Skolebladet 3.2010 - Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg

Skolelederen
Når børnene i steinerskole og -børnehave påtager sig ridderrollen og kæmper mod dragen er det egentlig ikke
en leg, vi leger. Der er en realitet i opgaven; ridder og drage bliver billedet på de kampe, vi alle som individer
kæmper med os selv. Vi tænker dragen som noget ondt eller negativt, og det er vel for så vidt også rigtigt. Om
den enkeltes drage hedder magelighed, dovenskab, ærgerrighed, vedvarende vrede eller selviscenesættelse
(eller noget helt andet), er man som voksen nok kun selv i stand til at fornemme; børnene kan slet ikke sætte
navn på, men fornemmer, at man bekæmper det onde, de forkerte handlinger. Der er fokus på det moralske i
Michaelsfesten og en lytten til ens egen samvittighed, som enten klart og entydigt fortæller en, hvad der er
ret og uret, eller i det mindste får én til at tænke over dette.
På skolen holdt vi traditionen tro Michaelsspil i salen som en form for totalteater, hvor få har egentlige roller,
men mange har korroller og alle (også gæster) som menneskemængde indgår i spillet. Dette giver en
samhørighed i kredsen, at alle deltager og ingen er tilskuere.
Efter Michaelsfesten forblev rigtig mange forældre og elever på skolen og gav den store gave at forestå en
masse praktisk arbejde på skolens grund. Der blev pyntet, lagt fliser og dørtærskel. Det blå hus er blevet
malet, tipien færdiggjort med fint sand på gulvet. Der er kommet gynger i specialklassen, og SFO’en er blevet
afgrænset med hegn ned mod vejen. Ved forhallen til salen er der kommet en ekstra opslagstavle til ophæng af
meddelelser mv. Udenfor er der gjort fin i kummer og grønne arealer, ligesom udendørsbelysningen er blevet
udbedret efter at have været i stykker i mange år.
Man kan næsten ikke sige andet til alle dette udførte arbejde: Tusind tak fra skolens side; et imponerende
arbejde der viser, hvor meget man kan få fra hånden, når man er mange i flok. Det har givet skolens fremtoning
et løft og været en udstrakt hjælp til pedellerne Knud Erik og Brian. Det er guld værd med en forældrekreds,
der bakker op om skolen, og det er dobbelt guld værd, at der er forældre der tilmed vil stå for organiseringen
af arbejdsdag mv.
Vender vi blikket tilbage til begyndelsen af skoleåret, så foregår der jo altid en del på skolen før den egentlige
skolestart. Dels er SFO’en altid i gang allerede fra 1. august, i år så i følgeskab med børnehaven som åbnede
med 4 børn. Børnehavebygningen er færdiggjort og der er kommet meget fine faciliteter til børnene. Efter
efterårsferien kommer yderligere 2 børn, 1. december én til og 1. januar yderligere én. I foråret er der
anmeldt 2 børn. Så ganske langsomt får vi bygget op, så der er en større børnegruppe, som er målet. 12-14 børn
er det første mål.
Inden skolestart mødes også lærerne til 2 pædagogiske dage, hvor man i samarbejde planlægger det
kommende skoleår. Årsplaner for undervisningen gennemgås af klasselærere og faglærere, og alle kan byde ind
med tidligere erfaringer og give gode råd til kolleger. Planlægningen gælder også, hvem der tager sig af opgaver
på skolen, Møgelø, årstidsfester, åbent hus arrangementer, julespil mv. Inden den første pædagogiske dag
mødes vi til morgenmad på skolen og hører om hinandens ferie og tilværelse henover sommeren. Disse
pædagogiske dage er meget vigtige for kollegiets trivsel.
Ved skoleårets begyndelse blev 1. klasse modtaget af Steffan Rønnow Petersen med eventyret om
blomsterbuketten. De fik deres buketter overrakt og fik deres første skoletime mens deres forældre samledes
med Mona Elkjær til en skolesamtale i SFO-bygningen.
Møgelø-lejrskolen er blevet en tradition på skolen. Vi kan mærke at organiseringen af turen fungerer bedre og
bedre år for år, hvor vi har lært af tidligere års erfaringer. I år var temaet cirkus, og det var cirkus med både
elefanter, klovne, akrobater, jonglører og mega-sæbebobler. En festlig optræden efterfulgt af skolefest med
øko-sodavander, dans til lærerorkester og meget mere. Aftenen blev afsluttet med natløb: Ud i mørket og
finde de meget opfindsomme poster med opgaver, som 9. klasse havde forberedt og tilrettelagt. Næste dag var
der fiskekonkurrence-afgørelse, hvor man kunne fremlægge resultaterne for de fangede fisk. Ål og aborrer var
der i mange størrelser; Oskar var vist den med den største fisk! Alt i alt en oplevelsesrig tur, hvor man også
kan mærke, at de ældre klasser har det rigtig godt med hinanden, og hvor vigtigt det er, at ungdomslivet får
lov til at udfolde sig i smågrupper, ved lejrbålet, i teltene og i robådene.
1

Den 5. september er den dato, hvor skolen tæller sine elever i forhold til de tilskud, vi søger hjem til skolens
drift fra Undervisningsministeriet. Sidste år var vi 111 elever, i år er vi kommet op på 140 elever. En del af
forklaringen er tilstedeværelsen af en 9. klasse, som vi ikke havde sidste år, men herudover kan det ses, at vi
har en elevtilgang på skolen. Dette gælder stort set alle klasser. Siden 5. september har der været yderligere
henvendelser og indmeldelser. Vi er en skole, man gerne vil gå på, og vi er gode til at vende os udad med nye
tiltag som børnehave, musikskole og skuespillet i Lunden, ikke at forglemme. Og vi kan sagtens være flere børn i
klasserne. Dog er 2.-3. klasse nu så stor, at vi ikke kan tage flere ind uden at dele klassen. Dette er også under
overvejelse, men er jo så stor en ting, at det skal planlægges nøje.
14 dage efter Møgelø-turen blev der afholdt et stort dobbelt-arrangement i København i Steiner-regí. Dels
blev der afholdt Dansk Lærerstævne på Vidarskolen med temaet: Børnebetragtning; dels løb arrangementet
’Mennesket i Midten’ af stablen i Frederiksberg Have.
Børnebetragtning er et nøglefænomen i Steinerpædagogikken: Hvorledes kan man ud fra at iagttage et barn
komme frem til, hvad der er den rette måde at vejlede/undervise/opdrage barnet på? Hvilken personlighed,
temperament, fysisk fremtoning mv. har barnet med sig ved sin fødsel? Og hvordan kan vi være med til at
udvikle barnet? Og hvordan giver vi det de rette udfordringer?
Christoph Wichert, som leder pædagogisk sektion i Dornach holdt en række fremragende foredrag om emnet
på engelsk. Disse var præget af en udogmatisk holdning, en meget klartseende indlevelse samt en række
fantastiske eksempler på børnebetragtning. Og ideer til tiltag og hvad man absolut ikke skal gøre! Spændende,
inspirerende og levende!
Mennesket i Midten var et potpourri af rigtig mange antroposofiske tiltag. Skoler, børnehaver, biodynamisk
landbrug, medicin, bankvæsen, Kristensamfund var til stede med udstillinger, foredrag, work-shops, madsteder
og boder. Også Lisbeth Abildstrøms teater var repræsenteret ligesom hun læste eventyr for en større
forsamling.
Om aftenen optrådte Eurytmigruppen fra Dornach med en eurytmiforestilling på Det kongelige Teater
(Stærekassen). Det var en teknisk set meget flot og imponerende opvisning med nye tiltag i koreografien end
tidligere set. Udtrykket var meget alvorligt, og man kunne måske have ønsket sig, at også den humoristiske side
af eurytmien kunne være kommet frem.
Musikskolen er i fuld gang. Vi har nu en del elever udefra ligesom vi har fået tilknyttet en lærer i saxofon og
klarinet. Musikskolen er med til at profilere skolen udadtil, hvor man i endnu højere grad vil forbinde skolen
med musikliv. Det er vigtigt at skolen bliver synlig i byen, og vi tør profilere os for det, vi står for. I den
anledning vil vi fremover være at finde på bagsiden af busserne med en oplysende annonce om vor skole.
Den 9. oktober er der blevet afholdt delegeretkredsmøde på vor skole. Delegeretkredsmødet er det møde,
hvor samtlige steinerskoler i landet med ca. 25 deltagere mødes for at drøfte det fællesskab og de
udfordringer, vi har som steinerskoler. Det er vigtigt, at vi deltager i disse møder og stiller hus til rådighed
med mellemrum. Fra skolen deltager Jette Nielsen som bestyrelsesformand, Trine Christensen fra kollegiet og
undertegnede. Også her blev der trukket veksler på forældrekredsen, idet Jess og Annette Theilmann ordnede
stort set alt praktisk på dagen, som forløb rigtig godt.
Så er vi nået til efterårsferien, som mange har glædet sig til. I gamle dage hed det kartoffelferien, hvor
høsten af kartofler skulle i hus, men mon dog der dog stadig er nogen, der bruger ferien til dette formål?
Uanset hvad I skal bruge ferien til så ønskes I en rigtig god ferie herfra !
Jes Juul Lauesen
2

Fra Redaktionen
Omkring udviklings-arbejdet med Steinerskolerne, Portfolie-projektet og næste skridt på vejen til
anerkendelse af vores pædagogik.
( indlægget stammer fra Århus Steinerskolens, ”Sydskolens”, blad, skrevet af Jørn Bendixen).
Vi har her i bladet tidligere bragt indlæg om Portfolie-projektet.
I Juli måned blev det sidste af en lang række møder afholdt i forbindelse med skolens deltagelse i udviklingen
af et fælles europæisk portfolie certifikat, det såkaldte EPC. Som tidligere nævnt, har Sydskolen og
Lindvedskolen i Odense igennem de sidste 2 år deltaget i et Comenius Projekt sammen med 12 skoler fra 8
forskellige europæiske lande. Kort fortalt har opgaven været at udvikle et nyt evaluerings- og prøvesystem, at
få dette afprøvet og beskrevet og her til sidst at udgive EPC – Håndbogen, med tilhørende afsluttende
Portfolie mappe, som grundlag for arbejdet. Alt blev færdig ved det sidste møde i Ljubljana i Slovenien og
ligger nu oversat til 10 forskellige sprog. Som en del af aftalen blev afslutningsmapperne for første gang uddelt
til afgangsklasserne på projektets deltagende skoler denne sommer.
Skolen i Århus har nu fået licens til at bruge metoden, og et EPC udvalg ved skolen vil lægge planer for,
hvilke portfolie-projekter der skal gennemføres i år.
I forbindelse med projektet er der oprettet en hjemmeside, der fortæller om baggrund, metode og giver
eksempler på allerede gennemførte projekter.
Adressen er: www.epc-group.org .
I snart alle de år, der har eksisteret Rudolf Steiner skoler i Danmark, har skolerne kæmpet en kamp for at få
tilskud til gennemførelse af 11. og 12. klasse.
Mange forhandlinger er blevet ført i tidens løb. Der er blevet arbejdet med en dansk udgave af skolernes
læreplan, i hvilken der er blevet set meget til, hvordan undervisningsministeriet og andre
uddannelsesinstitutioner anbefaler/ kræver en sådan sat sammen. I de seneste år har fokus været rettet mod
kompetence-læreplaner. Dette harmonerer meget godt med udviklingen af EPC, hvor der er lagt stor vægt på
kompetencer.
Det nærmeste skolerne har været på et mindre tilskud var i de år, hvor den frie ungdomsuddannelse
eksisterede.
Her over sommeren er der truffet endelig aftale mellem skolernes 11.-/ 12. klasses godkendelsesudvalg og et
hold forskere fra DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet, om igangsættelse af et forskningsprojekt:
”Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolernes læringspraksis”.
Forskerne er i september måned gået i gang med deres besøg på skolerne, og løbende beskrivelser af det, de
møder. Til gennemførelse af det efterfølgende politiske lobbyarbejde er der truffet aftale med en
medarbejder fra MAP- 1.
Vi håber, at denne indsats kan skabe mere opmærksomhed på det tilbud, som skolerne har til de unge
mennesker.
Endelig er der også en positiv nyhed, at forskere i pædagogik nu begynder at få øjnene op for vores skoler, og
opdage, at her er der noget, som længe er blevet overset og som kan inspirere til nye tiltag i
undervisningsverdenen.
En pludselig henvendelse fra ”Forskningscenter for den kreative platform” ved Ålborg Universitet fik to
lærere fra skolen til at rykke ud med kort varsel for at fortælle om, hvad kreativ, kunstnerisk undervisning
er og hvorfor. Gruppen, som længe har arbejdet med kreativ undervisning og udgivet bøger med deres
erfaringer og de opnåede resultater, fik gang på gang at vide, at det, de kom frem til, lignede
Steinerpædagogik, og nu ville de vide, hvad der lå bag denne.
Over to timer fortalte vi i store træk om vores mangeårige undervisningsform og erfaringer med vores
pædagogik. Vi gav baggrunden for denne, og kom med konkrete eksempler. Der var meget stor lydhørhed fra de
25 deltagere og efterfølgende begejstring for den inspiration, de havde modtaget. Vi kommer nok til at høre
mere fra den kant, når de for alvor kommer ud med deres resultater.
Jørn Bendixen, Århus
3

Helsepædagogisk stævne i Dornach, Schweiz
Vi er to – meget heldige – af vores specialklasses lille kollegium, der i år fik muligheden til at deltage i det
internationale helsepædagogiske stævne på Goetheanum i Dornach, fra 4. – 8. Oktober.
Stort var det ! Der var over 8oo deltagere fra i alt 34 lande. Som noget nyt var de asiatiske lande godt
repræsenteret med deltagere fra Japan, Kina, Thailand, Vietnam, Korea og Pakistan. Også Sydamerika, USA og
Afrika var repræsenteret, og Rusland og nærøstlandene. Et internationalt mylder af format!
Årets tema var ”Bevidstheds udvikling”.
Der blev holdt en række meget spændende foredrag:
”Bevidstheds-fænomenet set på baggrund af vores menneskekundskab og etiske spørgsmål”.
”Udviklingen i barndommen og helsepædagogisk handlen”.
”Fænomenologiske og neurobiologiske aspekter mhp. bevidstheden”.
”Bevidsthedsfænomener i den moderne kunst”.
”Social bevidsthed og social-terapi”.
”Menneskets vordende Jeg. Punkt – kreds – meditationen i ”Det Helsepædagogiske Kursus” ”.
Sluttelig en podiums-samtale med emnet ” Bevidsthed om jordens fremtid, - perspektiver for
helsepædagogikken og socialterapien.
Derudover var der udbudt 50 arbejds/ samtalegrupper, (forskellige til hhv formiddag og eftermiddag), hvor
man mere specifikt gik ind i fx ”bevægelse og bevidsthedsudvikling”, eller ”sprogudvikling og bevidsthed”, eller
”helsepædagogik og psykiatri”, - for blot at nævne tre eksempler.
Der blev tilbudt små sekvenser med kunstnerisk arbejde i mellemliggende pauser, til dem, der kunne klare
mere. Eller man kunne høre om stederne i de andre dele af verden. Der var også udstillinger af forskellig art.
Om aftenen blev der givet fantastiske forestillinger på den store scene:
Således så vi den ene aften en stor eurytmiforestilling af Goetheanum-scenegruppen. Næste aften en
musikalsk fortælling, fremført af en overvældende stor skare børn, unge og medarbejdere fra en
Helsepædagogisk institution i Frankrig, nær Colmar, for ikke at glemme at stævnet blev åbnet af et
blæseorkester fra et levefællesskab for ”mennesker med funktionsnedsættelse”, - og den afsluttende
forestilling: en pantomime aften, som to meget sjove og dygtige mimekunstnere stod for.
Og alt dette foregik i strålende solskin og det betydeligt lunere vejr ca 12oo km længere syd.
Herligt, at kunne få lov til at blive beriget til vores dagligdag med alle disse bidrag. Man vender taknemmeligt
hjem…
Sibylla Hofstetter
4

Nyt fra specialklassen
”HVORFOR GUD SKABTE MENNESKET” (slavisk legende)
Gud har skabt verden og alt, hvad der findes – fra den mindste orm til skabningens krone, mennesket.
Alt dette så englene og undrede sig over det. Især var der en ting, de umuligt kunne forstå: Hvorfor Gud
havde skabt mennesket. De både grundede og granskede, men det var og blev en gåde. De syntes måske, at når
Gud havde hele himlen fuld af engle, behøvede han ikke menneskene nede på jorden. Dette talte de om. Og til
slut blev de enige om at spørge Gud selv.
En af de mindste tog mod til sig, trådte frem for Herrens trone og spurgte: ”Himmelske Far, se, du har huset
fuld af store og små engle, hvorfor skabte du da mennesket?”
Da Gud Fader havde hørt spørgsmålet, råbte han: ”Forsaml Jer, alle himmelens hærskarer!” Derpå bøjede han
sig ned mod jorden og plukkede en rose, som netop havde åbnet sig mod solen.
”Se her”, sagde han, ”hvem kan sige mig, hvad jeg holder i min hånd?”
Men ingen af de utallige engle kunne svare, for de vidste ikke, hvad det var og hvad det hed.
Atter hævede Gud Fader røsten og sagde:
”Derfor skabte jeg mennesket, for at der i verden må findes en skabning, som ved, hvad Gud Fader har skabt.”
*****************
I danskundervisningen arbejder vi i 2. specialklasse med at give verden omkring os navne. Skriftlige navne – og
udtalte navne.
At give verden navn kan betragtes som en bevidstgørelses-proces, der har at gøre med at indtage verden. Det
er en væsentlig proces for vores børn, der hver på sin måde befinder sig ”i sin helt egen verden”, - nogen
nærmere og nogen mere fjern fra ”den gængse”.
Som optakt til dette arbejde hørte vi i begyndelsen af skoleåret ovenstående slaviske legende om ”Hvorfor
Gud skabte mennesket”.
Derudover øver vi os i at udtale lydene, så at flere og flere ord kan blive brugbare udtryk i kommunikationen.
Da ingen af børnene i klassen har et ”rigtigt” sprog (alle kommunikerer ivrigt) lærer vi også ”TTT” (tegn til
tale) og arbejder med indførelse af døve-alfabetet. Så: faktisk lærer vi dansk på flere måder end børnene i
de andre klasser.
Sådan er det med arbejdet i specialklassen: børnene må arbejde meget, meget mere for at tilegne sig en
brøkdel af det, børn i almindelighed når at tilegne sig i løbet af deres opvækst og skoletid.
Det ved de andre børn godt! og det oplevede vi hele vejen igennem med den gamle specialklasse: at de andre
børn forstår at bemærke og værdsætte den udvikling de kan opleve hos de hæmmede børn. …
Også den nuværende klasse følges med interesse, nysgerrighed og undren af de andre børn, og det er skønt! -
for undren afføder spørgsmål, - spørgsmål til livet, til væren.
Nu har vi hørt om børnenes og englenes evne til at undres, - en væsentlig evne at holde vågen igennem hele
livet …
Som jeg oplever det, kan det være vores undrende spørgsmål, englene er optaget af. På den ene eller anden
måde formår de, at føre os frem til svar eller forståelse, således at vi hen ad vejen ledes til erkendelser af og
indsigt i menneskelivets og jordlivets gåder.
5

Jeg vil slutte med 2. vers fra Halfdan Rasmussens digt ”AT LÆRE”:
At lære er at bøje
Sig over livet selv,
At fylde sind og øje
Med tankens himmelhvelv,
At undres og betages
Når livet kommer nær,
At møde, når det dages
En større sandhed der.
Sibylla Hofstetter
6

Steffan Rønnow Petersen, klasselærer i 1. klasse
Jeg er blevet bedt om at skrive noget om mig selv til dette tidsskrift, så det må jeg jo hellere få gjort:
Mit navn er som undertegnet, jeg er oprindelig født i tyskland det herrens år 1964, hvor min far arbejdede
som waldorflærer på en af de store tyske waldorfskoler, og min mor var hjemmegående husmor. Som nummer
2 af 5 søskende er jeg således født ind i det waldorf/steiner-pædagogiske miljø, og vi flyttede til Århus i
1969, hvor min far havde fået arbejde på Rudolf Steiner Skolen. Her tilbragte jeg hele min skoletid, fra 1970
til 1983, hvor jeg blev kranset og sunget ud til det forjættende voksenliv. Det sidste jeg dengang kunne tænke
mig, var at blive lærer - ja, det var fuldstændig utænkeligt! Jeg har da også forskellige uddannelser og jeg har
arbejdet med mange forskellige ting. Alle de erfaringer jeg således har gjort mig i landbruget,
metalindustrien, maler, tømrer, hotelbranchen m.m., er kommet mig tilgode som lærer sidenhen. Sammenlagt
er det nu blevet til 12 år som steinerlærer i Aalborg, Vordingborg, og nu, Silkeborg. Med 3 års afbræk, hvor
jeg har boet i Island 1 år, taget en IT-projektleder uddannelse i Aalborg, har jeg været virksom som lærer
siden 1994, og jeg er meget glad for det! I det tidsrum er det lykkedes mig at blive far til ikke mindre end 8
dejlige raske børn, og den 4. oktober dette år blev jeg bedstefar for første gang.
Jeg føler det som et stort privilegium at være virksom som skolens nye 1. klasselærer. At arbejde ud fra
Rudolf Steiners lærerplan, møde mennesker der stræber efter indsigt og en meningsfuld tilværelse, møde
glade og oplagte børn der elsker at komme i skole, ivrige efter at lære nyt, alt det glæder jeg mig til at møde
hver dag. I en verden, hvor et atomiseret kaotisk verdensbillede hersker, vil min stræben være, at gøre
verden mere sammenhængende og hel igen gennem et mere holistisk verdenssyn. Og jeg har en fast tro på, at
det netop er det de opvoksende generationer har brug for i dag.
Med et ønske om et godt og frugtbart fremtidigt samarbejde,
med venlig hilsen
Steffan Rønnow Petersen
Mette Nielsen, ansat som pædagog i SFO ´en.
I 1999 blev jeg færdiguddannet som lærer fra Silkeborg seminarium, med dansk og billedkunst som linjefag,
og havde en af mine praktikperioder her på Steiner skolen i Silkeborg. Siden har jeg arbejdet som lærer og
mest som klasselærer for indskolingen ( 0. – 4. klasse). Jeg har nydt mit arbejde meget, men folkeskolen har
forandret sig meget på de 11 år og jeg ligeså.
Udover læreruddannelsen er jeg uddannet zoneterapeut, kinesiolog, healer og coach og elsker alt der har med
engle at gøre, hvilket I kan se på www.angelgallery.com
Jeg glæder mig rigtig meget over mit nye arbejde her i SFO ´en, hvor jeg hver dag møder dejlige børn,
forældre og kollegaer i skønne opbyggende omgivelser. Det giver mig plads og mulighed til, at lære /udvikle
endnu flere pædagogiske færdigheder i et sundt nærvær og til at skabe et mere helt liv til mig selv og min
familie: Er lykkelig gift med Tony, fra New Zealand, har en dejlig søn på 25, samt 3 dejlige bonusbørn på 27,
26 og 19, en dejlig svigersøn og et dejligt nyankommet bonus barnebarn.
Vi tror på Engle og glæde, gør du?
Kom og besøg os på:
www.angelgallery.com
Her har vi englekunst, engleting, bøger,
artikler mm og vi glæder os til at se dig
7

Hej, jeg er Lasse Stenhøj og er ansat som pædagogmedhjælper nede i SFO'en. Jeg afsluttede min
gymnasiale uddannelse før sommerferien med musik og matematik på højniveau, og holder nu et sabbat-år
inden jeg igen har planer om at stikke næsen i bøgerne, formodentligt på idrætsinstituttet på Århus
universitet. I min fritid dyrker jeg en masse gymnastik, hvor jeg er også instruktør for et juniorhold omkring
Horsens. Udover at arbejde i SFO'en er jeg også tilkaldevikar for lærerne på skolen, og jeg har da allerede
haft en del timer, så jeg føler at jeg allerede har været hele skolen rundt og hilst på de forskellige klassetrin.
Jeg nyder virkelig at arbejde med de børn og unge der er på denne skole, og det giver en hvis erfaring, som
man ikke kan læse sig til! Jeg nyder også at opleve en Steiner skole, og dens metoder, helt tæt på. Jeg føler
mig allerede lidt som en del af "familien"! :)
De bedste hilsner Lasse
Irene Brinch, Leder i børnehaven
Når man bliver spurt om at skrive bare sådan lidt om sig selv, så kan man jo gøre det fra mange vinkler og hvor
skal man starte? Jeg er født i en 1 1/2-væreles lejlighed i København midt i halvtredserne i en tid hvor der
var bolignød og man kun kunne få en lejlighed hvis man havde et barn eller ventede et… nej, det bliver vist lidt
for omfattende, jeg må vist hellere tage den arbejdsmæssige vinkel og starte der hvor mit såkaldte arbejdsliv
startede. Der er nogle mennesker der ved lige præcis hvad de vil med deres liv og ved med sikkerhed hvilken
uddannelse de gerne vil i gang med o.s.v. o.s.v., men sådan har jeg aldrig haft det. Jeg er mere blevet ført i en
retning og har taget mine skridt hvor omstændighederne har budt mig at gå. Så nu har min vej altså ført mig
til børnehaven i Silkeborg. Jeg havde egentlig ønsket at uddanne mig til kemiingeniør, det er så mange år siden
at da jeg skulle skrive her i dag kunne jeg ikke engang stave til ingeniør og måtte have stavekontrollen på, men
da jeg i sin tid, efter et grundkursus i kemi og matematik så mine karakterer kunne jeg godt se at det ikke var
en god ide. Jeg begyndte omkring samtidig at gå til mange foredrag i Dybensgade i København og fik en ny stor
interesse, antroposofi, en helt ny verden åbnede sig for mig. Efter nogle år lå det i luften at jeg burde gå gang
med en uddannelse - og det blev så en uddannelse på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i Charlottenlund .
Jeg kom imidlertid ikke til at arbejde i Rudolf Steiner børnehave efter uddannelsen. Jeg blev uddannet i
1985, en tid hvor der kun fandtes deltids Steiner børnehaver og det passede ikke til min familie mæssige
situation. Jeg arbejdede mange år i kommunale institutioner og trængte efter 20 år til at se tilbage på den tid
der var gået. Jeg søgte derfor om orlov og fik samtidig mulighed for et årskursus på DPU. Det var dejligt at få
mulighed for at reflekterer over de mange år der var gået og samtidig kigge på hvad de næste mange år kunne
bringe. Jeg vendte tilbage på mit gamle arbejde og startede kort efter på lærerdeltidsseminariet som var tre
skønne år, jeg blev færdig for 2 år siden og nu er jeg altså her hos jer. Lidt om mig når jeg ikke er på arbejde.
Jeg kan lide at spille musik om end det lyder ikke så godt, når jeg gør det men jeg har haft den glæde at spille
i et spillemandsorkester på DTU. i nogle år. I en årrække var jeg med min søn i Lyngby – Taarbæk kommunes
musikskole, det var der jeg lærte at spille i orkester sammenhæng og at det godt kan lade sig gøre selv om
man ikke kan spille ret meget. Ellers er jeg glad for vandreture og kanoture (skønt at bo i Ry) og så holder jeg
meget af at kigge på kunst, men kun kigge. Det var så lidt om mig.
8

Ingibjörg Björndottir.
Hej jeg blev spurgt om at skrive noget om mig selv. Jeg er født 17.okt.1967 i en by som hedder Selfoss 55 km
udenfor Reykjavik, en af de få byer som ligger ikke ved havet. Jeg kom meget som barn på et antroposofisk
hjem som hedder Sólheimar (Solhjemmet). Ligger på syd Island ude på landet, der var det masser af varmt
vand i jorden til at varme husene op. Det var min farfars søster Sesselja Hreindis Sigmundsdóttir som
startede det i 1930, som det første ”Steinerhjem” i Norden. Der mødtes mine forældre. Min mor passede de
udviklingshæmmede og min far som er musiker kørte bussen. Det er skrevet en biografi om Sesselja, da hun
var den første som sat almindelige børn sammen med udviklingshæmmede. Dengang syntes hele den islandske
regering, at det var katastrofe og prøvede på alle måder at stoppe hendes projekt. Men hun var en stærk
kvinde, som vidste, hvad hun skulle her i livet. Hun adopterede mange børn, men fik ingen selv. Men der kom jeg
meget i min barndom, men Sesselja døde, da jeg var 7 år. Det var en stor sorg for alle, men stedet er der
stadigvæk og er besøg værd, hvis nu man skal til Island. Mine forældre blev skilt, da jeg var 10 år. Jeg
flyttede med min mor til Sverige, da jeg var 12 år og boede der i knap 2 år. Efter det kom jeg som aupair til
Sverige om sommeren. Efter min skolegang i 5 forskellige folkeskoler kom jeg på gymnasiet og gik der i 2 år og
havde planer om at blive idrætslærer. Men efter mange måneders strejke hos lærerne i Island den gang, var
vi mange som stoppede i skolen og fik os arbejde. Jeg har arbejdet mange forskellige steder, fabrik, kiosker,
bank i 5 år, dagplejemor, rengøring, havearbejde med teenager 2 sommer i træk (alle teenager i Island kan få
job hos kommunen i sommerferien og jeg var deres leder). Springgymnastik har jeg undervist i
idrætsforening. Mødte min første mand og fik 2 børn med ham, de er født henholdsvis 1988 og 1990 og de gik
i Steiner børnehave i Reykjavik. Jeg blev skilt fra ham 1993 og besluttede at flytte til Danmark i 1994 med
mine børn og vil blive Steiner lærere. Jeg gik på Audonicon i Skanderborg ´94 - ´95 på fuldtid. Der mødte jeg
så min anden mand, som jeg er gift med i dag Steffan og har 4 børn med ham, de er født 1997, 1998, 2006 og
2008. Vi har boet i Aalborg mange år og der har jeg arbejdet i Steiner børnehave. og undervist på skolen. Vi
flyttede siden til Vordingborg, hvor Freya Sif og Bjørn Isak er født. Der arbejdede jeg på Marjatta med
udviklingshæmmede og Steffan på Steinerskolen. Jeg fik meget hjemve og derfor flyttede jeg og børnene til
Island til en lille by med 900 mennesker som hedder Grundarfjørdur—200 km vest fra Reykjavik i 2001 –
2003 og underviste 1.og 2.klasse på en folkeskole men fik lov at undervise efter Steiner lærerplanen. Steffan
kom så til Island og boede der i 1 års tid sammen med os. Men vi søgte alle sammen til bage til Aalborg og
underviste på Steinerskolen der. Der tog jeg min Steinerlærer uddannelse færdig, seminariet var blevet lavet
om til deltids seminariet og blev færdig i 2006. Tog en pause fra lærerjobbet og gik på Textilseminaret i
Viborg i 2år—men blev ikke færdig med den uddannelse, som er bachelor på 3 ½ år. Vi flyttede siden til
Hirtshals og der var jeg vikar i Steinerbørnehaven Krabbely, som er em ny børnehave. Siden er jeg kommet til
Silkeborg og hvor jeg først var ansæt i den nye børnehave og nu i børnehaveklassen og er meget glad for det.
Det var lidt om mig selv.
Moniek Geven
certificeret -
Davis®counselor
tlf.:75 75 71 05
KURSUSCENTER:
Dysleksi -i- fokus
Har dit barn svært ved
at læse eller at regne?
Hos “Dysleksi i fokus” kan man forbedre sine
evner i at læse, skrive/stave, regne og koncentrere
sig, med den effektive
Davis® -metode.
Individuel, målrettet undervisning.
www.dysleksi-i-fokus.dk
9

9. klasse komponerer sang til skolen
I musikundervisningen gennemgår 9 klasse musikhistorien i store træk. Efter sommerferien dykkede vi så ned
i de gamle kinesers, indiske og græske tonesprog, som i dag stadigvæk er levende og spiller i steinerpædagogigen
en særlig rolle: nemlig pentaton stemningen.
I første og anden klasse har barnet endnu den evne at kunne identificere sig med sine omgivelser på en særlig
inderlig medlevende måde.
Derfor synger og musicerer vi på dette alderstrin gerne i denne pentatonstemming, som svarer til barnets åndelige
og sjælelige udviklingstrin.
Interessant var det for 9. klasse, at den aktuelle kinesiske popscene delvist endnu bruger dette næsten 3.000
år gamle tonesystem. Så prøvede klassen så at komponere en sang i denne såkaldte kvintstemning—det blev
selvfølgelig i denne tid en Michaelssang!
Og så på tysk på grund af lærerens delvis tyske gemmer (en dansk oversættelse fandt ikke elevernes samtykke).
To elever fremstillede så sangen i en smuk pyntet udgave og hele 9. klase præsenterede så sangen til morgensang
overrækkede det hele til skolen i persona af første klasses lærer.
11

Kære dagbog.
Det er i dag onsdag den 23. juni 2010. For mig er det en særlig dag. Jeg har fødselsdag. Det er ikke det, at
jeg har fødselsdag, som er noget særligt. Men hvilken fødselsdag. Jeg fylder i dag tres år. Og det synes jeg er
mange år. En rigtig høj alder. Halvtreds er sprogligt forstået jo kun tredive, da det kun er det halve af tres.
Men fra i dag, er det for mig slut med halv tres. Nu er det tres.
Men for at være helt præcis, er det nu først i aften, at jeg fylder 60 år. Jeg blev født sankt. Hans aften
1950. Min mor, som døde for knap to år siden, godt halvfems år gammel og mæt af dage, har fortalt mig, at
ingen var hjemme denne aften. Alle var taget til sankt Hans fest, selv om min mor skulle føde mig. Men som min
mor tilføjede, jeg fik fat i Maren, som nabo konen hed. Og så gik fødslen jo også rigtig godt. Hertil kan føjes,
at jeg har seks ældre søskende, med Birgit som den første fra april 1942. Så næsten en fødsel hvert år. For
fuldstændighedens skyld kan jeg også tilføje, at min mor efterfølgende, fødte mig seks mindre søskende, med
Jens Ole som den yngste fra juni 1959. Min mor var gjort at et særligt stof, ligesom min mormor også var.
Tolv søskende, med lille mig, placeret lige i midten. Det har jeg aldrig beklaget mig over, og nyder det stadigvæk
rigtig meget.
Jeg fylder 60 år i aften. Nogen sammenligner de runde år med skarpe hjørner. Jeg synes ikke, at 60 år kun er
et skarpt hjørne, jeg synes det er en helt ny retning i livet. Og en ny retning tager min fødselsdag også lige
pludselig.
Mine børn, svigerbørn og børnebørn indfinder sig i hjemmet, og klokken nærmer sig 9.30. Pludselig ser jeg ud
af køkkenvinduet, at Peter holder udenfor i sin Land-Rover, pyntet med flag, balloner og en trappe til ind stigning.
Det er min fødselsdag, men jeg forstår ikke noget. Hvad sker der? Else er der også. Jeg efterkommer alt
hvad andre siger jeg skal. Med hele familien, Peter og Else i Land-Roveren og alle flagene og ballonerne. Vi ender
på skolen. Hvad jeg møder her, kan ikke sandt beskrives. Alle eleverne, lærerne, flagene, ballonerne, sangene,
musikken og indgangen til salen. Og det som foregår i salen nu og efterfølgende. Det kan muligvis beskrives,
men jeg kan ikke efterfølgende udtrykke mine følelser bare næsten fyldestgørende. Det er ubeskriveligt.
Meget, meget stærk oplevelse. Jeg har oplevet meget i mit liv. Mærkedage, begivenheder, fester, mit eget
bryllup, forelskelse, ulykker, min konfirmation, rejser, dødsfald, fødsler, undfangelser, sygdom, glæder og meget
andet.
Men det som sker nu, på min 60-års fødselsdag, midt på formiddagen, har et element i sig, som jeg ikke har
mødt før. Det er overraskelsen. Ved vort kobberbryllup blev Marit og jeg taget på sengen, med morgensang og
kaffe. Men da var jeg ikke alene, Marit var med på min side i overraskelsen sammen med mig.
Her blev jeg taget helt alene med ”bukserne nede”. Det er første gang i mit liv, at det er sket. Det vil jeg
gerne hermed udtrykke min største tak for.
Tak for lagkagerne, sangene, musikken, flagene, ballonerne, ordene, smilene og tankerne. Og hele turen til skolen,
og tilbage til hjemmet igen.
Alt dette vil ligge i mit hjerte, til den dag hvor jeg siger farvel til dette fantastiske liv. 60 år betyder, at dette
farvel er nærmere, end da jeg blev født sankt Hans aften i 1950. Jeres gave til mig betyder, at hver dag i
resten af mit liv, giver mig endnu større mening.
Tak for oplevelsen, Den kan jeg aldrig glemme. Den ligger i mit hjerte, som godt og dejligt forråd til alle mine
kommende dage.
Kærligst
Knud Erik.
12

Nyt fra femte/sjette klasse.
Vi er kommet rigtig godt i gang med det nye skoleår, som byder på mange nye og spændende fag. Vi har også
fået en ny elev i klassen, nemlig Bjørn Isak, som efterhånden er ved at falde rigtig godt til.
Det er ikke altid lige let at skifte skole, og eleverne er jo godt på vej ind i en alder, hvor nye følelser kan skabe
forvirring og kaos inde i de kære børn. Her oplever man jo som lærer gang på gang, hvordan læreplanen understøtter
børnenes udvikling. Hvis man ser på den ydre verden, som vi jo beskæftiger os meget med i undervisningen,
og prøver at spejle den i menneskets indre verden, kan man opleve, hvordan eksempelvis botanikperioden
systematiserer en hel verden af planter, og planteverdenen kan blandt andet spejles i menneskets følelsesliv,
som netop i denne alder begynder et helt nyt liv. I den første botanikperiode bliver ”fundamentet
støbt”.
Her har vi set på væksterne som helhed, og så har vi kigget nærmere på de lavere vækster som svampe, lav,
alger, mos, bregner og padderokke. Det er vældig spændende både at lære om væksterne, men også at opleve
stoffet gennem eleverne.
Vi hørte for eksempel om en mosforsker, som havde samlet så mange forskellige mosarter, at han kunne genskabe
et helt mini-landskab med både træer, buske, græs, siv osv. Nogle elever syntes det var sjovt, at der
fandtes en person, som havde forsket i mos…
Vi oplevede hvordan planterne så at sige kunne mere og mere, jo højere de stod på udviklingsstigen. De laveste
vækster, svampene, er næsten ikke engang selvstændige planter. Man kan se på dem som jordens frugter, hvor
jorden egentlig er selve planten… De har ikke en rigtig stilk, de har heller ikke rigtige rødder, kun ganske tynde
sugetråde. Blade har de slet ikke, og deres ”blomst” åbner sig nedad mod jorden, i stedet for op mod lyset
og solen.
Lav er lidt mere end en svamp. Det har den grønne farve, og noget, der kunne minde meget lidt om bladet.
Mosset er mere stilk og blad, men har heller ikke rigtige rødder. Algerne er faktisk kun blad og bladstilk ligesom
bregnerne. De suger sollyset til sig men kommer aldrig til at sætte blomst, frø og frugt.
Næste botanikperiode vil komme til at handle mere om blomsterne og træerne. Især i de forskellige blomster
kommer hele følelsesspektret til udtryk. Se bare på en klokkeblomst for eksempel og læg mærke til dens blå
klokke, som bøjer sig nedad i beskedenhed. Se så på mælkebøtten, og mærk hvordan den stråler ud og kræver
sollys. Det glæder jeg mig til at gennemgå og opleve med klassen.
Den anden periode var en historieperiode om den græske mytologi. Det er en fascinerende verden, hvor de
forskellige guder egentlig også repræsenterer et væld af følelser. Den gamle, græske verden gennemsyredes
egentlig af harmoni på mange planer og områder. Især på kunstens områder kommer denne harmoni stærkt til
udtryk. Egentlig er denne harmoni ”grundtonen” i børnenes sjæleliv i femte klasse, lige indtil døren indtil følelsernes
verden bliver åbnet, og her (i sjette klasse) vågner retfærdighedsfølelsen stærkt i børnene. Det skriver
jeg lidt om, når vi kommer til romerriget til foråret.
En stor del af grækenlandsperioden er gået med at skrive skuespil. Klassen var inddelt i fire grupper, som havde
hver deres afsnit af historien om Jason og det gyldne skind. Det er der så kommet det ud af, I måske så på
scenen i torsdags.
De sidste fjorten dage inden efterårsferien har vi øvet skuespillet, som eleverne helt selv har lavet. Alle replikker,
koreografi, kulisser, kostumer og alt hvad vi har haft brug for, har eleverne selv lavet, haft ansvaret
for eller fundet ud af. Det har været en rigtig lærerig arbejdsproces, og jeg håber virkelig, at opførelserne
har været rigtig gode.
Rigtig god efterårsferie.
Heidi Voxen.
14

Turen til Møgelø
Onsdag først på aftnen, var vi et par lærere, der hentede et par læs madvarer og andre ting, vi skulle bruge
på Møgelø. Bilerne var fyldt til bristepunktet, da vi kørte ad den smukke vej gennem Sejs/Svejbæk til Gl. Laven
og ned mod overfartsstedet.
De to små robåde blev fyldt helt op, og vi måtte sejle endnu en tur for at få plads til det hele.
Vi var otte lærere, som spiste aftensmad sammen og lagde vagtskema m.m. onsdag aften. Det var rigtig hyggeligt.
En irriterende myg holdt mig vågen til langt ud på natten, og telefonen vækkede mig igen kl. halv syv. Den store
robåd skulle sejles over kl. halv otte, for at være klar til de mange, forventningsfulde elever, der ville stå klar
på den anden side.
Sejlplanen blev holdt på minuttet, og børnenes gensynsglæde var stor, da de kom over på øen. Huset og teltpladserne
blev indtaget, og eleverne i 5./6. klasse viste gode samarbejdsevner, da teltene skulle slås op. Det er
dejligt, de er blevet så store, at de kan klare de mange praktiske opgaver selv.
Der kom hurtigt gang i bålet og snobrødsdejen.
Den store klokke kaldte til den første samling på trappen klokken 11. Her blev der fortalt om grupperne, sejleregler,
spisetider, natløb osv. Tre ældre herrer blev introduceret. De havde mødtes på Møgelø hvert år 38
gange… efter krigen. Dengang var der ikke rindende vand og træk og slip, næ man måtte klare det, man skulle
på en pind. Det var dasset, som blev kaldt Valdemar. De, som ikke opførte sig ordentligt, blev sat til at
”begrave Valdemar”, når turen var slut. (De skulle altså tømme dasset i et hul, som blev gravet og dækket til
igen bagefter…) Det var sjovt at høre om, hvordan det har været engang på Møgelø. Endelig var det tid til at
spise madpakker. Nogle elever havde allerede spist, men det gjorde ikke noget, for der er altid noget at lave
på Møgelø.
Efter maden ringede klokken sammen til grupperne, som allerede var sammensat, inden vi tog af sted. I år kunne
man vælge sig ind på en gruppe, som havde noget med temaet Cirkus at gøre.
Jeg havde gruppen med elefanterne, og eleverne var opfindsomme og de store var gode til at hjælpe de små.
Vi havde fire ryttere fra 1. klasse og en fra børnehaveklassen, og vi havde tre store elefanter og en lille elefantunge.
Elefanterne skulle udsmykkes, de skulle lære at danse, at gå i takt og at have ryttere på ryggen, som
både sad og stod. Det var rigtig sjovt. Elefanterne blev pyntet med bregne-fjer på hovederne, og de var rigtig
flotte.
Vi holdt et par pauser inden forestillingen kl. fire. Da cirkusdirektøren indfandt sig, fik vi besked om, at vi
skulle være de første, der optrådte. Det var rart, for så var det overstået. Så kunne vi nyde resten af forestillingen,
som bestod af rigtig mange numre. Her følger nogle billeder, som viser nogle af de dygtige artister.
16

Efter fem kvartes flot forestilling, var der lige lidt fritid inden aftensmaden,
som Jens havde lavet sammen med et hold af hjælpsomme forældre. Det er
vild luksus sådan bare at få serveret dejlig mad.
Da aftenen efterhånden faldt på, blev der budt op til dans i salen, hvor nogle
engagerede lærere spillede, og der var sodavand til alle.
Endelig blev det tid til natløbet, som mange elever havde ventet på i spænding.
Desværre oplevede jeg ikke selv natløbet, som niende klasse havde arrangeret,
men det havde vist været rigtig godt, var der nogle, der sagde.
Efter en kop varm kakao, fandt vi vores sovepladser, og mange elever faldt til
ro. Der var dog også de elever, som syntes det var spændende at være rigtig
længe oppe, og hele natten var der bål, hvor nattevagterne sad og hyggede sig.
Oppe på boldbanen havde 7./8. klasse og 9. klasse slået lejr. De havde vist
også bål deroppe, hvor der blev ristet skumfiduser. ☺
Da jeg skulle have en tidlig morgenvagt kl. halv syv, var der stadig nogle elever, der ikke havde sovet. Der var
også nogle, der var faldet i søvn rundt om bålet. Det så rigtig hyggeligt ud. Og sikke en smuk morgen at stå op
til. Helt blikstille vandspejl, skøn solopgang og mosekonen i gang med at brygge.
17

Da der ikke var mere cirkus-sjov, stod den på fiskeri, sejlture – hvis man altså havde taget sejl-certifikat – og
afslapning. Nogle friske elever tog med Knud Erik hen til badestedet og fik sig en kold dukkert.
Oskar fangede en ål, og vandt fiskekonkurrencen. Bastian kom på anden og tredjepladserne. Flot.
Efter frokost skulle vi slå telte ned, pakke, rydde op og gøre rent. Alle havde ansvarsområder, og det gik rigtig
fint. Da de sidste elever var fragtet over, havde vi kun en enkelt tur tilbage med de små både. Så var alt
ordnet. De næste gæster, som skulle over på den dejlige ø, stod allerede klar ved overfartsstedet, så det
passede lige. De havde det fra kl. fem.
Det var en rigtig dejlig tur, men det var også dejligt at komme hjem og holde weekend.
Heidi Voxen.
18

Vores hovedfags timer
Vi vil fortælle lidt om hvad vi har lavet i hovedfag her efter sommerferien. Vi havde fysik i de første uger,
hvilket var mega nice. Vi lærte om lyset, lyd og hastighed osv. det var som sagt fysik så vi tegnede fysiske
dele bl.a. det indre øre og det indre øje. Vores lære var Niels Christian Kølbæk.
Vi har fået til opgave at lave en biografi om en verdens kendt person. Man skulle selv finde alle oplysninger og
designe hvordan vi ville have det hele til at se ud! Vi fik udleveret et stort stykke karton i enten gult eller
grønt også havde vi ellers bare frie hænder. Det blev til mange flotte og kreative plancher der blev lavet. Her
er nogle af navnene på de personer vi har skrevet om:
Nelson Mandela, Albert Einstein, Gandhi Mahatma, vores dronning Margrethe, Christoffer Columbus, Jesus,
Walt Disney, Natasja, Asger Jorn og Prince. Den periode havde vi også Niels Christian Kølbæk.
Nu er vi i gang med at lave et essay om mode, og det indeholder en masse spændene viden og historier! Det er
også et godt emne fordi det gør så stort indtryk på folk! det blev viildt godt. Vi tror det bliver rigtig spæn-
dene med den her stil som vi har været i gang med i en uges tid. Nu har vi fået et andet essay for, hvor em-
net er ”sort og hvid” hvilket vi skulle uddybe! Denne periode var med Uffe B.
Lavet af Elvira og Frederikke, 7. klasse
20