienter 

med whiplash i Danmark, ikke er i uoverensstemmelse 

med den viden, der er på området. 

Beslutningsforslag på vej 

Det lod Karin Russel og Hanne Holst Rasmussen 

sig dog ikke spise af med. I august i år var de til et nyt 

møde med Liselotte Blixt og i samråd med hende, arbejder 

de to kvinder nu hårdt på et beslutningsforslag, 

der skal sikre en ensartet og veldokumenteret behandlingsstrategi 

for whiplash. 

- Vi har kontaktet en række eksperter på det her 

område, som forhåbentligt vil være medunderskrivere 

af forslaget, der både skal dække forskning, undersøgelse, 

rehabilitering, behandling og forebyggelse af whiplash, 

fortæller Hanne Holst Rasmussen. 

Nordisk whiplashkonference 

Tilmeld dig allerede nu konferencen den 22. 

april 2010. Formålet er at sætte fokus på diagnostik, 

behandling, rehabiltering samt de samfundsøkonomiske 

aspekter af den manglende 

plan for whiplashramte. Det er PTU, der i samarbejde 

med Whiplashforeningen arrangerer 

konferencen, der vil foregå på Herlev Hospital. 

Programmet kan ses på www.ptu.dk/konference, 

ligesom der her er oplysninger om priser 

og tilmelding. 

Ny bog om at leve med diagnosen 

whiplash 

Hanne Holst Rasmussen har skrevet en bog om sine personlige 

oplevelser med diagnosen whiplash. Bogen hedder ”Tag 

piskesmæld alvorligt. Erfaring og rådgivning”. Den udkommer 

på forlaget Bogan i januar 2010. Bogen er så vidt vides den 

eneste bog i Norden, der dels er skrevet af en whiplashskadet, 

og dels bygger på egne erfaringer med diagnosen. Da 

Hanne Holst Rasmussen selv er uddannet sygeplejerske, indeholder 

bogen mange litteraturhenvisninger. Den kan læses af 

alle, der selv har en whiplashskade eller omgås whiplahskadede 

- pårørende, professionelle indenfor sundhedssektoren 

osv. Vil du vide mere om bogen, kan du læse mere på: http:// 

bogan.dk/bog/tag_piskesmaeld_alvorligt.htm 

Planen er, at beslutningsforslaget skal indsendes ved 

udgangen af oktober, og at der derefter skal nedsættes 

en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med forslaget. 

- Vi er vedholdende, og vi giver ikke op, før det lykkes. 

Vi tror på det, siger Karin Russel og fortæller, at 

hvis alt går vel, ligger der om et år en plan for, hvordan 

man diagnosticerer, behandler og rehabiliterer whiplash 

patienter. De to kvinder ser også meget gerne, at der 

etableres et videnscenter for whiplash, hvor al forskning 

kan samles. 

- Vores fi ngeraftryk på sundhedsvæsenet skal være, 

at whiplash tages alvorligt, og vi har lagt en plan sammen 

med Liselotte Blixt, som vi ikke kan røbe. Men vi 

siger, når det lykkes og ikke hvis det lykkes, afslører 

Hanne Holst Rasmussen. 


Kære læser 

Dette er det andet blad, jeg sender ud til dig, og 

jeg synes derfor, det er på sin plads at præsentere 

mig selv som ny redaktør af PTU-NYT. Jeg 

overtog redaktørstolen fra Vivian Olesen den 1. september, 

da hun gik på efterløn. 

Jeg glæder mig til fortsat at producere et medlemsblad, 

som du forhåbentlig har fornøjelse af at læse, og 

hvor du både får ny viden, bliver berørt og underholdt. 

Målet er ligeledes, at fl ere historier videreføres på PTUs 

hjemmeside med afstemninger, supplerende materiale 

eller videoer. Jeg bestræber mig på, at der er en ligelig 

fordeling af artikler om polio, rygmarksskader, whiplash 

og ulykkesskader. 

Jeg vil løbende præsentere nogle nye initiativer, som 

jeg håber, I vil tage vel imod. Hvis I har ros, ris eller 

gode idéer til emner, PTU-NYT bør bringe historier 

om, vil jeg meget gerne høre fra jer. Alle input er velkomne. 

Jeg kan kontaktes på mail kso@ptu.dk eller tlf. 

36 73 90 04. 

Nakkestøtte 

Lændestøtte 

Livskvalitet gennem uafhængighed ® 

Rygstøtte 

Siddevinkel 

Sædedybde-højde 

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer. 

Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 

Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49 

Gråsten · Smag & Behag · Tlf. 74 60 83 51 

Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 

Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 

Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 

Horsens · Comfort Center · Tlf. 75 64 33 88 

Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 

København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 


12 

Frihed til at vælge 

Med 3 motorer er det muligt 

at regulere ryg, fodhviler og 

sædeløft individuelt. Ved sædeløft 

følger armlænene med op, 

så der er et fast holdepunkt i 

bevægelsen. Multiplus fås også 

med lang fodhviler, oppustelig 

lændestøtte, armbakker og 

lukkede sider. 

Multiplus 

Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 

Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 

Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 

Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 

Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 

Roskilde · Vestergaard Møbler · Tlf. 46 32 32 48 

Slagelse · Farstrup Comfort Center · Tlf. 58 52 01 81 

Vejle · Comfort Center · Tlf. 75 34 33 88 

Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88 

Ring efter 

stolebussen... 

Er du forhindret i at komme til os, 

kommer vi gerne til dig for en 

afprøvning i eget hjem. Vi har 

prøve stole og stofprøver med. 

Det forpligter ikke. 

www.farstrup.dk

Kæ re re PTU... 

Skriv Skriv til brevkassen til brevkassen på www.ptu.dk, på www.ptu.dk, ptu@ptu.dk ptu@ptu.dk eller eller PTU-NYT, PTU-NYT, Fjeldhammervej 8, 2610 8, 2610 Rødovre Rødovre 

Ménerstatning og 

folkepension. 

Jeg er folkepensionist og modtager helbredstillæg, 

da jeg ikke har andre indtægter eller 

formue. Jeg har for nogle år siden været 

ude for en ulykke og har nu fået tilkendt 

en ménerstatning på 50.000 kr. Får denne 

erstatning nogen indfl ydelse på min ret til 

helbredstillæg? 

Svar: 

Nej din erstatning for varigt mén tæller 

ikke med, når kommunen opgør din formue, 

som i 2009 skal være under 61.800 

kr. for at være berettiget til helbredstillæg. 

Men hvis du har modtaget renter, skal 

denne indtægt opgives til kommunen. 

Renteindtægten indgår nemlig i pensionsberegningen. 

Du skriver, at du ikke har andre 

indtægter, så der er stor sandsynlighed 

for, at en renteindtægt i forbindelse med 

din formue på 50.000 kr. ikke påvirker 

selve størrelsen af din udbetalte folkepension. 

Du kan lave vejledende beregninger 

på www.pensionguiden.borgerservice.dk 

eller på www.borger.dk, hvis du har digital 

signatur. 

Channie Klaris 

Socialrådgiver 

Merudgifter § 100 

Jeg er berettiget til dækning af merudgifter, 

fordi jeg er meget svært handicappet. Men 

kommunen kræver dokumentation ned til 

mindste detalje - er det ikke blot en sandsynliggørelse 

man skal give? 

Svar: 

Ja, i lovteksten til merudgifter står, at 

merudgiften skal sandsynliggøres. Men 

hvornår er noget sandsynliggjort? Nogle 

gange opfyldes dette lettest ved at dokumentere 

udgiften. Hvis det ikke umiddelbart 

er let at dokumentere udgiften, så 

prøv at få en dialog med sagsbehandleren 

omkring situationen om, hvorfor det er 

svært at dokumentere. F.eks. kan behov 

for merudgift til ekstra vasketøj være svært 

at dokumentere, men her kan en snak 

omkring dagligdagen og hvad det er, der 

gør, at der er behov for ekstra vask, måske 

være dokumentationen i sig selv. 

PTU oplever fl ere og fl ere medlemmer, 

som kommer ud for krav, som du 

omtaler. Lovteksten er der ikke ændret i, 

men måske hænger det sammen med, at 

økonomien i kommunerne ofte er trængt. 

Umiddelbart tænker jeg, at hvis en udgift 

er reel, så bør den heller ikke være svær at 

dokumentere eller at sandsynliggøre gennem 

en dialog. En anden side af sagen er, 

om kommunen godkender udgiften. Dette 

tager kommunen stilling til ved at vurdere, 

om udgiften er en nødvendig merudgift 

som følge af dit handicap. 

Channie Klaris 

Socialrådgiver 

I L LU STRA TI ON: I L LU LARS STRA TI VE ON: GASLARS 

VE GAS 

Skal min kone have del i min 

erstatning? 

For 10 år siden blev jeg udsat for en voldsom 

trafi kulykke. Det var en midaldrende mand, der 

var skyld i ulykken. Jeg fi k en pænt stor erstatning 

fra hans forsikringsselskab. Nu er situationen 

så den, at min kone vil skilles. Jeg har ikke 

brugt alle pengene og har stadig ca. 70.000 kr. 

tilbage. Skal min kone have del i dem, når boet 

skal gøres op? Vi har ikke særeje. 

Svar: 

Det gælder som altovervejende hovedregel, 

at en erstatning eller godtgørelse for personskade 

ikke indgår i formuefællesskabet 

mellem ægtefæller/registrerede partnere ved 

skifte i anledning af separation eller skilsmisse. 

Hovedreglen gælder også i forbindelse 

med en erstatning eller godtgørelse efter 

en arbejdsskade eller i forbindelse med en 

forsikringssum, man har fået tilkendt efter en 

ulykke, der har karakter af en personskade. 

Undtaget er dog erstatning for tabt arbejdsfortjeneste 

i forbindelse med personskadesager. 

Det er en forudsætning, at erstatningen eller 

godtgørelsen ikke må antages at være forbrugt, 

hvilket i nogle tilfælde kan give bevisproblemer. 

Beløbet må fx ikke være indgået i 

det almindelige forbrug. Erstatningen mv. kan 

derimod godt have været anvendt til anskaffelse 

af et aktiv, fx en fast ejendom, blot det 

kan bevises, at det er erstatningen, der har 

fi nansieret aktivet. 

Det er alene erstatningen, der holdes uden 

for fællesboet. Renter, andet udbytte samt 

evt. værditilvækst af formuen, fx værdistigninger 

på fast ejendom mv., der er købt for 

erstatningen, indgår på normal vis under 

ligedelingen.. 

Som modifi kation til hovedreglen gælder, at 

hvis beløbet er meget stort, og det øvrige fællesbo 

er af begrænset størrelse, kan det ikke 

udelukkes, at den anden ægtefælle kan tilkendes 

et kompensationsbeløb, - særligt hvis 

det skyldes den anden ægtefælles indsats, at 

beløbet ikke er forbrugt. 

Marianne Bak Svendsen 

Cand. Jur. 


14 

Opbakning 


til PTUs nye strategi 

Er det den her vej, PTU skal gå for 

at blive Danmarks bedste handicaporganisation 

for ulykkes- og sygdomsramte 

danskere? Sådan lød 

spørgsmålet til medlemmerne af 

kredsbestyrelserne, der var indbudt 

til midtvejsmøde for at tage stilling 

til PTUs nye strategi 


Igennem et år er der arbejdet på at formulere en 

strategi, der skal være med til at sikre en stærk forening 

i fremtiden. Der har været møder, workshops 

og masser af muligheder for at give sin mening til 

kende. Bidragene er kommet fra både medarbejdere 

og medlemmer, og PTUs ledelse har knoklet for at få 

samlet de mange idéer og visioner til en samlet strategi 

med otte indsatsområder. 

Er retningen rigtig? 

Den 7. november var alle medlemmer af kredsbestyrelserne 

indbudt til at diskutere den 30 sider lange 

strategi. 

- Det er ikke tanken, at vi skal vedtage en ny strategi 

for PTU i dag. Det er Hovedbestyrelsen, der har kompetencen 

til det. Men vi er meget interesseret i at høre, 

Langhøj bliver landsdækkende 

I september 2009 etablerer Langhøj 2 nye afdelinger i 

hhv. København og Ålborg. Vi har samlet en masse gode 

folk med erfaring fra handicapbilbranchen og vi står klar 

til at ombygge din nye bil. 

HUSK du har altid frit valg af opbygger, og med vores nye 

styrke har vi kort leveringstid på bil og indretning. 

Se mere på langhoej.dk eller ring: 87 41 10 40. 

Langhøj er et familiefirma som i de sidste 30 år har bygget 

biler til mennesker med handicap. Langhøj er kendt for et 

højt kvalitets- og sikkerhedsniveau samt et stort udvalg af 

produkter og løsninger, som giver den bedst mulige tilpasning 

til kunden. 

Langhøj leverer alle typer indretning og alle typer biler.

Og barnet hedder…? 

Sidst på eftermiddagen drøftede forsamlingen et nyt navn til PTU. Der er kommet 

mere end 100 forslag, og reklamebureauet Metroscope er også blevet bedt om at 

komme med et bud. Det lyder ’Livet efter ulykken’ i en ikke defi neret kombination 

med PTU, forening eller rehabiliteringscenter. 

Et nyt navn skal formelt vedtages med vedtægtsmajoritet på et repræsentantskabsmøde. 

Der var derfor ikke tale om en beslutning på midtvejsmødet men blot et 

fi ngerpeg om, hvordan kredsenes holdning var til et navneskifte. Og den var blandet. 

Nogle syntes, det var en god idé. Andre ville slet ikke have nogen forandring, mens 

nogle gav udtryk for, at elementet ”Livet efter Ulykken” ikke var nogen god idé. 

Enden på debatten blev, at Holger Kallehauge konkluderede, at man ikke kunne 

konkludere på diskussionen. Det betyder i praksis, at hovedbestyrelsen vil tage forsamlingens 

signal til efterretning og overveje sagen på ny. Enten kan overvejelserne 

om nyt navn tages af bordet. Eller også kan hovedbestyrelsen komme med et andet 

forslag. 

hvad stemningen er. Er retningen den rigtige?, spurgte 

Holger Kallehauge, formand for PTU, inden debatten 

gik i gang. 

Indsatsområderne blev gennemgået et for et, og undervejs 

kom der mange opklarende spørgsmål og konstruktive 

kommentarer fra de 65 deltagere. En foreslog 

om man kunne arbejde for fl ere rehabiliteringscentre 

rundt om i landet, en anden ville gerne have opklaret, 

hvad det vil sige, at rehabiliteringscenteret skal akkrediteres 

og en tredje mente, det kunne være en fordel, 

hvis PTU gør mere ud af at kommunikere med kommunernes 

handicapråd. Enkelte kritiske røster savnede 

en mere klar prioritering i strategien. 

- Er PTU en forretning, en interesseforening eller et 

hospital? Strategien rummer elementer, der peger i alle 

retninger, men jeg kan ikke se, hvordan prioriteringen 

er, sagde et medlem fra PTU København. 

Direktør Philip Rendtorff og formand Holger Kallehauge 

lyttede til alle idéer, og alt blev noteret uden 

nødvendigvis at blive kommenteret. 

Kun en stemme imod 

Efter 3 timers debat var det tid til en endelig stillingtagen. 

Fingrene skulle i vejret. Skal PTU tilbage til skrivebordene 

og revidere strategien, eller er det tid til at 

trække i kitlerne for at sætte gang i de mange konkrete 

aktiviteter, strategien rummer? Et overvældende fl ertal 

tilkendegav med deres fi nger, at de bakkede op om 

strategien. En person stemte imod og et par stykker 

undlod at stemme. 

Selvom man kunne fristes til at tro, at den store opbakning 

fra forsamlingen betyder, at arbejdet med strategien 

nærmer sig en afslutning, understregede Holger 

Kallehauge, at det faktisk kun er begyndelsen. 

- Der skal følges op på strategien hvert år for at se, 

om vi når de mål, vi har sat, eller der er brug for at 

justere dem. En strategi er en levende proces, der hele 

tiden skal udvikles. 

Hovedbestyrelsen vil formelt set vedtage strategien på næste 

hovedbestyrelsesmøde den 10. december 2009. Derefter kan 

strategien læses på PTUs hjemmeside. 

Det er hovedbestyrelsen, der har kompetencen til at vedtage en ny samlet strategi 

for PTU. Det vil imidlertid ikke ske uden involvering af kredsene og tiltrædelse af 

repræsentantskabet. Derfor havde hovedbestyrelsen indkaldt til et udvidet midtvejsmøde, 

hvor alle kredsbestyrelsesmedlemmer (altså samme personkreds som udgør 

repræsentantskabet) kunne deltage i debatten om strategien. 


16 

Mine oplevelser med 

Gammaglobulinbehandling 

Efter at have læst de videnskabelige artikler om gammaglobulin var 

jeg langt fra overbevist om effekten af behandlingen. På den anden 

side tænkte jeg, at så længe der ikke var alvorlige bivirkninger, var det 

vel forsøget værd: Der var alt at vinde, intet at tabe 


AF OVERLÆGE LISE KAY, PTU 

Vejen gennem den administrative del af sundhedsvæsnet 

for at få en henvisning til behandling 

med gammaglobulin i Stockholm gik fuldstændigt 

uproblematisk, og pludseligt befandt jeg mig sammen 

med min mand i et fl y på vej til Danderyd Sykehus. Vi 

ankom til Arlanda kl 10.30, tog en taxa til Patienthotellet 

Mörby, hvor vi blev installeret og fi k frokost. Herefter 

blev jeg hentet af en portør og kørt til ”Post Polio 

mottagningen”. Det var helt befriende at se, at der 

på et sygehus var en afdeling med et skilt, hvor ordet 

”post polio” indgik. 

Undersøgelser og snak 

Jeg blev modtaget venligt af fl ere medarbejdere, der 

kom forbi og hilste på. Efter cirka 15 minutter kom jeg 

ind til lægeundersøgelse hos Henrik Gonzales, som har 

skrevet de videnskabelige artikler om gammaglobulin 

og postpolio. Udover en udspørgen om sygehistorie 

og en generel lægeundersøgelse, gennemførte Henrik 

Gonzales en test (manuel muskel test) til vurdering af 

kraften i de vigtigste muskler. Vi fi k også en snak om 

behandlingen med gammaglobulin og om, hvordan 

han vurderede min muskel status. Efterfølgende gik

Læs erfaringer fra fl ere danskere med Post Polio, 

der har været i Stockholm og få behandling med 

gammaglobulin på www.postpolio.dk 

turen til en anden bygning til et ”Storm P” apparat til 

specifi k måling af kraften i den store lårbensmuskel og 

et mere elegant apparat til at måle kraften i hånden. 

Tilbage igen til ”Post Polio mottagningen”, hvor en 

fysioterapeut og hjælpemiddelterapeut gennemførte 

en mere minutiøs test af kroppens muskler, og efterfølgende 

gennemgik min dagligdag for at høre, hvordan 

jeg havde arrangeret mig for at klare hverdagens 

udfordringer. De kom til den konklusion, at jeg havde 

forstået at indrette mig rigtigt godt med mit handicap, 

og de havde kun et enkelt mindre forslag til forbedring. 

Jeg kunne jo kun være glad for rosen, men sendte også 

mange kærlige tanker til PTU, som jo har hjulpet mig 

til at få det bedste ud af min situation. 

Rundtur og middag 

Så var klokken blevet cirka 16, og jeg blev kørt tilbage 

til patienthotellet. Der var endnu nogle timer til spisetid, 

så min mand kørte mig en tur i kørestol i området. 

Det var utrolig smukt efterår, men det lykkedes os ikke 

at fi nde en anden tur end rundt på sygehusområdet. 

Til gengæld fandt vi ud af, at der var en ”Tunnelbane” 

(metro) station lige uden for sygehuset og en pæn 

foyer ved hovedindgangen til sygehuset, hvor der var 

kiosk, cafe, restaurant mm. Middagen blev indtaget på 

patienthotellet, hvor maden var rigelig og mættende, 

men manglede lidt hvad angik det ernæringsrigtige og 

elegante. 

5 timer med drop 

Næste morgen blev jeg igen hentet af en portør og 

kørt til ”Post Polio mottagningen”. Her fi k jeg lagt drop, 

og den første infusion af gammaglobulin gik i gang. 

Det var helt problemfrit, den eneste gene var, at man 

kom til at producere meget urin, så der var behov 

for en del toiletbesøg. Heldigvis hang gammaglobulin 

væsken på en stang på hjul, så det kunne lade sig gøre 

at gå lidt omkring. Jeg fi k tildelt en seng, og på stuen 

mødte jeg min medpatient, som også skulle have gammaglobulin, 

og som jeg derfor skulle tilbringe de næste 

tre dage sammen med. Hun var også dansker, og det 

var utroligt dejligt at have en at dele sine oplevelser 

med, både hvad angår den aktuelle behandling, men 

også om de erfaringer, man har gennem et helt liv 

med polio. Endnu en gang kom jeg til at tænke på, at 

jeg på en eller anden måde hurtigt og nemt fi nder mig 

utroligt godt tilpas mellem nogle, der har haft polio lige 

som jeg. Der gik ikke mange minutter, så var der gang 

i snakken. Også om emner, som jeg normalt ikke åbner 

for over for andre. Undervejs snakkede vi med en fysioterapeut 

om retningslinier for at træne, når man har 

polio. Det tog 4-5 timer, før droppet var løbet ind, og 

jeg blev kørt tilbage til patienthotellet. 

Utilpas og feber 

Næste dag gik også med drop, men om aftenen var vi 

lidt trætte af omgivelserne ved hotellet og tog Tunnelbanen 

ind til Stockholm centrum. Turen var tilgængelig 

for kørestolsbrugere. Der var ingen problemer med at 

komme ned til Tunnelbanen, ind i toget eller op igen 

på ”Gamle Stan”. I selve Gamle Stan var belægningen 

dog brosten, så det udgjorde dagens motion for min 

mand, at han måtte køre mig rundt der. 

Næste morgen tidlig vågnede jeg og var lidt utilpas. 

Det viste sig da også på ”Post Polio Mottagningen”, at 

jeg havde en høj puls og en smule feber. Der var lidt 

usikkerhed om, hvorvidt jeg skulle fortsætte behandlingen, 

men efter drøftelser lægerne imellem, fortsatte 

jeg. Jeg var noget sløj og utilpas resten af dagen, og var 

glad for, at min mand var med, så han kunne klare det 

praktiske med at pakke det sidste og komme af sted, 

da vi skulle hjem om aftenen. 

I løbet af næste formiddag blev jeg heldigvis så frisk 

igen, at jeg kunne tage af sted på den efterårsferie, som 

vi havde planlagt et år tidligere. 

Mærker væsentlig effekt af behandlingen 

Nu 4 uger efter behandlingen må jeg indrømme, at der 

har været en væsentlig effekt. Jeg har ikke længere de 

kramper og den muskelsitren, som jeg plejer at have. 

Jeg har fået mere energi, og til min store overraskelse 

fungerer mine muskler også bedre. Min gang er blevet 

mere fri og naturlig, jeg kan gå i længere tid, og jeg 

opdagede pludseligt, at jeg er på vej op ad et par trappetrin, 

hvilket jeg ellers har undladt i fl ere år. Jeg sover 

bedre og har ikke længere den anspændthed i musklerne, 

som ellers plejer at genere. Jeg har til gengæld haft 

noget kløende hududslet, som følge af behandlingen, 

men det er jo en lille pris at betale. 


18 

Hvordan kommer 

man til Stockholm og 

får behandling 

med gammaglobulin? 

Behandlingen med gammaglobulin 

er ikke anerkendt i Danmark som 

generelt behandlingstilbud. Vil man 

have behandlingen, skal man søge 

om at få den i udlandet 

AF OVERLÆGE LISE KAY, PTU 

I 

praksis skal man henvises til en speciallæge på en 

neurologisk afdeling på det universitetshospital, der 

er tilknyttet den region, man bor i (i region Sjælland 

er det Rigshospitalet). På baggrund af sin undersøgelse 

beslutter speciallægen, om man opfylder kriterierne 

for at få glæde af behandlingen med gammaglobulin. 

Er det tilfældet, indstiller speciallægen til regionen, at 

behandlingen bliver bevilget. Sker det, kører resten i 

praksis næsten af sig selv. Regionen skal sørge for transport, 

ophold og forplejning, ikke alene for den, som skal 

have behandling, men også for en eventuel pårørende, 

der tager med. Regninger, der skal betales på forskud, 

betales af regionen. Taxa regning fra og til lufthavn og 

diæter til måltider, der ikke er betalt på forhånd, kan 

man få a conto beløb til, og så afregne det sidste, når 

man kommer hjem med kvitteringerne. 

Min erfaring er, at jeg blev godt informeret hele vejen 

igennem fra neurologisk afdeling på Rigshospitalet, 

regionens kørselskontor og Post Polio Mottagningen på 

Danderyd Sykehus. Det eneste øjeblik, hvor jeg tænkte, 

at her manglede noget information, var, da kørselskontoret 

pludselig ringede og spurgte, om jeg kunne tage af 

sted på mandag. På det tidspunkt havde jeg nemlig ikke 

fået at vide, at regionen havde bevilget behandlingen, 

og jeg har siden erfaret, at det åbenbart ikke er rutine, 

at regionerne giver patienter besked, når de bevilger en 

behandling. 

Skulle det alligevel vise sig, at man løber panden 

imod en mur i systemet, kan det være en løsning at 

kontakte en patientvejleder i regionen. Deres opgave er 

blandt andet at hjælpe patienter igennem de administrative 

jungler. 


PTUs holdning til 

behandling med gammaglobulin 

PTU har de seneste år fulgt udviklingen i behandling af post polio 

med gammaglobulin. I 2007 kontaktede foreningen overlæge 

Ingelise Christiansen på Rigshospitalet med tilbud om økonomisk 

støtte til forskning eller behandling på Rigshospitalet. I 2008 

besøgte PTU sygehuset Danderyd. Samme år deltog den svenske 

professor Kristian Borg, der forsker i behandlingen med gammaglobulin, 

på Sundhedsdagen. Her fi k han tildelt PTUs forskerpris 

for sin indsats. Ligeledes har PTU fulgt udviklingen via den Europæiske 

Polio Union, hvor meningerne om behandlingen er meget 

delte. 

Der har ikke været lægelig dokumentation for behandlingens effekt. 

Dette er årsagen til, at PTU har været tilbageholdende med 

at presse på. PTU’s troværdighed over for alle myndigheder er 

afgørende for foreningen, fordi den er årsagen til, at ministerier, 

kommuner mv lytter til foreningens budskaber. 

PTU har et ansvar for, at det er sagligt og veldokumenteret - eller 

i hvert fald velfunderet - når vi går ud til myndighederne med 

ønsker. Det gælder uanset om vi går ud i foreningsregi eller i 

hospitalsregi. Der er stadig ikke videnskabelig dokumentation for 

behandlingens effekt. Men der er nu så mange personer, der subjektivt 

vurderer at have haft stor effekt af behandlingen, at PTU vil 

gå i dialog med de danske sundhedsmyndigheder om sagen.

Transit fra 168.500 kr. ekskl. moms. Levering 4.280 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer. 

Det perfekte match 

Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én 

bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder, 

sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og 

uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder. 

Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt. 

Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler. 

FordTransit 

Feel the difference 

14327_Transit_HANDICAP_210x297.indd 1 29/07/09 15:50:01 

Ogilvy 


20 

Book et feriehus 

PTUs feriehuse - på Sydlangeland, i Nordvestjylland og på Bornholm - 

er alle smukt beliggende og velindrettede til kørestolsbrugeres behov. 

Vil du holde ferie i Danmark, har du fra den 4. januar 2010 mulighed 

for at booke de seks huse for sæsonen 2011 

Drømmer du om at holde ferie i Danmark, kan 

du allerede fra 4. januar 2010 booke et af PTU's 

feriehuse i 2011. 

Husk at booking af feriehuse for år 2011 kun kan ske 

telefonisk eller ved personlig henvendelse fra 4/1 - 6/1 

2010. Herefter kan booking ske via telefon, mail, internet 

og brev. 

Bemærk at husene på Bornholm kun kan lejes af det 

samme medlem (familie) hvert andet år i høj- og mellemsæsonen. 

OBS! Der er rygeforbud i husene. 

PTUs seks feriehuse er isolerede og el-opvarmede, så 

de kan benyttes på alle årstider. 

Priserne er ex. el og øvrige afgifter. Disse afregnes efter 

forbrug med 2,50 kroner pr. KW. 


Senest 14 dage efter lejeaftalen er indgået indbetales 

et depositum på kr. 1.000,- pr. uge. Nøgler vil blive 

tilsendt fra PTU. 

Ankomst efter kl. 15.00 lørdag, og afrejse før kl. 10.00 

lørdag. Bornholm syd, ankomst efter kl. 16.00, afrejse 

før kl. 11.00. 

For husene på Langeland gælder følgende: ankomst 

fredag efter kl. 15.00, afrejse fredag inden kl. 10.00. 

Husk booking af feriehuse for år 2011 kan kun ske 

telefonisk eller ved personlig henvendelse fra 4/1 - 6/1 

2010. 

Herefter kan booking ske via telefon, mail, internet og 

brev. 

Yderligere oplysninger/booking hos Medlemsservice, tlf. 

36 73 90 00.

Priserne 2010/2011 er ens for alle seks huse. 

Bemærk at priserne forhøjes den 1.1.2011: 

Højsæson: 2010: kr. 3.900/uge i ugerne 13, 22 - 34 inkl. 

2011: kr 4100/uge i ugerne 16, 22 - 34 inkl. 

Mellemsæson: 2010: kr. 3.200/uge i ugerne 18 - 21 og 35 - 39 inkl., uge 42 og uge 52. 

2011: kr 3400/uge i ugerne 18 - 21 og 35 - 39 inkl., uge 42 og uge 52. 

Lavsæson: 2010: kr. 1.100/uge 1 - 12, 14 - 17, 40 - 41, 43 - 51. 

2011: kr. 1200/uge i ugerne 1 - 15, 17, 40 - 41, 43 - 51. 

Dueodde, Sydbornholm 

Luksuriøst feriehus med spabad 

Huset ligger ved Dueodde Strand. Det har tre soveværelser (i alt seks 

sovepladser) og to badeværelser, det ene med spabad. I det ene soveværelse 

er der loftslift og el-seng. Huset har alle moderne faciliteter, inklusive 

opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Der er mini crosser til 

udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr. 

Allinge, Nordbornholm 

Feriehus med fantastisk udsigt 

Feriehuset på Nordbornholm ligger på en pragtfuld naturgrund 

med udsigt over Østersøen. Stort soveværelse med el-seng og 

alm. seng, værelse med to enkeltsenge, opholds- og spisestue 

med udgang til overdækket terrasse, køkken og handicapbadeværelse. 

Der er loftslift mellem badeværelse og soveværelse. I 

stuen dobbelt sovesofa, så der i alt er seks sovepladser. Huset har 

farve-tv, opvaskemaskine, parabol, musikanlæg, og el-scooter til 

udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr. 

Giv din mening til kende 

Nogle medlemmer ønsker, at ankomst- og afrejsetidspunktet 

for feriehusene ændres. De ønsker, at lejeperioden løber fra 

fredag-fredag i stedet for som nu fra lørdag til lørdag. 

Hvis det er et udbredt ønske blandt PTU's medlemmer, vil 

PTU naturligvis overveje at ændre det. 

For at få en fornemmelse af, om der er stemning for en ændring, 

er der oprettet en afstemning på www.ptu.dk. Vi hører 

meget gerne din mening. 

Thy, Nordvestjylland 

Feriehuse i første række til vandet - ideelt til to familier 

De to huse i Thy rummer hver to soveværelser og med sovesofa i opholdsstuen 

er der i alt seks sovepladser i hvert hus. Herudover er der 

handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med brændeovn og tv, 

parabol og el-scooter til udendørs brug. Der er en el-seng i begge huse. I 

A-huset må medtages ét husdyr. 

Bagenkop, Sydlangeland 

Feriehuse ved Dovns klint - ideelt til to familier 

De to huse i Bagenkop på Sydlangeland rummer begge to soveværelser 

og med sovesofa i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser. I B-huset er 

der to el-senge i det ene værelse. I A-huset er der en el-seng. Derudover 

er der handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med farve-tv, parabol 

og el-scooter til udendørs brug. Desuden er der i B-huset installeret 

en loftslift, som dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der må medtages 

ét husdyr i A-huset. 


Find behandler med god tilgængelighed 

På www.sundhed.dk kan man søge efter behandlere (læger, tandlæger, psykologer, 

apoteker mv), der har god tilgængelighed. Klik på ’vejviser’ i den øverste bjælke på 

siden, og du kommer direkte til søgesiden. 

KORT NYT 

 

 

 

 

 

 

 

 

PTU: NYT NR. 5 6 - 2009 

22 

 

Enklere regler i sigte 

Regeringen har fremsat nogle ideer til at gøre det lettere for mennesker 

med handicap at få, hvad de har brug for. Reglerne skal 

være enklere. På handicapområdet foreslår regeringen følgende: 

1. Enklere regler for dækning af merudgifter. 

2. Enklere regler for støtte til handicapbiler. 

3. Målrettet brug af socialfaglige undersøgelser ved børn med 

handicap. 

4. Enklere regler om hjemmetræning og særlige dagtilbud. 

5. Bedre it-understøttelse på handicapområdet. 

6. Ophævelse af krav om kvalitetsstandarder for længerevarende 

botilbud. 

7. Enklere regler for hjælp ved udlandsrejse. 

8. Bedre vejledning om reglerne for støtte til forbrugsgoder. 

Læs mere i regeringens plan ’mere tid til velfærd’, som kan findes 

på indenrigs- og socialministeriets hjemmeside. www.ism.dk 

(Kilde: Dansk Handicap Forbund) 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyt 

hjælpemiddel til 

mennesker med 

fx nakkeskader 

Miroflex er et hjælpemiddel, der via et 

spejlsystem gør det muligt for brugeren 

at undgå at se ned på og dermed 

bøje nakken, når man fx skriver på 

computer, læser, laver håndarbejde 

eller vasker op. Læs mere på www. 

miroflex.com 

Behandlingsvejviseren 

På Behandlingsvejviseren.dk kan du finde og sammenligne behandlingstilbud 

på private hospitaler og klinikker i hele landet. 

Man kan søge på alle tænkelige behandlinger og bl.a. få oplysninger 

om ventetider og priser. Det er også muligt at finde de 

behandlingssteder, der er tættest på dig. 

Det er muligt at se, hvordan andre patienter har bedømt de 

enkelte hospitaler og klinikker. Og hvis du selv har modtaget 

behandling, har du mulighed for at bedømme behandlingen og 

opholdet.

PTU KRYDS 

Vi træk ker lod blandt de rig ti ge løs nin ger om: 

1. præ mie PTU taske og PTU po lo-shirt 

2. præ mie grå PTU po lo-shirt 

3. præ mie PTU taske 

An giv stør rel sen på po lo-/T-shirt ved at un der stre ge: 

S M L XL XXL 

Løs nings ord 

Navn: 

Ga de: 

Postnr.: By: 

Te le fon: 

Løs nin gen ind sen des se nest den 11. januar 2010 til: PTU-NYT, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re 

Løs nin gen på sid ste 

num mers kryds ord var: 

Racerbil 

Vin der ne blev: 

1. præ mie: Inge Hansen 

2. præ mie: Solveig Topland 

3. præ mie: Kirsten Madsen 


24 

Dansende 

kørestole 

på torvet 

Der var fest på torvet, da Staff Benda Bilili en torsdag 

eftermiddag sidst i oktober fyrede op under de congolesiske 

trommer på ventetorvet i PTU. I en time 

var der fuld knald på rytmerne, og publikum havde svært 

ved at sidde stille på stolene, mens bandet rullede sig ud. 

Mange havde glædet sig til at opleve de seks musikere og 

deres hjemmelavede instrumenter live, og efter koncerten 

blev bandets cd’er revet væk. 

Medlemmerne af Staff Benda Bilili har polio og lever på 

gaden i Congos hovedstad. Alligevel er det lykkedes dem 

at tryllebinde musikanmeldere verden over. Bandet var i 

København for at modtage den store verdensmusikmesse 

Womex’ kunstnerpris 2009, og det var i den anledning, det 

var lykkedes PTU at arrangere en koncert. 

PTU: NYT NR. 6 - 2009


26 

Lars Høstrup er den lykkelige ejer af denne fl otte gamle Harley Davidson. 

Her fortæller han med sine egne ord, hvad motorcyklen betyder for ham 

Et heldigt garagefund 


FOTO: STEVIE KØRVELL 

PTU: NYT NR. 6 - 2009

Jeg er paraplegiker efter en alvorlig færdselsulykke 

i 1986. Efter mere end ni måneder på sygehuset 

valgte jeg at blive Trafi kinformatør, så andre kunne 

få gavn af mine dyrt købte erfaringer. Inden ulykken 

var jeg ved militæret og et udemenneske. Jeg elsker 

naturen og det at være og klare sig i det fri. Som 

handicappet havde jeg over en periode på 13 år to 

ulvegrå schæferhunde. Det er det største, der er sket i 

mit liv, og vi tre tilbragte utrolig mange timer sammen 

hjemme og ikke mindst i naturen. Men jeg følte mig 

lidt begrænset og manglede mere luft under vingerne, 

og den her ubeskrivelige frihedsfornemmelse, som jeg 

havde inden ulykken. Jeg investerede derfor i en ATV 

(fi rhjulstrukken motorcykel) og fi k den indregistreret på 

traktorplader, så jeg kunne køre næsten overalt. Men 

det var alligevel lidt begrænset, hvor langt jeg kunne 

komme fra hjemmet på den. 

Tidligere politimotorcykel brugt til brudekørsel 

I juli 2008 var jeg så heldig at fi nde en gammel Harley 

Davidson, der havde stået gemt af vejen i en garage i 

Fredericia. Den havde nok stået der i omkring 2 år, og 

da jeg så den, var jeg solgt. Det var en gammel såkaldt 

servicar fra 1957. Altså en trehjulet Harley Davidson 

Trike, der havde kørt som politimotorcykel i USA indtil 

et sted i 70’erne, hvor den kom til Holland og kørte 

der i små 10 år, inden den kom til Danmark. Den daværende 

ejer byggede den om til det, den er nu med 

brede dæk, forlænget forgaffel, ny tank, evo motor på 1340 kubik. Den havde kun et sæde og en værktøjskasse 

bagpå. Ejeren havde også bygget en lille lædersofa 

og brugte den primært til at køre brudekørsel med. 

Der kunne rent faktisk og helt lovligt sidde 2 voksne 

og to små børn i sofaen. 

Lyden skal være rigtig på en Harley 

Jeg har også selv bygget lidt om på den, så jeg som 

kørestolsbruger kan køre den. I vinteren 2009 fi k jeg 

sat kliktronic elektronisk gearskift på, så jeg kan skifte 

gear med hånden. Jeg fi k monteret en fi ks lille holder 

bagpå, så min kørestol kan hægtes af og på hurtigt. 

Motorcyklen er indregistreret som bil og har trækkrog, 

hvor kørestolsholderen er monteret. Så har jeg fået et 

to’er sæde på med kompressor og luftaffjedring, så jeg 

kan have en kammerat med på de lange ture samt en 

bagageboks. Det er også blevet til et nyt dobbelt udstødningssystem, 

så Harley lyden rigtig kommer til sin 

ret. Vinterdagene 2009 går lige nu med, at jeg roder 

med at sætte en forstærket kobling i, bremseforstærker 

på baghjulene, en helt ny 5.5 gallon tank med indbygget 

tankmåler. 

Masser af frihed og opmærksomhed 

Motorcyklen har givet mig helt nye muligheder for at 

komme rundt og en for handicappede helt ubeskrivelig 

frihedsfornemmelse, som jeg har savnet meget. Det 

eneste negative man kan sige er, at motorcyklen har 

givet mig en lidt overdreven form for opmærksomhed, 

idet folk mildest talt glor, når de ser og hører sådan 

en gennemført maskine. Men herlighedsværdien og 

frihedsfornemmelsen er med til, at jeg kun kan glædes, 

når jeg triller igennem den danske natur. 


28 

Kig i din journal fra 

hjemmecomputeren 

Borgere i Region Hovedstaden har i et års tid kunnet tjekke deres 

egen patientjournal fra PC’en derhjemme. Nu har fl ere sygehuse i det 

jyske også åbnet for adgangen, og inden årsskiftet er det meningen, at 

langt de fl este danskere får adgang til e-journal 


AF TORBEN SVAN E CHRISTENSEN 

Det lyder smart. I stedet for at skulle bøvle med 

aktindsigt og lange ventetider, kan du med et 

par klik hjemme foran computeren skaffe dig 

adgang til din patientjournal. 

- Det vil da være en rigtig god ting, hvis det for 

eksempel betyder, at de forskellige sygehuse bliver 

bedre til at dele informationer, for jeg har set mange 

eksempler på, at det ikke sker, siger Julie Larsen kredsformand 

i PTU Sønderjylland. 

Mere åbenhed og bedre koordinering 

E-journal er et nationalt projekt, hvor patienter, praktiserende 

læger og speciallæger på tværs af regionsgrænser 

får adgang til journaldata fra sygehusene. Formålet 

med e-journal er at give patienterne bedre mulighed 

for indsigt og aktiv deltagelse i deres egen behandling 

og at sørge for, at relevante oplysninger deles mellem 

Fakta om e-journal 

- E-journal er et nationalt projekt, som har været i drift siden 

2001. Praktiserende læger og sygehuspersonale har haft adgang 

siden starten. Nu er turen så kommet til borgerne. 

- Formålet med e-journal er at dele informationer, herunder 

de elektroniske patientjournaler (EPJ), på tværs af sygehusene, 

de praktiserende læger, speciallæger og borgere. 

- Oplysningerne bliver først tilgængelige 14 dage efter, de er 

skrevet. På den måde har sundhedspersonalet på sygehusene 

mulighed for først at informere patienten, inden informationen 

ligger tilgængelig på e-journal, og der er mulighed for at 

rette eventuelle fejloplysninger. 

både sygehuse og praktiserende læger. Samtidig bliver 

det nemmere for de ansatte på sygehusene at dele 

informationer på tværs af afdelinger og sygehuse. Det 

skal skabe mere åbenhed og bedre koordinering mellem 

sygehusene. 

Følg med i hvem der tjekker dine oplysninger 

Sikkerheden har været et vigtigt punkt i udviklingen, 

fortæller Jens Rahbek Nørgaard, konsulent i fi rmaet 

MedCom, der sammen med Danske Regioner har stået 

for projektledelsen af e-journal. 

- Som borger vil man under menupunktet min log, 

kunne holde øje med, hvem der har været inde og 

se på ens oplysninger. Det skulle gerne være med til 

at minimere misbruget, fordi man altså ikke i hemmelighed 

kan hente oplysninger i e-journal, siger Jens 

Rahbek Nørgaard.

PTU’ s Rehabiliterings 

Center udveksler ikke 

patienjournaloplysninger 

til e-journal 

Det er ikke muligt at se journaler fra 

behandling i PTU via e-journal. PTU’ s 

elektroniske patientjournal er ikke koblet 

op til det system, der gør det muligt at 

bruge e-journal. 

Papir journaler er ikke overført til den 

elektroniske patient journal. 

Vil du se din journal fra PTU, er du altid 

velkommen til at kontakte din behandler. 

Sådan får du 

adgang: 

Gå ind på siden: Sundhed.dk 

Klik på punktet ”Selvbetjening for borgere” 

i venstre side. 

Klik på punktet ”E-journal” i menuen 

under. 

Nu kommer der en oversigt over, 

hvilke sygehuse, der er med. Nederst 

trykker du på ”Søg i min E-journal” 

Nu kommer du til en side, hvor du 

skal bruge Digital Signatur. Hvis du 

ikke har sådan en, kan du bestille den 

på siden. 

Borgeren har endvidere mulighed for at frabede sig, at fx ens 

læge henter oplysninger i e-journalen. 

Stor tilfredshed blandt brugerne af e-journal 

En nyere brugerevaluering gennemført af Rambøll Management 

i marts 2009 tyder da også på, at borgerne føler sig trygge ved 

e-journal. De praktiserende læger, personalet på sygehusene og 

især borgerne i de regioner, hvor e-journal allerede er indført, 

er tilfredse med den elektroniske adgang til sundhedsoplysninger 

gennem e-journalen. To ud af tre af de adspurgte borgere 

er enige eller helt enige i, at oplysningerne i e-journalen giver 

dem en større tryghed i forhold til deres behandlingsforløb. 91 

procent af borgerne er trygge ved kontrollen med adgangen til 

oplysninger, som ligger i e-journal. Og mere end 81 procent af 

de sygehusansatte i undersøgelsen mener, at e-journalen er med 

til at give dem et godt overblik over behandlingsaktiviteterne. 

Begrænset information i begyndelsen 

Adgangen til patientjournalen giver dig ikke mulighed for at se 

oplysninger fl ere år tilbage i tiden. Kun oplysninger fra den dag 

e-journal startede, bliver tilgængelige. Det vil i fx Region Syddanmark 

og Region Midt sige informationer fra den 1. september 

og frem. Oplysningerne i e-journal bliver først tilgængelige 14 

dage efter, de er skrevet. Så har sundhedspersonalet på sygehusene 

mulighed for at informere patienten, inden informationen 

er tilgængelig på e-journal, og der er mulighed for at rette eventuelle 

fejloplysninger. 

Status på den elektroniske journal 

Adgangen til e-journal er sket trinvist, og det er endnu ikke alle 

sygehuse, der kan give borgerne adgang til e-journal. På regionernes 

hjemmesider kan man følge med i, hvilke sygehuse der 

har åbnet for adgangen til journaloplysninger. På enkelte sygehuse 

skal man have installeret nye it-systemer, før der kan hentes 

oplysninger derfra til e-journal. 


30 

It i alt 

Det er allerede godt i gang – den intelligente 

teknologi har gjort sit indtog i alt 

fra støvsugere til kørestole. Men hvad 

kan vi forvente os i fremtiden? PTU- 

Nyt har kigget på det mest nyskabende 

inden for hjælpemidler og snakket 

med en it-guru og en ekspert på hjælpemiddelområdet, 

der opfordrer kommunerne 

til at komme meget mere 

ind i kampen, når det handler om nye 

hjælpemidler 


AF TORBEN SVAN E CHRISTENSEN 

Du kommer hjem fra golfbanen i en kørestol, der 

kan bringe dig op i en position, så du kan spille 

golf. Sensorer i kørestolen åbner hoveddøren og 

slår alarmen fra. Inde i huset tænder lyset efterhånden, 

som du kommer frem i rummene, og på badeværeslet 

bliver toilet, bruser og håndvask indstillet, så det passer 

til dig. Når din partner eller børn skal bruge det bagefter, 

skifter indstillingen automatisk igen. I soveværelset 

ifører du dig en robotdragt, som kan bruges til genoptræning, 

og som gør dig i stand til at gå oprejst og bære 

tunge ting på trods af dit handicap. Når du skal skrive 

på computeren, dikterer du bare til et program, der 

oversætter din tale til tekst. 

Langt det meste i dette scenario er allerede muligt 

i dag. Noget er endnu på forsøgsstadiet, men i en ikke 

alt for fjern fremtid vil teknologiske nyskabelser blandt 

andet kunne komme PTU’s medlemmer til gode. 

Kørestole der går på trapper 

Preben Mejer fra Innovation Lab er kendt for at være 

et af de mennesker i landet, der ved mest om nye 

trends inden for den nye teknologi. Han er kendt fra 

morgen-tv og som dommer i TV2-programmet ’Danmarks 

bedste idé, og han mener, at potentialet i for- 

Inger Kirk Jordansen har været projektleder på projekt Smart 

Home i Region Midtjylland. Her har man ved hjælp af ny 

teknologi forsøgt at lette hverdagen for nogle beboere i et 

botilbud. Læs reportagen på side 33 

hold til teknik i hjælpemidler langt fra er udtømt. 

- Fremtidens kørestol kommer til at kommunikere 

med andre ting. Kørestole vil kunne mange fl ere ting, 

end det vi ser i dag. GPS og sensorer vil kunne forudse 

forhindringer. Sensorer vil også gøre det muligt, at kørestole 

vil kunne bestige trapper, siger han. 

Der vil i fremtiden kunne fås kørestole, der er fri for 

joystick og uafhængige af hjælpere. 

- Hvis vi taler længere ud i fremtiden, vil der komme 

kørestole, der kan styres ved tankens kraft. Der er 

allerede forsøg i gang, og jeg har set videoklip med en 

Vietnam-veteran, der via elektroder på hjernen kunne 

styre det at opbygge sætninger på en computerskærm. 

Der er intet til hinder for, at samme teknologi kunne 

styre en kørestol, siger han. 

Robotdragt giver nye kræfter 

Robotteknologien er også et område, som handicappede 

kan forvente sig mange nyskabelser fra. På det 

kommercielle marked ser vi allerede støvsugerrobotter 

og græsslåmaskiner. Men robotteknologien kan også 

bruges til at træde i stedet for evner, man har mistet i 

en ulykke eller i forbindelse med sygdom. 

- Hvis vi kører ud af robotsporet, sker der mange

spændende ting, blandt andet en robotdragt, der forstærker 

brugerens kræfter, siger Preben Mejer. 

Det er det japanske fi rma Cyberdyne, der har 

udviklet et særligt ”Robot suit”, der kan bruges til genoptræning 

af mennesker, der har været ramt af f.eks. 

hjerneblødning eller efter et trafi kuheld. Robotdragten 

er også velegnet som hjælpemiddel til personale, der 

kan få hjælp til tunge løft. Der er tale om en avanceret 

kobling mellem hjernens impulser og ultramoderne 

robotteknologi. Der arbejdes på, at dragten kan blive 

testet i ældreplejen i Odense Kommune. 

Men et er den teknologiske udvikling – noget andet 

er, om det er realistisk, at PTUs medlemmer kan få 

bevilget eller selv få råd til det nyeste inden for hjælpemidler. 

Der skal puttes fl ere penge i det 

Inger Kirk Jordansen fra det landsdækkende videnscenter 

Hjælpemiddelinstituttet følger udviklingen på hjælpemiddelområdet 

tæt. Hun mener, at kommunerne 

skal være meget mere fremme, når det gælder om at 

værdsætte nye hjælpemidler. 

- Udviklingen går stærkt i forhold til intelligente 

boliger. Der fi ndes noget, der er meget bedre end det, 

kommunerne tilbyder i dag. Men for at der kan ske et 

løft på det område, vil det kræve, at der bliver puttet 

fl ere penge i det fra kommunernes side, siger hun. 

Der skal være et marked for produkterne, for at 

fi rmaerne vil bruge penge og kræfter på at udvikle nye 

produkter. 

- Der er mange ministerier, der har puljer til udviklingsprojekter, 

men de indkøbsaftaler, kommunerne har 

indgået, er hæmmende for udviklingen. De fi rmaer, der 

udvikler, skulle jo gerne kunne sælge deres produkter 

til for eksempel kommunerne. 

Livskvalitet skal prioriteres højere 

Der bliver også lavet mange ting til den almindelige 

forbruger, der kunne gøre dagligdagen nemmere for en 

person i kørestol. 

- Nye hjælpemidler, der er udviklet med det kommercielle 

marked for øje, vil kunne give bedre livskvalitet, 

men det kan ikke bevilliges ifølge de regler, der 

gælder i serviceloven, siger Inger Kirk Jordansen. 

Som eksempler nævner hun robotstøvsugere og robotgræsslåmaskiner, 

der ville gøre handicappede mere 

uafhængige af hjælp. Men det kræver en anden indstilling 

hos kommunerne. 

- Livskvaliteten for denne gruppe af borgere skal 

prioriteres højere, men argumentet fra kommunerne 

er, at ”det er jo dobbelt hjælp”, hvis man har bevilliget 

personlig hjælp og så også skal bevillige støtte til 

hjælpemidler, siger Inger Kirk Jordansen, der mener, at 

kommunerne glemmer en vigtig ting. 

- Når borgerne bliver mere selvhjulpne, får de mere 

selvværd og selvtillid og fi nder måske ud af, at de kan 

klare endnu mere selv, end de tidligere troede. Så kan 

kommunen måske skære ned på anden hjælp til borgeren, 

når han eller hun først oplever en tryghed ved sine 

nye hjælpemidler, siger hun og fortsætter: 

- Kommunerne er en vigtig brik i det her spil. Der er 

sat gang i mange projekter på ældre- og plejeområdet, 

som er arbejdskraftbesparende, men når projektperioden 

er afsluttet, og løsningerne skal tildeles borgerne 

efter servicelovens regler, bliver det kommunernes serviceniveau, 

der kommer til at afgøre, om en borger får 

de pågældende løsninger eller ej, siger hun. 

- Altså om en borger skal have en dyr loftlift, der kan 

betjenes af én hjælper, eller en billigere model, hvor der 

skal bruges to hjælpere. Der mangler en sammenhæng 

mellem kommunernes kasser, og det virker hæmmende. 

Kommunerne skal rådgive bedre 

Inger Kirk Jordansen fortæller, at kommunerne faktisk 

er forpligtede til at rådgive om forbrugsprodukter i 

forhold til borgere, der kunne have glæde af dem, men 

kommunerne gør det bare ikke. I mange tilfælde ved 

de slet ikke, hvad der fi ndes af muligheder for at lette 

dagligdagen for borgeren. 

- Jeg tror, at kommunerne i fremtiden får en stor 

rolle i forhold til at rådgive borgerne om produkter, 

som borgerne måske selv skal betale. For eksempel er 

der et voksende udbud af gratis digitale produkter med 

en handicapkompenserende funktion, som nogen bør 

have ansvaret for at fortælle borgerne om. 


32 

It i alt 

Dette er nogle af de nyeste hjælpemidler, der 

fi ndes på markedet 

Ord bliver til tekst 

Det kan være svært at få overskud til at skrive længere 

tekster på computeren, hvis man har piskesmæld eller 

andre handicap. Et dansk produceret program løser 

dette problem. Dictus hedder programmet, hvor man 

kan indtale tekster direkte til computeren, der derefter 

omsætter talen til skrift. Programmet har en ordbog på 

64.000 ord. En almindelig dansker bruger cirka 3.000 

ord. Man kan også selv indlægge de ord, man skal 

bruge, i programmet. For at kunne anvende programmet, 

kræver det, at man har et par hovedtelefoner med 

en god mikrofon og MS-Microsoft XP. Tekster skrives 

på basis af talegenkendelse i MS-Word, MS-Outlook eller 

andre MS-Offi ce-programmer. Det er nødvendigt, at 

programmet lærer ens stemme at kende, så der skal læses 

højt for computeren et lille stykke tid, før stemmen 

bliver genkendt. Programmet kan anskaffes for ca 1000 

kroner. Læs mere her: http://www.pdc.dk/dk/dictus 

Golf i kørestol 

En speciel kørestol, som kan stabiliseres, så lammede 

brugere kan spille golf. Stolen hedder ParaGolfer, der 

kommer af det engelske ord for lammelse og golfspiller. 

ParaGolfer er udviklet i Tyskland af Anthony Netto. 

Den kører knap 10 kilometer i timen og kan understøtte 

personer op til omkring 150 kg. Stolen er noget af 

det mest eksklusive inden for kørestole, og det afspejles 

i prisen på 10.000 engelske pund, men så har man heller 

ingen problemer med at skulle bære sit golfudstyr. 

http://www.paragolfer.eu/1.html 

Computeren styres 

med øjnene 

Tobii C-12 er en almindelig computer, der kan alt det, 

som almindelige computere kan. Derudover kan den 

udstyres med et indbygget øjenstyringssystem kaldet 

Ceye, der kan følge øjnenes bevægelser og fl ytte musemarkøren 

derhen, hvor man kigger. Det giver mulighed 

for at surfe på nettet, chatte, skrive mails og sms-beskeder, 

spille spil mv kun ved hjælp af øjnene. Systemet er 

dog dyrt at anskaffe, det løber op i 92.000 kroner for 

både minicomputeren Tobii C-12 og det avancerede 

udstyr, der gør det muligt at styre computeren med 

øjnene. Læs mere på www.øjenstyring.dk 


I den nærmeste fremtid 

bliver dette også virkelighed: 

Øjenstyret computerskærm 

i brilleglas 

Teknologien hedder Interactive Data Eyeglasses og er 

udviklet på Fraunhofer Institute for Photonic Microsystems 

IPMS i Dresden. Her har forskerne ikke bare 

lavet et brilleglas med en indbygget mini-computerskærm, 

der er også indbygget øjenstyring, så den computer, 

brillerne er forbundet til, kan lære at regne ud, 

hvor i menuerne bæreren ønsker at bevæge sig hen. 

Det svarer til, at øjet erstatter en computermus. Brillen 

vil give bevægelseshandicappede en større frihed til at 

bruge computeren. 

Robotdragt til genoptræning 

Robot Suit HAL (Hybrid Assistive Limb) er et exoskelet, 

det vil sige en slags robotdragt, der blandt andet 

kan bruges til genoptræning af fysisk handicappede 

mennesker og til brug for pleje- og sygepersonale ved 

tunge løft. Dragten har en indbygget computer, som 

reagerer på de hjernesignaler, der sendes ud til arme 

og ben. Computeren bearbejder signalerne og aktiverer 

motorer i dragten, som så får arme og ben til at bevæge 

sig. 

Se dragten i aktion: http://www.youtube.com/ 

watch?v=QjRrnwiP-8E&feature=fvw

I dag kan Nadia selv åbne sin terrassedør, når Blacky skal ud og tisse. Tidligere skulle 

hun tilkalde en fra personalet for at komme ud. 

Ny teknik gør 

livet lettere 

AF DORTE SCHMIDT 

Det bedste er helt klart mit automatiske toilet. Det 

er bare så dejligt, at jeg nu selv kan vaske og 

tørre mig. Det er grænseoverskridende at skulle 

have hjælp af personalet til at klare det mest intime. 

Så selv om jeg stadig ikke selv kan fl ytte mig fra kørestolen 

over på toilettet, føler jeg mig mere ligeværdig, 

fortæller 32-årige Nadia Moyes, der deler sin lejlighed 

i Tagdækkervej 10 med den halvandet år gamle og 

yderst aktive labrador, Blacky. 

Nadias sygdom betyder, at hendes led bliver mere 

og mere stive med tiden. I dag er hun kørestolsbruger 

og skal have hjælp til det meste. 

- Tidligere skulle jeg tilkalde hjælp, bare jeg ville 

have åbnet et vindue eller have låst min hoveddør op 

Spiserobotter. Et automatisk 

toilet. Fjernbetjeninger til 

døre, vinduer, gardiner, lys, tv 

og andet. Med projekt Smart 

Home har den nye teknologi 

holdt sit indtog i botilbuddet 

Tagdækkervej i Hammel. Resultatet 

er store forbedringer i 

hverdagen for fl ere af beoerne 

eller i. Men det er slut nu. Jeg kan komme og gå, som 

det passer mig. Og jeg slipper for at blive irriteret over 

at sidde og vente på, at en fra personalet kommer og 

hjælper mig, siger hun, der bestemt også har meget andet 

at bruge tiden til. 

Fjernbetjener det meste 

Hun går blandt andet til hundetræning med Blacky og 

er ude at gå tur med ham fl ere gange om dagen. Samtidig 

er hun lige begyndt på at arbejde i en nærliggende 

daginstitution. 

- Så jo fl ere ting, jeg selv kan klare, jo bedre kan jeg 

også udnytte min tid. Og det sætter jeg rigtig stor pris 

på, siger hun. 


34 

- Jeg føler mig 

mere ligeværdig 

og voksen efter, 

jeg nu kan klare 

mange flere ting 

selv, siger Nadia. 


I dag har hun altid fjernbetjeningen med sig på 

kørestolen. Med den kan hun låse og åbne både 

hoveddøren og døren ud til terrassen, ligesom hun kan 

åbne og lukke vinduer og døre inde i lejligheden. 

Og samtidig bruger hun den også til at styre både sit 

TV og sin DVD-afspiller. 

Robotterne 

En anden vigtig forbedring er robotstøvsugeren, som 

hun sætter i gang ved hjælp af en pind. 

- Når man har hund, bliver der hurtigt beskidt. Så 

det er nødvendigt med ekstra rengøring ind i mellem, 

siger hun, der dog kan have problemer med at indfange 

støvsugeren igen, når den skal slukkes. Derfor får 

hun snart en ny med fjernbetjening. 

Senest har hun også fået en spiserobot på prøve, så 

det er nemmere for hende at spise selv. 

- Der er ingen tvivl om, at de mange nye hjælpemidler 

giver mig en helt ny frihed og dermed også en 

langt bedre livskvalitet. Det får mig til at føle mig både 

mere ligeværdig og voksen, siger hun. 

Giver selvværd 

Nadia er en af de i alt fem beboere på Bo-, Rehabiliterings- 

og Aktivitetstilbuddet Tagdækkervej i Hammel, 

Om Tagdækkervej 

Tagdækkervej 10 i Hammel blev bygget i 2006 som et bo-, 

rehabiliterings- og aktivitetstilbud under Region Midtjylland. 

Der er i alt 24 selvstændige lejligheder, hvoraf de seks 

bliver brugt til rehabilitering, mens resten bebos af fortrinsvis 

unge med forskellige former for fysiske handicap. 

Personalet i botilbuddet består af i alt 15 ergoterapeuter, 

pædagoger og social- og sundhedsassistenter samt fi re nattevagter. 

Det er Region Midtjylland, der visiterer til boligerne i boenheden. 

I øjeblikket er der ingen ledige lejligheder. 

der har deltaget i Region Midtjyllands projekt Smart 

Home. Projektleder er Inger Kirk Jordansen fra Hjælpemiddelinstituttet. 

Ved hjælp af de nyeste teknologier 

har hun fundet frem til de løsninger, der bedst kan 

gøre hverdagen lettere for hver enkelt af de fysisk handicappede, 

der har været med som forsøgspersoner. 

- Beboerne oplever at blive mere selvhjulpne. Og 

det rykker ved deres selvværd, at de nu selv kan klare 

de mest intime og elementære gøremål i hverdagen, 

siger hun, der også har skrevet en masterafhandling om 

projektet, som er betalt af Realdania. 

Bedre livskvalitet 

Også afdelingsleder Tove Stræde fra Tagdækkervej er 

begejstret over resultaterne: 

- Det er fantastisk at se, hvor meget det betyder for 

deltagernes værdighed og livskvalitet. Bare det, at de 

ikke længere skal have fat i personalet for at få lukket 

et vindue op, trukket gardinerne for eller sat en DVD i 

maskinen, er en klar forbedring, siger hun. 

I første omgang har projektet ikke frigivet ressourcer 

blandt personalet. 

- Det tager tid at lære hjælpemidlerne at kende og 

bruge dem. Og samtidig går de selvfølgelig i stykker og 

skal repareres ind imellem, forklarer afdelingslederen.

Du fi nder mange fl ere oplysninger om Smart 

Home i bogen, Velfærdsteknologi - selvhjulpen 

med ny teknologier, som er skrevet af projektleder, 

Inger Kirk Jordansen. 

Hent den hos Hjælpemiddelinstituttet under 

udgivelser på www.hmi.dk 

Bogen indeholder beskrivelser af, hvordan de 

- Det betyder meget for 

mig, at jeg nu er meget 

mere uafhængig af hjælp, 

siger Michael. 

Hun glæder sig over, at resultaterne af projektet også 

har smittet af på de øvrige beboere. 

- I selve projektet var der kun en, som fi k en spiserobot, 

så han ikke længere havde brug for at blive madet. 

I dag har vi tre, der bruger spiserobot, og som er glade 

for det, fortæller hun. 

Bestemmer selv 

46-årige Michael Seer Christensen er en anden af 

beboerne, der er rigtig glad for sine nye tekniske hjælpemidler. 

Han er lam i venstre side af kroppen efter en 

trafi kulykke, og tilbringer det meste af sin tid med at se 

fjernsyn. Samtidig er han ryger og har ofte brug for at få 

luftet ud. 

- Tidligere skulle jeg have hjælp af personalet, men 

nu kan jeg selv lukke både vinduer og døre op og i. Og 

jeg kan trække gardinerne for, når jeg vil se TV, mens 

solen skinner, siger han, der nyder i højere grad selv at 

kunne bestemme over forholdene uden at skulle bede 

om hjælp. 

En anden forbedring er, at han nu også selv kan 

tænde og slukke for radioen ved sengen ved hjælp af 

en fjernbetjening, ligesom han kan tænde og slukke for 

lyset, som det passer ham. 

Hertil kommer en telefon med billeder af dem, han 

ringer mest til. Han skal bare trykke på billedet, så 

ringer telefonen op. 

- Jeg er glad for at være blevet mere uafhængig. Det 

betyder rigtig meget for mig, siger han. 

Tilpasset behovene 

I Tagdækkervej 10 bor der mennesker med mange forskellige 

typer af handicaps, og de tekniske hjælpemidler 

er tilpasset den enkelte. Det gælder for eksempel tre 

unge med spastiske lammelser, der også har været med 

i projektet. 

For 21-årige Mark er det for eksempel guld værd at 

have fået et mediecenter i stedet for en dvd- og cd- 

Værd at vide om Smart Home 

afspiller, som han ikke selv kan sætte skiverne ind i. I 

mediecentret er hans musik og fi lm nu kopieret over, 

så han selv kan vælge og vrage ved hjælp af fjernbetjeningen. 

29-årige Jesper er glad for sin nye tekniske hjælper 

- en Rolltalk – som sætter ham i stand til selv at skrive 

og sende sms’er, og få de modtagne læst op med syntetisk 

tale. 

Og for 24-årige Lars er livet også blevet lettere efter 

projektet. I dag kan han indtale en lydfi l og sende den 

med en mail. Og de mails, han modtager, får han læst 

op. 

nye teknologiske hjælpemidler fungerer, og hvor 

man kan fi nde dem. 

Samtidig er der en række anbefalinger til, 

hvordan man bedst tager højde for de mange 

muligheder allerede inden, man går i gang med 

at bygge nyt. 

Mange af hjælpemidlerne kan naturligvis 

også med fordel bruges af handicappede, der 

ikke bor i tilknytning til en institution. 

Kontakt din kommunale sagsbehandler på 

hjælpemiddelområdet for at søge om teknologiske 

løsninger, der kan gøre din hverdag lettere. 

Og husk, at bevillingen afhænger af en konkret 

og individuel vurdering af lige netop dit behov. 



36 

Danmarks største udvalg af 

rejser for funktionshæmmede 

Vi tilbyder nu mere end 25 spændende rejsemål - alle afprøvet og 

gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores 

samarbejde med Albert Olsens Rejsefond har vi muligheden for at uddele 

rejselegater til handicappede, og kan let søges ved bestilling af en rejse. 

Vi arrangerer rejser for alle til: 

• Andalusien·Spanien 

• Athen·Grækenland 

• Barcelona·Spanien 

• Berlin·Tysland 

• Bretagne·Frankrig 

• Budapest·Ungarn 

• Cypern solrejse 

• Costa del Sol·Spanien 

• Cairo·Egypten 

• Danmarks sommerland 

• Dubai luksusrejse 

• Gran Canaria·Spanien 

• Holland wellnesferie 

• Kina kulturrejse 

• Krakow·Polen 

• Kreta·Grækenland 

• Krydstogtrejser 

• Loutraki·Grækenland 

• Ljubljana·Slovenien 

• London storbyferie 

• Madeira øperle 

• Norge vinterrejser 

• Prag·Tjekkiet 

• Rom storbyferie 

• San Felice·Italien 

• Sydafrika safari 

• Tenerife·Spanien 

• Tyrkiet solferie 

Læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores 

spændende nyhedsbrev med attraktive rejsetilbud 

HANDITOURS APS | FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B | DK-2700 BRØNSHØJ | DENMARK 

TLF: +45 7022 7252 | FAX: +45 7022 7262 | INFO@HANDITOURS.DK | WWW.HANDITOURS.DK

Ny artikelserie på 

www.ptu.dk om polio 

Overlæge Lise Kay skriver en række artikler om polio, som løbende 

vil blive offentliggjort på www.ptu.dk. Du kan allerede nu 

læse artiklerne om akut polio og post polio. I den kommende tid 

vil Lise Kay behandle emner som smerter, kulde overfølsomhed, 

kramper og andre muskel gener, søvnproblemer, synkebesvær, 

træthed, vandladningsproblemer, tarm problemer, behandling 

af post polio, træning med post polio, medicin og post polio, bedøvelse 

og post polio, osteoporose, livsstil, psykologisk aspekter 

af at have akut polio i barndommen, pårørende og post polio og 

hjælpemidler. 

Ny cykel fra Hilmar Hansen 

og hustru Gerdas fond 

Læge Ole Dahl mødte op i rehabiliteringscenteret d. 28. oktober 

for at overrække en check på 57.000 kr. til en ny el-cykel, som allerede 

er blevet købt. PTU takker for den flotte donation. 

Et fuldt tilgængeligt hus 

I slutningen af 2011 flytter Danske Handicaporganisationer til 

Høje-Taastrup i et nyt kontorbyggeri med den bedst tænkelige 

tilgængelighed for alle med handicap. Stig Langved, formand for 

Danske Handicaporganisationer, mener, der vil være tale om et 

enestående hus, som folk vil komme rejsende for at se. 

- Mig bekendt bliver det det første hus med fuldstændig 

tilgængelighed for alle med handicap. Uanset om det er asmatikere, 

syns-, høre- eller bevægelseshandicappede vil de kunne 

færdes problemfrit i huset, sagde Stig Langvad på pressemødet, 

hvor aftalen mellem Høje-Taastrup Kommune og Danske Handicaporganisationer 

blev underskrevet. 

Hele projektet forventes færdigt i slutningen af 2011. 

Musik ik li lindrer d stress 

Niels Ejes 9. album er netop udkommet med special-designet musik, 

kaldet MusiCure. Det har titlen SCANDINAVIA og er en hyldest 

til den skandinaviske natur og livsbekræftende nordiske stemninger. 

På albummet bliver lytteren ført gennem de skandinaviske 

landskaber med stemninger fra skovens opvågning, Skærgårdens 

skønhed og sommernattens trylleri. 

Dr.med. Ulrica Nilsson er Skandinaviens førende forsker på feltet 

musik som medicin, og hun har undersøgt effekten af at lytte 

til MusiCure. Hun har vist, at Niels Ejes special-designede musik 

virker afstressende. Ud over at sænke produktionen af stresshormoner 

viser det sig, at MusiCure samtidig får kroppen til at øge 

sin produktion af ’fredshormonet’ oxytocin. Forskningsresultatet 

er netop blevet publiceret i Journal of Clinical Nursing. 

Udstil din kunst i PTU 

En ny gallerivæg i PTUs rehabiliteringscenter 

i Rødovre skal indvies i januar 

2010. Her kan kunstnere, der er tilknyttet 

PTU, udstille deres værker. Det er de to 

kunstnere Egon Ignatz og Jannie F. Sandberg, 

der står bag initiativet, og sammen 

har de dannet et lille kunstudvalg. Jannie 

vil være den første, der udstiller sine 

værker. 

Interesserede kunstnere kan kontakte Egon på ekse@mail.dk 

eller Jannie på janniefs@hotmail.com 

KORT NYT 

- Vi ved, der er mange kreative mennesker 

i PTU, fordi kunsten er en god 

måde at udtrykke sig på, når man fx ikke 

kan spille fodbold, siger Egon Ignatz. 

Hver udstilling vil vare en til to måneder, 

og når der kommer ny kunst på 

væggene, vil der blive holdt en fernisering. 


38 


VIRKSOMHEDSGUIDE 

Vi sælger mange forskellige 

tekniske hjælpemidler og vi 

hjælper gerne med at finde den en n 

rette gave, til den du holder der er ra af af. f. 

Betjeningsvenlige 

telefoner 

Agerskellet 7 - 8920 Randers s NV N NV 

Tlf.: 8911 4600 - www.energiranders.dk/care 

nd nders.d .dk/care 

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk 

Årets julegaveide! 

Vi tilbyder blandt andet: 

- Tekniske hjælpemidler 

- Demens alarmer 

- Nødkaldeanlæg 

- Tryghedstelefoner 

- Hosted vagtcentralløsning 

- Robotstøvsugere 

Praktisk 

robotstøvsuger

Industrihegnet 8 A 

4030 Tune 

Tlf. 46 13 91 91 

Fax 46 13 91 90 

Web: www.moestrup.dk 

PTU’s snedker/tømrer 

PTU’s installatør 


DØRE OG VINDUER EFTER MÅL 

OM OG TILBYGNING 

INDIVIDUELLE HUSE 

RENOVERINGS ARBEJDE 

FORSIKRINGSSKADER 

MASKINSNEDKERI 

INVENTAR 

46 13 91 91 

Teamet hos Jan Nielsen 

står klar til at løse specielle opgaver 

Bandagist Jan Nielsen · Frederiksborggade 23 · 1360 København K 

Tlf. 3311 8557 · Email: butik@bjn.dk 

Bliv godt kørende 

Lej, køb og sælg handicapbiler 

Klik ind på handiauto.dk 

og lej: 

personbiler, busser og minibusser 

eller sælg: 

din brugte handicapbil eller bus til os 

www.handiauto.dk - Telefon: 3920 6464 


40 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rådgivning · Logistik · Distribution 

Prepress · Tryk · Bogbind 

Reklamebureau 

Rasmus Færchs Vej 19 

7500 Holstebro 

www.rounborg.dk 

REKLAMEBUREAU ROUNBORG 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DSB Handicapservice 

 

 

 

 

 

Er du handicappet og har legitimationskort til 

DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til 

dine togrejser. 

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på 

telefon 70 13 14 15 (tast 6). 

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du 

kontakte din egen region. 

I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere 

om ordningen - brochuren får du på stationen.

Vi tilbyder GRATIS AFPRØVNING med 

specialindrettede specialindret Minibusser 

overalt t i i Da Danmark. 

 

 

 

Lundens Bondegårdsferie 

- handicap ingen hindring! 

1. april 2010 åbner Lundens Bondegårdsferie: 

Handicapvenlige lejligheder med bl.a. loftslift 

og hæve/sænke senge. 

Sansehave og sanserum. 

Legeplads. 

Heste, geder, kaniner, 

hunde og katte. 

Åbent landbrug hos den økologiske nabogård. 

Ren sønderjysk natur så langt øjet rækker! 

”Oplevelsesgaranti for alle 

- med eller uden handicap!” 

www.lundensbondegaardsferie.dk 


Altid mere re end 80 nye 

Minibus Minibusser s på lager. 

Leveringstid Leverin 

2-4 uger. 

- Også gode brugte 

busser på lager! 

15% rabat ved alle 

bookinger de første 

3 åbningsmåneder 

eller ved booking 

allerede nu! 

Det papirløse toilet 

Skift kun toiletsædet 

Et toilet-bidet optager 

ingen ekstra plads i badeværelset. 

Du udskifter blot 

dit almindelige toiletsæde 

med vores bidetsæde og 

tilslutter strøm og vand – 

hvorefter det er klar til brug. g 

Aspen Bidets vasker 

dig med ren tempereret 

vand og tørrer dig med 

behagelig varm luft. 

Jeg fik skiftet toiletsædet nu, 

fordi jeg ønsker at klare mine 

toiletbesøg helt alene. 

The world most selling bidet 

Aspen Bidets er blevet produceret siden 

1971 og har en stor erfaring på det 

europæiske marked. Aspen Bidets passer 

perfekt til alle toiletter i Danmark. 

Det gør installationen nem og billig. 

Bestil en brochure nu eller gå ind på 

vores hjemmeside og se hvordan et 

toilet-bidet kan gøre din hverdag både 

nemmere og renere. 

INFORMATION 

Tlf. 75 56 32 44 

www.toilet-bidet.dk 

mail@toilet-bidet.dk 

Toilet-bidet.dk v/J. Honoré Care ApS 

Vesterballevej 19 · 7000 Fredericia 

Er du visiteret til hjælp efter §§ 95 og 96, kan du bevare din 

frihed og sam tidig slippe for en masse besvær. Med vores 

BPAssistent plan lægger du selv din hverdag, men overlader 

de administrative byrder til os. 

Se hvordan BPAssistent virker 

på www.formidlingen.dk 

– eller ring til os på 36 34 79 00 


42 

KREDSNYT 

Det er muligt at fi nde oplysning om 

alle kredsenes arrangementer på 

PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk. 

Kredsarrangementerne er åbne for 

alle aktive medlemmer, også selv om 

de arrangeres i en anden kreds, end 

den man er tilmeldt i. Husk blot tilmelding. 

Bemærk at kredsene kommer i rækkefølge 

efter geografi : Bornholm, Sjælland 

og Lolland/Falster, Fyn, Jylland. 

PTU BORNHOLM 

Formand Erling Johansen, 

Bjørnevej 5, Box 12, 3720 Åkirkeby 

tlf. 56 97 44 04, fax 56 97 53 84, 

erling@post4.tele.dk 

Kontaktpersoner: 

Erling Johansen 

Sjælland 

PTU FREDERIKSBERG 

Formand H. Kallehauge, 

CF. Richs Vej 68, 2000 Frederiksberg 

tlf. 38 87 37 11, fax 38 87 37 51, hka@tdcadsl.dk 

Julefest 

Lørdag den 12. december, Bispeparken 17B, 

2400 København NV. 

Pris: 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn over 

3 år. 

Tilmelding senest 12. november til Torben Groth, 

28tgv51@live.dk. 

PTU KØBENHAVN 

Formand Susanne V. Larsen, 

Bryggervangen 6, 3-66, 2100 København Ø 

tlf. 39 18 62 60, e-mail: vlarsen@larsen.mail.dk 

Julefest 

12. december kl. 15-21.30 på Bispeparken 17B, 

2400 Kbh. NV. Pris 100 kr. pr. voksen og 50 kr. 

pr. barn over 3 år. Tilmelding til Torben Groth 

på 28tgv51@live.dk. Betaling til Københavnkredsens 

kasserer på konto nr. 1551-16587966 


Polio: Morten Fenger, tlf. 40 14 81 81 


Trafi k- og ulykke: Claus Pedersen, 

tlf. 51 90 14 35 

Whiplash: Kirsten Christensen, tlf. 35 26 79 06 

Varmtvandstræning 

Prisen for 30 lektioner á 45 minutter vil i sæsonen 

2009/10 være omkring 1800 kroner. Kontakt 

Bodil Egelund, 44 44 35 99 eller bodil.egelund@ 

webspeed.dk 

PTU KØBENHAVNS OMEGN 

Formand Jørgen Maibom, 

Balsamvej 4, 2770 Kastrup 

tlf. 32 52 25 37, mobil: 22 40 08 12, 

maibom@mail.dk 

Julefest 

13. december kl. 13-18. Julefesten er igen i år 

uden børn. Vi laver selv maden. Medbring en 

gavepakke til ca. 30 kr. til lotteriet. Tilmelding 

til Birthe Klamer på tlf. 44 53 00 82. Husk at 

fortælle, om du bruger kørestol. Prisen er 150 

kr. både for kredsens egne medlemmer og for 

gæster. Beløbet indbetales på kredsens konto. 

reg. nr. 3109 konto 4290919487 

Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev 


Jørgen Maibom 

Varmtvandstræning: 

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet på Herlev 

hospital tirsdag kl. 13.00 – 15.15. Vi har tre 

hold a 45 min. Pris for 30 lektioner er 1.750 kr. 

Der er stadig ledige pladser. 

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99, 

bodil.egelund@webspeed.dk 

Medlem hjælper medlem 

Bisidderordningen er nedlagt. I stedet kan medlemmer 

bruge den ordning, som Jørgen Maibom 

står for. Jørgen Maibom, tlf. 32 52 25 37, maibom@mail.dk 

PTU NORDSJÆLLAND 

Formand Bodil Egelund, 

Knud d. Storesvej 4, 3600 Frederikssund 

tlf. 44 44 35 99, 23 61 35 99, 

bodil.egelund@webspeed.dk 


Trafi k- og ulykke: Henrik Torp, tlf. 47 17 73 32, 

mobil 20 25 05 42 

SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk 

Polio: Bruno Nielsen, tlf. 40 10 22 47 

Bruno-n@tdcspace.dk 

Whiplash: Bente Repstock, tlf. 47 31 14 34, 

mobil 20 72 60 70, repstock@privat.dk 

Varmtvandstræning: 

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet på 

Herlev Hospital tirsdage kl. 13.00 – 15.15. Et hold 

træner i 45 min. Pris for 30 lektioner er 1.750 kr. 

Der er ledige pladser. 

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99, 

mail bodil.egelund@webspeed.dk 

Selvhjælpsgruppe for pårørende 

Er du interesseret i at være med i en selvhjælpsgruppe 

for pårørende til en handicappet 

ægtefælle eller samlever, er du velkommen til at 

ringe til Mariella Madsen, tlf. 49 13 25 99, mariella@vip.cibercity.dk 

PTU ROSKILDE KREDS 

Formand Ellen Christiansen, 

Lupinvænget 2, Ejby, 4623 Lille Skensved, 

tlf. 56 82 12 46, elleningrid@mail.dk 


Polio: Lene Pedersen 

Sæbyparken 22 B 

4070 Kirke Hyllinge 

tlf. 46 40 47 16, moster.lene@mail.dk 

Whiplash: Ralf Kristensen 

Højagervej 3 

2690 Karlslunde 

tlf. 56 14 39 34, ralf@os.dk 

Lise Olsen, 

Sæbyparken 29, 

4070 Kirke Hyllinge 

tlf. 46 40 46 75, lise.o@mail.dk 

PTU VESTSJÆLLAND 

Formand Kaja Brolykke Eiding, 

Hegnsgaard, Bastrupvej 30, Bastrup, 

4400 Kalundborg 

tlf. 45 85 35 16, 26 20 35 16, kaja.eiding@os.dk 


Polio: Grethe Timm, tlf. 58 85 85 45 

Trafi k- og ulykke: Janus Tarp, tlf. 38 74 65 38 

Whiplash: Jytte Brouer, tlf. 59 27 70 17, 

mobil 40 68 63 50 

Selvhjælpsgrupper: 

Vil du gerne med I en erfa- eller selvhjælpsgruppe? 

Du støtter og styrker dig selv og hjælper 

samtidig andre. Kontakt Jytte Brouer, tlf. 59 27

70 17, mobil 40 68 63 50 eller Uffe Hansen, tlf. 

59 68 63 50. 

PTU STORSTRØM 

Formand Bent Vedsø, 

Østrigsvej 54, 4800 Nykøbing Falster 

tlf. 54 85 25 24/41 44 35 24, telefax 54 85 25 52, 

bv@postkasse.com 


Polio: Ruth Antosz, Juellingevej 10, 

4653 Karise, tlf. 56 78 94 04, 

ruth4653@hotmail.com 

Trafi k- og ulykke: Preben Vagner, 

Nyråd Hovedgade 69, 

4760 Vordingborg, tlf. 55 34 63 27, 

vagner@nyraad.net 

Whiplash: Anne- Lise Rossau, Nyskolevej 36, 

4840 Nørre-Alslev, tlf. 54 44 63 02, 

arossau@hotmail.com 

Handicapidræt: Hanne Stampe Jacobsen, tlf. 55 

77 37 86 

Fyn 

PTU FYN 

Formand Anni M. Holmann Andersen, 

Havevej 23, 5500 Middelfart 

tlf. 28 30 30 96, anni.h.andersen@gmail.com 


Polio: Nina Breilich, tlf. 66 14 13 13, 

e-mail: breilich954@hotmail.com 

Trafi k- og ulykke: Vagn-Erik Møller Nielsen, 

tlf. 62 69 14 78 

Whiplash: Kirsten Schultz, tlf. 29 82 86 66 

Medlem hjælper medlem 

Skal du til møde på kommunen eller ved en anden 

myndighed, har PTU Fyn erfarne medlemmer, 

der gerne går med dig. Kontakt Nina Breilich, 

tlf. 66 14 13 13, breilich954@hotmail.com 

Jylland 

SØNDERJYLLANDS PTU SØNDERJYLLAND 

AMTSKREDS 

Formand Julie Larsen, 

Kastanieparken 8, Fynshav, 6440 Augustenborg 

tlf. 74 47 44 89, julle.larsen@privat.dk 


Polio: Julie Larsen, tlf. 74 47 44 89 

Trafi k- og ulykke: Ernst Grav Eriksen, 

tlf. 74 47 17 36 

Whiplash: Karin Nørgård, tlf. 74 42 94 50 

Varmtvandssvømning: Eluf Johansen, 

tlf. 20 25 81 41 

PTU SYDVESTJYLLAND 

Formand Inga Bredgaard, 

Cederlunden 45, 6705 Esbjerg Ø 

Tlf. 75 14 42 63, bredgaard@esenet.dk 


Polio: Inga Bredgaard, tlf. 75 14 42 63, 

bredgaard@esenet.dk 

Trafi k- og ulykke: Michael Bæk, tlf. 41 50 13 13, 

m.baek@esenet.dk 

Whiplash: Eva Brammer, tlf. 75 14 37 23, 

evabrammer@esenet.dk 

Varmtvandsmotion: Alice Horsager, 

tlf. 75 17 42 32 

Fitnesscentret: Esbjerg Trænings- og Aktivitetscenter, 

hver tirsdag kl. 14.00 – 18.00 og fredag 

kl. 14.00 – 17.00. 

Kørestolsdans i Kolding hver mandag kl 18.00- 

20.00: Inge Carlsen, tlf. 75 52 83 57 

PTU TREKANTOMRÅDET 

Formand Inge Raagaard Carlsen, 

Almindingen 12, 6000 Kolding 

tlf. 75 52 83 57, fax 75 52 83 17 

e-mail: ptu.trekantomraadet@privat.dk 


Polio: Marianne Frahm, tlf. 75 85 13 43 

Elin Kjærsgaard Pedersen, tlf. 75 65 13 75 

KREDSNYT 

Whiplash: Herdis Eskesen, tlf. 75 60 25 12 

Gymnastik for polioramte og andre med 

bevægelseshandicap 

Kompenserende undervisning tilpasset den enkeltes 

behov. Der afsluttes med afspænding. 

Østbirk:Jytte Jørgensen, tlf. 75 78 13 65 

Vejle: Elin Kjærsgaard Pedersen, tlf. 75 65 13 75 

Kørestolsdans i Kolding 


Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57 

Birgitte B. Rasmussen, tlf. 75 52 67 77 

Varmtvandstræning i Kolding 

Kontaktperson: 

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57 

Formand Birte Kaag H. Mølgaard, 

Brabrand Skovvej 2, 8220 Brabrand 

tlf. 21 90 39 36, bm_lgaard@hotmail.com 

E- mail nyhedsbreve 

Hvis du ønsker at få vores nyhedsbrev på e-mail 

så send din e-mail adresse til rerup@c.dk 


Trafi k- og ulykke: Poul Erik Andersen, 

tlf. 86 41 17 49, mobil 23 48 75 07 

Polio og whiplash: Kirsten Karoff, 

tlf. 86 99 30 58, mobil 22 26 80 69 

Selvhjælps/erfaringsudvekslingsgrupper 

Er du interesseret i at komme med i en eller 

anden form for gruppe – måske også af mere 

social karakter, så skriv kort om i hvilken retning 

dine ønsker går - til 

kirstenkaroff@hotmail.com eller ring tlf. 86 99 

30 58/mobil 22 26 80 69. 

RINGKØBING PTU MIDTVEST KREDS JYLLAND 

Formand: Lene Nørgaard, 

Tværtoften 74, 7400 Herning 

Tlf. 97 12 68 90, lenebent1@fi bermail.dk 

Stavgang i Sdr. Anlæg 

12 PTU`er mødes hver torsdag formiddag for at 

gå stavgang, samt socialt samvær over en kop 

kaffe. Der er altid plads til en mere på holdet. 

Vi vil også gerne have hold i gang andre steder 

i kredsen. 

Ring til Lene Andersen tlf.: 97 22 38 78 


44 

KREDSNYT 

Selvhjælpsgrupper 

Nyt samarbejde med Frivilligcenter i Struer. 

Har du whiplash og ønsker at komme i en selvhjælpsgruppe, 

er du velkommen til at kontakte 

koordinator Vibeke Tang. Få svar på hvad en 

selvhjælpsgruppe er og bliv evt. skrevet op, så vi 

hurtigt kan få den første gruppe i gang. 

Nystartet selvhjælpsgruppe i Herning 

Der er plads til endnu et par whiplashramte i 

en nystartet gruppe i Herning. Ring til kredsens 

koordinator Vibeke Tang, så du kan komme med 

i gruppen. 

Medlemmer med polio kan også komme i selvhjælpsgrupper. 

Kontakt også her Vibeke Tang. 

Koordinator for selvhjælpsgrupper: Vibeke Tang 

tlf.: 7525 0191 

HUSK at melde ny e-mailadresse. 

Vi har e-mailadresser på godt en tredjedel af 

vore medlemmer. Det er en stor hjælp, når vi 

hurtigt skal i kontakt med medlemmerne. 

Mangler vi din, eller har du fået ny e-mailadresse 

så kontakt sekretær Marianne Nielsen nellike@get2net.dk 


Polio: Poul Ipsen, tlf. 97 35 14 11 

Whiplash: Lene Nørgaard, tlf. 97 12 68 90 

Trafi k- og ulykke: Egon Hjelm, tlf. 97 21 29 36 

Stavgang: Er du interesseret, så ring til 

Lene Andersen, tlf. 97 22 38 78. 

Varmtvandstræning: Herning: Bitten Madsen, 

tlf. 97 16 24 30 

Holstebro: Hanne Nielsen, tlf. 97 38 63 09 

PTU MIDT THY MORS 

Formand Ghita Tougaard, 

Skivevej 134, 8831 Løgstrup 

tlf. 86 64 31 75, 24 93 80 85, 

ghita.tougaard@gmail.com 

Eftermiddagscafé 

I Viborg altid 2. mandag i hver måned kl. 15.00- 

17.00, vi mødes i Stationen, Ll. Sct. Hansgade 7 i 

Viborg. (den gamle brandstation) 

I Bjerringbro altid sidste tirsdag i hver måned kl. 

15.00-17.00, vi mødes i Gudenåhusets cafe, Realskolevej, 

Bjerringbro. 


Julefrokoster 

Vi vil prøve at arrangere lokale julefrokoster i 

år - så man ikke skal rejse så langt, men alligevel 

kan træffe andre medlemmer. Vi holder 

julefrokost i Skiveområdet - i Viborgområdet og 

på Mors, hvor vi muligvis vil kombinere med 

Thisted; se omtale af dette i nyhedsbrevet. Vi 

sender lokale invitationer ud. 


Polio: Michael Fenger, tlf. 97 93 73 81 

Whiplash: Peder Pedersen, tlf. 65 93 58 22 

Trafi k- og ulykke: Bjørn Pedersen, 

tlf. 86 68 06 46 

Varmtvandssvømning: På Møllegården i Skive, 

tirsdag kl. 19.00. Kontakt Ole Johnsen, 

tlf. 97 52 81 30 eller Arne Sørensen, 

tlf. 97 52 22 93 

PTU NORDJYLLAND 

Formand Palle Brøndum, 

Danagården 69, 9230 Svenstrup J. 

tlf. 98 38 04 48, 21 79 83 48, p.b@gvdnet.dk 

Cafe eftermiddag 

Kom og få en hyggelig sludder og en kop kaffe. 

Vi mødes på Cafe Visa på Kennedys Plads i 

Aalborg den første onsdag i måneden fra kl. 

14.00 - 16.00. 

Kontaktperson Palle Brøndum 

tlf. 98 38 04 48 eller 21 79 83 48 


Polio: Inger Nielsen, tlf. 98 57 17 06, 

regninj@dlgnet.dk 

Trafi k- og ulykke: Palle Brøndum, 

tlf. 98 38 04 48, p.b@gvdnet.dk 

Whiplash: Jørgen Steen, tlf. 98 39 22 45, 

jj.steen@jensen.mail.dk 

eller direkte til formanden 

PTU VENDSYSSEL 

Formand Gurli Bechmann Nielsen, 

Engparken 120, 9900 Frederikshavn 

tlf. 98 43 43 61, mobil 20 76 43 61, 

gurlinielsen@nordfi ber.dk 


Whiplash: Hanne Kristensen, tlf. 98 46 01 02 

Polio: Gurli Nielsen, tlf. 98 43 43 61 

Trafi k- og ulykke: Jonna M. Jacobsen, 

tlf. 98 82 56 17 

Selvhjælpsgrupper: Kontakt Hanne Kristensen 

98 46 01 02. 

MEDLEMS ANNONCER 

Fyr/mand i 40’erne søger en pige/kvinde på en ”passende” alder (vel ml. 40 og 50 år ?) til fælles 

oplevelser. Jeg bor i et hus i Roskilde. Jeg er ”lidt” motorisk handicappet (kan ikke løbe og ikke gå 

så pænt + stærkt pga. en trafi kulykke). Efter sigende meget charmerende (186 cm høj, 80 kg +/-, blå 

øjne, mørkhåret). Derudover er jeg humoristisk, romantisk anlagt, altid i godt humør og nyder at 

forkæle dem jeg holder af og elsker. Jeg er veluddannet, kvalitetsbevidst og kærlig + ærlig, en udpræget 

livsnyder. Om DU er handicappet eller ej, spiller ingen rolle, bare du er sød + ærlig + venlig 

og har lyst til at lære nye mennesker at kende. Jeg vil glæde mig til at høre fra DIG, så vi kan få os 

en chat og lære hinanden mere at kende og måske mødes, hvis der er basis for det og kemi mellem 

os. Skriv trygt. 

Billetmærke 1 

PTU, Fjeldhammervej 8 

2610 Rødovre

Her er feriehuset 

hvor man føler sig 

velkommen med kørestol 

• Priser fra kr. 3.900/uge 

Samsø, Limfjorden, Falster 

og Sjællands Odde 

4 huse i Trend ved Limfjorden. 

2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 

6 huse i Marielyst på Falster. 

3 huse i Vig ved Sjællands Odde. 

Her er tale om rigtig nybyggerstil, 

indrettet med tidens krav til luksus, 

og det meget rustikke materiale 

skaber en helt speciel atmosfære 

både ude og inde. 

• Feriehusene er 108-124 m2 + 

6-20 m2 overdækket terrasse. 

• Plads til 6-12 personer, 

heraf 2-6 kørestolsbrugere. 

• Husene i Vig er 170 m2 med 10-12 

sovepladser. 

Godkendt af 

Dansk Handicap 

Forbund 

Cimbria Ferie · Linåvej 59 · Linå · 8600 Silkeborg · Tlf. 86 84 58 18 · Mobil 26 73 69 22 


46 

MEDLEMS TILBUD 

Annoncer: DG Media · Tlf. 70 27 11 55 

BILVARMER GIVER 

NY KOMFORT I BILEN 

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, 

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er 

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller 

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms. 


Tilbud til medlemmer med 

aktivt medlemskab 

Socialrådgivning til alle medlemmer 

Alle PTU’s aktive medlemmer kan frit gøre 

brug af tilbuddet om telefonisk socialrådgivning. 

Socialrådgiverne træffes på tlf. 36 73 90 00 

mandag til fredag 10.00 – 14.00. 

Samtale med socialrådgiver 

i hele landet 

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i 

Rødovre kan få en personlig samtale med 

socialrådgiverne i Rødovre. 

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i 

Risskov kan få en personlig samtale med 

socialrådgiverne i Risskov. 

Selvhjælpsgrupper 

PTUs kredsforeninger har oprettet selvhjælpsgrupper 

over det meste af landet. 

Har du lyst til at møde ligesindede eller 

vil du være med til at danne en ny selvhjælpsgruppe, 

kontakt da igangsætteren af 

selvhjælpsgrupper, kontaktpersonen eller 

bestyrelsesformanden i din kredsforening. 

Igangsættere/koordinatorer af selvhjælpsgrupper: 

Susanne V. Larsen 

Bryggervangen 6, 

3-66 

2100 København Ø 

Tlf. 39 18 62 60 

Anni Maria 

Knøsgaard 

Elme Alle 9 A 

2650 Hvidovre 

Tlf. 36 49 06 39 

Ralf Kristensen 

Højagervej 3 

Karlstrup 

2690 Karlslunde 

Tlf. 56 14 39 34 

Birte M. Pedersen 

Pilekæret 25 

2840 Holte 

tlf. 45 80 43 04 

Mariella Madsen 

Kløvermarken 9, st.th. 

3060 Espergærde 

Tlf. 49 13 25 99 

Bodil Egelund 

Knud den Storesvej 4 

3600 Frederikssund 

Tlf. 44 44 35 99 

Britta Averhoff 

Sdr. Landevej 53 A 

3730 Nexø 

Tlf. 56 49 31 52 

Lene Pedersen 

Sæbyparken 22 B 

4070 Kr. Hyllinge 

Tlf. 46 40 47 16 

Lise Olsen 

Sæbyparken 29 

4070 Kirke-Hyllinge 

Tlf. 46 40 46 75 

Jytte Brouer 

Åmosevej 19 

4450 Jyderup 

Tlf. 59 57 70 17 

40 68 63 50 

Uffe Alving 

Hansen 

Irisvej 4 C 

4540 Fårevejle 

Tlf. 59 68 92 92 

Ruth Antosz 

Juellingevej 10 

4653 Karise 

Tlf. 56 78 94 04 

Anne-Lise Rossau 

Nyskolevej 36 

4840 Nr. Alslev 

Tlf. 54 44 63 02 

Nina Breilich 

Bramstrupvej 9 

D, st. 

5230 Odense M 

Tlf. 66 14 13 13 

Anni Andersen 

Havevej 23 

5500 Middelfart 

Tlf. 28 30 30 96 

Rovsingsgade 82 

2200 København N 

35 82 95 00 

www.kjoeller.com 

Karen Rasmussen 

Friggasvej 61 

6000 Kolding 

tlf. 26 72 11 56 

Ruth Espersen 

Uglekær 176 

6200 Aabenraa 

Tlf. 74 62 68 86 

Karin Nørgård 

Hyldehegnet 15 

6400 Sønderborg 

Tlf. 74 42 94 50 

Eva Brammer 

Stengærdet 23 

6705 Esbjerg Ø. 

Tlf. 75 14 37 23 

Inga Bredgaard 

Cederlunden 45 

6705 Esbjerg Ø 

Tlf. 75 14 42 63

Kirsten Starup 

Strandvejen 15A 

Nordby 

6720 Fanø 

Tlf. 30 53 67 83 

Vibeke Tang 

Højalle 13, Lyne 

6880 Tarm 

Tlf. 75 25 01 91 

Marianne Frahm 

Kjærmarksvej 2 

Lindved 

7100 Vejle 

Tlf. 75 85 13 43 

Jytte Faurby 

Nørgaard 

Sneppevej 3 

7400 Herning 

Tlf. 97 12 58 39 

Mona Rask 

Østergade 10 

7790 Thyholm 

Tlf. 97 87 20 03 

Kirsten Karoff 

Fruensbakken 13, 

Løgten 

8541 Skødstrup 

Tlf. 86 99 30 58 

Elin Kjærsgaard 

Pedersen 

Chr. Winthersvej 10 

8723 Løsning 

tlf. 75 65 13 75 

Telefonvejledning: 

Bolig- og arbejdspladsindretning 

og hjælpemidler 

tlf. 36 73 90 95, torsdage 

fra kl. 14.00 - 15.00 

Handicapbiler 

tlf. 36 73 90 95, mandage 

fra kl. 12.00 - 16.00 

Herdis Eskesen 

Våbensholm vej 2 

Føvling 

8740 Brædstrup 

Tlf. 75 60 25 12 

Ghita Tougaard 

Skivevej 134 

8831 Løgstrup 

Tlf. 86 64 31 75 

Hanne Kristensen 

Nordostvej 8 

9300 Sæby 

Tlf. 98 46 01 02 

Solveig Wagner 

Havremarken 9 

9310 Vodskov 

Tlf. 98 29 39 69 

Jørgen Steen 

Damvej 2 

9520 Skørping 

Tlf. 98 39 22 45 

Gurli Bechmann 

Nielsen 

Engparken 120 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 43 43 61 

Juridiske spørgsmål 

Spørgmål om alle dagliglivets juridiske 

problemer, f.eks. erstatning, fri proces og 

forsikringsydelser i forbindelse med polio-, 

trafi k- og ulykkesskader, samt whiplash. 

Du kan ringe til advokaten på telefon 

36 73 90 95, den første og tredie tirsdag i 

måneden fra kl. 13.00 - 15.00, undtagen i 

juli måned. 

Ha’ dine papirer klar og skriv eventuelt 

dine spørgsmål ned, inden du ringer op. 

Hvis der er telefonsvarer på, så prøv igen 

lidt senere. 

Rabat på Dansk Autohjælp 

For 580 kr. om året kan du få hjælp på stedet 

ved opståede problemer, bjærgning efter 

udskridning eller fastkørsel, starthjælp, 

døroplukning, hvis man har smækket sig 

ude af bilen, hjulskift ved punktering og 

transport af bil, fører og passagerer ved 

driftsstop og uheld. For biler over 2500 kg 

op til 3500 kg er prisen 800 kr. 

Vær opmærksom på, at der ikke er tale 

om et specielt abonnement til handicappede 

bilister. Du skal være så mobil, at du 

ved egen hjælp eller med lidt hjælp kan 

komme op i Dansk Autohjælps servicekabine. 

Ring til PTU, Medlemsservice, tlf. 36 73 90 

00, hvis du vil have tilsendt en indmeldelsesblanket. 

NB: Priserne for 2010 var endnu ikke kendt 

ved redaktionens afslutning 

Tilbud til medlemmer 

og støttemedlemmer 

Forsikring 

En ulykke går ikke alene ud over helbredet, 

men også økonomien - med mindre 

du har en god forsikring. PTU kan tilbyde 

en heltidsulykkesforsikring mod store skader 

til en lille pris. 

Heltidsulykkesforsikringen dækker 

ved invaliditetsgrader på 40% og derover. 

Tandskader i forbindelse med en ulykke er 

også omfattet af forsikringen 

For 661 kr. om året opnår medlemmer af 

PTU følgende dækning: 

Ved 40-79% invaliditet: kr. 430.000. 

Over 80%: kr. 649.000. 

Ægtefæller og hjemmeboende børn kan 

også forsikres, ligeledes medarbejdere. 

Yderligere oplysninger i PTU, 

Medlemsservice tlf. 36 73 90 00. 

PTU - et ak tiv for dig 

PTU er en for ening af og for per so ner med føl ger ef ter po lio el ler 

med et be væ gel ses han di cap som føl ge af ryg marvs ska de, pa ra- og 

te tra ple gi, ryg marvs brok, ulyk ker og tra fi k ska der, samt per so ner 

med whi plash læ sio ner. PTU ar bej der for at ska be li ge mu lig he der 

for han di cap pe de, så le des at man kan ha ve et ak tivt liv på li ge fod 

med ik ke-han di cap pe de. 

Der fi n des tre for mer for med lem skab: 

Ak tivt med lem skab, hvor til er knyt tet med lem stil bud og mu lig hed 

for at del ta ge i for enin gens de mo kra ti ske liv i kreds for enin ger ne. 

Familiemedlemskab giver begge voksne mulighed for at benytte 

PTU’s medlems- og kredsforeningstilbud sammen eller hver for sig. 

Støt te med lem skab, der pri mært ret ter sig til per so ner og fi r ma er, 

som øn sker at bi dra ge til PTU’s ar bej de gen nem øko no misk og 

mo ralsk støt te. 

Med lems skab: År ligt: 

Ak tivt med lem skab - mod ta ger PTU-NYT gra tis 225 kr. 

Fa mi lie med lem skab - mod ta ger PTU-NYT gra tis 325 kr. 

Støt te med lem skab 100 kr. 

År sa bon ne ment på PTU-NYT 225 kr. 

Ind mel del se i PTU kan ske ved brev, evt. ved at ind sen de ku po nen og oply 

se, om man øn sker ak tivt med lem skab, fa mi lie med lem skab el ler støt temed 

lems skab, el ler via in ter net på www.ptu.dk el ler på tlf. 36 73 90 00. 

Ak tivt med lems skab 

Familiemedlemsskab (Oplys navn på samboende) 

Navn 

Støt te med lem skab 

År sa bon ne ment på ptu-nyt 

Navn 

Adres se 

Postnr By 

Ku po nen sen des til PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re. 

Yder li ge re in for ma ti on kan fås på te le fon 36 73 90 00 

PTU: NYT NR. 6 2 - 2009 2007 47 

F O TO: LARS BAHL

Lands for enin gen af Po lio-, Tra fik- og Ulyk kes ska de de Fjeld ham mer vej 8 2610 Rød ov re 

Wolturnus A/S 

Halkærvej 24B 

DK-9240 Nibe 

Tel: +45 96 71 71 70 

Fax: +45 96 71 71 80 

www.wolturnus.dk 

Wolturnus laver skræddersyet El-kørestole, 

der ikke er større end manuelle kørestole 

REX W 200 kan opfylde de fleste krav til en el-kørestol. 

ID-Nr.: 46544 

Den fås med følgende udstyr: Sædehejs (30 cm) // Sædetilt // Rygkip // Kropsstøtter // Nakkestøtter // Sele // Centerplaceret joystick // Parallelbeslag til 

joystick // Ergonomisk ryg som støtter mellem skulderne // Standard eller custom build sæderamme // Justerbare remme i sæde og ryg // Totalbredde 55 

cm, længde 95 cm // Hastighed 8,5 km i timen // Kørelængde 7 eller 14 km pr. opladning // Adskilles let for transport, tungeste del vejer 16 kg. 

Se vores hjemmeside www.wolturnus.dk eller online køb af dæk, lejer, hjul mm. på www.wshoppen.dk 

En Wolturnus kørestol er bygget og produceret i Danmark.

MAN KAN HVAD MAN VIL - PTU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?