11.09.2013 Views

03-31/600-0097

03-31/600-0097

03-31/600-0097

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NATURKLAGENÆVNET

Afgørelse

Frederiksborggade 15, 1360 København K

Tlf.: 3395 5700

Fax: 3395 5769

X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk

E-mail: nkn@nkn.dk

15. marts 2006

J.nr.: 03-31/600-0097

LTP

i sagen om opførelse af en medhjælperbolig i Egtved Kommune.

Egtved Kommune og Vejle Amt meddelte henholdsvis den 31. marts og den

21. april 2004 landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, jf. §

36, stk. 2, og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17 om skovbyggelinien

til opførelse af en medhjælperbolig på ejendommen matr.nr.

13i, Bindeballe By, Randbøl, beliggende Bindeballevej 117 i Egtved Kommune.

Afgørelserne blev påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening.

Naturklagenævnet traf den 21. marts 2005 afgørelse om, at opførelse af

den ansøgte bolig ikke var erhvervsmæssig nødvendig for driften af

landbrugsejendommen på ejendommen Bindeballevej 115, som den omhandlede

ejendom skulle sammenlægges med, og dermed ikke omfattet af undtagelsen

i planlovens § 36, stk. 1, nr. 12, om medhjælperboliger. Opførelse af

den ansøgte bolig krævede derfor landzonetilladelse efter planlovens

§ 35, stk. 1.

Naturklagenævnet hjemviste herefter sagen til fornyet behandling i kommunen.

Ejendommens ejer anmodede den 21. juli 2005 Naturklagenævnet om at genoptage

sagen. Ejeren henviste til, at nævnet i den trufne afgørelse

tilsyneladende fejlagtigt havde lagt til grund, at bestemmelsen i § 36,

stk. 1, nr. 12, kun finder anvendelse på medhjælperboliger, der er erhvervsmæssigt

nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom.

Nævnet besluttede den 31. august 2005 at genoptage sagen.

Ansøger har redegjort nærmere for driften af landbrugsejendommen og den

ansatte medhjælpers deltagelse i den landbrugsmæssige drift.

Ansøger har i den forbindelse understreget, at der ikke er grundlag for

at foretage en indskrænkende fortolkning af begrebet ”en medhjælper” i

lovens § 36, stk. 1, nr. 12, som der muligvis lægges op til i nævnets

afgørelse. Det fremgår hverken af lovteksten eller af forarbejderne til

bestemmelsen, at der skal dokumenteres et behov for en medhjælper på en

landbrugsejendom, endsige at dette behov skal være kvalificeret for at

undtagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse.

Det forhold, at det før lovændringen i 2002 var muligt at opføre en

medhjælperbolig uden landzonetilladelse – forudsat at denne var erhvervsmæssigt

nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, jf.

§ 36, stk. 1, nr. 3, - taler tværtimod for, at undtagelsesbestemmelsen

i nr. 12 skal vurderes helt uafhængig af de driftsmæssige forhold.

Det afgørende må derfor være, om de objektive betingelser der fremgår

af bestemmelsen er opfyldt, det vil sige, om der er tale om en landbrugsejendom

og om denne er over 30 ha. Disse betingelser sikrer, at

undtagelsesbestemmelsen ikke kan påberåbes af enhver ejendom, der ligger

i landzone. Hvis det fra lovgivers side havde været tanken at begrænse

mulighederne for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen yderligere,

kunne dette være sket ved at indsætte yderligere objektive betingelser

eller en skønsmæssig beføjelse for kommunen som landzonemyndighed,

eksempelvis svarende til bestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 3, hvor

kommunen skal vurdere om byggeri, herunder en medhjælperbolig, er erhvervsmæssig

nødvendig.

Da der er tale om en landbrugsejendom på mere end 30 ha og da boligen

skal anvendes af en ansat medhjælper er betingelserne for at anvende

bestemmelsen tilstede.

Selv om Naturklagenævnet måtte inddrage hensynet til stillingens indhold

er forholdet efter ansøgers opfattelse omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Ansøger har i den forbindelse anført, at landbrugsjorden er af ringe

dyrkningsmæssig værdi, men særdeles velegnet til stutteri, kvægdrift

og/eller fårehold, hvorfor ansøger har valgt at satse på avl af tyske

dressurheste af høj kvalitet.

2

Stutteridriften er baseret på 6 avlshopper af meget høj kvalitet. Hingsteføl

sælges efter ca. ½ år, hvorimod hoppeføl sælges efter 3-5 år.

Der er således oftest mellem 15 og 20 heste på ejendommen og antallet

forventes at stige i de kommende år til 20-30 heste. Ansøger har i den

forbindelse påpeget, at landbrugsdrift i form af stutteridrift i følge

forarbejderne til den nye landbrugslov i sig selv er anerkendt som led

i en landbrugsejendoms landbrugsmæssige udnyttelse.

Hestene går ude året rundt med fri adgang til at gå indenfor i ly afhængig

af vejrforholdene. Afhængig af sæsonen bliver hestene bundet op

2 gange om dagen, hvor de bliver fodret med vitaminer og mineraler samt

havre. Hestene bliver samtidig efterset for eventuelle skader, sygdomme

og lignende. Hertil kommer arbejdet med tilkørsel af hø og strøelse mv.

I forbindelse med folingstiden i foråret er der en række ekstraopgaver,

der indebærer yderligere tidsforbrug, herunder akut beredskab i tiden

op til, at de enkelte hopper skal fole. Folingsperioden strækker sig

over en længere periode – op til ca. 5 måneder - da de enkelte hopper

ikke har termin samtidig. I denne periode er der behov for intensiv

overvågning og stort tidsforbrug til daglig træning af de enkelte føl,

kontrol, insemineringer og drægtighedsundersøgelser.

Herudover er der en række arbejdsopgaver i forbindelse med brændemærkning

af ungheste, tilridning, dyrlæge, udmugning mv. Der er ikke muligt

at opgøre et eksakt tidsforbrug for dette arbejde, med det kan i perioder

være ret omfattende.

Endelig anvendes der 3-4 uger årligt på etablering og vedligeholdelse

af de ca. 5-6 km indhegning mv., der er på ejendommen.

Udover stutteridrift udlejes nogle markarealer til afgræsning med kreaturer.

Der er i den forbindelse opnået tilskud vedrørende miljøvenlige

jordbrugsforanstaltninger for en 5-årig periode, hvilket indebærer, at

arealerne (ca. 15,5 ha) skal slås flere gange om året.

Der er således ikke tale om en ”lystejendom”, men om en ejendom, der

drives landbrugsmæssigt. Ansøgers ønske om en medhjælper skal ses i lyset

heraf. Den kvindelige medhjælper og hushjælp, som ansøger faktisk

har ansat, har især opgaver i den daglige husholdning, men hun deltager

også i stutteridriften. Hovedbeskæftigelsen er dog hjælp i den daglige

husholdning på samme måde som tidligere tiders ”piger på landet”. For-

3

delingen af medhjælperens arbejde på henholdsvis stutteridrift og husligt

arbejde er imidlertid tilfældigt og vil i vidt omfang afhænge af

den konkrete medhjælper. Det er dog, i relation til bestemmelsen i §

36, stk. 1, nr. 12, uden betydning, hvordan ansøger og den antagne medhjælper

indretter sig i relation til fordeling af arbejdet.

Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at en bolig for at

være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 12, skal

relatere sig til driften af ejendommen som en landbrugsejendom. En hushjælp

knytter sig ikke som sådan til den landbrugsmæssige drift. At

hushjælpen i nærværende sag også hjælper til med pasning af heste kan

ikke føre til, at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse. Det modsatte

ville få en uheldig præcedensvirkning.

Uanset den ansøgte bolig måtte være omfattet af undtagelsesbestemmelsen

kræves der landzonetiladelse efter planlovens § 35, stk. 1, jf. § 36,

stk. 2, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af byggeriet.

Der kræves også dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelse om

skovbyggelinien.

Efter foreningens opfattelse bør der ikke meddeles landzonetilladelse/dispensation.

Foreningen har gentaget de i klagen anførte synspunkter.

Ansøger har understreget, at den kvindelige husholder og medhjælper,

som medhjælperboligen ønskes opført til, indgår i den landbrugsmæssige

drift af ejendommen (stutteri). Ansættelsesforholdet er således relateret

til driften af ejendommen som landbrugsejendom.

Der kan ikke med udgangspunkt i ordlyden af bestemmelsen og forarbejderne

hertil indfortolkes et krav om, i hvilket omfang (eksempelvis i

timer pr. dag) en sådan medhjælper skal være tilknyttet driften på

ejendommen.

I nærværende sag, hvor der ubestridt er ansat en medhjælper og denne

medhjælper ubestridt i et vist omfang deltager i driften af ejendommen

som landbrugsejendom, og herudover udfører arbejde for ansøger således

at der frigøres tid for denne til at forstå driften af landbrugsejendommen,

er der ikke grundlag for at foretage en indskrænkende fortolkning

af bestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 12.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i medfør af planlovens

4

§ 35, stk. 1, jf. § 36, stk. 2, bør meddeles tilladelse til den ansøgte

placering mv. bør der lægges vægt på Egtved Kommunes vurdering. Vejle

Amt har også meddelt dispensation fra skovbyggelinien i naturbeskyttelseslovens

§ 17.

Ansøger har påpeget, at det er afgørende for ansøger, at den ansøgte

placering i videst muligt omfang imødekommes.

Afgørelse.

I sagens behandling har deltaget alle Naturklagenævnets 10 medlemmer:

Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise

Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen,

Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg.

Naturklagenævnet udtaler:

Bestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 12, blev indsat i loven ved

lov nr. 383, der trådte i kraft den 7. juni 2002.

Ifølge bestemmelsen kræves der ikke landzonetilladelse efter planlovens

§ 35, stk. 1, til opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse

af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når

den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller

til en medhjælper.

Arealgrænsen på 30 ha blev indsat i loven ved et ændringsforslag. Det fremgår af bemærkningerne

hertil, at hensigten var at præcisere, at retten til uden landzonetilladelse at

etablere de omhandlede boliger kun omfatter ejendomme, der generelt må antages at være

egnede som heltidsbrug. Arealgrænsen svarer til reglerne i landbrugsloven, hvorefter der

kræves en jordbrugsuddannelse ved erhvervelse af landbrugsejendomme over 30 ha.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen giver mulighed for opførelse

af en aftægtsbolig eller en bolig til en slægtning, der skal overtage landbrugsejendommen.

Den giver også mulighed for opførelse af en bolig til en medhjælper, selv om

boligen ikke er nødvendig for driften.

Ministeren har i forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 90 om dokumentation for behovet

for en aftægts- eller medhjælperbolig udtalt følgende: ” Kommunen modtager de omhandlede

sager som en ansøgning om byggetilladelse, og da ejendommen ligger i landzone

skal ansøgeren i forbindelse med ansøgningen redegøre for, hvorfor der ikke kræves landzonetilladelse.

Dvs. at ansøgeren skal oplyse, at der er tale om enten en bolig, der

skal bruges i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælperbolig.

5

Disse oplysninger må kommunen som udgangspunkt lægge til grund. Er kommunen i tvivl om,

hvorvidt ansøgeren har til hensigt at opføre en aftægts- eller medhjælperbolig, kan den

bede om nærmere oplysning om navn(e) på den eller dem, som skal bo i huset. Er der tale

om en medhjælperbolig må kommunen dog efter omstændighederne affinde sig med en oplysning

om, at medhjælpen først kan ansættes, når boligen er opført.

Finder kommunen det ikke sandsynliggjort, at der er tale om en aftægts- eller medhjælperbolig,

som ikke kræver landzonetilladelse, kan den nægte at udstede byggetilladelse.

Afgørelsen herom kan påklages til Naturklagenævnet efter planlovens § 58, stk. 2, nr.

4.”

Naturklagenævnets tidligere afgørelse i sagen var baseret på oplysninger

fra ejendommens ejer og kommunen om, at den ansøgte bolig skal anvendes

af en husholderske/oldfrue, der skal stå for den daglige indvendige

og udvendige husførelse, bl.a. pasning af børn, hunde og heste.

I forbindelse med sagens genoptagelse har ejendommens ejer redegjort

nærmere for de driftsmæssige forhold på ejendommen, herunder at der opdrættes

heste. Ejeren har endvidere oplyst, at den ansatte kvindelige

medhjælper især har opgaver i den daglige husholdning, som tidligere

tiders ”piger på landet”, men også deltager i stutteridriften.

Efter bestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, - som generelt omhandler

”byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende

ejendoms drift som landbrugsejendom” - er det landzonemyndigheden, der

skal vurdere om en medhjælperbolig o.lign. kan anses for at være erhvervsmæssig

nødvendig for ejendommens drift, og derfor kan opføres

uden landzonetilladelse. I mange tilfælde vil en eventuel medhjælper

til landbrugserhvervet lige så godt kunne bo i en nærliggende landsbysamfund.

Praksis er (var) restriktiv, idet det blev lagt til grund, at det normalt

kun er landbrugsejendomme med et større husdyrhold, især kreaturer,

der kræver at en medhjælper bor på ejendommen.

Udgangspunktet for lovforslaget til den nye bestemmelse i § 36, stk. 1,

nr. 12, var at det skulle være lettere og i højere grad bero på ejerens

vurdering om en medhjælper skulle have bolig på ejendommen. Dvs. der

ikke kan kræves driftsmæssig nødvendighed i den henseende. Derimod finder

nævnet ikke, at der er grundlag for at antage, at selve medhjælperbegrebet

er ændret, dvs. det må principielt fortsat kræves at medhjælperen

er knyttet til den landbrugsmæssige drift af ejendommen.

6

En bolig til en medhjælper, der notorisk alene deltager i den daglige

husførelse og ikke i den landbrugsmæssige drift, er ikke omfattet af

undtagelsesbestemmelsen. Modsat er en bolig til en medhjælper, der hovedsageligt

hjælper til i bedriften, utvivlsomt omfattet.

Hvor der er usikkerhed om den nærmere fordeling af hjælpen er det nævnets

opfattelse, at det afgørende er, at der er tale om et ansættelsesforhold

og at det i større eller mindre grad er knyttet til den landbrugsmæssige

drift af ejendommen. Det forhold, at boligen skal opføres

i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer for at være

omfattet af bestemmelsen vil normalt være tilstrækkeligt til at modvirke

omgåelse.

På baggrund af det nu oplyste om den ansatte medhjælper og dennes deltagelse

i den landbrugsmæssige drift (stutteridriften) ændrer nævnet

hermed den tidligere afgørelse af 21. marts 2005, således at det nu

lægges til grund, at den ansøgte bolig er omfattet af lovens § 36, stk.

1, nr. 12.

Boligen ønskes opført indenfor skovbyggelinien i naturbeskyttelseslovens

§ 17 i en afstand af ca. 140 meter fra den eksisterende bebyggelse

på landbrugsejendommen i stedet for et mindre utidssvarende sommerhus

på ca. 21 m 2 .

De omhandlede ejendomme ligger i et område, der i regionplanen er udlagt

som værdifuldt landskab, ny natur og kulturhistorisk beskyttelsesområde,

og som i henhold til regionplanretningslinierne skal friholdes

for bebyggelse og anlæg, der ikke er lokalt nødvendige.

Egtved Kommune har meddelt landzonetilladelse til det ansøgte efter

planlovens § 35, stk. 1, jf. § 36, stk. 2, og Vejle Amt har meddelt dispensation

efter naturbeskyttelseslovens § 17. Både kommunen og amtet

har vurderet, at udskiftning af det eksisterende sommerhus med et helårshus

ikke vil ændre områdets karakter væsentligt og dermed ikke være

i modstrid med henholdsvis de landskabelige interesser og de hensyn,

der skal varetages med bestemmelsen om skovbyggelinien.

Naturklagenævnet finder, at der bør lægges vægt på, at boligen ønskes

opført i et område, der i regionplanen er udpeget som værdifuldt landskab,

ny natur og kulturhistorisk interesseområde. Boligen bør derfor

så vidt muligt opføres i nærheden af den eksisterende bebyggelse på

ejendommen.

7

Der ses ikke at foreligge særlige forhold, der kan begrunde en tilladelse

til den ansøgte placering. Nævnet finder ikke, at der kan lægges

vægt på, at boligen skal erstatte et lille utidssvarende sommerhus.

Herefter ændres Egtved Kommunes landzonetilladelse efter planlovens

§ 35, stk. 1, jf. § 36, stk. 2, og Vejle Amts dispensation fra skovbyggelinien

i naturbeskyttelseslovens § 17 til et afslag.

På Naturklagenævnets vegne

Lisbeth Toft-Petersen

fuldmægtig

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens § 82 og planlovens § 58, stk. 3.

Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk 1, og planlovens § 62, stk. 1.

8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!