TEL 1/2004 gr¿n - Selskab for Bibelsk Arkæologi

More documents

Recommendations

Info

Kong Jehu af Israel knæler foran assyrerkongen. Denne bærer i sin hånd en fredsskål. Bag den knælende israelitiske konge står to assyriske embedsmænd. På de andre tre sider af stelen bliver tributter båret frem. Foto: © BAR 1991/1 og The British Museum Hele Salmanassars store rige Dermed kommer vi tilbage til spørgsmålet, hvorfor netop Sua af Gilzanu og Jehu af Israel bliver fremstillet på et så prominent sted i hovedstaden. Det er tydeligt, at de to øverste rækker (d.v.s. Sua- og Jehu-billedrækken) bevidst er konstrueret som en parallelisme. Begyndende i venstre side ser vi i begge rækker først to embedsmænd, som kigger mod højre og er tilforordnet kongen, og dernæst kongen selv. Derefter med blikket mod venstre en person, der er faldet til jorden, dernæst bag ham to assyriske embedsmænd. Rækken fortsætter på siden af obelisken med yderligere to assyriske embedsmænd. Denne række af embedsmænd afsluttes med en såkaldt “vinker”, til slut kommer på begge paneler en række tributbærere, som hver ender med en "mand med en fladkurv". Denne stilfigur med parallelisme understreger ved hjælp af gentagelsen, at noget er sikkert og tilforladeligt (jfr. 1 Mos 41,32). Men hvilken sandhed er det, som skal understreges? Dette bliver tydeligt gennem anvendelsen af et andet stilmiddel, som findes på forskellig måde i begge reliefstriber, nemlig den såkaldte "merisme". En "merisme" betegner en helhed, som bliver formuleret gennem omtalen af to eller flere, ofte modsatstående dele. Som eksempel på en merisme på dansk kan nævnes udtrykkene "himmel og jord" eller "mennesker og dyr"; sådanne merismer betegner en helhed. Forstår man omtalen af navnene på de to 6 lande på obelisken som en geografisk merisme, så angiver Sua af Gilzanu og Jehu af Israel som ledere af de fjerneste regioner helheden af alle de lande, som anerkender Salmanassars herredømme. Med andre ord: Jehu var kun interessant for Salmanassar for så vidt, som han boede i det sydvestligste hjørne af det assyriske rige. Fra øst til vest Endvidere synes der at være en kronologisk merisme på obelisken. På Gilzanu-billedet står den vingede solskive til højre for den stjerneformede skive (som sandsynligvis enten er Morgen- eller Aftenstjernen). På Israel-billedet står solen derimod til venstre for stjernen. Solen viser sig altså i Gilzanu-billedet for oven mod øst (højre), men i Israel-billedet nedenunder mod vest. Med andre ord: Salmanassars herredømme strækker sig fra solopgang (øst, Gilzanu) til solnedgang (vest, Israel). Storkongen som kriger og fredsskaber Desuden har denne merisme et dynamisk aspekt, som fremhæves gennem forskellige attributter hos kongen og hans embedsmænd. På Sua-billedet træder den assyriske konge frem med oprejst bue og to pile i den fremstrakte højre hånd. Bag ham (se billedet side 5 forneden) står to våbenbærere. Over for ham står den såkaldte "anden mand" og derefter en stav-bærer uden skæg. Kongens omgivelser, tilstede- Kong Jehu og hans tri
værelsen af hans våben og håndbevægelsen med bue og pile understreger kongens rolle som kriger og sejrherre. I Jehu-billedet viser kongen sig kun forsynet med et sværd (en attribut, som han yderst sjældent aflægger, enten han sidder på tronen eller står foran guderne). I sin hævede højre hånd holder han en drikkeskål. Også hans ledsagere er fremstillet med en udtalt venlig attitude. Den løftede drikkeskål karakteriserer den festende konge som fredsbringer. Dermed er der i de to øverste billedstriber skabt en dynamisk bevægelse i Salmanassars løbebane, nemlig som den, der har vist sig i østen som den sejrrige kriger og i vesten som den festende fredsbringer. Hans herredømme bliver fremstillet som en fredeliggørelse af hele det område, som bliver behersket af assyrerne, og som giver Assyrien rig velsignelse (i form af tributgaver). Kongelig propaganda Som sagt bliver scenerne på Den sorte Obelisk fremstillet helt igennem uden konflikter. Dette hænger ikke blot sammen med valget af de fem tributbetalende lande – ingen af disse havde Salmanassar taget med magt. Det kan også forklares ud fra den tidshistoriske omstændighed, at konflikter og optøjer netop bliver fortrængt, hvis de egentlig fører til en trussel. Det må først og fremmest forstås som en propagandistisk selvfremstilling hos en hersker under pres, når Salmanassar her i en kritisk periode for sit kongedømme ikke blot konfronterer de oppositionelle kræfter i riget med sin storkongelige magts vældige styrke, men også ønsker med Sua og Jehu som eksempel at demonstrere, hvordan fyrster fra de yderste grænser i sit rige frivilligt begiver sig ind i det assyriske fredsrige, så at deres loyalitet belønnes med det privilegium at stå i et fortroligt forhold til kongen. Om det så har dækning i den historiske virkelighed, at Jehu havde et sådant privilegium, som vi her får malet for øje, er umuligt at sige. Som følge af vor begrænsede faktuelle viden om denne periode kan det ikke afgøres. Vi må vel gå ud fra, at Salmanassar kunne tillade sig det og ønskede pralende at trække to symbolbærende (men militært set ufarlige) randfigurer ind i sin nærhed. Det står fast, at Jehu i kong Salmanassars propaganda endnu i 827 f.Kr. blev præsenteret som en tro vasalkonge i det fjerne vesten, der nød den assyriske konges fulde tillid. Det må vel kaldes skæbnens ironi, at netop den Jehu, som ved omstyrtelsen af Akabs hus ikke holdt sig tilbage for at spænde andre for sin ideologiske vogn, på sin side ufrivilligt måtte holde for som propagandamateriale for en assyrisk kongeideologi, der talte om fred, hvor der ingen fred var. but til assyrerkongen Under assyrisk protektion Det er meget sandsynligt, at Jehu frivilligt har købt sig til og stillet sig ind under Assyriens beskyttelse. Derimod er det ikke helt klart, af hvilken art denne beskyttende magt var. Det forekommer nærliggende, at Jehu først og fremmest har søgt hjælp til at forsvare sig militært mod det fremadstræbende aramæiske rige. Dog kunne det forhold, at Jehu besatte Bashan og Gilead i Østjordanlandet (jfr. 2 Kong 10,32-33), hvorved han fik den lukrative kontrol over "Kongevejen", tale for, at han stræbte efter at gøre Nordriget til den dominerende magt under Assyriens beskyttende paraply. For Assyrien ville en svækkelse af aramæerriget kun være belejligt. Desuden kan man ikke udelukke den mulighed, at denne beskyttelse ene og alene skal forstås i betydningen garanterede handelsrettigheder i det assyrisk kontrollerede område. Uddrag af Salmanassars beretning fra året 841 f.Kr. (Kurba'il statuen): "I mit 18. regeringsår krydsede jeg Eufratfloden for 16. gang. Kong Hazael af Damaskus stolede på sin store mængde af tropper ... men jeg besejrede ham fuldstændigt... På dette tidspunkt modtog jeg tribut fra indbyggerne i Tyrus og Sidon og fra Jehu, manden (d.v.s. kongen) af Omris hus" Fra W.W. Hallo og andre (udg.) Scripture in Context. Vol. II (Leiden: Brill 2000), side 268; citeret med venlig tilladelse fra forlaget. Et billede af kong Jehu? Til slut skal endnu et spørgsmål besvares: Er der ved Jehu-billedet på Den sorte Obelisk tale om et portræt af den israelitiske konge? Grundlæggende gælder det, at der i den assyriske kunst praktisk taget ikke forekommer portrætagtige træk. Ved at sammenligne med Sua-billedet ser man desuden tydeligt, at begge figurer (Jehu og Sua) er fremstillet næsten identisk: En hue, som danner en eller to læg over en bred, opslået hatteskygge, og som ender i en bagover faldende, stort set uskarp snip. Dertil kommer en kortærmet, glat og frynsebesat skjorte med bælte. Deres hårpragt er også den samme. Det er en bemærkelsesværdig kendsgerning, at begge konger, som kaster sig ned, er fremstillede nøjagtig ens, selv om de ifølge randbemærkningen stammer fra lande, der ligger meget langt fra hinanden. Denne omstændighed taler imod, at vi her kan beundre en enestående gammelorientalsk afbildning af en israelitisk konge i form af et portræt. 7
Page 1 and 2: TEL udgives af Selskab for Bibelsk
Page 3 and 4: Kong Jehu Kong Jehu og hans tribut
Page 5: I den 3. billedrække ser vi, hvord
Page 9 and 10: Jehu, konge af Israel Af Carsten Va
Page 11 and 12: Inskription En ny inskription funde
Page 13 and 14: DVD-TILBUD og BOGANMELDELSE 3 gode
Page 15 and 16: f.eks. i Spanien. Mange holder stad

TEL 1/2004 gr¿n - Selskab for Bibelsk Arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?