Vigenére-koden - Peter Valbergs hjemmeside

Journal nr. 0306-21-0817-1
Oprettet marts 2007
Opfølgningskode 1-657
Vigenère-koden (Le Chiffre Indéchiffrable)
”Den ubrydelige kode”
I 1581 offentliggjorde Blaise de Vigenère (franske
diplomat) et kryptosystem, som i flere hundrede år
blev anset for ubrydeligt. Vigenère - systemet bygger
videre på Cæsar-systemet (en simpel
monoalfabetisksubstitutionsmetode).
I Vigenère-koden er nøglen et ord (eller sætning).
Ciffreringen forgår ved at klartekstens første bogstav
"Cæsar-krypteres" med nøglens første bogstav. Andet
bogstav med nøglens andet osv. Når nøglen slipper op,
begyndes forfra.
Vigenère-koden gjorde med et slag op med den traditionelle
frekvensanalyse og blev dermed en milepæl i krypteringens historie.
I ca. 300 hundrede år blev koden anset som ubrydelig, og det var først
da Charles Babbage i 1854 kastede sig over den, at den blev knækket.
Styrken i Vigenère-koden ligger i, at det samme bogstav kodes på flere
forskellige måder afhængig af nøglen, - dette gør traditionel
frekvensanalyse så godt som umuligt, men Babbage resonerede, at hvis
nøglen er af begrænset længde, vil hyppige ord i klarteksten danne
mønstre i cifferteksten og disse gentagelser, var nok til at han kunne
bryde koden. Ved at korrelere gentagelserne med deres placering i
teksten, fandt Babbage ud af, at han kunne finde frem til nøglens
længde. Dertil supplerede han med en omfattende frekvensanalyse, som
går ud over denne artikels rammer. Resultatet var, at han som svar på
en provokation brød den kode, der i mange år var blevet betragtet som
ubrydelig.
Ironisk nok gjorde Babbage ikke noget ud af sin opdagelse. Det var
først, da man mange år senere gennemgik hans efterladte værker, at man
fandt ud af, at han havde knækket Vigenère-koden. I mellemtiden havde
tyskeren Friedrich Wilhelm Kasiski i 1863 fundet frem til sammen
teknik og fik således æren for at have brudt koden.
Peter Valberg side 2 af 5