Læs – hvis du tør - Hus Forbi

h u s fo r bi 

nr. 9 september 2011 15. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort 

udsatdanmark 

Læs 

– hvis 

du tør 

ny strategi 

Hjemløs med 

udsigt – og 

egen bolig 

HURRAAAAAA! 

Nu med X-ord 

og DUSADUKU 

Køb KUN 

AviSeN 

Af SæLgere 

meD 

SyNLigt iD 

HUS forbi må iKKe SæLgeS i togeNe

h u s fo r bi 

REDAKTION 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Ole Skou 

ole@husforbi.dk 

REDAKTØR-vikar 

Thomas Hye-Knudsen 

thomas@husforbi.dk 

FORSIDEFOTO 

Joachim Rode 

KORREKTUR 

Bro Kommunikation A/S 

LAYOUT 

salomet grafik 

KONTAKT REDAKTIONEN 

tlf. 5240 9069, redaktion@husforbi.dk 

SALGSAFDELING 

Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, jimmy@husforbi.dk 

Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689 

René Køhn, tlf. 5240 9079 

SÆLGERKONTAKT 

tlf. 5133 8128 

ADMINISTRATION 

Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, 

5240 9049, rasmus@husforbi.dk 

Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk 

Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089, 

ruth@husforbi.dk 

UDGIVER 

Foreningen Hus Forbi 

Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N 

Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk 

DISTRIBUTION 

Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere 

som distributør for Hus Forbi – dvs. være udleveringssted af avisen til 

sælgerne. 

Kontakt os på: tlf. 5133 8128 

(se listen af distributører på www.husforbi.dk). 

ABONNEMENT 

STANDARDABONNEMENT: 465 kroner 

(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr). 

STØTTEABONNEMENT: 665 kroner 

Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller karina@notat.dk 

BIDRAG 

Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind 

på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’. 

TRYK Dansk Avistryk 

OPLAG 80.000 

LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) 

ifølge Index Danmark/Gallup 

ANTAL SÆLGERE 744 

ISSN 1397-3282 

Næste nummer udkommer den 30. september 2011. 

OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af 

hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. 

Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. 

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både 

via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere 

er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af 

Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel 

kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle 

freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale 

netværk af gadeaviser, INSP. 

vi støtter Hus forbi 

vil du også støtte Hus forbi? 

2 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang 

| leder | 

Valget er også i hverdagen 

Når disse linjer læses, kan vi meget vel være kastet ud i en statsautoriseret valgkamp. En 

kamp mellem hen ved 3000 mennesker, der slås om 179 magtfulde og velpolstrede taburetter 

i Folketinget. Langt hovedparten af dem, der vælges, vil være særdeles veluddannede og begavede 

nok til at vide, hvad der er værd at slå på, hvis de skal gøre sig håb om at få tilstrækkeligt 

med stemmer til at opnå valg. 

De vil gøre noget godt. De vil gøre en forskel. De vil sikre velfærd og velstand – for de 

gamle, de unge, børnefamilierne, boligejerne, bilejerne, pendlerne, lønmodtagerne, erhvervslivet, 

de syge, de sindslidende, de handikappede, de demente, de fejlopererede, de 

kræftramte og de svage. Lur mig, om ikke også de hjemløse og socialt udsatte vil blive nævnt 

– sammen med begreber som ulighed og Fælles ansvar – både 1 og 2. Ikke i primetime eller 

i dueller mellem partilederne. Men når en kandidat med presse og spindiktator i hælene 

besøger et værested, herberg eller krisecenter for incest- eller voldramte kvinder. Der vil der 

blive uddelt håndtryk og hjertevarme smil til ære for fotografen – og måske ligefrem knus og 

kram. Og medarbejdere og de frivillige vil blive fremhævet og rost, fordi de påtager sig den 

uselviske og vanskelige opgave at tage hånd om mennesker, de ikke engang kender, der har 

det svært. 'Du er vel nok en sand ildsjæl'. Vi kommer ikke til at snakke løn og arbejdsvilkår 

– ej heller nævne, at mange af aktiviteterne og medarbejderne lever fra hånden til munden – 

af SATS-puljer eller usikre kommunale tilskud. 

Når valget så er overstået, som det hedder. Så er der ikke længere valg i Danmark. Nu er 

magten fordelt, og de fravalgte må prøve igen en anden gang. 

Hvis oppositionen kommer til fadet, vil de formentlig bruge rigtig meget taletid på at 

forklare, hvor vanskelige vilkår de har for at skabe resultater. De skal jo rette op på et helt 

årtis borgerlig politik – og det tager helt sikkert lang tid. Måske kommer vi oven i købet til at 

høre netop det argument, når vi om fire år atter skal til valg, og oppositionen kritiserer den 

siddende regering for manglende resultater. 

Nå, men hvad der end kommer ud af valget og valgløfterne, så bliver det vores alles husholdningsbudget 

– finansloven – der kommer til at bestemme, hvad staten deler ud til stadig 

flere, som er blevet afhængige af offentlige ydelser. Men også regeringen, der dikterer, hvad 

din egen kommune har lov til bruge på dig. Vær sikker på én ting. Når du eller dine nærmeste 

bliver ramt af arbejdsløshed, alvorlig sygdom, skilsmisse, depression, misbrug eller 

hjemløshed. Eller når dine børn pjækker – eller ikke lærer nok i skolen, og daginstitutionen 

dikterer, hvornår du kan holde sommerferie, så skal du nok forstå at kræve din ret – og med 

rimelighed. 

For det er du jo blevet stillet i udsigt. 

Dette nummer af Hus Forbi er ikke et valgtema-nummer, men et øjebliksbillede anno 2011 

på noget af det, der rør sig i Udsatdanmark. 

Det er for alvorligt til alene at overlade til politikere og regnedrenge. Hvis du vil være 

sikker på, at det sociale Danmark har en stemme, så er det dine valg i hverdagen der afgør, 

om her er godt at være. Rig som fattig, syg eller rask. Vi er frem for alt mennesker, der burde 

vide, hvad det vil sige at behandle hinanden anstændigt. 

Med ønske om et rigtigt valg – lidt mere overskud (til andre) i hverdagen – og god læselyst. 

Thomas Hye-Knudsen 

redaktørvikar 

Det koster 5.000 kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 

v/Annemette Lyngh

| indhold | 

9 

4 

5-7 

27 

16-17 

26 

32 

Alarmcentral med røde ører 

Hjemløse laver nødberedskab 

Sex, druk og stoffer 

– en del af ungdomskulturen 

noter 

debat 

ny hus forbi-sælger 

Jørgen mistede en måneds kontanthjælp 

og sælger nu Hus Forbi 

En by i stille oprør 

Helt efter bogen – eller 

magtarrogance? I Svendborg 

har en gruppe indignerede 

borgere demonstreret 

25 lørdage foran 

kommunens jobcenter, der 

underkender og tilsidesætter 

lokale lægers specialviden 

om syge borgere, 

der søger førtidspension. 

Kommunen får ros af beskæftigelsesministeren. 

18 

24 23 

Netcafeer som billig 

overnatning 

I Tokyo lever flere 

tusinde mennesker livet 

i cyberspace. Netcafeerne 

er et billigt alternativ 

til de skyhøje priser 

på boliger og værelser. 

Hus Forbi har fået et 

sjældent indblik i et 

storbyfænomen, som i 

Japan er så skamfuldt, 

at de hjemløse ikke tør 

stå frem. 

Bolig for enhver pris 

En hjemløsestrategi til 

500 millioner kroner 

nærmer sig en midtvejsstatus. 

Hjemløse 

skal væk fra gaden og 

tilbydes bolig for enhver 

pris. Hus Forbi ser nærmere 

på, hvad puljemidlerne 

fører med sig. Og 

spørger eksperterne, 

hvad der sker, når statsmidlerne 

er opbrugt. 

Godt (kryds)ord igen 

På utallige opfordringer 

fra læsere og sælgere 

får du nu igen et krydsord 

i Hus Forbi. Og hvis 

du mere er til SODUKO, 

som i Hus Forbi hedder 

DUSADUKU, så er det 

bare at komme i gang. 

Begge dele er lavet af 

nuværende eller tidligere 

sælgere. 

| et billede fra gaden | foto Holger Erik Henriksen 

På seneste sælgermøde i København havde Harly medbragt sine børn, Sarah og Mellanie. De kunne også 

godt lide frikadellerne. 

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 3

læserindlæg 

En historie grum 

fra gadens Velfærdsdanmark 

Skriver til jer, da jeg ikke 

vidste, hvor jeg ellers 

skulle gøre af denne lille 

oplevelse. Ved ikke, om 

det allerede er noget, der 

er fokus på – blev blot 

flov og flov over at være 

vidne til det. 

Jeg mødte i fredags på Christianshavn en 

mand siddende alene og rystende på fortovet 

med folk skrævende forbi ham. Jeg satte mig 

på hug og spurgte, om han var okay, og om 

jeg kunne hjælpe ham på nogen måde. Han 

svarede’ jooh’, eller at det var han ikke. Han 

ville gerne have hjælp, og mit forslag om noget 

vand at drikke og måske lidt mad ville han 

gerne tage imod. 

Jeg støttede ham med et fast tag i hånden 

og en arm om skulderen hen mod 7-eleven ved 

Christianshavn Torv. Han bar en Hus Forbi-taske 

på ryggen. På vejen fortalte han, at han havde 

været på hospitalet flere gange i løbet af ugen 

på grund af smerter i mave og bryst, men at de 

endnu ikke havde fundet ud af, hvad det skyldtes. 

Han var bange for, han måske skulle dø. 

Jeg spurgte, om det var dét, der var årsag 

til, at han så ud til at have det så dårligt. Det 

mente han, selvom han da også havde drukket 

Er borgerens beskrivelse korrekt, 

og håndterer den pågældende 

medarbejder opkaldet 

i overensstemmelse med retningslinjerne? 

- Vi har gennemgået journaler og 

samtaler i forbindelse med de to 

opkald, og hændelsesforløbet er 

i al væsentlighed som beskrevet. 

Jacob Møller har foretaget sig alt 

det rigtige, og vi beklager derfor, at 

der ikke blev sendt en ambulance 

allerede ved første opkald. Det 

burde Jacob Møllers beskrivelse af 

situationen – især oplysningerne om 

bevidstløshed og nylige hospitalsindlæggelser 

– have ført til i 


en del bajere den dag. Han havde en lille forbinding 

efter blodprøve/drop ved håndleddet. 

Ved 7-eleven ventede han udenfor med min 

kæreste, mens jeg hentede mælk. Da jeg kom 

ud igen, var han faldet sammen og lå på fortovet. 

Ikke til at få kontakt til. Efter forgæves 

rusken i ham for at få kontakt ringede jeg efter 

en ambulance. 

Taster 112: Efter at have 'bestilt' ambulancen 

får jeg en sygeplejerske i røret, der skal 

rådgive og vurdere, om en ambulance nu er 

nødvendig. Jeg forklarer situationen, men da 

hun hører, han er hjemløs, bliver hun kritisk. 

Jeg får ikke kontakt ved at ryste og gnide ham 

på brystbenet. Hun spørger, om jeg vil vurdere, 

at han er fuld. 

Ja, siger jeg og fortæller igen, at han flere 

gange har været på hospitalet i løbet af ugen. 

En oplysning, hun nærmest overhører. 

’Trækker han vejret?’ 

- Ja, svarer jeg ... 

Hun kan ikke sende en ambulance slutter 

hun – jeg må selv ringe til politiet – det må 

være deres opgave. Okay. Jeg er mundlam. 

114: Tast 1 hvis du vil ... tast 2 ... Jeg kan 

ikke høre, hvilke muligheder jeg får på grund 

af larm omkring mig. Til sidst kommer der en 

venlig kvindestemme igennem. Jeg fortæller 

samme historie som til sygeplejersken på 

alarmcentralen. 

’Hjemløs?’ 

- Det er jo nok en af dem, de ligger og henter 

hver uge. 

henhold til de retningslinjer, som vi 

lægger til grund for vores vurdering 

af ambulanceopgaver. 

Er det forkert, når borgeren 

hævder, at der først skete 

noget, da en mere autoriseret 

'vagt-person' tog kontakt til 

alarmcentralen? 

Ved det andet opkald fanger den 

sundhedsfaglige situationens alvor 

og sender helt korrekt en ambulance. 

At det først sker ved andet opkald, 

har ikke noget at gøre med, hvem der 

ringer, men er alene baseret på en 

vurdering af patientens tilstand. 

Hun synes, jeg skal prøve 112, da det ikke 

er noget, de umiddelbart kan køre ud til. Jeg 

forklarer, at alarmcentralen lige har sendt mig 

over til hende. 

Okay. 

Efter længere tids forskellig snak, siger hun, 

at hun vil sende en vogn ... hvis hun kan finde 

nogen. 

Vil hun sende eller ej, spørger jeg – vil jo 

gerne vente, til der kommer nogen. Hun skal 

se, om hun kan finde nogen, men hun lader 

mig vide, at det altså ikke har førsteprioritet. 

Hun afbryder samtalen. 

Mens jeg har snakket i telefon, har den 

nødstedte brækket/hostet en klat hvid slim op 

på fortovet. 

Vagten i 7-eleven kommer ud på gaden. Han 

spørger til situationen. Jeg forklarer ham den. 

Han låner min telefon og ringer igen til 112. 

At han er vagt, hjælper åbenbart, nu sender 

de en ambulance. Redderne lægger også straks 

mærke til hans forbinding, der viser, at han for 

nyligt har været i hospitalskontakt. De tager 

ham med. Fik ikke set hans navn og kender 

desværre ikke afslutningen. 

Velkommen til dansk velfærd – her er vi 

alle lige. Nogen blot mere end andre? 

Måske er det helt normal praksis. Måske er jeg 

blot naiv, når jeg tror, at vi selvfølgelig også 

kan sende hjælp til hjemløse, når de har brug 

for det? 

Jacob Møller, Højstrupvej , Vanløse 

en undskyldning fra den ansvarlige af Thomas Hye-Knudsen 

Hus forbi har kontaktet chefen for region Hovedstadens vagtcentral, Jan Nørtved Sørensen, for at få svar på en række spørgsmål, 

som Jacob møllers oplevelse efterlader: 

Overlæge Jan Nørtved Sørensen, der 

er øverste chef for hovedstadens ambulanceberedskab, 

beklager alarmcentralens 

håndtering af sagen. 

Foto polfoto 

Er det rimeligt at lade borgeren 

og den syge i stikken ved at 

henvise til politiet? 

Assistance fra politiet er kun relevant 

i situationer, hvor en beruset 

er til gene i offentligheden, og hvor 

det står klart, at der ikke er tale 

om en sygdomslignende rus eller 

supplerende sygdom. Den sædvanlige 

procedure i sådanne tilfælde 

er, at vagtcentralen selv kontakter 

politiet, så borgere, der i en god 

mening gør noget for en medborger, 

ikke skal besværes med at ringe 

flere steder hen. |

SF ønsker plan for nødberedskab 

Efter skybruddet i juli vil socialordfører for SF i Borgerrepræsentationen i København, 

Marialise Rømer, bede socialforvaltningen om en redegørelse. Det sker for at sikre, at 

indsatsen i nødsituationer bliver koordineret centralt, så herberger og væresteder ikke 

skal stå alene med ansvaret for at hjælpe. 

af Trine Kit Jensen 

Hvordan håndterede socialforvaltningen 

i København hjemløsesituationen 

under skybruddet i juli? 

Det spørgsmål vil SF i Borgerrepræsentationen 

nu have svar på. 

Meldingen kommer efter skybruddet 

i juli, der har fået en gruppe 

hjemløse til selv at tage initiativ 

til et beredskab, fordi de oplevede, 

at ikke alle fik den nødvendige 

hjælp. Natcaféen i Hillerødgade og 

Hjemløsehuset på Falkevej blev for 

eksempel ramt af oversvømmelse 

og måtte derfor afvise brugere, der 

kom for at overnatte eller for at få 

bad, rent tøj eller sko. 

Begge steder forsøgte at henvise 

til andre. Men i nødsituationer har 

hjemløsetilbuddene i forvejen rigeligt 

at se til. Derfor er det afgørende, 

at hjælpeindsatsen koordineres 

fra centralt hold, mener Marialise 

Rømer, socialordfører for SF og 

næstformand i socialudvalget. 

- Man kan selvfølgelig ikke 

forvente, at de enkelte væresteder 

og herberger har overblik 

over, hvordan det ser ud i hele 

København i forbindelse med en 

nødsituation, siger hun. 

- De skal derfor kunne komme 

i kontakt med en koordinerende 

medarbejder eller et vagtberedskab, 

som modtager og formidler 

relevante informationer. 

Henvendelsen til socialforvaltningen 

skal blandt andet afklare, 

om man her indsamlede informationer 

fra de forskellige hjemløsetilbud 

og orienterede dem om, 

hvilke steder de kunne henvise 

til, hvis de selv havde oversvømmelse 

eller vandskade. Derudover 

vil SF'eren for eksempel gerne 

vide, om man fra socialforvaltningens 

side tilbød akut hjælp i 

form af tøj, mad, en plads inden 

for i tørvejr – eller transport til 

alternative overnatningssteder 

for hjemløse, der ikke selv kunne 

betale eller overskue at flytte sig. 

Viser redegørelsen, at noget halter, 

vil Marialise Rømer tage affære 

for at sikre, at der fremover 

er en fast 'køreplan' i tilfælde af 

skybrud og lignende. 

- Det skal sikres, at der er aftalt 

en nødplan, som samtlige hjemløsetilbud 

er orienteret om, således 

at man også her ved præcis, 

hvordan man skal handle, og hvem 

man skal kontakte, siger hun. 

Undersøgelse på vej 

Marialise Rømer understreger 

samtidig, at et vagtberedskab 

skal kunne fungere med meget 

kort varsel – uanset tidspunkt på 

døgnet – og også i weekender og 

ferieperioder. 

Fra socialborgmester Mikkel 

Warming (EL) lyder det, at ingen 

var forberedte på et skybrud af 

den kaliber, der brød løs over 

København 2. juli, men at det 

selvfølgelig har givet anledning 

til at overveje, om beredskabet er 

godt nok. 

- Det er rigtigt, at der var usikkerhed 

omkring, hvor man kunne 

henvise folk til, hvis man selv 

havde oversvømmelse. Socialforvaltningen 

tog derfor initiativ til 

at etablere en gruppe på Sundholm, 

der blandt andet løste de 

kapacitetsproblemer, der kom 

efter oversvømmelsen, siger han. 

Borgmesteren vil nu undersøge, 

om det vil være en god idé, 

at den i ekstreme situationer 

fremover kan indsamle oplysninger 

med det samme, så alle ved, 

hvor de kan henvende sig. | 

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 5 

foto Scanpix

Hjemløse tager initiativ 

til skybruds-beredskab 

Gadefolket i København blev ladt i stikken under skybruddet i juli. 

Det mener en gruppe hjemløse, der nu selv tager initiativ til et nødberedskab, 

så udeliggere kan få livsnødvendig hjælp, når vejret går amok. 

af Trine Kit Jensen 

foto Holger E. Henriksen 

I en campingvogn på en tom 

byggegrund ved Sydhavn Station 

sidder tre mænd med en plan. 

Udenfor er der lige så meget vand 

som land, og det regner – igen. 

Ikke nær så heftigt som lørdag 

den 2. juli, hvor København blev 

ramt af et af de værste skybrud 

nogensinde. Men klimaeksperter 

spår, at vi fremover kan vente 

mere ekstremt vejr. De tre vil 

derfor etablere et nødberedskab, 

der sikrer assistance til hjemløse 

uden tag over hovedet. 

- Der vil komme nye skybrud, 

og så skal der være hjælp at 

hente, siger Knud Knudsen, selv 

hjemløs og én af initiativtagerne 

til nødberedskabet. 

Knud oplevede, at udeliggere 

og andre svage hjemløse bogstavelig 

talt måtte sejle deres egen sø 

under uvejret. Derfor kontaktede 

han efterfølgende Per Ernstsen, 

formand for de hjemløses landsorganisation 

SAND i hovedstaden. 

Han var med på idéen om 

et nødberedskab for de skrøbeligste 

hjemløse, der i værste fald 

risikerer livet, når himlen åbner 

sluserne. 

- De fleste er i forvejen syge, 

og deres immunforsvar er stærkt 

svækket, siger Per Ernstsen, der 

også har hæftet sig ved sundhedsmyndighedernes 

advarsler om 

kontakt med kloakvand. 

Tredje mand i gruppen er Kenneth 

Carlsen. Han har haft base 

på grunden i Sydhavnen de sidste 

tre år og lægger campingvogn til 


interviewet. Inde i vognen har 

Kenneth sit nogenlunde på det 

tørre, men stiller op for at hjælpe 

andre, der er forsvarsløse over for 

elementernes rasen. 

- Nogle blev jo nærmest skyllet 

væk under skybruddet, siger han. 

Kenneth har længe haft kig 

på to gamle bunkere i området, 

og de indgår i beredskabsplanen. 

Hvis Københavns Brandvæsen 

vil leje eller låne bunkerne ud, 

- Det er et problem. 

For hjemløse er også 

hjemløse i weekenden 

og om sommeren, og 

når der opstår en situation 

som den i juli, 

er der brug for hjælp 

her og nu. Det nødberedskab 

vi vil etablere, 

skal derfor være 

tilgængeligt, så snart 

behovet melder sig. 

Per Ernstsen, formand for 

SAND i hovedstaden 

skal der her være depot med rene 

soveposer, madrasser, tørt tøj, 

tæpper, telte og eventuelt kogegrej. 

Alt hvad hjemløse kan have 

brug for, når de ligger ude. Men 

planen går videre end det. Står 

det til de tre, skal nødberedskabet 

også omfatte et mobilt herberg. 

- Vi vil indsamle 40 camping- 

vogne, der trænger til en kærlig 

hånd og renovere dem, så de 

bliver beboelige og kan bruges 

i nødsituationer. Med to i hver 

vogn giver det plads til i alt 80 

mennesker, siger Knud. Han 

forestiller sig, at vognene fint kan 

bruges af de mere robuste hjemløse, 

der i dag bor på herberg. Det 

kunne give plads på herbergerne 

til de mere psykisk og fysisk sårbare, 

vurderer han. 

Farlig cocktail 

Knud slår normalt sine folder i 

Nordvestkvarteret omkring Natcaféen 

i Hillerødgade, hvor hjemløse 

anonymt kan komme ind fra 

gaden for at sove eller hvile. Det 

tilbud plejer 40-65 at benytte sig 

af, men intet var normalt efter 

skybruddet den 2. juli. 

- Vandet fossede ind, og oversvømmelsen 

var så voldsom, at vi 

en lille uges tid desværre var nødt 

til at lukke og afvise folk, siger 

Bjørn Bendorff, forstander på Kirkens 

Korshærs herberg i Hillerødgade, 

der huser Natcaféen. 

Personalet informerede ifølge 

forstanderen om muligheden 

for overnatning på for eksempel 

Sundholm (kommunalt tilbud 

for hjemløse under Københavns 

Kommune, red.). Men han vil 

ikke afvise, at nogle er blevet i 

kvarteret uden tag over hovedet, 

for eksempel på grund af utryghed 

ved at forlade det vante miljø 

eller fordi de ikke kunne overskue 

en tur til den anden ende af 

byen. 

Og det var ifølge Knud, netop 

hvad der skete. Han fortæller, at 

en flok efter skybruddet samlede 

sig på pladsen ved Lygten over 

for Nørrebro Station. Her tog han 

sig blandt andet af en 'dyngvåd 

og beruset' grønlandsk kvinde, 

der var fuldstændig hjælpeløs. I 

kølvandet på skybruddet observerede 

han også en gruppe, der 

fire nætter i træk kun havde et 

halvtag som ly. Derfor tog han 

en hurtig beslutning og fik sin 

campingvogn over fra Jylland. 

- Vandet fossede ind, 

og oversvømmelsen 

var så voldsom, at vi 

en lille uges tid desværre 

var nødt til at 

lukke og afvise folk. 

Bjørn Bendorff, 

leder af Natcafeen i Hillerødgade 

Den står nu over for Kenneths 

på grunden i Sydhavnen, og her 

har hele fem ofre for skybruddet 

været indlogeret. 

- De fire af dem var bare 

forkomne. Men den femte kunne 

hverken holde på afføring eller urin 

og måtte indlægges på Hvidovre 

Hospital. Seks timer efter stod han 

her igen og måtte senere indlægges 

endnu engang, beretter han. 

Hjælp her og nu 

Set fra et hjemløseperspektiv 

kom det voldsomme skybrud på 

det værst tænkelige tidspunkt. 

Fjorten dage før lukkede herber-

Per, Kenneth og Knud håber at få lov til at låne en gammel bunker, som kan bruges til opmagasinering af tøj og tæpper, som byens udeliggere kan få gavn af, næste 

gang de bliver oversvømmet. 

get 'En Varm Seng', der primært 

husede udenlandske hjemløse og 

sendte 80 mennesker på gaden. 

Flere steder ramt 

Natcaféen i Stengade på Nørrebro 

var lukket på grund af renovering, 

og Hjemløsehuset på Falkevej 

blev også ramt af oversvømmelse. 

I Hjemløsehuset kan man 

ikke overnatte, og der er ikke 

åbent i weekenden. Men skybrudsramte, 

der mandag mødte 

op for at få bad, rent tøj eller nyt 

fodtøj, gik forgæves. Både bad, 

vaskemaskine og tøjlager befandt 

sig nemlig i den vandskadede 

kælder. Alt tøj måtte kasseres, og 

kælderen lukkes af, mens et firma 

gjorde rent. 

- I ugen efter skybruddet måtte 

vi afvise rigtigt mange, som ikke 

kunne få den hjælp, de havde 

behov for. Vi forsøgte at henvise 

til andre steder, men flere af dem 

havde jo også problemer, fandt vi 

senere ud af, siger Nikolaj Sørensen, 

socialpædagog og medarbejder 

i huset. 

Sideløbende med sin private 

- Vi vil indsamle 

40 campingvogne, 

der trænger til en 

kærlig hånd og 

renovere dem, 

så de bliver beboelige 

og kan bruges i 

nødsituationer. 

Med to i hver vogn 

giver det plads til i alt 

80 mennesker. 

Knud Knudsen, hjemløs 

redningsaktion kontaktede Knud 

alle de steder, han kunne komme 

i tanker om, men stort set forgæves, 

fortæller han. 

- Mændenes Hjem gav nogle 

tæpper, men ellers var der ingen 

hjælp at hente hos dem, der ellers 

bryster sig af, at de gerne vil gøre 

noget for de hjemløse, siger han. 

Nogle forstod ifølge Knud ikke 

situationens alvor, og også ferie 

blokerede for, at der kunne gives 

grønt lys for hjælp. Derudover 

har ikke kun Hjemløsehuset, men 

også andre hjemløsetilbud lukket 

lørdag-søndag. 

- Det er et problem. For hjemløse 

er også hjemløse i weekenden 

og om sommeren, og når der 

opstår en situation som den i juli, 

er der brug for hjælp her og nu. 

Det nødberedskab vi vil etablere, 

skal derfor være tilgængeligt, så 

snart behovet melder sig, siger 

Per Ernstsen. 

Brandvæsnet positiv 

Hos Københavns Brandvæsen 

vil man ikke på stående fod give 

løfter. Men viceberedskabschef 

- Nogle blev jo 

nærmest skyllet væk 

under skybruddet. 

Kenneth Carlsen, hjemløs 

Søren Brydholm oplyser, at man 

vil se 'velvilligt og positivt' på en 

henvendelse om brug af bunkerne 

i Sydhavnen til nøddepot. 

Arbejdet med at renovere de 

campingvogne, der skal udgøre 

det mobile herberg, forestiller 

initiativtagerne sig for eksempel 

som et aktiveringsprojekt 

for stærke hjemløse. Men første 

skridt bliver at stifte en forening, 

der skal sparke projektet i gang, 

søge de nødvendige tilladelser og 

finde penge til beredskabet. De 

tre bag planen regner i første omgang 

med, at der bliver brug for 

20.000 kroner og vil blandt andet 

søge midler hos Roskildefonden 

og Hus Forbi. Men har andre lyst 

til at bidrage med et tilskud, skal 

de være mere end velkomne, 

lyder det. | 


I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi Allan i seks måneder. Nu kan Hus Forbis 

læsere følge ham via sms over to døgn og samtidig støtte Hus Forbi. 

h u s fo r bi 


Hus Forbi fremlejer erhvervslokaler 

Hus Forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i Bragesgade 10B, 

2200 København N til overtagelse straks: 

■ 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 170.000 kroner, ekskl. moms 

■ 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 144.500 kroner, ekskl. moms 

Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på 314.500 kroner, ekskl. moms. 

Ud over foranstående leje betales p.t.: 

■ A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år 

■ Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab 

■ A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år. 

Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis. 

Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale. 

Lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på Nørrebro 

med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker 

og rekreative områder. 

Billeder af lejemålene forefindes på www.husforbi.dk 

følg Allan i to døgn, og 

giv et bidrag til Hus forbi 

Oplev Allans to første døgn som gadehjemløs 

– og støt Hus Forbi med klingende mønt. 

af Thomas Hye-Knudsen 

'Jeg er lige vågnet. Sammen med min lille hund, Piv, har jeg sovet bag en bænk ved 

Flintholm Station.' 

Sådan lyder den allerførste sms-besked fra Hus Forbi-sælgeren Allan. I løbet 

af de næste 48 timer vil du modtage yderligere syv sms’er fra ham, hvis du sender 

beskeden ’SP HUSFORBI’ til 1277. Det koster 20 kroner, som vil blive trukket over 

telefonregningen, og overskuddet går direkte til Hus Forbi. 

Herefter modtager du en sms-besked fra nr. 1277, hvor du skal svare ’SP JA’ 

på den modtagne besked og trykke på SEND. Dermed bekræfter du, at der bliver 

trukket 20 kr. + din almindelige SMS-takst fra din telefonregning. Der er ingen 

fortrydelsesret. 

Efterfølgende vil du modtage en bekræftelse og en orientering om, at du 

modtager den første besked dagen efter – kl. 8.45. De tre resterende beskeder på 

Allans første dag som gadehjemløs kommer henholdsvis midt på dagen, om eftermiddagen 

og om aftenen. Samme mønster gentager sig dagen efter. 

Ud over at støtte Hus Forbi får du et helt unikt indblik i Allans oplevelser, da 

han i efteråret 2010 blev sat på gaden sammen med hunden Piv og vennen Dennis. 

SMS-dagbogen skildrer Allans daglige udfordringer, som de udspillede sig, da 

gaden pludselig blev hans hjem – i efteråret 2010. 

SMS-dagbogen og indsamlingen sker i samarbejde med Hus Forbi og SMS Press. 

Se mere på husforbi.dk og smspress.dk. 

Har du støttet én gang, så vær opmærksom på, at du næste gang vil modtage de samme beskeder fra Allan. 

Vi arbejder på at udvikle sms-dagbogen, så den bliver mere dynamisk med mulighed for at følge flere hjemløse. 

Foto Holger Erik Henriksen 

Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til 

Hus Forbis sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf. 5240 9049 eller rasmus@husforbi.dk

Der er ikke paroler på bannere og megafoner, når borgerne i Svendborg hver lørdag mødes foran jobcentret. Det er samtale og stille protest. 

25 lørdage for anstændighed 

Svendborg Kommune har noget nær halveret tilkendelser af førtidspensioner. 

Nu slås de raske for de syge. 

af Frede Jakobsen 

foto Søren Skarby 

De har stået der en halv time hver 

lørdag i over et halvt år. Foreløbig 

25 lørdage i regn, sol, blæst. 

Svendborgensere, som kræver 

anstændighed i kommunens 

behandling af en gruppe borgere, 

som i forvejen er i en meget 

vanskelig situation – sygemeldte 

borgere, som føler sig angste og 

pressede af mødet med jobcentret. 

Mellem 50 og 120 møder op 

lørdag efter lørdag i en stille halv 

times protest mod kommunen. 

Bag protesten står ganske almindelige 

svendborgensere, som 

ikke længere vil lukke øjnene 

for det, der sker: mennesker, som 

holdes i systemet i årevis uden afklaring, 

som sendes i meningsløse 

arbejdsprøvninger, som fratages 

sygedagpenge og bagefter end 

ikke kan få kontanthjælp. Mennesker, 

som kommunen erklærer for 

syge til at få fleksjob og for raske 

til at få førtidspension. Mennesker, 

som får ondt i maven, hver 

gang de indkaldes til møde på 

jobcentret, og som ikke tør møde 

op uden at have en bisidder med. 

- Sådan er det mange steder i 

Danmark. Derfor er det imponerende, 

det, der sker i Svendborg. 

At almindelige mennesker, som 

ikke har noget i klemme, nu siger 

stop, siger Danmarks mest kendte 

socialrådgiver, Hanne Reintoft, til 

Hus Forbi. 

Hanne Reintoft har selv været 

en tur i Svendborg på Anstændighedens 

Plads, som byens 

Centrumplads omdøbes til hver 

lørdag mellem kl. 11.30 og 12. 

- Det er så sjældent, at almindelige 

mennesker på den måde 

gør noget for samfundets svageste 

og mest udsatte borgere. Så det, 

der sker i Svendborg, er vigtigt. 

Og jeg håber, det breder sig. Det, 

som de sygemeldte udsættes for, 

kan vi alle blive udsat for. Jeg hører 

gang på gang fra almindelige 

borgere, der pludselig bliver ramt 

af sygdom, at de bliver meget 

forbløffede. De troede, velfærdssamfundet 

ville hjælpe dem. I 

stedet mødes de af en massiv 

mistænkeliggørelse fra systemet. 

Jeg har endog mødt garvede faglige 

tillidsfolk, som simpelthen er 

bange, når de skal på et jobcenter, 

siger Hanne Reintoft. 

Protesterne i Svendborg blev i 

starten mødt af tavshed fra kommunalpolitikerne. 

Men siden har 

de protesterendes spørgsmål og 

krav til kommunen, som har Danmarksrekord 

i stramninger på førtidspensionsområdet, 

skabt røre 

i både folketing og kommune. På 

rådhuset har politikerne under 

det stadige pres fra borgerne følt 

sig presset til at indlede en dialog 

om ændringer på jobcentret. 

Borgmester Curt Sørensen 

(S) og en række toppolitikere 

og embedsmænd har indledt en 

møderække med initiativtagerne 

til lørdagsprotesterne. Det er en 

markant ændring af det socialdemokratiske 

bystyres linje. De 

ledende kommunalpolitikere med 

borgmesteren i spidsen har nemlig 

det meste af tiden slået fast, at 

der ikke er noget at komme efter. 

Kommunen følger blot slavisk 

lovgivningen, som, har de hævdet, 

er blevet strammet og strammet 

af VK-regeringen. Mens de 

protesterende har hævdet, at det 

ikke er lovgivningen, men kommunens 

politiske linje overfor de 

sygemeldte, der er blevet strammet 

i overensstemmelse med VKregeringens 

politiske ønsker. 

- De protesterende har ret. 

Reglerne er ikke lavet om siden 

2003. Så hvis kommunen fra et 

år til et andet har skåret i tilkendelsen 

af førtidspension med 

50 procent, så er der tale om en 

lokalpolitisk opstramning, siger 

formanden for Dansk Socialrådgiverforening, 

Betina Post, til Hus 

Forbi. | 

 


Knud nåede det ikke 

En hårdt plaget mands død blev startskuddet til en borgerbevægelse, 

som stiller krav om kommunal anstændighed. 

af Frede Jakobsen 


Han var syg. Havde været det 

længe. Nedslidt og syg efter et 

langt og hårdt arbejdsliv. Og det 

kræver et godt helbred at være 

syg, hvis man skal klare sig 

igennem Jobcenter Svendborgs 

behandling og krav. Den 58-årige 

arbejdsmand Finn Hytteballe 

Andersen med en invaliderende 

leddegigt og kræft kæmpede en 

hård kamp og vandt til sidst. 1. 

marts i år kunne han omsider 

have fået ro og tro på tilværelsen 

– med en førtidspension. Men han 

nåede det ikke. Den dag blev han 

begravet i Lunde Kirke. 

'Vi har mistet vores elskede 

Finn Hytteballe Andersen, 

Tullebølle, som er sovet ind d. 

23. februar 2011 efter kort tids 

sygdom', skrev hans kone, Conny, 

i en dødsannonce i det lokale 

dagblad. 

Finn Hytteballe Andersens 

historie blev fortalt i den nu lukkede 

Svendborgs NetAvis – som 

bare en af mange historier om 

syge og nedslidte borgere i klemme 

på det kommunale jobcenter 

Svendborg. Historier, som går igen 

fra mange af landets Jobcentre og 

kommuner. Men i Svendborg står 

de i kø – ingen anden kommune 

har skåret så meget i tildelingen 

af førtidspension. 

Det var Finn Hytteballe Andersens 

historie, der fik en håndfuld 


svendborgensere til at gå fra 

forundring og forargelse til handling 

og protest. De kendte ikke 

hinanden, de fem svendborgensere, 

som ikke selv er i klemme i 

systemet. Kun som navne i debatten 

på Svendborgs NetAvis. Men 

nu fandt de sammen og besluttede 

at gøre noget. Som en af dem, Allan 

Krautwald, sagde: 

- For mig er det et spørgsmål 

om, hvor længe jeg kan stå og 

se på, at mennesker bliver ladt i 

stikken. De fleste står ofte alene 

og magtesløse i en social nedtur. 

Jeg kan jo ikke ignorere det ved 

at sige, at jeg ikke vidste noget. 

Anstændighedens Plads 

12 dage efter Finn Hytteballe 

Andersens begravelse mødtes et 

halvt hundrede borgere en lørdag 

på byens centrale plads – Centrumpladsen 

– tæt på jobcenter 

og rådhus. Under parolen 'En halv 

time for anstændighed' er mellem 

50 og 120 svendborgensere 

siden mødt op hver eneste lørdag 

på den plads, som de har omdøbt 

til 'Anstændighedens Plads'. Til 

en stille og værdig protest. Ikke 

noget med brandtaler, bannere, 

megafoner og højtalere. Blot en 

tavs markering af, at de synes, 

uanstændigheden har sejret på 

jobcenter og rådhus. 25 lørdage 

senere står de der endnu. 

'Syg i Svendborg' kalder initiativgruppen 

sig. Også på Facebook, 

hvor eksemplet har bredt sig. Der 

hvorfor kommer du her hver lørdag? 

WILLIAM FIBÆK MIKKELSEN, 

voksenunderviser: 

Jeg tror, det nytter at gøre opmærksom 

på, at der er mennesker, 

som ikke bliver behandlet ordentligt 

af systemet. Jeg er mindre forarget 

end forundret over, at mennesker 

behandles så dårligt. Det kan 

ramme alle, da vi ikke er herrer over 

sygdom. Derfor vil jeg protestere – 

mens jeg kan. 

En nedslidt arbejdsmand med leddegigt og cancer. 58-årige Finn Hytteballe 

Andersen kæmpede en ulige kamp mod systemet. Han døde samme dag, hvor kommunen 

omsider tilkendte ham førtidspension. 

TOM SKOVLØKKE JØRGENSEN, 

pædagog: 

For at få anstændighed i behandlingen 

af syge og svage medborgere. 

Den behandling, de er udsat for, 

burde ikke kunne foregå. Men det 

gør den altså. Derfor synes jeg, det 

er en pligt, at os, der kan, at vi stiller 

op og siger fra. At nok er nok.

findes nu på Facebook lignende 

grupper i mere end en snes byer. 

Nogle få byrådspolitikere har 

været forbi, nogle få folketingsmedlemmer 

og flere folketingskandidater 

ligeså. Flere gange har 

Svendborgs restriktive politik 

været taget op i Folketinget – af 

blandt andet Enhedslistens Line 

Barfod og Dansk Folkepartis Tina 

Petersen. De havde undret sig 

over, hvordan det kan gå til, at 

en kommune fra det ene år til det 

andet kan halvere tildelingen af 

førtidspensioner. 

Statistikken fra Ankestyrelsen 

viser, at der på landsplan 

blev tildelt lige så mange nye 

førtidspensioner i 2010 som året 

før. Men ikke i Svendborg Kommune, 

som skiller sig markant ud. 

Antallet blev halveret. 127 syge 

og nedslidte svendborgensere fik 

i 2010 tilkendt førtidspension. 

Året før – i 2009 – var tallet 246. 

Og i 2008 fik 274 svendborgensere 

tilkendt førtidspension. De første 

tal fra 2011 viser, at tendensen 

fortsætter. I første kvartal i år fik 

27 svendborgensere tildelt førtidspension. 

I første kvartal sidste 

år var tallet 41. 

Ros fra ministeren 

Beskæftigelsesminister Inger 

Støjberg (V) er glad for tallene fra 

Svendborg, fremgår det af hendes 

svar i Folketinget. VK-regeringen 

har som erklæret mål at få nedsat 

antallet af danskere på såkaldt 

varige offentlige forsørgelsesordninger. 

Det er blandt andet 

førtidspension. På folketingsmedlem 

Tina Petersens (O) spørgsmål, 

om hun ikke er bekymret over 

halveringen i Svendborg, svarer 

hun, at hun som udgangspunkt er 

'glad for, at Svendborg Kommune 

overvejer, hvordan de kan mindske 

antallet af nye førtidspensio- 

ner. Det er jo også mit klare mål 

at reducere det meget høje antal 

tilkendelser af førtidspension, 

som vi ser i Danmark'. 

Ingen beklagelser fra Venstre- 

beskæftigelsesministeren over 

den socialdemokratiske Svendborg 

Kommune. Tværtimod. For 

her er en kommune, som tager 

regeringens politiske udmeldinger 

alvorligt. 

I Svendborg har den socialdemokratiske 

borgmester Curt 

Sørensen kaldt stramningen for 

nødvendig på grund af regeringens 

krav. Men eksperter på området, 

som socialrådgiver Hanne 

Reintoft og formanden for Danmarks 

Socialrådgiverforening, 

Betina Post, slår fast, at der ikke 

siden 2003 er sket lovændringer, 

der kan begrunde en stramning. 

Curt Sørensen har også kaldt 

kommunens stramning for et 

udtryk for økonomisk ansvarlighed. 

Mens byens læger kalder 

den katastrofal – for de syge og 

økonomisk trængte mennesker, 

stramningen går ud over. 

Lokale læger i oprør 

Frederik Kallan er formand for 

Svendborgs læger og en af de 

skarpeste kritikere af jobcentrets 

og kommunens behandling 

af syge borgere. Kallan og hans 

kolleger føler, at deres lægeerklæringer 

nogle gange bliver brugt af 

sagsbehandlerne i jobcentret til at 

lave papirflyvere af. 

- Vores vurderinger bliver i 

et helt grotesk omfang fejet af 

bordet. Vi er altså læger, der har 

forstand på det, vi bliver bedt 

om at udtale os om. Og så er det 

trættende, at vi bliver gjort helt 

magtesløse i disse sager, og at 

vores lægelige vurderinger fejes 

af bordet af folk i kommunen, 

siger han. 

PER HOLSCHER, sygeplejerske, 

faglig konsulent i 

Dansk Sygeplejeråd: 

Jeg har mødt medlemmer i Svendborg, 

som er blevet behandlet 

dårligt af systemet, når de er sygemeldte. 

Ikke alle, men nok til at jeg 

mener, det er vigtigt at stille op og 

protestere og kræve, at kommunen 

giver folk en anstændig behandling. 

Svendborglægernes formand 

mener, jobcentret og kommunen 

gør, hvad de kan, for at undgå 

at tilkende svendborgensere en 

af de for kommunekassen dyre 

permanente offentlige forsørgelsesordninger: 

- Det ser ud, som om folk i 

Svendborg, der er syge, er for 

syge til at få fleksjob og for raske 

til at få førtidspension. Det er 

åbenbart indstillingen på jobcentret 

og i kommunen. Systemet 

bliver efter min opfattelse mere 

og mere kynisk. 

Det socialdemokratiske bystyre 

har siden starten af protestbølgen 

– for over et år siden – bakket 

fuldt op om embedsmændenes 

- Vi er altså læger, 

der har forstand på 

det, vi bliver bedt om 

at udtale os om. Og så 

er det trættende, 

at vi bliver gjort helt 

magtesløse i disse sager, 

og at vores 

lægelige vurderinger 

fejes af bordet af folk i 

kommunen. 

Frederik Kallan, 

formand for Svendborgs læger 

forvaltningspraksis i jobcentret, 

i kommunens pensionsudvalg og 

fleksjobudvalg. Men i takt med at 

protesterne hver lørdag fortsatte 

og voksede, kom bystyret på andre 

tanker. Kommunen indbød til 

dialogmøde, hvor flere hundrede 

utilfredse borgere mødte op. Det 

var de protesterendes første sejr. 

Lægekonsulent sagt op 

Kort efter fik de protesterende 

den anden. Kommunen opsagde 

samarbejdet med den nordsjællandske 

kendis-læge Vibeke 

Manniche, som i halvandet år 

har været tilknyttet som ekstern 

lægekonsulent og dermed også 

været med til at underkende stribevis 

af kollegers speciallægeerklæringer. 

Med andre ord leveret 

argumenter til kommunen til at 

sige nej til førtidspension eller 

fleksjob til syge og nedslidte borgere. 

I maj udtaler formanden for 

Arbejdsmarkedsudvalget, Grete 

Schødts (S) til Fyns Amts Avis: 

'Samarbejdet med Vibeke Manniche 

har ikke været godt nok, 

og den fysiske afstand mellem 

hende og Svendborg Kommune og 

hendes bopæl er i vores øjne også 

et problem'. 

Kommunen har nu indledt 

direkte forhandlinger med initiativgruppen 

'Syg i Svendborg', som 

står bag protesterne. Forhandlinger 

er i gang om en anden, mere 

menneskelig linje på jobcentret. 

Og imens fortsætter syge og 

nedslidte svendborgensere med 

konstante skift af sagsbehandlere 

på jobcentret, med nye arbejdsprøvninger, 

som jobcentret bagefter 

erklærer ubrugelige, med så 

lang tid om at få behandlet deres 

sag, at de mister retten til sygedagpenge 

og bagefter ikke engang 

kan få kontanthjælp, fordi de 

har en ægtefælle med en ganske 

almindelig indkomst. 

Men hver lørdag møder svendborgensere 

fortsat på Anstændighedens 

Plads – Centrumpladsen 

– for at påpege, at en kommune 

skal bedømmes på, hvordan den 

behandler sine svageste medborgere. 

| 

RIKKE FREDELØKKE, pensionist, 

tidligere laborant: 

Jeg har selv oplevet, hvordan min 

søn er blevet behandlet af jobcenter 

og kommune. Det var ikke rart. Og 

jeg ønsker, ingen andre skal slæbes 

igennem systemet på den måde. 

Det er uanstændigt, at folk skal gå 

i årevis uden at få en afklaring af 

deres fremtid. 


Når troen 

på anstændigheden brister 

Flemming Rath 

nærmer sig de 60 år. 

I seks år har han været 

syg og har mistet troen 

på systemet og tilliden 

til sit gamle parti. 


af Birgitte Svennevig 


For 58-årige Flemming Rath er det værste ved 

at være syg ikke altid selve sygdommen. Det 

værste er, at han ikke kan få sygedagpenge og 

dermed ikke betale sine regninger. Han hader 

at skulle ringe op til elselskabet, varmeværket 

og de andre, der har penge til gode hos ham og 

hans kone, men han gør det. For det er trods 

alt mere anstændigt selv at melde sig end blot 

at lade være med at betale, mener han. 

At han nogensinde skulle havne i en situation, 

hvor han ikke kan betale sine regninger, 

havde Flemming aldrig forestillet sig. Da han 

blev syg for seks år siden, regnede han med, 

at han kun skulle være kortvarigt væk fra sit 

arbejde som ufaglært industriarbejder for at 

blive opereret i en smertende fod. Han havde 

ikke fantasi til at forestille sig, at fodsmerterne 

skulle føre flere operationer med sig og 

til sidst invalidere ham så meget, at han måtte 

forlade sit job. 

Men han blev klogere. Og han har nu på den 

hårde måde lært, at Svendborg Kommune kan 

være endog meget langsommelig og endog meget 

opfindsom, når det gælder om at slippe for 

at udbetale økonomisk hjælp til en syg borger. 

Han har også lært, hvad det vil sige at være 

fattig, at ryge på kontanthjælp, selvom man er 

syg og ikke kan betale sine regninger. 

- Hvis ikke jeg havde haft min socialrådgiver 

i 3F til at hjælpe mig, havde jeg været helt 

lost. Det er svært at komme til møde i jobcentret 

og få afslag på sygedagpenge med alle 

mulige forskellige begrundelser, som jeg ikke 

kan se, har noget med min sygdom at gøre; at 

min kone er syg, at jeg er for fed, eller at jeg 

har været i en forkert arbejdsprøvning, siger 

Flemming. 

Flemming ryster på hovedet. Han forstår 

det ikke: Hans kone er dement, men hvad har 

det med hans sygedagpenge at gøre? Han har 

fået mave, efter han holdt op med at arbejde, 

men overvægtig skal der godt med fantasi til 

at kalde ham. Og at han har været i en forkert 

arbejdsprøvning … hvordan kan det være 

hans problem, at jobcentret har sendt ham i 

en arbejdsprøvning, som de selv senere kalder 

forkert? 

Min arbejdsgiver måtte ikke hjælpe mig 

Flemming er tidligere fagligt aktiv og har 

været svoren socialdemokrat hele sit liv. I 

1970’erne og 1980’erne og 1990’erne betalte 

han sin skat med glæde og ville gerne være 

med til at yde og løfte i flok, men i dag er han 

en skuffet mand og har meldt sig ud af partiet. 

- Hvor er hjælpen, når jeg har brug for den 

efter alle disse år? spørger han. 

Flemming og hans socialrådgiver i 3F er 

rystede over den behandling, han har fået på 

jobcentret i Svendborg. Flere gange har sagsbehandlingen 

og afgørelserne været så besynderlige, 

at Flemming og socialrådgiveren har 

klaget til Beskæftigelsesankenævnet. Og fået 

medhold. Men det har ikke kunne forhindre 

kommunen i at standse Flemmings sygedagpenge 

og nægte ham ret til fleksjob. 

Kommunalt tilskud til fleksjob er en varig 

ydelse og dermed en af de udgifter, som koster 

en kommune mange penge, når først den er 

bevilget. Følgelig er mange kommuner tilbageholdende 

med at bevilge sygemeldte borgere 

fleksjob. 

- Min tidligere arbejdsgiver ville gerne 

beholde mig i en fleks-stilling, og det ville jeg 

også meget gerne. Men de fik at vide af kommunen, 

at det ikke kunne bevilges, for det var 

at udnytte systemet. Jeg kan huske, at min 

arbejdsgiver blev meget stødt og fortørnet, for 

de havde ingen andre hensigter end at hjælpe 

mig så godt de kunne. Og så blev de beskyldt 

for at ville snyde systemet, følte de. 

Flemming har aldrig haft lyst til at forlade 

arbejdsmarkedet. Heller ikke selvom han nu 

er syg. 

- Jeg har hele tiden gerne ville i fleksjob, og 

det er stadig det, jeg helst vil. 

Modsigelser tårner sig op 

Førtidspension vil Flemming ikke søge, for 

han mener ikke, at det er der, han hører hjemme. 

Og så kan han også ret kraftigt fornemme,

Flemmings seks år i systemet har betydet, at han ikke har de store forhåbninger om andet, end at han ryger på kontanthjælp, når hans revalidering er slut. 

at Svendborg Kommune ikke kunne finde på at 

give ham førtidspension. 

- Når de mener, at jeg er for rask til fleksjob, 

kan det jo slet ikke blive til førtidspension, 

vurderer han. 

Da Flemming og hans daværende arbejdsgiver 

gennem 20 år fik nej til, at han kunne 

fortsætte i virksomheden i fleksjob, røg han på 

sygedagpenge. 

- Mystisk, for jeg var jo lige blevet erklæret 

for rask til fleksjob. 

Dengang undrede Flemming sig, men det 

gør han ikke længere. Der er afsagt så mange 

afgørelser og givet så mange begrundelser, der 

modsiger hinanden, at han for længst har opgivet 

at forstå udviklingen i sin sag. 

Det er sagsbehandleren i 3F, der har taget 

over, og det er hende, der på Flemmings vegne 

har slået i bordet og klaget over kommunens 

afgørelser. 

Flemming og 3F klagede således til Beskæftigelsesankenævnet 

og fik medhold, 

da kommunen efter to år afbrød Flemmings 

sygedagpenge. Nævnet afgjorde, at kommunen 

ingen ret til det havde, og pålagde kommunen 

at genvurdere sagen. Men intet hjalp det; 

kommunen genvurderede og gav afslag igen. 

Flemming røg på kontanthjælp. 

Hvad laver du derhjemme, Flemming? 

I dag, efter seks år i systemet, først på sygedagpenge, 

siden kontanthjælp og nu et år på 

revalidering, kan Flemming se tilbage på fem 

forskellige arbejdsprøvninger. 

De første fire endte med, at kommunen ikke 

kunne beslutte sig for, om han var berettiget 

til fleksjob. Godt nok var jobcentret nået så 

langt i sine vurderinger af ham, at det indstillede 

til det politiske udvalg, der skal tage 

stilling til hver enkelt sag om fleksjob i kommunen, 

at Flemming fik ret til fleksjob. 

I udvalget mente medlemmerne dog ikke, at 

der var oplysninger nok at tage stilling ud fra. 

Det var ikke nok, at både Flemmings læger, 

en psykolog, jobcentrets egen sagsbehandler 

og Flemming selv vurderede, at fleksjob var 

hans eneste mulighed for at vende tilbage til 

arbejdsmarkedet, og at han derfor opfyldte 

betingelserne for at få det bevilget. 

Udvalget bad om flere undersøgelser. Udvalgsmedlemmerne 

ville for eksempel have en 

beskrivelse af hans fritidsinteresser og en vurdering 

af, hvordan han fungerede i hjemmet. 

Hvad hans fritidsinteresser var, og med 

hvilken hastighed han vaskede op derhjemme, 

kunne hverken Flemming eller hans socialrådgiver 

i 3F se, havde med sagen at gøre. 

Flemming endte med at blive nægtet ret til 

fleksjob. Han er nu på revalidering, og når den 

slutter efter et år, regner han med at ryge på 

kontanthjælp. Og dermed tilbage til så trange 

økonomiske kår, at han igen skal ringe elselskabet 

og varmeværket op og bede om henstand, 

når el- og varmeregningen kommer. | 


Efter 30 år 

på arbejdsmarkedet 

med kroniske 

smerter og periodevisedepressioner 

kan 

Mai-Britt ikke 

klare mere. 

Hun slås for 

et værdigt liv 

på femte år. 


Mai-Britt blev misbrugt som barn og prøvede med held i 30 år på arbejdsmarkedet at fortrænge. Nu er hun brugt op og drømmer om 

førtidpension.

På usikker grund 

af Birgitte Svennevig 

foto Søren Sarby 

Smilet er venligt, men blikket vagtsomt, da 

50-årige Mai-Britt Nikolajsen byder indenfor i 

familiens lille gule murstenshus på Thurø ved 

Svendborg. Hun har sagt ja til at fortælle sin 

historie til Hus Forbi. Ikke fordi hun bryder sig 

om, at hele verden skal kende hendes private 

sorger og bekymringer, men fordi hun er 

vred. Vred over, hvordan det danske samfund 

behandler sine syge borgere. Og over, hvordan 

Svendborg Kommune er mere interesseret i at 

spare penge end at hjælpe hende. 

- Jeg har altid haft arbejde, og jeg har altid 

troet, at kommunen ville hjælpe mig, hvis jeg 

en dag skulle få brug for det. Det var naivt, det 

kan jeg se nu. 

Mai-Britt hælder kaffe op og lægger sine 

papirer frem på dugen. 

- Jeg har intet at skjule. Du må læse det 

hele. 

For fire et halvt år siden blev hun sygemeldt 

fra sit job som ufaglært industriarbejder. Hun 

havde gennem længere tid haft smerter, men 

hun var ikke voldsomt bekymret; hun havde 

været sygemeldt med smerter før, men aldrig i 

længere tid, og hver gang var hun vendt tilbage. 

Denne gang gik smerterne ikke væk, og 

fraværet endte med en fyreseddel i 2007. 

Fyringen var et slag i ansigtet. Hun følte sig i 

forvejen uduelig, fordi hun ikke kunne udføre 

selv de simpleste opgaver derhjemme uden at 

få smerter. Den ældste datter var flyttet hjemmefra, 

men derhjemme var stadig Signe på 14, 

som havde brug for en mor. 

Mai-Britts smerter var uforklarlige. Til trods 

for stribevis af undersøgelser kunne lægerne 

ikke finde nogen fysisk årsag. Samtidig begyndte 

hun at gå til behandling i et center for 

incestramte, da hun hele livet havde kæmpet 

med eftervirkningerne af sin fars misbrug af 

hende, fra hun var syv, til hun var 11 år. Misbruget 

havde gjort hende til en sårbar voksen, 

men alligevel havde hun altid klaret sig og 

passet sit arbejde. Med smerter, ja, og med 

depressive perioder, ja, men hun havde altid 

klaret sig selv. 

To år i venteposition 

At der var en sammenhæng mellem smerterne 

og misbruget blev tydeligt i takt med, at 

læger og psykologer kom ind i sagen. Hun blev 

diagnosticeret med kroniske psykosomatiske 

smerter, og lægerne vurderede, at hun ikke 

kunne arbejde på fuld tid længere. 

Det begyndte at gå op for Mai-Britt, at det 

var slut efter 30 år på arbejdsmarkedet. Hun 

kunne ikke mere. Hun var slidt op af de smerter, 

hun havde ignoreret i så mange år. 

Denne erkendelse kan være svær nok at gå 

igennem for et menneske, der har en stærk 

arbejdsidentitet. Men når man samtidig skal 

slås med et system, der tilsyneladende ikke 

interesserer sig for, hvordan det bedst kan 

hjælpe, bliver livet meget hårdt. 

Mai-Britt ville gerne i arbejdsprøvning for 

at få afklaret, i hvilket omfang hun kunne 

vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men der gik 

to år, før tilbuddet om arbejdsprøvning kom. 

Den foregik hos en købmand, men hun 

klarede ikke jobbet på grund af voldsomme 

smerter. Hun måtte afbryde forløbet og vendte 

nedbrudt tilbage til sin sagsbehandler på kommunens 

jobcenter: Hvad nu? Måske en anden 

slags arbejde kunne fungere for hende? 

Kassen smækket i 

Men det mente jobcentret ikke, der var grund 

til at prøve. Nu havde hun været længe nok i 

deres system, og der var ikke flere muligheder 

for hende på arbejdsmarkedet, fik hun at vide. 

Mai-Britt var målløs. Hun ville gerne have 

hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 

Men følte ikke, hun fik det. 

- Jeg har altid haft arbejde, 

og jeg har altid troet, 

at kommunen ville hjælpe mig, 

hvis jeg en dag skulle få brug 

for det. Det var naivt, 

det kan jeg se nu. 

Men så kunne hun vel søge førtidspension, 

når der nu ikke var flere muligheder for at 

komme tilbage på arbejdsmarkedet, spurgte 

hun? 

Men nej, det ville hun aldrig få bevilget, 

fik hun at vide; for det kunne jo godt være, at 

der et eller andet sted alligevel var en plads til 

hende på arbejdsmarkedet. 

Således blev både kassen med sygedagpenge 

og kassen med førtidspension lukket for 

Mai-Britt. 

'Men uden sygedagpenge eller pension har 

jeg ingen indtægt, og så kan vi ikke klare os 

derhjemme', klagede hun til Jobcentrets sagsbehandler 

'Synd, men ikke vores problem. Du kan gå 

over i socialforvaltningen og søge kontanthjælp'. 

Det gjorde Mai-Britt ikke. Hun vidste godt, 

at hun intet ville få. Hun var jo gift, og så 

måtte Lennart forsørge hende. Men ligegyl- 

digt hvor mange timer Lennart tager på den 

trælast, hvor han arbejder, kan han aldrig 

tjene nok til, at familien kan klare sig uden en 

indtægt mere. 

'Sælg bilen', sagde sagsbehandleren. 

'Men vi bor ude på landet, og så kan Lennart 

ikke komme på arbejde'. 

'Så sælg huset'. 

'Nej, ikke huset. Det lille gule hus har været 

i Lennarts families eje i generationer, og her 

har både han selv og hans mor trådt deres 

barnesko'. 

- Tænk, hvis jeg bliver skyld i, at Lennart 

mister sig barndomshjem, gruer Mai-Britt. 

Hjælp fra fagforeningen 

Hele sit liv har hun været medlem af fagforeningen 

3F, også selvom det betød, at hun 

næsten ingen penge havde mellem hænderne, 

når kontingentet var betalt. 

Men kontingentet har vist sig at være en 

god investering, for i 3F har Mai-Britt fået den 

hjælp og støtte, som hun ikke fandt på jobcentret. 

- Deres socialrådgiver kunne se, at kommunen 

havde overtrådt loven, da de stoppede 

mine sygedagpenge. De må ikke stoppes, 

når det ikke er endelig afklaret, om jeg kan 

arbejde. 

Med 3F's hjælp klagede Mai-Britt til Beskæftigelsesankenævnet. 

Og vandt. Svendborg 

Kommune skulle tilbagebetale de ulovligt 

tilbageholdte penge og sende hende i den 

arbejdsprøvning, hun havde ønsket, så hendes 

situation kunne blive afklaret. 

Glæden over de tilbagevendte sygedagpenge 

varede i øvrigt kun kort. To dage efter tilbagebetalingen 

kom der et nyt brev fra Svendborg 

Kommune om, at sygedagpengene ville stoppe 

efter tre uger. 

Mai-Britt kom i en ny arbejdsprøvning, 

nu igen uden at modtage en krone i hjælp, og 

måtte til sidst erkende, at hun heller ikke magtede 

arbejdsprøvningen. 

Efter fire et halvt års sygemelding og otte 

måneder uden en krone i indtægt, sidder hun 

nu i det lille gule hus på Thurø og afventer sin 

skæbne. Hun har søgt om førtidspension – nu 

må det da stå klart for Svendborg Kommune, 

at hun ikke længere kan arbejde, mener hun – 

og hun og Lennart sætter nu hele deres lid til, 

at hun får pension. 

Men den skal snart komme. De har lånt alt, 

hvad de kan, og lagt om til afdragsfri lån, og 

om fem måneder er der ikke flere penge til at 

betale regningerne. Så ryger det lille gule hus, 

som Lennarts morfar byggede. | 

Efter redaktionens deadline er Mai-Britt indstillet 

til førtidspension. 


foto Holger Erik Henriksen 

'Gadens Konger' 

af Holger E. Henriksen 

er en enestående 

mulighed for at få 

indblik i et miljø, som 

ellers er lukket land 

for udenforstående. 

En fremragende og 

bevægende fotobog, der 

måske kan være med til 

at røre endog frostbidte 

hjerner og skabe debat. 

(Carsten Güllich-Nørby, 

lektørudtalelse) 

Gadens Konger koster 159,- kr. 

Beløbet ekskl. moms går ubeskåret til at hjælpe de 

hjemløse. Se salgssteder på www.sandudvalg.dk, 

eller ring til SAND på 89937060, eller indsæt beløbet + 

porto, i alt 199,- kr. i Danske Bank, reg.: 4180, konto: 

0040001697. 

Husk at skrive din adresse, så sender vi bogen til dig. 

tag på tur med Hus 

forbi-sælgeren Henrik 

NU ogSå AfteN-tUre 

Som Hus Forbilæser 

kan man 

nu komme med 

sælgeren Henrik 

på en helt speciel 

cykeltur gennem 

Nørrebro via det 

indre København 

og Christianshavn. 

Undervejs 

fortæller Henrik 

om det liv, han 

har levet, og om de mange steder i København, der har 

betydet noget helt særligt for ham. 

PriS oG 

vAriGHED: 20 kr. pr. deltager for ca. halvanden times rundtur. 

MøDEStED: Hus Forbi, Bragesgade 10b, Nørrebro. 

MøDEtiD: Alle dage kl. 13. 

NYt: torsdag – lørdag er der også mulighed for aftenture fra kl. 17.30. 

BooKiNG: tlf. 52 73 92 72. (ingen SMS-bestilling) 


Fra vores egen verden 


foto Holger Erik Henriksen og Jan Gråkjær 

Mens sommeren, hvis man ellers kan kalde den dét, sendte godt halvanden 

million danskere på udlandsrejser, kunne der være langt mellem 

køberne på gaderne. En del af avisens sælgere fandt til gengæld 

vej til kunderne på nogle af landets musik-festival inklusive Grønne 

Koncerter, men dog med Roskilde som den mest populære. 

Hus Forbis nok mest omrejsende sælger, John Andersen, har været 

her, der og alle vegne. Sammen med sin trofaste følgesvend Kåre har 

John i løbet af sommeren både været til festivaler i Vig, Skive, Borch 

Havn og naturligvis også i Roskilde. Ved den netop overståede festival 

i Skanderborg måtte han dog lige tage en smuttur til Aalborg, hvor 

han repræsenterede Hus Forbi ved et stort velgørenheds-arrangement 

'Elsk Din Næste'. Ud over salg af Hus Forbi gik John på talerstolen 

og fortalte sin egen hjemløsehistorie. Arrangementet var stablet på 

benene af en gruppe mennesker via Facebook og fik støtte af en masse 

kunstnere, musikere og skuespillere, der stillede gratis op for at hjælpe 

de hjemløse i Aalborg. 

- Da jeg forlod arrangementet, var der samlet godt 35.000 kroner 

sammen, og jeg har fået oplyst, at hele eventen i alt skaffede 44.020 

kroner, som blandt andet skal bruges til varmt vintertøj til Aalborgs 

hjemløse, fortæller John. 

John har selv bygget sin firhjulede salgsvogn og præsenterede også 

en mere håndholdt model, da han deltog ved Hus Forbis ekstraordinære 

generalforsamling i Odense. Den er bygget på en ramme bestående 

af en sækkevogn, og der er plads til mindst 200 aviser i det indbyggede 

skab plus sovegrej. 

- Jeg er i gang med at finde lokale sponsorer, så prisen kan komme 

ned på omkring 500 kroner, fortæller John. Han håber, at flere sælgere 

vil benytte sig af muligheden, når produktionen forhåbentlig snart går 

i gang. 

- Den er ikke større, end man kan have den med i bus eller tog, så 

det er ikke kun på landevejen, den er praktisk, slutter John.

en halv million 

danskere frygter 

at gå fallit 

Økonomien er allerede så hårdt 

presset hos hver ottende dansker, 

at de vurderer, at de ikke 

kan betale deres regninger, hvis 

krisen bliver alvorligere. Endvidere 

føler fire ud af ti danskere sig 

direkte truet på husholdningsbudgettet 

af den opblussende 

økonomiske krise. Det viser en ny 

undersøgelse, der blandt andet 

afslører, at hver fjerde frygter at 

miste jobbet. 

Usikkerheden om verdensøkonomien 

giver nu danskerne mareridt 

over, om de kan betale deres 

faste udgifter, eller om de får en 

fyreseddel på jobbet i allernærmeste 

fremtid. Næsten fire ud 

af ti frygter, at den økonomiske 

verdenskrise får konsekvenser for 

deres privatøkonomi. Det svarer 

til, at halvanden million danskere 

i større eller mindre grad er nervøse 

for om budgettet til bolig, 

bil, daginstitutioner, elektricitet 

og mad holder. 

Samtidig mener flere end hver 

fjerde dansker, at den forværrede 

krise vil sende dem ud i arbejdsløshed. 

Det viser en undersøgelse, 

som Analyse Danmark har 

foretaget for Ugebrevet A4. 

hye 

godt nyt for 

husforbi-sælgere 

Sollys har en gavnende effekt 

på humøret. Det viser en ny 

undersøgelse fra Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

(NFA), som konkluderer, 

at arbejde udendørs mindsker 

humørsvingninger. Arbejde 

udendørs om vinteren er balsam 

for humøret. Det viser en 

ny undersøgelse blandt 2.910 

offentligt ansatte, hvoraf 644 

arbejdede udendørs om vinteren. 

Forskerne bag undersøgelsen undersøgte 

to psykiske symptomer 

hos deltagerne: depression og 

humørsvingninger. Resultaterne 

viste, at de deltagere, der døjede 

med humørsvingninger, kom i 

bedre humør, jo flere timer de 

arbejdede udendørs i dagslyset. 

Blandt de deltagere, der havde 

en depression, var der dog ingen 

tegn på lindring ved udendørs 

arbejde. 

hye 

Flere voldelige kvinder 

Horsens Krisecenter for Mænd har fuldt hus og må flere gange om ugen 

henvise voldsramte mænd til andre krisecentre, når de har søgt tilflugt fra 

deres voldelige koner og kærester. I årets første fire måneder har krisecentret 

oplevet en stigning på 72 procent i forhold til samme periode sidste 

år. Og det er ikke kun små skader, mændene kommer med. En ældre mand 

havde for eksempel fået sådan et slag på øjet af sin kone, at han mistede 

synet på det. En anden mødte op med tydelige skoaftryk i ansigtet. Fælles 

for langt de fleste mænd er, at de ikke kunne drømme om at slå igen eller 

anmelde deres partner for vold, fortæller Grethe, der er leder af krisecentret. 

Hun håber på, at den stigende mandevold kan blive løftestang for 

ligestilling mellem kønnene, når det gælder krisecentre. Som reglerne er i 

dag, er det kun kvindekrisecentre, der er oprettet med støtte og hjemmel i 

serviceloven og dermed også sikret støtte via finansloven. Hvis det samme 

kommer til at gælde krisecentre for mænd, vil det blandt andet betyde 

større økonomisk frihed til at ansætte professionelt personale. Krisecentret 

i Horsens er støttet af private midler og Horsens Kommune. hye 

Ordinær 

generalforsamling 

i Foreningen Hus Forbi 

tiD: onsdag d. 21. september 2011 kl. 11.00 

SteD: Hus forbis sekretariat, 

bragesgade 10b, København N 

DAgSorDeN: ifølge vedtægterne 

Se indkaldelse og dagsorden på: 

http://www.husforbi.dk/media/gf 21 sep.pdf 

h u s fo r bi iNDKALDeLSe 

Foto Per Algreen 

hallo, er der 

nogen hjemme? 

LLO (Lejernes Landsorganisation) 

i Horsens vil ikke finde sig i et 

surt svar fra Horsens Kommune, 

som oven i købet selv indrømmer, 

at den lukker øjnene, når 

det gælder lejligheder, der står 

tomme og ikke indberettes af 

udlejeren eller genudlejes. Derfor 

har den lokale LLO-afdeling nu 

klaget direkte til socialminister 

Benedikte Kiær (V). Da LLO 

spurgte kommunen, hvad den 

agter at gøre, fik man dette svar: 

'Vi har stadig ikke planer om 

at håndhæve indberetningspligten. 

Hjemlen i boligreguleringslovens 

paragraf 48 til at indsætte 

en lejer, har ikke været benyttet 

i Horsens Kommune i en lang årrække, 

og skulle behovet opstå, 

kan kommunen i dag via de 

elektroniske registre skaffe sig et 

overblik over tomme boliger.' 

LLO-Horsens spørger nu ministeren, 

om kommunen har ret til 

at fortolke på loven. Man vil også 

gerne vide, om øvrige lejere i en 

ejendom kan klage. Det kan man 

læse i det seneste nummer af ’Vi 

Lejere’. 

hye 

30 eneboere 

lever i skoven 

De danske skove er befolket af 

en gruppe særligt menneskesky 

hjemløse. For første gang er 

disse eneboere nu kortlagt i en 

rundspørge, som Søndagsavisen 

har foretaget blandt 168 private 

skovejere samt skovriddere med 

ansvar for samtlige af landets 

offentlige skovarealer. 

Ifølge undersøgelsen befolker 

30 eneboere de danske private 

og offentlige skove. 

De hjemløses landsorganisation 

SAND og Landsforeningen 

SIND vurderer, at tallet kan være 

større, eftersom mange skjuler 

sig så godt, at skovejerne har 

svært ved at opdage dem. 

- De er ikke misbrugere – det 

er umuligt at overleve i en skov 

som alkoholiker. Men i mange 

tilfælde kæmper de med sværere 

psykiske problemer end de hjemløse, 

der holder til på togstationer 

og bænke og i byens parker, 

forklarer Ask Svejstrup, der er 

sekretariatsleder i de hjemløses 

landsorganisation, SAND. 

hye 


Hjemløsestrategi til 500 millioner 

kroner spås usikker fremtid 

Regeringens hjemløsestrategi har fokus på, at hjemløse hurtigst muligt skal have 

deres egen bolig. Men flere eksperter på området mener, at strategien vil falde til jorden 

efter udløbet i 2012. De frygter, at kommunerne vil spare på den nødvendige bostøtte, 

når statsstøtten forsvinder. 

af Kathrine Schmeichel 

foto Joachim Rode 

- Det hele falder med et brag. 

Så kontant lyder udmeldingen 

fra Ask Svejstrup, sekretariatsleder 

i de hjemløses landsorganisation, 

SAND, på spørgsmålet om, 

hvilken effekt regeringens hjemløsestrategi 

vil have, når kassen med 

den afsatte pulje på 500 millioner 

kroner er tom ved udgangen af 

2012. 

Han uddyber: 

- Ud over at en masse igangsatte 

projekter mister penge, vil kommunerne 

med stor sandsynlighed 

skære ned på bostøtten, som lige 


nu er finansieret ekstra af puljemidlerne, 

og som for mange 

hjemløse er en livsnødvendig forudsætning 

for, at de overhovedet 

kan klare at bo i egen bolig. For 

eksempel har Odense Kommune 

valgt at spare 8 millioner kroner til 

bostøtte i 2011. 

Ifølge konsulent i Odense Kommune 

Erling Uhde Rasmussen 

skyldes besparelsen, at hovedparten 

af bostøtteforløbene ikke drejer 

sig om hjemløse, og at bostøtten 

nu ydes af kommunens eget 

bostøttekorps i stedet for af ’meget 

dyre, eksterne leverandører’. 

- Hjemløseområdet i Odense 

har tværtimod fået tilført penge 

takket være den nationale hjemløsestrategi. 

Og bostøtten til 

hjemløse er blevet nytænkt og 

effektiviseret, blandt andet ud fra 

principperne omkring ’housing 

first’, som er det bærende element i 

regeringens hjemløsestrategi, siger 

Erling Uhde Rasmussen 

At det ikke er let at drage entydige 

konklusioner på, hvilken 

virkning den fireårige hjemløsestrategi 

indtil nu har haft, giver 

sig selv, eftersom den afsluttende 

evalueringsrapport først foreligger 

i starten af 2013. Men Hus Forbi 

har spurgt forskellige aktører på 

området, som alle har givet udtryk 

for, at de overvejende er positive 

over for de initiativer, hjemløsestrategien 

har ført med sig, men 

som også er bange for, at ’alt ryger 

tilbage i den samme gænge’, som 

Ask Svejstrup formulerer det. 

Dog har to ud af de otte aftalekommuner 

under Hjemløsestrategien, 

Frederiksberg og København, 

allerede nu afsat penge til 

at videreføre nogle af initiativerne 

fra forsøgsperioden. Frederiksberg 

har således afsat 5,6 millioner 

kroner i 2013 til at drive sine nye 

tilbud videre, mens København 

har forpligtet sig til at fortsætte 

den såkaldte ACT-støtte – Assertive 

Community Treatment – der er 

en bred form for støtte, som gives

til hjemløse og hjemløsetruede, så 

de kan fastholde deres bolig. 

Bolig først 

Hovedtanken i Hjemløsestrategien 

er, at man hjælper en hjemløs optimalt 

ved hurtigst muligt at skaffe 

personen sin egen bolig – også 

kaldet 'housing first'. 

Ifølge 'Statusnotat for Hjemløsestrategien 

2010' er mange af 

de borgere, der modtager støtte 

under Hjemløsestrategien, præget 

af misbrug, psykisk sygdom og sociale 

vanskeligheder. Derfor – siger 

rapporten – er en grundig udredning 

og bostøtte en forudsætning 

for, at mange af disse borgere kan 

opretholde en tildelt bolig og få 

hverdagen til at hænge sammen. 

Hjemløsechef i København 

Steen Bo Pedersen mener, at 

tankegangen bag 'housing first' er 

banebrydende. 

- I 'housing first'-princippet stiller 

vi ikke krav til brugeren om, at 

han eller hun først skal have gennemgået 

en behandling og være 

stoffri. Vi lægger derimod ud med 

at give en bolig, fordi amerikanske 

forundersøgelser viser, at der er 

større sandsynlighed for, at borgeren 

dermed kan lave en positiv 

livsforandring, forklarer han. 

Færre forsorgspladser 

flere hjemløse 

Thomas Søndberg, formand for 

SBH – Sammenslutningen af 

boformer for hjemløse i Danmark, 

mener, at det i udgangspunktet er 

en sund tankegang med selvhjulpne 

borgere. 

- Problemet er dog, at mange 

hjemløsestrategien 

Regeringen har afsat 500 millioner 

kroner over fire år til 2012 til at fokusere 

på årsager til hjemløshed, og 

hvordan man kan forebygge den. 

HJEMLøSESTRATEGIEN 

HAR FIRE MåLSÆTNINGER: 

1. Ingen borgere skal leve et liv på 

gaden. 

2. Unge bør som udgangspunkt ikke 

opholde sig på et forsorgshjem, men 

tilbydes andre løsninger efter serviceloven 

eller almenboligloven. 

3. Ophold på forsorgshjem eller herberg 

bør ikke vare mere end 3-4 måneder 

for borgere, der er parate til at flytte i 

en bolig med den fornødne støtte. 

- Det handler ikke kun 

om fysiske rammer, da 

nogle mennesker ikke er 

i stand til at bo i egen 

lejlighed, fordi de isolerer 

sig fra omverden og 

mangler konstruktive 

netværk. 

Ole Pass, formand for Socialchefforeningen 

og socialdirektør i 

Rødovre Kommune 

ikke kan klare at bo for sig selv, 

selvom de får både bostøtte, 

pædagogisk og psykologisk hjælp. 

Det har jeg som leder af Det sociale 

Døgncenter Sølyst her i Horsens 

desværre set flere eksempler på. 

Derfor er det vigtigt, at vi bevarer 

boformerne under servicelovens 

§ 110, da nogle ellers vil forsumpe 

i egen bolig, fordi vi jo ikke kan 

tiltvinge os adgang hertil, siger 

Thomas Søndberg og tilføjer: 

- I den forbindelse er det meget 

bekymrende at erfare, at både 

Odense og Esbjerg, som begge er 

kommuner, der modtager hjemløsepuljemidler, 

har planer om at 

nedlægge i alt 55 forsorgspladser, 

på trods af at vi kun er halvvejs 

igennem forsøgsperioden. Det 

paradoksale er, at vi ikke kan se, 

at der er færre kunder i butikken, 

selvom der lige nu både er mere 

fokus på hjemløse og flere midler 

til området. 

Thomas Søndberg erkender, at 

boformerne i nogle tilfælde holder 

for længe på borgerne. 

- Vi får tit slag over nakken 

for, at vi holder på vores borgere. 

4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning 

fra sygehus eller behandlingstilbud bør 

forudsætte, at der er en løsning på 

boligsituationen. 

OTTE KOMMUNER DELTAGER 

I UDMøNTNING AF 

HJEMLøSESTRATEGIEN: 

København, Frederiksberg, Albertslund, 

Høje-Taastrup, Odense, Aarhus, Randers 

og Esbjerg. Desuden deltager følgende 

ni kommuner i en særlig ordning om 

bostøtte: Aalborg, Guldborgsund, 

Hvidovre, Horsens, Næstved, Herning, 

Svendborg, Varde og Viborg. 

Kilde: Socialministeriet 

Men vi er ikke interesserede i at 

holde på folk. Når vi nogle gange 

alligevel kommer til det, skyldes 

det ofte udenomsfaktorer som 

forvaltninger, der ikke taler sammen, 

hvorfor sagsbehandlingen 

trækker ud. For eksempel kan der 

være benspænd ved, at det er én 

instans, der bevilger indskudslån, 

og en anden, der henviser boliger. 

Som et tankeeksperiment kunne 

det være sjovt at se, hvad kommunerne 

ville gøre, hvis vi som fast 

rutine sendte alle borgere videre 

efter blot fire måneder! 

For de borgere, der umiddelbart 

kan klare sig i egen bolig, frygter 

han, at de vil komme tilbage til 

boformerne, hvis ikke der følger 

den nødvendige bostøtte med. 

Puljeprojekter lokker 

Ole Pass, formand for Socialchef- 

- Hjemløseområdet har 

ikke tid til at vente på 

den afsluttende rapport 

om Hjemløsestrategien i 

2013, fordi kommunernes 

budgetlægning foregår i 

foråret 2012. 

Robert Olsen, leder 

Mændenes Hjem i København 

foreningen og socialdirektør i Rødovre 

Kommune, hilser alle initiativer 

for at højne hjemløseområdet 

velkomne, men deler bekymringen 

for, hvad der vil ske efter 2012. 

- Problemet med den slags puljer 

er, at de bygger på en forudsætning 

om vækst, som går på en 

opfattelse af, at når man først har 

fået sat noget i gang og kan se, at 

det virker, finder man også resurserne. 

Men faren ved engangsbevillinger 

er, at de ikke fortsætter, 

hvad der er mange eksempler på 

og ekstra stor risiko for i en periode 

med lavkonjunktur som nu. 

Han mener yderligere, at man 

skal passe på ikke at fokusere for 

snævert på boliger. 

- Det handler ikke kun om 

fysiske rammer, da nogle mennesker 

ikke er i stand til at bo i 

egen lejlighed, fordi de isolerer sig 

fra omverden og mangler konstruktive 

netværk. Så et begreb 

som bostøtte skal tolkes bredt som 

støtte til også at indgå i netværk, 

der både kan fremme den enkeltes 

potentiale og skabe indhold i 

tilværelsen. 

Robert Olsen, leder af Mændenes 

Hjem i København, opfordrer 

til, at der formuleres en Hjemløsestrategi 

2, inden kommunerne 

aftaler budgetterne for 2013. 

- Hjemløseområdet har ikke 

tid til at vente på den afsluttende 

rapport om Hjemløsestrategien i 

2013, fordi kommunernes budgetlægning 

foregår i foråret 2012. 

Så for at sikre, at mange af de 

projekter, der er løbet i gang, bliver 

videreført, skal kommuner og 

Socialministeriet lægge planer for, 

hvordan strategiens målsætning 

om færre hjemløse og flere boliger 

også fremover kan opfyldes. For 

når de betrængte kommuner skal 

lægge budgetter, kan jeg godt være 

meget nervøs for, hvor en lille brik 

som hjemløseområdet havner i det 

store socialpolitiske spil! | 

fakta om hjemløse i danmark 

• Der er 5.000 hjemløse i Danmark, men det skønnes, at 

omkring 11.000-13.000 årligt berøres af hjemløshed. Halvdelen 

af de hjemløse befinder sig i København og omegn. 

Kun en tredjedel er skrevet op til en bolig eller et botilbud. 

• Misbrugsproblemer og psykisk sygdom er meget udbredt 

blandt hjemløse, hvilket er hovedårsagen til hjemløshed. 

Men også økonomiske problemer og udsmidning fra den 

tidligere bolig tæller med som årsag. 

• Kun halvdelen af de hjemløse modtager behandling for 

deres misbrug og psykiske problemer. 

• Tre ud af fire hjemløse er mænd. Desuden har en femtedel 

en anden etnisk baggrund end dansk. Det er især førstegenerationsindvandrere, 

der bliver ramt af hjemløshed. 

• Der er flest unge og midaldrende blandt de hjemløse. Fem 

procent er over 60 år. 

Kilde: SFI 


Turbo på hjemløse- 

arbejdet i København 

Med knap halvdelen af bevillingen på de 500 millioner kroner fra regeringens hjemløsepulje 

har Københavns Kommune fået mulighed for at gå i front med blandt andet flere 

boliger, særlig hjemløsenhed og landets første kvindeherberg. 


iPhone-piger og klassiske misbrugere. 

Så forskellige er brugerne 

ifølge hjemløsechef i København 

Steen Bo Pedersen i to nye projekter 

for hjemløse kvinder – en 

natcafe på Vesterbro og Danmarks 

første kvindeherberg på Amager. 

Steen Bo Pedersen forklarer: 

- I natcafeen, Cafe Klare – hvor 

kvinderne kan sove i et trygt 

frirum, få et måltid mad og have 

mulighed for at tale med personalet 

– ser vi ofte det, jeg kalder 

for 'iPhone-piger'. Unge piger, der 

ser tjekkede ud og har en iPhone, 

og som ikke trækker på gaden, 

men måske har gået lidt for meget 

i byen eller har en kæreste på 

kokain, og som har brug for at 

komme videre til et mere stimulerende 

miljø. På herberget ser 

vi typisk kvindelige misbrugere 

på 30-50 år, der i mange år har 

færdedes i et hårdt miljø. 

Initiativerne skal både minimere 

antallet af såkaldte sofasovere, 

som tit betaler for en overnatning 

med seksuelle modydelser, 


og skærme kvinderne fra det rå 

miljø, der kan herske på de almindelige 

herberger, hvor mændene 

er i overtal. 

En bred vifte af tiltag 

Både cafe og herberg er nogle af 

de resultater, som en bevilling på 

- Hurtig og effektiv 

sagsbehandling er en 

vigtig forudsætning for at 

hjælpe en hjemløs videre 

i hans eller hendes liv. 

211 millioner kroner over fire år 

fra statens Hjemløsestrategipulje 

har ført med sig. 

Med næsten halvdelen af det 

afsatte beløb under Hjemløsestrategien 

har Københavns Kommune 

hermed fået mulighed for at gå 

i front på hjemløseområdet. Ud 

over et øget fokus på kvinder har 

kommunen også sat ekstra ind 

på at hjælpe psykisk syge gade- 

1. Kvindeherberg på Sundholm med plads til 22. 

2. Natcafe for kvinder, Cafe Klare, på Vesterbro med 

plads til 20. 

3. Kvindelig medarbejder, der opsøger kvindelige sofasovere, 

der tit giver seksuelle modydelser. 

4. Ungdomsherberg på Nørrebro, hvor de unge typisk har 

et misbrugsproblem. 

5. Etablering af 80 ud af 125 planlagte særboliger med 

bostøtte og anden form for støtte. 

6. 103 nye alternative plejehjemspladser – både nybyggede 

(54 styk) og pladser, der omlægges fra midlertidige 

botilbud (§ 107 i Serviceloven) til alternative 

plejehjemspladser (§ 108 i Serviceloven) (49 styk). 

Ask Svejstrup i SAND, 

sekretariatsleder 

nye initiativer for hjemløse i københavn 

sovere, unge og udlændinge samt 

oprettet flere boliger med udvidet 

bostøtte og alternative plejehjemspladser. 

Nogle af de synlige resultater 

af den københavnske hjemløseindsats 

er, at antallet af gadesovere 

er faldet markant. 

- Helt konkret er antallet af 

gadesovere på Kultorvet faldet. 

Men ellers bygger jeg mit udsagn 

på tilbagemeldinger fra hjemløseenhedens 

team, der opsøger folk 

på gaden og er i tæt dialog med 

de frivillige organisationer, siger 

Steen Bo Pedersen. 

Hurtigere sagsbehandling 

Paraplyen for alle initiativer på 

hjemløseområdet i København 

er hjemløseenheden, der blev 

oprettet i januar sidste år, og som 

tæller omkring 50 medarbejdere 

– primært socialrådgivere og 

pædagoger. 

Styrken for hjemløsenheden 

er, at medarbejderne er tæt på 

brugerne. 

-Vi har fordelt herberger og 

andre hjemløsetilbud mellem 20 

myndighedspersoner, sådan at 

Med en bevilling på 211 millioner kroner i perioden 2009-2012 fra Hjemløsestrategipuljen og en egen finansiering på 47 

millioner kroner har Københavns Kommune sat følgende hjemløseprojekter i gang: 

7. Cyklende udrykningsteam med blandt andet en psykiater 

til psykisk syge gadesovere. 

8. Udlændingetilbud via to opsøgende medarbejdere. 

9. Etablering af en særlig Hjemløseenhed den 1. januar 

2010, som kan sagsbehandle ude i brugermiljøet og 

agerer paraply for nye hjemløseprojekter. 

10. Fremskudt sagsbehandling som følge af etablering af 

hjemløseenheden. 

Læs mere: 

www.kk.dk/Borger/DetSocialeOmraade/Hjemloese.aspx 

vi kan tage ud og sagsbehandle, 

hvor borgerne er og dermed forhåbentlig 

råde bod på de dårlige 

erfaringer med offentlige kontorer 

og sagsbehandling, som mange 

af dem har. Desuden holder vi 

åbent hver dag fra klokken 10 til 

13, hvor man kan komme forbi 

uden aftale, siger Steen Bo Pedersen 

og tilføjer: 

- En anden synlig effekt af 

vores hjemløsestrategi er, at vi 

aldrig før har haft så hurtig en 

sagsbehandling. 

Sekretariatsleder Ask Svejstrup 

i SAND, de hjemløses landsorganisation, 

mener, at hjemløseenheden 

i København er et eksempel, 

som alle kommuner burde 

efterfølge. 

- Hurtig og effektiv sagsbehandling 

er en vigtig forudsætning 

for at hjælpe en hjemløs 

videre i livet. Derfor skal kommunerne 

sørge for at etablere en motorvej 

gennem systemet, sådan at 

bostøtte og hjælp til indskudslån, 

møbler og psykiske problemer 

kommer fra det samme sted og 

ikke fra forskellige forvaltninger 

og afdelinger. | 

projekter over 

hele landet 

De otte aftalekommuner under 

Hjemsløsestrategien har forpligtet 

sig til at fokusere på et 

eller flere af følgende områder: 

gadesovere, unge, opholdstid på 

forsorgshjem og udskrivning/ 

løsladelse samt afprøve forskellige 

metoder som blandt andet 

Individual Case Management 

(ICM), Critical Time Intervention 

(CTI) og Assertive Community 

Treatment (ACT). 

Se samlet oversigt over 

projekter på wwww. husforbi.dk/ 

hjemlosestrategi

Tag over 

hovedet med 

fred 

og ro 

Anna nyder både roen og komforten på de 22 nyistandsatte værelser på det nye kvindeherberg på Sundholm på Amager. 

38-årige Anna er glad for 

at få et pusterum på 

Københavns nye kvinde- 

herberg, hvor der er fred 

og ro, ingen adgang for 

mænd og masser af godt 

personale. 



I juli slog Bocenteret på Sundholm på Amager 

dørene op for landets første kvindeherberg. Og 

selvom der bor blandet køn på førstesalen, har 

mænd ingen adgang på de to ombyggede og 

nyistandsatte etager ovenover, hvor der indtil 

nu bor 20 kvinder. 

En af kvinderne er Anna, som kom for en 

uge siden fra et andet, meget større herberg i 

nærheden, der huser både kvinder og mænd, 

og hvor der ifølge Anna var en masse ballade 

og regler. 

- En mand hængte sig, og en anden lå død i 

over en uge, før det blev opdaget. Der lugtede 

forfærdeligt i tre uger! Og en dag kastede en 

mand en stol igennem det rum, vi sad og spiste 

i. Siden måtte personalet komme med mad til 

mig på mit værelse, fordi jeg var bange for at 

gå ned i spisestuen, siger Anna. 

- Jeg nyder, at der er fred og ro her, for jeg 

føler mig tit meget stresset. Jeg synes også, det 

er godt, at der ingen mænd er. For der er altid 

ballade, når mænd og kvinder bor sammen! Og 

så må vi også godt drikke her. Det måtte man 

ikke det andet sted, 

Anna har været hjemløs i et år, efter at hun 

blev sat på gaden fra en dyr lejlighed. Først 

boede hun hos en veninde og siden på det 

kønsblandede herberg i fem måneder. Hun 

har tre børn på ni, 11 og 16 år, som alle er 

fjernet fra hende. Den store datter bor på en 

ungdomspension, mens den ene søn bor i en 

plejefamilie, og den anden bor på en institution 

for autister. 

Hun mener selv, at hovedårsagen til, at hun 

drikker, er, at hun kommer fra en krigsbaggrund 

i Somalia, hvor hun blev voldtaget som 

barn. 

- Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete dengang, 

siger hun 

Egen lejlighed med børn 

Anna ved ikke, hvor længe hun skal bo på det 

nye sted, men hendes egen deadline hedder 

senest december. 

- Da jeg kun har været her i syv dage, er det 

svært for mig at se langt frem. Men jeg kunne 

godt tænke mig at få min egen lejlighed i december, 

fordi min datter ikke længere kan bo 

på ungdomspensionen til den tid. Jeg vil meget 

gerne have både hende og de andre børn hjem 

og bo og være sammen med dem, passe på dem 

og lave mad til dem, siger hun og tilføjer: 

- Jeg har ikke lyst til at leve på en kvindeafdeling 

resten af mit liv og drikke hver dag. 

Men jeg er meget glad for at være her, fordi 

det er et godt sted med meget personale, som 

er søde. 

Anna er dog ked af, at det ikke er tilladt at 

få besøg af børn under 18 år 

- Min datter ringede i går og var ked af 

det og kunne ikke forstå, at hun ikke måtte 

komme og besøge mig. Men vi mødtes alligevel 

– bare udenfor. 

Annas kontaktperson forklarer hende, at 

børn under 18 år ikke må komme på Bocenteret, 

fordi der bor misbrugere, men at det endnu 

nye bosted med tiden muligvis får etableret et 

besøgsværelse. 

Hun vil gerne selv have hjælp til at holde op 

med at drikke. 

- Men jeg skal lige falde til og lære min kontaktperson 

bedre at kende, før jeg er parat.| 

Anna er et opdigtet navn, men Hus Forbi er bekendt 

med hendes rigtige. 


Værelse 

med 

udsigt 

Efter mere end ti år 

på gaden har 44-årige 

Adam fået sin egen 

lejlighed med udsigt 

til Københavns skyline. 

Han håber, at han igen 

kan få kontakt med sin 

datter. 



Da Adam vågnede alt for tidligt fra en mærkelig 

drøm, satte han sig ud på sin altan og røg 

en smøg med udsigt til Københavns skyline. 

Med horisontens morgenrøde som bagtæppe 

kunne han fra sit første parket på 9. sal nyde 

synet af byens grønne arealer, tage og tårne 

med vindmøller og en Øresundsbro som fjern 

kulisse. 

- Jeg sidder tit på min altan og ryger smøger 

og drikker kaffe, siger Adam, der siden april har 

boet i sin egen etværelseslejlighed i Kollektivhuset 

i Bellahøj i København og dermed afsluttet 

et liv som hjemløs på gaden efter mere end 

ti år, affødt af at han flyttede fra sin ekskone og 

lille datter. Lejligheden, der er på 40 kvadratmeter 

og koster 4.170 kroner om måneden, lejer 

han på almindelige betingelser – blandt andet 

med en gensidig opsigelse på seks måneder. 

Ud over indskudslån og etableringsydelse til 

en seng og andet inventar har Adam også fået 

nogle af sine møbler fra tidligere og nuværende 

beboere i Kollektivhuset, der har doneret dem. 

I Kollektivhuset, der med tiden skal huse 

20 tidligere hjemløse, er der desuden 50 andre 


beboere, der alle har behov for en eller anden 

form for støtte for at kunne bo i egen lejlighed. 

Støtte til at klare dagligdagen 

Selvom han er glad for sin lejlighed og egentlig 

ikke synes, det er den store forandring – ’Nu 

bor jeg jo bare her’, som han siger – har det alligevel 

været en omvæltning at flytte sit liv fra 

Christianshavns Torv til Bellahøj i den anden 

ende af København. 

I starten kunne han ofte ikke finde hjem 

med bussen, når han havde aflagt vennerne på 

torvet besøg. Men i takt med et mere stabilt liv 

og støtte fra kontaktpersonen Helle er hukommelsen 

blevet bedre. 

Helle lærer Adam at få dagligdagen til at 

køre. 

-Jeg har lært at bruge vaskemaskinen, men 

lige nu er der bare ikke penge på mit vaskekort. 

Og jeg har også lært at rydde op, som jeg 

slet ikke er vant til fra gaden, siger Adam med 

en snert af selvironi. 

Nogen gange går Helle med Adam ud og 

køber ind, når han har fået sin bistandshjælp, 

som han får udbetalt i rater, så han ikke bruger 

alle pengene på en gang. 

Adam håber, at Helle også vil hjælpe ham 

med at ansøge om førtidspension, som hans 

læge har rådet ham til. 

I dag er han mere i sin lejlighed end på 

Christianshavns Torv og får ofte besøg af sin 

hjemløse ven Laban, der indimellem overnatter 

i lejligheden. 

Adam synes, at det kunne være hyggeligt, 

hvis hans ven også fik en lejlighed i huset. 

- Jeg kender jo ikke så mange af mine naboer 

og føler mig endnu ikke helt tilpasset. 

Adam erkender åbent, at han har et problem 

med at drikke. Men han har stort set været 

ædru i de sidste par dage. Selvom han ikke 

føler sig helt parat endnu til at holde op med 

at drikke, er fremtidsplanen, at han skal på 

en Risolidkur, når han er afruset. Lægemidlet 

dæmper abstinenser. 

- Når jeg er på Risolid, er det farligt at 

drikke, fordi det virker ligesom antabus, siger 

Adam og fortæller med lidt huskehjælp fra 

Helle, at drømmen for ham er at komme så meget 

på fode, at han kan mødes med sin 12-årige 

datter, som han ikke har set i mange år. 

- Jeg vil gerne se, hvordan det går med 

hende. Hvordan hun er vokset og har etableret 

sig. Nu hvor jeg ikke bor på gaden mere, bliver 

det måske nemmere at få kontakt til hende. |

Løsning på X-ord: 

gæt udtrykket i midten. 

DUSADUKU – Her bestemmer du selv sværhedsgraden... 

X-ord er kreeret af Anne Jensen. 

Karsten fatum og Søren franck har lavet DUSADUKU. 

off 

LiNe 

om du 

løser alle 

eller én 

opgave, 

gør ingen 

forskel. 

Alle rigtige 

besvarelser 

deltager i 

lodtrækningen 

om 

2x2 boggaver 

- fra vores 

helt egen 

verden. 

Vil du vinde 

SEND LøSNINGER TIL: 

Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N 

senest 5. oktober. 

Mrk. kuverten "OFFLINE" 

Navn _________________________________________ 

Adresse ______________________________________ 

Postnr ____ By ________________________________ 

vinderne får direkte besked og 

offentliggøres på www.husforbi.dk 


af Kristian Bang Larsen 

foto Per Bodner 

En bås i en japansk internetcafé er på cirka 

to gange to meter. Der er et bord, en stol og 

en computer med netforbindelse. På gangene 

er der manga-tegneserier fra gulv til loft og i 

foyeren gratis te og sodavand. Hvis du skubber 

stolen ind under bordet, kan du folde et 

tæppe eller en let madras ud på gulvet, krybe 

sammen i fosterstilling og lægge dig til at sove. 

Det er der tusindvis af japanere, der gør hver 

nat. De er en voksende gruppe af cyberhjemløse, 

der i kortere eller længere perioder bor på 

internetcafeer. 

Endnu en nat på netcafeen 

'Ichigo' er én af mange billige netcaféer i 

Kamata, et livligt kvarter i udkanten af Tokyo. 

Det er aften og neonskilte fra izekaya-barer, 

fastfood-kæder og store pachinko-spillehaller 

lyser gaderne op. De flittige japanere er på vej 

hjem fra arbejde, og trafikken ind i elevatoren 


til 'Ichogo' er livlig. For de fleste kunder er 

netcaféen deres hjem. Det er voksne mænd 

i arbejdstøj eller jakkesæt. De har tomme, 

trætte øjne, bevæger sig hurtigt og taler ikke 

sammen. De slæber på rygsække eller store 

tasker, og mange har hvide plasticposer med 

dagligvarer med sig. På fjerde sal venter båsen 

og endnu en nat krummet sammen på gulvet. 

Der er ingen, der ved, hvor mange japanere 

der jævnligt overnatter på netcaféer. En 

regeringsrapport fra 2007 anslår, at der findes 

cirka 5400 cyberhjemløse, men hjemløseorganisationer 

mener, at det reelle tal er højere. 

- Regeringen har defineret hjemløse som 

mennesker, der sover udendørs i parker eller 

på gaden, i modsætning til cyberhjemløse, der 

sover på netcaféer. Men mange cyberhjemløse 

tilbringer også natten på billige hoteller, 

i badehuse eller hos venner, og når de ingen 

penge har, sover de på gaden eller i en døgnåben 

restaurant. Så tallet er nok højere end det 

tal, regeringen anslog i 2007, især når man ser 

på den nuværende økonomi og den stigende 

'Ichigo' fungerer stort set som et hotel, 

hvor folk kan overnatte. Det koster kun 

1000 yen per nat, fortæller kunden, der 

ønsker at være anonym, om netcaféen. 

1000 yen svarer til cirka 60 kroner. Det er 

langt den billigste overnatningsmulighed i 

Tokyo, hvis man ikke vil sove på gaden. 

Cyberhjemløse i Tokyo 

Som kunde i en japansk 

netcafe er der altid gratis 

adgang til tusindvis af 

mangategnserier. Ofte er 

der også gratis brusekabiner, 

drikkevarer og 

bagagebokse. 

l Japan overnatter flere og flere hjemløse på netcaféer. 

En bås på to gange to meter kan lejes for 60 kroner per nat, 

og for tusinder af fattige daglejere er netcaféerne blevet et permanent hjem. 

De er cyberhjemløse. 

arbejdsløshed. Men det er svært at sige, for 

der er ikke lavet nogen ordentlig optælling af, 

hvor mange der er, forklarer Inaba Tsuyoshi 

fra den japanske hjemløseorganisation Moyai. 

60 kroner per nat 

Ved elevatoren til 'Ichigo' kommer vi i snak 

med en af gæsterne. 

- 'Ichigo' fungerer stort set som et hotel, 

hvor folk kan overnatte, fortæller manden, der 

ønsker at være anonym. Det er et populært 

sted at bo, for det er en af de billigste netcaféer 

i byen. Det koster kun 1000 yen per nat, siger 

han og peger på 'Ichigos' skilt, der reklamerer 

med 1000 yen for 10 timer, og 2000 yen for 

20 timer. Det er cirka 60 kroner for en nat, og 

120 kroner for et lille døgn. Billigere end noget 

hotel i Tokyo. Der er ikke gratis drikkevarer, 

men til gengæld er der bruserum og bagagebokse, 

fortæller manden og siger, at han ikke 

selv bor på 'Ichigo'. Han bor et andet sted, siger 

han vagt. 

Manden er ufaglært daglejer. Han er

tilknyttet et vikarbureau og laver forskellige 

former for manuelt arbejde. 

- Jeg arbejder som flyttemand og sådan 

noget, siger han. 

De fleste cyberhjemløse er som ham – fattige, 

ufaglærte løsarbejdere. De ansættes en dag 

af gangen og tjener i gennemsnit 6000 kroner 

om måneden, og 2000 kroner går til at bo på 

netcaféerne. Nogle bor der i kortere perioder, 

men for andre er netcaféerne blevet et permanent 

hjem. Den lave og ustabile indkomst som 

daglejer betyder, at mange har svært ved at 

betale en fast husleje og ikke kan spare op til 

depositummet for selv en etværelses lejebolig. 

- I 1990 afregulerede regeringen reglerne 

på arbejdsmarkedet, og det øgede antallet af 

løsarbejdere og daglejere dramatisk, fortæller 

Inaba Tsuyoshi fra Moyai. 

- De nye regler var utrolig fleksible og vældig 

bekvemme for arbejdsgiverne, men ikke 

for arbejderne. Det betød, at mange mennesker 

mistede deres hjem. Sammenholdt med den 

langvarige økonomiske krise i Japan betyder 

det, at flere og flere mennesker ikke har andet 

valg end at sove på gaden eller i en netcafé. 

Skam 

'Ichigo' betyder jordbær, men netcaféen er 

hverken sød eller rød. Vi tager elevatoren til 

fjerde sal, og døren glider op til et slidt lokale, 

hvor væggene er beklædt med falmet gult tapet. 

Til venstre lyser et skilt til brusekabinen. 

De to unge mænd bag disken vil ikke lade os 

komme ind. De har fået strenge ordrer om at 

afvise alle henvendelser fra pressen, siger den 

ene, der har orange hår og smækbukser på. Vi 

skal ringe til ledelsen og lave en aftale, siger 

hans kollega gennem en hvid ansigtsmaske. 

Men vi ved, at det ikke nytter. Vi har på 

forhånd prøvet at ringe til adskillige netcaféer 

og er blevet afvist hver gang. De cyberhjemløse 

er svære at komme i kontakt med. 

Henvendelser til flere forskellige hjemløseorganisationer 

har ikke båret frugt, og nede på 

gaden kan vi ikke finde flere kunder, der vil 

tale med os. 

Inaba Tsuyoshi fra Moyai fortæller, at lukketheden 

hænger sammen med den japanske 

'skamkultur'. Når en japaner mister sit arbejde 

eller bliver hjemløs, har han en tendens til at 

mene, at det er selvforskyldt, og skamme sig 

over det. Han tænker ikke over, at han har rettigheder, 

og kunne aldrig finde på at bede om 

støtte eller hjælp. Han isolerer sig og prøver at 

løse sine problemer selv. Derfor er der heller 

ikke noget socialt fællesskab blandt de cyberhjemløse. 

De lever alene med deres skam. 

- Japanere er grundlæggende ydmyge og 

stille. Og de føler, at det er skamfuldt og ubehageligt 

at tale om deres situation som cyberhjemløse, 

siger Inaba Tsuyoshi. 

Netcaféerne og hjemløseorganisationerne 

beskytter de hjemløse ved at holde pressen 

væk. De vil ikke ydmyge dem og udstille deres 

skamfulde situation ved at udsætte dem for 

nysgerrige journalister. 

Bogus’ bås 

Vi fortsætter alligevel, besøger flere andre 

netcaféer i kvarteret og får endelig lov til at 

Tusindvis af japanere overnatter hver nat i 

de små båse i cybercafeerne. Det opfattes 

som skamfuldt ikke at have et hjem, og 

det er derfor svært at få lov til at fotografere 

de 'cyberhjemløse'. Så I må nøjes med 

Hus Forbis journalist. 

komme ind og fotografere på 'Bogus', på betingelse 

af at vi køber en bås. Lokalerne er sorte 

og strømlinede, og båsene koster det dobbelte 

af, hvad de gjorde på 'Ichigo'. Her overnatter 

ingen cyberhjemløse, højst fulde unge, der har 

misset det sidste tog hjem. 

Men indretningen er som i alle andre cybercaféer 

i Japan. Væggene er som bygget af 

mangategneserier, og i receptionen kan man 

trække gratis te, sodavand og sågar softice i 

automater. På gangene, hvor folk har stillet 

deres sko uden for båsene, er der stille. Kun 

computernes summen og klikkene fra fotografens 

kamera høres. 

Jeg åbner døren til vores bås. Væggene er 

sorte, bordet af mørkt træ. Det bløde skumgummigulv 

er beklædt med sort plastic. Jeg 

tager skoene af, kravler ind i båsen, lægger 

mig ned. Prøver at forestille mig, at jeg lige er 

kommet tilbage fra arbejdet på en byggeplads 

eller i en butik. Måske har jeg købt en færdigret, 

en portion ramen-nudler i 7-eleven, som 

jeg har spist herinde. Jeg tager et tæppe op af 

min taske, som også indeholder mit skiftetøj, 

mine toiletsager og et lille fotoalbum med 

billeder af min familie. Jeg trækker tæppet 

over mig, prøver at falde søvn. Håber, at der er 

arbejde til mig, når solen igen står op i Solens 

Rige, så jeg også i morgen nat har råd til en 

bås og ikke ender under en af broerne i en af 

verdens rigeste byer. 

Klik. 

Jeg åbner øjnene. Fotografen har taget et 

billede. 

Klik. | 


| debat | 

fra hus forbis 

facebookgruppe 

for første gang nogensinde, 

siden jeg en kort overgang 

boede i københavn, mødte jeg i 

fredags her i struer ved kvickly 

en hus forbi-sælger. jeg vil 

meget gerne rette en stor ros 

og tak til sælgeren for hans 

uhyre kompetente viden omkring 

salgsmuligheder her i 

jylland samt hans velsoignerede, 

behagelige og 'jeg hviler 

i mig selv' – attitude. mage til 

behageligt menneske skal man 

lede længe efter! stor tak til 

ham og naturligvis købte jeg 

bladet. 

Hanne Andersen 

tusind tak for en hyggelig 

cykeltur med henrik i københavn 

- tak for at få lov til at 

se københavn fra en hjemløs 

synspunkt. henriks cykeltur 

kan i hvert fald anbefales. 

Betina Christensen 

døm aldrig mennesker, du ikke 

kender, for du ved ikke, hvad 

deres skuldre har båret på. 

for bag hvert et dejligt smil, 

kan der ligge tusindvis af triste 

sorger. og deres hjerter 

kan skjule på livets værste 

smerter. døm ikke et menneske, 

før du kender sandheden....... 

husk det !!! der er nok en 

grund til, vi er, som vi er … 

Pernille Lund Pedersen 

har lige læst, at skat nu kan 

trække i ens hjælp, hvis man 

har p-bøder, togbøder eller 

licensrestancer – også selv 

om folk afdrager på anden 

offentlig gæld. jeg håber da, 

de venter, til jeg er i arbejde 

igen, ellers ser det sørme sort 

ud. jeg betaler gerne, hvad jeg 

skylder. men jeg håber da, de 

venter, til jeg kommer i arbejde. 

pust! bare at få det til at 

gå rimeligt nu, er ikke let ... 

Susanne Jacobsen 


Alle har ret 

til lægehjælp 

Muligheden for at gå til lægen, når man er 

syg, er så stor en selvfølge for de fleste af os, 

at vi dårligt tænker over det. Men i virkeligheden 

er det så nødvendigt, ja bogstaveligt talt 

livsvigtigt, at alle bør have ret til lægehjælp. 

Derfor blev jeg glad, da jeg hørte om den 

frivillige klinik, der åbner i København, hvor 

også illegale indvandrere kan få lægehjælp. I 

den gruppe er der formodentlig en del, som er 

hjemløse eller i en anden sårbar situation, så 

derfor har netop de brug for at kunne komme 

til en læge. At over 200 frivillige professionelle 

fra sundhedssektoren allerede har meldt sig til 

at bemande klinikken, er jeg meget imponeret 

over. Det fortæller, at vores samfund trods alt 

har plads til medmenneskelighed. 

Lige så glad jeg blev for at læse om klinikken, 

lige så skuffet blev jeg over den debat, 

der fulgte, og som kørte i medierne i august 

måned. For åbenbart er selv det minimum, at 

vi som mennesker er klar til at hjælpe hinanden 

i nød, ikke åbenlyst for enhver. Der blev 

luftet vanvittige ideer, som at lægerne skulle 

være politifolk og ikke behandlere. Og at 

politiet skulle oprette en basecamp rundt om 

klinikken. 

Jeg forstår, hvis folk føler sig stødt over, at 

nogle mennesker bryder loven. Men så er det 

politiets opgave at bringe dem for en dommer, 

og dommerens opgave at udmåle deres straf. 

Det skal ikke afgøres af sygdomme, som rammer 

i flæng. Og slet ikke, når sygdommen kan 

vise sig at være langt værre end forbrydelsen. 

Så tillykke til folkene bag den frivillige 

lægeklinik. I har vist os alle, at det at være 

et menneske er vigtigere end de mærkater, 

vi sætter på hinanden. Mærkater som udsat, 

illega, hjemløs eller indvandrer. 

Lone Loklindt, folketingskandidat for det Radikale 

Venstre 

SVAR 

på læserbrev til Københavns Kommune 

fra beskæftigelsesminister 

Inger Støjberg (V) 

I København vil man droppe samtaler med 

cirka 1.000 ledige og i stedet henvise dem til 

det sociale system (Hus Forbi august 2011). 

Borgmesteren vil have større frihed til indsatsen 

og mener, at samtaler i jobcentret er spild 

af tid og penge. 

Det er ikke rimeligt over for ledige. Og jeg 

vil også undersøge, om det rent faktisk er 

lovligt. 

En kommune skal naturligvis have frihed 

til at indrette indsatsen sådan, at den hjælper 

borgerne bedst muligt. Men frihed bør ikke 

– og må ikke – bruges til at lade de svageste 

i stikken. Borgere med sociale problemer skal 

naturligvis have social hjælp, og de mennesker, 

der mangler job, støtte til en mentorordning 

ved alle former for beskæftigelsesfremmende 

aktiviteter, introduktion til arbejdspladsen eller 

vejledning og oplæring i arbejdet. 

Flere undersøgelser peger på, at beskæftigelse 

er et vigtigt instrument i forhold til at få 

det bedre. En undersøgelse, som Psykiatrisk 

Privatklinik PP Clinic har lavet i samarbejde med 

Depressionsforeningen, viser blandt andet, at 

helbredelsen af personer med depressioner 

fremmes, når de er i kontakt med kollegaer på 

en arbejdsplads. De kan være præget af manglende 

ressourcer og motivation efter mange år 

uden for arbejdsmarkedet. Det kræver, at både 

arbejdsgivere, jobcentre og praktiserende læger 

har den fornødne viden og den rette indstilling, 

hvis personerne skal finde motivation og tro på 

sig selv igen. 

Borgere med sociale problemer skal naturligvis 

have social hjælp, og de mennesker, der 

mangler et job, de skal have jobhjælp. Men der 

er også nogen, der skal have hjælp til begge 

dele. Den indsats skal koordineres, og det er 

ikke let, det medgiver jeg. Men at give op er 

ikke vejen frem. 

Det er derfor, jobcenter og virksomheder 

samarbejder om virksomhedscenter og 

enkeltpraktikker med henblik på at få svage 

ledige ud på almindelige arbejdspladser. Her 

ser vi gentagne eksempler på, at mennesker, 

der måske for første gang i deres liv er i job – 

måske bare en time om dagen – bliver styrket i 

forhold til de sociale problemstillinger. 

Nøgleordene er en tæt, håndholdt indsats 

og et tillidsfuldt forhold mellem sagsbehandleren 

og borgeren. Vi ved, at en mentor kan 

udgøre en stabil støtte, for eksempel i et 

virksomhedscenter, hvor man mødes dagligt.

Unge trodser tyngdeloven 

En cocktail af alkohol, sex og stoffer giver tilsyneladende langt de fleste unge overskud, 

selvtillid og mestringsstrategier til at tackle livets små og store udfordringer. 


Center for Ungdomsforskning på 

Aarhus Universitet har for første 

gang fået sat tal på problemernes 

omfang på hele ti ungdomsårgange, 

nemlig de godt 700.000 

unge mellem 15 og 24 år. 

Undersøgelsens datamateriale 

omfatter godt 3.400 interviews 

med et repræsentativt udsnit af 

den samlede målgruppe, som både 

tæller unge i folkeskolen, gymnasiet, 

på ungdomsuddannelser og 

på videregående uddannelser – og 

arbejdsløse. Af tallene i undersøgelsen 

fremgår blandt andet, at 16 

procent af de unge har overvejet 

selvmord, og næsten hver tiende 

har skåret i sig selv med vilje. 

Hver fjerde har følt skyld over at 

spise, mens hver tiende har prøvet 

at sulte sig og stort set samme 

antal har kastet op med vilje. 

Forskerne har også spurgt til 

de unges rusmiddel- og sexvaner, 

og her holder de sig heller ikke 

tilbage. Hver fjerde drikker sig 

fuld mindst en gang om ugen, 

mens kun 4 procent aldrig drikker. 

Næsten 80 procent har haft 

bliv opdateret 

dagligt via 

facebook 

Her finder du 

daglige nyheds- 

opdateringer og kan 

deltage i debatter 

om fattigdom og 

hjemløshed. 

Søg på ’Hus Forbi’. 

på www.husforbi.dk 

er der 

nyheder og masser 

af interessant 

læsestof om os, 

vores sælgere og 

kommende 

arrangementer. 

ubeskyttet sex, og 16 procent har 

haft en kønssygdom. 

De nøgne tal, der umiddelbart 

forekommer skræmmende i ovenstående 

beskrivelse af de unges 

mistrivelsadfærd, står imidlertid 

ikke alene i undersøgelsen. Forskerne 

har nemlig også spurgt de 

unge, hvordan de har det med sig 

selv og med det liv, de lever. 

Positivt selvbillede 

83,3 procent af de unge giver udtryk 

for, at deres liv er godt eller 

meget godt. Og kun 3 procent at 

livet er dårligt eller meget dårligt. 

Resten – 13,6 procent – betegner 

deres liv som nogenlunde. På 

samme måde var det 78,5 procent, 

der tilkendegav, at de sjældent 

eller aldrig oplevede problemer, 

der gør det svært for dem at klare 

hverdagen. 8,6 procent svarede, at 

de ofte eller altid havde sådanne 

problemer, mens 12,7 procent 

svarede, at det havde de nogle 

gange. Det var lidt færre, men 

stadig en overvældende majoritet 

af de unge, der svarede positivt 

på spørgsmålet om selvtillid. 

73,4 procent svarede således, at 

Frivillige medarbejdere søges 

VI FORVENTER 

At du kan 

- lytte frem for at tale 

- spørge frem for at svare 

- være til stede frem for at lede efter løsninger 

- tage minimum to nattevagter 

eller tre andre vagter om måneden 

- deltage i supervision det første år 

At du er medlem af folkekirken 

de havde en høj eller meget høj 

selvtillid, mens 6 procent svarede, 

at den var lav eller meget lav. Til 

gengæld svarede 20,6 procent, at 

deres selvtillid hverken var høj 

eller lav. Endnu mere udpræget 

Ved at krydse de 

unges svar på selv- 

billede og faktiske 

handlinger afdækker 

forskerne, at det at 

drikke sig fuld flere 

gange om ugen 

eller det at have haft 

en kønssygdom giver 

de unge god selvtillid 

og følelsen af at være 

populær. 

var tilbøjeligheden til besvarelser 

på spørgsmålet om popularitet. 

Hele 78,9 procent af de unge i 

undersøgelsen svarede således, at 

de var lige så populære som andre 

i København 

søger frivillige til vagter dag, aften og nat 

VI TILBYDER 

• Glæden ved at være til gavn for andre 

• Mulighed for at blive klogere på andres 

og eget liv 

• Spændende og lærerige weekendkurser 

• Et hyggeligt og rart miljø på Nikolaj Plads 

i hjertet af København 

• Støtte og supervision 

Yderligere oplysninger: 

Korshærspræst Olav Poulsen. Tlf. 33 14 81 07 eller www.sctnicolaitjenesten.dk 

Send ansøgning til Sct. Nicolai Tjenesten, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. sctnicolai-tjenesten@kirkenskorshaer.dk 

Sct. Nicolai Tjenesten er oprettet i 1957 som Danmarks første telefontjeneste. Arbejdet er en del af Kirkens Korshærs arbejde. 

jævnaldrende unge, mens 14,2 

procent svarede, at de var mere 

populære. 6,9 procent svarede, at 

de var mindre populære. 

Ved at krydse de unges svar 

på selvbillede og faktiske handlinger 

afdækker forskerne, at 

det at drikke sig fuld flere gange 

om ugen eller det at have haft en 

kønssygdom giver de unge god 

selvtillid og følelsen af at være 

populær. 

- Ser man på disse handlinger 

og orienteringer i sig selv, kan 

den gode selvtillid og popularitetsfølelse 

forklares med, at en 

aktiv alkohol- og sexadfærd har 

høj status i ungdomskulturen og 

er et tegn på social integration. Og 

i den kontekst kan man betragte 

det ofte at drikke sig fuld og have 

en kønssygdom som trivsels- snarere 

end mistrivselsrelaterede 

handlinger og orienteringer, 

hvilket bliver meningsfuldt i 

forhold til de unges egne positive 

selv- og livsvurderinger, siger 

Jens Christian Nielsen, lektor 

og forskningsleder af Center for 

Ungdomsforskning.| 


28 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

Porno-Lasse. I de sexgale 90’ere et medienavn, høj som lav kendte til. 

Tidligere tv-vært og pornoskuespiller Lasse Helmer Sørensen 

har det dog svært med berømmelse og endte som alkoholiker. 

I Hus Forbi fortæller han nu om sin afgiftningskur, der bestod af 

hjemløshed og et job som frivillig kok. 

af Søren F. Lillesøe 

foto Kenneth Nguyen 

En 

pastinaksnitters 

bekendelser 

- Skal de her bare skæres ud i små tern, eller 

hvad havde du tænkt dig? 

Mellem en 15 liter stor gryde med kartofler 

og et rødt plastikspækbræt står Lasse og vifter 

med en skarpsleben kniv. Det er tid til at snitte 

pastinakker til en urtesuppe. Han er 41 år 

gammel og arbejder som frivillig i et folkekøkken. 

’Bænkevarmerne’, som stedet, hedder, ligger 

i Kolding og drives af KFUM, hvilket nok 

er meget godt, da det betyder, at der ikke må 

indtages øl eller rusmidler. Noget, som Lasse 

har haft svært ved at holde sig fra. 

- Mange kokke tyr til flasken eller tager 

speed. På en restaurant, hvor jeg engang arbejdede, 

stod jeg ude på toilettet og drak rødvinsrester 

fra karton, siger han. 

Resten af Lasses navn er Helmer Sørensen, 

men i folkemunde hedder han bare Porno-Lasse. 

En ting, der har hængt ved siden nøjagtig 

1997, hvor DR viste ’Porno-Lasse – så længe 

jeg synes, det er sjovt’. Portrætudsendelsen 

ender med at blive den mest sete i tv-stationens 

historie, og et vaskeægte kultfænomen 

bliver født midt i sexmessernes storhedstid. 

Lasse er nu et hovednavn i skandinavisk 

hudfilm, får mindre roller som skuespiller og 

fungerer en overgang endda som quizvært på 

DR2. 

Oprindeligt er Lasse udlært kok på en 

anonym café uden michelinstjerner, og den 

pludselige berømmelse, hvor alle folk hilser på 

én og giver en drink, er overvældende. Han 

bliver let overstadig, ter sig som en 'festamøbe', 

som han kalder det, går i byen, fører sig 

frem, drikker sig fuld, har sex med alle piger, 

drikker lidt mere, har sex igen og vågner op 

mandag morgen med tømmermænd, fordi han 

drikker på arbejdet søndag aften. Privatmennesket 

Lasse er ikke genert længere, fordi 

han er smeltet sammen med Kendis-Lasse, og 

Kendis-Lasse må alt. 

-Jeg er en person, der gør alting fuldt ud. 

Jeg kan ikke gøre noget halvt. Det handler om 

at elske hele vejen igennem, forklarer Lasse, 

der efterhånden har fået pastinakkerne skåret 

i tern. 

Folkekøkkenets leder, Leni Dam, nikker og 

peger hen mod gryden, hvor suppetilbehøret 

skal i. 

Drukspøgelset 

For at gøre en lang historie kort: Gratis sprut 

på de mange sexmesser, hvor Lasse optræder, i 

kombination med byturene og en måske genetisk 

betinget kærlighed til procenter (faderen 

var alkoholiker) gør ham til misbruger. 

De blå dåser Ceres skal helst være inden for 

rækkevidde, og selvom der også er perioder, 

hvor han ikke drikker, vender spøgelset konstant 

tilbage. På grund af dårlige arbejdsforhold 

stopper Lasse så småt i pornoindustrien 

ved årtusindskiftet, men da det ofte er kortvarige 

job som kok eller håndværker, Lasse 


egynder på, bliver det ikke bedre. Især ikke 

i 2006, hvor han mister sin daværende kæreste, 

som han bor sammen med i Kolding. Så 

går han for alvor på druk. Gerne mange dage 

i træk. Men det er så her, at Bænkevarmerne 

kommer ind i billedet. 

- Jeg gik forbi en dag og spurgte, om ikke de 

lavede mad og kunne bruge en kok som mig. 

Jo, det kunne de i hvert fald, svarede Leni. 

Lasse begynder oftere og oftere at lægge 

vejen forbi Bænkevarmerne for at give en hånd 

med. Han møder hver morgen klokken otte og 

hjælper til frem mod eftermiddagen, hvor serveringen 

af varm mad stopper. Frivilligt kokkearbejde 

giver ikke penge, men han får ofte et 

måltid mad for sin ulejlighed og må tage rester 

med hjem ligesom brugerne af køkkenet. Og rester 

er der masser af, da et lokalt supermarked 

donerer alt fra blomster til bananer og ænder. 

Lige for tiden er det dog mest kartoffelsække 

og røde kasser med tortillaer i, der fylder plad- 


sen ud. Lasse har ladet personalet om at servere 

suppe og stegt flæsk og giver os en rundvisning 

i bygningen, der blandt andet også rummer 

bordtennisbord og computere til brugerne. 

- Det er ofte pensionister, der ikke selv 

kan lave mad, og forskellige misbrugere, der 

kommer her. De er lige så meget mennesker 

som alle andre og kan have brug for en hånd. 

Om det er selvskyldt eller ej er ligegyldigt, når 

man er ’på skideren’, siger han. 

Hjemløs lystfisker 

Jobbet som folkekøkken-kok giver Lasse 

glæde og indhold i livet. Det er bare ikke nok 

til at holde ham fra flasken, og da et bebudet 

comeback i pornobranchen siver ud i sandet et 

par år senere, beslutter han sig for at gøre noget 

drastisk. Nemlig at sige sin lejlighed op og 

leve som hjemløs for at slippe væk fra ’piger og 

bajere’ og rudekuverterne fra det offentlige, 

der ligger og hober sig op. 

- Idéen var at klare mig selv 

helt uden hjælp og trave rundt 

ved de jyske fjorde. 

Du ved, bare leve af de fisk, 

jeg kunne fange. 

- Idéen var at klare mig selv helt uden hjælp 

og trave rundt ved de jyske fjorde. Du ved, 

bare leve af de fisk, jeg kunne fange. Desværre 

blev min rygsæk, min sovepose og mine 

waders stjålet. Det var de sidste ting, jeg ejede, 

ud over nogle flyttekasser, der stod omme i 

baglokalet her i folkekøkkenet. 

Lasse har hverken vandregrej eller penge, 

men forsøger stadig at gennemføre planen om 

at leve som fri fugl. Han sover under en hvid 

motorbåd tæt ved Kolding Havn i ly for regnen 

og fisker på livet løs om dagen. Af og til spiser

- Man kunne vel kalde 

mig for en luksushjemløs, 

for der er helt sikkert folk, 

der har det værre, end jeg 

havde det. Jeg lånte på 

et tidspunkt også en 

kolonihave at overnatte 

i om vinteren, når det blev 

for koldt. 

han hos en veninde, der bor i lokalområdet, 

eller tager ind på Bænkevarmerne for at få et 

brusebad, men meget af tiden tilbringes under 

åben himmel. 

- Man kunne vel kalde mig for en luksushjemløs, 

for der er helt sikkert folk, der har det 

værre, end jeg havde det. Jeg lånte på et tidspunkt 

også en kolonihave at overnatte i om 

vinteren, når det blev for koldt, husker Lasse. 

Ædruelig og glad 

Der er cirka 15 spisende mødt op, og det største 

rykind er overstået. Vi tager med Lasse og 

folkekøkkenets chauffør ud mod den lokale 

havn for at se, hvor han plejer at fiske. Journalisten 

får tildelt et bræt, og fotografen en sten, 

og mens Lasse kaster sin børsteorm ud for at 

fange lækre ørreder, kører snakken. 

Tilværelsen som funktionelt hjemløs fortsætter 

imidlertid. Lasse må søge husly hos en 

bekendt, da han flytter til Sjælland for at lave 

lokal-tv med en gammel ven. I praksis har Lasse 

mere end svært ved at holde sig fra øllerne, 

og det med pigerne er også svært at undgå. 

Heldigvis er sidstnævnte dog en start på noget 

nyt for ham, da han helt tilfældigt møder 

en ny pige fra Kolding, som det klikker med. 

Han flytter ind hos hende, bliver ’bonusfar’, 

som de kalder det, og får et halvtidsjob som 

kok på en kro. 

- Når man skal servere mad for op mod 

100 mennesker på en aften, kan man let blive 

forvirret, og det er derfor, at kokke bruger 

rusmidler. Men det er til at overskue med et 

halvtidsjob. Når drukken er hele ens væsen, 

inddrages alt. Nu har jeg heldigvis chance for 

at vise, hvem den ægte Lasse er, og jeg har 

aldrig haft det bedre før. 

Farvel til erotiske film 

Bortset fra et enkelt drukeksperiment, der gav 

’alt for mange tømmermænd’, har Lasse været 

ædru i over et halvt år. Han hjælper stadig til 

på folkekøkkenet i ny og næ og elsker at tale 

om, hvordan billigt klumpkød kan gøres lækkert 

ved en speciel stegeblanding af smør og 

olie, eller dansk socialpolitik, som virkelig kan 

hidse ham op. 

- Danmark handler om et samfund, hvor 

man har alt, og så snakker man om, at der gives 

for mange midler til at hjælpe folk. Jamen, 

så hold dog fokus! 

Pornoen lader i den grad til at være gledet i 

baggrunden for Lasse, der ikke sådan lader sig 

friste af et erotisk liv igen. 

- Jeg gider ikke mere porno. Jeg har en helt 

anden tilværelse nu og kan ikke rigtig se mig 

passe ind. Fysisk set vil jeg måske nok kunne 

holde til et comeback som 50-årig, men til den 

tid er jeg sikkert både gift og har børn. 

Han tager et hiv af sin hjemmerullede cigaret 

og spejder ud over vandet efter nye mål. Og 

hvem ved – måske en børsteorm med bid. | 


3 ? 

hvad fik du at spise i går? 

- Pizza. Det har Daniel og jeg fået til aftensmad i en hel 

uge. Vi køber tre pizzaer, spiser, hvad vi kan, og giver 

resten til de andre her i Hillerødgade. Når jeg sælger 

aviser i Hellerup, går vi op og køber en ’Buffalo Burger’ 

på en grillbar, når vi har penge nok. Det er ikke sund 

mad, men det holder os mætte hele dagen. 

hvad skal der til, for at din situation 

bliver bedre? 

- At jeg sparker mig selv i røven. Jeg skal jo i gang 

igen, men jeg ved ikke hvordan. Der har kørt for mange 

tanker i mit hoved siden branden. 

hvad bruger du pengene til? 

- Indtil videre er de gået til regninger, jeg skylder for, 

og så en gave til mit barnebarn, som er blevet et år. Jeg 

købte en mikrofon, hun kan synge i, og noget andet 

mekanisk legetøj, som hun kan trykke på. 


sælger nr. 739 

Jørgen Hornemann 

Klokken er 09.00 på herberget i Hillerødgade i København. Den lettere 

ramponerede kældercafé, der gør det ud for sovesal om natten med 

madrasser på gulvet, har været ramt af vandskade oven på sommerens 

skybrud. Der ligger stadig en kvinde indhyllet i et tæppe på klinkegulvet 

med sin hund. Hun trænger til en slapper, forklarer hun. Andre sidder og ser 

et dyreprogram fra en fladskærm på væggen. Blandt andre Jørgen Hornemann, 

der også har sovet i Hillerødgade, men inde på sovesalen, hvor der er 

køjesenge med plads til 18 overnattende. Tre uger tidligere begyndte han at 

sælge Hus Forbi. 

- I sidste måned havde jeg ikke nogen penge, så derfor gik jeg i gang. 

Jeg var blevet trukket 7.300 kroner i kontanthjælp, fordi socialcenteret 

påstod, at jeg ikke havde meldt mig syg. Det havde jeg gjort. Da boede jeg 

på et hotel på Nørrebro til 5.000 kroner om måneden og havde derfor ikke 

råd til at betale min husleje. Jeg var havnet på hotellet, fordi jeg ikke havde 

betalt husleje i min lejlighed, og så blev jeg smidt ud i april måned. På det 

tidspunkt kunne jeg ikke tage mig sammen til ret meget, for jeg havde boet 

sammen med en dame, der satte ild til min lejlighed, da jeg sluttede vores 

forhold. Jeg mistede alt, og hun kom ind og sidde. Jeg var i chok – hun 

kunne jo have slået os ihjel, fortæller han. 

På socialcenteret gav de Jørgen Hornemann en liste over herberger i 

København, så han kunne få tag over hovedet om natten. 

- Så fandt jeg det her sted, som jeg rigtig godt kan lide. De ansatte er 

virkelig søde. De fortalte mig om Hus Forbi, som jeg tog hen og besøgte og 

fandt ud af, at man kunne sælge avisen. Jeg har tidligere set folk gå rundt 

med Hus Forbi, men jeg vidste ikke, at sælgerne tjente otte kroner per avis 

– vidste bare, at man støttede de hjemløse, fortæller han. 

Så indtjeningsmuligheden var et incitament for Jørgen Hornemann til at 

komme i gang med at sælge selv. 

- Ud over pengene, så møder jeg en masse mennesker og får mine tanker 

væk fra branden, der har kørt rundt i hovedet på mig hele tiden. Tidligere 

har jeg arbejdet som tjener, og det her er lige så sjovt – bare vejret er med 

os. I går regnede det hele dagen, og så måtte vi sidde i tog og på perroner 

for at holde os tørre. 

I Hillerødgade har Jørgen Hornemann mødt en mand, der hedder Daniel, 

som han er begyndt at sælge sammen med. 

- Han er en frisk fyr. Vi har en kemi, der passer sammen. Og så er det 

bare rart at være to. Vi tager tit til Hellerup og sælger, men har også været 

i Bagsværd, Farum og Allerød – og de kender sgu avisen alle steder. 75 

procent tager godt imod os, men der er også folk, der kommer med kommentarer 

som: ’Hold din kæft’ eller ’Der er ledige jobs inde i Netto’. Så er 

der ikke andet at gøre end at bide det i sig, for det er folk, der ikke forstår. 

Til gengæld mødte jeg en dag en skoleinspektør fra Grønland, som gav mig 

100 kroner, og vi fik vi en ordentlig sludder om hans job – sad sammen på 

en bænk i en hel time. 

Jørgen Hornemann har tænkt sig at fortsætte med at sælge aviser og 

håber på, at han får en lejlighed igen. 

- Jeg skal jo bygge alt op igen, for jeg mistede alt ved branden – stod 

i pyjamasbukser på Hvidovre Hospital. Det, jeg har, ligger i et skab her på 

Hillerødgade, og det er ikke andet end mine Hus Forbi-bukser, et par joggingbukser, 

fire T-shirts, otte par sokker, boksershorts, barberskum, skraber 

og en deodorant. | 

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der 

fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. 

Hus Forbi har 744 sælgere spredt ud over hele 

Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.

Læs – hvis du tør - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?