Final MarieBladet december 2010.pmd - Mariehjemmene

MarieBladet
MarieBladet i
Vi i har har en en sof sofac sof ac acyk ac yk ykel yk el
- - og og hvad hvad godt godt er er der der så så ved ved ved det!?
det!?
Forældr orældr orældreløs orældr eløs i i Humle Humlebæk
Humle bæk
- - støtteforening støtteforening giver giver super super støtte
støtte
Leder
Leder
Tillykk illykk illykke illykk e med med det det det ny nye ny
ho hovedk ho edk edkontor!
edk ontor!
Per er erspektiv er spektiv spektiver spektiv er fr fra fr a en en medarbejder
medarbejder
- - ansv ansvar ansv ar og og aner anerkendelse aner endelse endelse er er giv givende giv ende
og og udfordrende
udfordrende
Skriv Skriv bedr bedre bedr
- - opfordring opfordring til til til at at at blive blive bedre bedre bedre til til til at
at
sætte sætte or or ord or d på på på pæda pædagogikk
pæda ogikk ogikk ogikken ogikk en
December December 2010 2010
FONDEN HJEMMENE

Adresser
FONDEN MARIEHJEMMENE
Virumgårdsvej 18
2830 Virum, 39 62 23 33
ROSE MARIEHJEMMET
Brodersens Alle 16
2900 Hellerup, 39 62 88 57
ELSE MARIEHJEMMET
Kystvej 33
3050 Humlebæk, 49 19 08 62
DORTHE MARIEHJEMMET
Rødovrevej 325
2610 Rødovre, 36 70 53 00
ELLEN MARIEHJEMMET
Vesterbrogade 3 C
3250 Gilleleje, 48 30 03 65
KIRSTEN MARIE
Vinkelvej 3
2800 Lyngby, 45 88 19 28
KAREN MARIE
Skovvej 7, Nyrup
4262 Sandved, 55 42 19 00
METTE MARIE
Hyltebjerg Allé 73
2720 Vanløse, 38 76 13 75
LOUISE MARIEHJEMMET
Svenskelejren 1
2700 Brønshøj, 38 60 55 00
HANNE MARIEHJEMMET
– KVINDELY
Ringstedvej 57-59
4000 Roskilde, 46 32 19 92
LINE MARIE
Stationsvej 4
3550 Slangerup, 47 33 00 39
BIRTHE MARIE
Liselundager 13 A
2640 Hedehusene, 73 30 03 10
SOFIE MARIE
Skansen 3
4100 Ringsted, 57 67 07 50
INGE MARIE
Skansen 1
4100 Ringsted, 57 67 33 70
CAROLINE MARIE
Godhersgade 141
1123 København K, 45 46 51 15
LISELUND FRIPLEJEBOLIGER
Hüttel Sørensens Vej 61
9310 Vodskov, 98 29 34 00
Forsiden:
På billedet ses Maryan Beck, som
bor på Ellen Mariehjemmet i Gilleleje.
Den unge mand er fotografen
Claudi Thyrresturps medhjælper.
2
Leder
Jesper Maarbjerg, formand
Fonden Mariehjemmene
Til lykke med det nye
hovedkontor!
Den 16. november blev der holdt house-warming på Virumgårdsvej 18 –
hovedkontorets nye adresse.
Der er ikke noget specielt interessant ved, at man flytter fra et kontorhus til et
andet - men der er noget specielt ved anledningen.
I denne tid, hvor man hele tiden hører om nedskæringer og indskrænkninger,
er det interessant, at vi i Mariehjemmene stadig oplever en stor efterspørgsel
efter vores tilbud, så der hele tiden er nye på vej. Flytningen er et tegn på
vækst.
Ganske vist må det indrømmes, at det ikke er hver nat, man sover roligt med
vores tre nye projekter i støbeskeen.
Men forhåbentlig tolker vi ikke signalerne om efterspørgslen forkert.
Vores vilkår er, at vi arbejder i et område fyldt af modsætninger – vi har valgt
ofte at satse på det specialiserede, men vi må ikke blive så specialiserede, at
vi glemmer de personlige ønsker til livet, som beboerne har. Vi vil gerne
understøtte de enkeltes frihed, men vi kan ikke fraskrive os vores ansvar for
den enkeltes velfærd.
Når vi finder de gode løsninger i dette modsætningsfyldte felt, vil der stadig
være behov for os!
Til lykke til Hovedkontoret og god læselyst til læserne ønskes af
Redaktionsgruppen.

Redaktion
Jesper Maarbjerg
jespermaarbjerg@gmail.dk
Kristian Wedel Andersen
kwa@mariehjem.dk
Heinz Reugboe
hr@regionsjaelland.dk
Arne Skovgaard Nielsen
ansvarshavende
asn@mariehjem.dk
FONDEN MARIEHJEMMENE
Virumgårdsvej 18
2830 Virum
Tlf. 3962 2333
Fax. 3962 5729
www.mariehjem.dk
Citat og gengivelse tilladt med tydelig
kildeangivelse.
ISSN 1604-7419
Trykning: StormTryk
Faste links:
www.borger.dk
Ankestyrelsen:
www.ast.dk
Beskæftigelsesministeriet:
www.bm.dk
Indenrigs- og Socialministeriet
www.ism.dk
Sundhedsministeriet:
www.sum.dk
Videnscentre
www.aeldreviden.dk
www.socialpsykiatri.dk
Redaktionelt
Leder
Leder .................................................... 2
Redaktionelt .......................................... 3
Fra vor egen verden
Forældreløs i Humlebæk ...................... 4-5
Perspektiver fra en medarbejder .......... 6-7
Skriv bedre............................................ 8-9
Vi har en sofacykel ............................... 10-11
Bagsiden
Lykke Marie - et nyt Mariehjem på vej ... 12
MarieBladet trykkes i et oplag på 900 stk. og sendes
til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer
samt samarbejdspartnere.
Desuden udleveres MarieBladet til interessede beboere
og pårørende.
Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på,
at MarieBladet også kan læses på
www.mariehjem.dk
3

Forældreløs i Humlebæk
Artikel af
Jesper Maarbjerg,
bestyrelsesformand
i Fonden Mariehjemmene
Fem af de otte bestyrelsesmedlemmer deltager i en samtale,
hvor de fortæller om deres arbejde gennem de sidste
3 år. Det er Grethe Romme, Jette Sjøltov, Nis Johan
Holm, Ellen Margrethe Collstrup og formanden Torben
Bograd. Også Else Mariehjemmets formand Mette Ifversen
og forstander Hanne Munkholm deltager i samtalen.
Traditionerne holdes i hævd
Det er vigtigt for støtteforeningen at fastholde en række
gode traditioner, så der er en række årligt tilbagevendende
aktiviteter:
En gallafest i januar, hvor bestyrelsen sponsorerer
festen og er tjenere ved en festlig fin middag med taffelmusik
og flotte borddekorationer.
Skt. Hans aften med fyrfadsbål på terrasserne,
champagne, kransekage, musik og sang.
Bustur til Bakken.
Fra vores egen
.
verden
Med et glimt i øjet fortæller Nis, at han er en af de forældreløse,
der kommer på Else Mariehjemmet i Humlebæk
Julekurv til alle beboere i slutningen af november og
Fest mellem jul og nytår – igen med musik og sang.
MarieBladet har sat bestyrelsen for støtteforeningen Else Mariehjemmets
Venner i stævne, fordi hjemmets bestyrelse og ledelse har
givet støtteforeningens bestyrelse en tak for deres indsats i form af et
mariehøneemblem.
Else Mariehjemmets Venner blev dannet i 2007. Foreningen har ca.
70 betalende medlemmer. Næsten alle beboernes pårørende er medlemmer
og mange forbliver medlemmer, efter deres pårørende – oftest
forældre – er afgået ved døden. Bestyrelsen består af 8 personer,
hvoraf kun 2 for tiden har pårørende som beboere på Else Mariehjemmet.
Det er bestyrelsen, der er det aktive centrum i foreningen.
4
Men derudover hjælper foreningen også med praktisk
bistand, hygge og deltagelse, når Else Mariehjemmet selv
står for deres egne arrangementer og her er samarbejdet
med Hanne Andersen – aktivitetsmedarbejderen – ekselent!
- „Vi er lige ved at tabe pusten over alle de mange
aktiviteter, der bliver sat i værk“
Gode fælles oplevelser
Det vigtige for både venneforeningen og Else Mariehjemmet
er, at samarbejdet udvikler hjemmets miljø, så
det fortsat er et rart sted at bo, et rart sted at komme og

- en super aktiv støtteforening
et sted, hvor der kan bydes på fælles oplevelser mellem
beboerne og de pårørende.
Samarbejde mellem ansatte og frivillige
„Som leder, er det vigtigt at understøtte samarbejdet
mellem ansatte og frivillige. Det kræver et højt informationsniveau
til begge parter, klare aftaler om arbejdsfordeling
og gode rammer for evt. arrangementer. Hvis medarbejderne
føler sikkerhed om deres rolle og arbejdsfordeling,
er det medvirkende til, at de frivillige hjælpere føler
sig velkomne og påskønnede, når de giver en hånd
med“, siger Hanne Munkholm.
Grænsen mellem hjemmets og venneforeningens arrangementer
er meget klar. Else Mariehjemmet planlægger både
faste ugentlige aktiviteter og årstidsrelaterede
i et samarbejde mellem Aktivitetsmedarbejder
Hanne Andersen, en gruppe bestående
af beboere, medarbejdere og ledelse.
Herefter kan støtteforeningens medlemmer
blive spurgt eller byde ind med hjælp til arrangementerne.
F.eks. kan støtteforeningens
medlemmer og de pårørende hjælpe til, når
hjemmet har arrangeret danseeftermiddage,
udflugter og større arrangementer i huset.
En super aktiv støtteforening
Støtteforeningens egne arrangementer planlægges
i deres bestyrelse i forbindelse med
deres bestyrelsesmøder, som afholdes ca.
10-12 gange årligt. Herefter drøftes planerne
med hjemmets ledelse og aktivitetsmedarbejder,
således at den praktiske afvikling
er mulig og beboernes behov kan varetages.
Der er altid deltagelse af medarbejdere ved
støtteforeningens arrangementer.
Med sin egen økonomi er støtteforeningen
virkelig et ekstraordinært supplement til det, der i øvrigt
tilrettelægges på Else Mariehjemmet. Der bliver ikke
sparet på hjemmets tilbud, fordi støtteforeningen er kommet
til, og der er virkelig tilført et ekstra kapitel til glæde
for både beboerne, de pårørende og medarbejderne.
Man føler sig velkommen
Økonomien kommer frem ved medlemmernes kontingent,
et tilskud fra kommunen og ekstra tilskud fra enkelte
medlemmer. Egentlige sponsorer er der ikke tale om.
Støtteforeningens medlemmer kan også mere spontant
dumpe ind, når de kommer forbi – måske har de taget is
med til alle beboerne eller måske falder de ind, drikker
5
kaffe og hygger sig. De er velkomne og de føler sig velkomne.
Og gevinsten af den gode gensidige glæde er, at støtteforeningen
er i stand til at håndplukke hjælpere til de forskellige
arrangementer. Man kender hinanden i foreningen,
og i bestyrelsen har man selv meget at byde ind med
i form af gode ideer, organisationstalent og lyst til at gøre
en forskel og har måske kontakter til nogen, der gerne vil
hjælpe. Det kan være sig musik, blomsterbinding, servering
og meget mere.
Det arbejde, der gøres fra bestyrelsens side, er frivilligt
og stort. Incitamentet er dels at man – mens forældrene
lever – kan fastholde sit forhold til familien, men det skal
Fra venstre ses: Hanne Munkholm, Susanne Salomon, Torben
Bograd, Kirsten Schmeltz, Else Thaudal, Grethe Romme, Nis
Holm, Jette Sjøltov og Mette Ifversen
ikke undervurderes, at bestyrelsens medlemmer selv har
det rigtig godt med hinanden og derfor nyder at deltage i
både det planlægningsmæssige og det rent praktiske arbejde,
som gør det muligt at gennemføre de mange aktiviteter.
Støtteforeningen er blevet en vigtig del af Else Mariehjemmet
og Else Mariehjemmet er blevet en vigtig del af
støtteforeningens dagligdag – også de forældreløses!
Det er derfor ikke uden grund, at Else Mariehjemmets
bestyrelse og ledelse har tilkendegivet deres tak for det
store arbejde ved at tildele støtteforeningens bestyrelse
et mariehøneemblem.

At udvikle sig
som medarbejder,
er ikke kun
en gevinst for
en selv, men også en
gevinst for arbejdspladsen
Fra vores egen verden
.
Jeg mener, at jo mere man involverer sig i sin arbejdsplads
og i det fællesskab, der er i Mariehjemmene, des
mere har man lyst til at være en del af det. For mig har
anerkendelsen af mit arbejde betydet, at jeg har fået lyst
til meget mere.
Det er meget interessant at nysgerrighed og involvering
kan udvikle sig til overskud og lyst til at udvide sine horisonter.
Uddannelsen
Jeg er i sommer startet på en 3-årig uddannelse i kommunikation
og formidling på Niels Brock. Den støtte og
opbakning jeg har fået, både på min arbejdsplads og fra
Fonden Mariehjemmene har gjort, at jeg ikke blot føler,
at jeg gør noget for mig selv, men også har følelsen af at
jeg efterfølgende kan tilbyde noget. Det er fantastisk!
Jeg er sikker på, at anerkendelse og troen på, at man
gør en forskel, er den mest motiverende faktor for at udvikle
sig selv og ikke mindst sin arbejdsplads.
Hvad skal jeg arbejder med på min uddannelse?
Uddannelsen er på deltid; det betyder skole 1 x ugentlig,
På denne måde kan jeg samtidig passe mit arbejde på
Louise Mariehjemmet - så det passer helt perfekt.
Perspektiver
fra en
.
medarbejder
Jeg hedder Sussie Lysholm. Jeg arbejder til daglig som
sekretær på Louise Mariehjemmet. Det har jeg gjort siden
Degnemosegård blev Louise Mariehjemmet i 2002.
6
Her på 1. semester er 1. fag kommunikation & formidling.
Her har jeg lært de grundlæggende teorier om kommunikation
og formidlingsmetoder.
Det er spændende at få sat ord og metoder på det, som
ind i mellem kan være så uforståeligt. Vi kender det alle
sammen, når noget ikke fungerer; det er tit svært at
komme frem til hvorfor, det ikke fungerer. Kommunikation
er jo noget vi alle gør hele tiden, vi tænker bare ikke
ret meget på, hvordan vi gør det!

Styrken ligger i forskelligheden
Arkitektens stregtanker om hallen ved projekteringen af ombygningen af
Louise Mariehjemmet, Svenskelejren 1 i Brønshøj, København.
Hvert fag afsluttes med eksamen, og jeg er derfor i gang
med mit eksamensprojekt, der handler om forandringskommunikation.
Dette skal fremlægges mundtligt her i
december, og jeg er meget nervøs, men det skal nok gå!
I februar starter så 2. semester - Virksomhedskommunikation,
og det glæder jeg mig meget til.
Dokumentation på tværs af Mariehjemmene
Jeg har i en årrække været ansvarlig
for Care programmet, der bruges
på de somatiske Mariehjem. Det
har været en lang og spændene
proces. Programmet skal hele tiden
udvikles og forbedres for at være et
optimalt dokumentationsværktøj.
Mariehjemmene er ved at være en
stor organisation. Da vi er mange
hjem, bliver forskellighed også meget
tydelig. Men det er netop en
stor fordel, at vi er forskellige, og at
medarbejdere med forskellige erfaringer
mødes.
Styrken ligger i forskelligheden
Medarbejdere og ledere arbejder sammen på kryds og
tværs, dermed udvikles dokumentationen til gavn for os
alle sammen. Dette fællesskab og den mangfoldighed det
giver at kunne se tingene fra mange forskellige vinkler og
ståsteder, er noget vi - ifølge min mening - burde dyrke i
mange flere sammenhæng i organisationen. Nu kan jeg
selvfølgelig kun tale for mig selv, og det samarbejde jeg
oplever i CARE GRUPPEN, men fordelen ved vores
arbejde er netop styrken i forskellighederne. Tilsynene
fra kommunerne er trods de landsdækkende fælles reg-
7
ler ikke ens på nogen af hjemmene
(til stor forvirring og undren),
og vi kan med denne viden
tilpasse os, så CARE dækker
de forskellige Mariehjems
krav og behov optimalt.
Ansvar og anerkendelse -
givende og udfordrende
Det er fantastisk givende og udfordrende,
at man som medarbejder
får ansvar for at få noget
så vigtigt som dokumentation op
at køre, og at man har støtte fra
både Fonden og ledelsen på
hjemmet.
Det er enormt tilfredsstillende at
vide, at man bliver hørt, og at man som „almindelig medarbejder“
kan tillægges ansvar og respekt for det arbejde,
man udfører udover, hvad der umiddelbart ligger i
den basale arbejdsfunktion.
Fællesskabets betydning
Værdien og fordelene ved at være en del af et fællesskab
er stort. Mulighederne for at udvikle sine interesser
og kompetencer
i det fælles
“ Som medarbejder er man jo i høj
grad ambassadør for sin arbejdsplads.
De værdier arbejdspladsen
og organisationen har, skal en medarbejder
kunne genkende, og det er
netop det, der er essensen i budskabet,
og det skal vi få til at gro
endnu mere i Mariehjemmene.
samarbejde giver
engagement og indsigt.
Muligheder for
vækst og udfordring
på sin egen
arbejdsplads er den
synlige fordel ved at
arbejde på et Mariehjem
end mange
andre steder. Her
er ikke langt fra beslutning til handling.
Jeg synes, at en af de ting, der gør et Mariehjem til en
god arbejdsplads, er, at vi som medarbejdere har mulighed
for at involverer os, hvis vi vil - en ting der er
værd at reklamerer for.
Som medarbejder er man jo i høj grad ambassadør
for sin arbejdsplads. De værdier arbejdspladsen og
organisationen har, skal en medarbejder kunne genkende,
og det er netop det, der er essensen i budskabet,
og det skal vi få til at gro endnu mere i Mariehjemmene.

.
Jeg blev for nogle måneder siden bekendt med, at videnscenteret
for socialpsykiatri ville afholde kurser i
skriveværksted. Dette satte en masse tanker i gang hos
mig, idet jeg kom til at tænke over vores egen praksis -
hvordan vi dokumenter og beskriver vores arbejde og
arbejdsmetoder. Er det lange og seje sætninger, som ingen
orker at læse eller er det fyldestgørende nok? Jeg
kom i hvert fald frem til, at vi sagtens kunne blive meget
bedre til det. Der kunne godt bruges et „servicetjek“ på
den måde vi skriver på.
Fra vores egen verden
Skriv bedre
Kunsten i at få sat ord på det pædagogiske arbejde
Der bliver gjort et rigtig godt stykke arbejde rundt omkring
på de forskellige bosteder, men der findes for-
Bliv bedre
til at sætte ord
på det gode pædagogiske arbejde
i de forskellige bosteder
Jeg hedder Marlene Engel, er uddannet pædagog
og arbejder på Mette Mariehjemmet. Jeg blev for
nogle måneder siden bekendt med, at videnscenteret
for socialpsykiatri ville afholde kurser i skriveværksted.
8
holdsvis lidt materiale, hvori det er beskrevet, hvad det
er som virker, og hvordan man konkret arbejder med de
forskellige målgrupper.
Ofte bliver virksomhedsplaner beskrevet med meget
store og flotte ord. Ord som udviklingsorienteret, visionær
og anerkendende relationer støder man ofte på,
men det er meget individuelt, hvad man lægger i ordene,
og hvordan man forstår dem. Det kan være bostederne
har en fælles forståelse og definition på ordene, og at det
virker hos dem. Men hvis man skal vidensdele og bruge
hinandens forskellige kompetencer på de forskellige bosteder,
så kan vi blive meget bedre til at beskrive alt det,
vi går og gør i hverdagen, som vores beboere nyder
godt af - og som virker.
Hvis den tavse viden kunne blive beskrevet og videregivet,
kunne man skabe kompetenceudvikling, høj faglig
sparring og yderlig optimering af beboernes livskvalitet.
Selve kurset – Skriveværkstedet
På skriveværkstedet får man en fornemmelse af, hvordan
man kan blive bedre til at få sat ord på det pædagogiske
arbejde. På kurset er der 2 undervisere, den ene
er journalist og den anden er projektleder. Her får man
så skiftevis undervisning i, hvordan man udarbejder en
artikel, og hvordan man bedst muligt beskriver handlinger.
Kurset varer i 3 dage, og den første dag er der en
del øvelser med bl.a. at skrive artikler - finde overskrif-

- jeg er blevet bedre til at sætte ord på det pædagogiske arbejde
ter, som fanger læserne og at skrive, så alle kan forstå
det. Vi fik bl.a. en artikel, som havde mange tusinde
fremmedord i; denne skulle vi omskrive, så
den var let læselig - en stor udfordring, men også
sjovt bagefter at se alle de forskellige resultater, vi
var kommet frem til. Journalisten gav også en masse
gode fif til, hvordan man lavede „den gode artikel“.
Mulighed for vidensdeling bosteder imellem
Skriveværksted kurset skal helt konkret munde ud i
en afleveret opgave, hvor kursisten har udarbejdet
en artikel og et eksempel på „god social psykiatrisk
praksis“. Alle opgaverne bliver lagt ud på en ny
hjemmeside, hvor alle kan gå ind og få inspiration,
gode ideer eller bare læse om de forskellige eksempler,
der er blevet beskrevet.
Det var enormt lærerigt for mig at få tid til at sætte
sig ned og gennemtænke den praksis, som jeg er en
del af på Mette Marie, få faglig sparring på det, blive
bedre til at skrive og ikke mindst få sat ord på det
arbejde, vi går og gør. For mit eget vedkommende
gør det mig faglig stolt at kunne fremvise et veldokumenteret
arbejde med beboerne, når der f.eks.
kommer gæster på besøg, eller når der er tilsyn fra
forskellige
instanser.
“
Hvis den tavse viden kunne blive
beskrevet og videregivet, kunne
man skabe kompetenceudvikling,
høj faglig sparring og yderlig optimering
af beboernes livskvalitet.
Det er jo
ingen hemmelighed,
at
der er
kommet
skærpet
krav gennem
årerne
til dokumentationsarbejde, så det at kunne skrive fyldestgørende,
læsevenligt og inspirerende er af stor vigtighed,
når man skal gøre et forsøg på at gøre sig berettet
til at drive et bosted, hvor diverse målgrupper rent
faktisk får det bedre af at være og ikke modsat.
Udover at kurset er givtigt for ens dokumentationsarbejde,
får man (forhåbentlig) også et meget brugbart materiale
for ens bosted. Jeg er også nu meget mere opmærksom
på, hvordan jeg skriver, og hvad jeg skriver.
Man bliver selvfølgelig ikke mester i at skrive på de 3
dage kurset varer, men man får nogle redskaber, som
kan hjælpe en godt på vej.
Inspirationen, jeg fik fra dette skriveværksted kursus,
9
Pensionatet Mette Marie, Hyltebjerg Allé 73,
2720 Vanløse i København.
Pensionatet Mette Marie er et bosted for
sindslidende mennesker med misbrug.
Bostedet lægger vægt på at skabe et trygt og
hjemligt miljø, uden institutionspræg, i et
åbent og respektfuldt samarbejde med
beboerne, deres pårørende og andre
samarbejdspartnere.
har jeg yderligere sammen med en kollega, brugt til at få
skrevet en prisopgave. Her har vi fået beskrevet vores
arbejdsmetode mere detaljeret og med nogle eksempler
fra hverdagen.
En anden lille sidegevinst ved at deltage er, at man møder
en masse andre mennesker - kun 1 person fra hver
bosted kan deltage - så man taler med rigtig mange og
får en masse inspiration og gode ideer, som kan være
brugbare for ens egen praksis og bosted.

.
Fra vores egen verden
Vi har en sofacykel
På Dorthe Mariehjemmet er vi så heldige, at vi er blevet ejer af endnu et fantastisk redskab
til omsorg og pleje. Nemlig en sofacykel,- og hvad er der så godt ved det???
Forstil dig, at du dag ikke mere har noget mål,
noget formål med dagen. Der er ikke noget arbejde,
der venter dig, ingen mennesker, der er afhængige
af dig. Hvorfor skal du overhovedet op?
Hvad er meningen med at et fremmed menneske
kommer ind og siger:“Nu skal jeg hjælpe dig
med at blive vasket, fru. Hansen“. Vasket, vasket
summer det i dine ører. Jeg vaskede da mig selv
hver dag??? Forstil dig, at du skal hente dine
børn, og du skal faktisk gå NU, og så er der nogle
mennesker der siger „Nej, fru Hansen, du bor
jo her hos os nu. Du skal blive her hos os“. Tanken
er stadig på, at du IKKE har fået hentet dine
børn, som sikkert står og græde nu, fordi du IK-
KE er kommet.
Evnen til at komme helt ind under huden på vores
beboere og mærke, føle, tænke som dem, er et
vigtig redskab for os, som arbejder på et plejehjem.
Idéen med at ønske en sofacykel kom efter, at jeg havde
set en udseendelse i fjernsynet, hvor Bubber besøger et
plejehjem. Her ser man Bubber på cykeltur med en beboer.
Det ser fantastisk ud, og de får talt om ting, man
„ikke bare lige“ taler om….. Bubber, som jo „kun“ er på
besøg i 24 timer, opnår faktisk næsten at „komme ind
under huden“ på en beboer.. Hvordan kan han det, når
vi andre af og til bruger flere dage, ja uger???? Han
brugte selvfølgelig sig selv, men han havde også sofacyklen!!!!
Nu har vi så fået sådan cykel. Cyklen er fantastisk, fordi
den har mange uforudsigelige hemmeligheder og værktøjer
for os som personale!
Jeg har en beboer, som er 91
år. Beboeren har været en
nøgleperson og haft en stor
rolle i familien og på arbejdsmarkedet.
Sidder nu på pleje-
10
Artiklen af Lone Frantzen,
sosuassistent på Dorthe Mariehjemmet,
Rødovrevej 325, 2610 Rødovre
hjem og føler ikke altid, livet har nogen mening eller mål
mere.
Han har sågar skrevet det ned til mig:
„Jeg kan ikke huske mere. Jeg bliver forvirret og tom.
Jeg ved ikke, om jeg er unormal? Jeg er det, man kalder
dement?“
Jeg ønsker en mening med livet
Han er ikke til banko, film, gymnastik og hvad vi ellers
finder på. Har faktisk ikke lyst til livet mere. Jeg har arbejdet
målrettet for at skabe en nogenlunde hverdag for
min beboer. Vi har været i svømmehalen, hvor vi satte os
nogle mål – ikke store, men realistiske. Beboeren har altid
elsket at bruge kroppen med ting, han kan genkende
fra fortiden. Her fandt beboeren igen en lille glæde ved
livet. Han siger selv, at han ville ønske, jeg kunne give
ham en mening med livet. Han savner, at der er brug for
ham, som han udtrykker det.
Jeg ser dig - du ser mig
Nu har jeg fået sofacyklen som redskab. Her tager jeg
beboeren med ud på cykeltur. Hvor beboeren igen føler
at få brugt kroppen, får vind i håret og nyder naturen. På
en cykeltur går det stille og roligt. Man får set, det man
kører forbi, får snakket om vind og vejr. Men man får
også den gode snak på tomandshånd, som er rigtig rar
for både beboer og medarbejder. Følelsen for beboeren
af, at „jeg er her helt alene med et andet menneske, og
jeg har hende/ham helt for mig selv!“ Bare du og jeg!!
Her er det nemmere at få snakket om de svære ting, der
kan være i livet. Man sidder der side om side – bare os
to og fuglene!
Dette kan også være en god måde at komme ind på en
beboer, hvis man evt. er ny kontakt person. Muligheder
er der masser af.

Tilbage til det „hemmelige“ og uforudsigelige… Jeg kan
mærke på min beboer, når der er noget, der trykker, noget
der nager og som det er svært at sætte ord på. Her
er en cykeltur guld værd. „Kom min ven, så cykler vi to
Jeg ser dig - du ser mig!
På sofacykel ses fra venstre Jeanne Christoffersen (beboer) og Gitte
Andersen (medarbejder) fotograferet udenfor Dorthe Mariehjemmet
på vej på tur på sofacyklen
en lille tur“. Og en lille cykeltur er jo tilforladelig. Men
hemmeligheden er, at jeg ved, når vi sidder der, alene –
kun du og jeg, kommer tingene frem. Vi får os en snak
Til slut vil jeg give mit yndlingsdigt videre til alle Jer!
Alzheimer
I starten
er der ingen, der ved det.
Selv mærker han det kun
som en lille snerrende vrede,
når han pludselig opdager
at han har lagt karkluden i køleskabet
at han har smækket sig ude
eller endnu en gang har glemt
at det er klokken ti hjemmehjælpen kommer.
Heldigvis
har han en masse gode, runde ord
der ikke svigter ham
ord han har sagt masse af gange
ord som ikke får andre til at kigge en ekstra gang
eller spørge om en hel masse:
„vi har det jo godt som vi har det“
siger han og ler en tør lille latter
11
og får løsnet tingene ved at sige
dem højt, og jeg kan hjælpe med
at holde en evt. sorg lidt for beboeren.
Ved hjemkomst er beboeren
afslappet, kan smile og sige „ja,
det er nu godt nok!“. Så giver vi
hinanden et ordentligt kram og er
klar til at prøve at få en god dag.
Sådanne små stunder er måske
ikke noget særligt for os, men store
for en beboer.
Jeg har også brugt cyklen til at tage
beboeren med på kaffebesøg
hos et familiemedlem, der boede i
en afstand, der gjorde det muligt
at cykle.
Jeg er sikker på, at en af mine
næste ture bliver en indkøbstur i
centeret. Jo, der er flere muligheder
end begrænsninger! Man skal
bare selv ville det og finde dem.
Mit ønske gik i opfyldelse, og jeg er sikker på, at vi alle
på Dorthe Marie Hjemmet vil nyde godt at cyklen, ung
som gammel.
(Et udsnit af digtet fra digtsamlingen af Lene Malmstrøm som hedder
„En gang imellem sker det“. Udgivet på Gyldendal i 1995, Red.)
„nej, vi har skam ingenting at klage over“
fortsætter han
og så skynder han sig at gribe avisen
og sætte sig over i den gode stol i hjørnet af stuen
Det er bedre når de putter ham i bad,
smører ham med creme der dufter
eller sætter ham i stuen
sammen med nogen der godt kan li at være der.
Når de giver ham et krus i hånden drikker han
og opdager en smag han kender,
når de tænder lys nikker han venligt,
når de gir ham en pude med et blødt betræk
klapper han den og holder den tæt ind til sig.
Når de synger lukker han øjnene
og kikker ind i enkel tomhed
hvor der slet ingen insekter er.

MarieBladet
MarieBladets MarieBladet
s bagside
bagside
bagside
Lykke Marie startede med en kontakt fra en gruppe pårørende,
som er dybt dedikerede til at etablere boliger til
unge mennesker med multiple handicap.
Deres ønsker bygger grundlæggende på, at de har de
bedste intentioner om at give deres egne og andre unge
mennesker med multiple handicap et værdigt og kvalificeret
hverdagsliv på trods af handicap.
De er iværksættere med masse af energi og ressourcer.
Indtil nu har de brugt flere år på at etablere de rigtige
boliger. De er undervejs stødt på en række barrierer,
som har gjort det vanskeligt for dem at komme i gang,
blandt andet problemer med finansiering af byggeriet.
Det var baggrunden for at kontakte Fonden Mariehjemmene.
Vi har mødtes nogle gange, for at de kunne
afklare, om vi var det rigtige match, og fonden kunne
vurdere projektet. I afklaringsfasen er de blevet præsenteret
for flere Mariehjem og informeret om vores
organisationsform.
Fonden Mariehjemmene fik bestyrelsen etableret og udpegede
tre medlemmer blandt de pårørende og to medlemmer,
som er bestyrelsesmedlemmer i andre Mariehjem.
Denne beslutning blev truffet, fordi kombinationen
af direkte berørte og repræsentanter med en professionel
tilgang kunne være berigende og nyskabende for
projektet.
Bofællesskabet Lykke Marie ønsker at etablere 24 boliger
til mennesker med multiple handicap. Vi har købt en
Lykke Marie
- et nyt Mariehjem på vej
12
interessant grund af Frederikssund kommune, som er
beliggende i Slangerup - bynært og samtidigt i dejlig natur.
Der er netop søgt om godkendelse af skema A, og
hvis det går godt, kan vi starte byggeriet i slutning af
2011.
Målgruppen er mennesker med betydeligt og varigt nedsat
fysisk og psykisk funktionsevne med eventuelle
følgehandicap. Til målgruppen hører fortrinsvis
kørestolsbrugere og personer med særlige motoriske og
kommunikative vanskeligheder, der har brug for hjælpemidler
i varierende grad, og som kræver handicapboliger
på brutto 75 m 2 .
Bestyrelsen har arbejdet sammen med arkitektfirmaet
Virumgaard for at kunne præsentere de første skitsetegninger
til Skema A.
Kvaliteten af design og arkitektur er vigtige faktorer, når
man taler om trivsel i forbindelse med de bygningsmæssige
rammer.
Kombinationen mellem de arkitektoniske egenskaber
som akustik, rumproportioner, placering af forskellige
funktioner, lysforhold og materialevalg skal stimulere
sanserne og give tryghed og livsglæde.
I denne fase har bestyrelsen været på mange besøg i tilsvarende
bosteder for at få indblik i forskellige løsninger,
og det har været en fornøjelse at være en del af denne
proces, fordi den har skabt ejerskab og nærhed overfor
projektet.
Kristian Wedel Andersen