Pjece om Limfjordens miljøtilstand
Pjece om Limfjordens miljøtilstand Pjece om Limfjordens miljøtilstand
Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden 1
- Page 3 and 4: Forord Limfjordsamterne - Ringkjøb
- Page 5 and 6: Da Limfjorden fik sit navn ”En un
- Page 7 and 8: Iltsvind er blevet mere udbredt Ilt
- Page 9 and 10: Mængden af fisk i Limfjorden er fa
- Page 11 and 12: Kvælstoftilførsel (ton) Analyse a
- Page 13 and 14: Samlet set Alt i alt viser resultat
- Page 15 and 16: 25000 20000 Udviklingen i tilførsl
- Page 17 and 18: Ton Fosfor Tilførslen af fosfor ti
- Page 19 and 20: Dambrug Tilførslen af kvælstof og
- Page 21 and 22: Nedenstående figurer viser oversku
- Page 23 and 24: Andre muligheder En anden mulighed
- Page 25 and 26: Tabet af fosfor er knyttet til best
- Page 27 and 28: Miljømæssige konsekvenser af musl
- Page 29 and 30: Det dyreste tiltag var en reduktion
- Page 31 and 32: Hals Barre set fra luften. 31
<strong>Limfjordens</strong> <strong>miljøtilstand</strong><br />
før, nu og i fremtiden<br />
1
Forord<br />
Limfjordsamterne – Ringkjøbing, Viborg, Århus og<br />
Nordjyllands Amt – har siden k<strong>om</strong>munalreformen i<br />
1970 haft ansvaret for at overvåge <strong>Limfjordens</strong> vandkvalitet<br />
og for at planlægge, hvad der skal gøres for at<br />
forbedre fjordens tilstand. Det har vi gjort i fællesskab,<br />
for det var fra starten klart, at det var den eneste rigtige<br />
måde at løse opgaven på.<br />
Vores miljøovervågning har gjort os klogere på fjorden,<br />
og vi har fået nye værktøjer til at arbejde med resultaterne.<br />
Derfor er tiden inde til at se nærmere på de<br />
”gamle” rensningsmål og sammenhængen mellem <strong>miljøtilstand</strong>en<br />
og mængden af næringsstoffer.<br />
Det er en politisk beslutning, hvor ren en fjord vi vil have.<br />
I pjecen giver vi et overblik over problemstillinger og<br />
muligheder for, hvordan vi igen får skabt en ren fjord<br />
med et rigt dyre- og planteliv. Fjorden er et stort og<br />
k<strong>om</strong>pliceret system, hvor mange faktorer spiller ind på<br />
tilstanden.<br />
De helt centrale spørgsmål, der behandles i pjecen, er:<br />
• Hvor store tilførsler af næringsstoffer kan fjorden tåle<br />
• Hvordan kan tilførslen af næringsstoffer begrænses,<br />
så målet nås<br />
Med venlig hilsen<br />
Niels Kristian Kirketerp<br />
Nordjyllands Amt<br />
Harry Jensen<br />
Ringkjøbing Amt<br />
Formændene for de fire udvalg for Teknik og Miljø, december 2006<br />
Der er mange metoder til at begrænse tilførslen af næringsstoffer.<br />
Der kan vælges mellem eksempelvis våd<strong>om</strong>råder,<br />
skovrejsning, bufferzoner <strong>om</strong>kring vandløb og ny<br />
teknologi i landbruget for at begrænse tilførslen af næringsstoffer<br />
til fjorden. Samtidig bør det overvejes at<br />
stille forskellige miljøkrav i forskellige dele af fjordens<br />
opland afhængig af, hvor sårbar fjorden er.<br />
Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet er vigtige<br />
elementer i det fremtidige arbejde med miljøet i Limfjorden.<br />
Der vil blive stillet krav <strong>om</strong> god økologisk tilstand,<br />
men den præcise betydning heraf er fortsat uafklaret. Til<br />
og med 2009 er det regionplanernes mål, der gælder.<br />
K<strong>om</strong>munalreformen overfører den 1. januar 2007 amternes<br />
opgaver med Limfjorden til staten, k<strong>om</strong>munerne<br />
og regionerne. De nye myndigheder kastes straks ud i<br />
arbejdet med Limfjorden. Vi opfordrer til, at de også vil<br />
etablere et tæt samarbejde med det fælles mål, at den<br />
positive udvikling i <strong>Limfjordens</strong> <strong>miljøtilstand</strong> skal fortsætte.<br />
Arbejdet med <strong>Limfjordens</strong> <strong>miljøtilstand</strong> har været en<br />
spændende og udfordrende opgave for amterne, og vi<br />
håber, at denne pjece vil opleves s<strong>om</strong> en hjælp for de<br />
myndigheder, der tager over.<br />
Bjørn Westh<br />
Viborg Amt<br />
Erik Poulsen<br />
Århus Amt<br />
3
4<br />
Indhold<br />
Næringsstoffernes betydning for Limfjorden side 6 - 9<br />
<strong>Limfjordens</strong> tålegrænser side 10 - 13<br />
Næringsstofferne k<strong>om</strong>mer fra oplandet til Limfjorden side 14 - 15<br />
Vandmiljøplanernes betydning for Limfjorden side 16 - 17<br />
Mulighederne for at reducere punktkilders tilførsel af næringsstoffer side 18 - 19<br />
Landbrugets muligheder for at reducere tilførslen af kvælstof side 20 - 23<br />
Landbrugets mulighed for at reducere tilførslen af fosfor side 24 - 25<br />
Skaldyrs betydning for Limfjorden side 26 - 27<br />
Det koster at få en ren Limfjord side 28 - 29<br />
<strong>Limfjordens</strong> fremtid side 30<br />
Forsidefoto: Limgrim, amternes<br />
miljøovervågningsskib.<br />
Hvis du ønsker at få uddybet nogle af de emner, der er beskrevet i<br />
pjecen, kan du læse mere <strong>om</strong> det på www.limfjord.dk<br />
Her findes en række detaljerede rapporter, s<strong>om</strong> udgør baggrundsmaterialet<br />
for pjecen. Desuden kan du også her finde de aktuelle oplysninger<br />
<strong>om</strong> vandmiljøet i fjorden.
Da Limfjorden fik sit navn<br />
”En ung frue gjorde sig engang til af, at hun ville føde en søn, der var større end<br />
Kristus. Men da hun første gang lå i barselseng fødte hun et underligt væsen af skikkelse<br />
s<strong>om</strong> en gris, s<strong>om</strong> dog siden voksede sig så stor, at når grisen færdedes i skov<br />
eller krat, så man dens børster rage op over træernes toppe. Denne gris, der blev<br />
kaldt Limgrim, rodede så meget i jorden, at havet løb ind i landet, og denne fjord<br />
blev derfor kaldt Limgrimsfjord, hvilket senere blev til Limfjorden.”<br />
J. M. Thiele (1795-1887) Forfatter og folkemindesamler<br />
…det sku’ være ganske vist….<br />
Thyborøn Kanal med Vesterhavet i baggrunden<br />
5
6<br />
Tilførslen af næringsstofferne fosfor og kvælstof har været kraftigt stigende<br />
i de sidste hundrede år og har vist sig at have stor betydning<br />
for <strong>Limfjordens</strong> <strong>miljøtilstand</strong>.<br />
Tilløb med<br />
næringsstofferne<br />
kvælstof og fosfor<br />
Ålegræs med algevegetation.<br />
Næringsstoffernes betydning<br />
for Limfjorden<br />
Ilt<br />
Planteplankton vokser<br />
kraftigt ved tilførsel af<br />
næringsstoffer<br />
Ilt<br />
Planteplankton<br />
Planteplankton hæmmer<br />
lysets nedtrængning i<br />
vandet. Det hindrer<br />
bundvegetation i at vokse<br />
på dybere vand<br />
Figuren viser næringsstoffernes påvirkning af økosystemet.<br />
Ilt forbruges til nedbrydning af<br />
dødt planteplankton<br />
Dødt planteplankton<br />
synker til bunds<br />
Kvælstof og fosfor er plantegødning,<br />
og i takt med at tilførslen er steget, er<br />
mængden af planteplankton også steget.<br />
Limfjorden gødes i dag med den<br />
mængde kvælstof, s<strong>om</strong> anbefales til<br />
en almindelig kornmark.<br />
Den øgede mængde planteplankton<br />
i fjorden har skygget for lysets nedtrængning<br />
i vandet og hindret bundvegetationen<br />
i at vokse på dybere<br />
vand.<br />
Den øgede mængde planteplankton<br />
har også medført, at store <strong>om</strong>råder i<br />
Limfjorden nu hvert år rammes af iltsvind.<br />
Når planteplanktonet dør, synker<br />
det til bunden og <strong>om</strong>sættes – og denne<br />
proces bruger ilten i bundvandet.<br />
Den store tilførsel af næringssalte har også givet<br />
de hurtigt voksende enårige grønalger gode<br />
vækstbetingelser – her ses søsalat i Halkær<br />
Bredning.
Iltsvind er blevet<br />
mere udbredt<br />
Iltsvind er ikke noget nyt fæn<strong>om</strong>en.<br />
Der forek<strong>om</strong> også iltsvind i ”gamle<br />
dage”. Forskellen mellem dengang<br />
og nu er, at arealet, hyppigheden og<br />
varigheden var mindre dengang end<br />
i vore dage. Iltsvindet er nu mere reglen<br />
end undtagelsen i Limfjorden.<br />
Den andel af fjorden, der rammes af<br />
iltsvind, er steget gennem de sidste<br />
godt 30 år. I de seneste årtier er ca.<br />
10 til 30 % af Limfjorden blevet ramt<br />
af ilt-svind – det svarer til, at et areal<br />
lidt større end Mors rammes af iltsvind<br />
de år, hvor iltsvindet rammer hårdest.<br />
Det har haft alvorlige konsekvenser<br />
for fjordens dyre- og planteliv.<br />
Bundens dyr og planter dør efter kort<br />
tids iltsvind, hvis de ikke kan flygte<br />
fra iltsvinds<strong>om</strong>råderne. Områder, der<br />
jævnligt rammes af iltsvind, har derfor<br />
et meget ringe dyre- og planteliv.<br />
Iltsvind er derfor en alvorlig hindring<br />
for, at Limfjorden igen kan få et rigt<br />
og varieret dyre- og planteliv. Iltsvindet<br />
i de seneste årtier skyldes primært<br />
den menneskeskabte forurening.<br />
Det er et sørgeligt syn, der møder dykkeren,<br />
når der har været iltsvind i en længere periode.<br />
Fjordbunden ligger gold og øde hen, dækket af<br />
hvide svovlbakterier – det såkaldte ”liglagen”.<br />
Lemvig<br />
Thisted<br />
Struer<br />
Nykøbing<br />
Skive<br />
Løgstør<br />
Lemvig<br />
Thisted<br />
Kortet viser <strong>om</strong>råder, hvor der er målt iltsvind indenfor de seneste 10 år.<br />
Ålegræsset er godt for fjorden, fordi:<br />
- ålegræsset er fjordens ”undervandsurskov” og hjemsted<br />
for fiskeyngel, rejer, snegle, tanglopper,<br />
fiskeæg og naturligt skjulested for en række fisk<br />
- der er flere fisk i <strong>om</strong>råder med ålegræs i forhold til<br />
bar sandbund<br />
- ålegræsset holder på næringsstofferne hele s<strong>om</strong>meren,<br />
så de ikke giver anledning til algeopbl<strong>om</strong>stringer<br />
- det er fødegrundlag for en lang række fugle<br />
- rødderne holder på bunden, så sandet ikke hvirvler<br />
op, når det blæser, og dæmper bølgerne, så kysterne<br />
ikke nedbrydes<br />
Struer<br />
Nykøbing<br />
Aalborg<br />
Skive<br />
Løgstør<br />
Iltsvind i 1940<br />
Aalborg<br />
Det indsatte kort viser<br />
<strong>om</strong>råder, hvor der i visse<br />
s<strong>om</strong>re <strong>om</strong>kring 1940<br />
blev målt iltsvind.<br />
Ålegræsset er gået tilbage<br />
I 1901 voksede ålegræsset ud til 5,5 meters<br />
dybde. I dag vokser det gennemsnitlig<br />
ud til 2,2 meter. Det har betydet, at<br />
store arealer med ålegræs er forsvundet,<br />
og det har påvirket Limfjorden negativt.<br />
Den væsentligste årsag til tilbagegangen<br />
er, at der er k<strong>om</strong>met mere planteplankton<br />
i fjorden og det skygger for ålegræsset.<br />
Dårlige iltforhold ved bunden og det<br />
intensive skrabende fiskeri efter blåmuslinger<br />
har også en negativ påvirkning på<br />
ålegræssets udbredelse.<br />
7
8<br />
Bunddyrssamfundet i forandring<br />
Både mængden og sammensætningen<br />
af bunddyr i Limfjorden har<br />
ændret sig gennem de seneste 100<br />
år. Dyr, der lever af at filtrere vandet<br />
for planteplankton, er blevet mere og<br />
mere d<strong>om</strong>inerende. Andre arter, der<br />
kræver gode iltforhold i sedimentet, er<br />
gået stærkt tilbage.<br />
Det har vist sig, at størrelsen af kvælstoftilførslen<br />
er af afgørende betydning<br />
for bunddyrene i Limfjorden. I<br />
perioden 1910-1952 medførte den<br />
stigende kvælstoftilførsel, at mængden<br />
af bunddyr steg. Fjorden blev gødet<br />
og mere produktiv.<br />
Den lilla streg viser<br />
den gennemsnitlige<br />
mængde af bunddyr<br />
for hele Limfjorden<br />
og den røde<br />
streg kvælstoftilførslen<br />
til Limfjorden.<br />
Mængden af bunddyr<br />
Bunddyr (g/m 2 )<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
Kvælstof<br />
Bunddyr<br />
Efter 1960 fortsatte kvælstoftilførslen<br />
med at stige, og det medførte øget<br />
frekvens af iltsvindshændelser. Så <strong>om</strong>fattende<br />
at bundfaunaen ikke kunne<br />
opretholdes på det høje niveau, der<br />
fandtes <strong>om</strong>kring 1950´erne. Fjorden<br />
blev overgødsket og mindre produktiv.<br />
Til trods for en reduktion i tilførslen<br />
af kvælstof og fosfor siden midten af<br />
1980’erne er mængden af bunddyr<br />
ikke på samme niveau, s<strong>om</strong> <strong>om</strong>kring<br />
1950´erne.<br />
I de seneste mange år har mængden<br />
af bunddyr varieret meget fra år til år,<br />
og det er et udtryk for fjordens ustabile<br />
tilstand.<br />
30.000<br />
25.000<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
Varieret bundvegetation.<br />
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)<br />
Blåmuslingen har i mange år udgjort en stor<br />
del af bundfaunaen. Blåmuslingen lever af at<br />
filtrere vandet for planteplankton. Blåmuslingen<br />
spiller derfor en vigtig økologisk rolle ved at<br />
hjælpe med til at holde vandet i fjorden klart.<br />
Siden 1993 har blåmuslingebestanden dog generelt<br />
været i tilbagegang.<br />
1,5<br />
1<br />
0,5<br />
0<br />
-0,5<br />
-1<br />
Allerede <strong>om</strong>kring<br />
1900’tallet undersøgte<br />
danske<br />
havforskere Limfjorden.<br />
Disse<br />
detaljerede undersøgelser<br />
giver os<br />
et godt grundlag<br />
1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.0<br />
Gennemsnit af målinger på bunddyr<br />
for at vurdere<br />
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)<br />
hvilke ændringer,<br />
der er sket siden<br />
1900’tallet.<br />
1910 - 1<br />
1972 - 2
Mængden af fisk i Limfjorden er faldet<br />
Størstedelen af <strong>Limfjordens</strong> fiskearter<br />
har været i tilbagegang, og især<br />
mængden af bundlevende fisk har været<br />
stærkt faldende igennem de seneste<br />
50 år. Kun få fiskearter, s<strong>om</strong> sild, har<br />
klaret sig godt de seneste ti år.<br />
Tidligere blev der fanget store mængder<br />
af bundlevende fisk, s<strong>om</strong> f.eks.<br />
ulk, ålekvabbe, rødspætte, torsk, ål og<br />
skrubbe. Nu er erhvervsfiskeriet efter<br />
disse arter stort set ophørt.<br />
Kvælstoftilførslen har haft afgørende<br />
betydning for bestandsnedgangen for<br />
flere af de bundlevende fiskearter i<br />
Limfjorden. Kvælstoftilførslen havde<br />
dog først - i perioden fra 1900-1960<br />
- en positiv effekt på fiskebestandene.<br />
Fjorden blev gødet og mere produktiv.<br />
Fra 1960 og frem til i dag vendte<br />
sammenhængen derimod. Fjorden<br />
blev overgødsket. Iltsvind blev mere<br />
reglen end undtagelsen, og det har<br />
stresset specielt bundfiskene, s<strong>om</strong><br />
enten døde eller flygtede. Iltsvind har<br />
samtidigt slået en del af fiskenes fødegrundlag<br />
ihjel.<br />
Andre faktorer kan også have påvirket<br />
fiskene i fjorden. I de seneste årtier,<br />
hvor bestandene har været meget<br />
små, kan såvel klimatiske variationer,<br />
mindsket indvandring fra Nordsøen,<br />
kystfordringen ved Thyborøn og påvirkning<br />
fra sæl, skarv og krabber<br />
have betydning for bestandsstørrelsen<br />
af bundfiskene i fjorden.<br />
Ton<br />
Ton<br />
Ton<br />
Ton<br />
Ton<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
Rødspætte<br />
0<br />
1890 1910 1930 1950 1970 1990<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
1600<br />
1200<br />
Torsk<br />
0<br />
1890 1910 1930 1950 1970 1990<br />
800<br />
400<br />
Ål<br />
0<br />
1890 1910 1930 1950 1970 1990<br />
600<br />
400<br />
200<br />
8000<br />
6000<br />
4000<br />
2000<br />
Rødspætter<br />
Torsk<br />
Ål<br />
Skrubber<br />
Skrubbe<br />
0<br />
1890 1910 1930 1950 1970 1990<br />
Sild<br />
Sild<br />
0<br />
1890 1910 1930 1950 1970 1990<br />
År<br />
År<br />
År<br />
År<br />
År<br />
Figurerne<br />
viser udviklingen<br />
i<br />
erhvervslandinger<br />
af rødspætte,<br />
torsk,<br />
ål, skrubbe<br />
og sild fanget<br />
til konsum fra<br />
Limfjorden.<br />
Torsk<br />
Resultater fra<br />
forsøgsfiskeriet<br />
Limfjordsamterne har i perioden 1980 til<br />
2006, i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser,<br />
lavet fiskeriundersøgelser i<br />
Limfjorden. År efter år har man fisket på de<br />
samme steder for at følge udviklingen i fiskebestandene.<br />
Totalfangsten af rødspætte, skrubbe, ålekvabbe,<br />
ulk og ål viser samme udvikling<br />
for bundfiskene, s<strong>om</strong> ses i erhvervsfiskeriet,<br />
nemlig en meget kraftig reduktion i bestandsstørrelsen<br />
i Limfjorden.<br />
De største ændringer synes at have fundet<br />
sted efter 1990, og tilbagegangen gælder for<br />
alle de 5 ovennævnte bundlevende fiskearter.<br />
For arter s<strong>om</strong> sild, brisling og hestemakrel<br />
har den samme reduktion ikke fundet sted.<br />
Kg pr. 30 min trawltræk<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Ingen data<br />
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004<br />
9
10<br />
<strong>Limfjordens</strong> tålegrænser<br />
Regionplanernes mål er, at Limfjorden skal have et alsidigt dyre- og<br />
planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og at<br />
fjorden har en vandkvalitet, der gør den anvendelig til badning og til<br />
et alsidigt fiskeri. Der er i regionplanerne stillet skærpede krav inden<br />
for de <strong>om</strong>råder, der er af særlig stor biologisk eller rekreativ interesse.<br />
I nogle begrænsede <strong>om</strong>råder er der fastsat lempeligere krav.<br />
I midten af 1980’erne blev det vurderet,<br />
at den årlige næringssalttilførsel<br />
til fjorden skulle ned på 11.000<br />
ton kvælstof og 360 ton fosfor for at<br />
kunne leve op til de mål, der er sat<br />
for Limfjorden i regionplanerne.<br />
Disse vurderinger er fortsat gældende,<br />
men det er vigtigt at få revurderet<br />
niveauerne ud fra den viden, der er<br />
opbygget igennem mange års miljøovervågning<br />
af fjorden.<br />
Derfor er resultater fra 1985 og frem<br />
til 2003 bearbejdet sammen med data<br />
fra fjorden fra de sidste 100 år.<br />
Store mængder<br />
søsalat er<br />
tegn på for<br />
store mængder<br />
næringssalte i<br />
vandet.<br />
Tålegrænser<br />
Resultaterne fra 1985-2003 viser, at<br />
fjorden reagerer mere på ændringer i<br />
kvælstoftilførslen end på fosfortilførslen.<br />
De fundne sammenhænge kan<br />
bruges til at forudsige, hvilken tilstand<br />
man vil få ved forskellige tilførsler af<br />
næringsstoffer. På den måde når man<br />
frem til lidt forskellige bud på en acceptabel<br />
tilførsel af næringsstoffer<br />
– en såkaldt tålegrænse - afhængig af<br />
hvilket mål man ønsker opfyldt.<br />
I skemaet er vist tålegrænser for fjorden<br />
med udgangspunkt i forskellige<br />
mål.<br />
Bearbejdningen viser også, at man<br />
skal regne med, at der er en tidsforsinkelse,<br />
inden en reduktion i næringsstoftilførslerne<br />
vil slå igennem i<br />
fjorden. For nogle processer skal man<br />
regne med mellem 4 og 8 år. For ålegræssets<br />
tilbagevenden på de dybe<br />
<strong>om</strong>råder er der sandsynligvis tale <strong>om</strong><br />
en længere tidshorisont.
Kvælstoftilførsel (ton)<br />
Analyse af 100 års udvikling for bunddyr og fisk<br />
sammenholdt med udviklingen i kvælstoftilførslen<br />
Forek<strong>om</strong>sten af bunddyr, sammen-<br />
1400<br />
holdt med kvælstoftilførslen, viser,<br />
1200<br />
at mængden af bunddyr stiger frem<br />
1000<br />
til 1950’erne, og mængden er væ-<br />
800<br />
sentlig lavere, da man genoptager<br />
600<br />
undersøgelser af bunddyrene i 1978.<br />
400<br />
Ser man på sammenhængen mel-<br />
200<br />
lem kvælstoftilførslen og mængden af<br />
0<br />
bunddyr for perioderne hhv. før 1952<br />
og efter 1978, viser denne, at der er<br />
flest bunddyr i fjorden ved en tilførsel<br />
af kvælstof på <strong>om</strong>kring 10.000 ton.<br />
Ved større tilførsel falder mængden af<br />
bunddyr.<br />
30.000<br />
25.000<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
Bunddyr (g/m 2 )<br />
Kvælstof<br />
Bunddyr<br />
Kvælstof<br />
Landinger af fisk<br />
12.000<br />
10.000<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
0<br />
Den øgede næringsstoftilførsel har en<br />
positiv effekt på mængden af bunddyr<br />
og fisk frem til 1950’erne. Herefter er<br />
fjorden ”overgødet”, og der er en negativ<br />
effekt på bunddyr og fisk.<br />
Landinger (ton)<br />
10.000<br />
1895 1915 1935 1955 1975 1985 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000<br />
Tålegrænser for Limfjorden<br />
30.000<br />
25.000<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
Gennemsnit af landinger (ton)<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
Miljøparameter Tålegrænse (ton/år)<br />
Kvælstof (begrænser algemængden) 9.000 - 9.700 ton kvælstof<br />
0<br />
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)<br />
Fosfor (begrænser algemængden) 190-280 ton fosfor<br />
(intervallet dækker over forskellige<br />
fjord<strong>om</strong>råder)<br />
Gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 m 9.300 ton kvælstof og 300 ton fosfor<br />
Fjordens tålegrænse for kvælstof i forhold til bunddyr og fisk<br />
Størst mængde af bunddyr 10.000 ton kvælstof<br />
Størst mængde af fisk 11.000 ton kvælstof<br />
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)<br />
1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000<br />
Gennemsnit af målinger på bunddyr<br />
1,5<br />
1<br />
0,5<br />
0<br />
-0,5<br />
-1<br />
Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton)<br />
1910 - 1952<br />
1972 - 2003<br />
Før 1960<br />
Efter 1960<br />
Sammenhængen<br />
mellem mængden<br />
af bunddyr<br />
(bi<strong>om</strong>asse) og<br />
kvælstoftilførslen.<br />
Opdelt i perioderne<br />
fra 1910<br />
- 1952 og fra<br />
1978 - 2003.<br />
Sammenhængen<br />
mellem fiskerierhvervetslandinger<br />
og kvælstoftilførslen.<br />
Opdelt i perioderne<br />
fra 1910<br />
- 1960 og fra<br />
1961- 2003.<br />
Varieret bundvegetation.<br />
Selv<strong>om</strong> næringsstoftilførslen<br />
til fjorden når ned<br />
på samme niveau s<strong>om</strong> i<br />
1950´erne, skal vi ikke<br />
forvente at få en fjord s<strong>om</strong><br />
dengang. Nogle arter er<br />
forsvundet og k<strong>om</strong>mer<br />
ikke igen, mens nye arter<br />
k<strong>om</strong>mer til.<br />
11
Sigtdybden<br />
Sigtdybden angiver, hvor langt ned i vandet<br />
man kan se en hvid plastikskive. Sigtdybden<br />
er et mål for, hvor klart vandet er og dermed<br />
et godt mål for, hvor mange alger der<br />
er i vandet, og hvor langt ud ålegræsset kan<br />
vokse.<br />
Vi har ved bestemmelse af tålegrænserne for<br />
Limfjorden anvendt en sigtdybde på 4,5 meter.<br />
En gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 meter<br />
svarer til et ønske <strong>om</strong> en forbedring på 25<br />
% i forhold til perioden 1985-2003. Med en<br />
gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 m for hele<br />
fjorden vil der være en variation fra 3,4 til<br />
7,2 meter i de 7 hoved<strong>om</strong>råder i fjorden (de<br />
grønne søjler på figuren).<br />
Den mørkegrønne søjle viser variationen af sigtdybden ved en gennemsnitlig<br />
sigtdybde på 4,5 m.<br />
12<br />
4,5<br />
Lemvig<br />
Thisted<br />
3,4<br />
7,2<br />
Struer<br />
Nykøbing<br />
5,2<br />
3,5<br />
Skive<br />
3,6<br />
Løgstør<br />
3,9<br />
Aalborg<br />
Klimaændringer<br />
Klimaet har betydning for fjordens tilstand. Øget temperatur<br />
og øget nedbør vil begge have en negativ effekt på <strong>miljøtilstand</strong>en<br />
i Limfjorden. De forventede klimaændringer vil<br />
bevirke, at fjorden kan tåle mindre kvælstof, hvis en bestemt<br />
<strong>miljøtilstand</strong> skal opnås.<br />
Temperaturstigningen vil bl.a. betyde, at der kan opløses mindre<br />
ilt i vandet. Der vil derfor hurtigere opstå iltsvind. Undersøgelserne<br />
i Limfjorden viser, at vandtemperaturen er steget<br />
med ca. 1 grad de seneste 100 år.<br />
Den forventede øgede nedbør vil give en øget afstrømning<br />
fra oplandet og dermed øge udvaskningen af kvælstof. Hvis<br />
nedbøren stiger med 10 %, stiger udvaskningen af kvælstof til<br />
Limfjorden også med 10 %.<br />
Effekten af klimaændringerne er ikke medtaget i vurderingerne<br />
af tålegrænserne for fjorden. De bør medtages ved udarbejdelse<br />
af Vandplanerne, s<strong>om</strong> skal foreligge med udgangen<br />
af 2009.<br />
Mikroskopiske planktonalger indsamles med et meget fintmasket net.
Samlet set<br />
Alt i alt viser resultatet af analyserne, at det bedste bud, på hvor<br />
langt tilførslen af næringsstoffer til fjorden skal ned for at opnå et<br />
alsidigt plante- og dyreliv, er på ca. 10.000 ton kvælstof og 300 ton<br />
fosfor årligt.<br />
Der er en del usikkerheder forbundet<br />
med resultatet, og samlet forventes<br />
det, at regionplanernes mål kan opfyldes<br />
ved en tilførsel af kvælstof mellem<br />
8.000 og 12.000 ton. Jo længere ned<br />
tilførslen af kvælstof k<strong>om</strong>mer, jo mere<br />
stabil bliver fjorden, og jo større er<br />
sandsynligheden for, at regionplanernes<br />
målsætning opfyldes trods de klimatiske<br />
ændringer, der er på vej.<br />
Lemvig<br />
Thisted<br />
Struer<br />
<strong>Limfjordens</strong> oplande vist sammen<br />
med de særligt sårbare <strong>om</strong>råder af fjorden<br />
Nykøbing<br />
Skive<br />
Løgstør<br />
Aalborg<br />
Sårbart <strong>om</strong>råde<br />
Særligt sårbart <strong>om</strong>råde<br />
Opland til sårbart <strong>om</strong>råde<br />
Opland til særligt sårbart <strong>om</strong>råde<br />
Størst virkning ved<br />
indsats i de særligt<br />
føls<strong>om</strong>me <strong>om</strong>råder<br />
af fjorden<br />
En særlig indsats for at reducere udvaskningen<br />
af både kvælstof og fosfor<br />
i oplandet til de mest føls<strong>om</strong>me fjord<strong>om</strong>råder<br />
vil kunne forbedre <strong>miljøtilstand</strong>en<br />
mere end hvis reduktionerne<br />
fordeles ligeligt på hele <strong>Limfjordens</strong><br />
opland.<br />
De særligt føls<strong>om</strong>me <strong>om</strong>råder er de<br />
<strong>om</strong>råder, s<strong>om</strong> hyppigt rammes af<br />
iltsvind (Skive Fjord, Hjarbæk Fjord,<br />
Lovns Bredning, Halkær Bredning/<br />
Sebber Lo og <strong>om</strong>rådet vest for Mors).<br />
Ved iltsvind frigives der store mængder<br />
fosfor fra fjordbunden. En målrettet<br />
indsats for at reducere arealet med<br />
iltsvind vil derfor betyde, at mængden<br />
af fosfor i hele fjorden lettere kan<br />
k<strong>om</strong>me ned på niveauer, hvor fosfor<br />
er begrænsende for algeproduktionen.<br />
Det er derfor vigtigt at inddrage muligheden<br />
for forskellige krav til udledningen<br />
i de enkelte dele af oplandet<br />
til Limfjorden i k<strong>om</strong>mende drøftelser<br />
<strong>om</strong> tilladelig udledning til fjorden fra<br />
landbrugsarealerne.<br />
13
14<br />
Næringsstofferne k<strong>om</strong>mer fra<br />
oplandet til Limfjorden<br />
<strong>Limfjordens</strong> <strong>miljøtilstand</strong> er i meget høj grad styret af tilførslerne af<br />
kvælstof og fosfor. Oplandet til Limfjorden er den vigtigste kilde til<br />
næringsstoffer, men atmosfærens bidrag af kvælstof og tilførslen af<br />
fosfor fra Nordsøen er ligeledes vigtige.<br />
Limfjorden modtager næringsstoffer<br />
fra land, atmosfæren, Nordsøen<br />
og Kattegat. Da vandet netto løber<br />
fra vest mod øst i Limfjorden, er der<br />
netto en import af næringsstoffer fra<br />
Nordsøen og en eksport til Kattegat.<br />
Mængden af næringsstoffer er dog<br />
væsentlig lavere i Nordsøen, så jo<br />
Fordeling af de gennemsnitlige bidrag til Limfjorden,<br />
i perioden 1990 til 2004.<br />
Kvælstof<br />
Nordsøen<br />
600 ton<br />
Fosfor<br />
Nordsøen<br />
100 ton<br />
Atmosfæren 1800 ton<br />
Limfjorden<br />
Oplandet 16900 ton<br />
Atmosfæren 15 ton<br />
Limfjorden<br />
Oplandet 420 ton<br />
Kattegat<br />
9900 ton<br />
Kattegat<br />
600 ton<br />
mere vand der k<strong>om</strong>mer ind fra Nordsøen,<br />
jo bedre bliver <strong>miljøtilstand</strong>en i<br />
Limfjorden.<br />
Der sker årligt en stor eksport af både<br />
kvælstof og fosfor fra Limfjorden til<br />
Kattegat. I gennemsnit for perioden<br />
1990-2004 er tilførslen af fosfor til<br />
Kattegat større end den mængde, der<br />
k<strong>om</strong>mer til fjorden. Det skyldes, at der<br />
frigives fosfor fra fjordbunden.<br />
Kvælstof<br />
Baggrundsbidrag 26 %<br />
Landbrug 69 %<br />
Fosfor<br />
Næringsstofferne<br />
fra land<br />
Næringsstofferne fra oplandet k<strong>om</strong>mer<br />
fra punktkilder s<strong>om</strong> renseanlæg,<br />
dambrug og industri og s<strong>om</strong> et diffust<br />
bidrag fra oplandet. Det diffuse<br />
bidrag består af et bidrag fra landbruget<br />
og et naturligt baggrundsbidrag.<br />
Punktkildernes bidrag til den samlede<br />
kvælstoftilførsel udgør ca. 5 %. Den<br />
langt overvejende kvælstoftilførsel<br />
k<strong>om</strong>mer fra landbrug (69 %) og baggrundsbidrag<br />
(26 %).<br />
For fosfor udgør bidraget fra punktkilder<br />
28 %, bidraget fra landbrug 31 %<br />
og baggrundsbidrag 41 %.<br />
Fordeling af den landbaserede næringssalttilførsel<br />
til Limfjorden<br />
Baggrundsbidrag<br />
41 %<br />
Landbrug 31 %<br />
Regnvandsbetingede<br />
afløb 7 %<br />
Renseanlæg 9 %<br />
Spredt bebyggelse 6 %<br />
Dambrug 4 %<br />
Industri 1 %<br />
Regnvandsbetingede afløb<br />
Renseanlæg<br />
Spredt bebyggelse<br />
5 %<br />
Dambrug<br />
} Industri
25000<br />
20000<br />
Udviklingen i tilførslen af næringssalte til Limfjorden<br />
15000<br />
Mængden af næringsstoffer, der k<strong>om</strong>mer fra land, varierer fra år til år alt efter<br />
nedbøren. 10000 Jo mere det regner, jo større mængder udledes i Limfjorden.<br />
Der 5000 er sket et meget stort fald i mængden af fosfor, der føres til Limfjorden. Det<br />
skyldes især en betydelig indsats op gennem 1980’erne for at rense spildevandet.<br />
Siden 0starten<br />
af 1990’erne er den positive udvikling stagneret, og det må forventes,<br />
at der kun vil ske et marginalt fald i tilførslen fra punktkilder i fremtiden.<br />
Der ses en stor variation fra år til år i hvor meget kvælstof, der ledes til fjorden;<br />
men det er tydeligt, at der de seneste ca. 10 år er sket et fald i tilførslen.<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
25000<br />
20000<br />
15000<br />
10000<br />
5000<br />
0<br />
Ton/år<br />
1950<br />
Ton/år<br />
1950<br />
Ton/år<br />
1950<br />
1973<br />
1972<br />
1973<br />
Ton/år<br />
Åbne land<br />
Dambrug<br />
Renseanlæg<br />
1984<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
Åbne land<br />
Dambrug<br />
Renseanlæg<br />
1984<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
Udviklingen i den samlede fosfortilførsel til Limfjorden opdelt på kilder.<br />
Åbne land<br />
Dambrug<br />
Renseanlæg<br />
1984<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
Udvikling i den samlede kvælstoftilførsel til Limfjorden opdelt på kilder.<br />
Målsætningen<br />
Målsætningen for tilførslen af næringsstoffer fra<br />
punktkilderne, udarbejdet af Limfjordsk<strong>om</strong>iteen<br />
december 1987, har været nået de seneste mange<br />
år for både kvælstof og fosfor.<br />
Målsætningen for de diffuse kilder er ikke opfyldt.<br />
Mængden af kvælstof fra landbruget har, s<strong>om</strong><br />
følge af indsatsen via vandmiljøplanerne, været<br />
faldende siden midten af 1990’erne og udgør i<br />
dag ca. 90 % af, hvad den var sidst i 1980’erne.<br />
Det diffuse tab af fosfor viser en svagt stigende<br />
tendens, s<strong>om</strong> indikerer et stigende tab af fosfor<br />
fra landbrugsjorden, og s<strong>om</strong> på lang sigt i værste<br />
fald kan medføre en øget fosfortilførsel til fjorden.<br />
Den samlede udledning af næringsstoffer til Limfjorden<br />
er faldet med ca. 20 % for kvælstof og<br />
ca. 70 % for fosfor siden 1984, når der korrigeres<br />
for variationen fra år til år i nedbøren.<br />
%<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
Kvælstof<br />
Fosfor<br />
0 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Mål<br />
15
16<br />
Rapsmark<br />
Vandmiljøplanernes betydning<br />
for Limfjorden<br />
Kvælstof<br />
Tilførslen af kvælstof til Limfjorden er faldet med ca. 20 % siden<br />
1980’erne, hvilket dels skyldes faldende udledninger af kvælstof<br />
fra punktkilderne og dels et fald i landbrugets tilførsel af kvælstof<br />
s<strong>om</strong> følge af vandmiljøplanerne. Målinger af mængden af kvælstof<br />
i vandløbene viser, at vi endnu ikke har set den fulde effekt af vandmiljøplanerne.<br />
Et væsentligt spørgsmål at få besvaret er derfor, hvor<br />
stort et fald der er på vej.<br />
I 2003 var alle krav i Vandmiljøplan II<br />
gennemført. S<strong>om</strong> følge heraf forventes<br />
tilførslen af kvælstof fra landbruget at<br />
falde fra de nuværende ca. 18.000 ton<br />
kvælstof til ca. 14.500 ton kvælstof.<br />
Effekten af Vandmiljøplan III er mere<br />
usikker, da den især bygger på effekterne<br />
af EU’s landbrugsreform<br />
og strukturudviklingen i landbruget<br />
generelt. Hvis det forudsættes, at<br />
Vandmiljøplan III har samme effekt i<br />
oplandet til Limfjorden s<strong>om</strong> i resten<br />
af Danmark, så forventes tilførslen<br />
af kvælstof at blive reduceret til ca.<br />
12.000 ton.<br />
Vandmiljøplanerne forventes således<br />
at bringe tilførslen af kvælstof ned på<br />
12.000 ton, s<strong>om</strong> er den øvre grænse,<br />
for hvad Limfjorden kan tåle. Ved<br />
12.000 ton kvælstof er det dog usikkert,<br />
<strong>om</strong> den ønskede miljøkvalitet<br />
i fjorden kan nås, bl.a. set i forhold<br />
til de årlige klimatiske variationer og<br />
den globale klimaudvikling. Klima-<br />
udviklingen vil føre til højere temperaturer,<br />
der medfører mindre opløst ilt i<br />
vandet, øget nedbør og dermed øget<br />
udvaskning.<br />
Hvor langt forventer vi at k<strong>om</strong>me ned<br />
i tilførslen af kvælstof<br />
Nuværende<br />
tilførsel<br />
(1999-2003)<br />
Vandmiljøplan<br />
II<br />
Vandmiljøplan<br />
III<br />
Regionplanernes<br />
mål (1987<br />
- 2005)<br />
Samlet<br />
tilførsel<br />
(ton N/år)<br />
Landbrugets<br />
bidrag til Limfjorden<br />
(Kg N/ha)<br />
18.350 26 90<br />
14.450 20 71<br />
12.000 16 53<br />
11.000 14 48<br />
Mark ved Nøvling.<br />
Landbrug:<br />
Overskud i<br />
rodzonen<br />
(Kg N/ha)
Ton<br />
Fosfor<br />
Tilførslen af fosfor til Limfjorden er faldet med ca. 70 % især s<strong>om</strong> følge<br />
af tiltag overfor punktkilderne. Hvis regionplanernes mål for Limfjorden<br />
skal nås, skal den årlige tilførsel ned på 300 ton fosfor. Dette<br />
mål er opfyldt i tørre år, men der skal ske en yderligere reduktion på<br />
50-75 ton, hvis målet også skal være opfyldt i år med normal nedbør.<br />
Der er ingen reduktion i mængden<br />
af fosfor på vej s<strong>om</strong> følge af Vandmiljøplan<br />
II. I Vandmiljøplan III er der<br />
dels et mål <strong>om</strong> at halvere landbrugets<br />
årlige overskud af fosfor og dels<br />
nogle bestemmelser <strong>om</strong> udlægning<br />
af bræmmer langs vandløb. En halvering<br />
af overskuddet af fosfor på<br />
landbrugsarealerne vil medføre en<br />
langs<strong>om</strong>mere ophobning, men den vil<br />
fortsætte, og jordens bindingsevne vil<br />
blive overskredet med tiden.<br />
Figuren viser tilførslen af kvælstof til Limfjorden.<br />
30000<br />
25000<br />
20000<br />
15000<br />
10000<br />
5000<br />
0<br />
1500<br />
1984<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
25000<br />
Udlægning af bræmmer langs vandløbene<br />
vil nedbringe fosforudlednin-<br />
20000<br />
gen med overfladisk afstrømning fra<br />
landbrugsarealerne.<br />
Begge tiltag går i den rigtige retning,<br />
10000<br />
men det er ikke muligt at sætte tal på,<br />
hvor meget det betyder for tilførslen af<br />
5000<br />
fosfor til Limfjorden.<br />
VMP II<br />
VMPIII<br />
*Tålegrænsen for kvælstof er et interval og ligger mellem 8000 ton og<br />
12000 ton kvælstof.<br />
Reg-mål<br />
*Tålegrænse<br />
Ton<br />
Ton<br />
30000<br />
15000<br />
0<br />
1500<br />
1200<br />
900<br />
600<br />
300<br />
0<br />
1984<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
Havnen på Fur.<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
Figuren viser tilførslen af fosfor til Limfjorden.<br />
VMP II<br />
VMPIII<br />
1984<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
Reg-mål<br />
Reg-mål<br />
*Tålegrænse<br />
Tålegrænse<br />
17
Renseanlæg 1985<br />
18<br />
Lemvig<br />
Thisted<br />
Struer<br />
Mulighederne for at reducere<br />
punktkilders tilførsel af næringsstoffer<br />
Muligheden for yderligere at reducere tilførslen af kvælstof og fosfor<br />
fra punktkilder er meget små.<br />
Renseanlæg<br />
Limfjordsamternes skærpede krav til<br />
udledningen fra renseanlæg og statens<br />
indførelse af afgifter på udledte<br />
mængder af kvælstof og fosfor har<br />
medført, at mange anlæg i dag udleder<br />
mindre end de tilladte mængder.<br />
Udledningen af kvælstof fra de store<br />
renseanlæg kan ikke reduceres ret<br />
meget yderligere, da de fleste anlæg<br />
allerede er udbygget med kvælstoffjernelse.<br />
Skærpede krav til kvælstoffjernelse,<br />
dvs. krav til kvælstof på 8 mg N/l<br />
Nykøbing<br />
Skive<br />
Løgstør<br />
Aalborg<br />
Lemvig<br />
for alle anlæg, og ikke kun for de<br />
store s<strong>om</strong> nu, vil give en reduktion i<br />
kvælstofudledningen på ca. 15 ton<br />
svarende til ca 0,1 % af den samlede<br />
tilførsel til fjorden.<br />
Med hensyn til fosfor kan udledningen<br />
reduceres ved at stille skærpede krav<br />
til fosforindholdet i det vand, der udledes<br />
fra renseanlæggene.<br />
Den samlede reduktion vil, afhængig<br />
af kravene, variere mellem 3,3 ton P<br />
og 20,6 ton P pr. år, svarende til 1 – 5<br />
% af den samlede tilførsel til fjorden.<br />
Renseanlæg 2005<br />
Thisted<br />
Struer<br />
Nykøbing<br />
Skive<br />
Løgstør<br />
Aalborg<br />
Regnbetingede udløb<br />
De regnbetingede udløb er dels regnvandsudløb<br />
og dels overløb, når fællessystemer,<br />
der fører både spildevand<br />
og regnvand ved kraftig regn, ikke<br />
kan føre alt spildevandet. Tilførsel af<br />
kvælstof og fosfor fra de regnbetingede<br />
udløb kan reduceres ved at bygge<br />
bassiner. I fællessystemer opsamler de<br />
en del af det overskydende vand, så<br />
det efterfølgende kan ledes til renseanlæg.<br />
I regnvandssystemer har bassiner<br />
også en gavnlig effekt, da der<br />
sker en bundfældning af næringsstoffer<br />
i bassinerne.<br />
Effekten af bassinerne afhænger af,<br />
hvor store regnmængder de kan tilbageholde.<br />
Jo større bassiner der bygges,<br />
jo større reduktion i mængden af<br />
næringsstoffer. Bassiner kan reducere<br />
tilførslen til Limfjorden med 8 - 32 ton<br />
kvælstof og 3,5 -11,5 ton fosfor, alt<br />
efter hvor store bassiner der bygges.<br />
S<strong>om</strong> det kan ses på kortene, har de skærpede<br />
krav til renseanlæggene medført færre anlæg.<br />
Anlæggene er større og med mere vidtgående<br />
rensning.
Dambrug<br />
Tilførslen af kvælstof og fosfor fra<br />
ferskvandsdambrug til Limfjorden<br />
er faldet med ca. 60 % for<br />
kvælstof og ca. 75 % for fosfor.<br />
I 1984 var der 115<br />
ferskvandsdambrug i<br />
oplandet til Limfjorden.<br />
Disse er i 2004 reduceret<br />
til 93 dambrug.<br />
52 af disse dambrug<br />
er forholdsvis små - med<br />
en tilladt fodermængde<br />
under 50 ton foder pr. år.<br />
19 dambrug er forholdsvis<br />
store - med en tilladt fodermængde<br />
over 100 ton pr. år.<br />
Produktionen har siden 1984<br />
ligget stabilt på ca. 6.000 ton<br />
ørreder årligt.<br />
Lemvig<br />
Siden starten af 1980’erne er udledningen<br />
af både kvælstof og fosfor fra<br />
dambrugene til Limfjorden reduceret<br />
væsentligt. Fra 1984 til 2004 er tilførslen<br />
af kvælstof til Limfjorden reduceret<br />
med ca. 60% og tilførslen af<br />
fosfor med ca. 75%, og de mål, der<br />
blev fastsat i forbindelse med renseplanen<br />
i 1987, er nået.<br />
Reduktionerne skyldes, at der med<br />
dambrugsbekendtgørelsen i 1989<br />
blev fastsat kvoter for, hvor meget<br />
foder det enkelte dambrug måtte anvende<br />
samt stillet krav <strong>om</strong> forbedret<br />
rensning af afløbsvandet. Desuden<br />
er der gennem de senere år sket en<br />
forbedring af udnyttelsen af foderet,<br />
s<strong>om</strong> i høj grad har bidraget til at nedbringe<br />
udledningen i forhold til produktionen.<br />
Kortet viser placeringen af ferskvandsdambrugene<br />
i <strong>Limfjordens</strong> opland.<br />
Thisted<br />
Struer<br />
Nykøbing<br />
Skive<br />
Løgstør<br />
Det forventes, at der også i de k<strong>om</strong>mende<br />
år vil ske reduktioner i tilførslen<br />
af kvælstof og fosfor til fjorden på<br />
grund af strengere miljøkrav, herunder<br />
begrænsning af vandindvinding.<br />
Mange af dambrugene i <strong>Limfjordens</strong><br />
opland er så små, at indførelsen af<br />
strengere miljøkrav vil kræve så forholdsvis<br />
store investeringer, at det må<br />
forventes, at nogle af disse dambrug i<br />
fremtiden ikke længere er rentable.<br />
I de k<strong>om</strong>mende år vil der også blive<br />
bygget flere modeldambrug, dvs.<br />
dambrug, der recirkulerer vandet, og<br />
s<strong>om</strong> udover bundfældningsbassin har<br />
yderligere rensningsforanstaltninger.<br />
Etablering af disse dambrug kan give<br />
øget produktion, uden at de udleder<br />
flere næringsstoffer.<br />
Aalborg<br />
I oplandet til Limfjorden er der<br />
siden 2004 opkøbt 7 dambrug.<br />
Nedlæggelse af disse dambrug<br />
vil samlet resultere i, at der udledes<br />
ca. 1,0 ton fosfor og 12.8 ton<br />
kvælstof mindre til Limfjorden <strong>om</strong><br />
året.<br />
Dambrug s<strong>om</strong> må bruge<br />
under 50 ton foder<br />
pr. år<br />
Dambrug s<strong>om</strong> må<br />
bruge mere end 50 ton<br />
foder pr. år<br />
Den samlede effekt af strukturudviklingen<br />
skønnes at reducere tilførslen<br />
af kvælstof med 20 - 60 ton og fosfor<br />
med 1,5 - 4,7 ton.<br />
Spredt bebyggelse<br />
I regionplanerne er der fastlagt krav<br />
til rensning på udvalgte ejend<strong>om</strong>me.<br />
Gennemførelse af disse vil medføre<br />
en reduktion af fosforudledningen på<br />
ca. 3,5 ton fosfor. Hvis alle ejend<strong>om</strong>me<br />
i oplandet renser for organisk stof<br />
og fosfor, vil det give en reduktion på<br />
14 ton fosfor pr. år, svarende til 3,5 %<br />
af den samlede tilførsel til fjorden.<br />
Hvad angår reduktion af kvælstofudledningen,<br />
så er det meget begrænset,<br />
hvad der kan opnås.<br />
19
20<br />
Landbrugets muligheder for at<br />
reducere tilførslen af kvælstof<br />
Regionplanernes mål for Limfjorden kan opfyldes, hvis mængden<br />
af kvælstof, s<strong>om</strong> tilføres Limfjorden, reduceres til mellem 8.000 og<br />
12.000 ton <strong>om</strong> året. For at beskrive konsekvenserne af de forskellige<br />
mål er der lavet en kortlægning af tilførslen af kvælstof i 2003 fra de<br />
ca.15.000 landbrug, s<strong>om</strong> ligger i oplandet til Limfjorden.<br />
Det gennemsnitlige overskud af kvælstof<br />
fra landbrugsarealet var 71 kg N/<br />
ha i 2003, mens det for hele oplandet<br />
var 57 kg N/ha. Det er imidlertid ikke<br />
alt kvælstof, der tabes fra landbrugsarealerne,<br />
s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer frem til Limfjorden,<br />
da der sker en <strong>om</strong>sætning af<br />
kvælstof i jorden.<br />
Reduktionsfaktoren angiver forholdet<br />
mellem det kvælstof, der tabes på<br />
landbrugsarealet, og det, der k<strong>om</strong>mer<br />
til Limfjorden. Den gennemsnitlige<br />
reduktionsfaktor er 71 %. Det betyder,<br />
at 29 % af det kvælstof, landbruget<br />
taber, k<strong>om</strong>mer frem til Limfjorden.<br />
Reduktionsfaktor for kvælstof<br />
Lemvig<br />
Thisted<br />
Struer<br />
Nykøbing<br />
Sættes målet for den samlede kvælstofbelastning<br />
til 8.000 ton, svarer<br />
det til, at der må udledes 9 kg N/ha<br />
landbrugsareal til Limfjorden. Med<br />
den gennemsnitlige reduktionsfaktor<br />
på 71 % svarer det til, at der må<br />
være et gennemsnitligt kvælstofoverskud<br />
i rodzonen fra landbrugsarealet<br />
på 30 kg N/ha.<br />
Skive<br />
Løgstør<br />
Aalborg<br />
Reduktionsfaktor<br />
< 50<br />
50% - 60%<br />
60% - 70%<br />
70% - 80%<br />
>80%<br />
Reduktionsfaktoren for kvælstof er ikke ens i alle oplandene til Limfjorden.<br />
Kortet viser, hvor store værdierne er i de enkelte oplande.<br />
Det gennemsnitlige reduktionstal på landsplan er 75% for sand og 50% for ler.
Nedenstående figurer viser overskuddet<br />
af kvælstof i 2003 på landbrugsarealerne<br />
i forhold til målet for tilførslen<br />
af kvælstof til Limfjorden på hhv.<br />
8.000, 10.000 og 12.000 ton med<br />
ens krav i hele oplandet.<br />
Der er desuden vist overskud af kvælstof<br />
på landbrugsarealerne i 2003<br />
i forhold til et mål for tilførslen på<br />
12.000 ton og med forskellige krav i<br />
oplandet. De skrappeste krav stilles i<br />
oplandene til de særligt sårbare <strong>om</strong>råder<br />
i fjorden.<br />
Tilførsel af kvælstof til<br />
Limfjorden på 8000 ton/år<br />
Tilførsel af kvælstof til<br />
Limfjorden på 12.000 ton/år<br />
Samlet tilførsel<br />
(ton N/år)<br />
Landbrugets tilførsel<br />
til Limfjorden<br />
(kg N/ha)<br />
Tilførslen i 1999-2003 18.350 26<br />
Regionplanernes mål<br />
(1987 - 2005)<br />
Landbrugets<br />
overskud i rodzonen<br />
(kg N/ha)<br />
11.000 14 48<br />
Handlingsplanens mål 8.000 9 30<br />
Handlingsplanens mål 10.000 12 42<br />
Handlingsplanens mål 12.000 16 53<br />
Tilførsel af kvælstof til<br />
Limfjorden på 10.000 ton/år<br />
Tilførsel af kvælstof til<br />
Limfjorden på 12.000 ton/år<br />
med en indsats i særligt sårbare<br />
<strong>om</strong>råder<br />
Skemaet viser en<br />
sammenstillling af<br />
tallene fra den<br />
nuværende tilførsel af<br />
kvælstof med de<br />
forskellige mål.<br />
Overskud af kvælstof på<br />
landbrugsarealer 2003<br />
Kg N/ha<br />
30<br />
Farverne angiver, hvor<br />
meget overskuddet af<br />
kvælstof i rodzonen skal<br />
reduceres for at nå de forskellige<br />
mål.<br />
21
22<br />
Gennemsnitligt overskud af kvælstof<br />
fra landbrugsarealer<br />
Det gennemsnitlige overskud af kvælstof fra landbrugsarealet var i<br />
2003 på 71 kg N/ha. Dette overskud skal reduceres til henholdsvis<br />
53 kg N/ha, 42 kg N/ha og 30 kg N/ha for at nå de forskellige<br />
mål, såfremt indsatsen for at reducere tilførslen af kvælstof udelukkende<br />
gennemføres på de nuværende landbrugsarealer.<br />
Undersøgelserne i oplandet til Limfjorden<br />
har vist, at de største tab af kvælstof<br />
er knyttet til landbrug med husdyr,<br />
og der er, s<strong>om</strong> vist på figurerne, en<br />
meget stor variation mellem de enkelte<br />
landbrug. Det burde således være<br />
muligt at reducere tabet af kvælstof<br />
fra husdyrbrugene ved en optimering<br />
af driften.<br />
Undersøgelsen viste, at landbrug med<br />
planteavl havde et overskud på i gennemsnit<br />
30 kg N/ha. Det er derfor<br />
meget svært at nå målet med det nuværende<br />
landbrugsareal uden at indføre<br />
ny teknologi.<br />
Både skipper og båd gik i land.<br />
Kvælstofoverskud kg N/ha<br />
Kvælstofoverskud kg N/ha<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
0 0,5 1 1,5 2 2,5<br />
-50<br />
Dyreenheder/ha<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5<br />
-50<br />
Svinebrug<br />
Kvægbrug<br />
Dyreenheder/ha<br />
Hver prik viser overskud<br />
af kvælstof i 2003 fra et<br />
landbrug.
Andre muligheder<br />
En anden mulighed for at reducere<br />
tabet af kvælstof fra landbrugsarealet<br />
er at udtage eller ændre driften på<br />
dele af arealet.<br />
Hvis landbrugsarealer <strong>om</strong>dannes til<br />
skov, falder tabet af kvælstof til ca.<br />
10 kg N/ha. For hver hektar skov, der<br />
etableres, falder tabet i gennemsnit<br />
med 60 kg kvælstof.<br />
Der er en vifte af forskellige muligheder<br />
for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger<br />
(MVJ), s<strong>om</strong> i gennemsnit<br />
reducerer tabet fra landbrugsarealet<br />
med 22 kg N/ha.<br />
Det er muligt at etablere våd<strong>om</strong>råder.<br />
På våd<strong>om</strong>råderne sker der dels en<br />
mindre udvaskning på det areal, der<br />
udtages, dels en fjernelse af kvælstof<br />
fra det vand, der ledes ud i våd<strong>om</strong>rådet.<br />
I tabellen er effekten af våd<strong>om</strong>råder<br />
sat til en kvælstoffjernelse på 265<br />
kg N/ha, hvilket er gennemsnittet af<br />
Pilekrat (fytoremediering)<br />
de godkendte Vandmiljøplan II projekter.<br />
Det vurderes dog at være meget<br />
svært at finde så store og velegnede<br />
arealer til våd<strong>om</strong>råder med en<br />
så stor effekt. I praksis må det derfor<br />
forventes, at der skal findes et større<br />
areal, end angivet.<br />
Et alternativ til etablering af våd<strong>om</strong>råder<br />
er at plante pil på marker i <strong>om</strong>drift<br />
og langs vandløb, også kaldet<br />
fytoremediering. Omkostningerne er<br />
lavere end for våd<strong>om</strong>råder, men<br />
ulemper, sås<strong>om</strong> tilgroning i ådale, betyder,<br />
at det i nogle tilfælde ikke kan<br />
bruges s<strong>om</strong> alternativ til våd<strong>om</strong>råder.<br />
I tabellen er vist, hvor stor en del af<br />
landbrugsarealet der skal <strong>om</strong>fattes af<br />
ordningerne, hvis målet skal nås ved<br />
det enkelte virkemiddel alene.<br />
For alle tiltag gælder, at effekten er<br />
meget afhængig af, hvor i oplandet<br />
indsatsen lægges på grund af den<br />
meget forskellige reduktionsfaktor. Jo<br />
mindre reduktionsfaktor i oplandet,<br />
Fytoremediering er en biologisk metode til at rense forurenet jord og grundvand<br />
ved hjælp af planter (Fyto-: plante- og remediere: gøre noget godt igen).<br />
Mange typer af forurening har vist sig at kunne fjernes ved hjælp af planter,<br />
heriblandt pesticider og kvælstof. De planter, der har været mest anvendt til formålet,<br />
er poppel og pil.<br />
Ved at plante pil eller poppel ændres en række forhold <strong>om</strong>kring planternes rødder.<br />
Piletræer og popler har et dybtgående rodnet. Træerne optager nitrat s<strong>om</strong><br />
indbygges i planten. Desuden medvirker træernes rodnet til at øge den bakterielle<br />
<strong>om</strong>sætning i jorden. Dette øger <strong>om</strong>dannelsen af nitrat-kvælstof til frit luftformigt<br />
kvælstof. En stor del af luften består i forvejen af kvælstof og derfor er<br />
det ikke til skade for miljøet. Teknologien er ny i Danmark og endnu ikke fuldt<br />
dokumenteret. Derfor er man endnu forsigtig med at anvende metoden.<br />
jo større virkning opnås ved ændringerne.<br />
Der er således ingen tvivl <strong>om</strong>,<br />
at det med en mere ekstensiv drift<br />
af ådalene vil være muligt at nå i<br />
mål med den laveste udtagning af<br />
landbrugsareal. Den korte afstand til<br />
vandløbene gør, at reduktionsfaktoren<br />
er meget lille, og effekten er derfor<br />
meget stor.<br />
Halkær Å ved Års.<br />
Tabellen viser eksempler på hvor stor en %-del af landbrugsarealet,<br />
der skal <strong>om</strong>fattes, for at nå målet for kvælstoftabet.<br />
Mål MVJ Skov Våd<strong>om</strong>råder<br />
ha % ha % ha %<br />
8.000 t N/ha 585.000 100 200.000 35 12.000 2,0<br />
10.000 t N/ha 250.000 40 85.000 15 5.000 0,8<br />
Skærpede krav i<br />
særligt<br />
føls<strong>om</strong>me <strong>om</strong>råder<br />
120.000 20 35.000 5 1.000 0,2<br />
S<strong>om</strong> det fremgår af tabellen, kan et mål på 8.000 ton kvælstof til Limfjorden<br />
nås, hvis 12.000 ha (svarende til 2 % af landbrugsarealet) udlægges<br />
til våd<strong>om</strong>råder.<br />
23
24<br />
Landbrugets mulighed for at reducere<br />
tilførslen af fosfor<br />
For at forebygge et fremtidigt stigende tab af fosfor fra landbrugsarealer<br />
i <strong>Limfjordens</strong> opland bør der s<strong>om</strong> minimum være fosforbalance<br />
på alle arealer. Fosforbalancen sikrer, at der ikke tilføres mere fosfor,<br />
end der fjernes med afgrøderne. Dermed hindres en øget ophobning<br />
af fosfor i jorden, og risikoen for tab reduceres.<br />
En god <strong>miljøtilstand</strong> i Limfjorden kan<br />
opnås med en tilførsel af fosfor på<br />
<strong>om</strong>kring 300 ton. Dette nås i nedbørsfattige<br />
år, men for også at nå målet<br />
i nedbørsmæssigt normale og våde<br />
år skal der ske en yderligere reduktion<br />
på 50-75 ton.<br />
Da ca. 70 % af fosforet i dag k<strong>om</strong>mer<br />
til Limfjorden s<strong>om</strong> et diffust bidrag<br />
fra oplandet, er det nødvendigt med<br />
særlig fokus på tilførslen af fosfor fra<br />
landbrugsarealet for at k<strong>om</strong>me i mål.<br />
Tab fra landbruget<br />
Landbrugsarealer i Danmark har i<br />
mange år modtaget mere fosfor fra<br />
husdyrgødning og handelsgødning,<br />
end der fjernes med afgrøderne.<br />
Indholdet af fosfor i landbrugsjorden<br />
er derfor steget betydeligt gennem<br />
mange år og har i mange <strong>om</strong>råder<br />
nået et niveau, hvor jordens evne til at<br />
binde fosfor er faldet.<br />
Det årlige fosforoverskud er siden<br />
1980 næsten halveret, men der sker<br />
fortsat en ophobning af fosfor på<br />
landbrugsarealerne.<br />
Kraftig erosion skyller store mængder sand og<br />
grus ud i vanløb og i fjorden.<br />
Figuren viser fosforoverskuddet fra 1990 til i dag.<br />
Kg fosfor/ha<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
1900 1920 1940 1960 1980 2000
Tabet af fosfor er knyttet til bestemte arealer<br />
Der findes i dag ikke nogle redskaber<br />
eller modeller til at beregne sammenhængen<br />
mellem det fosfor, der tilføres<br />
markerne, og tabet fra markerne til<br />
vandmiljøet.<br />
Man kender imidlertid en lang række<br />
forhold, der har betydning for tabet.<br />
Tabet af fosfor sker langt fra i samme<br />
<strong>om</strong>fang fra alle arealer. Det største<br />
tab k<strong>om</strong>mer fra de såkaldte ”risikoarealer”,<br />
dvs. arealer, hvor der er et<br />
højt indhold af flytbart fosfor og en let<br />
transportvej til vandmiljøet.<br />
Mængden af flytbart fosfor bliver<br />
stort, hvis marken tilføres mere fosfor,<br />
end der fjernes med afgrøderne, samtidig<br />
med at jorden allerede indehol-<br />
der meget fosfor, eller hvis jorden har<br />
en dårlig evne til at binde fosfor.<br />
En let transportvej fra marken til fjorden<br />
er først og fremmest kendetegnet<br />
ved en kort afstand til vandløb eller<br />
dræn og en stor hældning af terrænet.<br />
Jordtype, arealanvendelse og jordbehandling<br />
er ligeledes vigtige faktorer<br />
for transportvejen.<br />
Ud fra oplysninger <strong>om</strong> bl.a. jordtyper<br />
og dræning vurderes, at en stor del<br />
af det samlede fosfortab i Limfjordsoplandet<br />
k<strong>om</strong>mer fra drænede lavbundsarealer,<br />
mens en lavere andel<br />
k<strong>om</strong>mer fra erosionstruede arealer og<br />
drænede højbundsarealer.<br />
Arealer med<br />
højt indhold af<br />
flytbart fosfor<br />
Arealer med<br />
let transportvej<br />
fra mark til<br />
vandmiljø<br />
Figuren viser risikoarealer for fosforudvaskning.<br />
På nationalt plan er der i forbindelse med Vandmiljøplan III blevet<br />
sat fokus på fosfortab fra landbruget. Vandmiljøplan III’s elementer,<br />
der handler <strong>om</strong> reduktion af fosfortab fra landbruget, er bl.a.<br />
følgende:<br />
• reduktion af fosforoverskud – målsætningen er en halvering<br />
• reduktion af fosforudledning - frem til 2015 udlægges 50.000 ha<br />
10 m dyrkningsfrie randzoner<br />
• igangsættelse af forskningsprojekter vedr. ”Udpegning af risiko<strong>om</strong>råder<br />
for fosfortab til overfladevand”- dette arbejde forventes<br />
først færdigt i 2009<br />
25
Moderne muslingefartøj.Skraberedskabet<br />
hænger på siden<br />
af kutteren.<br />
26<br />
Skaldyrs betydning for Limfjorden<br />
Blåmuslingerne har stor betydning for fjorden. De renser vandet for<br />
de mikroskopiske alger i vandet og er derfor med til at gøre vandet<br />
mere klart. Blåmuslingerne og deres æg og larver udgør desuden en<br />
vigtig fødekilde for mange fugle, fisk og krebsdyr.<br />
Der er et indbringende fiskeri efter muslinger. Fiskeriet gavner fjorden<br />
ved at fjerne næringsstoffer, men skader ved at ødelægge store<br />
<strong>om</strong>råder af bunden.<br />
Metoder til udnyttelse<br />
af muslinger<br />
Størstedelen af de muslinger, der fiskes<br />
i fjorden, høstes ved skrabning.<br />
Dette fiskeri foregår ved, at skibet<br />
trækker en jernramme med net hen<br />
over fjordbunden. Muslingerne opsamles<br />
i nettet sammen med sten,<br />
skaller, planter og de øvrige dyr, s<strong>om</strong><br />
ikke er i stand til at flygte.<br />
Ved skrabning fanges også en del<br />
små muslinger. Disse lægges ud igen<br />
i <strong>om</strong>råder, der er udpeget s<strong>om</strong> genudlægnings<strong>om</strong>råder<br />
i amternes regionplaner.<br />
De senere år har der været stor interesse<br />
for produktion af muslinger i<br />
vandsøjlen. Muslingerne vokser her<br />
på snore eller i ”strømper”, der hænger<br />
ned fra bøjer i vandoverfladen.<br />
Frem til 1. oktober 2006 er der givet<br />
40 tilladelser til opdrætsanlæg og 64<br />
er under behandling.<br />
En anden metode til ”opdræt” af<br />
muslinger er at flytte små muslinger<br />
fra <strong>om</strong>råder, der ofte rammes af dår-<br />
Resultat af muslingeskrab.<br />
lige iltforhold <strong>om</strong> s<strong>om</strong>meren, til <strong>om</strong>råder<br />
hvor vækstmulighederne er optimale.<br />
Metoden medfører skrabning i<br />
to <strong>om</strong>råder, før muslingerne er høstet.<br />
Udviklingen i<br />
muslingebestanden<br />
Muslingebestanden i <strong>om</strong>råder, hvor<br />
der må skrabes, blev halveret fra<br />
1993 til 2003. Årsagen kan være<br />
mangel på sten og skaller, s<strong>om</strong> muslingelarver<br />
kan sætte sig på. Derfor<br />
bliver der nu lavet forsøg med udlægning<br />
af skaller, for at muslingerne<br />
igen kan etablere sig i <strong>om</strong>råderne.<br />
En anden årsag kan være, at det<br />
nuværende fiskeritryk er for stort. Bestandsnedgangen<br />
mindsker effekten<br />
af blåmuslingernes evne til at holde<br />
vandet klart.<br />
De foreløbige resultater af overvågningen<br />
i Limfjorden efter iltsvindet i<br />
s<strong>om</strong>meren 2006 viser, at muslingebestanden<br />
er død i store dele af de<br />
<strong>om</strong>råder, hvor der normalt fiskes muslinger.<br />
I 2001 blev Nordjyllands, Viborg og<br />
Ringkjøbing Amt, Fødevareministeriet<br />
og Miljøministeriet enige <strong>om</strong> en<br />
Fiskeriplan for Limfjorden.<br />
Ifølge denne skal antallet af licenser<br />
til muslingeskraberi reduceres fra de<br />
nuværende 51 til 40, og det areal,<br />
hvor der må skrabes efter muslinger,<br />
skal reduceres.<br />
En stadig større del af muslingefiskeriet<br />
skal <strong>om</strong>lægges i mere miljøvenlig<br />
retning, f.eks. ved opdræt på liner.
Miljømæssige konsekvenser af muslingefiskeriet<br />
Positive miljøkonsekvenser<br />
Produktion og fiskeri af muslinger<br />
fjerner næringsstoffer fra fjorden.<br />
Der skal dog høstes store mængder<br />
muslinger, for at det har en effekt. I<br />
perioden 2003-2005 blev der i gennemsnit<br />
skrabet 60.000 ton blåmuslinger.<br />
Herved blev der fjernet 380<br />
ton kvælstof og 25 ton fosfor per år<br />
fra fjorden. Opdrættede muslinger<br />
indeholder relativt mere kød end skal.<br />
Derfor vil en tilsvarende mængde<br />
blåmuslinger, produceret ved opdræt,<br />
kunne fjerne 600 ton kvælstof og 36<br />
ton fosfor, svarende til henholdsvis 4<br />
og 9 % af den samlede tilførsel.<br />
Negative miljøkonsekvenser<br />
Skrabning<br />
Den skrabemetode, der bliver anvendt<br />
til fiskeri efter muslinger i dag, er<br />
forbundet med en række negative effekter<br />
på bunden og dens planter og<br />
dyr. Sten og skaller, der er levested for<br />
fastsiddende makroalger og en række<br />
dyrearter, bliver fjernet. Planter bliver<br />
fjernet, og langs<strong>om</strong>tvoksende arter<br />
af bunddyr bliver erstattet med hurtigtvoksende<br />
arter. Dette er med til at<br />
skabe et ustabilt økosystem. Fiskerne<br />
må skrabe efter muslinger i ca. halvdelen<br />
af Limfjorden.<br />
Muslingeopdrætsanlæg<br />
De negative konsekvenser for miljøet<br />
for opdræt af muslinger på tove er<br />
mindre kendte. Der er risiko for aflej-<br />
ring af affaldsstoffer under eller i nærheden<br />
af anlæggene. Det er desuden<br />
en ulempe, at anlæggene optager<br />
<strong>om</strong>råder af fjorden og derved kan genere<br />
udsigten og sejladsen.<br />
Anlæggene søges derfor placeret,<br />
hvor det vurderes, at konsekvenserne<br />
er mindst.<br />
Samlet set<br />
Opdræt og fiskeri efter muslinger fjerner<br />
næringsstoffer fra fjorden. Men<br />
det nuværende fiskeri og anvendelsen<br />
af den traditionelle skrabemetode<br />
har et <strong>om</strong>fang og en påvirkning, der<br />
ikke er miljømæssigt bæredygtig, og<br />
s<strong>om</strong> er med til at hindre opfyldelse af<br />
regionplanernes målsætning <strong>om</strong> et<br />
alsidigt plante- og dyreliv i store dele<br />
af fjorden.<br />
Det er derfor nødvendigt, at der sker<br />
en indskrænkning af de <strong>om</strong>råder, hvor<br />
der må skrabes, og at produktionen i<br />
fremtiden sker under hensyntagen til<br />
miljøet. Det er også vigtigt, at der fortsat<br />
sker en udvikling af nye redskabstyper<br />
og opdrætsformer, så stadig<br />
større dele af fiskeriet bliver <strong>om</strong>lagt<br />
i mere miljøvenlig retning, f.eks. ved<br />
opdræt af muslinger på lange liner eller<br />
i netbure.<br />
Østers<br />
Mængden af fiskede østers er steget kraftigt de seneste<br />
år. De store mængder østers i fjorden hænger<br />
sandsynligvis sammen med stigningen i s<strong>om</strong>mertemperaturen.<br />
Fiskeriet foretages med en såkaldt let østersskraber.<br />
Løbende sortering og udsmidning af andet bundmateriale,<br />
herunder dyr der k<strong>om</strong>mer med op, minimerer<br />
effekterne på bunden.<br />
I perioden fra 2003 til 2005 er der landet <strong>om</strong>kring<br />
900 ton pr. år. Liges<strong>om</strong> for blåmuslinger er andre<br />
produktionsformer under udvikling.<br />
Næringsstoftilførsel og muslingeproduktion<br />
i fremtiden<br />
Sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og<br />
mængden af bunddyr viser, at den højeste<br />
bundfaunabi<strong>om</strong>asse findes ved en samlet tilførsel<br />
af kvælstof på <strong>om</strong>kring 10.000 ton og fosfor<br />
på <strong>om</strong>kring 300 ton.<br />
Det betyder, at man med de opstillede mål for<br />
tilførsel af kvælstof og fosfor kan forvente en<br />
optimal bestand af muslinger i fjorden.<br />
27
28<br />
Det koster at få en ren Limfjord<br />
Hvad det koster at få en ren Limfjord er selvfølgelig et meget vigtigt<br />
spørgsmål, men det er også et spørgsmål, s<strong>om</strong> er særdeles vanskeligt<br />
at svare på. Den mest hensigtsmæssige metode vil være en sammenstilling<br />
af <strong>om</strong>kostninger og indtægter – en cost-benefit analyse.<br />
Det er imidlertid vanskeligt at prissætte indtægterne ved en ren fjord.<br />
Indtægterne <strong>om</strong>fatter erhvervs- og fritidsfiskeri, turisme, huspriser<br />
m.v. Da metoden endnu ikke er udviklet, bruges i stedet en cost-effectivness<br />
analyse, der kun beregner de samfundsmæssige <strong>om</strong>kostninger<br />
ved foranstaltningerne. I nedenstående er vist nogle resultater<br />
af denne analyse.<br />
I materialet fra Vandmiljøplan III er<br />
det for Odense Fjord opgjort, at tiltag<br />
for at reducere tabet af kvælstof fra<br />
punktkilderne i gennemsnit kostede<br />
76 kr/kg kvælstof, mens tiltag overfor<br />
landbruget i gennemsnit kostede 23<br />
kr/kg kvælstof. Udgiften til de forskellige<br />
tiltag overfor landbruget varierede<br />
dog fra 5 kr/kg kvælstof til 146 kr/kg<br />
kvælstof, med etablering af våd<strong>om</strong>råder<br />
s<strong>om</strong> de billigste projekter. De<br />
forskellige muligheder for anvendelse<br />
af ny teknologi i landbruget varierede<br />
fra 28 kr/kg kvælstof til 46 kr/kg<br />
kvælstof.<br />
I Mariager Fjord blev der lavet en<br />
undersøgelse af 26 forskellige tiltag.<br />
Etablering af våd<strong>om</strong>råder viste sig også<br />
i dette tilfælde at være meget billige.<br />
De forskellige muligheder for miljøvenlig<br />
jordbrug (MVJ-projekter) var<br />
ligeledes billige, mens skovrejsning og<br />
indgreb overfor punktkilder var dyre.<br />
Aggersundbroen set fra øst.<br />
Økon<strong>om</strong>isk analyse. Eksempel fra Mariager Fjord<br />
Udgift (kr/kg kvælstof)<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
-100<br />
0<br />
Muslingebrug<br />
Dambrug - model<br />
Våd<strong>om</strong>råde - Kastbjerg å<br />
Våd<strong>om</strong>råde - Barsbøl<br />
Våd<strong>om</strong>råde - Fyrkat<br />
10% Normreduktion<br />
Våd<strong>om</strong>råde - Møgelmose<br />
Dambrug - alle nedlagt<br />
Dambrug - 2 nedlagt<br />
Ekstra efterafgrøder<br />
Regn - Hadsund<br />
Regn - Hobro<br />
Efterafgrøder og vårsæd<br />
Overgaards dæmninger<br />
MVJ - efterafgrøder (200 ha)<br />
Spredt - rensning<br />
MVJ-græs(485 ha)<br />
Regn - bassin alle<br />
Spredt - vaskemiddel<br />
Regn - bassin 10 største<br />
MVJ - red.gødskning (500 ha)<br />
Privat skovrejsning 500 ha<br />
Renseanlæg - P krav<br />
Offentlig skovrejsning 265 ha<br />
Renseanlæg - N krav<br />
Reduktion af husdyrtryk
Det dyreste tiltag var en reduktion af<br />
husdyrholdet. Ved etablering af muslingebrug<br />
høstes en samfundsøkon<strong>om</strong>isk<br />
gevinst.<br />
I Ringkjøbing Amt er der erfaring med<br />
etablering af pilekrat i ådalene s<strong>om</strong><br />
non-food produktion. Udgiften beløber<br />
sig til 3 – 6 kr/kg kvælstof under<br />
forudsætning af en evne til at fjerne<br />
kvælstof, svarende til våd<strong>om</strong>råder, og<br />
pilekrat er dermed billigere end våd<strong>om</strong>rådeprojekter.<br />
Halvdelen af verdens bestand af lysbugede<br />
knortegæs gæster hvert år fjorden.<br />
Frederik den 7´s Kanal ved Løgstør.<br />
Hvis de forskellige virkemidler sættes i rækkefølge fra det billigste til<br />
det dyreste, fordeler de sig generelt således:<br />
Muslingebrug<br />
Etablering af pilekrat<br />
Våd<strong>om</strong>råder<br />
Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (grønne marker, efterafgrøder<br />
m.m.)<br />
Skovrejsning<br />
Punktkilder<br />
Reduktion af husdyrholdet<br />
Udgifterne til de enkelte tiltag afhænger af, hvor i oplandet indgrebet sker. S<strong>om</strong><br />
beskrevet tidligere, er det mellem 14 % og 63 % af det kvælstof, der er i overskud<br />
på landbrugsarealet, s<strong>om</strong> tabes til Limfjorden. Det samme indgreb vil derfor have<br />
en meget forskellig effekt, alt efter hvor i oplandet det gennemføres, og det samme<br />
vil selvfølgelig gælde for prisen pr fjernet kg kvælstof.<br />
De samlede <strong>om</strong>kostninger for at få en ren Limfjord afhænger derfor både af, hvor<br />
stor en reduktion i tilførslen der ønskes, og hvor hensigtsmæssigt den fordeles i<br />
oplandet.<br />
29
30<br />
<strong>Limfjordens</strong> fremtid<br />
I januar 2007 ser et nyt Danmark dagens lys, og amternes opgaver<br />
med at forvalte <strong>Limfjordens</strong> miljø overdrages til stat, regioner og<br />
k<strong>om</strong>muner. De får herefter ansvaret for at fortsætte arbejdet med at<br />
skabe en ren fjord. Der k<strong>om</strong>mer således en tid med store ændringer<br />
og udfordringer.<br />
I amterne vil vi gerne aflevere opgaven<br />
til de nye myndigheder på den<br />
bedst mulige måde. Amterne har<br />
derfor brugt de seneste par år på<br />
at samle resultaterne fra mange års<br />
overvågning og undersøgelser i en<br />
pjece for <strong>Limfjordens</strong> tilstand før og<br />
nu og mulighederne for at få en ren<br />
fjord i fremtiden. Vi håber, at resultaterne<br />
herfra vil være et nyttigt redskab<br />
i det fremtidige Limfjordsarbejde.<br />
Processen, der skal føre til en ren<br />
fjord, er langvarig, men vi bevæger os<br />
nu mod målet. Udviklingen er vendt,<br />
og tilførslen af næringsstoffer til fjorden<br />
er nu faldende. Indsatsen er begyndt<br />
at virke.<br />
Der vil gå mange år endnu, inden vi<br />
har en ren fjord i balance. Den præcise<br />
virkning og det fulde <strong>om</strong>fang af de<br />
mange tiltag viser sig først flere år efter,<br />
de er gennemført. Den langvarige<br />
proces gør det nødvendigt at anvende<br />
forsigtighedsprincippet i oplandet til<br />
Limfjorden. Der bør derfor ikke tillades<br />
aktiviteter, der kan øge tilførslen<br />
af næringsstoffer til fjorden og dermed<br />
udvande den indsats, der er gjort for<br />
at få en ren fjord i balance.<br />
Men hvad er en ren fjord i balance,<br />
og hvordan når vi det?<br />
Vi, s<strong>om</strong> Limfjordsamter, ser i fremtiden<br />
en fjord, hvor:<br />
- der er en god økologisk tilstand i<br />
balance<br />
- der er et alsidigt og bæredygtigt<br />
fiskeri<br />
- der er en betydelig produktion af<br />
dyrkede muslinger<br />
- en <strong>om</strong>fattende rekreativ anvendelse<br />
sker under hensyntagen til<br />
de landskabelige og naturmæssige<br />
værdier<br />
- badning er mulig overalt<br />
- kulturmiljøerne næres og bevares.<br />
Visionerne kan realiseres ved at:<br />
- arbejdet <strong>om</strong>kring fjorden sker i et<br />
stærkt fællesskab mellem de nye<br />
myndigheder og i tæt dialog med<br />
befolkningen<br />
- der gennem overvågning skabes<br />
et stadigt bedre fagligt grundlag<br />
for beslutninger <strong>om</strong> nødvendige<br />
og tilstrækkelige tiltag<br />
- tilførslen af næringsstoffer er i balance<br />
med fjordens bæreevne<br />
- indsatsen for at nedbringe tilførslen<br />
af næringsstoffer til tålegrænsen<br />
gennemføres med den største<br />
indsats i oplandene til de mest<br />
føls<strong>om</strong>me <strong>om</strong>råder af fjorden<br />
- al skaldyrsproduktion, fiskeri og<br />
opdræt foregår i udpegede erhvervs<strong>om</strong>råder<br />
- fællesskabet sikrer værktøjer til<br />
gennemførelse af nødvendige og<br />
tilstrækkelige tiltag<br />
Vi håber, pjecen vil være til gavn og<br />
inspiration for de nye myndigheder og<br />
alle andre, s<strong>om</strong> har tilknytning til og<br />
interesse for fjorden.
Hals Barre set fra luften.<br />
31
”<strong>Limfjordens</strong> tilstand før, nu og i fremtiden” er et resume af flere større rapporter, hvor der<br />
er lavet en række analyser af de mange forhold, der hver for sig og sammen har indflydelse<br />
på <strong>miljøtilstand</strong>en i Limfjorden. Se også:<br />
www.limfjord.dk<br />
Livø set fra luften.<br />
Nordjyllands Amt<br />
Teknik og Miljø<br />
Niels Bohrs Vej 30<br />
9220 Aalborg Øst<br />
Tlf.: 96 35 10 00<br />
Viborg Amt<br />
Miljø og Teknik<br />
Skottenborg 26<br />
8800 Viborg<br />
Tlf.: 87 27 17 00<br />
Ringkjøbing Amt<br />
Teknik og Miljø<br />
Damstrædet 2<br />
6950 Ringkøbing<br />
Tlf.:96 75 30 00<br />
<br />
Århus Amt<br />
Teknik og Miljø<br />
Lyseng Allé 1<br />
8270 Højbjerg<br />
Tlf: 89 44 66 66<br />
Udgivet december 2006 ISBN: 87-7775-639-8