Kofoeds Skole Århus
Kofoeds Skole Århus Kofoeds Skole Århus
elevblad Kofoeds Skole Aarhus | Nr. 6 | årgang 9 | november 2012
- Page 2 and 3: 2 Redaktion De aktuelle medlemmer a
- Page 4 and 5: 4 Leder elevblad / november Informa
- Page 6 and 7: 6 Kofoeds Skole på Sindets Dag Den
- Page 8 and 9: 8 Nyt / To bannere om skolen pryder
- Page 10 and 11: 10 Tekst af Jakob Søgård Layout a
- Page 12 and 13: 12 ANNONCE / FORSLAG Søges: FRIVIL
- Page 14 and 15: 14 FOTO HOLDET i efterårsferien Te
- Page 16 and 17: 16 TEKNISKE DATA / Produktnavn: Ska
- Page 18 and 19: 18 Tanker om… Klumme KLUMME Barbe
- Page 20 and 21: 20 En dåre fri Tekst og digt af: S
- Page 22 and 23: 22 Tekst af Wami C. Bulto Formålet
- Page 24 and 25: 24 De 27 dage Da hver dag i månede
- Page 26 and 27: 26 Kalenderens brug i dag I dag bru
- Page 28 and 29: 28 Slangerne har altid været de kr
- Page 30 and 31: 30 Hvidkålsuppe 8- personer Ca. 2
- Page 32 and 33: 32 Verden Går Under Verden Går Un
- Page 34 and 35: 34 ikke den mest sammenhængende el
- Page 36: LIVETS STORE SPØRGSMÅL HVIS DET F
elevblad<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> Aarhus | Nr. 6 | årgang 9 | november 2012
2<br />
Redaktion<br />
De aktuelle medlemmer af elevbladets redaktion:<br />
Michael Alber<br />
Forstander og<br />
ansvarshavende<br />
redaktør<br />
Jakob Søgaard<br />
Redaktion, foto<br />
og journalistik<br />
Birthe Nielsen<br />
Køkkenside<br />
og redaktion<br />
Christine Werling<br />
Redaktion og<br />
journalistik<br />
Er det dig?<br />
Meld dig til elevbladet!<br />
Elevbladets målsætning<br />
- At videreudvikle redaktionsmedlemmernes<br />
faglige og sociale færdigheder<br />
i rammerne<br />
for et internt skoleblad.<br />
Jens Ole Jensen<br />
EDB underviser<br />
og tovholder<br />
på Elevbladet<br />
Sophie Pødenphandt<br />
Redaktion og<br />
journalistik<br />
Wami C. Bulto<br />
Redaktion og<br />
journalistik<br />
Jeanette Andersen<br />
Redaktion og<br />
journalistik<br />
- At være et medie i<br />
tekst og billeder for alle<br />
skolens elever som en<br />
mulighed for at give<br />
udtryk for personlige<br />
oplevelser, meninger<br />
og erfaringer.<br />
Michael Aaby<br />
Tegner, redaktion<br />
og journalistik<br />
Finn Hollænder<br />
Bagsideredaktør<br />
journalistisk og<br />
grafisk medarbejder<br />
Erik Hauschild<br />
Redaktion og<br />
journalistik<br />
- At informere om skolens<br />
faglige aktiviteter<br />
og skemalægning samt<br />
sociale aktiviteter uden<br />
for den generelle undervisning.<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> <strong>Århus</strong> | Toldbodgade 6, 1. og 2. sal, 8000 <strong>Århus</strong> C | Telefon: 86 12 27 02<br />
www.aarhus.kofoedsskole.dk | E-mail: ksaarhus@kofoedsskole.dk | Oplagstal på elevbladet: ca.150<br />
DEADLINE for indlevering af materiale til elevbladet: den 5. december 2012.<br />
Christel Orthmann<br />
Redaktion og<br />
journalistik
Indholdsfortegnelse<br />
Indhold<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> Aarhus | elevblad | årgang 9 | december 2012<br />
1.<br />
Forside / Streetart<br />
Foto af eleven Jesper<br />
Schandorff fra artiklen om<br />
fotohold i efterårsferien.<br />
6.<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
på Sindets Dag<br />
10.<br />
Sparekniven<br />
14-15.<br />
Fotoholdet<br />
18-19.<br />
Tanker om…<br />
Barbering<br />
27-29.<br />
Bidt af slanger<br />
4.<br />
Leder / Forstander<br />
7.<br />
Tak for donation<br />
12.<br />
Annonce / Forslag<br />
16.<br />
Robertos skammel<br />
20-21.<br />
En dåre fri<br />
30-31.<br />
Køkkensider<br />
5.<br />
Information /<br />
1. <strong>Kofoeds</strong> Bazar<br />
i Idébutikken<br />
2. Åbent Hus<br />
8-9.<br />
Nyt /<br />
To bannere om skolen<br />
13.<br />
En ”anden” forvandling<br />
17.<br />
Tanker om en klumme<br />
22-26.<br />
Kalenderen der ignorerer<br />
solen – Oromisk kalender<br />
32-36.<br />
Verden går under<br />
3
4<br />
Leder<br />
elevblad / november<br />
Information fra forstanderen<br />
Forstander Michael Alber<br />
S<br />
om følge af den besparelse <strong>Kofoeds</strong><br />
<strong>Skole</strong> er blevet pålagt fra den<br />
1. januar 2013, hvor vi hvert år de<br />
næste 4 år bliver reduceret med<br />
600.000.00 kr., har vi været nødt til at<br />
foretage nogle alvorlige ændringer.<br />
Vi har måttet afskedige Kirsten Lauesen<br />
og Dorte Rasmussen. Ligeledes stopper<br />
samarbejdet med vores IT underviser<br />
Jens Ole Jensen med udgangen af december.<br />
Derudover vil vi ændre og reducere<br />
nogle af vores undervisningshold. De nye<br />
hold og tilbud, håber vi ligger klar fra<br />
starten af december måned, så man kan<br />
tilmelde sig i rådgivningen.<br />
I forbindelse med afskedigelsen af Dorte<br />
Rasmussen og afviklingen af håndværkerafdelingen<br />
er vi nu i gang med en<br />
større renovering af lokalerne på 1 sal. Vi<br />
arbejder hen imod, at vi i lokalerne vil<br />
skabe en multiplatform, som både indeholder<br />
kreative, tværfaglige og vedligeholdelsesmæssige<br />
opgaver og produktioner.<br />
Vi vil bygge et værksted som skal<br />
samle og være en dynamo i forhold til<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s virksomhed.<br />
IT afdelingen vil også blive beskåret i<br />
reelle undervisningstimer og vi arbejder<br />
nu også mod en model, hvor vi skaber<br />
nye alternativer, som både er elevinddragende<br />
og som styrker arbejdet omkring<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s synlighed i de sociale<br />
medier.<br />
Sy-værkstedet vil også blive beskåret i<br />
reelle undervisningstimer. Her arbejder<br />
vi også på at skabe nye forløb, som også<br />
styrker det elevinvolverende og tværfaglige<br />
samarbejde i huset, her særligt i tæt<br />
sammenhæng med <strong>Kofoeds</strong> Bazar.<br />
Jeg håber, at vi kan komme styrket ud af<br />
denne vanskelige proces og jeg vil gerne<br />
appellere til alle om, at vi rykker tættere<br />
sammen og ser på de muligheder der<br />
ligger foran, således at vi kan udvikle og<br />
styrke <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> i Aarhus`s arbejde.<br />
Hvis der er spørgsmål i forhold til ovenstående,<br />
er du velkommen til at kontakte<br />
mig.
<strong>Kofoeds</strong> Bazar<br />
i Idébutikken<br />
I uge 49 (1. uge i dec.) har vi lånt Idébutikken<br />
i Frederiks Allé.<br />
Vi holder åbent den 4. 5. og 6. december,<br />
hvor vi gør reklame for skolen samt<br />
udstiller og sælger vores produkter fra<br />
<strong>Kofoeds</strong> Bazar.<br />
Flere elever har allerede sagt ja til at<br />
være med og alle er velkomne.<br />
Har du lyst til at høre nærmere i forhold<br />
til udsmykning af butikken eller være en<br />
del af salgsteamet, så kontakt Tina i<br />
Rådgivningen.<br />
Åbent Hus<br />
12. december 2012<br />
Kl.11.00-16.00<br />
Information fra skolen<br />
Åbent Hus<br />
Så er det igen blevet tid til at afholde<br />
Åbent Hus arrangement på <strong>Kofoeds</strong><br />
<strong>Skole</strong>.<br />
Onsdag den 12. december. kl. 11.00 -<br />
16.00 åbner vi dørene for alle, som har<br />
lyst til at komme forbi og se og høre om<br />
skolen.<br />
Peter Hjorth er tovholder i forhold til<br />
planlægning af dagen. Alle er velkomne<br />
med forslag og gode ideer til dagens<br />
program.<br />
5
6<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
på Sindets Dag<br />
Den 10. oktober i Viby Centret på Sindets<br />
Dag repræsenterede eleven Sophie,<br />
praktikanten Alma og socialrådgiver<br />
Tina <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> med en stand<br />
med brochurer og elevarbejder.<br />
Åbningstale af Hans Halvorsen, rådmand<br />
for Sociale Forhold og Beskæftigelse i<br />
Aarhus Kommune. Derefter gav X-Factor<br />
stjernen, Morten Benjamin koncert.<br />
Arrangør: SIND Aarhus, DE9, Aarhus<br />
Kommune, PsykInfo Midt, Bedre Psykiatri,<br />
Gallo aktiviteterne, Café Parasollen,<br />
Muhabet Aarhus og En Af Os<br />
Landsforeningen Sind arbejder for større<br />
forståelse og tolerance for mennesker<br />
med psykiske problemer og sygdomme<br />
samt deres pårørende.<br />
Sindets Dag<br />
Sophie, Alma og Tina.<br />
EN AF OS - Væk med tavshed, tvivl og tabu<br />
om psykisk sygdom!
Tak for donation<br />
<strong>Skole</strong>n<br />
takker Garngården for<br />
deres donation af tråd og velcrobånd<br />
til Syværkstedet.<br />
Med venlig hilsen fra<br />
personale og elever.<br />
B. Struve Garngården A/S<br />
Egå Møllevej 15-17, 8250 Egå<br />
7<br />
sytråd<br />
MEIDA vat<br />
vævede indlægsstoffer<br />
vlies til alle formål<br />
metervarer<br />
forstof<br />
knaphalsmaskiner<br />
Ascolit gummitråd<br />
burrebånd<br />
sakse<br />
linealer<br />
kravefilt<br />
mellemfor og vat<br />
broderitråd<br />
broderiartikler<br />
vandopløselig film<br />
limspray<br />
skumstof til relief<br />
rivevlies<br />
refleks<br />
rulleskærer<br />
silikoneolie<br />
De donerede garnruller. Foto & layout af Finn Hollænder
8<br />
Nyt /<br />
To bannere om skolen<br />
pryder gangene på 2. sal.<br />
Det ene banner er med fotografier<br />
og udsagn af forskellige<br />
af skolens elever.<br />
Udsagnene lyder:<br />
”Jeg har det godt, når jeg står<br />
op om morgenen og ved, hvad<br />
jeg skal.”<br />
”Det er knaldhamrende godt<br />
at komme et sted hen, hvor<br />
man … jamen, hvor man får<br />
lov.”<br />
”Man kan ikke gå rundt på<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> og få lov at<br />
blive ved med at have ondt af<br />
sig selv.”<br />
Elevportrætterne afsluttes<br />
med hjemmesideadressen:<br />
www.kofoedsskole.dk<br />
Til allersidst ender dette første<br />
banner med skolens logo.<br />
Det andet banner beskriver<br />
skolens socialpædagogiske<br />
metode i en opstilling med<br />
fem hovedpunkter under<br />
overskriften: Hjælp til selvhjælp.<br />
(Tekst og foto på følgende<br />
side.)<br />
<strong>Skole</strong>ns socialpædagogiske metode
Hjælp til selvhjælp<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s socialpædagogiske<br />
metoder bygger alle på ideen om<br />
hjælp til selvhjælp. Vi skal have eleven<br />
med, ellers bliver arbejdet ligegyldigt<br />
og formynderisk. Vores medarbejdere<br />
er hele tiden til stede i den enkelte<br />
elevs progression.<br />
Vores pædagogik hviler på fem søjler:<br />
Motivation:<br />
Medarbejderen søger efter kendskab<br />
til den enkelte elevs forudsætninger,<br />
færdigheder, interesser og muligheder,<br />
for at finde frem til motivationen indeni.<br />
Social læring:<br />
Eleverne skal indgå i en struktureret<br />
hverdag, hvilket de ofte er uvante<br />
med. Derfor hjælper vi dem fra start til<br />
slut med alt fra handleplaner til stabile<br />
mødeevner og deltagelse i fællesskabet.<br />
Involvering:<br />
Vi arbejder pædagogisk mellem yderpolerne<br />
omsorg og læring. Medarbejderen<br />
involver sig i elevens tilegnelser<br />
af sociale og kundskabsmæssige kompetencer.<br />
De tre S’er:<br />
Selvtillid, selvværd og selvansvarlighed.<br />
Vi arbejder ud fra principper om gensidig<br />
respekt, fremadsynethed, anerkendelse<br />
og ros.<br />
Rollemodellen:<br />
Medarbejderne viser vejen med gode<br />
rutiner og kommunikation.<br />
<strong>Skole</strong>ns socialpædagogiske metode<br />
9
10<br />
Tekst af Jakob Søgård<br />
Layout af Finn Hollænder<br />
Advarsel! Læsevejledning! Denne tekst<br />
skal ses som en undren og læses med et<br />
glimt i øjet. Et citat fra Piet Hein vil være<br />
på sin plads: „Den der kun tager sjov for<br />
sjov og alvor kun alvorligt, han har faktisk<br />
fattet begge dele lige dårligt!“<br />
Ak ja, så kom <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> under sparekniven<br />
igen. Aarhus Byråd har besluttet<br />
at Koefods <strong>Skole</strong> tilsyneladende er<br />
for rige…<br />
Sparekniven<br />
Sparekniven<br />
Robert Storm Petersen<br />
Ak ja, hvem der dog havde haft nogle<br />
ihærdige og helst ulønnede lobbyister<br />
ved hånden, der kunne liste rundt på de<br />
bonede gulve i Aarhus Rådhus og med<br />
alle lovlige midler påvirke vore lokalpolitikere.<br />
Nå ja, 600 000 kr. er jo ingen herregård,<br />
en to værelses lejlighed løber nemt op<br />
på over en million, men 600 000 kr. føles<br />
hårdere, når der i forvejen ikke er mange<br />
penge at lege med. 600 000 kr. ville ikke<br />
føles så hårdt, hvis budgettet var på 600<br />
millioner kroner.
Men spares skal der, og som sædvanligt<br />
falder politikernes øjne på de svageste i<br />
samfundet, en sikker kilde til besparelse<br />
- for dér risikerer politikerne ikke at<br />
miste så mange stemmer - og vi ved jo<br />
alle, at ”stemmer” altid fylder i en politikers<br />
inderste hjerte.<br />
Det kunne jo godt tænkes, at da mødet<br />
blev holdt og der skulle findes ud af,<br />
hvor der skulle spares, var Koefods <strong>Skole</strong><br />
et nemt offer, for hvor mange af politikerne<br />
aner, hvad Koefods <strong>Skole</strong> er og<br />
hvad skolen egentlig laver? Man siger, at<br />
man ikke kan klippe håret af en skaldet,<br />
men det har Aarhus Byråd så eftertrykkeligt<br />
modbevist.<br />
Man kunne have en etisk debat om, hvor<br />
der kan skæres og ikke skæres. Nær ved<br />
Koefods <strong>Skole</strong> er et prestigebyggeri i<br />
gang, mediehus og bibliotek, alle sejl er<br />
sat og der bliver ikke sparet på noget.<br />
Det er ikke en kritik af prestigeprojekter,<br />
men min tanke kan uvilkårligt falde på<br />
Indien, der sender raketter til månen og<br />
bruger milliarder af dollars på det, mens<br />
en stor del af befolkningen sulter. Hvis<br />
riget fattes penge, var det så ikke en ide<br />
først at udskyde projekter man ikke har<br />
råd til? Jeg ved ikke, hvad det koster<br />
borgerne i Aarhus - det byggeri, men<br />
mon ikke det er mere end 600 000.<br />
Hvad Koefods <strong>Skole</strong> kan behøve er en<br />
hardcore lobbyist, der kan presse, lokke,<br />
argumentere for vores kære byråd.<br />
Theodore Roosevelt er citeret for disse<br />
ord: ”When you`ve got them by the<br />
balls, their hearts and minds will follow.”<br />
Spørgsmålet er, hvordan man opnår det?<br />
Sparekniven<br />
11<br />
En vej kunne være at brande Koefods<br />
<strong>Skole</strong> mere effektivt, både offentligt og<br />
blandt politikere. Måske ville det være<br />
svære at skære, hvis Koefods <strong>Skole</strong> fyldte<br />
mere i det lokale medieflow. En ting<br />
er sikkert, politikere gør helst ikke noget,<br />
de med sikkerhed ved, ville koste stemmer<br />
blandt deres vælgere.<br />
Man kunne også forestille sig demonstrationer<br />
og happenings rundt omkring i<br />
byen, det er set før med varierende held<br />
og selv om det så ikke lykkedes denne<br />
gang, så ved politikerne, at det vil medføre<br />
en del opstandelse og ballade, at<br />
skære i Koefods <strong>Skole</strong>. Måske kan det<br />
være medvirkende til, at de kære politikere<br />
tænker sig om en ekstra gang, inden<br />
de skærer i tilskud til Koefods <strong>Skole</strong>,<br />
især når det drejer sig om så små beløb,<br />
som 600 000 kr. må være i det samlede<br />
kommunale budget.<br />
Første skridt kunne være at få fat på en<br />
af disse mystiske lobbyister. Én der ville<br />
se skolen som sit hjerteblod, men hvordan<br />
en sådan annonce ville se ud er ikke<br />
sådan lige til at sige. Man kunne lade<br />
skolens dygtige elever og personale<br />
komme med hver deres bud.<br />
All right, den halve million er røget, men<br />
redaktionen - på skolens anerkendte og i<br />
vide kredse elskede elevblad - er på<br />
sagen.<br />
(Redaktionen tager ikke ansvar for eventuelle<br />
udokumenterede påstande, og<br />
eventuelle halve sandheder.)
12<br />
ANNONCE / FORSLAG<br />
Søges:<br />
FRIVILLIG<br />
FUNDRAISER<br />
OG LOBBYIST<br />
til <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> Aarhus<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong><br />
Toldbodgade 6, 8ooo Aarhus C<br />
www.aarhus.kofoedsskole.dk<br />
Tlf. 86 12 27 02<br />
Sparekniven<br />
<strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s socialpædagogiske metode, der bygger på<br />
ideen om hjælp til selvhjælp til socialt og økonomiske udsatte,<br />
må vi nu vende mod skolen selv, idet den har brug for<br />
hjælp til at opretholde sit økonomiske grundlag.<br />
Hjælp os derfor med at informere offentligheden om skolens<br />
behov for:<br />
Donationer<br />
Sponsorer<br />
Frivillige
Snapshot<br />
En ”anden” forvandling<br />
Skrumpehoved i anden eller tredje potens<br />
SFoto af Jens Ole Jensen. Tekst og layout af Finn Hollænder.<br />
ynsforstyrrelse? Selvsving? Selvportræt? Selvbedrag?<br />
Selvanden (efter tysk selbander) han kom selvanden (egl. ’så han selv<br />
var en anden’) ͻ: ifølge med én til (på samme måde selvtredje, -fjerde<br />
osv.). – Fra Nudansk Ordbog, 11. udgave, 1982.<br />
Eller syn for sagen: Identitetsafsøgning. Selvforståelse. Selvudvikling.<br />
Selvbekræftelse og omverdensbekræftelse. Få sin selvagtelse tilbage.<br />
Selvforvandling: Hen ad vejen, at blive til sig selv…<br />
13
14<br />
FOTO<br />
HOLDET<br />
i efterårsferien<br />
Tekst af Jakob Søgaard<br />
Fotos af Jesper Schandorff<br />
S<br />
å blev det endelig efterårsferie og<br />
for nogle af os stod den i fotografiets<br />
navn. Holdet endte med at<br />
blive et rent herrehold. Guderne var<br />
med os mandag morgen, da vi mødtes<br />
for at planlægge vores foto tur i Aarhus.<br />
Solen badede byen med sit skarpe lys<br />
afbrudt af cumulus-skyer i ny og næ.<br />
Holdet bestod af Wami, Nils, Peter, Jesper<br />
og undertegnede. De fleste af os<br />
besluttede at gå langs havnen og snakke<br />
om billeder samt fotografere. Jesper<br />
havde sit eget projekt med at fotografere<br />
graffiti, så han kørte ud på egen hånd.<br />
Det var bitterlig koldt, men vi lod os ikke<br />
kyse af det. De fleste af os brugte vore<br />
mobiler som kamera og selv om det<br />
Ekstratilbud i efterårsferien<br />
giver nogle begrænsninger, kan man<br />
efterhånden få en ganske rimelig kvalitet.<br />
Peter arbejder på sit eget havfrueprojekt<br />
(The Unfinished Mermaid Project)<br />
og havde brugt vores altan til en<br />
opstilling og affotografering af sin havfrue.<br />
Resten af ugen i efterårsferien gik med<br />
billedbehandling, afbrudt af minigolf og<br />
andre sjove arrangementer. Der var ting,<br />
vi ikke nåede og vi kunne have brugt lidt<br />
mere tid, men det kan der jo blive rettet<br />
op på til næste gang.<br />
Billederne (inklusive forsidefoto) er taget<br />
af Jesper Schandorff og er eksempler på<br />
nogle af de spændende graffiti-fotos,<br />
han har haft blik for i Aarhus samt et<br />
surt opstød fra nogle boligejere.
Ekstratilbud i efterårsferien<br />
15
16<br />
TEKNISKE DATA /<br />
Produktnavn: Skammel<br />
Skammel/form: Rektangulære trin.<br />
Skammel/mål: Bredde: 40 cm., højden<br />
40 cm., Dybden 48 cm.<br />
Definitioner: Dette produkt er lavet i<br />
symmetrisk former. Håndtaget i toppen<br />
er ergonomisk; det bevirker at skammelen<br />
let kan flyttes fra rum til rum uden<br />
besvær.<br />
Vægten: Vægten er ca. 3kg.<br />
Højden: 1. trin: 22,5 cm. , 2. trin: 40cm.<br />
Materialer: Det er brugt massivt træ,<br />
finerliste samt sort/hvid interiørmaling.<br />
Vægt: Skammelen kan tåle maksimum:<br />
200 kg.<br />
Robertos skammel<br />
Robertos skammel<br />
Tekst af Roberto Sanchez Gonzalez. Fotos af Jakob Søgaard. Layout af Finn Hollænder<br />
Siderne har sorte zigzagdekorationer er<br />
efter en fin ide fra procesmedarbejder<br />
Kenneth.<br />
Made in <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>, Aarhus City.<br />
Ophavsmand: Roberto Sanchez Gonzalez<br />
(”Speedy Gonzalez”)<br />
Aarhus XXVIII. IX. MMXII<br />
PS. Jeg takker hermed undervisere Dorte<br />
og Kenneth fra træværkstedet.
TANKER OM EN KLUMME<br />
Tekst og layout af Finn Hollænder<br />
På et af elevbladets redaktionsmøder fik<br />
Jakob den ide, at vi skulle have en<br />
klumme i bladet. Det blev til en længere<br />
og lidenskabelig diskussion om, hvad en<br />
klumme egentlig var for en størrelse.<br />
Vor tovholder Jens Ole havde derfor<br />
noget faglitteratur med til bladets næste<br />
møde. Han præsenterede bl.a. følgende<br />
bog af Maj Brit Lillelund Have: ”Klummer<br />
og blogs – at turde vælte ud over autoværnet”.<br />
Herfra skal citeres en af bogens<br />
mere almene definitioner på en klumme:<br />
”Klummen kan kort defineres som: Den<br />
korte bekendelses- og erkendelsestekst,<br />
man finder på en fast plads i et journalistisk<br />
medie. Den har som udgangspunkt<br />
skribenten som subjekt og denne behandler<br />
refleksivt og gerne humoristiske emner,<br />
der ikke har nyhedsaktualiteten som præmis.<br />
I definitionen på klummegenren lægger jeg<br />
vægt på, at skribenten dels gør indrømmelser<br />
for egen regning og i løbet af teksten<br />
ofte bliver en lille smule klogere på<br />
sine holdninger til emnet. Dette går videre<br />
i det refleksive og her tilføjet det humoristiske,<br />
der også er et essentielt element for<br />
klummen. Ikke det store latterbrøl, men<br />
nærmere humoren som port til at kunne<br />
fordøje emnet. Endelig har jeg tilføjet, at<br />
klummen ikke er bundet op på at skulle<br />
skrives ud fra en aktuel begivenhed: Det er<br />
skribenten, der suverænt bestemmer<br />
hvilket emne, der skal skrives om.”<br />
Tanker om en klumme<br />
LÆS JAKOBS KLUMME:<br />
»Tanker om barbering«<br />
ANDETSTEDS I ELEVBLADET.<br />
Vi bringer her en opsummerende liste<br />
som er et resultat af Jens Oles egen<br />
læsning af faglitteraturen:<br />
STIKORD OM EN KLUMME:<br />
17<br />
Bekendelse og erkendelse.<br />
Skribenten i centrum, jeg - ikke man.<br />
Udstiller sig selv - Indrømmelser for<br />
egen regning.<br />
Teksten er refleksiv.<br />
Humoristisk på den stille måde.<br />
Emnet er ikke nødvendigvis dagsaktuelt,<br />
da formålet er forholdet mellem<br />
skribent og læser.<br />
Emnet fremstilles subjektivt, personligt,<br />
men ikke privat.<br />
Skarpkantet, skævt, provokerende,<br />
sjovt<br />
Emnet skal have en grad af almen<br />
interesse i forhold til målgruppen.<br />
Abstaktionsstige, fra detaljen til det<br />
almene og tilbage igen eller omvendt.<br />
Som kendetegn for en kommende klumme<br />
er det tanken at bruge et foto af den<br />
aktuelle skribent sammen med skulpturen:<br />
Tænkeren af Auguste Rodin. Alle på<br />
skolen er velkomne til at bidrage med at<br />
benytte klummen i elevbladet og er<br />
hermed opfodret hertil.
18<br />
Tanker om…<br />
Klumme<br />
KLUMME<br />
Barbering<br />
Skribent: Jakob Søgaard<br />
Layout og foto: Finn Hollænder<br />
K<br />
ender I det ikke, kære brødre<br />
og de ulyksalige søstre, der<br />
også er belemret med hårvækst<br />
i ansigtet? Mandag<br />
morgen - jeg tumler ud af<br />
sengen til lyden af vækkeurets<br />
dommedagsbasuner.
Efter at have famlet mig vej til badeværelset,<br />
møder jeg et par rødrandede<br />
sprækker i spejlet stirrende på mig. Håret<br />
stritter, som havde man taget karbad<br />
med sin hårtørrer tændt.<br />
Weekendgamle skægstubbe skriger på<br />
en barbering og jeg kan ikke ignorere<br />
dem længere. De skal fjernes! Der er<br />
ingen vej uden om, mine øjne fejer over<br />
hylden med toiletartikler og falder på en<br />
dåse med komprimeret barberskum, der<br />
selvfølgelig er tom.<br />
Efter at famlende hænder desperat har<br />
undersøgt mit forråd af toiletartikler,<br />
prøver jeg mig frem med håndsæbe. Ikke<br />
en god ide! Den halvsløve kniv gør mere<br />
skade end gavn, gode råd er dyre og<br />
tankerne falder på den gamle Phillips<br />
barbermaskine, der har ligget et par år<br />
bagerst i skabet henslængt, som var det<br />
sidste års æggekoger eller bagemaskine.<br />
Min gamle barbermaskine mere flår<br />
hårene af end skærer dem. Denne ubehagelige<br />
omgang får mig til at forbande<br />
min glemsomhed ”Hvorfor f… kunne jeg<br />
ikke bare have husket at købe barberskum?”<br />
Mine fortrædeligheder er bestemt ikke<br />
nye, Julius Cæsar fik sit skæg plukket og<br />
ifølge historier derfra bestemt ikke have<br />
været smertefrit. Alexander den Store<br />
indførte barbering blandt sine krigere,<br />
for at fjenden ikke skulle få fat på deres<br />
skæg under nærkamp.<br />
Joeh, den nybarberede hage er bestemt<br />
ikke af ny oprindelse og når store mænd<br />
som Alexander den Store, Cæsar og<br />
Klumme<br />
19<br />
Napoleon sværgede til den rene kind,<br />
hvorfor så ikke mig?<br />
Barbering kan ligefrem blive politisk. For<br />
eksempel indførte Peter den Store i<br />
Rusland skat på skæg, der blev opkrævet<br />
af de skæggede hoveder, når de skulle<br />
igennem byportene - vist nok for at modernisere<br />
Rusland og bringe det nærmere<br />
Europa.<br />
Tilbage mandag morgen tumler jeg med<br />
sviende kinder af sted. Mon ikke Cæsar<br />
havde en del svien og kløen efter sådan<br />
en gang skægplukning, da han stod med<br />
sin hær ved bredden af floden Rubicon<br />
og sagde de berømte ord: ”JACTA EST<br />
ALEA” (Terningerne er kastet).<br />
Nok er jeg ikke Cæsar, dog siger jeg eder:<br />
Kære brødre! Der er en vej ud af barberingens<br />
åg! Lad skægget stå!<br />
PS. Til de af jer med penge på kistebunden<br />
kan I vælge at blive barberet af en af<br />
de to professionelle barbere, der opererer<br />
i Aarhus.
20<br />
En dåre fri<br />
Tekst og digt af: Sophie Pødenphandt<br />
”En dåre fri” af Beate Grimsrud.<br />
483 sider. Gyldendals forlag.<br />
R<br />
omanen handler om en niogtrediveårig<br />
kvinde, Eli, der har<br />
et kreativt sind. Hun er kunstner,<br />
forfatter og laver film. Eli hører<br />
stemmer, er psykotisk og ryger ind og<br />
ud af psykiatrisk afdeling. Hun er født<br />
og opvokset i Norge med begge sine<br />
Boganmeldelse<br />
forældre og mange søskende. Hun holder<br />
meget af sin familie, hun ønsker ikke, de<br />
skal vide, at hun har det svært. Familien<br />
har ikke tradition for at snakke om sine<br />
problemer, moren siger altid, hvor søde<br />
hendes børn er, og hvor godt de opfører<br />
sig. Det billede vil Eli ikke have forvrænget<br />
og hun ønsker ikke at bebyrde sin<br />
mor, med sine problemer. Eli mener hun<br />
er androgyn, både kvinde og mand. Eli er<br />
både et pige- og drengenavn og betyder<br />
min Gud på hebraisk. Det nævner Eli en<br />
del gange og det kan virke som om hun<br />
føler, at betydningen er for meget at leve<br />
op til. Stemmerne kommer på forskellige<br />
tidspunkter i hendes liv, hvor hun har det<br />
svært og har brug for dem. Stemmerne<br />
rummer forskellige personligheder. Eksempelvis<br />
er Espen den lille og bange,<br />
ham, der græder og kommer frem ved<br />
lyden af vand. Erik den voldsomme, som<br />
råber, er frembrusende og forsøger at<br />
fremkalde den modige Eli. De er alle<br />
drenge og i perioder overtager de hendes<br />
identitet. Drengestemmerne er med til at<br />
forstærke Elis androgyne opfattelse af sig<br />
selv.<br />
Beate Grimsrud søger at give et realistisk<br />
billede af et menneske med en psykisk<br />
lidelse. Hvordan det kan påvirke et liv og<br />
til tider overtage det. Elis kreative sind er<br />
hendes levebrød, men det er også en<br />
hindring for hende. Hun kommer af og til,<br />
til at være for meget i sit hoved og det<br />
medfører, at hun ikke kan skelne mellem<br />
illusion og virkelighed. Hun kan ikke sætte<br />
sig i karakter over for stemmerne, de<br />
tvinger hende til at lave bevægelser med<br />
armene og af og til opfordrer de hende til
selvmord. Eli er bange for spontant at<br />
kaste sig ud af vinduet i sin lejlighed.<br />
Hun vil livet, men lever med frygten<br />
for at miste kontrollen.<br />
Eli har mange venner, der støtter<br />
hende gennem hele romanen. De er i<br />
stand til at se personen bag hendes<br />
psykose; se den rigtige Eli. Fordomme<br />
møder hun ikke direkte, men de ligger<br />
mellem linjerne gennem hendes<br />
barndom, ved at sindet og følelser<br />
ikke er noget de snakker om. Eli har<br />
hang til alkohol og stoffer. Det begynder<br />
allerede i de unge teenageår. Det<br />
bliver ikke håndteret af de voksne, der<br />
opdager det, men blot rynket på næsen<br />
bag hendes ryg.<br />
Elis succesfulde karriere er en stor<br />
kontrast til hendes følelsesmæssige<br />
kaotiske liv. Ved første øjekast virkede<br />
det noget forskønnende. Det virkede<br />
for usandsynligt, at et ustabilt menneske<br />
kunne formå at få hverdagen til at<br />
fungere længe nok, til det så succesrige<br />
udfald kunne finde sted. Ved andet<br />
øjekast gav det mere mening. Efter<br />
min opfattelse er den største forglemmelse,<br />
at der er et menneske bag<br />
sygdommen. Det kan være svært ikke<br />
at lade sygdommen definere én, for<br />
slet ikke at tale om at styre én. Beate<br />
Grimsruds tanke bag at lave denne<br />
kontrast kan være at fastslå, at det er<br />
tale om en person med nogle udfordringer,<br />
men at det er muligt at komme<br />
disse udfordringer til livs. Jeg vil<br />
dertil påstå, at mennesker med en<br />
psykisk lidelse har tendens til at være<br />
mere kreative end mennesker uden<br />
Boganmeldelse<br />
21<br />
psykisk lidelse. Og at Eli får afløb for<br />
mange af sine tanker ved at skrive.<br />
Romanen er meget lang og kunne snildt<br />
være 100 sider kortere. Jeg fik følelsen af<br />
at forfatteren kørte rundt i samme spor<br />
uden rigtig at komme med brugbare<br />
pointer for læseren. Min tanke er, at<br />
Grimsruds mening bag gentagelserne er<br />
at understrege, hvor kompleks en psykisk<br />
lidelse er og hvor hård en kamp det kan<br />
være at leve med den.<br />
Der er ingen tvivl om at Beate Grimsrud<br />
tager sig skønlitterære friheder, alligevel<br />
tegner hun et spændende billede af en<br />
kvindes kamp tilbage til livet.<br />
en Dåres tankespind<br />
en Dåre fri<br />
en Dåre forbli´<br />
en Dåre på frelsens vej<br />
en Dåre forkert eller ej<br />
en Dåres tungsind<br />
er som edderkoppens spind<br />
en Dåres smerte sidder dybt i mit hjerte<br />
en Dåres liv<br />
gemmer sig blandt søens siv<br />
en Dåres hjerne spinder<br />
en Dåres hjerte vinder<br />
livet af en Dåre<br />
er her fyldt med tårer<br />
men på livets lange vej<br />
er Dåren altid sej<br />
en Dåre er standhaftig<br />
en Dåres styrke kraftig.
22<br />
Tekst af Wami C. Bulto<br />
Formålet med denne korte beskrivelse<br />
er, at præsentere læserne for den oromiske<br />
kalender.<br />
Ligesom kulturen og sproget, adskiller<br />
også den oromisk kalender sig fra den<br />
etiopiske kalender.<br />
Jeg vil gerne fortælle om den unikke<br />
kalender, Dhaha (Dhaha betyder oromisk<br />
kalender) for at gøre den synlig for<br />
andre som ikke kender til den.<br />
Kalenderens betydning i Oromo<br />
Ligesom i alle andre kulturer, er tiden og<br />
kalenderen også et meget vigtigt begreb<br />
i oromoernes liv og i oromoernes Gadaa<br />
system. (Gadaa=samfundslov)<br />
Individets liv, stammens ritualer og<br />
ceremonier, samt politiske og økonomiske<br />
aktiviteter er planlagt nogenlunde<br />
præcist.<br />
Derfor har oromoerne en kalender der<br />
kan holde styr på tiden og disse begivenheder.<br />
Kalenderen bruges også til at<br />
lave vejrudsigter og forudsige begivenheder.<br />
Kalenderens historie<br />
For et par år siden blev der fundet en<br />
søjle i det nordvestlige Kenya af Lynch og<br />
Robbins. De har en teori om at fundet<br />
repræsenterer det sted hvor Oromo<br />
kalendersystemet er blevet udviklet.<br />
Oromisk kalender<br />
Kalenderen der ignorerer solen<br />
Oromisk kalender<br />
Ifølge disse forskere, er det de første<br />
arkæo-astronomiske beviser i Afrika,<br />
man har fundet syd for Sahara. Doyle har<br />
foreslået at den omtrentlige dato for<br />
oprindelsen er 300 år f.Kr.<br />
Ifølge Asmarom Legesse er "Den oromiske<br />
kalender en stor og unik opfindelse,<br />
og den er kun blevet registreret i<br />
meget få kulturer i menneskehedens<br />
historie." De eneste andre kendte kulturer<br />
med denne type af tidtagning er<br />
kineserne, mayaerne og hinduerne.<br />
Asmarom Legesse har udtalt at Oromoerne<br />
er usædvanlige ved, at de lader<br />
til at være de eneste mennesker med en<br />
rimelig præcis kalender, der ignorerer<br />
solen.<br />
Kalenderens opbygning<br />
Den oromiske kalender er baseret på<br />
astronomiske observationer af månen<br />
sammen med syv eller otte specifikke<br />
stjerner og stjerne grupper (Legesse,<br />
1973 og Bassi, 1988) kaldet Urji Dhaha<br />
(ledestjerner). Ifølge dette kalendersystem,<br />
er der cirka 30 dage i en måned og<br />
12 måneder i et år. Den første dag i en<br />
måned er den dag, månen ses efter<br />
nymåne. En dag (24 timer) starter og<br />
slutter ved solopgang.
Dag 0<br />
Dag 27<br />
I en oromisk kalender har hver dag i<br />
måneden, og hver måned i året sit eget<br />
navn. I stedet for de forventede 30 eller<br />
31 navne for dage i en måned, er der<br />
dog kun 27 navne. Årsagen til de 27<br />
navne stammer fra den måde månens<br />
størrelse ændrer sig gennem sin fase. Fra<br />
nymåne (hvor månen begynder med at<br />
være helt sort) tager det 15 dage for<br />
månen at vokse til fuldmåne. Herefter<br />
begynder månen at aftage i størrelse og<br />
ender med at forsvinde helt igen. Dette<br />
tager 12 dage. Dette forløb regnes for en<br />
cyklus, og varer altså 27 dage. Det er<br />
derfor den oromiske kalender kun har<br />
navne på 27 dage.<br />
Oromisk kalender<br />
Dag 22<br />
Dag 7<br />
Dag 15<br />
Figure 1: Illustration af månens rotation. Nymånen kommer op på dag 0 og der bliver fuldmåne på dag<br />
15. Fra dag 27 til den nye cyklus starter, kan der gå op til 2,5 til 3 dag, altså Dag 28-30, hvilket er også<br />
kendt som skuddage.<br />
23<br />
Fra månen forsvinder og til den kommer<br />
frem igen går der 2½ eller 3 dage. Disse<br />
2½ eller 3 dage kaldes for Caginoo, hvilket<br />
betyder skud-dage på oromisk.<br />
De 27 dage i måneden er arrangeret<br />
gennem de tolv måneder sådan at begyndelsen<br />
af hver måned bevæger sig<br />
fremad med 2½ eller 3 dage. Alle dagene<br />
tilsammen giver 360 dage på et år.
24<br />
De 27 dage<br />
Da hver dag i måneden har et navn, har<br />
oromoerne traditionelt ikke haft brug for<br />
navne på dagene i ugen. Måske er det på<br />
grund af dette, at der i forskellige dele af<br />
Oromia bruges forskellige navne for<br />
dagene i ugen.<br />
De 27 dages navne:<br />
1. Ruuda ykn Innikka<br />
15. Gardaaduma<br />
2. Sorsa 16. Sonsa<br />
3. Algaajima 17. Gidaada<br />
4. Arba 18. Rubruma<br />
5. Wala 19. Lumaasa<br />
6. Hariirii duraa 20. Basaa balloo<br />
7. Hariirii balloo 21. Bitaa duraa<br />
8. Magantii Jaarraa 22. Bitaa balloo<br />
9. Magantii biriitii 23. Adulaa duraa<br />
10. Basaa duraa 24. Adulaa balloo<br />
11. Salbaana duraa 25. Garba duraa<br />
12. Salbaana balloo 26. Garba balloo<br />
13. Salbaana dullacha<br />
14. Lumaasa duraa<br />
27. Garba dullacha<br />
Hver af de 27 dage (kaldet ayyaana) i<br />
måneden har særlige betydninger for<br />
Oromos ”tids-eksperter” kaldet ayyaantu.<br />
En Ayyaantu kan både være en kvinde<br />
og en mand.En Ayyaantu kan holde<br />
styr på dage, måneder og år og hvor i<br />
Gadaa perioden man befinder sig, ved at<br />
holde styr på den astronomiske tid<br />
Oromisk kalender<br />
Baseret på astronomi<br />
Ayyaantu’erne er eksperter i astronomi<br />
og supplerer deres hukommelse ved at<br />
undersøge den relative position af otte<br />
stjerner og stjerne grupper, (Bassi, 1988)<br />
og månen til at bestemme dagen<br />
(ayyaana) og måneden.<br />
En interessant observation er at, visualisering<br />
af den oromisk kalender har et<br />
cyklisk udtryk - ligesom så mange begivenheder<br />
i naturen er cyklisk.<br />
Kalendersystemts sammenhæng med<br />
de astronomiske observationer er<br />
beskrevet og visualiseret af professor<br />
Asfaw Beyene således:
Oromisk kalender<br />
25
26<br />
Kalenderens brug i dag<br />
I dag bruges kalenderen på samme måde<br />
som vestlige kalendere, hvor året starter<br />
med Januar og slutter med December.<br />
Oromisk kalender<br />
Den Etiopiske kalender<br />
Den Etiopiske kalender er fuldstændig<br />
anderledes fra andre kalendere i verden.<br />
Den bliver brugt i stor set hele landet,<br />
JI’OOTA = Måneder WAQTIILEE = Årstid<br />
Waxabajjii = Adoolessa = Hagayya =<br />
Ganna = Vinter<br />
Juni<br />
Juli<br />
August<br />
Fulbaana = Onkoloolessa = Sadaasa =<br />
Birraa = Forår<br />
September Oktober<br />
November<br />
Mudde = Amajjii = Guraandhala = Bona = Sommer<br />
December Januar<br />
Februar<br />
Bitootessa = Ebla =<br />
Caamsaa =<br />
Arfaasaa = Efterår<br />
Marts<br />
April<br />
Maj<br />
Table 2: Tabellen viser navne på måneder og årstider<br />
Som nævnt i tidligere afsnit findes der<br />
navne på 27 af månedens dage og Borana<br />
folket der bor i landsbyer i den<br />
sydlige del af Oromiya benytter de 27<br />
dages navne til dagligt. I Resten af den<br />
oromiske region benyttes i stedet navne<br />
på de 7 dage i ugen som ses nedenunder.<br />
Guyyoota torbanii = Ugens dage<br />
Dafinoo = Mandag<br />
Facaasaa = Tirsdag<br />
Roobii = Onsdag<br />
Kamisa = Torsdag<br />
Jimaata = Fredag<br />
Sanbata = Lørdag<br />
Dilbata = Søndag<br />
Tabel 3: Tabellen viser ugens dage<br />
og er den officielle kalender, men den<br />
oromiske region benytter den dag i dag<br />
sin egen kalender.<br />
Den etiopiske kalender er baseret på den<br />
koptiske kalender. Året har i alt 13 måneder:<br />
”12 måneder med 30 dage og én<br />
kort måned med 5 dage (6 dage i skudår)”.<br />
Den 11. september på den danske<br />
kalender (der svarer til 1.september i<br />
etiopisk kalender) er den første dag i det<br />
etiopiske år (12. september efter skudår).<br />
Etiopiens kalender opererer med et<br />
senere fødselstidspunkt for Jesus, så<br />
man er knapt 8 år "bagud" i forhold til<br />
den vestlige, gregorianske kalender.<br />
Således kan etiopierne fejre "Etiopisk<br />
Nytår 2005" på datoen, der i Danmark<br />
kendes som d. 11. september 2012.
Bidt af Slanger<br />
Bidt af Slanger<br />
Tekst, foto og layout af Christel Riis Orthmann<br />
At holde slanger i hjemmet, er lidt ligesom<br />
at have akvariefisk. Det er dyr som<br />
er fascinerende og flotte at se på, men<br />
ikke et dyr du kan tage ud og kæle med,<br />
som en kat.<br />
Jeg startede som 18 årig med at købe en<br />
rød kornsnog. En fin lille slange i røde og<br />
orange nuancer, som er meget nem at<br />
have med at gøre.<br />
27<br />
Da jeg havde haft den i et års tid og<br />
havde fået et kig indenfor i terrariehobbyen,<br />
blev jeg bidt af det. Og hurtigt var<br />
der ikke kun en kornsnog på værelset,<br />
men fire, og så tog det ellers bare til,<br />
også med andre terrariedyr.<br />
Senere blev det til mere krævende arter<br />
af slanger, som træboa og sandboa. I dag<br />
holder jeg kongeboa i en lys variant<br />
kaldet Hog Island.
28<br />
Slangerne har altid været de krybdyr der<br />
har fascineret mig mest, dog har jeg<br />
holdt mange andre former for krybdyr<br />
og padder.<br />
Det der fascinere mig ved slanger, er<br />
deres biologi og deres smukke udseende.<br />
Der findes slanger i alverdens smukke<br />
farver og mønstre.<br />
Mange mennesker er bange for slanger.<br />
Man mener, det skyldes deres manglende<br />
menneskelige ligheder, som mange<br />
andre dyr har, såsom øjenlåg, arme og<br />
ben. Ligeledes at disse dyr, ikke har hud,<br />
hår eller pels, men derimod skæl.<br />
Og så er der uvidenheden om slanger. Et<br />
spørgsmål jeg ofte er blevet stillet, når<br />
jeg har været på messer eller arrangementer<br />
med fremvisning af dyr, er: ”Er<br />
den giftig?”.<br />
Det er ikke lovligt at holde giftslanger i<br />
Danmark. Der blev lavet en lov i 1993,<br />
der forbød privat hold af giftslanger og<br />
de fire største kvælerslanger, dvs. alle<br />
slanger som er potentielt farlige for<br />
mennesker.<br />
Bidt af Slanger<br />
Denne lov blev lavet for, at sikre der ikke<br />
ville ske noget uheld i de private hjem.<br />
Dermed vil jeg benytte lejligheden til at<br />
aflive en af de mange myter om slanger.<br />
- En pige som ejer en stor kvælerslange<br />
og har den fri i sin lejlighed, bliver bekymret<br />
over at den lægger sig hos hende<br />
i sofaen helt udstrakt langs hendes krop.<br />
Hun spørger en til råds der fortæller<br />
hende, at hun skal skynde sig at komme<br />
af med den, for den er ved at måle, om<br />
den kan spise hende.<br />
- Forklaringen er den, at slanger er vekselvarme<br />
dyr, det vil sige de ikke kan<br />
opretholde en kropstemperatur selv,<br />
deres kropstemperatur er afhængig af<br />
omgivelserne. Så det som slangen i denne<br />
myte/historie gør, er at optage mest<br />
mulig varme fra pigen.
Tilbage til mit eget hold af krybdyr, så<br />
har jeg lige pt. kun to kongeboaer. Et<br />
voksent par som jeg håber at få til at<br />
yngle til foråret.<br />
Og så er planen at udvide samlingen<br />
også til andre krybdyr. Og når samlingen<br />
er ved at indeholde lidt forskelligt, vil jeg<br />
tilbyde skoler og lignende at komme og<br />
fremvise, og formidle den viden jeg har<br />
om disse fantastiske dyr.<br />
Vidste du:<br />
Slanger kan sluge et bytte, der er op til<br />
dobbelt så tykt som slangen er på det<br />
tykkeste sted.<br />
Efter sådan et måltid behøver slangen<br />
ikke at spise igen i op til 9 måneder.<br />
Når en slange har spist, vokser dens<br />
organer til dobbelt størrelse for at fordøje<br />
maden hurtigere.<br />
Slanger ser i infrarødt, altså varmesyn.<br />
Ikke alle slanger spiser mus og rotter.<br />
Nogle slanger specialiserer sig i at spise<br />
ting som insekter, regnorme, æg og<br />
endda snegle.<br />
Giftige slanger bruger kun deres giftige<br />
bid i absolut nødstilfælde, da giften er<br />
vigtig for dem til at kunne fange føde.<br />
Bidt af Slanger<br />
På disse billeder ses<br />
mine opsætninger til<br />
slangehold. Det venstre<br />
er fra 2009 og<br />
det til højre er mit nye<br />
system, som endnu er<br />
ubeboet.<br />
29
30<br />
Hvidkålsuppe 8- personer<br />
Ca. 2½ kg kalvekød<br />
Ca. 3 l vand<br />
Ca. 3 kg hvidkål<br />
Ca. ½ kg blomkål<br />
½ kg kikærter<br />
Køkkenside<br />
1 løg i både<br />
Ca. 4-5 stilke<br />
bladselleri<br />
evt. fond<br />
Salt - peber<br />
Kød, løg, salt og peberkorn koges sagte<br />
under låg ca. 1½-2 timer. Kødet tages op<br />
og skæres i passende strimler (kogevandet<br />
anvendes som fond). Suppen skummes og<br />
sis. Grøntsagerne koges i fonden til de er<br />
møre (blomkålen dog kun ca. 5 min.)<br />
Suppen smages til og serveres med<br />
kødstrimler.<br />
Koldhævede morgenboller<br />
15 g gær<br />
5 dl iskoldt vand<br />
4 store spsk. Olie<br />
1 spsk. salt<br />
300 g durummel<br />
300 g. hvedemel<br />
Fremgangsmåde.<br />
Rør gæren ud i iskoldt vand, tilsæt olie, salt, durummel og<br />
hvedemelet. Rør dejen glat - den skal være ret fugtig, da melet<br />
suger væske i løbet af den tid den står i køleskabet. Kom dejen i en<br />
oliesmurt skål, og smør toppen ind i olie. Dæk dejen med stanniol og<br />
stil den i køleskabet natten over. Sæt dejen på en bageplade med 2<br />
skeer.<br />
Hæld evt. varmt vand i en bradepande, og sæt den nederst i ovnen.<br />
Bag bollerne midt i ovnen ved 230 grader i ca. 20 min, til de er<br />
gyldne og gennembagte.
Tilberedning:<br />
Køkkenside<br />
Skær fisken i mindre stykker og kom<br />
den i en foodprocessor. Kør fisken sej<br />
med saltet, kom æg, mel, revet løg,<br />
hakket chili, friskrevet ingefær, 1 spsk.<br />
lime, spidskommen og kokosmælk i.<br />
Kør det hele jævnt, men i så kort tid<br />
som muligt. Form farsen til frikadeller<br />
og steg dem i varm olie på en pande.<br />
Riv gulerødderne og skær<br />
mangofrugten i tern, bland det med<br />
resten af limesaften og smag til med en<br />
anelse sukker. Server fiskefrikadellerne<br />
med salaten og kogte ris.<br />
Havregrynskugler<br />
3 dl havregryn<br />
1 dl kakaopulver<br />
1½ dl kokosmel<br />
½ dl mel<br />
2 dl rosiner<br />
½ dl sukker<br />
2 dl appelsinsaft<br />
krymmel<br />
Caribiske fiskefrikadeller med<br />
salat af gulerod og mango<br />
500 gr. Sej<br />
1¼ tsk. salt<br />
1 æg<br />
2 spsk. mel<br />
2 spsk. løg<br />
1½ tsk. chili<br />
1 spsk. ingefær<br />
3 spsk. lime<br />
¼ tsk. stødt<br />
spidskommen<br />
1 dl kokosmælk<br />
1 spsk. olie<br />
½ kg gulerødder<br />
1 mango<br />
sukker<br />
Tilberedning:<br />
Rør alle de tørre ingredienser godt<br />
sammen, rør appelsinsaften i og lad<br />
massen trække i et par timer i<br />
køleskabet. Tril massen til små kugler<br />
og vend dem i krymmel.<br />
31
32<br />
Verden Går Under<br />
Verden Går Under<br />
Af Christine W<br />
afskygninger, men oftere og oftere er<br />
det også en dato der kommer og går,<br />
Verdens undergang - Jordens ende – tilsyneladende uden nogen form for<br />
apokalypsen.<br />
konsekvenser eller aftryk. Her kommer<br />
Kært barn har mange navne.<br />
en historie fra en skuffet jordbo, da de i<br />
Schweiz startede CERN’s LHC (Large<br />
Vi får efterhånden ofte at vide at det er Hadron Collider) en onsdag – specifikt d.<br />
nu den kommer, i mange forskellige 10. september 2008. Og ingenting skete.
Der havde ellers i forvejen været rygter,<br />
artikler og skræmmende overskrifter om<br />
at en af bivirkningerne ved at sætte den i<br />
gang, var at der kunne være en meget<br />
lille risiko for at de måske, ved et uheld<br />
og slet ikke med vilje, kunne komme til<br />
at danne et sort hul og rimelig meget<br />
ødelægge hele ’jeg findes’-tingen for alle<br />
os andre.<br />
Bonus info: LHC’en er verdens største<br />
partikel-generator og et så imponerende<br />
og kompliceret maskineri at jeg i forbindelse<br />
med denne artikel vil undgå at<br />
forklare mere, i respekt for den der læser<br />
dettes tid. Hvis du, kære læser, vil<br />
vide mere om dødsmaskinen er den<br />
aldeles Google-bar! Her er det dog kun<br />
vigtigt at vide, at den havde potentialet<br />
til at fucke Jordens eksistens seriøst up.<br />
Min veninde og jeg brugte hele aftenen<br />
før på at sidde i Rådhusparken og høre<br />
en sang, som ingen af os under andre<br />
omstændigheder ville høre. På repeat.<br />
Faktisk brugte vi en hel aften med at<br />
høre den samme sang igen, igen og igen.<br />
Nemlig ”En Dag Tilbage” med Nik og Jay.<br />
Hvis du har været heldig nok til aldrig at<br />
løbe ind i denne sang, eller bare lykkeligt<br />
har glemt den, kommer her et resumé:<br />
”Hmm. Hvad nu hvis Jorden gik under i<br />
morgen og du kun havde en dag tilbage?<br />
Hvad ville du gøre? Hvad jeg ville gøre<br />
…” og derefter følger en liste af enkelte<br />
fornuftige, en række sentimentale, fire<br />
lidt kedelige og endelig et par direkte<br />
idiotiske forslag, til hvad man kan bruge<br />
en potentiel sidste dag på. – Og på en<br />
Verden Går Under<br />
33<br />
tirsdag aften valgte to piger i en park, at<br />
forsøge sig ud i at følge dem alle.<br />
Det gik dog hurtigt op for os, at det måske<br />
ikke var den mest solide idé, da det<br />
er en virkelig lang liste og nogen af forslagene<br />
ikke umiddelbart var super realistiske<br />
(det første på listen var at hæve<br />
penge på en firmakonto og købe en bil<br />
med alu fælge). Men efter længere overvejelser<br />
besluttede vi os alligevel for at<br />
begive os ud i at få ført så mange som<br />
muligt ud i livet.<br />
Nogen var simple – sangen krævede ”Blå<br />
Kings og rockstar briller” – min veninde<br />
røg og hun iførte sig et par aldeles rockede<br />
solbriller. Sangen fortalte os så at vi<br />
skulle iføre os ”De hvideste Sneaks” og<br />
have ”Cappen på skrå”. De var heller<br />
ikke vildt svære. Min veninde havde et<br />
par hvide sko på og vi lavede et sæt<br />
hatte af gratisaviser og satte dem begge<br />
meget skævt på vores hoveder - og så<br />
var det ligesom klaret. Vi fik også forsøgt<br />
os på at ”ringe til familie, venner og<br />
gamle kærester”, hvilket gik delvist udmærket.<br />
Protip: Hvis nogen selv vil prøve dette<br />
næste gang verden går under, er det<br />
godt i situationen at huske på hvordan<br />
tingene endte med en gammel kæreste,<br />
og derfra vurdere hvor god en idé det er,<br />
at ringe kækt og beruset til dem sent på<br />
en tirsdag.<br />
Andre ting på listen var mere underlige.<br />
Vi skulle have ”Nexus på brystet” og dele<br />
af teksten var ”Vi ses mit Dannebrog” og<br />
en enkelt linje lød bare ”23 år” (det er
34<br />
ikke den mest sammenhængende eller<br />
velformulerede sang). Den første kunne<br />
klares med en kuglepen på noget hud,<br />
den næste lykkedes semi okay ved at jeg<br />
havde iført mig så meget rødt/hvidt som<br />
muligt – inklusiv et par røde Converse<br />
sko med hvid sål og snørebånd. Vi vurderede<br />
at det talte. ”23 år” virkede dog<br />
ikke som et mål inden for rækkevidde,<br />
da jeg på tidspunktet var 19 (dog er jeg<br />
23 i dag. Er det mon et dårligt tegn?). De<br />
senere var lidt mere avancerede, men vi<br />
gjorde det så godt vi kunne og fik gennemført<br />
så mange som overhovedet<br />
muligt indenfor virkelighedens grænser.<br />
Og jeg må sige at siddende på vådt græs<br />
ovenpå vores jakker, iført for store solbriller<br />
sent om aftenen, med afsindigt<br />
kiksede pseudo tatoveringer på brystet,<br />
mig i rødt/hvidt tøj og vores smarte avishatte<br />
på, havde parken sjældent set<br />
noget så glamourøst.<br />
Det er cirka på dette punkt af aftenen, at<br />
tingene blev endnu mere fjollede. Det<br />
blev senere og vi blev begge mere og<br />
mere overtrætte. Det var trods alt tirsdag<br />
og vi havde begge været rigtig tidligt<br />
oppe. Vi grinte og syntes vi skulle være<br />
mere seriøse omkring vores mission,<br />
med at føre sangen ud i livet. Den sidste<br />
del af aftenen, foregik rigtig, rigtig sent<br />
og måske som et forsøg på at glemme<br />
hvor dårlig sangen var, kan ingen af os<br />
helt huske nøjagtigt hvad der derefter<br />
skete. Vi havde så vidt jeg kan huske<br />
overvejelser om at kapre et flag, for at<br />
tage ”Vi ses mit Dannebrog” mere alvorligt,<br />
tanker om at ringe og vække familiemedlemmer<br />
vi ikke havde nået endnu<br />
Verden Går Under<br />
og idéer om at tage en bus ud til en<br />
strand, fordi flere dele af teksten foreslog<br />
det.<br />
Jeg er ret sikker på at vi lod byens flag<br />
hænge hvor de var og jeg er ret sikker på<br />
at mine onkler i København med små<br />
børn, fik lov til at sove. Men den dag i<br />
dag er jeg stadig i tvivl om, hvorvidt vi<br />
bare snakkede om at hoppe i ”Agnete og<br />
Havmanden”-springvandet, som en slags<br />
strand-substitut, eller om vi rent faktisk<br />
gjorde det. Jeg kan oprigtigt ikke huske<br />
det. Men jeg vågnede dagen efter, med<br />
kroppen fuld af mild skuffelse over at<br />
verden stadig fandtes, når vi nu havde<br />
sagt så pænt farvel. Og ude på min tørresnor<br />
hang et par meget våde strømper.<br />
Kære Rådhuspark! Kære verden! Kære<br />
apokalypse! Det var hyggeligt så længe<br />
det varede, du har været god ved mig!<br />
Jeg er nu godt tilfreds med at jeg får lidt<br />
mere tid og så kan man jo håbe, at jeg<br />
bruger den fornuftigt. Vi ses næste gang!<br />
Indtil da har jeg en gratisavis, et papirfødselsdags<br />
flag og et par store solbriller<br />
klar i skabet.<br />
Jeg kan måske i mit forsøg på at bruge<br />
tiden fornuftigt, lære noget af omkvædet<br />
i sangen, der er en lidt kejtet omformulering<br />
af et gammelt Piet Hein digt<br />
– originalen er egentlig ganske pæn,<br />
måske endda grænsende til vis, så den<br />
kan vel med fordel nævnes, som en god<br />
anbefaling til læseren -
”Husk at leve mens du gør det, husk at<br />
elske mens du tør det.”<br />
Som en afslutning på denne lille historie,<br />
vil jeg byde ind med lidt opløftende info:<br />
– for et par måneder siden tror forskere<br />
at de fandt noget de har ledt efter i årtier,<br />
nemlig Higgs boson partiklen, også<br />
kaldt ”Gudspartiklen”. Den blev fundet i<br />
Schweiz, hvor man de sidste år har samlet<br />
nogen af verdens allerdygtigste fysikere,<br />
der alle flokkes til partikel og teoretiske<br />
fysikeres Nirvana – LHC’en. Og<br />
du, kære læser, må nu gætte hvilken<br />
fantastisk maskine man brugte til at gøre<br />
denne banebrydende opdagelse – og det<br />
er da alligevel noget.<br />
Verden Går Under<br />
35
LIVETS<br />
STORE<br />
SPØRGSMÅL<br />
HVIS DET FØRSTE ER EN<br />
SØJLEHELGEN I BØN?<br />
- ER DET NÆSTE SÅ EN<br />
HIMMELFALDEN KVINDE?<br />
BAGSIDEN<br />
Ansvarsløshedshavende redaktør Finn Hollænder