TEL 1/2004 gr¿n - Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL udgives af Selskab for
Bibelsk Arkæologi (SBA)
www.sba-dk.dk
Et spadestik dybere i Bibelens verden
1
Februar 2004
15. årgang
En konge i GT på knæ
• Ny tekst fundet i Kedrondalen
• Hvad fandt de på Hasor i 2003?

TEL udgives af
Selskab for Bibelsk Arkæologi
Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø
Tlf.: 7512 9021
E-Mail: adm@sba-dk.dk
Internet: www.sba-dk.dk
Bank: Sydbank konto 7920-1014 846
Norge: Den norske Bank 7877.06.93402
Redaktion:
Morten Hørning Jensen (ansv. red.),
Hartvig Wagner (red. sekr.)
Knud W. Skov, Carsten Vang
Forsidefoto: Kong Jehu af Israel knæler for den
assyriske storkonge, Salmanassar III, og kysser jorden
for hans fødder. Oven over Jehu ses solskiven
med stråler som vinger. Stjernen til højre er formodentlig
Aftenstjernen. Billedet er et lille udsnit af
Den sorte Obelisk. Foto: © BAR 1991/1 og The
British Museum.
Layout: Corpo Lab, Herning
Tryk: Reklametryk, Herning
Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis
redaktionens eller SBAs synspunkter.
TEL sendes gratis til medlemmer af
Selskab for Bibelsk Arkæologi.
Kontingent:
Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-
(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).
Kontingent opkræves via PBS først på året.
Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.
Selskabets bestyrelse:
• Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand),
tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk
• Ph.d.-stipendiat, cand. theol.
Morten Hørning Jensen (redaktør),
tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk
• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører
og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk
• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,
tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk
• Stud. theol. Klaus Vibe (næstformand),
tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk
• Cand. theol. Stine Ramati (information mm.),
tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk
Som følge af bortfaldet af portostøtte til tidsskrifter
har SBA desværre set sig nødsaget til at hæve kontingentet
med 5 kr.
Prisstigningen for norske medlemmer skyldes primært
kursudviklingen.
© SBA og artiklernes forfattere.
Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde
angives.
ISSN 0905 - 5827
2
Oversigtskort
Geografiske
lokaliteter
relevante i
forbindelse
med artikler
i dette TEL.
Sidon
Tyrus
Jerusalem
JUDA
ISRAEL
SYRIEN
Damaskus
ARAM
Kongevejen Eufrat
Tyrus
Karan
Sidon
Sepforis
Nazaret
Jizre'el
ISRAEL
Samaria
Jerusalem
JUDA
0 10 20 30 40 50 60 km
Tigris
Hasor
Eufrat
URARTU
ASSYRIEN
Nimrud
Assur
Indholdsfortegnelse
GILZANU
Tigris
0 200 400 km
Damaskus
Urmia-søen
Kong Jehu og hans tribut
til assyrerkongen side 3
Jehu, konge af Israel side 9
Inskription fundet i Kedrondalen side 11
Tel Hasor 2003 side 12
Jord i hovedet … side 14
Redaktørens square side 16
Dødehavet
Dan
Jordan
Genesaret
Sø
Kongevejen
ARAM
BASHAN
GILEAD
Ur

Kong Jehu
Kong Jehu og hans
tribut til assyrerkongen
En helhedstolkning af Den sorte Obelisk
Af pastor, Dr. Werner Gugler, Holland.
Oversat af Carsten Vang, lektor i Gl. Testamente ved Menighedsfakultetet
At finde en inskription, som direkte omtaler en konge
i Israel, er lidt af en sensation. Hvis denne inskription
samtidig har en afbildning af den pågældende konge,
er det ganske enestående. Det er tilfældet med den
såkaldte "Sorte Obelisk", der blev fundet for godt 150
år siden, og som afbilleder kong Jehu af Israel.
Werner Gugler, der for få år siden skrev en afhandling
om denne konge, gennemgår her, hvad vi kan lære af
obeliskens omtale af kongen (overs. anmærkning).
Den sorte Obelisk er et enestående og sjældent arkæologisk
fund. Den blev udgravet i november 1846 af englænderen
Henry Layard i den assyriske hovedstad Nimrud, og siden
1848 har den befundet sig på British Museum i London. Den
sorte Obelisk er en 202 cm høj firkantet sort pille, som på
hver af dens fire sider har fem paneler med billeder og rummer
129 linjer med kileskrift.
Da obelisken blev fundet, kunne hverken Layard eller
andre lærde læse disse kileskrifttekster. Dog lykkedes det kun
fire år senere at tyde nogle ord. Overskriften over den anden
billedrække viste sig at være ganske sensationel: "Tribut fra
Yaua af Humris hus: Sølv, guld, en guldvase, guldbægere,
guldkar, tin ..." Det faldt ikke svært at identificere denne
konge som "Jehu af Omris hus", omtalt i 2 Kong 9-10.
Et billede af kong Jehu af Israel?
Dermed fik man for første gang et samtidigt ikke-bibelsk
dokument i hånden, hvor en bibelsk konge blev omtalt.
Mere endnu: Ud fra overskriften over den anden billedrække
lå det lige for, at den person, som knælede for assyrerkongen
Salmanassar III, måtte være den bibelske konge Jehu. Således
er dette den eneste nærorientalske afbildning af en israelitisk
konge, som vi har kendskab til. I mange fremstillinger af
Israels historie bliver dette billede gerne vist med den
bemærkning, at vi her ser Jehus underkastelse og betaling af
tribut. Her drager man den tilsyneladende logiske slutning,
Denne stele af sten kaldes Den sorte Obelisk. Den har fem paneler
med billeder på alle fire sider. Billedet af kong Jehu af Israel, som
knæler dybt for assyrerkongen Salmanassar, ses i 2. billedrække. På
stelens andre tre sider ses rækker af folk, som bærer tribut frem til
assyrerkongen. Foto: © BAR 2003/5 og The British Museum
3

at assyrerkongen Salmanassar havde besejret Israel
militært og gjort det tributpligtigt. Den bibelske
beretning er tavs herom, og derfor frembyder Den
sorte Obelisk et supplerende ikke-bibelsk vidnesbyrd
om Jehus kongedømme (som bekendt indskrænker
2 Kong 9-10 sig primært til at skildre hans udryddelse
af kong Akabs slægt).
To principielle synspunkter
Den egentlige vanskelighed består i at tolke dette
ikke-bibelske dokument rigtigt i sin helhed. To principielle
overvejelser skal nævnes her for at undgå
fejltolkninger: 1) Det såkaldte Jehu-billede i den
anden billedrække må ikke tolkes løsrevet fra dokumentet
som helhed. 2) Tydningen af Jehu-billedet
må ikke dikteres ene og alene ud fra overskriften.
Englænderen Henry Layard begyndte i november 1845 at
udgrave Nimrud, som var det assyriske riges hovedstad
gennem 150 år. Her fandt han bl.a. Den sorte Obelisk.
Foto: © BAR 1995/1
Et lignende billede
Af de 20 panelbilleder på Den sorte Obelisk bliver
der for det meste kun henvist til Jehu-billedet i den
anden billedrække. Man gør ikke opmærksom på,
at i den første billedrække finder vi et billede, som
er næsten identisk: det såkaldte Sua-billede.
4
Ligesom kong Jehu knæler fyrst Sua af Gilzanu foran
Salmanassar. Reliefoverskriften lyder: "Tribut fra Sua
af Gilzanu: Sølv, guld, tin, ..., heste, kameler modtog
jeg".
Gilzanu er et område, som ligger vest og øst
for Urmia-søen i den nuværende iranske provins
Azarbaidjan. Allerede i Salmanassars 3. regeringsår
(855 f.Kr.) havde Sua frivilligt og uden kamp underkastet
sig Assyriens herredømme. Fra andre kilder
ved vi, at Jehu i Salmanassars 18. regeringsår (841
f.Kr.) bragte tribut.
tribut: afgift, som en konge betaler til en storkonge
som tegn på frivillig underkastelse eller som tvangsmæssig
betaling
Det afgørende spørgsmål
Det fører os til spørgsmålet, hvorfor netop Sua og
Jehu blev udvalgt til at blive udødeliggjort på Den
sorte Obelisk. Var de så bitre fjender af Assyrien, at
deres underkastelse måtte fastholdes billedligt? Før vi
giver svar på dette spørgsmål, må vi se nærmere på
den tidshistoriske baggrund.
Kong Salmanassar den IIIs regeringstid
Inskriptionen sammenfatter kong Salmanassars
magtgerninger som storkonge i de 31 år, han regerede.
Da Salmanassar besteg tronen i året 858 f.Kr.,
må Den sorte Obelisk være skabt omkring 827 f.Kr.,
altså ved slutningen af hans regeringstid, da
Assyrien var hårdt trængt fra befolkningen i Urartu
og fra de såkaldte "rytterfolk". Først og fremmest
var landet dog blevet svækket gennem en borgerkrig
over flere år, som kongens søn, Assurdanapli,
havde sat i værk.
På denne tidshistorisk urolige baggrund bliver
obelisken lavet og stillet op på en stor plads for at
blive genstand for offentlig beundring – og som et
dokument til politisk propaganda. Muligvis blev der
spredt kopier over hele landet. Deres funktion kan
have været at imødegå oppositionelle kræfter i landet
ved i en meget kritisk tid at forherlige den storkongelige
magt.
Det er meget betegnende, at der overhovedet
ikke er afbilledet krigsscener på monumentet (helt i
modsætning til relieffer fra tidligere år). Det eneste,
man ser, er fredelige overrækkelser af gaver fra fem
konger og lande til den assyriske hersker. Den næsten
endeløse strøm af varer fra alle konger og lande
under Salmanassars herredømme bliver her billedligt
stillet til skue.
Betaling af tribut
I denne sammenhæng er det vigtigt at komme med
nogle kommentarer til begrebet "tribut". Ofte forstår
Kong Jehu og hans tri

I den 3. billedrække ser vi, hvordan kongedømmet Musri (sandsynligvis sydøstlige Lilleasien) overbringer tribut i form af
elefanter og aber. Foto: © BAR 1995/1 og The British Museum
man "tribut" (assyrisk madattu) som noget, der blev
pålagt en fjende, som var overvundet i krig; den årlige
fremsendelse af madattu betyder hermed den officielle
anerkendelse af assyrisk overhøjhed. Og
omvendt: Skulle madattu udeblive, ville det nødvendigvis
være det samme som en krigserklæring.
Dog taler Salmanassar i vores tekst kun om modtagelse
af tribut, men ikke – som ellers ved en succesfuld
overvindelse af en modstander – om pålæggelse
af tribut. Fra andre kilder ved vi, at han modtog
denne tribut i nærheden af Tyrus under sit femte
Syrienfelttog i året 841 f.Kr. Dog ved vi ikke, om
denne tribut – som det ellers var praksis ved de årlige
tvangstributter – blev
bragt til byen Assur. For
nylig har C.C. Smith således
påvist, at modtagelsen
af madattu normalt vil
udelukke kamp-, plyndrings-
og ødelæggelsesaktioner
fra assyrernes
side mod dem, som betalte
madattu. Med andre
ord: den, som ville sikre
sig Assyriens venskab,
betalte tribut. Forstået på
denne måde kan det ikke
Fyrst Sua af Gilzanu knæler
her for Salmanassar.
Storkongen har bue i hånden
og embedsmændene
bag ham bærer våben.
Foto: © BAR 1995/1 og
The British Museum
but til assyrerkongen
undre, at alle fem konger og lande, som bringer tribut
på Den sorte Obelisk, frivilligt gav sig under
Salmanassars beskyttelse.
Endvidere skal man tage hensyn til, at når Jehu
falder ned foran Salmanassar, markerer det ikke i første
række ydmygelse, men er derimod udtryk for en
særlig nærhed til kongen, ja netop et privilegium
– naturligvis set fra assyrernes synsvinkel. Det propagandistiske
budskab er tydelig: Enhver, der ligesom
Jehu og Sua frivilligt ydmyger sig, bliver ophøjet.
Han kan regne med at blive belønnet og understøttet
af storkongen.
5

Kong Jehu af Israel knæler foran assyrerkongen. Denne bærer i sin hånd en fredsskål. Bag den knælende israelitiske konge
står to assyriske embedsmænd. På de andre tre sider af stelen bliver tributter båret frem. Foto: © BAR 1991/1 og The British
Museum
Hele Salmanassars store rige
Dermed kommer vi tilbage til spørgsmålet, hvorfor
netop Sua af Gilzanu og Jehu af Israel bliver fremstillet
på et så prominent sted i hovedstaden.
Det er tydeligt, at de to øverste rækker (d.v.s.
Sua- og Jehu-billedrækken) bevidst er konstrueret
som en parallelisme. Begyndende i venstre side ser
vi i begge rækker først to embedsmænd, som kigger
mod højre og er tilforordnet kongen, og dernæst
kongen selv. Derefter med blikket mod venstre en
person, der er faldet til jorden, dernæst bag ham to
assyriske embedsmænd. Rækken fortsætter på siden
af obelisken med yderligere to assyriske embedsmænd.
Denne række af embedsmænd afsluttes med
en såkaldt “vinker”, til slut kommer på begge paneler
en række tributbærere, som hver ender med en
"mand med en fladkurv". Denne stilfigur med parallelisme
understreger ved hjælp af gentagelsen, at
noget er sikkert og tilforladeligt (jfr. 1 Mos 41,32).
Men hvilken sandhed er det, som skal understreges?
Dette bliver tydeligt gennem anvendelsen af et
andet stilmiddel, som findes på forskellig måde i
begge reliefstriber, nemlig den såkaldte "merisme".
En "merisme" betegner en helhed, som bliver formuleret
gennem omtalen af to eller flere, ofte modsatstående
dele. Som eksempel på en merisme på
dansk kan nævnes udtrykkene "himmel og jord" eller
"mennesker og dyr"; sådanne merismer betegner en
helhed. Forstår man omtalen af navnene på de to
6
lande på obelisken som en geografisk merisme, så
angiver Sua af Gilzanu og Jehu af Israel som ledere
af de fjerneste regioner helheden af alle de lande,
som anerkender Salmanassars herredømme. Med
andre ord: Jehu var kun interessant for Salmanassar
for så vidt, som han boede i det sydvestligste hjørne
af det assyriske rige.
Fra øst til vest
Endvidere synes der at være en kronologisk merisme
på obelisken. På Gilzanu-billedet står den vingede
solskive til højre for den stjerneformede skive (som
sandsynligvis enten er Morgen- eller Aftenstjernen).
På Israel-billedet står solen derimod til venstre for
stjernen. Solen viser sig altså i Gilzanu-billedet for
oven mod øst (højre), men i Israel-billedet nedenunder
mod vest. Med andre ord: Salmanassars herredømme
strækker sig fra solopgang (øst, Gilzanu)
til solnedgang (vest, Israel).
Storkongen som kriger og fredsskaber
Desuden har denne merisme et dynamisk aspekt,
som fremhæves gennem forskellige attributter hos
kongen og hans embedsmænd. På Sua-billedet træder
den assyriske konge frem med oprejst bue og to
pile i den fremstrakte højre hånd. Bag ham (se billedet
side 5 forneden) står to våbenbærere. Over for
ham står den såkaldte "anden mand" og derefter en
stav-bærer uden skæg. Kongens omgivelser, tilstede-
Kong Jehu og hans tri

værelsen af hans våben og håndbevægelsen med
bue og pile understreger kongens rolle som kriger
og sejrherre.
I Jehu-billedet viser kongen sig kun forsynet med et
sværd (en attribut, som han yderst sjældent aflægger,
enten han sidder på tronen eller står foran
guderne). I sin hævede højre hånd holder han en
drikkeskål. Også hans ledsagere er fremstillet med
en udtalt venlig attitude. Den løftede drikkeskål
karakteriserer den festende konge som fredsbringer.
Dermed er der i de to øverste billedstriber
skabt en dynamisk bevægelse i Salmanassars løbebane,
nemlig som den, der har vist sig i østen som
den sejrrige kriger og i vesten som den festende
fredsbringer. Hans herredømme bliver fremstillet
som en fredeliggørelse af hele det område, som bliver
behersket af assyrerne, og som giver Assyrien
rig velsignelse (i form af tributgaver).
Kongelig propaganda
Som sagt bliver scenerne på Den sorte Obelisk fremstillet
helt igennem uden konflikter. Dette hænger
ikke blot sammen med valget af de fem
tributbetalende lande – ingen af disse havde
Salmanassar taget med magt. Det kan også forklares
ud fra den tidshistoriske omstændighed, at konflikter
og optøjer netop bliver fortrængt, hvis de egentlig
fører til en trussel. Det må først og fremmest forstås
som en propagandistisk selvfremstilling hos en hersker
under pres, når Salmanassar her i en kritisk
periode for sit kongedømme ikke blot konfronterer
de oppositionelle kræfter i riget med sin storkongelige
magts vældige styrke, men også ønsker med Sua
og Jehu som eksempel at demonstrere, hvordan fyrster
fra de yderste grænser i sit rige frivilligt begiver
sig ind i det assyriske fredsrige, så at deres loyalitet
belønnes med det privilegium at stå i et fortroligt
forhold til kongen.
Om det så har dækning i den historiske virkelighed,
at Jehu havde et sådant privilegium, som vi her
får malet for øje, er umuligt at sige. Som følge af vor
begrænsede faktuelle viden om denne periode kan
det ikke afgøres. Vi må vel gå ud fra, at Salmanassar
kunne tillade sig det og ønskede pralende at trække
to symbolbærende (men militært set ufarlige) randfigurer
ind i sin nærhed. Det står fast, at Jehu i kong
Salmanassars propaganda endnu i 827 f.Kr. blev præsenteret
som en tro vasalkonge i det fjerne vesten,
der nød den assyriske konges fulde tillid. Det må vel
kaldes skæbnens ironi, at netop den Jehu, som ved
omstyrtelsen af Akabs hus ikke holdt sig tilbage for at
spænde andre for sin ideologiske vogn, på sin side
ufrivilligt måtte holde for som propagandamateriale
for en assyrisk kongeideologi, der talte om fred, hvor
der ingen fred var.
but til assyrerkongen
Under assyrisk protektion
Det er meget sandsynligt, at Jehu frivilligt har købt
sig til og stillet sig ind under Assyriens beskyttelse.
Derimod er det ikke helt klart, af hvilken art denne
beskyttende magt var. Det forekommer nærliggende,
at Jehu først og fremmest har søgt hjælp til at
forsvare sig militært mod det fremadstræbende aramæiske
rige. Dog kunne det forhold, at Jehu besatte
Bashan og Gilead i Østjordanlandet (jfr. 2 Kong
10,32-33), hvorved han fik den lukrative kontrol
over "Kongevejen", tale for, at han stræbte efter at
gøre Nordriget til den dominerende magt under
Assyriens beskyttende paraply. For Assyrien ville en
svækkelse af aramæerriget kun være belejligt.
Desuden kan man ikke udelukke den mulighed, at
denne beskyttelse ene og alene skal forstås i betydningen
garanterede handelsrettigheder i det assyrisk
kontrollerede område.
Uddrag af Salmanassars beretning fra
året 841 f.Kr. (Kurba'il statuen):
"I mit 18. regeringsår krydsede jeg Eufratfloden
for 16. gang. Kong Hazael af Damaskus stolede
på sin store mængde af tropper ... men jeg
besejrede ham fuldstændigt... På dette tidspunkt
modtog jeg tribut fra indbyggerne i Tyrus
og Sidon og fra Jehu, manden (d.v.s. kongen) af
Omris hus"
Fra W.W. Hallo og andre (udg.) Scripture in
Context. Vol. II (Leiden: Brill 2000), side 268;
citeret med venlig tilladelse fra forlaget.
Et billede af kong Jehu?
Til slut skal endnu et spørgsmål besvares: Er der ved
Jehu-billedet på Den sorte Obelisk tale om et portræt
af den israelitiske konge? Grundlæggende gælder
det, at der i den assyriske kunst praktisk taget
ikke forekommer portrætagtige træk. Ved at
sammenligne med Sua-billedet ser man desuden
tydeligt, at begge figurer (Jehu og Sua) er fremstillet
næsten identisk: En hue, som danner en eller to
læg over en bred, opslået hatteskygge, og som
ender i en bagover faldende, stort set uskarp snip.
Dertil kommer en kortærmet, glat og frynsebesat
skjorte med bælte. Deres hårpragt er også den
samme.
Det er en bemærkelsesværdig kendsgerning, at
begge konger, som kaster sig ned, er fremstillede
nøjagtig ens, selv om de ifølge randbemærkningen
stammer fra lande, der ligger meget langt fra hinanden.
Denne omstændighed taler imod, at vi her kan
beundre en enestående gammelorientalsk afbildning
af en israelitisk konge i form af et portræt.
7

Litteratur:
C.C. Smith, "Jehu and the Black Obelisk of Shalmanesser III", i A.L. Merrill & Th.W. Overholt (udg.),
Scripture in History and Archaeology: Essays in Honor of J. Coert Rylaarsdaam (Pittsburg 1977), 71-105.
Betydningen af Den sorte Obelisk
Selv om Den sorte Obelisk først og fremmest har betydning for forståelsen af indenrigspolitiske konflikter
i det assyriske rige ved slutningen af Salmanassars kongedømme, kan den også sige noget om
den bibelske historie på den tid og illustrere bestemte bibelske udtryk.
Obelisken giver en information fra Jehus egen tid, som vi ikke har i vor Bibel. Den supplerer den
bibelske skildring af kong Jehu ved at antyde, at han var vasal under assyrerne.
Den giver sammen med andre assyriske kilder et nøjagtig kronologisk fikspunkt for Jehus regeringstid.
Ud fra disse informationer kan vi slutte os til, at Jehu svarede assyrerkongen tribut i 841 f.Kr.,
og at han derfor må være kommet til magten senest dette år. Alle de årstal, som Werner Gugler nævner
i sin artikel, bygger bl.a. på obeliskens oplysninger.
Den viser, at kong Jehu stadig i 827 f.Kr. – 14 år senere – blev opfattet som en loyal vasal under
assyrerkongen.
Obelisken viser også, hvordan man afleverede tribut til storkongen. Billederne belyser udsagn i
2 Kong 15,19; 16,7-8; 17,3-4 om, at senere konger i Israel betalte tribut til assyrerkongerne. Den illustrerer
de bibelske oplysninger om, hvordan kong Salomo modtog store gaver fra undergivne konger
(1 Kong 5,1). Når Sl 72,10 nævner, at de fjerne lande engang skal bringe tribut til Messiaskongen,
hjælper Den sorte Obelisk os til at forstå betydningen af dette. En bibelsk vending som "at slikke støv"
får nu mening ved at betragte de knælende figurer på de to øverste paneler på den sorte Obelisk
(Es 49,23; Sl 72,9): Det betyder fuld og hel underkastelse med alt, hvad man har.
Carsten Vang
LÆS “Ordet og Israel”
Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,
hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordi
politik, kulur og religion støder sammen i Israel, men
først og fremmest fordi Israel er det folk og det land,
Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen af
hans frelsesplan.
Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der ske
vigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst.
En af de måder, DU kan holde dig orienteret om
Israel på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet og
Israel’.
Læs bl.a. om:
• Aktuelle nyheder fra Israel
• De bibelske profetier
• Messianske jøder
• Arkæologi
• Nyt fra Ordet og Israels arbejde
i Jerusalem og Tiberias
Ring og bestil Ordet og Israel
i dag 86 98 79 12
8
Kong Jehu og hans tri but

Jehu,
konge af Israel
Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet
Hvem var denne Jehu, som ifølge Den sorte Obelisk og andre assyriske kilder betalte tribut til
assyrerkongen Salmanassar III i 841 f.Kr.? Gammel Testamente er ganske tavs om Jehus forhold
til datidens stormagt, Assyrien. Det beskriver kun, hvordan han kom til magten i et blodigt
opgør med kong Akabs slægt (2 Kong 9-10).
Jehu var hærfører og ledte de langvarige kampe mod
aramæerne om herredømmet over Østjordanlandet.
En profet opsøgte ham under felttoget og salvede
ham til konge over Israel. Jehu fik hærledelsens
opbakning til et hurtigt kup og tog straks til kongebyen
Jizre'el, hvor han dræbte kong Joram, kongens
moder Jezabel og kongens søstersøn Akazja, som var
konge over Juda (2 Kong 9). Efterfølgende udryddede
han hele Akabs familie i Jizre'el og i hovedstaden
Samaria, og han fjernede brutalt den fønikiske Ba'aldyrkelse,
som Akabs hustru Jezabel havde introduceret
(2 Kong 10). Så langt fortæller Bibelen os det.
Konger i Israel: Omri 884-874 f.Kr.
Akab 874-852
Akazja 852-850
Joram 850-841
Jehu 841-814
En ny alliance
Arkæologien kan her supplere med vigtig information
om Jehu. Siden kong Akabs tid var der en alliance
mellem Tyrus, Israel og Juda, vendt imod den
frembrusende assyriske stormagt. Akabs hustru
Jezabel var fønikisk prinsesse (1 Kong 16,31), og en
af Akabs døtre blev gift ind i Davids slægt i Jerusalem
(2 Kong 8,16-18). Sådanne giftermål var ofte udtryk
for politiske alliancer, og GT bevidner flere gange det
nære samarbejde mellem Akabs dynasti og Davids
hus.
Som følge af Jehus blodige kup sættes denne alliance
imidlertid over styr. De arkæologiske fund af
assyriske tekster og Den sorte Obelisk afslører, hvordan
Jehu straks ved sin tronbestigelse appellerer til
Assyrien om hjælp og beskyttelse, ikke mindst mod
aramæerne, der i mange år havde kæmpet mod
Nordriget om magten over Østjordanlandet.
Områder og byer nævnt i artiklen Jehu, konge af Israel
Illustration: Hartvig Wagner
Arkæologisk og
historisk sidelys
på Bibelen
Assyriske tekster beskriver, hvordan Salmanassar i året
841 f.Kr. foretog et stort felttog mod vest og iværksatte
en langvarig belejring af Damaskus. Ved den
lejlighed underkastede såvel Jehu som de fønikiske
konger sig. Den sorte Obelisk viser, hvordan Jehu
betalte tribut til kongen i dette år for at sikre sig storkongens
venskab.
Når Den sorte Obelisk beskriver Jehu som en
mand af "Omris hus", kan det undre, fordi Jehu ifølge
Bibelen ikke stammede fra Akabs far Omri, men fra
en anden slægt, og han udryddede Akabs slægt fuldstændig
(2 Kong 10,11.17). Denne karakteristik skyldes,
at assyrerne gerne betegnede kongedømmer ud
Jehu, konge af Israel 9
Tyrus
Samaria
Jerusalem
JUDA
Sidon
Jizre'el
ISRAEL
Dødehavet
0 50 100 km
FØNIKIEN
Dan
Jordan
Genesaret
Sø
ØSTJORDANLANDET
Damaskus
ARAM

fra grundlæggeren af dynastiet (her: Omris
hus), uanset om dynastiet stadig var ved magten
eller som i Jehus tilfælde var blevet afløst af
et andet.
Jehu svækket
Salmanassar lægger militært pres på aramæerne 841-
838 f.Kr., og Jehu har måske i begyndelsen en vis
succes i sine kampe mod dem. I de senere år svækkedes
han dog politisk og militært, og Israel måtte
atter afgive store landområder til den aramæiske
konge Hazael (2 Kong 10,32-33). Den bibelske forfatter
ser denne svækkelse især som en følge af Jehus
manglende troskab mod Gud.
I 1993-94 fandt man i Israels nordligste by Dan
rester af den såkaldte Dan-stele. Den er oprindelig en
sejrsstele skrevet på aramæisk. Her praler en aramæisk
konge, sandsynligvis Hazael, med, at han har
besejret såvel kong Joram af Israel som kong Akazja
"af Davids hus". 1 Den israelitiske by Dan har han
taget ved samme lejlighed. Ud fra 2 Kong 9 var det
dog Jehu – og ikke Hazael –, som dræbte de to
konger. Senere har Hazael ladet stelen opstille i byen
Dan for at markere sin triumf. Kong Jehu har ikke
været i stand til at erobre Dan tilbage, men mistede
tværtimod endnu større landområder. Dette afspejles
i stelens ord om, at Hazael "gjorde deres byer til ruiner
og lagde landet øde". Jehu døde ca. 814 f.Kr.
efter at have regeret 28 år.
Vigtigt supplement
Fundet af såvel tekster som obelisk gør således, at vi
får en viden om Jehu og de politiske forhold på hans
tid, som Bibelens forfatter ikke har fundet nødvendig
1 Se TEL 2003/juni, side 4, TEL 2001/juni, side 6-7 og
TEL 1994/juni, side 1-6.
10
Stumper af en stele, som blev
fundet på Tel Dan i 1993-94.
Her omtaler kong Hazael af
Damaskus, hvordan han
besejrede både kong Joram af
Israel og kong Akazja af
"Davids hus". Stelen blev stillet
op i byen Dan og understreger
dermed, hvor svækket
Israels konge Jehu var.
Foto: © BAR 1997/4
at meddele os. Jehu støttede
sig i lange perioder til
stormagten Assur. Måske
var det en storpolitisk nødvendighed,
og han havde
ikke andet valg end at vise
behørig underdanighed.
Måske kan man også
betragte Jehus underkastelse
som en yderligere
understregning af det bibelske
ord i 2 Kong 10,31, at han ikke
omhyggeligt fulgte Guds veje – ikke blot i forhold til
Guds bud, men også i forhold til det at stole på Gud
frem for på politiske alliancer. Efter alt at dømme
synes han at have betalt tributten frivilligt og ikke,
fordi han militært var tvunget dertil. Gennem det
meste af sin regeringstid stod han i et vist afhængighedsforhold
til assyrerne. Så sent som i 827 blev han
på Den sorte Obelisk stadig beskrevet som en tro
vasal. Hvis det afspejler virkeligheden og ikke blot er
storkongelig propaganda, antyder det, hvor Jehu
havde grundlaget for sit kongedømme: i det gode
forhold til stormagten.
Jehu er den første israelitiske konge, som betalte
tribut til assyrerne. Siden gjorde mange andre konger
det samme. Profeterne fordømte ofte de politiske
alliancer som et udtryk for manglende tro på Herren
(f.eks. Hos 5,13; Es 30,2; 31,1). ■
Ve dem, der drager ned til Egypten efter hjælp!
De støtter sig til heste,
de stoler på vogne, fordi der er mange,
på ryttere, fordi de er talrige;
men de ser ikke hen til Israels Hellige,
Herren søger de ikke.
(Es 31,1)
Jehu, konge af Israel

Inskription
En ny inskription
fundet i Kedrondalen
Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet, Århus
I sidste nummer af TEL fortalte vi om en gammel tekst, som ved et tilfælde blev opdaget over
indgangen til et gravmonument, der ligger i Kedrondalen og i dag kendes under navnet
"Absaloms Grav". Teksten må ud fra bogstavernes form dateres til ca. 350 e.Kr. Den siger, at her
skulle den gamle præst Zakarias, far til Johannes Døberen, ligge begravet.
Siden er endnu en gammel tekst kommet for dagens
lys på samme sted. Den er blevet opdaget lige ved
siden af den første. En nøje undersøgelse af området
omkring Zakarias-teksten afslørede fordybninger, der
kunne tydes som græske bogstaver i navnet "Simeon".
På samme måde som ved fundet af Zakarias-teksten
lagde forskerne E. Puech og J. Zias en særlig masse af
papmache over den slidte overflade. De lod den tørre,
hvorefter de fik et svagt, men læseligt aftryk af teksten.
Simeons grav
Teksten består af 6 linjer med i alt 76 bogstaver.
I modsætning til Zakarias-teksten er den skrevet lodret;
bogstaverne er klodset udformede, og teksten
"hopper". Formen på bogstaverne tilsiger, at den er fra
samme periode som Zakarias-teksten, dvs. fra ca. 340
e.Kr. Oversat til dansk står der:
"Simeons grav, som var en meget retfærdig mand. Han
var gammel og meget from, og han ventede folkets trøst"
Inskriptionen henviser således til den gamle mand
Simeon, der tog det spæde Jesusbarn i
sine arme, da Josef og Maria fremstillede barnet i
templet (Luk 2). Det er bemærkelsesværdigt, at den sidste sætning
er taget direkte fra Luk 2,25. Det er et meget tidligt
eksempel på, at sætninger fra Skriften blev hugget i
sten.
Den såkaldte Absaloms Grav, som ligger i Kedrondalen i
Jerusalem. Oven over indgangen (som er på den modsatte
side) har man netop tydet to tekster fra det 4. årh. e.Kr.
Foto: © BAR 2003/6
Disse to græske tekster er blevet fundet
over indgangen til Absaloms Grav. Teksten til
venstre nævner "Zakarias' grav". Den lodrette
tekst til højre, som først er blevet opdaget for nylig,
nævner Simeon. © Emile Puech, Jerusalem. Skitsen vil
udkomme i tidsskriftet Revue Biblique hefte 3 (juli), 2004, hvor
man også finder den videnskabelige beskrivelse af fundet. Tak til
Emile Puech og Joseph Zias for tilladelse til at bringe skitsen på
forhånd
Ikke den rigtige grav
De to fundne indskrifter bekræfter gamle oplysninger
fra 400-tallet om, at de bibelske personer Zakarias og
Simeon skulle være begravede på dette sted. Intet
tyder dog på, at "Absaloms gravmæle" virkelig har
rummet de jordiske rester af disse to fromme.
Gravmælet er væsentlig ældre, siger forskerne. Det
stammer fra hellenistisk tid og har efter alt at dømme
stået der i flere generationer, da den gamle Simeon
tog det spæde Jesusbarn i sine arme inde i et af templets
forgårde og lovpriste Gud. Det er næppe tænkeligt
heller, at den såkaldte Absaloms Grav skulle være
blevet genbrugt som grav for Zakarias og Simeon. I
overensstemmelse med skik og brug er de blevet
begravet i deres respektive familiegravsted. Omvendt
kan disse familiegravsteder meget vel have ligget et
sted i Kedrondalen eller den tilstødende dal. ■
11

Når jorden Tel flyttes, Hasor
vækkes fortiden til live:
Tel Hasor 2003
I område A4 (se TEL marts 2003 s.14) ser det nu ud
til, at vi har fundet noget af det palads, som må have
været byens administrative magtcenter i denne
periode. I andre områder dukker der ligeledes bygninger
og anlæg frem fra de tidlige perioder; også
nogle, der måske skal dateres til sidst i ældre bronzealder.
Det er dog endnu for tidligt at sige noget om
byens indretning.
Vi er nu i patriarkernes tid. Abraham drager fra Ur
til Kana'an via Karan (i det sydlige Tyrkiet) til
Kana'an. Dvs. netop ad den handelsvej gennem den
frugtbare halvmåne, der konsolideres i mellembronzealderen.
Hasor ligger som strategisk knudepunkt
på vejen, og det er ikke usandsynligt, at Abraham er
rejst forbi på sin vej til Sydlandet.
Udgravningerne giver værdifuld viden om, hvad
det var for et samfund, patriarkerne levede i. Det var
en tid med befolkningsvækst og øget politisk og økonomisk
rationalisering. Småkongedømmer opstår, og
et af de førende bliver Hasor. Også det mere daglig-
12
Af stud.mag. Anine Madvig Struer, København
Under udgravningen af en tel arbejder man sig nedad gennem lagene – og tilbage i tid. På Tel
Hasor er vi ved at komme ned til de lag fra mellembronzealderen (2200-1550 f.Kr.), som vi ved,
er der. Det er byens storhedsperiode, og den kendes bl.a. fra samtidige skriftlige kilder fra
Mesopotamien og Egypten.
dags lærer vi nyt om. Grave, husgeråd og knogler fra
offer- og slagtedyr er noget af det, der viser aspekter
af hverdagen.
Der sker mere på Hasor end udgravninger. Man
er nu næsten færdige med at bygge et tag over senbronze-paladset
til beskyttelse mod vejrliget.
Samtidig foregår der et konserveringsarbejde på
paladset. Det er en del af det arkæologiske arbejde
med at forstå og tolke de udgravede bygninger og
skal samtidig hjælpe besøgende med at forestille sig
paladsets oprindelige udseende. ■
En mere detaljeret rapport om sæsonen findes på
http://unixware.mscc.huji.ac.il/~hatsor/hazor.html
Sæsonen 2004 er planlagt og fortsætter, hvor vi slap
i 2003.
Hjørne af senbronzepaladset
(fra perioden
1550-1200 f.Kr.). Til
venstre ses de udgravede
mure med væltede lersten
og indhakkene efter
de brændte træbjælker.
Til højre er et af de
rekonstruerede partier
med indfældede bjælker.
Foto: © Anine M. Struer
2003

DVD-TILBUD og BOGANMELDELSE
3 gode tilbud på DVD-film
SBA kan nu tilbyde 3 kvalitets DVD-produkter
fra Preserving Bible Times til særlig introduktionspris.
Alle tre DVDer rummer en kombination
af videoklip fra Israel (taget fra helikopter)
og flotte fotos samlet i små kapitler
med tilhørende forklaring på engelsk (uden
dansk undertekst). Man kan se hele DVD’en
som en lang video, eller afspille bestemte
sekvenser.
De tre produkter er:
The Bible and the Land: Gennemgår de
geografiske steder fra Abrahams liv (Hermon,
Beersheva, Hebron m.v.), fra kongetiden
(Jeriko, Davidsbyen, Dan, Megiddo mv.) og
Jesu liv (hhv. de tidlige år, Galilæa og
Jerusalem). Pris: kr. 170 + forsendelse (normalpris
kr. 375).
The Passion of Jesus: Gennemgår Jesu lidelseshistorie
i løbet af fem underafsnit. Oplagt
til brug på fx en bibelstudieaften. Vi følger
Jesus fra Cæsarea Filippi over Palmesøndag til
begivenhederne omkring domsfældelsen,
korsfæstelsen, begravelsen og opstandelsen.
Pris: kr. 170 + forsendelse (normalpris kr.
375).
Animals of the Bible: En skæg video for børn
fra 4-10 år! Indeholder en sød musikvideo
med dyr fra Bibelen, samt klip på ca. 2-3 min.
af i alt 14 dyr fra Bibelen. Kan ses i sin helhed,
eller bruges som oplæg i fx en børneklub. Til
hvert af dyrene er der knyttet et bibelvers.
Pris: kr. 75 + forsendelse (normalpris kr. 150).
NB: Stærkt begrænset antal. Bestilles ved
henvendelse til kasserer Vagn Juhl Jensen,
vjj@sba-dk.dk. Se mere om produkterne på
www.preservingbibletimes.org.
Forfatter:
Birgitte Graakjær Hjort
Titel:
Om politiske, religiøse og
filosofiske forhold på Det
Nye Testamentes Tid
Udgiver:
Aarhus Universitetsforlag
Pris: 298 kr.
Det Nye Testamentes omverden
Birgitte Graakjær Hjort (BGH), tidligere adjunkt i Ny
Testamente ved Teologi, Aarhus Universitet og nu sognepræst
ved Christianskirken i Århus, har skrevet en bog
om de politiske, religiøse og filosofiske forhold på Det
Nye Testamentes tid. Bogen er på 335 sider og er delt
ind i fire dele, som i bogen fremstår som fire kapitler.
1) Jødernes politiske historie fra Alexander den Store
(333 f.Kr.) til Bar Kokba-opstanden (135 e.Kr.).
2) Hellenisme. 3) Hellenistisk filosofi. 4) Fællestræk i
jødisk gudsdyrkelse. I sidste kapitel behandler BGH endvidere
de forskellige retninger inden for jødedommen,
nærmere bestemt essæerne, farisæerne og sadukæerne.
Bogen er velskrevet og pædagogisk i sin opbygning og
behandling af stoffet. Den fremstår ikke som et decideret
forskningsprojekt og er derfor også møntet på en
bredere læserskare end den specifikt fagteologiske/historiske.
Denne satsning er lykkedes for BGH, da bogen
kan læses med udbytte af de fleste, der blot har en
smule interesse for feltet. Alligevel fremstår bogen også
som en introduktion til den aktuelle forskningsmæssige
debat, og skulle man have lyst til videre studier kan man
begynde med at undersøge den ret så fyldige litteraturliste,
som følger efter hvert kapitel/hoveddel.
Bogen giver et værdifuldt indblik i de samfundsmæssige
forhold på Det Nye Testamentes tid, og mange personer,
begreber og institutioner, som beskrives i Det
Nye Testamente, fremstår efter læsning af bogen i et
væsentligt klarere lys. Derfor vil den også være interessant
for den almindelige bibellæser, der interesserer sig
for Det Nye Testamentes historiske baggrund. Denne
læser vil nok også blive overrasket undervejs af den historisk
kritiske tilgang, som bogen er skrevet ud fra. Men
som historisk fremstilling giver bogen et værdifuldt
sidelys til bibelen, der giver et ekstra og spændende
perspektiv på den (måske) i forvejen velkendte tekst.
Cand.theol. Klaus Vibe
13

Jord i hovedet
eller …
På udgravning i Israel
14
Udgravning
Af stud.mag. Anine Madvig Struer, København og Carsten Vang, Århus
Hvad får dog folk til at bruge deres sommerferie på at grave i gamle ruinhøje?
Har de jord i hovedet, eller har de fundet et eller andet?
Det er først og fremmest spændende: Du får selv historien
i dine hænder. Det er fascinationen og begejstringen,
når de hver for sig små og ligegyldigt udseende
brikker i udgravningens puslespil får mening og
danner håndgribelige dele af den verden, som var
engang. Oplevelsen af, at den virkelighed, du graver
frem, giver kød og blod til bibelens beretninger, og
giver dig lov til at opdage en helt ny rigdom af
detaljer, forståelse og liv. Så kommer "skattejæger"trangen
til at finde nye spor, nye brikker, for at få
endnu mere at vide. Den trang, der kan få selv potteskåret
eller husfundamentet til (næsten) at overgå
Tutankhamons grav.
Det er også muligheden for at se, hvordan arkæologien
arbejder, hvilke muligheder og begrænsninger
den har. At få noget håndfast at forholde sig til,
når det gælder Bibelens historiske troværdighed og
diskussionen i den videnskabelige verden.
Dertil kommer den herlige oplevelse at arbejde
sammen med mennesker fra hele verden: Den tyske
skolelærer, den japanske studerende, den israelske
advokat, den amerikanske fabriksarbejder, den
Der graves og findes. Foto: © BAR 2003/1
rumænske professor (og bagefter glæder man sig
over e-postens opfindelse).
Til sidst en advarsel: Der er alvorlig fare for, at én
gang ikke er nok – at det går én i blodet, og man må
bare afsted igen.
Men er det ikke hul i hovedet i det hele taget at
rejse til Israel, sådan som den politiske situation er
lige nu? TELs redaktion har stillet Jan Mortensen,
som bor i Jerusalem og er præst for danskere, et par
spørgsmål om sikkerhedsforholdene.
TEL: Er det ikke for farligt at tage til Israel for at deltage
i en arkæologisk udgravning? Man hører jo ofte om
selvmordsbomber og sammenstød.
JM: Nej, det er ikke farligt. Hvis det var farligt, så ville
udgravningerne blive lukket. Mange af de krigsscener,
man kan se på TV-skærmene, foregår jo på
Vestbredden eller i Gaza – og ikke inde i Israel.
Selvfølgelig er der muligheden for at løbe ind i en
selvmordsbombe, selvom der har været forholdsvis få
af dem de seneste måneder. Det er ganske forfærdeligt
– og det kan jo galt – også for os. Men man skal
nu være usandsynlig uheldig for lige at være på det
forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Turister er jo
ikke et mål for terrorisme hernede – i modsætning til

f.eks. i Spanien. Mange holder stadig ferie på
Solkysten uden at skænke terroristerne en tanke.
Vælger man i stedet en tryg busferie til Østrig, ja, så
er der ingen garanti for, at bussen ikke kører galt på
vejen hjem. Så er det langt sikrere at flyve med El Al.
I øvrigt er privattrafikken hernede langt farligere end
terrorangrebene, så'n rent statistisk ... Mens man er
på udgravning, vil man sikkert slet ikke opdage, at
landet er i en spændt situation.
TEL: Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis
man rejser rundt?
JM: Det meste giver faktisk sig selv. Man kan ikke
sådan lige forvilde sig ind på Vestbredden. Det sørger
israelske checkpoints for. Hvis man er nervøst
anlagt, kan man gå efter de spisesteder, hostels
o.s.v., hvor der er sikkerhedsvagt. Nogle gange er
der kø foran sådan et sted (mens folk checkes) – og
det er naturligvis ikke det mest sikre sted at befinde
sig. Men så kan man gå et andet sted hen. Ellers
anbefales det, at man holder sig orienteret om den
politiske udvikling. Hvis ikke man har adgang til avis
og TV, så bør udgravningsledelsen kunne give en
opdatering, før man tager på weekend. Check også
gerne udenrigsministeriets rejsevejledning på
http://www.um.dk/aspfiles/rejsevejledninger_land.
asp?land=238.
Husk også at få nogle officielle papirer med fra
udgravningen, så du ikke får problemer med selve
indrejsen til Israel ... Sikkerhedsfolkene kan være ret
strenge. ■
ÅRSMØDE Årsmøde i SBA I SBA
Salomos Tempel – sporløst forsvundet,
men lokkende for arkæologer
ved cand.theol. Stine Ramati, København
At danne sig et billede af Salomos tempel
og gudstjenesten vha. Bibelens beskrivelser
alene er svært. Desværre er der ingen
arkæologiske rester tilbage af templet, det
hele gik tabt i 586 f.Kr. Alligevel har man i
dag en ret god ide om, hvordan templet
så ud og om gudsdyrkelsen, takket være
sammenligning af Bibelen med fund af
kana'anæiske og nordsyriske templer, og
med fund af israelitiske kultgenstande.
Har du fået lyst til at grave?
SBA har gennem mange år haft Tel Hazor
som "vort" hovedområde. Men der er også
mulighed for at komme til at grave mange
andre steder i Israel eller i Jordan, f.eks. i
Betsaida eller Capernaum.
Kontakt Jens Bertel Nykjær for nærmere
oplysninger. Enten på telf. 8674 0918 eller
mail: jbn@sba-dk.dk
TEL
i sæt
Du kan købe et sæt af
gamle TEL-numre for
kr. 200,- + forsendelse.
Nogle numre er
udgået, men i alt fremsendes
ca. 20 numre med masser af godt læsestof.
Skriv til kasserer Vagn Juhl Jensen,
adm@sba-dk.dk
Lørdag d. 17. april 2004 på Dansk Bibel-Institut, Kbh., kl. 19.00 - 22.00
Kaffe
Joashtavlen – hvad blev der egentlig
af den?
ved lektor Carsten Vang, Århus
Den såkaldte "Joashtavle", som beskriver
en reparation af Salomos tempel, skabte
voldsom furore, da den blev offentliggjort
sidste år. Siden har mange dømt den
"ude", og der er blevet stille om den.
Nyt fra SBA
Alle er hjertelig velkomne!
Gratis adgang på Dansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1 B, 1360 København K.
15

Redaktørens
square
Var der et romersk bad i Nazaret?
En butiksejer i Nazaret gjorde for et par år siden et overraskende fund i sin kælder. Under en udvidelse af forretningen
gravede han sig ned til, hvad der tydeligvis var rester fra antikken. Efter en række indledende undersøgelser
står det klart, at der er tale om et typisk romersk bad.
Selvom der på ingen måde er tale om noget udsædvanligt, har dette fund alligevel trukket overskrifter i internationale
aviser. Hvorfor? Fordi det kan have noget med Jesus at gøre! Var der et romersk bad i Nazaret, da Jesus
var barn? Skulle nærmere undersøgelser sandsynliggøre en datering til Jesu tid, vil det faktisk ændre vores syn på
Nazaret. Hidtidige udgravninger tegner et billede af Nazaret som en lille ubetydelig landsby. Et romersk bad vil
ændre dette billede radikalt, skabe en forbindelse til den nærved liggende storby Sepforis og give en fornemmelse
af påvirkning fra den store romerske verden.
Men arkæologi som historisk bevisførelse er ikke nogen ligefrem sag. På trods af mange års ihærdig indsats er
det stadig væk kun en meget lille del af de antikke efterladenskaber, der er udgravet. Dertil kommer, at det, der så
er bragt frem, er vanskeligt at datere præcist. Fx er den typiske fejlmargin på en kulstof-14 datering af organisk materiale
fra denne periode ca. 100 år. Og netop i Galilæa har det stor betydning, da der efter år 135 e.Kr. kom langt
flere romere til Galilæa efter en jødisk opstand. Badet kan altså vel tænkes først at stamme fra denne periode.
Det er det, der på én gang gør arkæologien spændende og vanskelig. I TEL ønsker vi at give velargumenterede
og afbalancerede fremstillinger, der tager hensyn til både arkæologiens muligheder og begrænsninger. Dens mulighed
er konstante overraskelser: vi ved ikke, hvad næste uges nyhed er. Dens begrænsning er, at den fx har svært ved
med sikkerhed at fortælle os, om det var Jesus selv eller hans tip-tip-tip-tip-tip nevø, der tog bad i det uden tvivl dejlige
romerske bad i Nazaret!
Morten Hørning Jensen (ansv. red.)
TEL
– ET SPADESTIK DYBERE
I BIBELENS VERDEN
Bliv medlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi og læs hvert kvartal
nyt om arkæologiske fund og historiske kilder, der belyser, forklarer
og underbygger Bibelens beretninger.
Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) udgiver hvert kvartal medlemstidsskriftet TEL. Bladet har sit navn fra betegnelsen
på de mellemøstlige ruinhøje (en "tel"), der rummer rester af gamle byer. Gennem TEL ønsker SBA at give sine danske
og skandinaviske læsere:
• Kendskab til de nyeste arkæologiske fund
med betydning for vores forståelse af Bibelen
og dens samtid.
• Dybdeborende artikler skrevet af internationalt
førende forskere i et ligefremt og forståeligt
sprog.
• Historisk og arkæologisk "sidelys" ind over
konkrete bibeltekster. TEL rummer hver gang
en "bibellæser-artikel", der på spændende vis
anvender arkæologisk materiale til at belyse
og uddybe forståelsen af passager i Bibelen.
• Anmeldelser af relevante bøger og elektronisk
undervisningsmateriale inden for bibelsk
arkæologi og historie.
Særligt indmeldelsestilbud:
Bliv medlem af SBA og få indeværende
års blade af TEL samt den fantastisk
flotte og læservenlige bog ”Dagligt
liv på Jesu tid” af Miriam Feinberg-
Vamosh til en samlet pris af kr. 210
(kr. 160 for unge under 26).
Normalpris er hhv. for abonnement
kr. 145 (kr. 95 for unge under 26)
og kr. 98 for bogen.
NB: Gælder kun så længe bogen haves
på lager.
Medlemskab tegnes ved henvendelse til kasserer Vagn Juhl Jensen
på email: adm@sba-dk.dk eller telefon: 75 12 80 21.