Blad nr. 1 2012.indd - Sønderbro Horsens

UDGIVER: Sønderbrogruppen
i samarbejde med Sønderbro Kulturhus,
Sønderbro Kirke, Søndermarkskolen og
boligforeningerne.
REDAKTION:
Ulla Herløv, redaktør, ansvarsh.
Aase Dammand, annoncer
Poul Erik Rasmussen, annoncer
Lotte Rasmussen
Mette Børgesen
Flemming Holm
Orla Kristensen
Pia Leed
Kulturhuset
Sønderbro Kirke
Søndermarkskolen
Side 2
INDHOLD Leder Side 2
En aften for beboerdemokrater Side 3
Sønderbro Sekretariat blev til Søndergien Side 4
Nu er det snart påske Side 6
Så er der sogneindsamling igen, Sogneeftermiddage, Koncert Side 7
Stilleandagter, 4. maj i ord og tone, Sogneudflugt Side 7
40 år med Kunst og forår i Sønderbro Kirke Side 8
Aglow Side 9
Gudstjenester i Sønderbro Kirke, Gudstjenester på plejehjem Side 9
1+1+1=4 ifølge ny skoleleder Side 10
Søndermarkskolens seje morgenløbere Side 11
Nyt fra Imagine Horsens, Det boligsociale sekretariat Side 12
Folkesundhedskøkken - alle kulturers køkken Side 13
LEDER
SATS og LAYOUT:
OK Grafisk Produktion. Tlf 75 628 622
E-mail: okgrafisk@gmail.com
TRYK: OK Grafisk Produktion
Oplag 5.200 stk
Ungdomsskolen Side 14
Slum, vold, hærværk, alkohol og narkotika Side 16
Portræt af en kær kollega Side 18
Det sker på Sønderbro Side 19
Et tilbageblik og noget at se frem til
Januar måned er opkaldt efter den
romerske gud Janus, der var karakteriseret
ved at have to hoveder, der
gjorde ham i stand til både at se tilbage
på det gamle år og frem på det
nye. Selvom januar måned for længst
er forbi, vil vi i denne leder som Janus
se tilbage på de tiltag, der satte sine
spor på 2011.
Året var udnævnt til Frivillighedsår i
hele EU for at skabe større opmærksomhed
omkring begrebet frivillighed.
At dette lykkedes, kunne høres,
da dronning Margrethe benyttede sin
nytårstale 31. december til at sige
tak for den store indsats som mange,
mange frivillige hver dag yder. I Sønderbro-området
blev det boligsociale
arbejde sat på skinner bl. a. med projekt
”Imagine Horsens” med forskellige
workshops i løbet af året og med
indretning af ”Søndergien” på Sønderbrogade.
Der var god tilslutning
til ”Kulturfestivalen”, og Sønderbro
Kirke fejrede på festlig vis og med
mange arrangementer sin 40 års fødselsdag.
Men det største projekt, der
blev søsat, var Folkesundhedskøkke-
net, der er støttet af Nordea-fonden
med 2,6 mio. kr. Det er allerede siden
starten i maj blevet kendt og benyttet,
også af mange, der kommer langvejs
fra.
Hvad kan vi så se frem til i 2012?
Arrangørerne af ”Kulturfestival 2012”
er allerede trukket i arbejdstøjet og
håber på en lige så stor tilslutning som
sidste år. På Søndermarkskolen arbejdes
der på livet løs med den nye skolestruktur,
og i Kulturhuset planlægger
en arbejdsgruppe den nye Sønderbro
Have.
Sønderbrogruppen fejrede sidste år 20
års jubilæum, og i dette og de kommende
numre vil journalist Flemming
Holm berette om gruppens indsats
gennem de forløbne år. Derudover vil
vi i redaktionen også sætte fokus på
forretningslivet i Sønderbro-området.
Der er således nok at tage fat på i
2012, også for de mange frivillige, og
mere skal nok komme til. Så glæd jer
til masser af spændende artikler i de
kommende numre af SønderbroNyt.
På vegne af redaktionen
Ulla Herløv
Forsiden: Fra festgudstjenesten i anledning af Sønderbro Kirkes 40 års jubilæum
Fotograf: Hans Stumpf
Deadline til næste nr. er den 20. april 2012
Udebliver bladet ring til Aase Dammand på tlf. 40 85 87 50

Der var godt fyldt op i Den grå Fabrik.
Onsdag den 18. januar var omkring 150
beboerdemokrater, ansatte fra byens
boligselskaber, Horsens Kommune og
Imagine Horsens samlet i Den grå
Fabrik.
Anledningen var det årlige arrangement
omkring den boligsociale indsats
i Horsens, og det var dejligt at se den
store opbakning til arrangementet.
Programmet bestod af en orientering
fra sekretariatsleder Steen Søgaard
fra Imagine Horsens og fra Kristian
Jepsen, der er Horsens Kommunes
koordinator i forhold til den boligsociale
indsats. Efter dette punkt var
det Jesper J. Christensen fra Horsens
Politi, og efter middagen var der små
45 minutter i selskab med Omar Marzouk.
Steen Søgaard fortalte om planerne
for nogle af de boligsociale indsatser
i 2012. Her kan vi blandt andet se
frem til en lektiecafé i Østbyen, en
lektiecafé, der kommer til at køre
efter modellen fra lektiecaféen i Axelborg.
Det er igen unge frivillige fra
Ungdommens Røde Kors, der stiller
op med hjælp til lektier, netværk og
samvær.
Borgerne i Østbyen og på Sønderbro
kan også se frem til muligheden for
at få hjælp til den daglige økonomi.
Gode råd altså! Det er frivillige fra
BRF Kredit, der en gang om måne-
En aften for beboerdemokrater...
den stiller sig til rådighed med gode
råd, praktisk hjælp og ideer omkring
borgernes daglige økonomi. På Sønderbro
foregår rådgivningen den tredje
torsdag i måneden fra 15.00 - 18.00
i Kulturhuset. Rådgivningen er både
gratis og anonym.
Desuden kunne Steen Søgaard oplyse,
at Imagine Horsens’ hjemmeside nu
endelig er i gang.
Se mere på www.imaginehorsens.dk.
Her kan man blandt andet se aktivitetskalenderen
og høre et interview
med de to frivillige fra BRF Kredit.
Jesper J. Christensen fra Horsens
Politi fortalte om politiets rolle i det
boligsociale arbejde, og det, som politiet
kalder ”Særligt udsatte boligområder”.
Hertil hører Sundparken, da
området opfylder 2 ud af 3 betingelser
for at kunne kaldes et særligt udsat
boligområde. Det betyder, at politiet
kører ekstra patruljekørsel, har fokus
på sigtelsesprocenten, og har ekstra
fokus på bestemte enkeltpersoner.
Jesper fortalte, at politiets normale
Skift til en bank,
der bygger
på sunde værdier
indsats i boligområderne er patruljekørsel,
besøg i ungdomsklubber, opsyn
med skolegårde og grønne områder og
normal efterforskning. Han efterlyste
også, at borgerne ringer til politiet,
når der sker noget mistænkeligt. Faktisk
fortalte Jesper, at politiet gerne
vil have mange flere henvendelser fra
borgerne.
Jesper Christensen sluttede af med at
fortælle kort om videoovervågning i
boligområder. Der er skrappe krav
til opsætning af videokameraer, hvem
der må se optagelserne, og hvilke
områder der må overvåges. For interesserede
kan der hentes oplysninger
hos Det Kriminalpræventive Råd på
www.dkr.dk
Efter en stor buffet var der optræden,
både over og under bæltestedet, med
Omar Marzouk. Klokken 19.15 kunne
de mange deltagere vende hjemad, forhåbentlig
både underholdt og måske
lidt klogere på den boligsociale indsats.
Steen Søgaard
Søndergade 48 | 8700 Horsens | 38 48 30 43
Side 3

Tekst og interview: Inge Rosenmeier
Side 4
Sønderbro Sekretariat blev til Søndergien
I Sønderbro Sekretariatet havde vi i længere
tid haft for lidt plads, og vi følte os
lidt gemt af vejen for kvarterets borgere.
Den 1. december 2011 kunne vi indvie
vores nye lokaler på Sønderbrogade 42 -
store lyse lokaler på gadeplan. I forbindelse
med at vi flyttede til de nye lokaler,
blev der afholdt en konkurrence om et nyt
navn til huset - vindernavnet blev SØN-
DERGIEN.
Søndergien skal fungere som igangsætter
for borgere på Sønderbro. Stedet hvor
kvarterets borgere kan komme med ideer
til aktiviteter og ved fælles hjælp få ideerne
omsat til arbejdende værksteder.
Vi har fået mange nye værksteder, som
alle er planlagt i samarbejde med beboere.
Værkstederne er ikke alle tænkt som fritidssysler,
nogle fungerer som arbejdsmiljøer,
der på sigt vil gøre den enkelte mere
selvhjulpen på arbejdsmarkedet.
Syværkstedet
I syværkstedet kan du få hjælp til alle
mulige opgaver. Vi har både almindelige
symaskiner og overlockere.
Åbningstider:
Mandag: 12.00 - 16.00
Tirsdag: 12.00 - 16.00
Fredag i lige uger: 15.00 - 18.00
Kvindeaftener
Kvindeaften har til formål at skabe et sted,
hvor kvinder fra alle kulturer og i alle
aldre kan mødes på en hyggelig måde.
Åbningstider:
Fredag i lige uger: 18.00 - 22.00
Fredagsmøder
Åbent møde i Søndergien hver fredag fra
kl. 10.00 - 11.00. Her diskuteres ugens
begivenheder på kryds og tværs.
Sund mad
Vi mødes og laver sund mad. Det foregår i
skolekøkkenet på Søndermarkskolen. Den
første torsdag i hver måned fra kl. 16.00 -
20.00
Kreativt værksted
Kom og vær med til smykke- og kortfremstilling.
Her bytter vi idéer og lærer af hinanden.
Åbningstider:
Mandag: 13.00 - 15.00
Onsdag: 10.00 - 14.00
Kaffeklubben
Hver onsdag eftermiddag mødes vi til
kaffe, kage og en snak fra kl. 14.00 -
15.30
Læderværksted
Her kan du lære at lave et bælte, en hundesnor
eller halsbånd, en pung, raflebægre
eller måske genbruge dit gamle favoritbælte
ved at sætte spændet på en ny læderrem.
Åbningstider: mandag, tirsdag og onsdag
kl. 12:00 - 15:00
Maleværkstedet
Kom og vær med i et kreativt socialt malemiljø.
Her kan du arbejde med egne idéer
og lade dig inspirere af andre i værkstedet.
Åbningstider:
Torsdag: 15.00 - 18.00
Jobklub
Søger du et job, så er medarbejderne i
vores jobklub parate til at hjælpe dig med
at skrive CV og ansøgning. Du kan også
få hjælp til at søge job på nettet.
Åbningstider:
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag: 12.00
- 15.00
Kosmetik
Har du lyst til at arbejde med make-up,
negle og hår, så er muligheden her.
Åbningstider:
Torsdag: 18.00 - 21.00
Fredag i lige uger: 18.00 - 22.00
Aftenkonsultationen »Fælles Hjælp«
Få luft for de problemer, der tynger dig
i hverdagen. Vi stiller en kvalificeret rådgiver
gratis til rådighed for dig. Du kan
mødes med en læge, en psykolog, en familierådgiver,
en præst eller en økonomisk
rådgiver. Ring på tlf. 76 26 12 12 og lav en
aftale.
Svømning
Om søndagen svømmer vi i Horsens Sundhedshus.
kl. 10:50 - 11:50 og 11:50 - 12:50...
Frivilligt arbejde i Søndergien
Gro Baklund og Bjarne Hansen fra Sønderbro
er begge frivillige i Søndergien.
Her fortæller de om deres arbejde, og om
hvorfor de valgte at blive frivillige. Gro
har boet på Sønderbro siden 1982, så det
er blevet til en del år. Bjarne flyttede hertil
i 1992.
Hvordan og hvorfor begyndte I som frivillige
i Søndergien?
”Vi er begge meget glade for at bo i Sønderbroområdet.
Da vi begge har tid, synes
vi, at det er vores tur til at være med til at
gøre noget aktivt for området.” siger Gro.
”Bjarne fik en opgave for Imagine Horsens,
hvor han skulle male et billede af
logoet: de tre jordbærtræer. Da billedet
skulle afleveres, var jeg med. Her fik vi
en snak om, hvad Imagine Horsens står
for, og hvilken betydning det kunne få for
Sønderbroområdet. Vi syntes begge, at det
lød så spændende, at vi meldte os til at
være frivillige, så vi er nybegyndere på
det felt. Allerede i den korte tid vi har
været med, har vi mødt et helt fantastisk
inspirerende miljø i huset. Det er altid dejligt
at møde de andre frivillige og brugere
af huset.”
Hvad er jeres baggrund for at være tovholdere
på malerværkstedet?
”Jeg har i mange år været underviser på
en erhvervsskole. Det har altid været en
stor glæde at møde mange generationer
af unge mennesker. Opleve deres glæde
ved at gennemføre en erhvervsuddannelse
og opleve hvordan tiden forandrer sig
gennem den måde, de unge mennesker er
på. Jeg har i mange år brugt min fritid på
at tegne, lave akvareller og male” forklarer
Gro.
Bjarne har i mange år arbejdet som tegner
på virksomheder som fremstiller fleksibel
emballage.
”Arbejdet har bestået i at lave illustrationer
og tekst til fx kaffeposer, slikposer og
andet som pakkes i plastik. Jeg har malet
og fotograferet i mange år.

- Nu hvor vi begge har tid, er det at male
blevet en stor del af vores daglige tilværelse.
Vi maler begge hjemme, men synes,
det er dejligt at kunne komme i Søndergien
for at male sammen med andre” fortæller
Bjarne.
”Vi er nybegyndere i området med hensyn
til at være frivillig, men vi vil begge to
meget gerne være med til at sprede glæden
ved at tegne, male og arbejde med farve
til andre. Vi synes, det er dejligt og inspirerende
at arbejde i et fællesskab omkring
det at male. Snakken om billederne og
farver er med til at udvikle ens billeder. Så
vi håber, at der efterhånden kommer flere
brugere, som gerne vil male sammen med
os om torsdagen fra kl. 14.00 til 18.00”
fortsætter Bjarne.
Har I nogle ønsker om det fremtidige
arbejde?
”Det at være frivillig betyder jo også, at
der gerne skal komme mange aktive brugere,
som vil deltage i aktiviteterne, som
Søndergien står for. Det er jo brugerne af
huset, der er med til at skabe fællesskabet
her i området. Så vi kan kun opfordre
alle til at komme hen til os, se og opleve
hvad der bydes på og så blive bruger af
huset. Det er vigtigt, at alle føler sig velkomne,
så stedet bliver vores sted. Huset
skal gerne summe af aktiviteter og dermed
være med til at skabe glæde ved fællesskabet.
Vi håber, der vil komme mange,
som også har glæde ved at arbejde med
farver på den ene eller anden måde” fortæller
Gro og Bjarne i fællesskab.
Har I nogle forventninger til dem der
kommer i Søndergien?
”For os er det vigtigt, at det er glæden,
der driver værket. Så uanset om man er
begynder eller øvet, så er der plads til alle
her på malerværkstedet. Det er muligt at
købe lærreder, farver og pensler her. Der
er staffelier, som kan lånes fra gang til
gang, men I må også gerne tage jeres egne
lærreder og farver med. Der er lavet opbevaringsrum
til lærreder og farver, så lærre-
det kan stå og tørre uden at blive ødelagt”
slutter Gro og Bjarne.
I Søndergien er vi altid åbne overfor nye
initiativer og ønsker fra borgere på Sønderbro.
Kontakt os på telefon 42147468
eller 42147469.
Snak om billeder:
En snak om farver der hurtigt udviklede
sig til, hvad der var muligt. Alle eksperimenter
med farver fx når de fortyndes
med vand, eller blandes med hinanden
giver nye muligheder. Det værste, der kan
ske, er at lærredet males over - og så er det
så godt som nyt igen.
Med udgangspunkt i porcelænsmaling gik
snakken på, om den samme teknik kan
bruge til maleri - og ja, det er muligt at
overføre det motiv, som man gerne vil
male til et lærred og så male det. Det der
er vigtigt er, at man begynder med noget,
som giver succes.
Bjarne er en rutineret maler, og han arbejder
med en skitse, som tegnes direkte på
lærredet. Når farverne blandes på paletten
og kommes på billedet, opstår der
”noget”, som ikke var med i skitsen, men
som bruges til det videre arbejde med
maleriet. Der opstår en dialog mellem
motivet, farverne og den, der maler, så det
er ikke altid, at billedet ender op som skitsen.
Det at male et billede er en proces. En
kaffepause kan bruges til at betragte billedet
på afstand for at se, hvad der skal
arbejdes videre med. En snak med andre
brugere kan også give inspiration til det
videre arbejde med billedet.
Side 5

Navne og adresser, Sønderbro Sogn
Sønderbro kirkekontor
kordegn Irena Kristensen
Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens
Tlf.: 75 62 02 48, fax: 75 62 83 48
Åbent tirsdag - fredag 9 - 12 samt
tirsdag tillige 15.00-17.00
e-mail: ink@km.dk
www.sogn.dk/soenderbro
Sognepræst Ebbe Elm
Nattergalevej 1, 8700 Horsens
Tlf.: 75 62 40 57
e-mail: eel@km.dk
Træffes ikke mandag
Sognepræst Anne Marie Kristensen
Vadstedvej 249, 8450 Hammel
Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33
e-mail: anmk@km.dk
Træffes ikke mandag
Organist Michael Rauff
Tlf.: 20 64 86 01
e-mail: michael.rau8@gmail.com
Træffes ikke mandag
Kirketjener
Torben Bøgballe
Træffes ved henvendelse til Sønderbro
Kirke på tlf.: 75 62 94 48.
Træffes ikke mandag
Menighedsrådsformand
Per Karlsson
Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens
Tlf.: 75 62 11 32
Redaktion for kirkesiderne:
Anne Marie Kristensen,
Ebbe Elm
Side 6
Nu er det snart påske...
Nå, hvor skal du så hen på påskeferie
i år? Sådan er jeg somme tider blevet
spurgt, også af mennesker, der godt
ved, at jeg er præst. Det er faktisk
ærgerligt, at vore helligdage af mange
kun opfattes som fridage - for det er jo
netop, fordi de er helligdage, at vi har
fri - fri, så vi har mulighed for at deltage
i gudstjenesterne.
Det er selvfølgelig ikke en pligt at gå
til gudstjeneste, men som en del af
det kristne fællesskab giver det god
mening at komme i kirken og være
med til påskens gudstjenester. Og det
giver mening at komme til dem alle.
For det er jo et helt drama, der udspilles
fra palmesøndag frem til påskedagene.
Påskens drama
Palmesøndag kommer Jesus og disciplene
til Jerusalem for at fejre de usyrede
brøds fest, den jødiske påske.
Jesus kommer ridende på et æsel. Han
hyldes som konge med vajende palmegrene.
Torsdag aften, skærtorsdag, spiser
Jesus sit sidste måltid med sine disciple
- et motiv vi alle kender, for mange
kunstnere har malet netop den sidste
nadver. Det er en helt særlig aften -
både fordi Jesus giver brødet og vinen
en helt ny betydning - men også fordi
Judas har en særlig rolle. Ser man på
de mange nadverbilleder vil man se,
at Judas, der forrådte sin ven, altid
er malet på en måde, så han skiller
sig ud. Langfredag er folkestemningen
vendt og nu råber folket ikke længer
”Hosianna”, nej, de råber ”Korsfæst”.
Jesus bliver korsfæstet og da han udånder
midt på dagen, skælver jorden, det
bliver mørkt og tempelforhænget flænges.
Påskens håb
Jesus begraves - alt håb er ude, skulle
man synes. Men nej, da kvinderne den
første dag i ugen, påskedag, går ud for
at salve liget, ja, da finder de graven
tom, og en engel fortæller dem, at
Jesus er opstået fra de døde. Det, der
ikke kunne ske, er sket, og det fejrer
vi påske på. Anden påskedag hører vi
om, hvordan disciplene og kvinderne
møder den opstandne mester, hvordan
de igen fatter håb. Påskens begivenheder
er en fortælling, der bedst fortælles
poetisk; det er som om almindelige
ord ikke helt slår til. Derfor er det
godt, at vi har så mange gode påskesalmer,
både nye og gamle, som vi
synger til gudstjenesterne. Fortællingen
er gammel, men budskabet er altid
nyt, altid aktuelt. Der er brug for at
høre det år efter år, til trøst og opbyggelse,
budskabet om at kærligheden er
stærkere end døden, at tilgivelse er en
mulighed, at Krist stod op af døde.
Glædelig påske
Anne Marie Kristensen

Så er der sogneindsamling
igen!
Søndag d. 4. marts
sender Sønderbro
Sogn og Folkekirkens
Nødhjælp igen indsamlere
på gaden for
at fortsætte kampen
mod sulten i verden ved den årlige
sogneindsamling.
Når vi sammen med mange andre af
landets sogne søndag den 4. marts ved
årets sogneindsamling sender indsamlere
på gaden, er det for at fortsætte
kampen mod sulten i verden og hjælpe
folk til at klare sig selv. Sidste år slog
sogneindsamlingen rekord på landsplan
- mere end 15 millioner blev
samlet ind og mange har fået nye
muligheder.
Vil du være med til at give flere af verdens
fattigste mulighed for at ændre
deres liv? Så meld dig som indsamler
den 13. marts hos Anne Marie Kristensen
på tlf.: 40 47 48 33 eller e-mail:
anmk@km.dk
Du kan også bruge det centrale tilmeldingsnummer:
80 60 80 60
Indsamlingen i Sønderbro Sogn begynder
umiddelbart efter kirketid, kl. 11
og slutter kl. 14.30. Der er frokost til
indsamlerne, når de er tilbage fra deres
rute.
Anne Marie Kristensen, indsamlingsleder
i Sønderbro
Koncert
Søndag den 25.
marts kl. 16.00 er
der koncert med
Kristian Krogsøe.
Han er domorganist
ved Aarhus Domkirke
og byder på
et spændende pro-
gram, der er orglets
40-års fødselsdag værdigt. Der er fri
entré.
Sogneeftermiddage
Torsdag den 8. marts kl. 14.30 får vi
besøg af Banko Carl fra Vordingborg,
der på humoristisk vis vil fortælle om
sit liv; om skiftet fra aktiv erhvervsmand
til aktiv pensionist.
Torsdag den 12. april kl. 14.30 runder
vi sæsonen af med en forårsfest. I år
har vi fornøjelsen af at være sammen
med komponisten Bjarne Haahr fra
Nim, der vil synge og spille sammen
med os.
4. maj
- i ord og tone
Læsninger, kormusik og fællessang
præger denne stemningsfulde andagt,
hvor vi mindes besættelsesårene og
fejrer, at freden blev vundet den 4.
maj 1945. Kirkens kor under ledelse
af Michael Rauff medvirker som altid
denne aften. Liturg: Sognepræst Ebbe
Elm.
Sønderbro Kirke den 4. maj kl. 19.00.
Sogneudflugt
Tirsdag den 8. maj
Igen i år vil vi køre ud i det blå. Se
de lysegrønne bøge og en af vores
smukke kirker, og lade os forkæle ved
et lækkert kaffebord. Vi kører med bus
fra Sønderbro Kirke kl. 12.30 og forventer
at være hjemme kl. 17.30.
Det koster 50 kr. at være med.
Der er tilmelding til Kirkekontoret, tlf.:
75 62 02 48 senest tirsdag den 1. maj.
Stilleandagter
- et pusterum i hverdagen
Tirsdag den 28. februar og tirsdag den
27. marts kl. 18.00 er der stilleandagter,
der gennem sang og læsninger leder
frem mod påske. Kirkens kor og organist
medvirker, liturg: Anne Marie Kristensen.
Aglowmøder 1. halvår 2012
i Sønderbrokvarteret
Aglow? ... ja, hvad er nu lige det? ...
det er en verdensomspændende tværkirkelig
organisation, der har til formål
at opbygge fællesskab blandt alle kvinder.
Møderne - På et Aglowmøde kan du
komme, præcis som du er, og møde
piger i alle aldre. Vi synger, får kaffe og
har et hyggeligt samvær. På et Aglowmøde
vil du møde kvinder, som fortæller
fra deres liv, hvad Gud har gjort for
dem. På møderne er der en afslappet
atmosfære.
Lørdag d. 10.3.2012 kl. 14.00 mødes
vi til en helt anderledes dag i Cafeen
i Pinsekirken, Sverigesvej 29, hvor vi
hører et foredrag af Anette Larsen,
Næstved over en gammel Bibeltekst
fra Esthers Bog. Der vil være en kosmetolog
tilstede, og 2 kvinder vil få
en ansigtsbehandling og blive sminket
under foredraget.
Mandag d. 16.4.2012 kl. 19.00 Cafémøde
i Pinsekirken, Sverigesvej 29 v.
Susan H. Petersen, leder af Aglow her
i byen, som vil fortælle noget fra sit
eget liv - et liv før - og et liv efter at Gud
kom ind og blev Herre.
Mandag d. 14.5.2012 kl. 19.00 får vi
besøg af sognepræst Marianne Nielsen,
Ølsted. Marianne er en kvinde med
erfaring og stor viden. Det bliver en
spændende aften.
Mandag d. 11.6.2012 kl. 19.00 bliver
et fællesmøde, hvor mænd også er velkomne!
NB! Hvor intet andet er nævnt, holdes
møderne i Sønderbro Kirkes mødelokaler,
Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens,
og vi får kaffe og kage for 50,- kr.
Side 7

Jubilæumsudstilling i år fra ferniseringen
d. 18. april kl. 19.00.
I år har den årlige udstilling i Sønderbro
Kirke ”Kunst & Forår” 40 års
jubilæum!
En kunstudstilling, der igennem 40
år har bragt foråret ind i Sønderbro
Kirke: Forår til mennesker, spirende
kunst med skaberglæde og livskraft.
”Kunst & Forår” er snævert forbundet
med kirkens fødsel den første søndag
i advent 1971. Kirken var i sig selv
et kunstværk, skabt af sin tid med
et egenartet og anderledes udtryk i
former og linjer end mange andre
kirker.
Arkitekten, Paul Niepoort, havde sat
sig den opgave at tegne kirken ”indefra”,
og kunsten voksede fra kirkens
fødsel ud af betonen. De store hvide
flader var som skabte til at modtage
lyset: Solens og skyernes gang hen over
Side 8
40 år med Kunst & Forår i Sønderbro Kirke...
de hvide flader gjorde det indirekte
lys i rummene til kirkens væsentligste
udsmykning. Sådan meldte tanken om
at bruge kirken til kunstudstillinger
sig naturligt, og da det første forår for
kirken kom, sprang det ud med bøgegrene
i vaser, billedkunst og kunsthåndværk
på vægge og gulve.
I mange år var det Finn Holmboe, Stig
Elm og Bjarne Hansen, der stod for
udvælgelsen af værkerne til udstillingen,
men sidste år kom der nye censorer
til: Jon Bahl, Poul Erik Rasmussen
og Bent Riis.
Jon Bahl og Poul Erik Rasmussen
mødte oprindelig hinanden på en tur
til København med et udvalgt boksehold
fra Jylland. Sønderbro drengen,
Poul Erik Rasmussen, skulle på denne
tur bokse i letvægt mod den daværende
københavnske mester og vandt,
og Jon Bahl var sekundant. På den tur
fandt Jon Bahl og Poul Erik Rasmussen
ud af, at de begge var kunstinteresserede,
hvilket medførte et langvarigt
venskab, der siden har ført til samarbejdet
om Galleri BoXen på Norgesvej
11, ved bokseklubben Vitus. For de
to venner er der ikke langt fra en boksers
trin, til balletten og derfra videre
til musikken og maleriet.
Den tredje dommer er Horsensdrengen
og fotograf Bent Riis, der har en
lang erfaring som censor ved Charlottenborgs
Forårsudstilling, Kunstnernes
Efterårsudstilling, Kunstnernes
Påskeudstilling og Kunstnernes Sommerudstilling
samt dommer i Jyllands
Postens fotokonkurrencer. Igen i år er
det kunstgruppen ”Snurretoppens” 8
meter lange banner, der fortolker foråret,
og pryder kirken ud mod krydset
Bygholm Parkvej og Sønderbrogade,
og dermed inviterer alle til at komme
ind og se årets værker.

Men hvad har kirke og kunst egentlig
med hinanden at gøre? Jo, ligeså
længe, som der har været mennesker
på jorden, har mennesket udtrykt deres
tilværelse og tro i billeder. Måske har
billederne skullet hjælpe jægerne til
en bedre jagt, minde bonden om, at
høsten ikke var nogen selvfølge, eller
holde onde kræfter borte. Billeder, der
kunne fortælle historier om liv og død,
og påkalde Guds hjælp til at tæmme
den vældige natur, som hele tiden
truede livet.
Allerede fra kristendommens spæde
begyndelse har den været udtrykt i et
kunstnerisk sprog, i salmer og poesi.
Kristendommen har alle dage hentet
udtryksformer fra kunsten. Og måske
er der noget ved kristendommen, som
slet ikke kan udtrykkes på anden måde
end gennem kunst. I de 1000 år kristendommen
har været i Danmark, er
den nye tros billeder blevet hugget på
sten, skåret i træ som figurer, tegnet i
kalk på kirkevægge, malet som altertavler
eller trykt i billedbibler. Kunst
og tro hang sammen; for begge vil
nemlig vise menneskets værdi i sig
selv. Indtil 1900-tallet var al kunst,
uanset hvor megen afstand den lagde
til kirken, da også et udtryk for en
undren og over Guds storslåede skabte
verden blandt mennesker og i naturen.
Men med videnskabens indtog i kunsten
blev der sat stadig flere spørgsmål
ved den helhed, der før havde
været den selvfølgelige, nemlig sammenhængen
mellem tro og kunst.
Kunsten viste ikke længere hen til
noget, men blev et mål i sig selv, og
det kunne den ikke holde til. Men i de
sidste 30-40 år er der igen kommet en
søgen efter mening og sammenhæng
ind i kunsten som ”Kunst & Forår”
også er et udtryk for. Eller som kirkens
første præst, Arne Thomsen, har
udtrykt det:
”Kunst er at blive fyldt af et liv, som
strømmer ind i en, så man fyldes og
betages af det. Livet venter på os,
venter på at blive taget i brug af
os. Ord og kunst er kilderne, der må
strømme fra sind til sind for at den
enkelte sjæl ikke skal tørre ud og visne,
men skabe fællesskab. Og fællesska-
bets største, mest imponerende symbol
er efter min mening kirken, der som en
skål rummer det, der er større end os
mennesker, fællesskabet med Kristus.
Onsdag d. 18. april åbner Kunst og
Forår-udstillingen med en fernisering
kl. 19.00, og efter åbningstalen vil
AOF koret underholde med udvalgte
forårssange. Kunst og Forår- udstillingen
kan ses i Sønderbro Kirkes lokaler
frem til søndag d. 29. april.
Al henvendelse om udstilling af værker
skal henvendes til Censorerne fra Galleri-BoXen:
20 90 34 18, eller til Bent
Riis 75 61 56 47.
Sognepræst Ebbe Elm.
Gudstjenester
på plejehjem
Åparkcentret, onsdage kl. 13.30
28. marts: A. M. Kristensen
25. april: Ebbe Elm
30. maj: A. M. Kristensen
Gefions Have, torsdage kl. 14.15
29. marts: A. M. Kristensen
26. april: Ebbe Elm
31. maj: A. M. Kristensen
Gudstjenester i
Sønderbro Kirke
Marts
Søndag den 4. 2. s. i fasten
kl. 10.00, Ebbe Elm. Sogneindsamling
Søndag den 11. 3. s. i fasten
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 18. Midfaste
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 25. Mariæ Bebudelse
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
April
Søndag den 1. Palmesøndag
kl. 10.00, Ebbe Elm
Torsdag den 5. Skærtorsdag
kl. 10.00, Ebbe Elm
Fredag den 6. Langfredag
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 8. Påskedag
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Mandag den 9. 2. påskedag
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 15. 1. s. e. påske
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 22. 2. s. e. påske
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 29. 3. s. e. påske
kl. 10.00, Ebbe Elm
Maj
Fredag den 4. Bededag
kl. 10.00, Ebbe Elm. Konfirmation
Søndag den 6. 4. s. e. påske
kl. 10.00, Ebbe Elm
Søndag den 13. 5. s. e. påske
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Torsdag den 17. Kr. himmelfart
kl. 10,00, Ebbe Elm
Søndag den 20. 6. s. e. påske
kl. 10.00, Anne Marie Kristensen
Søndag den 27. Pinsedag
kl. 10.00, Ebbe Elm
Mandag den 28. 2. Pinsedag
kl. 10.00, fælles gudstj. i Lunden
Der er kirkekaffe hver søndag
efter gudstjenesten.
Kirkebil
Ældre og gangbesværede kan
blive kørt til og fra gudstjeneste.
Ring senest fredag kl. 11.30 til
kordegnen, tlf.: 75 62 02 48.
Side 9

Søndermarkskolen
Lindvigsvej
Telf.: 7629 4000
E-mail: sondermarkskolen@horsens.dk
www.soendermarkskolen.horsens.dk
50-årige Erik Mønster er glad for at køre
hurtigt - på sin nye racercykel.
Side 10
1+1+1=4 ifølge ny skoleleder
Men samtidig skal tre skoler smelte
sammen til én. Med én ledelse, én skolebestyrelse
og ét elevråd.
Af Flemming Holm.
Den 50-årige Erik Mønster er af Horsens
Kommune valgt til at løse en vanskelig
opgave. Han skal få 1000-1100 elever,
deres forældre og personalet på de tre
skoler, Søndermarkskolen, Langmarkskolen
og Slotsskolen til at smelte sammen
til én skole. Med én ledelse, én skolebestyrelse,
ét elevråd og én tillidsrepræsentant…
Søndermarkskolen, som ved sammenlægningen
i efteråret 2011, mistede ”overbygningen”
med 7. 8. og 9. klasse, får i
stedet en nybygget børnehave på matriklen,
og en lokal afdelingsledelse, som
ingen kender navnene på i dag.
Erik Mønster vil få sit kontor til overordnet
ledelse af de tre afdelingsskoler på
Slotsskolen.
Sønderbro Nyt bad om et interview med
manden, som fremover vil stå i spidsen
for den store, samlede skole i Horsens
Midtby.
Erik Mønster: - De tre skoler vil køre
videre i den kendte form frem til sommerferien.
Derefter vil fusionen blive en
realitet. Selv om der kun bliver én skoleledelse,
vil der selvfølgelig være en lokal,
daglig afdelingsledelse på alle tre skoler.
Konkret, daglig ledelse kan jeg selvfølgelig
ikke udøve på afstand. Heller ikke,
selv om jeg planlægger at være til stede på
den enkelte skole hver uge.
- Hvem der ansættes som afdelingsleder
skal besluttes hurtigst muligt, fortæller
skolelederen. - Her har jeg stor indflydelse,
sammen med forvaltningen (læs:
skolechef Anna Marie Illum. Red.).
Ikke besparelse, men et stærkere tilbud
Erik Mønster lægger vægt på, at den nye,
samlede skole for Horsens Midtby ikke
”som udgangspunkt skal løse et økonomisk
problem”. - Opgaven for os er at
skabe volumen, så vi kommer til at stå
med et stærkere tilbud til børnefamilierne.
Som situationen er i dag, mister disse
skoler elever. Den situation skal vendes,
så børnene får mere differentierede tilbud.
Personalerne på de tre skoler er ligeværdige
og får til opgave at lægge de gode
erfaringer ind i en fælles pulje, så vi kan
lære af hinanden.
De nye, forbedrede og differentierede
tilbud vil dog ikke slå igennem på kort
tid, understreger Erik Mønster. - Alle må
væbne sig med tålmodighed, før 1 + 1 + 1
bliver 4…
Sønderbro Nyt: - Man kan vel også risikere
at regnestykket falder mindre heldigt
ud? Hvordan vil du overvinde al den skepsis
og modstand, der automatisk er til
stede, når så stor en forandring skal føres
igennem?
Erik Mønster: - Min erfaring er, at vi alle
kan acceptere forandringer, hvis vi får indflydelse
på forandringerne. Det handler
om at inddrage alle parter, hvor det er relevant
for dem. Personalet skal have indflydelse,
forældrene skal have indflydelse og
eleverne skal have indflydelse.
Fusion efter sommerferien
Visions-oplæg før påske
Alle disse parter skal inddrages i forandringsprocessen,
som fører frem til fusionen
efter sommerferien.
Min plan er, at vi tager god tid sammen de
næste måneder til at holde møder om alle
bekymringerne. Længerevarende møder
med personale, skolebestyrelser og elevråd.
Derefter skriver jeg et visionsoplæg
i løbet af marts - senest inden påske. Jeg
vil gerne sikre, at vi får lagt en kurs med
konkrete mål for de næste 3-4 år, og at
visionsoplægget efter diskussion og forbedringer
kan vedtages inden sommerferien.
Sønderbro Nyt: - På Sønderbro er skole og
Kulturhus jo bygget sammen helt konkret,
så skolen kan bruge kulturhus-faciliteter
i skoletiden og kulturhus bruge skolefaciliteter
efter skoletid. Det giver en masse
ekstra tilbud for elever, forældre og lærere.
Hvad tænker du om den model?
Erik Mønster: - Jeg har kun hørt positivt
om denne konstruktion, men må indrømme,
at jeg ikke har haft tid til at sætte
mig ind i det for alvor.
Sønderbro Nyt: - Kan du finde en time,
vil vi gerne introducere dig til nogle af tilbuddene,
som skolen også har glæde af og
”aktier” i - fx Kulturhus Fonden med folkesundhedskøkkenet.
Aftenkonsultationen
”Fælles Hjælp”, IT-Løft, ”Søndergien”
med nyåbnede værksteder og Sønderbrogruppen,
der repræsenterer et værdifuldt
netværk, som står sammen om at udvikle
Sønderbro-området…
Erik Mønster: Top! Jeg finder en time og
siger tak til. Mail gerne et par forslag til
mig.

Nabo til Gellerup
Ser mange kulturer som rigdom
Sønderbro Nyt: - Hvilken slags person er
du privat?
- Jeg er gift med Helle, der er skoleleder
på Beder Skole. Vi har været gift i 12 år.
Helles dreng på 21 er nu flyttet hjemmefra.
Men vi er meget tætte alle tre. Vi bor
i Brabrand, og er som sådan naboer til
Gellerup, hvilket vi oplever som en berigelse.
Jeg har selv været skoleleder på en
skole med 10-12 % tosprogede elever, og
Helle var i sin tid leder på Nordgårdsskolen,
som Århus Kommune valgte at lukke
efter at den til sidst udelukkende bestod af
to-sprogede elever.
Ledelse af to-sprogede skoler er ikke min
spidskompetence. Det er tværtimod ”organisation”
og at få en organisation til at
udvikle sig. Jeg er bange for udvikling der
er alt for personafhængig. Det bliver for
skrøbeligt. En udvikling skal snarere være
organisations-afhængig.
Ikke bange for at tænke nyt
Men jeg er ikke en mand, der går med
livrem og seler. Jeg er ikke bange for at
tænke nyt. Jeg har ikke altid løsningen
med mig på forhånd, men har mod til at
finde løsninger. Og så har jeg kærlighed til
børn, også når de er bøvlede. Det handler
kun om at se dem i deres egen sammenhæng
for at forstå deres væremåde.
Når det handler om to-sprogede familier
har jeg noget at lære. Men jeg har lyst
til at lære det, og har respekt for andres
baggrund. Helle og jeg har da også købt
en feriebolig i Tyrkiet. Der opholder vi os
flere gange om året. Sådan har det været
de sidste syv år.
Af fritidsinteresser nævner Erik Mønster
sin nye racercykel, og golfkøllerne, der tit
får det til at krible i fingrene.
Søndermarkskolens seje morgenløbere
Tekst: Lærer Mette Malmros
Måske har du kigget ud af vinduet og
set dem eller er gået forbi dem på fortovet
en tidlig morgenstund. Måske har
du smilet for dig selv, knappet din jakke
ekstra op i halsen og tænkt ”Godt gået”
eller ”godt, det ikke er mig”!
Jeg taler selvfølgelig om de 60 morgenfriske
elever fra Søndermarkskolens
4. og 5. årgang, som løber morgenløb
onsdag og fredag morgen. I dette skoleår
har vi fået et nyt fag på skemaet,
som hedder ”kost og motion”.
To gange om ugen møder eleverne op
ved kulturhuset i løbetøj. De krydser sig
af på vores skemaer, inden de går ud
og stiller sig klar. Når klokken ringer
ind kl. 8.00 for resten af skolen, ringer
klokken ud for 4. og 5. årgang. Eleverne
styrter af sted ud på den knap en km
lange rute. Efter ca. 25 minutters løb,
hvor eleverne når mellem to og seks
omgange, bliver der spist grovboller og
frugt, inden et varmt og tiltrængt bad
venter.
Fra vi begyndte i august, og indtil vi
gik på juleferie, var der løbet 3607
omgange.
Forskning viser, at kroppen har brug
for motion og sund mad. Med dette
projekt får eleverne mulighed for at
bruge kroppen og deres energi, samtidig
med at de får en sund morgenmad. Det
kan mærkes i klasselokalerne resten af
dagen. Vi håber dette er et fag på skemaet,
der er kommet for at blive.
Det nye tiltag er en stor succes. Det er
en sand fornøjelse morgen efter morgen
at møde glade elever, der er klar til løb.
Der er ingen brok, og det uanset, om det
regner, stormer, er bidende koldt eller
sågar sner. Eleverne er motiverede og
hygger sig med hinanden på ruten. Jeg
hører ofte: ”Kan jeg ikke godt lige nå en
omgang mere i dag”. Jeg er imponeret
over elevernes indstilling og håber, at I,
når I ser dem, vil smile og sige ”Godt
gået”! Søndermarkskolens elever på 4.
og 5. årgang er super seje.
Side 11

Side 12
Sønderbro Kulturhus
Lindvigsvej 4
Telf.: 40 84 11 69
www.soenderbro-horsens.dk
Beboerhuset
Axelborg 4c
Tlf. 75 61 84 71
E-mail:mb@aab-af-1938-horsens.dk
Nyt fra Imagine Horsens,
Det boligsociale sekretariat
Tekst: Mette Børgesen
Hvad mener Gerda på tredje om
at bo på Sønderbro?
I løbet af foråret 2012 vil Imagine
Horsens stå for en undersøgelse af
borgernes syn på deres boligområde.
I praksis vil det sige, at beboerne i
et udvalg af de almene blokke og
opgange bliver stillet en række spørgsmål.
Besvarelserne skal give et indblik
i, hvordan beboerne oplever at bo
i Sønderbro-området.
Undersøgelsen er led i arbejdet med
Helhedsplanen for Horsens 2011-2015,
der er et samarbejde mellem de seks
boligselskaber i byen og Horsens kommune.
Formålet med Helhedsplanen
er at skabe sunde og levende lokalsamfund,
hvor det er attraktivt at leve
og bo.
Den boligsociale projektleder fra Imagine
Horsens, Mette Børgesen, udtaler
om undersøgelsen:
”Sønderbro er en bydel præget af
mangfoldighed. Her bor mange børnefamilier,
ældre og folk fra hele verden.
Nogle har boet i området hele deres
liv, mens andre måske lige er kommet
fra et andet land. Der er stor forskel
på, hvor udadvendte folk er, og hvor
meget de tager del i deres lokalsamfund.
Mange gør det via arbejde,
uddannelse og vi møder dem også
som frivillige. Andre holder sig mere
hjemme og inden døre. Med undersøgelsen
håber vi bl.a. at komme lidt
tættere på de tanker, som de ’hjemmegående’
gør sig om at bo i deres boligområde”.
Det er lokale borgere, der hjælper med
at gennemføre undersøgelsen. Spørgeskemaet
er trykt på dansk, men takket
være lokale personer, der mestrer både
dansk, tyrkisk, arabisk, tamilsk og
bosnisk vil den enkelte beboer, der
udfylder spørgeskemaet, kunne få den
nødvendige hjælp til at lave besvarelsen.
Resultaterne af undersøgelsen forventes
klar i sommeren 2012.
Se mere om Imagine Horsens på
www.imaginehorsens.dk
Vi ønsker alle et godt nytår
samt tak for et godt samarbejde

Snart med køkkenhave og høj
udsigt
Af Barbara Staniul Pedersen og Flemming
Holm.
Selve ordet folkesundhedskøkken er et
ord sammensat af tre.
Og kunne betyde - et køkken, hvor
folk samles om sundhed.
Jeg forbinder ordet først og fremmest
med den første del af ordet - folket. Jeg
tænker på Folkesundhedskøkken som
på noget, der er til folket, til alle, for
alle og i den grad - AF AL FOLKET.
Først derefter tænker jeg på ordet
“sundhed”. Alle ønsker sundhed,
måske handler ikke alle på dette ønske,
nok fordi sundhed tit bliver koblet
med noget kedeligt, noget med forbud,
restriktioner, generelt med kontrol,
meget lidt festligt. Folkesundhed giver
mulighed for at gøre sundheden festlig,
for den sociale og psykiske sundhed
er at holde fester og at deltage i
dem.
Og så kommer ordet - køkken, som
kan associere til hygge og dufte af
bagværk eller tv programmer med de
kendte.
Det at være sammen med andre mennesker
med et fælles formål og af ren
og skær lyst - er ingredienser til en
fest, som i dette tilfælde foregår i køkkenet.
Det kan kun blive godt.
Udenlandske kvinder vil lære at lave
dansk mad
I Folkesundhedskøkkenet i februar og
marts skal der festes ved at lave og
spise dansk mad. Deltagerne kommer
fra den lokale forening ”Women of
the World” (WOW) som mødes ca.
en gang om måneden i beboerhuset i
Axelborg. De har længe snakket om
at udgive en kogebog med opskrifter
på retter fra alle de lande, som deltagerne
kommer fra. Måske kan vores
møder i køkkenet være til inspiration
til de danske opskrifter, som skal med
i bogen?
På en kølig vinterdag serverer køkkenpersonalet
”Riddersuppe”.
Sønderbro Nyt fandt to gamle veninder,
som sad og varmede sig i Caféen
med hver deres portion suppe og
brød.
Folkesundhedskøkken - alle kulturers køkken
Tove Juul Nissen bor i Sejet. Hvordan
har hun fundet på at lægge vejen
forbi Sønderbro Kulturhus og vores
køkken?
- Jeg hørte fra en veninde om det her
fantastiske sted, fortæller Tove Juul
Nissen. Efter at have prøvet både frokost
og aftensmad til 32 kr. er jeg
blevet fast kunde her. Jeg kommer to
gange ugentligt, og i dag har jeg taget
en anden veninde med. Det er Alice
fra Tebstrup.
Alice Sørensen fortæller: - Ja, jeg er
heldig somme tider at blive hentet i bil
af Tove. Så kører vi på indkøb, og i
dag er jeg her for første gang.
Kultur Caféen er et fund!
Veninderne er enige om, at suppen
smager rigtig godt, og at ”denne café
er et fund” til de penge.
- Som pensionist er man jo nødt til
at være meget økonomisk, siger Tove
Juul Nissen. - men det passer mig fint
at spise min frokost her to gange om
ugen, hvor jeg har et par mellemtimer
mellem svømning og IT-undervisning.
Jeg skal passe mine faste spisetider, da
jeg er bruger af insulin. Et folkesundhedskøkken
er lige, hvad jeg har brug
for. Det må I gerne skrive, lyder det
fra Sejet-borgeren.
Ved et andet bord i cafeen sidder en
arbejdsgruppe og planlægger ”Sønder-
bro Have”, som for tiden ligger under
sne lige udenfor cafeen.
Siden tankerne om Sønderbro Have
blev luftet ved gourmet-arrangementet
2. november, har planerne udviklet sig
betydeligt.
Beboerne, der meldte sig som haveaktive,
arbejder i øjeblikket med en
plan for et sti-system, der skal føre ind
i haven fra Bygholm Park, og videre
til det grønne område mellem boligblokkene
i Mimersgade frem til Sønderbrogade.
Sønderbro Have skal blive udflugtsmål
for hele byen
Selve haven - og resten af Sønderbro -
kan således blive udflugtsmål for alle
horsensianere, og Kultur Caféen blive
en kærkommen rasteplads på gåturen.
En køkkenhave med højbede af forskellig
højde og omfang, hvor der skal
produceres grønsager, krydderurter fra
hele kloden og plantes frugtbuske og
-træer. Men også en mere vild naturdel
med små, snoede stier, der fører
op på nogle høje mellem store sten og
gamle træer.
Her vil man kunne sidde højt og nyde
en kop kaffe, mens man ser børnene
lege på sportspladsen og havefolket
arbejde nede i ”lavlandet”, langs Kulturhusets
hovedindgang.
Tove Juul Nissen fra Sejet og Alice Sørensen fra Tebstrup varmer sig ved den gode
”Riddersuppe” til 20 kr.
Menukortet for hver ny uge kan man finde på www.soenderbro-horsens.dk under Kultur
caféen
Side 13

Tekst: Henrik Meldgaard
ungdomsskoleinspektør
Ungdomsskolen har en historie, der
går mere end 60 år tilbage i tiden.
Dengang var det politikernes mening
at oprette en skole, der kunne give
unge et gratis tilbud om undervisning
i deres fritid, og siden da er skoleformen
udviklet og tilpasset det samfund,
vi nu er en del af.
I dag bor vi på Den grå Fabrik i Falstersgade
24 og er således en del af
Sønderbro-kvarteret. Men Ungdomsskolen
er en meget decentral skole - vi
har 14 afdelinger spredt ud over kommunen.
Vi deler vores aktiviteter op i
nogle områder:
Fritidsområdet
Her tilbyder Ungdomsskolen undervisning
til unge mellem 13 og 18 år.
Det kan være alt fra ekstra matematik,
dansk for indvandrere, sund madlavning,
kreative hold, dans osv.
Det største ’fag’ er knallertkøreskolen,
hvor over 500 unge hvert år tager kørekort
til knallert. Førstehjælp er også
populært - mere end 300 unge tager
førstehjælp i forbindelse med, at de
tager kørekort til bil.
Og så er der klubberne - her kommer
rigtig mange unge og deltager i de
aktiviteter, som arrangeres i klubberne.
Vi har klubber 10 forskellige steder i
kommunen.
Mere end 2.500 unge bruger Ungdomsskolen
i deres fritid, og dermed
er Ungdomsskolen den største enkeltaktør
for unge i fritidsområdet.
Dagundervisning
Ungdomsskolen tilbyder dagundervisning
til Folkeskolens Afgangsprøve til
unge med sociale og personlige problemer,
som gør, at de ikke kan trives
og færdiggøre deres skolegang i deres
folkeskole.
De bliver visiteret til undervisning i
Ungdomsskolen, og vi har plads til
40 elever. Ca. en tredjedel forlader
os hvert år og fortsætter på en ungdomsuddannelse.
Dagundervisningen
hedder Heltidsundervisning hos os,
og vi har tre forskellige afdelinger:
En skole med vægt på det boglige,
et værksted og en afdeling, hvor der
lægges vægt på personlig og social
udvikling.
Side 14
SSP - samarbejdet mellem Skole,
Sociale myndigheder og Politiet.
SSP har til huse i Ungdomsskolen,
hvor koordinator Jan Asmussen står
for forebyggende foredrag på skolerne
og indsatser sammen med politi
og kommunale ungevejledere. Street
Team er en opsøgende enhed under
SSP, og de kommer ud på skolerne og
i klubberne, så de unge lærer dem at
kende. Street Team har også kontakt
til en masse unge, som ikke har meget
kontakt til andre, og de kommer ud
og laver mægling mellem unge. De
aflægger også bekymringsbesøg hos
familier, hvor den unge har lavet noget
dumt, det kan være butikstyveri, stoffer
eller mobning på Internettet…
Virksomhedscenter
Ungdomsskolen har lavet aftaler med
Jobcentret, så unge ledige mellem 18
og 29 kommer i praktik og træning
rundt om i Ungdomsskolens aktiviteter.
Målet er at gøre de unge mennesker
mere klar til uddannelse eller
job.
Mediehuset
Takket være støtte fra Energi Horsens
fonden har Ungdomsskolen kunnet
indrette et lille mediehus. Her bliver
der lavet video-optagelser, indspillet
musik og lavet grafiske produktioner,
UngRock i Lunden
bl.a. Ungdomsskolens blad Spot On,
som 3 gange om året bliver udsendt til
over 6.000 unge i kommunen.
Den grå Fabrik
I 2007 flyttede Ungdomsskolen ud af
Rådhuset og fik lokaler her i Den grå
Fabrik. Vi er meget glade for at bo
her centralt i byen, og siden indflytningen
har vi fået klargjort og indrettet
de 3 villaer ved den gamle fabrik,
som tidligere husede Aage Østergaard
A/S produktion. Den gamle fabrikant
boede oprindeligt selv i et af husene,
opført i 1926. Alle husene trængte
til en mere end kærlig hånd, og i dag
rummer de Miniskolen, Mediehuset
og Virksomhedshuset.
Vores administration og ledelse holder
til på Den grå Fabrik, og desuden tilbyder
vi en del undervisning her. Vi
har en dejlig stor sal med en scene,
som vi bl.a. bruger, når vi holder
Forårs Show i marts.
Som borger på Sønderbro er man velkommen
til at kigge ind til os - vi siger
ikke nej til en udfordring…
Arrangementer
Ungdomsskolen står også for en del
store arrangementer i byen. I juni
afholder vi hvert år et stort talentshow
i Lunden, nemlig UngRock, hvor den
bedste solist eller band bliver kåret. Så

er der store stævner for de danseglade
- det er DM i Breakdance og Boogie
Down. Som sagt er der også Forårs
Show, hvor alle de unge kommer og
viser deres kunnen. Her er alle velkomne
til at se med i den store sal
og rundt om i huset. I år foregår det
lørdag 10. marts.
Desuden indbyder vi alle unge til alkoholfrie
fester, nemlig UngFest, 2 - 3
gange om året. Rigtig mange unge
møder op og morer sig i trygge omgivelser
- og det går selvfølgelig ikke
helt stille af, for unge mennesker er
nu en gang en anelse støjende, og
det er selvfølgelig ikke så smart i et
beboelseskvarter, men vi giver naboerne
besked forinden og håber på tilgivelse.
Young rabbit crew
Projekter
Her på Sønderbro er man fortrolige
med projekt-tanken. Ungdomsskolen
har også i mange år arbejdet med projekter,
hvor vi søger midler til ting,
der ellers ikke var blevet til noget -
for kommunen er jo ikke blevet mere
rundhåndet med midler. Ungdomsskolen
vil gerne kunne tilbyde flere
aktiviteter for de unge her på Sønderbro,
men vores lokale-muligheder er
begrænsede her på Den grå Fabrik.
Lige nu er vi i gang med to store projekter,
nemlig ’Sundpark Indsatsen’ i
Østbyen og ’Unge og rusmidler - et
fælles ansvar’, som henvender sig til
alle ungdomsuddannelserne.
Vi samarbejder også med Imagine
Horsens og Sønderbrogruppen, lige-
som vi samarbejder med mange andre
lokalt forankrede initiativer i hele kommunen,
for Ungdomsskolen er den
eneste skole, der har hele kommunen
som sit skoledistrikt.
Fremtiden
I Ungdomsskolen tror vi meget på
de unge og deres evner og vilje til
at komme videre ind i voksenlivet.
Nogle unge skal have en støttende
hånd, andre er mere selvkørende. Vi
ser meget vores rolle som en institution,
der har et socialt ansvar. Vi
anerkender de unge, som de er, og vi
forsøger at involvere dem så meget
som muligt i alt det, vi laver. Vi har et
V.I.P.- råd for de unge, som har lyst til
at blande sig og få deres mening hørt.
Vi vil også være der, når der skal gives
støtte - vi har også medarbejdere, der
er særligt uddannet til at give råd og
vejledning til unge og deres forældre,
for ungdomstiden er en udfordring for
mange, ikke mindst forældrene. Men
husk - I har også selv været unge en
gang, og det er ikke blevet nemmere
i dag! Og i Ungdomsskolen kan man
få svar på næsten alt, blive involveret
i meget og mærke en personlig udvikling
i trygge rammer.
Støt vore
annoncører
-
De støtter os
Side 15

Kanyler i sandkasserne og politisirener
flere gange dagligt blev signal
til lang og sej kamp!
Tekst Flemming Holm.
I 20 år har ”Sønderbrogruppen”
været navnet, der har stået bag små
og store initiativer blandt beboerne
i Sønderbro-området. Fra en vanskelig
begyndelse i 1991 med slum,
misbrug, hærværk og alvorlig kriminalitet
til det Sønderbro, som i dag
har fundet sin egen værdighed. Et
langt mere iderigt og kreativt Sønderbro,
hvor kriminaliteten er sænket
med markante 50-75 %, så området
ikke længere har plads på Regeringens
liste over ”ghetto-områder” i
Danmark.
Journalist Flemming Holm var med
til at starte gruppen i 1991, sammen
med en håndfuld beboere og hjælpere.
Sønderbro Nyt har bedt Flemming
beskrive de vigtigste øjeblikke i
gruppens arbejde som en markering
af 20 års jubilæet. Her kommer den
første af jubilæumsartiklerne. Den
handler netop om de første, vanskelige
år. Udviklingen følges i de
kommende numre frem til Sønderbrogruppens
aktuelle udfordringer, vanskeligheder
og eksistensberettigelse.
Side 16
Slum, vold, hærværk, alkohol og narkotika
Kun få ting gør mig så glad som at
være en del af udviklingen i Sønderbro-området.
At bidrage til den store,
kollektive arbejdsindsats, der har vendt
op og ned på forholdene, giver en
dyb tilfredsstillelse. Som igen giver
uanede kræfter til at komme igennem
aktuelle kriser og vanskeligheder, der
hører med til at arbejde/bo i et lavindkomstområde,
hvor finanskrisen ikke
begyndte i 2008, men er noget nær
permanent!
Sønderbrogruppens uformelle netværk
af ildsjæle er om noget nøglen til
at forstå den medicin, der har forvandlet
området fra dybt problematisk
til borgerstyret pionérområde for
utraditionelt samarbejde, livsglæde og
sundhed. Det var denne gruppe på en
håndfuld, som i 1991 besluttede sig
for at vi ikke ville lade os drukne i
problemerne med hærværk, misbrug
og røverier. Men i stedet ville sigte
efter det gode liv med en serie af
aktiviteter, der siden er blevet ved og
ved i en uforudsigelig serie af småt
og charmerende, side om side med
større, strukturændrende forandringer
a la skabelsen af Sønderbro Kulturhus
Fond, der ejes af beboerne - og
byggeriet af Sønderbro Kulturhus til
11 mio. kr., som blev fundet lokalt,
uden at bede stat eller kommune om
en krone.
En historie, der vækker respekt, når
den fortælles rundt i byen, rundt i Danmark,
rundt i verden, hvor repræsentanter
fra Sønderbro jævnligt inviteres
til at beskrive ”Sønderbro-processen”.
Alt sammen noget, der med god grund
får beboerne i området til at ranke
ryggen.
Ingen kunne i 1991 vide, at vi skulle
være med til at sætte noget så værdifuldt
i gang. Det så tværtimod ret
håbløst ud, når vi mødtes i den lille
”Axelborg-gruppe”, som er moderen,
der fødte Sønderbrogruppen to år
senere.
Vi gik rundt og talte kanylerne
Arbejdernes Andelsboligforening havde
investeret i byens første privatansatte
socialrådgiver for at dæmme op imod
bl.a. hærværket i Axelborgs betonblokke.
Boligforeningen var også klar
med en plan for en fysisk renovering
af de ramponerede boligblokke.
Men nu ville man gerne sikre sig, at
det hele ikke igen ville blive ødelagt
af frustrerede beboere. Som en del
af mit daværende arbejde i Byrådets
Sund By-satsning blev jeg bedt om
at hjælpe processen i gang og samlede
i første omgang et par beboere
fra afdelingsbestyrelsen i Axelborg
sammen med en aktivitetsmedarbejder
fra Dansk Flygtningehjælp, Horsens
Kommunes Flygtningehjælp, kommunens
socialdistrikt Vest og altså AAB’s
egen socialrådgiver. Vi gik rundt og
talte kanylerne, der lå smidt i områdets
sandkasser og på græsset rundt om
bygningerne. Vi så store mængder narkotika
rejse op og ned med opgangenes
daværende elevatorer, mens alkoholikere
og børn tissede i opgangene, og
forfaldet var synligt over alt.
Vi besluttede os for at invitere Politiet
med i vores arbejdsgruppe, og vi indførte
en Sund By-lærdom om at sætte
os både kort- og langsigtede mål. Vi
var klar over, at opgaven var alt for
omfattende og vigtig til at kunne overlades
til os selv alene. Vi formulerede
derfor følgende mål:
Kortsigtet: At hjælpe beboerne med at
udvikle aktiviteter, som de har lyst til.
Langsigtet: At få samtlige boligforeninger
i området til at arbejde
sammen, i stedet for blot at konkurrere
om lejere.
Med Politiets deltagelse i Axelborggruppen
kom ideen om at søge Det kriminalpræventive
Råd om midler til en
Kombi-bane, hvor områdets beboere
kunne dyrke alskens udendørs aktiviteter.
Fra boldspil til skøjteløb! Ansøgningen
blev imødekommet, og første
spadestik kunne foretages i august
1992, da Axelborggruppen og bebo-

erne samtidig havde premiere på ferieaktiviteten
”Liv & Glade Dage”, som
skulle vise sig at blive til en sejlivet
ferietradition i det næste 10-år. Beboerne
havde ønsket dette - nogle Tivoliagtige
oplevelser i lokalområdet, med
loppemarked, levende musik, konkurrencer,
fælles morgenmad og sjov en
hel weekend.
En traktorvogn blev pyntet. Teddy
Edelmann stod på vognen og sang og
spillede om hunden dog ikke måtte
komme med ind i himlen, siden den
var så sød og netop havde været i bad.
Derefter dirigerede ”vores” politibetjent,
Lars Nielsen, fra samme traktorvognlad
et nøje udtænkt ”første
spadestik” til udgravning af Kombibanen.
Først oplevede beboerne verdens
første tyrefægtning mellem en lokal
tyrefægter og en gravko! Da gravkoen
var bragt midlertidigt til standsning,
blev alle fremmødte - børn og voksne
- udstyret med hver sit graveredskab:
Fra skovle og spader i plastic og
metal til små og større skeer. Hold
op, der blev gravet, mens Radio Horsens
kommenterede begivenhedernes
gang. Hele øvelsen var et forsøg på at
grave fællesskabet frem i området - og
det må siges, at vi lykkedes med den
plan.
Det hele blev til de første positive
Axelborg-nyheder i Horsens Folkeblad
i noget nær et årti, og glade interviews
og reportager i Radio Horsens
og TV-Syd.
Hvad skal vi med en formand?
Når beboerne blev spurgt, hvem der
stod bag alle disse aktiviteter, sagde
de: Os selv - Axelborggruppen. Er
der ikke en formand, spurgte journalisterne.
- Nej, skal der være det?
Vi, der sad i gruppen, syntes ikke det
var nødvendigt, eller formålstjenligt.
Vi delte opfattelsen af, at vil man nå
nogle andre resultater end de sædvanlige,
så må man også organisere sig
på en usædvanlig og anderledes måde.
Vi syntes, at arbejdet stod stærkere,
hvis alle var formænd. Hvis alle kunne
træde til og tage initiativer, når nogen
af de første kørte træt. Formænd har
det med at køre træt, og ende med at
stå i vejen for udviklingen. Det var
indstillingen. Den fulgte senere med
over i Sønderbrogruppen, da denne
blev dannet i 1993.
Skolen og kirken stod udenfor…
Men allerede i 1992 ville vi gerne have
flere lokale arbejdspladser til at tage
et medansvar for områdets udvikling.
AAB’s ansatte socialrådgiver, Finn
Alexander Holst, sendte forespørgsler
til Søndermarkskolens ledelse og til
Sønderbro Kirke. Men begge takkede
nej, med begrundelsen: Manglende
tid. Arbejdsgruppen drøftede afslagene
og var inden længe klar over,
at begrundelsen reelt var en anden.
Ingen ønskede at blive forbundet med
navnet ”Axelborg”. Man fandt opgaven
umulig at løse. Beboerne gav på
møderne eksempler på, hvordan man
hele tiden blev socialt stigmatiseret og
forskelsbehandlet i forhold til andre
horsensianere. De kunne godt købe
på kredit i byens butikker, lige indtil
de fortalte, at adressen var Axelborg.
Så blev aftalen annulleret! Og ingen
taxa ville risikere vanskeligheder ved
at køre hyrevognen helt ind mellem
boligblokkene i de år…
Vi tænkte rigtig meget over afslagene
fra skole og kirke.
På samme tid modtog min arbejdsplads,
Sund By Fonden, to større
hædersbevisninger. Først regeringens
”Sundhed For Alle-Pris”, og kort efter
den store Nordiske Forebyggelsespris
for evnen til at inddrage alle lag i
befolkningen i arbejdet med at gøre
sundhed og forebyggelse til en folkesag.
Jeg husker, hvordan glæden over
disse prisoverrækkelser betød, at jeg
kunne lægge dobbelt energi i arbejdet
og tænkte: Alt kan lade sig gøre. Vi
skal nok få både skole og kirke med
en dag. Vi skal bare blive ved med
at producere små, synlige fremskridt
sammen med beboerne. Når vi en dag
kan vise dem, at de også får noget ud
af at deltage, så vil de ende med at
bede om at blive medlemmer!
Vi begyndte at drøfte, om ikke vi
skulle udarbejde en kort, tydelig, velformuleret
fremtidsvision for vores
arbejde i Axelborggruppen. Det kunne
hjælpe andre til at se deres interesse i
at være med.
Men hvad skulle den fremtidsvision
mon gå ud på? Det begyndte vi at
holde møder om, i stedet for at gå
direkte i kødet på kriminalitet og misbrug.
Mere om det i næste udgave af Sønderbro
Nyt.
Illustrationen er taget fra ”Et indre
kvarterløft” og er tegnet af Jens
Julius.
Side 17

Lillian Bonde døde Nytårsnat 2012.
Af Flemming Holm.
Side 18
Portræt af en kær kollega
Onsdag d. 4. januar var der afsked - og
trængsel - omkring Lillians kiste i Odder
Sygehuskapel. De mange mennesker, som
ville sige farvel, betød at dørene umuligt
kunne lukkes. En stor del tog derfor stående
afsked - mellem stolerækkerne, i døråbningen
og i en halvcirkel på pladsen
udenfor døren. En del af de mange sørgende
var beboere og arbejdskolleger fra
Sønderbro i Horsens.
Men det var også en usædvanlig dansk
kvinde, vi var kommet for at mindes i fællesskab.
Lillian blev revalideret efter en blodprop,
og sprang ud som socialrådgiver i 2007.
Hendes interesse for bolig-socialt arbejde
blev styrket under et praktikophold i Axelborg
Beboerhus i 2006. Hun sugede til
sig af den erfarne beboerrådgiver, Ruth
Andreasens, erfaringer - og de to brugte
mange timer på at endevende det faglige
indhold af begrebet ”empowerment”.
Lillian fandt i empowerment-begrebet
både et livssyn og en arbejdsmetode, der
passede til hendes menneskesyn og politiske
forståelse som kritisk tænkende og
glødende socialist. Empowerment er jo
netop en måde at hjælpe mennesker uden
nogen længere uddannelse med at folde
deres evner ud, og få dem til at formulere
deres ønsker til en bedre hverdag.
Det var således et 100 % engageret menneske,
som blev sat i spidsen for Sønderbro
Sekretariatet, da vi i 2008 ”lagde fra
land” i arbejdet med at skabe en helhedsplan,
der skal opkvalificere flest mulige
beboere til at påtage sig arbejde eller
uddannelse, og hjælpe de frivillige med
at udvikle Sønderbro Kulturhus. Det var
i arbejdet med helhedsplan & empowerment,
at undertegnede kom til at arbejde
særdeles tæt sammen med Lillian.
Vi havde en fælles ide om at skabe et
sekretariat, hvor ”folkelighed og faglighed
kunne gå hånd i hånd”. Sammen indrettede
vi den gamle sløjdsal på 1. sal
over Kultur Cafeen. Vi indrettede os med
brugte skriveborde og gaver fra beboernes
- og eget - bohave..
I vores mødelokale åbnede Lillian snart en
systue, hvor især tyrkiske kvinder dagligt
viste højt humør og lyst til at komme ud af
lejlighederne og foretage sig noget praktisk.
Sammen med disse kvinder udviklede
Lillian det, vi somme tider kaldte for
”Kvindeuniversitetet” - fordi det udelukkende
var for kvinder, og fordi man virkelig
lærte noget her, uden at man havde
lektier for, eller skulle læse i bøger (hvad
mange af kvinderne heller ikke havde tradition
for). Kvinderne blev enige om at
mødes hver 14. dag og spise og danse
sammen. Da mange var fysisk nedslidte
efter mange års industriarbejde på mandearbejdspladser,
skabte de nu sammen med
Lillian en fælles aktivitet i et varmtvandsbassin.
Det blev grundlaget for adskillige
venskaber på tværs af kulturer, og disse
aftener med mere eller mindre tøj på blev
afsæt for yderligere ideer. Ideer, formuleret
af disse beboere, som ikke hidtil havde
løftet deres stemme i debatten om ønsker
til en bedre hverdag i Sønderbro-området.
Ren empowerment.
Den enkle afskedsceremoni foregik helt
i Lillians ånd uden nogen form for religiøse
hjælpemidler og blev afsluttet med
Kim Larsens underfulde ”Om lidt bli’r her
stille” - om cirkusprinsessen, der går i stå
på sin line…
Godt ramt, familien Bonde. Og godt ramt
er vi alle, som kendte Lillian. Nu blev her
virkelig stille.
I den stilhed takker vi for den tid vi fik
hver især med Lillian Kofoed Bonde.
Lillian Bonde i færd med at give de tyrkiske kvinder stemme i helhedsplanen for Sønderbro.
”Kvindeuniversitetet” er ved at tage form.
Sønderbrogruppens
medlemmer, jan. 2012
Aase Dammand Beboer i Sønderbroområdet
Alice Teckemeier Konsulent, Horsens kommune
Anne Marie Kristensen Præst, Sønderbro Kirke
Asta Jørgensen Formand, afdelingsbestyrelsen
Lejerbo, Frejasgade
Barbara S. Pedersen Projekt Alle Kulturers Køkken,
ansat i Sønderbro Kulturhus
Fond
Bilal Yücelbas Skolebestyrelsen Søndermark-
skolen, Søndergien
Birgit Andersen Fodboldklubben Horsens Freja
Bjarne Johansen Form. afd.bestyrelsen i Mimersgade,
Odinsgaard
Bjarne Skovgård Pedersen Foreningen Golf for alle
Doris Bisgaard Beboer i Axelborg
Dorthe Bartholomæussen Ergoterapeut Åparkcentret
Ebbe Elm Præst, Sønderbro Kirke
Eigil Hauge Aktivitetsmedarb. Præsthøjgård,
tovholder på Onsdagsklubben
Erik Krogh Forretningsfører, AAB
Erik Bebe Knudsen Konstitueret skoleder på Søndermarkskolen
Evy Nielsen Souschef Gefionsgården
Flemming Holm Journalist, Søndergien
Gunner Nielsen Læge, frivillig indenfor sundhedsfremme
på Sønderbro
Gunnar Sørensen Forretningsfører Andelsboligforeningen
Beringsgaard
Harun Güler Lærer Phønix efterskole og med
i dialoggruppen
Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør Horsens
Ungdomsskole
Jette Bjerre Skolefritidsordningen ”Søndenvinden”
Jesper Nielsen Horsens Sund By, Horsens kommune
Jørgen Egholm Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro
aktivitet Horsens
Kiruba Siva Erhvervsdrivende, Omni Clean
Kirsten Buhl Sundhedspl. børnefam.center Vest
Kurt Lund Frivillig indenfor IT-løft, Søndergien
Leslie Bak Leder af daginstitution Søndermark
(børnehaven Åkanden og
vuggestuen Sct. Georgshjemmet )
Lilian Andersen Formand for boligforeningen
Odinsgården, koordinator for
frivilliggruppen i Horsens
Lis Helbo Familierådgiver, Børnefam.center
Fuglevang, medlem af menighedsrådet
i Sønderbro Kirke
Lotte Rasmussen Husmedarb., beboerhuset Axelborg
Martin Düring SSP-lærer, Søndermarkskolen
Mette Børgesen Boligsocial projektleder, Imagine
Horsens, Axelborg
Mette Hvidberg Center for Socialt Udsatte
Michael Meldgaard Forretningsfører Odinsgaarden
Nathan Srikathirgamanathan Psykolog, frivillig og
beboer på Sønderbro
Orla Kristensen Selvstændig erhvervsdrivende på
Sønderbro
Ove Dam Lauritsen Lokalinspektør AAB, Axelborg
Per Næss-Schmidt Formand for afd.best i Axelborg
Saliha Arikan Projektleder, Søndergien
Susi Lindahl Centerleder, Gefionsgården
Torben Krogh Forretningsfører Lejerbo. Kolding
Tom Pinstrup Sønderbro Aktivitet Horsens SAH
Ulla Herløv Andelsboligforeningen Beringsgaard,
redaktør Sønderbro Nyt
Sønderbrogruppens ambassadører
Eva Ladekjær Larsen Region Midtjylland, Center for
folkesundhed, har lavet ph.d. feltarbejde
i Axelborg, Sønderbro
Mogens Falk Konsulent for Sønderbro Kulturhus
Fond

Åpark Centret
Løvenørnsgade 21
Torsdag d. 1. marts kl. 15
Linedance (husk tilmelding)
Søndag d. 4. marts kl. 14:
Cafésøndag med underholdning
v/ A-sammenrend.
Der serveres kaffe og kage i pausen.
Pris: 45 kr.
Torsdag d. 8. marts kl. 14
Banko
Tirsdag d. 13. marts kl. 13.30
Årsmøde med valg til centerrådet
Torsdag d. 22. marts kl. 14
Banko
Torsdag d. 29. marts kl. 15
Linedance (husk tilmelding)
Fredag d. 30. marts kl.13.30
Kaffeslabberas
Søndag d. 1. april kl. 14:
Modeopvisning v/ seniorshoppen
Der serveres kaffe og kage i pausen.
Pris: 45 kr.
Torsdag d. 12. april kl. 14
Banko
Onsdag d. 18. april kl. 10.30 -12.30
Salg v/Femina
Det sker på Sønderbro
Torsdag d. 26. april kl. 14
Banko
Fredag d. 27. april kl. 13.30
Kaffeslabberas
Tilmelding og nærmere info fås i Åpark
Centret eller på tlf. 76 29 70 45
Sønderbro Kirke
Torsdag den 8. marts, kl. 14.30:
Sogneeftermiddag med Banko Carl,
der fortæller om sit liv. Kaffe 25 kr.
Søndag den 25. marts, kl. 16.00:
Orgelkoncert med domorganist ved
Aarhus Domkirke, Kristian Krogsøe.
En flot måde at fejre orglets 40 års
jubilæum på. Fri entre.
Tirsdag den 27. marts, kl. 18.00:
Stilleandagt. Kirkens kor og organist
medvirker. Liturg sognepræst Anne
Marie Kristensen.
Torsdag den 12. april:
Forårsfest med sang og musik ved
Bjarne Haahr. Kaffe 25 kr.
Fredag den 4. maj, kl. 19.00:
”4. maj i ord og tone” Kirkens kor
under ledelse af Michael Rauff medvirker
ved andagten, hvor vi mindes at
freden blev vundet maj 1945.
Liturg: Sognepræst Ebbe Elm
Idræt for sjov
Bhv.kl. - 5. kl. ifølge med forældre
hver torsdag kl. 15-18 i Kulturhuset
sal 3. Træner Jørgen Egholm m.fl.
Axelbold
Bhv.kl - 5. kl. hver tirsdag kl. 13.45-
14.45 i Kulturhuset. Træner Jørgen
Madsen.
Floorball U-11
3. kl. - 6. kl. hver mandag kl. 14.30
- 16.15 i Kulturhuset. Trænere Martin
Düring og Birgitte Enoksen.
Floorball U-15
7. kl. - 9. kl. + voksne hver mandag
kl. 16 - 18.00 i Kulturhuset. Træner
Martin Düring.
Kor
Koret øver hver torsdag kl. 12.55 -
13.40 i Musiklokalet og er for børn i
4.-6. kl. Leder Nana Bjerg.
Bankospil
i Beboerhuset Axelborg hver tirsdag
kl. 19.00.
Side 19