Manden med sprøjten - Stud. Med.

Manden med
sprøjten Af:
10
Jakob Gjesing Welinder & Jon Lykkegaard Andersen
Foto: Jakob Gjesing Welinder

Glem alt om Bo Hamburgers frifindelse. EPO-testen er her og den virker.
Forbruget er på vej ned. Anti Doping-kontrollen er lige i hælene, også på
fremtidens syndere. Verdens bedste forskere er nemlig ikke idioter.
Ordene er Rasmus Damsgaards. Han er
læge og arbejder for Anti Doping
Danmark, et program skabt i samarbejde
mellem Staten og Idrættens organisationer
til bekæmpelse af doping.
Ifølge Rasmus Damsgaard har der
været to revolutioner indenfor dopingstoffer,
kønshormon og EPO.
Syntestisk kønshormon blev
introduceret i idrættens verden af de
sovjetiske vægtløftere i 1950erne. Det var
et vidunderstof - de vandt alt.
På det tidspunkt var etik og moral
ikke så vigtig, så amerikanerne var ikke
sene til at tage udfordringen op. Man
raffinerede produktet ved at øge den
muskelopbyggende effekt og nedtone de
uønskede kønshormonelle virkninger.
Stoffet blev et sikkert hit især inden for
fitnessverdenen i USA.
Ved OL i Montreal i 1976 kunne
man teste for brugen af kønshormon.
Men rigtig styr på kontrollen med
kønshormon kom der først med afsløringen
af den canadiske supersprinter Ben
Johnson ved OL i Seoul i 1988.
Det næste banebrydende stof var
EPO der blev frigivet på det medicinske
marked i 1985.Gevinsten indenfor
udholdenhedsidræt som cykling og
langrend var enorm.
De sidste 10 år har man forsøgt at
finde en test der kunne afsløre misbruget
af EPO. Den har World Anti Doping
Agency (WADA), en del af den Internationale
Olympiske Komité, nu udviklet.
Bo tog EPO
Et af de første »ofre« for EPO-testen var
den danske cykelrytter Bo Hamburger.
Han blev ganske vist frifundet, men ifølge
Rasmus Damsgaard er der ingen tvivl om
at Bo Hamburger havde indtaget det
forbudte stof.
EPO-testen bygger på at der er
forskel på de former af stoffet, som
udskilles i urinen, afhængigt af om
EPOen er kroppens eget, eller om det er
kunstigt fremstillet.
En test lavet af svenskeren Leif
Wide kunne allerede måle forskellen i
1995. I det videnskabelige blad Nature
blev en forfinet udgave af testen præsenteret
i 2000, og den har UCI (Det Internationale
Cykelunion) taget til sig.
Hvis EPOen er kroppens eget, er
der en klar overvægt af syreholdige
former. Er det kunstigt fremstillet EPO, er
der langt flere basiske former. Årsagen til
dette er en lille strukturel forskel mellem
de to hormoners opbygning.
Hos en gruppe af ikke-dopede
personer fandt man at de basiske former
udgjorde 28,2 % af den samlede
mængde EPO.
Derimod fandt man hos en gruppe af
EPO-dopede personer at der i urinen var
et gennemsnit på 87,0% af de basiske
former. For at tage højde for at der altid
vil være personer, som afviger fra gennemsnittet,
satte man den øvre grænse til
70%.
Sandsynligheden for at en normal,
rask person ligger over denne øvre,
grænse er nærmest ikke-eksisterende.
For at være helt sikker på at testen
ikke kunne anfægtes juridisk besluttede
UCI at tilføje yderligere en sikkerhedsmargin
på 10% så den øvre grænse
endte på 80%. Bo Hamburgers A og B
blodprøve viste henholdsvis 82% og
78%. Da man kræver, at begge prøver
skal være over 80%, blev han frifundet.
Dopinglægerne
I forbindelse med dopingskandalerne
indenfor cykelsport der toppede med
Tour de France i 1998, kom der ekstra
fokus på lægers rolle som træningsrådgivere
for sportsfolk. Men ifølge
Rasmus Damsgaard er læger slet ikke
egnede til dette:
- Det er foruroligende at idrætsudøvere
skal gå til en læge for at blive
bedre til at dyrke deres idræt. De skulle
gå til en idrætsfysiolog som har forsket i
træningsprincipper og kan overføre
denne forskning til idrætsverdenen. Når
lægerne nu alligevel er der, kunne
idrætsudøverne tro at de udover en
Det er et af fitnessdrengenes
mirakelhormoner
specifik viden om træningsprincipper
også kunne tilbyde andre ting. Det er
noget rod når lægen bruges, alene fordi
man har licens til at skrive recepter.
Til gengæld er det ifølge Rasmus
Damsgaard rimeligt at læger har mulighed
for at hjælpe idrætsudøvere med at
restituere efter en krævende indsats
- Jeg forestiller mig at det er ligeså
ekstremt som at være syg at påvirke sin
organisme ved at ændre nogle kropsparametre,
som man gør indenfor visse
idrætsgrene.
Det er et argument Bjarne Riis selv
brugte, da han påpegede nødvendigheden
af medicinsk ekspertise: - Hvad skal vi
gøre når vores testosteronproduktion er
lav efter for eksempel en bjergetape. Så
er det vigtigt at have en læge der kan
aflæse og give os testosteron, så vi kan
komme op i et normalt niveau igen.
Gør man ikke det allerede. Ligger
rytterne i Touren ikke med drop efter
en etape?
- Jo, i visse sportsgrene er det
allerede sådan. Men her er man så på vej
11
▼

ind i et gråzone område: Er væsketilførsel
grundet dehydrering doping?
Måske skal diskussionen hæves endnu
højere op og blive endnu mere akademisk.
Nytter det overhovedet noget at
snakke om idræt med det værdigrundlag
som idrætten havde for bare 20-30 år
siden med den største, stærkeste og
bedste vinder?
Skal cykling og fodbold i virkeligheden
trækkes bort fra idrætten og kaldes et
show. Og skal det, som nogen har
foreslået, lægges ind under
Erhversministeriet?
Så er man ansat i en virksomhed, og så
er der nogle etiske regler i firmaet som
medarbejderne skal overholde - og staten
skal regulere.
Fjenden hedder væksthormon
Der er imidlertid ikke ryddet helt op
blandt dopingstoffer. Et meget udbredt
stof er væksthormon.
Væksthormon er et ustyrligt
hormon rent dopingmæssigt fordi der i
øjeblikket ikke findes en måde, man kan
teste for det. Grunden til at det er svært
at måle væksthormon, er at det bliver
frigivet pulsatilt med døgnvariation.
Men testen er dog på vej:
- Den italienske læge Donati fra
antidoping instittuttet CONI har opdaget
at præcis mellem kl. 6 og 8 om morge-
12
nen er serumniveauet af væksthormon
ekstremt lavt.
Han testede et antal italienske idrætsudøvere
ved at tage en blodprøve på netop
det tidspunkt og fandt ud af at 61 af
Det er meget mystisk hvordan
det præparat fra Baxter i
Sverige pludselig dukker op på
et italiensk hotelværelse hos en
cykelrytter 2 år efter.
disse havde monstrøst høje tal. Faktisk så
høje, at man i den medicinske verden ville
sige at det var sygeligt. 5 af de 61 der
blev testet med de høje værdier vandt
guld ved OL i Sydney i 2000, siger
Rasmus Damsgaard.
Væksthormon indtages især af
kvinder og især indenfor idrætsgrene
som synkronsvømning, roning og
volleyball, hvor lav vægt er essentiel
forklarer Rasmus Damsgaard:
- Det ligger i god tråd med at
væksthormon ikke har en muskelopbyggende
virkning. Hvad også er
bekræftet i adskillige undersøgelser. De
viser til gengæld at væksthormon har en
form for fedtforbrændende effekt, så den
fedtfri masse, selve muskelmassen i
forhold til kroppen, øges.
Andre videnskabelige grupper arbejder
mere akademisk med frembringelse af en
test. Man ved at væksthormon går i
leveren og laver InsulinGrowthFactor-1.
I virkeligheden er det IGF-1 som er
væksthormonets signal, dets lille hjælper.
Når folk indtager det kunstige væksthormon,
vil man formentlig, ligesom ved
EPO-testen, se at de via urinen udskiller
nogle andre former, end personer der
ikke har taget væksthormon.
Så er det bare et spørgsmål om at lave de
samme gelbånd og se hvor profilen
ligger i forhold til et normalt menneske,
siger Rasmus Damsgaard.
Hvor udbredt misbruget er, vides
ikke. Men væksthormon i store mængder
er kommet ind over grænsen. Danske
toldere har beslaglagt poser på 3-4 kg
med væksthormon fra NOVO der er
importeret ulovligt fra blandt andet Kina.
- Det er et af fitnessdrengenes
mirakelhormoner, siger Rasmus
Damsgaard.
- Man formoder at det styrker
senerne, så man får færre skader, og
dermed kan man træne hårdere og bliver
naturligt stærkere. Hvis skaden så
kommer, er senevævet i stand til at
restituere hurtigere, og dermed kommer
man hurtigere igang igen. Ulempen ved
dette er at senernes vækst komprimerer
nerverne, så det er bestemt ikke et stof
uden bivirkninger.
Det er samtidig et svært stof at håndtere.
Det binder en masse vand meget hurtigt.

Det resulterer i at brugerne får stolpeben,
også kaldet deklive ødemer.
Generelt bliver alt bindevæv større i
kroppen. Det går især ud over hjertet der
bare ender som en stor klump af bindevæv,
der ikke kan arbejde.
Derudover ved man at væksthormon har
en ret diabetisk effekt. Omkring 50% af
alle der får væksthormon, får en ubalance
i sukkerstofskiftet, og ca. 20-30% får
decideret manifest sukkersyge.
I større doser får man akromegali med
store hænder og fødder, fremtædende
pande, næse, hage og fortykket hud.
Endelig forhøjer det blodtrykket, og man
formoder at væksthormon kan aktivere
de latente kræftceller, man har og
dermed føre til visse former for cancer.
Misbruget er mindre end man
tror
- Langt de fleste diskuterer doping
med det udgangspunkt at alle gør det.
Men alle undersøgelser der er lavet
omkring forbrug og omfang af doping
har aldrig vist et misbrug på over 5%
både blandt bredde og elite. Så med
udgangspunkt i at 95% af alle motionsdyrkende
inklusiv elite, ikke bruger
doping bør man efter min mening
fokusere på denne lille gruppe af misbrugere,
siger Rasmus Damsgaard. ▼
13

- De idrætsudøvere der tager
doping idag er typisk oppe i årene.
Kroppen er slidt ned, men der er måske
et behov for en ekstra års indtægt til
familien og huset. Hvis man lige kan
presse et år mere ud af sit professionelle
liv, så drejer det sig altså om mange
penge.
Under cykelløbet Giro d’Italia blev en
af rytterne afsløret med nogle nye
stoffer der er blevet kaldt EPO’s
afløser.
- Stofferne Hemassist og
Hemopure blev netop fundet hos en
ældre italiensk rytter. Men det var et helt
isoleret tilfælde hos en enkelt rytter. Det
er ikke nogle magiske stoffer, og det er
tvivlsomt hvordan de virker, fordi det er
Fase 3 produkter. Det vil sige de slet ikke
er godkendt og frigivet på markedet
endnu. Faktisk blev et af de stoffer man
fandt under Giro d’Italia, stoppet i
afprøvningen fordi man havde svært ved
at styre bivirkningerne.
14
Så det er meget mystisk hvordan det
præparat fra Baxter i Sverige pludselig
dukker op på et italiensk hotelværelse
hos en cykelrytter 2 år efter.
Men nye stoffer i fremtiden kunne jo
være en analog til Hemassist eller
Hemopure, siger Rasmus Damsgaard
Hvordan virker de?
- Hemopure er hemoglobin der er
isoleret fra koblod. Man har stabiliseret
det ved at placere en cellemembran af
kolesterol rundt om. Så kan man sprøjte
det direkte ind i blodbanen hvor det
virker en 3-4 dage. Derefter skal man
have et nyt skud, men så er man også i
stand til at transportere ekstra ilt til
musklerne.
Fremtiden
- Når man diskuterer nye stoffer i
fremtiden, tales der meget om gendoping.
Men det er mest på det filosofiske
plan fordi genterapi fortsat er på
kravlestadiet og endnu ikke er blevet
indført som en medicinsk behandling.
Ikke engang hos de mest oplagte
patientgrupper er det lykkedes at implementere
genet, siger Rasmus Damsgaard.
- Hvis man spørger genetikere og
humanbiologer, vil en del sige at der går
10-15 år, før genterapi er en realitet,
mens andre mener, at det måske aldrig
bliver en metode til at behandle patienter
med. I øvrigt skal man huske på at
medicinalindustrien ikke forsker med
henblik på udvikling af dopingstoffer. De
store penge ligger ikke i dopingen, men i
behandling af patienter. Patentet er det
vigtigste for industrien. De vil ikke afsløre
hvad de enkelte piller indeholder, men de
vil godt fortælle hvordan den cellemembran,
der sidder uden om stoffet, er
konstrueret. Hvis man har de oplysninger,
kan man ramme den ved hjælp af en test
i løbet af en uge. Vi er ikke bagefter. Det
ville svare til at sige at nogle af verdens
bedste forskere er idioter.