TEL 1/2004 gr¿n - Selskab for Bibelsk Arkæologi

fra grundlæggeren af dynastiet (her: Omris
hus), uanset om dynastiet stadig var ved magten
eller som i Jehus tilfælde var blevet afløst af
et andet.
Jehu svækket
Salmanassar lægger militært pres på aramæerne 841-
838 f.Kr., og Jehu har måske i begyndelsen en vis
succes i sine kampe mod dem. I de senere år svækkedes
han dog politisk og militært, og Israel måtte
atter afgive store landområder til den aramæiske
konge Hazael (2 Kong 10,32-33). Den bibelske forfatter
ser denne svækkelse især som en følge af Jehus
manglende troskab mod Gud.
I 1993-94 fandt man i Israels nordligste by Dan
rester af den såkaldte Dan-stele. Den er oprindelig en
sejrsstele skrevet på aramæisk. Her praler en aramæisk
konge, sandsynligvis Hazael, med, at han har
besejret såvel kong Joram af Israel som kong Akazja
"af Davids hus". 1 Den israelitiske by Dan har han
taget ved samme lejlighed. Ud fra 2 Kong 9 var det
dog Jehu – og ikke Hazael –, som dræbte de to
konger. Senere har Hazael ladet stelen opstille i byen
Dan for at markere sin triumf. Kong Jehu har ikke
været i stand til at erobre Dan tilbage, men mistede
tværtimod endnu større landområder. Dette afspejles
i stelens ord om, at Hazael "gjorde deres byer til ruiner
og lagde landet øde". Jehu døde ca. 814 f.Kr.
efter at have regeret 28 år.
Vigtigt supplement
Fundet af såvel tekster som obelisk gør således, at vi
får en viden om Jehu og de politiske forhold på hans
tid, som Bibelens forfatter ikke har fundet nødvendig
1 Se TEL 2003/juni, side 4, TEL 2001/juni, side 6-7 og
TEL 1994/juni, side 1-6.
10
Stumper af en stele, som blev
fundet på Tel Dan i 1993-94.
Her omtaler kong Hazael af
Damaskus, hvordan han
besejrede både kong Joram af
Israel og kong Akazja af
"Davids hus". Stelen blev stillet
op i byen Dan og understreger
dermed, hvor svækket
Israels konge Jehu var.
Foto: © BAR 1997/4
at meddele os. Jehu støttede
sig i lange perioder til
stormagten Assur. Måske
var det en storpolitisk nødvendighed,
og han havde
ikke andet valg end at vise
behørig underdanighed.
Måske kan man også
betragte Jehus underkastelse
som en yderligere
understregning af det bibelske
ord i 2 Kong 10,31, at han ikke
omhyggeligt fulgte Guds veje – ikke blot i forhold til
Guds bud, men også i forhold til det at stole på Gud
frem for på politiske alliancer. Efter alt at dømme
synes han at have betalt tributten frivilligt og ikke,
fordi han militært var tvunget dertil. Gennem det
meste af sin regeringstid stod han i et vist afhængighedsforhold
til assyrerne. Så sent som i 827 blev han
på Den sorte Obelisk stadig beskrevet som en tro
vasal. Hvis det afspejler virkeligheden og ikke blot er
storkongelig propaganda, antyder det, hvor Jehu
havde grundlaget for sit kongedømme: i det gode
forhold til stormagten.
Jehu er den første israelitiske konge, som betalte
tribut til assyrerne. Siden gjorde mange andre konger
det samme. Profeterne fordømte ofte de politiske
alliancer som et udtryk for manglende tro på Herren
(f.eks. Hos 5,13; Es 30,2; 31,1). ■
Ve dem, der drager ned til Egypten efter hjælp!
De støtter sig til heste,
de stoler på vogne, fordi der er mange,
på ryttere, fordi de er talrige;
men de ser ikke hen til Israels Hellige,
Herren søger de ikke.
(Es 31,1)
Jehu, konge af Israel