Nye rammer for energiens vogter signalerer åbenhed - Dansk Gas ...

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 2 • 2008 

Nye rammer for 

energiens vogter 

signalerer åbenhed

Opdag CO-udslip – og undgå ulykker! 

Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde 

af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan 

gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P 

kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige 

værnemiddel vil CO-alarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i. 

Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger. 

Tilbudspris 9.890 kr. 

Normalpris 13.890 kr. 

VIGTIGT 

Ecom-CN P – røggasanalysator (stærkt nedsat) 

ToxiRAE 3 – CO-alarm til markedets bedste pris 

• Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid – øger din sikkerhed 

• 3 alarmtyper: 95 dB lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator 

• Stort letaflæseligt display, der kan justeres 

• Intuitiv, brugervenlig grænseflade 

• Logger op til 10 hændelser 

• Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus 

• T4-godkendt – kan anvendes ved temperaturer fra -20° til +60° C 

• 0-500 ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning 

• Kan konfigureres til at påminde om funktionstest/kalibrering 

INTERESSERET? 

Få mere information om vores måleinstrumenter og 

gasdetektorer samt gaskedler og varmepumper på 

telefon 70 10 15 40 eller ved at sende en e-mail til 

maaleteknik@gastech.dk 

• Dansksproget menusystem 

• 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display 

• Automatisk/manuel bypass af CO-celle 

• Kan betjenes via funktionstaster 

• H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO 

• Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk 

• Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt 

• Hukommelse til 4.000 komplette målinger 

• Hurtigladende Ni-MH-batterier 

• CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt 

• Røggassonde 

• Kraftig pumpe med kort svartid 

• Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens 

• Mulighed for visning af data online via gratis software 

• Diverse filtre, plastkuffert 

Tilbudspris 1.249 kr. 

Normal pris 1.749 kr. 

Sindalsvej 8 

DK-8240 Risskov 

Telefon 70 10 15 40 

www.gastech.dk

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 2 

April 2008 • 97. årgang 

3 

4 

5 

6 

8 

10 

12 

14 

18 

20 

22 

24 

26 

27 

28 

29 

Plads til gas 

Markant fald i 

naturgasproduktion 

Midt-Nord anker 

Hillerslev-dom 

Løsning af problemet 

med ikke anmeldte kedler 

Øget risiko for kulilteudslip 

på ældre gaskedler 

Nye gasapparater 

i hjemmet 

Realisering af 

energibesparelser 

Flot spareresultat for 

gasselskaberne i 2007 

Internet-handel giver 

nye opgaver 

Hollandsk krav om 

smarte gasmålere 

Energiaftale: Mere biogas 

- mindre naturgas 

Fald i antallet af 

gasulykker 

”Det sidste rejselegat” 

Energinet.dk i nye 

åbne rammer 

Gasflasken bliver 

lettere at bære 

Brint-produktion 

i Holstebro 

Forsidefoto: Energinet.dk’s nye 

hovedsæde i Erritsø ved Fredericia. 

(Foto: Palle Peter Skov) 

Af Palle Geleff, 

formand for Dansk Gas Forening 

Plads til gas 

L e d e r 

Regeringen har i februar indgået en ny energiaftale med et flertal i 

folketinget. Aftalen rækker i første omgang frem til 2011, men der er 

også mål, der rækker længere frem. Sammen med Dansk Folkeparti 

og Ny Alliance har regeringen endvidere indgået en særaftale om at 

ophæve af kulforbuddet på Avedøre 2 og Skærbækværket. 

Det ny energiforlig skal primært sikre, at Danmark kan opfylde egne 

og EU’s krav til en stigende andel af VE i energiforsyningen. Langtidsmålet 

er en dansk energiforsyning baseret udelukkende på VE, 

både af hensyn til miljø og forsyningssikkerhed. Foreløbig er der 

aftalt bedre støttevilkår for vindmøller, biomasse og biogas, så vedvarende 

energi kan dække 20 pct. af bruttoenergiforbruget i 2011. 

Energispareindsatsen styrkes betydeligt. Målet er en reduktion i forbruget 

på fire procent i 2020 i forhold til 2006. Det er en ny udfordring 

for energiselskaberne, som forpligtes til at øge de årlige besparelser 

fra de nuværende 2,95 PJ til 5,4 PJ årligt fra 2010 og fremover. 

Midlerne til energiforskning, udvikling og demonstration fordobles. 

Gassektoren skal naturligvis bidrage til energieffektiviseringen, og 

det vil alt andet lige reducere gasforbruget. Vi vil også komme til at 

mærke den stigende andel af VE i el- og varmeproduktionen. I 2007 

viser tallene allerede en nedgang på 11 pct., dog hjulpet af ekstraordinært 

varmt vejr. Men selv i et meget langt tidsperspektiv vil naturgas 

fortsat være en hovedhjørnesten i dansk og europæisk energiforsyning. 

Det ses tydeligt, når man gør sig udgangspunktet klart. 

I Europa er gasforbruget fordoblet i de sidste 25 år. Der er mere end 

100 mio. naturgaskunder, og naturgas står for en fjerdedel af Europas 

samlede energiforbrug. I Danmark udgør naturgasforbruget en 

lignende andel, og der er omkring 350.000 kunder. 

En realistisk fremskrivning viser, at Europas totale behov for naturgas 

vil stige med 40 pct. frem til 2020, og store ledningsprojekter, 

der skal sikre denne ekstra gas til Europa fra bl.a. Rusland, er på vej. 

Naturgas er uundværlig i den langsigtede transformation til et VEbaseret 

energisystem. Men undervejs i processen skal vi naturligvis 

bruge gassen så effektivt og miljøvenligt som muligt. Det arbejder 

vi allerede for i hverdagen bl.a. gennem energirådgivning, undervisning, 

forskningsprojekter o.l. Og i al beskedenhed er DGF også 

en - omend lille - aktør på dette område, gennem vores kursus- og 

informationsaktivitet, herunder nærværende blad. 

Den ny energiaftale skaber stabilitet på energiområdet. Det er positivt, 

og samtidig kan vi jo glæde os over, at der også i fremtiden er 

masser af plads til gas. 

Sponsorer for Gasteknik: 

Gasteknik nr. 2 • 2008 

3

K o r t n y t 

DONG overgik egne forventninger 

DONG Energy præsenterede 11. marts 

sin årsrapport for 2007 med et nettoresultat 

på 3,3 mia. kr. Det var 700 mio. 

kr. mere end den seneste forventning. 

Omsætningen voksede til ca. 42 mia. 

kr. i 2007 mod 37 mia. kr. i 2006. 

Driftsresultatet før afskrivninger lød 

på 9,6 mia. kr. mod 9 mia. kr. i 2006. 

I 2008 ventes et resultat på linje med 

2007. Hele årsrapporten kan ses på 

www.dongenergy.dk. 

DONG med i gasfund i Norge 

DONG Energy har en andel på 30 pct. i 

et konsortium, der har fundet naturgas 

og kondensater ved en prøveboring i 

det Norske Hav. Det er operatøren Eni 

Norge, der har gennemført boringen. 

Der blev fundet olie i feltet allerede i 

1992. Nu bores der igen, for at finde 

ud af, hvor store reserverne er, oplyser 

Nyhedsbureauet Direkt. 

”Resultaterne fra brønden er opmuntrende 

med hensyn til yderligere 

udvikling af oliefundet,” skriver Eni i 

en pressemeddelelse. De nye boringer 

indikerer, at der findes 12 til 19 mia. 

kubikmeter gas i feltet samt 0,8 til 1,1 

mio. m3 DONG med i gasfund i Norge 

DONG Energy har en andel på 30 pct. i 

et konsortium, der har fundet naturgas 

og kondensater ved en prøveboring i 

det Norske Hav. Det er operatøren Eni 

Norge, der har gennemført boringen. 

Der blev fundet olie i feltet allerede i 

1992. Nu bores der igen, for at finde 

ud af, hvor store reserverne er, oplyser 

Nyhedsbureauet Direkt. 

”Resultaterne fra brønden er opmuntrende 

med hensyn til yderligere 

udvikling af oliefundet,” skriver Eni i 

en pressemeddelelse. De nye boringer 

indikerer, at der findes 12 til 19 mia. 

kubikmeter gas i feltet samt 0,8 til 1,1 

mio. m kondensat. Eni Norge har 20 

pct. af licens nummer 122, Dong har 

30 pct. og StatoilHydro har 50 pct. 

3 kondensat. Eni Norge har 20% 

af licens nummer 122, DONG har 30% 

og StatoilHydro har 50%. 

DONG giver 30 mio. til forskning 

DONG Energy har indgået en samarbejdsaftale 

med Danmarks Tekniske 

Universitet om at yde ca. 30 mio. 

kroner over tre år til en række uddannelses- 

og forskningsaktiviteter. 

Pengene skal sikre højtuddannede 

ingeniører indenfor energi- og klimaområdet. 

”Med aftalen har vi sikret 

os, at der fremover vil være bedre 

mulighed for at udveksle teknisk og 

videnskabelig indsigt inden for energiteknologisk 

forskning,” siger Anders 

Eldrup ifølge en pressemeddelelse. 

Som et led i aftalen udarbejder DONG 

Energy et katalog over eksamens- og 

phd-projekter til brug for studerende på 

DTU og stiller sin viden til rådighed for 

de studerende. 

Aftalen indebærer desuden 

• Fælles ansøgninger om projekter 

inden for teknologiudvikling 

• Fælles teknologi-seminarer 

• Fælles sommeruniversitet med fokus 

på energiteknologi 

4 Gasteknik nr. 2 • 2008 

Produktionen af naturgas fra de danske felter i Nordsøen var markant lavere 

i 1. og 2. kvartal i 2007, mens 3. og 4. kvartal viste en lille stigning. 

Markant fald i naturgasproduktion 

Den danske produktion af naturgas 

faldt i 2007 med hele 11,4% - 

fra 390 til 346 PJ (8.743 mio. m 3 ), 

fremgår det af Energistyrelsens 

foreløbige statistik fra 12. marts. 

Tilsvarende faldt det danske 

naturgasforbrug med 10,5% fra 

4,8 til 4,3 mia. m 3 og eksporten 

hele 13,7%. Tyskland tegner sig 

for hele faldet - næsten 38%, 

mens der var en lille stigning i 

eksporten til Sverige. Samtidigt 

voksede forbruget af kul med 

hele 7,3% på trods af et markant 

fald i netto-eksporten af el som 

følge af øget produktion af billig 

vandkraft i Norge og Sverige. 

Energistyrelsen mener, at det 

øgede kulforbrug skyldes de meget 

lave priser på CO 2 -kvoter. 

Samlet faldt det danske energiforbrug 

i 2007 med 3,7%. Korrigeret 

for udenrigshandel med 

el- og klimaudsving steg energiforbruget 

dog 0,5%, idet 2007 var 

betydeligt varmere end 2006. 

Forbruget af vedvarende energi 

voksede i 2007 med 5,0%. I 2007 

udgjorde vedvarende energi 

16,3% af det korrigerede bruttoenergiforbrug 

mod 15,6% i 2006. 

CO 2 -udledning voksende 

Korrigeret for udenrigshandel 

med el- og klimaudsving voksede 

CO 2 -udledningen i 2007 0,7%. 

Siden 1990 er den korrigerede 

CO 2 -udledning faldet 13,0%. 

Den foreløbige opgørelse tyder 

på en fortsat stigning i energiforbruget 

til transport. Oplysninger 

fra Energinet.dk tyder på et stort 

set konstant elforbrug i 2007. En 

egentlig opgørelse af udviklingen 

i energi- og elforbruget fordelt på 

anvendelser vil blive bragt i den 

endelige energistatistik. 

Den samlede danske energiproduktion 

i 2007 var 1132 PJ, 

hvilket er 8,9% mindre end i 

2006. Råolieproduktionen faldt 

9,9%, mens produktionen vedvarende 

energi voksede med 4,7%. 

To tredjedele af væksten skyldes 

en stigning i produktionen af 

vindkraft, der i 2007 var 17,4% 

højere end året før som følge af, 

at det blæste mere i 2007. 

Selvforsyningsgraden i 2007 

var 131%, hvilket betyder, at vi 

i 2007 producerede 31% mere 

energi, end vi selv forbrugte. 

Danmark var i 2007 det eneste 

EU-land, hvor produktionen af 

energi var større end forbruget. 

5 mia. kr. mindre i nettoeksport 

Gennemsnitsprisen på råolie 

(Brent) steg fra 387 kr./tønde 

i 2006 til 393 kr./tønde i 2007 

svarende til 1,5%. 

Den gennemsnitlige Nord 

Pool-pris på el for Danmark var 

i 2007 24,4 øre/kWh, hvilket er 

29,7% mindre end i 2006. 

Nedgangen i produktionen af 

råolie og naturgas førte i 2007 til 

et fald i overskuddet på udenrigshandelen 

med energivarer på 

godt 5 mia. kr. Nettovalutaindtægterne 

var i 2007 25,6 mia. kr. 

mod 30,7 mia. kr. i 2006.

Midt-Nord anker Hillerslev-dom 

Naturgas Midt-Nord har besluttet 

at anke Vestre Landsrets afgørelse 

i sagen om Hillerslev Kraftvarmeværk 

til Højesteret, oplyser 

selskabet i en pressemeddelelse. 

Vestre Landsret afgjorde i januar, 

at kommunens godkendelse af 

kraftvarmeværkets skift fra naturgas 

til fjernvarme ikke var i strid 

med varmeforsyningsloven – på 

trods af, at de samfundsøkonomiske 

beregninger på projektet 

viser et negativt resultat, ligesom 

projektet ikke medfører miljømæssige 

fordele. 

Kommunens afgørelse har 

tidligere været indbragt for Energiklagenævnet, 

der i 2005 godkendte 

afgørelsen. 

Projektet indebærer, at Hillerslev 

skal forsynes med fjernvarme 

fra Thisted via en rørledning. 

Uklar begrundese 

Naturgas Midt-Nord går ikke 

efter Hillerslev, oplyser selskabet 

videre. Hvis Landsrettens dom 

i januar havde været klar og 

velbegrundet, havde selskabet 

accepteret den. 

Naturgas Midt-Nords primære 

interesse er nemlig at sikre en afgrænsning 

af de skønsbeføjelser, 

som varmeforsyningsloven giver 

kommunerne, og som Energiklagenævnet 

indtil nu har indrømmet 

kommunerne en meget vid 

adgang til at anvende. 

- Landsrettens dom udstikker 

ikke de principielle eller konkrete 

retningslinjer for, hvad kommunernes 

skønsbeføjelser rækker 

til, som vi har efterspurgt. Det er 

utilfredsstillende, også for vores 

egen virksomheds dispositioner, 

at Landsretten tilsyneladende 

giver kommunerne en så vidtrækkende 

frihed til at foretrække 

løsninger, der hverken er samfundsøkonomisk 

eller miljømæssigt 

fornuftige. Alt er nærmest 

tilladt, siger Naturgas Midt-Nords 

bestyrelsesformand, borgmester 

Jens Grønlund, Skanderborg. 

Kæmper forbrugernes sag 

- I Naturgas Midt-Nord har vi 

den principielle holdning, at vi 

accepterer samfundsøkonomisk 

og miljømæssigt gode projekter, 

også selv om de går gassen imod. 

- Men hvis projekterne er dårlige, 

kæmper vi gasforbrugernes 

kamp og går til Energiklagenævnet 

og domstolene for at klage. 

Vi mener, det er vigtigt kontinuerligt 

at holde sig for øje, at samfundets 

ressourcer skal anvendes 

fornuftigt og med størst mulig 

positiv effekt på miljøet. 

- Det er ikke altid tilfældet i 

de projekter, vi møder. Derfor 

ønsker vi at få afklaret, hvilke 

hensyn kommunerne lovligt kan 

lægge til grund for deres skøn, 

siger Jens Grønlund. 

190 mio.kr. til ny energiteknologi 

Energiteknologisk Udviklings- og 

Demonstrationsprogram (EUDP) 

har indkaldt ansøgninger til i 

alt 190 mio. kr., som udbydes 

til projekter for udvikling og 

demonstration af ny energiteknologi, 

der kan mindske afhængigheden 

af kul, olie og naturgas 

gennem mere effektiv anvendelse 

af energi, samt anvendelse af 

mere vedvarende energi. 

Det er første gang, at det nye 

EUDP-program udbyder midler. 

Programmet afløser det hidtidige 

Energiforskningsprogram (EFP). 

Ansøgningsfristen for midler 

til 2. generations teknologi til 

bioethanol er overstået, mens der 

fortsat er mulighed for at søge 

støtte til udvikling og demonstration 

af øvrige energiteknologier 

samt forskning, der understøtter 

eller forbereder demonstration. 

Her er fristerne fredag den 11. 

april 2008 kl. 15 og fredag den 

19. september 2008 kl. 15. 

”Vi vil gerne give mulighed 

for at søge EUDP-midler på flere 

tidspunkter af året, så man ikke 

risikerer at brænde inde med en 

god idé på et forkert tidspunkt”, 

oplyser Torkil Bentzen. 

Kh oe rat d enry t 

Vattenfall vil lagre drivhusgas 

Det Vattenfall-ejede Nordjyllandsværket 

ved Vester Hassing nord for Aalborg 

skal udvides med et anlæg, der renser 

røgen for dets indhold af CO 2 , skriver 

Nordjyske Stiftstidende. 

Via en rørledning skal CO 2 -udslip fra 

kraftværket sendes til Vedsted vest for 

Aabybro, hvor den skal pumpes ned 

i undergrunden. Her findes der i et 

par kilometers dybde et porøst lag af 

sandsten, beskyttet af et lerlag, der kan 

rumme ca. 100 mio. tons CO 2 . 

Kraftværkschef Henrik Bøgh Nielsen 

anslår, at investeringerne vil løbe op i 

ca. to milliarder kroner. Anlægget dimensioneres, 

så det kan fjerne 90-95% 

af røgens indhold af CO 2 . På årsbasis 

svarer det til 1,6-1,7 millioner ton. 

Anlægget skal efter planen være køreklart 

i slutningen af 2013. Det forudsætter 

dog, at en nøjere undersøgelse 

viser, at undergrunden ved Vedsted kan 

holde på luftarten samt at myndighederne 

godkender projektet. 

Det nye anlæg er et skridt på vejen 

mod Vattensfalls mål om at være CO 2 - 

neutral i 2030. 

Ny naturgasledning i Jylland 

Miljøcenter Århus har indledt den 

første af to offentlige høringer om en 

ny naturgasledning fra Nordjylland til 

Egtved som led i en VVM-undersøgelse. 

Bag projektet står Energinet.dk. 

Den nye naturgasledning skal gøre det 

muligt at få norsk naturgas til Danmark 

for at sikre den fremtidige forsyning af 

naturgas og øge konkurrencen på det 

danske gasmarked. 

Planen er, at den norske naturgas skal 

føres i land et sted på strækningen 

mellem Frederikshavn og syd for Sæby. 

Gasledningen føres via Aalborg ned 

til Energi-net.dk’s naturgaslager i Lille 

Torup mellem Aars og Viborg. En strækning 

på ca. 120 km. 

Samtidigt skal transmissionsnettet mellem 

Lille Torup og Egtved forstærkes 

med en gasledning, der ventes placeret 

parallelt med det eksisterende rør på 

den ca. 127 km lange strækning. 

Idéoplægget opererer med tre alternativer 

og kan ses på Energinet.dk’s hjemmeside 

www.energinet.dk. Idéfasen 

løber frem til mandag den 21. april 

2008 og vil blive annonceret i de lokale 

ugeaviser. Kilde: Energinet.dk 

Gasteknik nr. nr. 2 • 2 2008 • 2008 5 

5

S i k k e r h e d 

Løsning af problemet med ikke anmeldte kedler 

Historien om de ikke anmeldte kedler fortsætter lidt endnu, men problemet 

kan løses ved at se på ændringer i forbrugsmønstret. 

Det alvorlige problem med kedler, 

der ikke er anmeldt til gasselskaberne, 

skyldes sikkert flere 

forskellige faktorer. 

Efter min vurdering, har det 

gennem alt for lang tid været gratis 

at overtræde GR-A punkt 9.1, 

hvor der står, at overtrædelse af 

bestemmelserne i Gasreglementets 

afsnit A straffes med bøde. 

Denne paragraf har ikke været 

brugt i tilstrækkeligt omfang, og 

derfor er der ingen risiko ved at 

undlade at anmelde kedeludskiftninger. 

En anden faktor er det store 

antal installationer, der er gennemført 

indenfor de seneste år. 

Forskelle i anmeldelsesproceduren 

hos de forskellige gasselskaber, 

nogle elektronisk andre 

papir, kan være vanskeligt at 

administrere. 

I samarbejdet mellem installationsfirmaet 

og opstartsfirmaet 

har det ikke været éntydigt fastlagt, 

hvem der skal anmelde til 

gasselskabet. 

Tusinder af anmeldelser mangler 

Også rygter, som siger, at gasselskaberne 

ikke har styr på sagerne, 

kan bruges som undskyldning. 

Uanset hvad, der ligger til grund, 

er det ikke acceptabelt, at der er 

tal der indikerer, at godt 11.000 

kedler ikke er registreret i 2006 og 

2007. 

Der er sket indberetninger på 

omkring 100 sager pr. måned til 

Sikkerhedsstyrelsen gennem det 

sidste halve år. Derfor er der meget 

langt til en løsning, hvis det 


Af Carsten Nielsen, 

DONG Energy 

cardn@dongenergy.dk 

kun fortsætter med denne lave 

hastighed. Der kommer jo hele 

tiden nye kedler til, som ikke 

anmeldes. 

Disse ikke anmeldte kedler 

sætter virkelig gasselskabernes registreringssystemer 

og databaser 

under pres. 

Når gasselskabernes systemer 

har problemer med disse sager, 

skyldes det, at de er designet til at 

behandle sager, der følger forretningsgangen 

i Gasreglementet. 

De sager, der ikke anmeldes, er 

derfor vanskelige at håndtere for 

systemerne. 

Løsning på vej 

Men vær bare rolig, hvis du ikke 

hører til dem, der ikke anmelder. 

”Nu er tiden kommet, hvor afsløringerne 

er nært forestående”. 

Gasselskaberne har nemlig den 

registrering, der skal til for at løse 

problemet. 

For alle kunder bliver der hvert 

år registreret et årsforbrug, og det 

er der gjort lige siden den første 

kedel er startet. 

På de fleste adresser er der et 

meget stabilt forbrugsmønster, 

og det svinger ikke ret mange 

procent typisk 5-8 %. 

Med indførelse af kondenserende 

kedler fra april 2006, skete 

der virkeligt noget med årsforbruget. 

Installationer med nye 

kondenserende kedler faldt typisk 

med 15 til 20%. 

Et sådant fald i årsforbruget 

sladrer om, at der er sket noget på 

installationen. 

Der kan selvfølgelig være mon- 

teret en brændeovn, der kan være 

kommet nye ejere, eller der kan 

være opsat en ny kedel! 

Derfor vil en sådan oversigt 

også indholde installationer, hvor 

der ikke er sket ændringer. Men 

det må vi tage med. 

Kan kombineres med eftersyn 

Hvis der laves en beregning på 

besparelsen mellem årsforbruget 

i 2003 og 2007, og besparelsen er 

over 20%, er der en stor sandsynlighed 

for, at det skyldes en ny 

kedel. Hvis der er registreret en 

anmeldelse i samme periode, er 

installationen udenfor mistanke. 

For at begrænse antallet skal 

undersøgelsen derfor kun foretages 

på installationer, der er mere 

end 10-15 år. Procenttal og årstal 

skal kunne vælges frit, og kedeltypen 

og geografisk område skal 

indgå i udvælgelsen. 

Inspektion af disse installationer 

med mere end 20% besparelse 

kan koordineres med de 

årlige sikkerhedseftersyn. Herved 

holdes omkostningerne nede på 

et lavt omfang, og udbyttet af sikkerhedseftersynet 

øges. 

Hvad skal konsekvenserne være? 

Det største problem ved at gennemføre 

denne screening er måske 

hvilken konsekvens, det skal 

have for husejere, som har brugt 

installatører, der ikke anmelder. 

Hvad med de VVS installatører, 

der ikke har anmeldt? Hvad med 

dem, der har flere end 5 eller over 

10? Her kommer GR-A. punkt 

9.1 måske i anvendelse.

Ved nye installationer er der 

ikke problemer med manglende 

anmeldelser, fordi anmeldelsen er 

udleveringsseddel for måleren. 

Hvis problemet med ikke 

anmeldte kedler er tilstrækkeligt 

alvorligt, er jeg overbevist 

om, at et enkelt edb-program vil 

Indsatsen for anmeldelse af gaskedler 

har givet resultat. 

I Gasteknik nr. 1 kunne det 

læses, at næsten 8.000 kedler, 

svarende til 24% af det samlede 

salg i 2006 ikke blev registreret 

kunne løse problemet. Det findes 

desværre ikke endnu, men det er 

på vej. 

Herefter vil eventuel tvivl om 

problemets størrelse også blive 

løst. Er det virkeligt 11.000 kedler 

som mangler? 

Vigtigst af alt er signalet at 

13% af solgte gaskedler i 2007 blev ikke registreret 

Solgte/registrerede 

kedler 

2006 

I alt 

Solgte 32.200 

Registrerede 24.400 

Afvigelse 7.800 

Afvigelse % 24% 

2007 

Solgte 27.000 

Registrerede 23.500 

Afvigelse 3.500 

Afvigelse % 13% 

hos gasselskaberne på grund af 

manglende anmeldelser. 

En lang række tiltag fra gasselskaber, 

branchen og Sikkerhedsstyrelsen 

blev iværksat i løbet af 

2007 for at sikre, at anmeldelser 

af gasinstallationer kom i hus. 

Det gav sidst på året omsider 

synlige resultater. I 4. kvartal blev 

faktisk konstateret en negativ 

afvigelse mellem antallet af solgte 

og registrerede gaskedler. 

Der blev virkeligt ryddet op på 

skrivebordene og sendt anmeldelser 

til gasselskaberne. 

Det betød, at den samlede afvigelse 

for 2007 endte på 13%, som 

det ses i tabellen, dvs. næsten en 

halvering i forhold til 2006. 

Men niveauet skal noget længere 

ned, før det er acceptabelt, 

Opgørelsen over solgte og registrerede, 

installerede gaskedler dækker 

98% af gaskedelmarkedet. 


Ved at sammenligne 

årsforbrug 2007 og 

2003 kan man i dette 

tilfælde se en besparelse 

på 23%. Her 

er kedlen skiftet i 

august 2006. 

snydere og glemsomme personer 

altid bliver afsløret. 

Alle forslag og ideer, der kan 

forbedre dette forslag, modtages 

gerne. 

Ovenfor er vist et årsforbrug 

for en installation med dokumenteret 

kedelskift. 

så der vil helt sikkert fortsat blive 

sat fokus på anmeldelser her i 

2008. 

Kilde: Dansk Energi Brancheforening, 

februar 2008. 

Fremtidssikret 

INDUSTRI- 

VARME 

der dur! 

LUFTVARME 

STRÅLEVARME 

CELSIUS 

360 

INDUSTRIVARME 

- på gas 

eller vand 

www.hfas.dk 

HEWI 

TELTHALLER 

STÅLHALLER 

STILLADSER 

LIFTUDLEJNING 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

L 

Gasteknik nr. 2 • 2008 7


Øget risiko for kulilteudslip på ældre gaskedler 

Specielt åbne atmosfæriske kedler, samt kedler med gasblæseluftbrændere 

og lukkede kedler med aluminium splitaftræk kan udgøre en risiko. 

De ældste gaskedler har efterhånden 

nået en alder, hvor det kan 

forventes, at skavankerne begynder 

at opstå i stigende antal. 

Vi har derfor i servicebranchen, 

god grund til at være ekstra 

opmærksomme, når vi foretager 

eftersyn på denne kategori af 

kedler. 

Baggrunden for denne påstand 

er en stribe hændelser spredt over 

hele landet med defekte kedler, 

der som følge af kulilteudslip 

kunne have medført alvorlige 

ulykker for beboerne og i et enkelt 

tilfælde også for en servicetekniker. 

Der kan peges på flere forhold 

som årsag til denne udvikling, 

men for den største del er fællesnævneren 

alderen på apparaterne. 

En anden årsag er apparattypen. 

Specielt åbne atmosfæriske 

kedler, kedler med gasblæseluftbrændere 

og lukkede kedler med 


Af Michael Westergaard, 

kvalitetschef, Gastech Energi 

MW@gastech.dk 

Et eksempel på et røgrør fra en 

kedel med gasblæseluftbrænder. 

Billedet er vel at mærke taget efter 

der blev slået på det. 

aluminium splitaftræk kan udgøre 

en risiko for farlige hændelser. 

Hvor ligger fælderne? 

De åbne kedler og kedler med 

gasblæseluftbrændere har altid 

haft en særlig bevågenhed på 

grund af den åbne konstruktion. 

Men eksempler fra den seneste 

tids hændelser, giver anledning 

til yderligere opmærksomhed på 

specielt aftræk og røgrør fra disse 

apparater. Eksemplerne viser, 

at en kontrol af disse aftræk og 

røgrør bør omfatte mekanisk 

afprøvning, ganske enkelt i form 

af slag på rørene, for at afdække 

om ”skindet bedrager”. Dette bør 

gøres før indvendig inspektion 

af aftrækket foretages, for at få 

eventuelle rustskaller slået løs, 

og dermed få en reel vurdering 

af risikoen for tilstopning af 

aftrækket i perioden ind til næste 

eftersyn. 

Aluminiumsaftrækkene på 

lukkede kedler med splitaftræk, 

bør også give anledning til særlig 

bevågenhed, idet en gennemtæring 

jo vil medføre røggasser, og 

dermed risiko for kulilte, i rummet. 

Igen – alderen begynder 

i stigende grad at gøre sig gældende. 

Også her bør kontrollen 

af aftrækket omfatte en mekanisk 

afprøvning af aftræksrøret. 

Serviceintervallet 

Der er som bekendt lovkrav om 

eftersyn hvert 2. år på de åbne 

Eksempel på et aluminium røggasrør fra en lukket kedel med splitaftræk.”

Et eksempel på en aftræksbøjning på en åben kedel 

før adskillelse. 

kedler og på kedler med gasblæseluftbrændere, 

men med mulighed 

for at skærpe til 1 gang årligt, 

hvor det findes nødvendigt. 

I forbindelse med vurderingen 

af serviceintervallet er førmålingen 

naturligvis afgørende. Måles 

der unormalt højt kulilteindhold 

i førmålingen, bør serviceintervallet 

tages op til vurdering og som 

udgangspunkt skærpes. 

Hvis kedlen allerede er omfattet 

af en 1-årig aftale, kan man 

jo skærpe til hvert halve år, men 

Den nye singel 

gas detektor fra GMI 

Green for go 

- Indbygget hørlig, synlig og 

vibrations alarm 

- 3 års drift garanti, uden kalibrering 

- Findes i O2, H2S, CO, SO2 & CL2 

bør nok nærmere tage en snak 

med kunden om udskiftning af 

kedlen. 

Der er ingen tvivl om, at vi gør 

kunderne og os selv en tjeneste 

ved at være meget kritiske i forhold 

til vurdering af serviceinterval 

på disse apparattyper. 


Et kig ind i aftrækket efter aftræksbøjningen var fjernet. 

Bemærk materialets tilstand. 

To kulilte-ulykker i februar 

Et kulilteudslip fra et gasfyr i et 

hus i Værløse var 2. februar tæt 

på at koste en 49-årig kvinde og 

hendes datter livet. Ulykken skyldtes 

en defekt pakning i et Vaillant 

gasfyr, som ikke var registreret. 

Ligeledes i starten af februar blev 

en familie i Kliplev i Sønderjylland 

indlagt med kulilteforgiftning fra 

et ældre Vaillant gasfyr fra 1992 

med åben forbrænding, som ikke 

havde været serviceret siden 1998. 

Kilde: ing.dk 

Hejreskovvej 24B 

3490 Kvistgård 

Mail: cobalch@cobalch.com 

Homepage: www.cobalch.com 


G a s m a r k e d 

Nye gasapparater i hjemmet 

Naturgas til private husstande kan anvendes uden for huset, i familiens bil, 

og til produktion af el, som eksporteres til elnettet. 

Der findes knap 350.000 boliger, 

der er tilsluttet naturgasnettet i 

Danmark. Mere end 90% af disse 

anvender udelukkende gassen til 

opvarmning og til varmt vand. 

Nybyggede boliger får et langt 

lavere opvarmningsbehov, og det 

er tvivlsomt, om gas fortsat vil 

være et konkurrencedygtigt alternativ 

i fremtidens boliger. 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

(DGC) har udført et projekt, som 

orienterer om nye gasapparater 

og forsøger at gøre disse mere 

kendte for forbrugerne med det 

formål, at fremme anvendelsen af 

gasapparater i dag og i fremtiden. 

Projektet har også taget temperaturen 

på den internationale 

situation og set på tendenser. 

Denne artikel giver nogle eksempler 

til information og inspiration. 

Alternativ til el-apparater 

Principielt kan gas anvendes 

direkte og indirekte til at dække 

alle former for energibehov i en 

bolig. Øget gasanvendelse betyder 

ikke, at husholdningens 

energiforbrug øges. 

Gasapparater kan erstatte elapparater, 

men i nogle tilfælde 

kan beboernes livsstil indebære et 

ønske om højere komfort, hvilket 

giver et øget energiforbrug. 

I dag findes komfurer, ovne, 

tørretumblere, grillapparater, ter- 


Af Mikael Näslund, 


mna@dgc.dk 

rassevarmere og saunaudstyr til 

gas - disse kaldes her alternative 

gasapparater. Det er apparater, 

der findes på markedet i dag, men 

som ikke anvendes med naturgas, 

eller som anvendes i begrænset 

omfang. Flere af disse kender vi i 

forbindelse med flaskegas. 

Andre gasapparater kan blive 

anvendt i fremtiden og har behov 

for fortsat teknisk udvikling. De 

kaldes innovative gasapparater. I 

denne gruppe finder man mikrokraftvarmeanlæg, 

varmepumper 

og hjemmefyldestationer til 

køretøjer. 

Svært at vurdere forbruget 

Hvor meget gas bruger disse nye 

apparater? Vi har ingen sikre oplysninger. 

De alternative gasapparater 

er tæt forbundet til beboernes 

adfærd, og gasforbruget kan 

variere meget. 

Innovative gasapparater er i 

høj grad forbundet med opvarmning. 

Tallene nederst på siden 

viser nogle skønnede gasforbrug 

for disse apparater. 

De alternative apparater, som 

allerede anvendes i dag, får ikke 

gasforbruget til at stige, mens de 

fremtidige innovative teknikker 

kan vise sig at give et betydeligt 

større gasforbrug. 

Forskelle mellem gas og el 

Gaskomfuret er det næstmest ef- 

Komfur Grill Terrassevarmer Mikrokraftvarme Hjemmefyldestation 

600–700 100–700 2700 10000–20000 5000–15000 

Skønnede årlige gasforbrug (kWh/år) med fremtidige gasapparater 

terspurgte apparat, efter opvarmning. 

Det omtales ofte som den 

professionelle koks førstevalg. 

Gaskomfurernes udseende 

strækker sig fra almindelige komfurer 

til store og brede, der frem 

for alt er mere visuelt fremtrædende 

end elkomfurer. Man kan 

også se nye detaljer på fx gaskomfurer. 

Det kan være en keramisk 

overflade, som er let at rengøre; 

eller der kan være en sensor, som 

minimerer gasflammen, når gryden 

løftes væk. 

Gasapparater i haven 

I haven drejer det sig først og 

fremmest om naturgasfyrede griller 

og terrassevarmere. Terrassevarmeren 

kan opvarme betydeligt 

større arealer end sit elektriske 

sidestykke, takket være den højere 

effekt, maks. ca. 12 kW mod 

2 kW for de el-dreve. 

En naturgasfyret grill er normalt 

større og har flere funktioner 

end en flaskegasdrevet grill; 

fx kan der være griller med en 

separat kogeplade. 

Såvel terrassevarmeren som 

gasgrillen kan være fastmonteret 

eller flytbar. I den flytbare installation 

bliver der koblet en slange 

fra en fastmonteret stikkontakt til 

gasgrillen. I Danmark må denne 

slange ikke være mere end 4 m 

lang. 

De nye udformninger af og 

detaljer på gaskomfurer findes 

endnu ikke på det danske marked, 

og gasgriller og terrassevarmere 

findes endnu kun i ganske 

få modeller.

Eksempler på 

gasapparater 

i private hjem. 

Innovative gasapparater 

De innovative gasapparater er 

ikke bare i en udviklingsfase; de 

er teknisk mere avancerede og 

indebærer nye gasanvendelsesområder 

i hjemmet. 

Mikrokraftvarmeanlæg kan fås 

med brændselsceller eller endda 

også med gasmotorer til elproduktion 

i hjemmet, og el kan 

også eksporteres til nettet. Hele 

boligens elbehov dækkes ikke 

med et mikrokraftvarmeanlæg i 

kælderen. 

Tidligere DGC-projekter har 

vist et potentiale på totalt set 

1100 MW elproduktionskapacitet 

i boliger, som i dag er tilsluttet 

naturgasnettet i Danmark. 

Der findes allerede kommercielle 

mikrokraftvarmeanlæg til 

boliger, og vi finder dem hovedsageligt 

i Japan. Den mest almindelige 

er Ecowill med en Honda 

gasmotor og 1 kW elproduktion. 

I dag findes den installeret i 

75.000 japanske boliger. 

Andre nær-kommercielle mikrokraftvarmeanlæg 

baseres på 

Stirling-motorer. 

Brændselsceller 

I fremtiden håber vi på brændselsceller, 

og der findes danske 

firmaer på dette område. 

Hvis al varmeenergi fra mikro- 

kraftvarmeværket skal udnyttes, 

skal brændselscellen kunne producere 

mere el end fx en Stirlingmotor 

i samme installation. 

Varmepumper og transport 

Varmepumper og opvarmning 

kombineret med solenergi udnytter 

gratis, miljøvenlig energi. 

Absorptionsvarmepumper findes 

i dag i forsøg i felten og kan give 

en årsvirkningsgrad på omkring 

130-150 %. Også i Japan udvikles 

der absorptionsvarmepumper. De 

klarer ikke en bygnings totale opvarmningsbehov, 

men pumpen 

skal suppleres med en kedel. 

I Danmark findes i dag ikke naturgasbiler. 

Interessen og ekspansionen 

er derimod stor i andre 

lande, hvor selv privatbilister 

køber gasdrevne biler. I fremtiden 

kan der sågar tankes ved hjemmet. 

I løbet af natten kan gas 

tages fra røret, komprimeres og 

fyldes på bilen. Her er antallet af 

producenter ret begrænset. 

Virtuelle kraftværk 

Fremtidens gasapparater giver 

nye perspektiver på, hvordan gas 

anvendes i en bolig. Gasenergien, 

der leveres til huset, kan anvendes 

uden for huset, i familiens 

bil, og i form af el, som eksporteres 

til elnettet. 

Dette er i praksis kun muligt, når 

G a s m a r k e d 

et hus er tilsluttet et gasnet. Huset 

kan da indgå som en lille del af et 

virtuelt kraftværk, hvor mikrokraftvarmeanlægget 

i kælderen styres 

fra en central enhed sammen med 

mange andre små elproduktionsenheder, 

fx vindkraft. 

Der vil altid findes nye anvendelsesområder 

for naturgas i vores 

hjem. Det viser, at gasteknologien 

til stadighed udvikles. Nogle 

kan sikkert blive helt almindeligt 

forekommende, mens andre kun 

vil få en begrænset anvendelse 

eller aldrig nå det kommercielle 

marked. For at de nye gasapparater 

kan blive udbredt, kræves det 

også, at gasselskaberne er med til 

at synliggøre dem, således at installatører 

og forbrugere får mere 

viden om dem. 

Som afslutning kan nævnes, at 

en bolig i teorien blot behøver to 

rør for at kunne klare forsyningen: 

Gas og vand. 


E n e r g i b e s p a r e l s e r 

Realisering af energibesparelser 

- et koncept der virker ! 

HNG og Midt-Nord har opnået 50% større besparelser end aftalt, men 

målstyring har skadet samarbejdet mellem net- og distributionsselskaberne. 

Da de nye rammer for net – og 

distributionsselskabernes energispareindsats 

var kendt i 2006, 

etablerede HNG og Naturgas 

Midt-Nord et koncept for realisering 

af energibesparelser. Et 

koncept der tager udgangspunkt 

i en bred accept og forankring i 

organisationen, samtidig med at 

mange funktioner i selskaberne 

fik ansvar for aktiviteter og mål. 

Energispareindsatsen er forankret 

i distributionsselskaberne 

og det er primært personale i 

disse selskaber, der gennemfører 

indsatsen. 

Personalet, der er involveret i 

energispareindsatsen, har kun et 

varenummer med ud til kunderne 

– reduktion af energiforbruget. 

Det skaber optimale muligheder 

for at bevare fokus på indsatsen 

samtidig med, at der er skabt et 

godt grundlag for en økonomisk 

effektivitet, da selskaberne ikke 

skal genere et overskud til ejerne. 

Samtidigt er distributionsselskaberne 

sikret alle de effektiviseringsgevinster, 

der opnås ved 

realisering af den samlede energispareindsats. 

Aftale indfriet med 150% 

Konceptet har nu stået sin prøve 

i mere end et år, og det er konstateret, 

at konceptet har indfriet 

forventningerne til at være effektivt 

og rationelt til realisering 

af energibesparelser. HNG og 

Midt-Nord har nemlig realiseret 

ca. 50% flere energibesparelser, 

end fastsat i den frivillige aftale 

fra 2006. 


Af Per Jensen, Funktionschef, 

HNG og Naturgas Midt-Nord 

pej@midtnord.dk 

I HNG og Midt-Nord har vi 

valgt at gennemføre en energispareindsats, 

kendetegnet ved 

• prioritering af egne netkunder 

• en indsats overfor alle kundekategorier 

• en aktiv indsats for at etablere 

og vedligeholde brede samarbejder 

• at etablere, vedligeholde og 

udvikle personlige relationer 

• at stille krav til kunderne efter 

”noget for noget” princippet 

• at vi ikke betaler kunderne for 

realiserede energibesparelser 

Bredt samarbejde bærende 

Alt andet lige må det konstateres, 

at de brede samarbejder internt i 

selskaberne og med eksterne parter 

er blevet det bærende element 

i den effektive energispareindsats. 

De brede samarbejder betyder 

nemlig, at der er mange parter, 

der fungerer som fødekæde til 

energispareindsatsen ved enten 

at inspirere kunderne til at få 

besøg af en rådgiver eller selv 

indenfor eget kompetenceområde 

påbegynder eller gennemfører 

den nødvendige indsats, for at få 

realiseret energibesparelserne. 

Udover at være fødekæde til 

energispareindsatsen, har de brede 

samarbejder også den umiddelbare 

fordel, at det er enkelt og 

naturligt, at involvere parter eller 

personer med de rette kompetencer 

på de enkelte rådgivningsopgaver. 

De rette kompetencer giver 

en optimal realisering af energibesparelser, 

idet alle forhold 

vedrørende et konkret energifor- 

brug bliver bearbejdet – det giver 

kunderne det rigtige beslutningsgrundlag, 

hvilket resulterer i flest 

mulige energibesparelser. 

Samarbejdspartnere 

Udover de interne afdelinger i 

HNG og Midt-Nord er der etableret 

samarbejde med 

• private rådgivere 

• udstyrsleverandører 

• installatører 

• håndværkere 

• andre net – og distributionsselskaber 

De enkelte rådgivningsopgaver 

bliver enten løst i et samarbejde 

parterne imellem alternativt 

indgås der en aktøraftale, således 

at en af de eksterne parter mod 

betaling udfører en defineret rådgivningsopgave 

for os. 

Aktøraftaler anvendes primært 

sammen med de private rådgivere, 

som på mange områder har 

specielle kompetencer i forhold 

til bestemte brancher eller processer. 

Aktøraftaler 

HNG og Midt-Nord anvender 

også aktøraftaler i forhold til andre 

net – og distributionsselskaber, 

således vi løfter hele eller en 

del af selskabernes forpligtigelse 

til at realisere energibesparelser. 

Disse aftaler omfatter i øjeblikket 

ca. 20% af de energibesparelser, 

som HNG og Midt-Nord forventes 

at kunne realisere. 

De nye rammer for net – og distributionsselskabernesenergispareindsats 

har en række fordele

– men håndtering af rammerne i 

de enkelte selskaber etablerer også 

en række ulemper. 

Af fordele kan nævnes, at vi 

er pålagt væsentlig færre administrative 

opgaver, da der ikke 

længere skal udarbejdes DSM 

– planer og fyldige rapporter til 

Energistyrelsen. Rapporteringen 

skal foretages to gange årligt, og 

består af to skemaer, der kan være 

på et A4–ark. 

Målstyringen – hvor de enkelte 

brancher har fået konkrete mål 

for realisering af energibesparelser, 

har haft den positive konsekvens, 

at der meget målrettet gås 

efter projekter med god brugerøkonomi. 

Det er nemlig helt afgørende 

for kundernes beslutning 

om at investere i de udarbejdede 

forslag. 

Selskaber konkurrerer 

Til gengæld har målstyringen 

haft en negativ konsekvens for 

gennemførelse af en effektiv 

og koordineret indsats, da det 

er blevet udpræget adfærd hos 

net– og distributionsselskaber, 

at de ønsker egenprofilering, og 

derfor ikke ønsker nogen form for 

samarbejde. 

Det manglende samarbejde 

har umiddelbart haft den konsekvens, 

at kvaliteten af den 

gennemførte rådgivning hos de 

større kunder er faldet, da det 

ikke længere sikres, at de rette 

kompetencer bliver koblet på den 

konkrete opgave. 

Oplevelsen er at 3. generations 

energirådgivning med et er blevet 

ført tilbage til 1. generations rådgivning, 

hvor der ikke realiseres 

de potentielle energibesparelser i 

de enkelte rådgivningsopgaver. 

Øget kunderådgivning 

HNG og Naturgas Midt-Nord har 

udover indsatsen for realisering 

af energibesparelser, også valgt at 

prioritere de øvrige forpligtigelser 

i energispareindsatsen. Kunderne 

informeres via kundeblade og 

hjemmesider om mulighederne 

for at reducere energiforbruget. 

Primo 2008 udsendte selskaberne 

en energirådgivningsbog 

til 225.000 kunder – en bog på 80 

sider, der beskriver muligheder, 

konsekvenser og løsninger for 

energibesparende tiltag, primært i 

private husstande. 

Ny udfordringer 

De lokale energispareudvalg ofres 

der også ressourcer på – og for at 

sikre den krævede nyorienterede 

indsats i udvalgene, har vi taget 

initiativ til revurdering af strukturen 

i udvalgene. 

Indtil nu har det haft den 

konsekvens, at 5 udvalg er blevet 

erstattet af et i HNG’s forsyningsområde. 

Med energiaftalen af 21. februar 

2008 er der etableret nye og 

store udfordringer for den fremtidige 

energispareindsats i net – og 

distributionsselskaberne. 

Spørgsmålet er om den ukoordinerede 

energispareindsats, der i 

øjeblikket gennemføres er i stand 

til at levere de resultater politikkerne 

forventer. 


For 25 år siden 

Uddrag fra Gasteknik 2-1983 

Kondenserende gaskedler 

Jørgen K. Nielsen, Dansk Olie & 

Naturgas A/S, skriver om en ny 

generation af mere energiøkonomiske 

gaskedler, de kondenserende 

gaskedler, hvoraf der allerede i 1982 

blev udbudt en halv snes fabrikater 

på det europæiske marked. 

I Danmark markedsføres på 

nuværende tidspunkt tre forskellige 

kondenserende kedler og yderligere 

én forventes i løbet af foråret. Det 

vil formentlig overraske mange, at 

tre af disse kedler er dansk produceret, 

og at der i øvrigt, så vidt vides, 

er yderligere et par danske kedelfabrikker, 

der har en kondenserende 

kedel på bedding. 

Ved i kedlen at køle røggasserne 

så kraftigt, at temperaturen når 

under dugpunktet (for naturgas ca. 

55 °C, inden den de forlader kedlen, 

kan kondenseringsvarmen udnyttes, 

og nyttevirkningen stiger med op til 

20%. Man kan også sige, at gassens 

øvre brændværdi udnyttes. 

Herefter gennemgår artiklen fire 

fabrikater. Det er den væskekølede 

Dancraft D.E.P. 171, den hollandske 

NEFIT Turbo, den danske Turbotronic 

2000 fra Scanergi i Aalborg og 

HS-kondenskedel Block 12 fra Tarm. 

Nyt agentur 

BP Gas A/S har overtaget agenturet 

for verdens største producent af 

væghængte gaskedler, Saunier Duval 

i Danmark. 

Overtagelsen er sket i fuld forståelse 

med Saunier Duvals hidtidige 

repræsentant i Danmark i mange år, 

E. Engel ApS, der tilknyttes BP Gas 

som bl.a. serviceleverandør. 

Dødsfald 

11. januar 1983 døde fhv. driftsbestyrer 

ved Københavns Belysningsvæsen, 

J. H. Jørgensen, 70 år. 

Han var ansat ved Københavns 

gasværker fra 1940, fra 1955 som 

driftsingeniør på Valby Gasværk til 

nedlæggelsen i 1964. Derefter var 

han driftsleder på Sundby Gasværk, 

fra 1970 som driftsbestyrer indtil 

han gik på pension i 1979. 



Flot resultat for gasselskaberne i 2007 

De realiserede energibesparelser i 2007 ligger 25% over målsætningen og 

svarer til forbruget i 9.500 husstande. 

Naturgasselskaberne har endnu 

engang overopfyldt deres energisparemål, 

viser indberetningen 

til Energistyrelsen for 2007. 

De fire naturgasselskaber 

Hovedstadsregionens Naturgas, 

Naturgas Midt-Nord, Naturgas 

Fyn og DONG Energy har tilsammen 

realiseret besparelser på 175 

millioner kWh i 2007, hvilket er 

næsten en fjerdel mere end de 

er forpligtet til. De realiserede 

besparelser svarer til naturgasforbruget 

i 9.500 private husstande. 

Flest besparelser hos private 

Naturgasselskaberne har primært 

koncentreret energispareindsatsen 

overfor deres egne kunder. 

I 2007 er 55% af besparelserne 

således realiseret i de private husholdninger, 

38% i erhvervsvirksomheder 

og kun en mindre del, 

7%, indenfor den offentlige. 

Langt de fleste besparelser er 

fundet indenfor området kedler, 

varme- og ventilationsanlæg. 

På erhvervsområdet er der dog 


Af Hanne Frederiksen, 

DSM-sekretariatet 

hfr@dgc.dk 

også realiseret en del besparelser 

indenfor området procesenergi. 

Indberetningen for 2007 viser 

også, at langt de fleste besparelser, 

60%, er fundet på naturgasområdet 

mod 22 % på elområdet. 

En mindre del er realiseret indenfor 

olie, 15%, og fjernvarme, 3%. 

30% ekstra på to år 

I 2006 realiserede gasselskaberne 

besparelser på 186 mio. kWh, 

og gasselskabernes har således 

realiseret 361 mio. kWh i de to 

år. Det er 30% mere end det mål, 

gasselskaberne har forpligtiget sig 

til realisere i de første to år af den 

frivillige aftale, der blev indgået 

i 2006 for årene 2006-2013 med 

daværende transport- og energiminister 

Flemming Hansen. 

Sværere i fremtiden 

Trods de gode resultater, som er 

opnået hidtil, må det forudses, 

at det i årene fremover vil blive 

langt vanskeligere at finde og 

realisere energibesparelser. 

Gasselskaberne håber derfor - 

og opfordrer til - at alle energiselskaber 

indenfor el-, olie-, fjernvarme- 

og gasbrancherne, som 

har en forpligtigelse på energispareområdet, 

fremover vil være i 

stand til at samarbejde og koordinere 

energispareindsatsen i langt 

højere grad, end det er tilfældet 

i dag. Selskaberne håber derved 

at opnå en række synergieffekter 

på området, som vil være til gavn 

for energiselskaberne og ikke 

mindst forbrugerne i de private 

husholdninger, i erhvervslivet og 

i det offentlige.

VI PRODUCERER ENERGI 

- EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT 

Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende, 

at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for 

miljøet. Især CO som belaster det globale klima. 

2 

Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen 

tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt. 

Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind 

bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på 

altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige 

af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores 

investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende 

år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks. 

vindmøllerne. 

Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er 

stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet 

mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet 

på at reducere kraftværkernes CO -udslip yderligere bl.a. ved 

2 

at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brændsler 

som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre. 

Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan 

rense kraftværkernes røg for CO . Den udskilte CO kan lagres i 

2 2 

DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning 

er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede 

produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner. 

www.dongenergy.com 

undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge 

olieudvindingen. 

Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet 

baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte 

største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende 

energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter 

inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft. 

Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations 

bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget. 

Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at 

producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver 

god adgang til el og varme. 

Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en 

million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver 

større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for 

miljøet. 

Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion. 

Læs mere på dongenergy.com

Kl. 10.00 

Kl. 10.15 

Kl. 11.00 

Kl. 11.45 

Kl. 12.30 

Kl. 13.30 

Kl. 14.15 

Kl.15.00 

Kl. 15.30 

Kl. 16.15 

Kl. 17.00 

DGF Gastekniske Dage 

Rundt om F-gas 

Rundt om biogas 

Gasulykker og sikkerhedsteknisk 

farlige 

hændelser 

Hændelser på gasledninger 

Lækagesøgningsudstyr 

Plastprodukter 

DGF har valgt som noget nyt at erstatte de 

mangeårigt afholdte ERFA dage med ét stort 

veltilrettelagt arrangement, DGF Gastekniske 

Dage. Dette vil fremover være en årligt 

tilbagevendende begivenhed, hvor alt om 

gasteknik bliver berørt. 

Vi håber, at alle med interesse for gasteknik 

tager godt imod dette nye arrangement. 

Program med foredragsholdere vil være 

tilgængeligt på hjemmesiden 

www.gasteknik.dk fra 1. april 2008 

Bjarne Spiegelhauer 

Formand for Kursusudvalget 

Velkomst v/Palle Geleff, formand for DGF 

Hvorfor vil naturgassen ændre sig? (markedsforhold) 

Particle formation 

during gas combustion 

Frit brændselsvalg, konsekvenser 

for miljøet 

Frokost 

Danmark sætter fokus 

på klimaet 

EU-kommisionens 

forslag til et ”industriemissionsdirektiv” 

Pause 

Naturgas og vedvarende 

energi 

Nye gasfyrede opvarmningssystemer 

Foredrag om klima, vind og vejr v/meteorolog Peter Tanev 

Middag 

Aktuelt for KV-anlæggene 

Forbedringsmuligheder 

Nye energieffektive 

KV-løsninger 

Hvem må lave hvad på 

KV-anlæggene? 

Gas4all - Automatisk 

in-situ kontrol 

Lavere kalibreringsusikkerhed 

med den harmoniserede 

gas m 3 

Praktisk information 

Konferencen afholdes på Munkebjerg Hotel, 

Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. 

Målgruppe 

Dansk Gas Forenings Gastekniske Dage henvender 

sig primært til ingeniører, teknikere, vvs’ere, 

branchefolk, gasselskaber, aktører på markedet, 

ansatte på industrielt gasforbrugende virksomheder 

samt kraftvarmeværker. 

Pris 

Prisen er 4.200 kr. inklusive forplejning og 

overnatning men eksklusive moms.

13. - 14. maj 2008 på Munkebjerg Hotel, Vejle 

Kl. 09.00 

Kl. 09.45 

Kl. 10.15 

Kl. 11.00 

Kl. 11.45 

Kl. 12.45 

Kl. 13.45 

Kl. 15.00 

Hvor kommer den ændrede 

gaskvalitet til 

landet? 

Gasafregning 

Gasanvendelse m/nye 

gaskvaliteter 

Tilmelding 

Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset 

værelseskapacitet. Tilmelding kan ske på mail 

jdg@dgc.dk (med angivelse af navn, fi rma, adresse, 

postnr./by, e-mail, evt. faktureringsadresse) 

eller via http://www.gasteknik.dk/arrangem/konfer.htm. 

Tilmeldingsfrist 

Tilmeldingsfrist er 11. april 2008 - ved senere 

tilmelding ring direkte til Jette Due Gudmandsen 

på 4516 9606. Bekræftelse og faktura sendes ca. 4 

uger før afholdelse. 

Pause 

Hvordan fjernafl æses 

mekaniske gasmålere? 

Frokost 

Looking toward the future 

Danmark i en terrortid v/Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET chef 

Ny teknologi 

Klima og miljø 

Current and Future 

Aspects of Automatic 

Meter Reading and 

Management 

Smart AMM 

Afslutning - herefter kaffe, te m.m. 

Kraftvarme 

Gastekniske 

hændelser 

Andre gasarter Gaskvalitet 

Naturgas i busser 

Status og fremtid på 

regelområdet 

Praktisk brug af 

Gasreglementet 

Fjernafl æsning 

Transportsektoren 

Love og regler 

Peter Tanev - Et foredrag om vind og vejr 

Peter Tanev arbejder på TV2/vejret og er uddannet 

bachelor i klimatologi fra Københavns Universitet. 

Hans Jørgen Bonnichsen - Tidligere PET-chef 

Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør. 

Bonnichsen tilbragte 20 år af sit politiliv i Rigspolitichefens 

Rejseafdeling, populært kaldet Rejseholdet. 

I de sidste 9 år var han den operative chef 

for Politiets Efterretningstjeneste

G a s j o b b e t 

Internet-handel giver nye opgaver 

Inspektør Jørgen Peter Jepsen har produktsikkerhed som en af sine 

væsentligste opgaver for Sikkerhedsstyrelsen. 

Stadig flere danskere vælger at 

købe varer via internettet. 

”Det gælder også gasapparater, 

og det er ikke altid uden problemer”, 

fastslår inspektør Jørgen 

Peter Jepsen fra Sikkerhedsstyrelsen 

i Esbjerg, der siden januar 

2006 har produktsikkerhed og 

markedsovervågning for gasapparater 

som en stor del af sit 

ansvarsområde. 

Sikkerhedsstyrelsen har fået 

flere henvendelser fordi folk 

køber gasapparater over internettet. 

Jørgen P. Jepsen er derfor 

ved at undersøge, om der bliver 

solgt apparater via internettet, 

som ikke opfylder kravene i EUnormerne. 

”Vi skal i år have fundet nogle 

af de rene internet butikker og 

finde seks apparattyper, som vi 

vil matche med seks apparater 

i detailledet. Nogle typer kan vi 

selv teste på vores værksted og 

laboratorium”. 

Sikkerhedsstyrelsen har også 

haft mange henvendelser om 

terassevarmere. På grund af stikflammen 

må de max. tænde med 

5kW belastning og skal i øvrigt 

være CE- eller DG-mærket med 

angivelse af bestemmelsesland, 

gasart og tryk. Det er ofte ikke 

tilfældet ved parallelimport. 

EU-samarbejde 

Sikkerhedsstyrelsen deltager i et 

samarbejder i EU, hvor man via 

systemet Rapex får indberetninger 

fra de enkelte lande, når der 

er udstedt påbud til fabrikanter 

om tilbagetagelse (fra detail) eller 


Af Jens Utoft, 


redaktion@gasteknik.dk 

tilbagekaldelse (fra forbrugere). 

Det er sket i en del tilfælde med 

terrassevarmere. 

Sikkerhedsstyrelsen har et samarbejde 

med Skat om indberetning 

af import fra 3. lande, hvor 

man så tager fat på importøren. 

”Vi får mange produkter fra 

Kina, og som det første modtagerland 

er vi ansvarlige for at påse, 

at apparaterne opfylder kravene 

for, at de må markedsføres. De 

skal enten være CE-mærket eller 

DG-mærket. 

Det hidtil største parti, vi har 

fundet uden mærkning var på 35 

apparater – en gasgrill”, oplyser 

Jørgen P. Jepsen. 

Krav til mærkning 

En DG eller CE-mærkning skal 

indeholde information om, hvad 

apparatet er indreguleret til i gastryk, 

f.eks. 30 millibar til f-gas, og 

belastning (kWh), fabrikantens 

navn eller logo, handelsbetegnelse, 

samt hvilken gaskategori, den 

er til. Fx er Kat I/ 3BP til butan. 

CE-mærket skal være efterfulgt 

af fire cifre + årstalskode. Nummeret 

angiver, at det er et ak- 

Langt fra alt, hvad der kan købes 

på internettet, er lovligt at anvende 

i Danmark 

krediteret laboratorium, som har 

udført testen efter gasapparatdirektivet 

og betyder, at produktionskontrollen 

er underlagt dette 

laboratorium. 

Gasapparater må ikke sælges 

uden dansk installations- og 

brugsanvisning, ligesom der også 

skal også fremgå de nødvendige 

oplysninger for en sikker anvendelse, 

fx afstandskravet til brændbart 

materiale. 

Importøren er den ansvarlige 

og skal kunne dokumentere og 

fremvise certifikatet indenfor 30 

dage, uanset om det er udstedt i 

Italien. 

”Vi tilråder i øvrigt importørerne, 

at de selv gennemfører en 

dokumenteret kvalitetskontrol 

på de varepartier, de modtager, 

ligesom vi anbefaler at anvende 

serienumre, så de enkelte produkter 

kan spores. 

Ved import af apparater, som 

ikke er godkendt til det danske 

marked, herunder mærkningen, 

kan der udfærdiges enhedsgodkendelse 

for apparatet, hvis det 

opfylder Gasapparatdirektivet. 

Mærkningen kan udføres to 

steder i Danmark, nemlig hos 

Dansk Brandteknisk Institut og 

hos DGC, der begge har status 

som notified body. 

At CE-mærkning ikke altid er 

tilstrækkeligt for at et apparat er 

lovligt i Danmark, viser følgende 

eksempel. 

”Vi blev bekendt med et parti 

komfurer uden flammeovervågning. 

Det er tilladt i bl.a. Spanien, 

og da det er et specielt dansk

Inspektør Jørgen Peder Jepsen 

viser et af de komfurer til bygas2, 

hvor der var problemer med 

at gryderne kunne vælte. 

krav, bliver sagen ikke rapporteret 

til Rapex, men kun lagt på vores 

hjemmeside” fortæller Jørgen P. 

Jepsen. 

Bestemmelser om mærkning 

og markedsføring af gasapparater 

kan læses på styrelsens hjemmeside, 

www.sik.dk under Gasregreglementets 

afsnit C-1 og C-2. 

Bygas2-projektet 

Sammen med en kollega deltog 

Jørgen P. Jepsen i 2007 i konverteringen 

til Bygas2 i København 

og på Frederiksberg. 

”Vi havde i den forbindelse 

flere henvendelser om kogeplader, 

hvor gryderne ikke stod 

stabilt på støtteristene. Her findes 

der nogle standarder, som ligger 

til grund for et sikkert produkt. 

Hvis man vil afvige fra dem, skal 

man dokumentere produktet og 

få foretaget en risikovurdering”. 

Det er også muligt at få lavet 

en DG-mærkning – enhedsgodkendelse 

– som kan gennemgå 

den tekniske dokumentation, der 

ligger til grund for godkendelse 

af apparater – fx til udstyr, der 

kun sælges i mindre partier. Som 

eksempel på dette nævner Jørgen 

P. Jepsen apparater til bygas, som 

der har været problemer med på 

grund af det lave installationstryk. 

Gasreglementet afsnit A 

Produktsikkerhed udgør en stor 

del af Jørgen P. Jepsens arbejde. 

Han administrerer således lovgivningen 

for flaskegas. Herunder 

hører godkendelse af mellemtryksinstallationer 

i undervis- 

ningslokaler, hvor det påhviler 

brugeren (skolen) i samråd med 

gasleverandøren at udarbejde 

drifts- og vedligeholdelsesplaner. 

Jørgen P. Jepsen administrerer 

også Gasreglement A, der gælder 

for brændere og kedler op til 135 

kW indfyret effekt. Her behandler 

han sager om forkert anvendelse 

af udstyr – ofte i forbindelse med 

personskader, men også uden 

personskader. Her følger han aktuelle 

sager, bl.a. via pressen. 

”Det meste af mit arbejde foregår 

på kontoret med at besvare 

henvendelser fra importører, rådgivere, 

vvs-installatører, entreprenører 

og borgere. Desuden laver 

jeg markedsovervågning indenfor 

gasapparater. 

En anden opgave er at behandle 

overtrædelser af autorisationsloven 

og gasreglementet. Det kan 

fx være på udført arbejde, som 

kræver autorisation eller ved 

ukorrekt installation, eller benyttelse 

heraf. 

Øget specialisering 

Da Sikkerhedsstyrelsen flyttede 

til Esbjerg i 2004 satte det sit 

præg på den nye organisation, 

der både var både flad og bred 

som følge af de opgaver, der var 

overtaget fra både DGP og andre 

statslige institutioner. 

”Det betød at jeg ikke kun har 

arbejdet med markedskontrol 

G a s j o b b e t 

indenfor gas, men også med 

fyrværkeri. 

I dag, hvor vi er kommet i en 

driftfase, er organisationen smal 

og dyb med specialiserede medarbejdere. 

Derfor har jeg det seneste 

år kun arbejdet med gas, fortæller 

Jørgen P. Jepsen. 

Håndværker-baggrund 

Oprindeligt er han uddannet 

håndværker som rørsmed og læste 

derefter videre til vvs-tekniker 

i Herning, ligesom han har taget 

teknonom-uddannelse, A-certifikat 

og B-certifikat. 

I en årrække var han ansat i firmaet 

Johs. Thomsen og Søn Ribe, 

hvor han bl.a. monterede gasfyr 

for Kenneth Huse, herunder også 

i Tyskland. 

I starten af 80erne ved S&Q 

Tech i Vejen, der nu ejes af Force 

Technology. Her var han bl.a. 

med til at opføre Danmarks første 

kraftvarmeværk med gasturbine i 

Vejen. Anlægget fik tilskud fra EU 

fordi der skulle laves recirkulation 

af røggas med efterbrænder. 

De seneste 16 år før sin ansættelse 

ved Sikkerhedsstyrelsen var 

Jørgen P. Jepsen driftsleder ved 

Esbjerg Kommunes affaldsbehandling. 

Her havde han bl.a. 

ansvar for drift af to indvindingsmoduler 

til metangas, der blev 

omsat i en Jenbacher gasmotor til 

el og varmeproduktion. 


G a s m å l i n g 

Hollandsk krav om smarte gasmålere 

Flonidan blandt førende leverandører til udskiftning af mere end 6 mio. 

gasmålere, der skal kunne fjernstyres og aflæses sammen med el-målere. 

I 2006 besluttede den hollandske 

regering, at samtlige forbrugsmålere 

hos privatforbrugere (el- 

og gasmålere) skal fjernaflæses 

indenfor en periode på 6 år med 

start fra år 2008. 

I Holland er der mere end 6 

millioner gasmålere installeret, 

og det siger en del om opgavens 

omfang. 

Argumentet for denne beslutning 

har været: 

• At skabe øget forsyningssikkerhed 

• At kunne afregne kunden ud 

fra det aktuelle forbrug i stedet 

for et a conto beløb 

• At forbedre konkurrencen med 

muligheden for hurtigt og 

enkelt leverandørskift 

• At få en mere effektiv energiforsyning 

• At tilbyde kunderne et bedre 

datagrundlag for at opnå energibesparelser. 

Revolution for leverandører 

Beslutningen i Holland har indledt 

en mindre revolution blandt 

leverandører af bælggasmålere til 

husgasforbrugere. 

Indtil 2006 var stort set alle 

markedets gasmålere forsynet 

med et mekanisk indeks til trods 

for at varme- og elmålere i årevis 

har været forsynet med et elektronisk 

indeks. 

Det mekaniske måleindeks er 

glimrende til visning af gasmålerens 

forbrug, når man står ved 

siden af det, men det er straks 

mere problematisk, når det skal videresendes 

mange kilometer væk. 


Af Jørgen Strøm 

Flonidan A/S 

js@flonidan.dk 

Forsyningssituationen i Holland 

Holland er karakteriseret ved, at 

en del af forsyningsselskaberne er 

multiforsynere. Det betyder, at de 

distribuerer flere forsyningsarter. 

I disse tilfælde bliver fjernaflæsningsløsningen 

mere enkel, fordi 

et selskab kan håndtere hele 

fjernaflæsningsløsningen. 

Fra start er det typisk blevet 

besluttet at anvende elmåleren 

som fjernkommunikationsenhed. 

Årsagen til dette valg ligger i følgende 

faktorer: 

Elmåleren har af naturlige 

grunde strøm til rådighed hele 

tiden, og den forefindes i alle 

boliger. 

Der findes teknologier, hvor 

det er muligt at kommunikere 

data over elnettet (PLC – power 

line communication). Dog anvendes 

der ligeså ofte mobilkommunikation 

i form af GSM/GPRS. 

Historisk har elsektoren et stort 

know-how indenfor IT og kommunikation. 

Dette har gjort, at 

elmålerne som produkt i tidens 

løb har et forspring i kommunikationsmuligheder,sammenlignet 

med f.eks. gas- og vandmålere. 

Nye krav til gasmåleren 

Det er ikke kun et krav at skulle 

aflevere måledata videre fra gasmåleren 

til elmålerens fjernaflæsningsenhed. 

Det hollandske gasmarked efterspørger 

en del nye funktioner 

i gasmåleren, som ikke tidligere 

er set: 

• Fjernkommunikation mellem 

gasmåler og elmåler skal ske 

trådløst gennem en ny europæisk 

standard EN 13757/4. 

• Gasmåleren skal have indbygget 

en ventil, der kan fjernstyres 

fra centralt hold. Holland 

har ligesom andre lande en 

gruppe af dårlige betalere, og 

i det liberaliserede gasmarked 

vil gasforsyningsselskabet have 

mulighed for at afbryde for 

gassen til dårlige betalere. 

• Afbrydning er dog forbundet 

med et særligt regelsæt, både 

hvad angår de tidspunkter på 

året, hvor det kan ske, samt 

den tilhørende sikkerhed 

omkring genåbning. Endvidere 

kan der med en indbygget ventil 

laves sikkerhedsfunktioner 

til gavn for forbrugeren. 

• Forskellige værdier vedr. gasforbruget 

skal lagres elektronisk, 

så de er tilgængelige for gasforsyningsselskabet. 

Flonidans deltagelse 

i de nye markedsmuligheder 

Flonidan har siden 1992 produceret 

og markedsført gasmålere med 

elektronisk indeks. 

I 2003 foretog virksomheden 

en større produktopdatering, så 

det har været helt naturligt for 

virksomheden at tilbyde produktet 

til det nye marked i Holland. 

Pga. de mange års erfaring med 

elektronisk indeks på bælggasmålere 

er Flonidan med blandt 

de førende produkter og tilbyder 

gasmålere med samtlige funktioner:

• Kommunikation via såvel 

radio som 2-trådet M-bus 

• Fejlkurvekompensering af det 

mekaniske måleelement. 

• Indbygget ventil med tilhørende 

pre-payment funktionalitet 

• Temperaturkompensering, der 

virker i hele målerens temperaturområde 

Bælggasmåleren som grundprodukt 

har ikke ændret sig, men 

de nye muligheder med indbygget 

elektronik har skabt helt nye 

markedsmuligheder, som ingen 

havde anset som mulige for blot 

få år siden. 

Fremtiden for fjernaflæsning 

Holland har afgjort været en katalysator 

for udvikling af fjernaflæsning 

af energimåler i Europa. 

På nuværende tidspunkt 

foregår der seriøse overvejelser 

i Tyskland, og der er ingen tvivl 

om, at tyskerne følger meget tæt, 

hvad der sker i Holland. 

Hos Flonidan er vi overbeviste 

om, at der i den kommende 

10-års periode vil komme til at 

ske en stor udbygning af fjernaflæsning 

hos privatforbrugere og 

ikke mindst, at det vil blive en 

stærk konkurrenceparameter for 

de enkelte forsyningsselskaber. 

Fjernaflæsning vil udbrede sig 

til alle lande i EU, og en effektiv 

datahjemtagning vil blive vital 

for ethvert forsyningsselskab, der 

vil være konkurrencedygtigt. 

200.000 danske hjem får fjernaflæsning 

Forsyningsselskabet Tre-For i 

Kolding har besluttet at installere 

fjernaflæste el-, vand- og 

fjernvarmemålere hos 200.000 

husstande. 

Målerne er udstyret med et 

simkort og kommunikerer over 

GPRS-nettet. Ifølge Tre-For er 

løsningen den første af sin art i 

Europa. 

»Med den nye løsning kan 

vi tilbyde vores kunder en hel 

række nye produkter - for eksempel 

kan de aflæse deres energiforbrug 

løbende. Men vigtigst er 

det, at GPRS netværket åbner for 

en hel ny verden af produkter og 

ydelser til vores kunder, fordi vi 

nu ikke kun kan hente målerdata 

hver time fra kunderne, ligesom 

vi gennem GPRS netværket 

også kan sende information til 

kunderne,« oplyser Knud Steen 

Larsen, adm. direktør for Tre-For 

til epn.dk. 

Der bliver blandt andet mulighed 

for at abonnere på sms-alarmer, 

der fortæller hvis forbruget 

pludselig stiger voldsomt. 

Først ved udgangen af 2010 vil 

de fjernaflæste målere være installeret 

i alle 200.000 husstande 

i Tre-Fors forsyningsområde. 

G a s m å l i n g 

Online-auktion over 

gaslager-kapacitet 

Den 14. april gennemfører 

Energinet.dk en online-auktion 

over en del af kapaciteten 

på sit gaslager i Ll. Torup. 

Auktionen kommer til at 

foregå som en såkaldt “Multi- 

Round Ascending Clock”, 

kombineret med et pro rata 

tildelingsprincip. Lagerkunderne 

kan byde på den 

kapacitetsmængde, de ønsker 

og til en pris, som Energinet. 

dk Gaslager oplyser om før 

auktionen starter. Startprisen 

blev offentliggjort 28. marts. 

”Ascending Clock” skal 

forstås på den måde, at hvis 

det efter en budrunde skulle 

vise sig, at efterspørgslen 

langt overstiger den udbudte 

lagerkapacitet, iværksætter 

Energinet.dk Gaslager en ny 

budrunde, hvor den aktuelle 

budpris øges med et fast 

beløb. For hver budrunde 

forhøjer Energinet.dk Gaslager 

prisen og den mængde, 

som kunderne efterspørger, 

vil efterhånden blive reduceret 

i forhold til prisen. 

Budrunderne fortsætter indtil 

efterspørgslen er under den 

udbudte kapacitet. 

Auktionsmetoden skyldes, 

at efterspørgslen sidste år 

langt oversteg den udbudte 

kapacitet, oplyser selskabet. 


E n e r g i p o l i t i k 

Energiaftale: Mere biogas - mindre naturgas 

Gasbranchen rammes af øgede CO 2 -afgifter, en ny NO x -afgift, samt krav om 

øgede energibesparelser. Transportsektoren delvist udskudt til senere. 

Mere vedvarende energi, øgede 

energibesparelser og markant lavere 

forbrug af fossile brændstoffer, 

herunder naturgas. 

Det er hovedindholdet i den 

længe ventede energiaftale, som 

regeringspartierne Det Konservative 

Folkeparti og Venstre 21. 

februar indgik med Socialdemokraterne, 

Dansk Folkeparti, Socialistisk 

Folkeparti, Det Radikale 

Venstre og Ny Alliance. 

Aftalen sikrer blandt andet 

bedre vilkår for vindmøller og 

anden vedvarende energi som 

biomasse og biogas. Partierne er 

enige om, at vedvarende energi 

i 2011 skal dække 20% af Danmarks 

energiforbrug. 

Det skal ske med en markant 

udbygning af vedvarende energi, 

dels med mere vindkraft til lands 

og til vands, men især ved øget 

brug af biomasse og affald i kraftværker 

og gennem øget produktion 

af biogas - i første omgang til 

el- og varmeproduktion. 

Allerede i dag udgør biomasse 

70% af den vedvarende energi i 

Danmark, men skal ifølge aftalen 

levere 1,2% ekstra af det danske 

energiforbrug. Dertil kommer, at 

biobrændstoffer skal stå for 1,3% 

og biogas for 0,3% af forbruget. 

Biomasse erstatter kul 

Regeringen er således indstillet 

på at imødekomme en ansøgning 

om at ophæve kulrestriktionen 

på Skærbækværket og Avedøre 

2 mod aftale om, at biomasseanvendelsen 

øges med op til 

700.000 tons i 2011 svarende til 

en forøgelse af den samlede VE- 


Af Jens Utoft, 



andel på 1,2% enheder VE. 

Tilskuddet til de centrale kraftværkers 

biomassebaserede elproduktion 

øges fra 10 til 15 øre pr. 

kWh. Ændringen gennemføres 

ved lovændring i dette forår. 

Hvile-i-sig-selv reguleringen 

for afbrænding af affald på de 

centrale kraftværker ophæves. 

Initiativet åbner ikke op for afbrænding 

af husholdningsaffald 

på de centrale værker. 

Forslaget gennemføres ved 

lovændring i dette forår. 

74,5 øre for el fra biogas 

Det er meget få biogasanlæg, der 

er bygget de seneste år i Danmark. 

Med den hidtidige garantipris 

på 60 øre pr. kWh el, har der 

ikke været økonomi i det. Men 

en forhøjelse af garantiprisen til 

74,5 øre pr. kWh, ventes flere 

skuffeprojekter nu sat i gang. 

Også eksisterende anlæg får 

glæde af det forhøjede tilskud. 

Alene for det biomasse forgasningsanlæg 

i Skive som var omtalt 

i sidste nummer af Gasteknik, 

vil det forhøjede tilskud ifølge 

bladets begninger give et ekstra 

årligt tilskud på godt 6 mio. kr. 

For de anlæg, hvor biogas 

anvendes sammen med naturgas, 

ydes et fast pristillæg på 40,5 øre 

pr. kWh. Begge satser vil fremover 

blive reguleret med 60% af 

stigningen i nettoprisindekset. 

En undersøgelse foretaget for 

Fødevareministeriet har vist, at 

danske biomasseressourcer kan 

dække 25% af Danmarks nuværende 

energiforbrug - ca. dobbelt 

så meget, som biobrændstof, bio- 

masse og biogas leverer i dag. 

Alene landbruget kan bidrage 

til 14% af det danske bruttoenergiforbrug, 

som i 2006 var 863 

petajoule. I det tal indgår ikke 

fyring med træ, som i dag er den 

mest udbredte biomasse. 

Øgede energiafgifter 

Energiforliget medfører også en 

forhøjelse af CO 2 -afgifterne fra de 

nuværende 3-90 kr. pr. ton til den 

forventede CO 2 -kvotepris, der for 

2008-12 anslås til 150 kr. pr. ton. 

Forhøjelsen indføres allerede i år. 

Forliget indebærer også indførelsen 

af en ny NO x -afgift fra 1. 

januar 2010. Afgiften er på 5 kr. 

pr. kg og skal sikre en opfyldelse 

af den danske NO x -forpligtelse. 

PSO-aftale forlænges 

Den hidtidige PSO-forskningsaftale 

fra 2004, hvor der hvert år er 

afsat 130 mio. kr. til energiforskning, 

forlænges efter 2008. 

Partierne har noteret sig, at regeringen 

og Dansk Folkeparti ønsker 

en markant øget styrkelse af 

indsatsen til forskning, udvikling 

og demonstration på energiområdet 

ved fra globaliseringsreserven 

at reservere midler, således at den 

samlede, offentligt finansierede 

indsats øges til i alt 750 mio. kr. i 

2009 og 1.000 mio. kr. fra 2010. 

Regeringen og Dansk Folkeparti 

vil bringe dette og den 

konkrete fordeling af midlerne 

mellem forskning, udvikling og 

demonstration op i forbindelse 

med udmøntningen af globaliseringsreserven.

Energibesparelser 

Bruttoenergiforbruget skal falde 

med i alt 4% frem til 2020 i 

forhold til 2006. Frem til 2011 er 

målet, at bruttoenergiforbruget 

falder 2% i forhold til 2006, svarende 

til et fald fra 863 PJ i 2006 

til 846 PJ i 2011. 

De årlige besparelser øges til 

1,5% af endeligt energiforbrug i 

2006 svarende til årlige besparelser 

på 10,3 PJ. 

Energiselskabernes forpligtelser 

til energibesparelser øges fra 

2010 til 5,4 PJ årligt fra i dag 2,95 

PJ årligt. 

For nye bygninger gennemføres 

en stramning af energirammen 

med mindst 25% i 2010, 

mindst 25% i 2015 og mindst 

25% i 2020, i alt en reduktion 

med mindst 75% senest i 2020. 

i 2008-11 afsættes 20 mio. 

kr. årligt til kampagner, der skal 

fremme af energibesparelser i 

bygninger, derefter 5-10 mio. kr. 

årligt. Halvdelen går til at etablerie 

et videncenter for energibesparelser 

i bygninger. Centret 

sendes i udbud og placeres i et 

miljø med faglige erfaringer. 

Forpligtelser og opfølgning 

Inden udgangen af 2008 har 

regeringen forpligtet sig til at 

fremlægge en evaluering af 

energispareindsatsen, herunder 

energimærkningsordningerne. 

Inden 1. marts 2009 skal 

regeringen fremlægge en strategi 

for reduktion af energiforbruget 

i eksisterende bygninger, herunder 

krav i bygningsreglementet, 

mærkningsordninger for vinduer 

og finansieringsformer. Samtidigt 

skal regeringen fremlægge en 

vurdering af barrierer for energibesparelser, 

herunder i den 

almene boligsektor. 

Ligeledes skal der fremlægges 

en analyse af tarifstrukturen med 

henblik på at skabe incitamenter 

til at reducere energiforbruget. 

Energibesparelser i statslige 

institutioner skal styrkes gennem 

kortlægning og udbredelse af 

erfaringer. 

Senest 1. januar 2009 skal 

regeringen fremlægge et oplæg 

til etablering af varmepumper i 

fjernvarmeanlæg og til konvertering 

fra naturgas til fjernvarme. 

Endelig skal regeringen samtidigt 

fremlægge initiativer til en 

mere energieffektiv indvinding af 

olie og naturgas. 

Transport-området udsat 

Transport er kun i begrænset omfang 

indeholdt i aftalen. Målet 

om en reduktion af CO 2 -udledning 

afventer et oplæg fra en 

særlig infrastrukturkommission. 

Dog er der fastsat et mål om at 

biobrændstof skal udgøre 5,75% 

af brændstofforbruget til landtransport 

i 2010 og 10% i 2020. 

Det skal ske med anvendelse 

af biobrændstoffer, der opfylder 

EUs kommende bæredygtighedskriterier. 

Foreløbigt gennemføres en 

afgiftsfritagelse for brintbiler, 

ligesom afgiftsfritagelsen for 

elbiler forlænges til 2012. Inden 

udgangen af 2009 drøftes desuden 

hvordan man kan fremme 

udbredelse af plug-in hybridbiler. 

E n e r g i p o l i t i k 

Klimakommission skal 

finde alternativer til 

olie, naturgas og kul 

Regeringen har nedsat en klimakommission 

bestående af ti forskere med specialviden 

inden for blandt andet klima, 

transport, landbrug og økonomi. Kommissionen 

skal give sit bud på, hvordan 

regeringens vision om, at Danmark i 

fremtiden bliver uafhængig af fossile 

brændstoffer kan nås. 

En af klimakommissionens opgaver 

er blandt andet at analysere konkrete 

nationale og internationale forslag til 

markante reduktioner af drivhusgasserne. 

Klimakommissionen skal i sit arbejde 

tage udgangspunkt i EU’s ambition om 

mellem 60 og 80 procents reduktion af 

de samlede europæiske udledninger af 

drivhusgas i 2050. Den skal se på, hvilke 

nye og offensive strategier, der kan sættes 

i værk for at reducere udledningerne i 

blandt andet transportsektoren. Samtidig 

skal den komme med et bud på, hvordan 

andelen af vedvarende energi kan øges, 

energieffektiviteten kan højnes og konkurrencen 

på energimarkedet fremmes. 

Katherine Richardson, prodekan ved 

det Naturvidenskabalige Fakultet på 

Københavns Universitet bliver formand 

for klimakommissionen, som forventes 

at mødes første gang i april. I 2010 vil 

kommissionen komme med sit bud på 

fremtidens klimapolitik. 

De øvrige medlemmer er: 

• Poul Erik Morthorst, Systemanalyse, Risø 

- ekspert i energisystemer og –økonomi 

• Jørgen Henningsen, cand.polyt., tidl. 

underdirektør i Miljøstyrelsen 

• Niels Buus Kristensen, leder for Trafik 

og transportforskningen på DTU 

• Jørgen E. Olesen, professor, Danmarks 

Jordbrugsforskning, Århus Universitet 

• Dorthe Dahl-Jensen, professor, leder af 

forskningsgruppen Is og Klima 

• John A. Korstgård, Professor og leder af 

Geologisk Institut, Aarhus Universitet 

• Mette Wier, tidl. forskningschef og professor 

ved KVL 

• Jørgen Elmeskov, vicedirektør i OECD, 

tidl. medlem af Velfærdskommissionen 

• Catrine Hagem, Dr. Polit med speciale i 

miljø-økonomi (tidl. Oslo Universitet). 



Fald i antallet af gasulykker 

Sikkerhedsstyrelsens ulykkesstatistik for 2007 giver et positivt indtryk af 

arbejdet for at forhindre gasulykker i Danmark. 

Antallet af gasulykker faldt i 2007 

til det 3. laveste niveau siden 

1997. Kun for F-gas var der tale 

om en lille stigning, mens ulykker 

med bygas var det laveste i 

hele perioden. 

I lighed med tidligere år er 

følgende kriterier afgørende for, 

hvornår et registreret uheld medtages 

som en ulykke: 

• Hændelser, som har medført 

personskade som følge af 

forgiftning, forbrænding eller 

eksplosion 

• Hændelser, som har medført 

skade på bygninger eller omgivelser 

efter brand eller eksplosion 

Ved hændelser, som har medført 

skade på gasinstallationer 

eller gasforbrugende udstyr, beror 

det på et skøn, om hændelsen 

registreres som en ulykke. 

Brande giver flest ulykker 

Studeres statistikken for 2007 

nærmere, opdager man, at der 

generelt har været færre eksplosioner 

og kulilteforgiftningshændelser 

i forhold til 2006. Dog har 

der i 2007 været et par brande 

mere. 

Ser vi på ud vik lingen over de 


Af Pernille Vestergaard, 

Sikkerhedsstyrelsen 

PVE@sik.dk 

seneste tre år, viser statistikken, at 

hovedsynderen er brande, stærkt 

efterfulgt af eksplosioner, og at 

kulilteforgiftnings hændelser sker 

halvt så mange gange, som de 

andre typer. 

Biogas Bygas Naturgas F-gas Lightergas I alt 

Brand 0 0 4 6 0 10 

Eksplosion 0 0 3 4 1 8 

Forgiftning 0 1 3 0 0 4 

I alt 0 1 10 10 1 22 

Tabel 1. Hændelser i 2007, fordelt på gastyper. 

Figur 1. Antal gasulykker i perioden år 1997-2007. 

For de enkelte typer gas ser 

udviklingen således ud: 

Måske sporstof i lightergas 

På lightergasområdet har der 

været seks hændelser indenfor de 

seneste tre år, heraf kun en enkelt 

i 2007. 

Sikkerhedsstyrelsen deltager i 

et fælles europæisk projekt, der 

bl.a. skal sikre, at engangslightere 

børnesikres. Formålet er at mindske 

antallet af ulykker yderligere. 

Derudover undersøger styrelsen 

muligheden for at tilsætte 

sporstof til lightergassen.

Figur 2. Antal ulykker pr. 100.000 forbrugere i perioden år 1997-2007. 

Markant færre bygas-ulykker 

På bygasområdet har der været 

13 hændelser i de seneste tre år. 

Efter at bygas2-projektet er 

løbet af stablen og nået i mål, har 

udviklingen taget en positiv drejning. 

Set i forhold til forrige år er 

antallet af ulykker i 2007 faldet 

markant på bygasområdet. 

Der har været et enkelt kulilteforgift 

nings tilfælde, men ellers er 

antallet af brande og eksplosioner 

heldigvis generelt faldende. 

Også færre naturgasulykker 

I den tungere ende af skalaen ligger 

naturgasområdet. 

Med sine 27 hændelser over de 

seneste tre år, sniger naturgasområdet 

sig lige ind foran flaskegasområdet. 

Dog er det her vigtigt at 

huske på, at naturgas er en af de 

gastyper, der har flest forbrugere i 

Danmark. 

Ser vi på antallet af ulykker 

i 2007 har der været et mindre 

fald. Blandt andet har der været 

halvt så mange eksplosioner som 

forrige år, og kulilte forgiftningshændelser 

har haft et mindre 

fald. 

Dog har der desværre været en 

fordobling af antallet af brande. 

Årets naturgas ulykker kan ikke 

henføres til én generel årsag, idet 

de skyldes sammenfald af forskellige 

uheldige omstændigheder. 

Flest ulykker med flaskegas 

Flaskegasområdet er med sine 

28 hændelser over de seneste 

tre år det område, hvor der sker 

flest ulykker. Dog ligger niveauet 

meget stabilt og har kun haft en 

mindre stigning i 2007. 

Her er det igen vigtigt at huske 

på, at flaskegassen er en af de 

gastyper, der har flest forbrugere i 

Danmark. 

Antallet af eksplosioner ligger 

på samme niveau som tidligere 

år, mens der har været en enkelt 

brand mere i 2007. 

Ulykkerne har hovedsageligt 

været på grund af forkert brug 

og håndtering af gasflasker og 

tilbehør. 

Sikkerhedsstyrelsen håber, at 

forbrugerne bliver mere bevidste 

om korrekt håndtering af gasflasker 

mv., når det kommende nye 

F-gasreglement bliver udgivet 

ultimo 2008. 

Biogas er duksen 

På biogasområdet sker der færrest 

ulykker. De seneste to år er der 

slet ingen registreret. 

S i k k e r h e d / K o r t N y t 

EU-enighed om klimatidsplan 

Et EU-topmøde i Bruxelles 14. marts 

konkluderede, at EU-landene inden 

nytår skal enes om, hvem der skal 

gøre hvad, for at EU samlet set i 2020 

kan leve op til løftet om at skære 

mellem 20 og 30% i CO 2 -udledningen, 

målt i forhold til i 1990. 

Samtidig skal der ske en 20% forøgelse 

af den vedvarende energi. 

Store lande som Tyskland og Frankrig, 

hvis kemi- og metal-industrier 

sluger energi i stor stil, vil kæmpe 

imod. Samtidig ventes de østeuropæiske 

medlemslande at kræve, at 

byrderne skal fordeles efter indkomst. 

Det efterlader danskerne med en stor 

del af regningen. Ifølge EU-Kommissionen 

bør Danmark øge andelen af 

vedvarende energi til 30% i 2020 og 

mindske CO 2 -udslippet med 20%. 

Kravene gælder de områder, der ikke 

er omfattet af systemet for handel 

med CO 2 -kvoter. Dermed rammes 

Danmark af de hårdeste nationale 

krav om CO 2 -reduktion sammen med 

Litauen og Irland. Til sammenligning 

skal Sverige reducere 17%, mens kravene 

til Frankrig og Tyskland lyder på 

14% mindre CO 2 -udledning. 

Airbus i luften på naturgas 

Den europæiske flyproducent Airbus 

sendt en A380 i luften med syntetisk 

brændstof i tankene, baseret på 

naturgas oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Airbus-flyet flyver på en blanding 

af konventionelt brændstof, parafin 

eller Jet A1, og Gas to Liquid (GTL), 

der første gang blev lanceret ved et 

flyshow i Dubai i november sidste år. 

Testflyvningen er foretaget i samarbejde 

med Shell, Qatar Airways og 

Rolls-Royce, der har leveret motorerne. 

GTL er det første skridt i Airbus’ 

bestræbelser på at finde et alternativ 

brændsel, og brændstoffet bliver 

produceret på baggrund af en proces 

kaldet Fischer-Tropsch. 

Processen bliver af flere flyeksperter 

set som det første mulige skridt på 

vejen mod nye brændstoftyper, men 

selve processen kan være meget energikrævende. 

Til gengæld produceres 

brændstoffet i en del af verden, hvor 

der ikke er store afsætningsmuligheder 

for gassen. Kilde: ing.dk 


D a n s k G a s F o r e n i n g 

I 1942 besluttede en række 

medlemmer af Dansk Gasteknisk 

Forening, som jo var foreningens 

navn dengang, at oprette en rejse 

og legatfond, der skulle anvendes 

til studie- og rejselegater for foreningens 

aktive medlemmer. 

Den 1. februar samme år blev 

legatet grundlagt, idet firmaet 

Strøjberg og Co. i Aalborg på 

50-årsdagen for firmaets stiftelse 

skænkede Dansk Gasteknisk Forening 

et beløb på kr. 2.000,- som 

begyndelsen til en legatfond. 

I forbindelse med foreningens 

generalforsamling og årsmøde 

den 18. juni blev fundatsen for 

legatet indført i en af Aalborg 

Stiftsamt og Dansk Gasteknisk 

Forening autoriseret protokol, der 

skulle indeholde regnskab samt 

referater af møder. 

Kapitalen voksede hurtigt 

Den vedtagne fundats for legatet 

anførte, at midler, der blev skænket 

til fonden, skulle hensættes 

til en legatkapital, der skulle 

anbringes til den bedst mulige 

forrentning. Og at renterne af 

legatkapitalen skulle uddeles i 

årlige legatportioner, der efter 

skriftlig ansøgning kunne søges 

af foreningens medlemmer. 

På daværende tidspunkt var 

der et stort behov for muligheden 

for at søge midler til anvendelse i 

forbindelse med dygtiggørelse på 

det gastekniske område. Ideen var 

god, og pengene strømmede ind 

fra hele gasbranchen, og inden 

der var gået et år, var kapitalen 

oppe på kr. 6.554,-. Et svimlende 

beløb efter datidens forhold. 


Af Nils Lygaard, fhv. formand for 

DGF’s studie- og Rejselegat 

”Det sidste rejselegat” 

Dansk Gas Forenings rejselegat kan kun opløses ved, at legatmidlerne 

anvendes til det formål, der er angivet i fundatsen. De sker i tre omgange. 

Første legat på 300 kr. 

I 1943 blev det vedtaget at annoncere 

i bladet Gasteknik om 

udlodning af en legatportion til 

uddeling i det kommende år på 

kr. 300,-. Ansøgningerne strømmede 

ind, og der blev foretaget 

lodtrækning om legatportionen, 

der tilfaldt driftsbestyrer Poul 

E. Pedersen fra Nykøbing Mors 

Gasværk. Det er ikke helt klart, 

hvad formålet med ansøgningen 

var, men muligvis skulle han en 

tur til Skagen Gasværk, der på 

daværende tidspunkt var et af de 

mest moderne mindre gasværker 

i Danmark. 

Ja, sådan startede det hele, og 

sådan har det stort set fungeret siden. 

Beløbene strømmede fortsat 

ind til legatkapitalen, og denne 

var i 1950 vokset til kr. 50.000,-. 

En masse af vore kollegaer har 

haft glæde af at kunne trække 

på fondens midler i forbindelse 

med studierejser, og mange gode 

beretninger er rapporteret i vores 

blad Gasteknik. 

Svindende interesse 

Men alting har sin tid, og op gennem 

70’erne, hvor mange af de 

gamle bygasværker blev nedlagt, 

begyndte det at tynde ud ansøgningerne. 

Men interessen kom igen i 

begyndelsen af 80’erne, hvor 

naturgassen blev indført i Danmark, 

og en række nye teknikere 

tiltrådte gasfaget. Kendskabet 

til den nye teknologi og energiform 

gjorde det nødvendigt for 

medlemmerne af foreningen at 

besøge ”gamle” naturgaslande for 

at hente erfaring og viden. 

Op igennem 90’erne faldt 

interessen dog igen, og på et 

tidspunkt i begyndelsen af det 

nye årtusind fandt man, at ideen 

måske havde overlevet sig selv, 

og det blev besluttet at nedlægge 

fonden og søge om overflytning 

af kapitalmidlerne til Dansk Gas 

Forenings aktiver. Det var ønsket, 

at midlerne skulle anvendes til 

uddeling som ”Særlige Gaspriser” 

til personer, der havde gjort en 

særlig indsats i gasbranchen. 

I 2004 blev Legatfonden indstillet 

nedlagt over for DGF’s bestyrelse, 

som herefter undersøgte 

de reelle muligheder for en sådan 

beslutning. Det har imidlertid 

vist sig, at det ikke sådan lige er 

muligt at nedlægge en legatfond. 

Fundatsen for fonden har ikke 

anført, hvordan en eventuel opløsning 

af denne skulle ske. 

Uddeles i tre store portioner 

Legatfonden er omfattet af gældende 

love på området, og derfor 

er det Civilstyrelsen, der har den 

endelige afgørelse om opløsning 

af fonden. Det er således nu fra 

Civilstyrelsen anført, at fonden 

kan opløses, men at kapitalen ikke 

kan overføres til ”Gasprisen”. 

Det er derfor besluttet, at der 

inden for de næste tre år skal uddeles 

tre store legater til afvikling 

af legatkapitalen. Det er endvidere 

besluttet, at det sidst siddende 

legatudvalg skal træde sammen 

og være behjælpelig med den 

administrative afvikling af dette 

arbejde.

Af Jens Utoft, Gasteknik 

Energinet.dk 

i nye 

åbne rammer 

I starten af januar kunne hovedparten 

af Energinet.dk’s ca. 500 

medarbejdere rykke ind i et helt 

nyt hus, som gennem det seneste 

halvandet år er opført på en 

15,5 hektar byggegrund på en bar 

mark ud mod motorvej E20 i Erritsø 

ved Fredericia. 

De i alt ca. 12.000 kvm. i 

administrationsbygningen og 

en tilhørende værkstedsbygning 

på ca. 3.500 kvm. har kostet i 

alt 330 mio. kroner at opføre, 

og såvel tidsplan som budget er 

overholdt, hvad der ikke er helt 

almindeligt for offentligt byggeri. 

Det er et meget flot hus, men 

tilsyneladende også meget funktionelt, 

og tilmed energirigtigt. 

Det er opført efter de skærpede 

regler i det nyeste bygningsreglement, 

der har betydet en reduktion 

af energiforbruget på 20-30% 

i forhold til traditionelt byggeri. 

Det har bl.a. haft betydning 

for valget af lamper og for udsugnings- 

og køleanlæg, som 

traditionelt er blandt de store 

energiposter. 

Solceller sparer 5 tons CO 2 

Et stort solcelleanlæg på husets 

sydside på 10 kW leverer således 

en del af husets energi og sparer 

årligt atmosfæren for 5 tons CO 2 , 

mens udvendige lameller sørger 

for køling, når solen står på. 

De udvendige glaspartier er 

primært placeret i stueetagen, 

der rummer alle fælles funktioner 

som reception, kantine og 

møderum. 

Stueetagen følger det stigende 

terræn, og trapper mellem de 

forskellige niveauer giver en 

naturlig inddeling af det store 

atrium under glastaget i midten 

af bygningen. 

Oliventræer og vandbassiner er 

med til at binde det udendørs og 

indendørs miljø sammen. 

De store glaspartier indvendigt 

i de åbne kontorlandskaber på 1. 

og 2. sal signalerer den åbenhed 

og gennemsigtighed, der er en 

del af Energinet.dk’s værdigrundlag 

som en projektpræget organisation 

med samarbejde på tværs. 

F o r s y n i n g s s i k k e r h e d 

Skal hvile i sig selv 

Den nye bygning danner sammen 

med afdelinger i bl.a. Ballerup 

og gaslageret i Ll. Torup 

rammen for en selvstændig offentlig 

virksomhed med en årlig 

omsætning på 8-9 mia. kr. 

-Vi skal som virksomhed hvile 

i os selv og levere et evt. overskud 

tilbage til forbrugerne, forklarer 

adm. direktør Peter Ø. Andreasen 

Gaslageret er dog en kommerciel 

aktivitet. 

Hovedopgaven er at langtidsplanlægge 

og drive det overordnede 

el- og gassystem. 

Desuden opkræves store PSObeløb, 

som udbetales i støtte til 

vedvarende energi og til energiforskning 

(130 mio. årligt), ligesom 

Energinet.dk har ansvaret 

for beredskabet. 

- Vores opgave er at skabe maksimal 

transparens i værdikæden. 

Derfor er vores medejerskab af 

el- og gasbørserne meget vigtig, 

understreger Peter Ø. Andreasen. 

Store investeringer 

Energinet.dk investerer årligt 1-2 

mia. kroner. På gasområdet arbejdes 

der på at gøre Danmark til en 

såkaldt gashub. 

Det er startet med den nye 

gasbørs, som er etableret sammen 

med Nord Pool (Se side 29). 

I maj afgøres det, om gaslageret 

i Ll. Torup skal udvides. Sidste 

år var efterspørgslen tre gange 

større end kapaciteten. 

Måske allerede næste år afgøres 

det, om Energinet.dk skal deltage 

i bygningen af en ny gasledning 

fra Norge til Sverige og Danmark. 

Det vil også kræve etablering af 

en ny gasledning ned gennem 

Jylland, ligesom transportkapaciteten 

til Tyskland skal udbygges. 

Endelig ønsker det statslige 

polske gasselskab at bygge en 

søleding (Baltic Pipe) til Danmark 

for at få adgang til et gasfelt, som 

selskabet har købt i Norge. 


B r a n c h e n y t 

EU satser på brint-teknologi 

Et nyt milliardprojekt i EU skal knytte 

erhvervsliv og offentlig forskning tæt 

sammen. Målet er at få ny miljørigtig 

teknologi hurtigere fra laboratorium til 

marked. 

På et møde i Bruxelles 25. februar støttede 

EU’s erhvervsministre EU-Kommissionens 

forslag, der skal gøre EU i stand 

til at indhente USA og Japan inden for 

brændselscelle- og brintteknologi. 

Danmark har virksomheder på området, 

heriblandt Topsøe Fuelcells. Her satser 

chef for forretningsudvikling Helge 

Holm Larsen stærkt på at deltage. 

»Det er vigtigt, at arbejde sammen for 

både at udnytte de dybe forskningskompetencer 

hos det offentlige og samtidigt 

orientere dem i en retning, som er industrielt 

anvendelig«, siger han til Ritzau. 

IGU vil præmiere nye ideer 

International Gas Union (IGU) har 

udskrevet en prisopgave, ”The IGU Gas 

Efficiency Award”, hvor alle medlemmer 

inviteres til at byde ind med projekter 

om effektiv energianvendelse på gasområdet. 

De skal rumme nye, opnåelige 

ideer og kan omhandle tekniske, økonomiske 

eller sociale aspekter. 

En bedømmelseskomité vil udvælge de 

to bedste projekter i hhv. 2008 og 2009, 

som alle indeholder noget nyt. Forfatterne 

af disse projekter vil blive belønnet 

med 10.000 Euro til hver. På ”World Gas 

Conference 2009” i Buenos Aires vil et af 

de fire forslag blive præsenteret som vinderprojektet. 

Sidste frist for at indsende 

et projekt i 2008 er ultimo maj. I september 

2008 vil IGU informere vinderne om 

resultatet. Mere på www.dgc.dk. 

Sverige afviser russisk gasledning 

Den svenske regering har afvist at behandle 

ansøgningen om en ny gasledning, 

Nord Stream, som gennem Østersøen 

skal forbinde Tyskland og Rusland. 

Ansøgningen er ifølge regeringen alt for 

spinkel og svarer ikke på alle de spørgsmål 

om påvirkningen af havmiljøet, som 

svenskerne vil have styr på. 

»Ansøgningerne skal suppleres med en 

miljøkonsekvensbeskrivelse for hele 

strækningen gennem Østersøen, resultatet 

af de foretagne undersøgelser og en 

vurdering af alternative linieføringer,« 

erklærede miljøminister Andreas Carlgren 

på et pressemøde 12. februar. 


Gasflasken bliver lettere at bære 

En ny gasbeholder til husholdningsbrug 

fremstillet af højstyrkestål 

er udviklet af den franske 

virksomhed Liotard for F-gasvirksomheden 

Primagaz. 

Primagaz Danmark A/S præsenterede 

i februar den nye gasflaske, 

PrimaLight, på Camping 

08 i Bella Centeret og på Ferie for 

Alle i Herning. 

Udviklingsarbejdet er foretaget 

i samarbejde med stålvirksomheden 

ArcelorMittal. 

Resultatet er en beholder, som 

stort set kun vejer det halve, 

sammenlignet med modeller i 

konventionelt stål. Begge virksomheder 

blev nomineret til 

Swedish Steel Prize 2007 for deres 

udviklingsarbejde. 

Den nye gasbeholder i højstyrkestål 

er en succes på det franske 

marked for gas på flaske. Den primære 

årsag er vægten på 6,3 kg - 

det samme som kompositflasker. 

Tilsvarende modeller i konventionelt 

stål vejer ca. 13 kg. 

Behovet for en ny, lettere model 

har eksisteret længe, men den 

tidligere EU-standard har hidtil 

sat en stopper for udviklingen. 

Standarden er nu ændret, så den 

tager hensyn til de muligheder, 

som ekstra højstyrkestål giver. 

Forsynet med gasmåler 

PrimaLight bliver den laveste 11 

kg flaske på markedet. En ekstra 

fordel er, at flasken er monteret 

med en speciel måler, som kan 

måle gasniveauet i gasflasken, og 

Lille fald i gaskedelmarkedet 

Antallet af registrerede, installerede 

gaskedler er ca. 3% lavere 

end i 2006. 

Nedgangen er på udskiftnin- 

Hele 

landet 

Traditionelle 

kedler 

Kondenserende 

kedler 

via en ventil afgiver signal, før 

flasken er tom. 

Den nye gasflaske fås i flere 

farver og sendes på markedet i 

Danmark i løbet af dette forår - i 

første omgang i den grå version, 

der opnåede flest stemmer i en 

publikumafstemning på Camping 

08 i Bella Center. 

Senere følger lyseblå, mørkeblå 

og lyserøde flasker, oplyser 

Primagaz Danmark. 

Samlet 

kedelsalg 

Heraf nyinstalleret 

Heraf 

udskiftet 

2007 250 23.700 23.950 10.550 13.400 

2006 1500 23.150 24.650 10.000 14.650 

Kilde: DEBRA 

ger, hvor nyinstallationer er gået 

en smule op. De kondenserende 

gaskedler udgør 99% af det samlede 

kedelmarked. 

Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW i 2006 og 2007

Brint-produktion i Holstebro 

25. februar indviede formanden 

for folketingets energipolitiske 

udvalg Jens Kirk (MF, V) et nyt 

brintproduktionsanlæg i Holstebro. 

Det er forsyningsselskabet 

Vestforsyning, der nu tager første 

skridt ind i brinttidsalderen. 

Produktionsanlægget kommer 

til at indgå i det store demonstrationsprojekt 

for brinttankstationer 

og køretøjer, H2 Hub Vestjylland, 

som starter til sommer. 

Her etableres i alt seks fyldestationer, 

hvoraf fire i Ringkøbing- 

Skjern Kommune, der selv har 

indkøbt to brintkøretøjer som led 

i forsøget. Desuden har tre private 

virksomheder i området hver 

indkøbt tre brint-drevne trucks 

fra Herning-firmaet H2Logic. 

Det nye brintanlæg i Holstebro 

har en produktionskapacitet, der 

svarer til 3 liter benzin i timen. 

Booster til biogasanlæg 

Levering af brint til køretøjer er i 

virkeligheden kun en lille del af 

Vestforsynings brintstrategi. Som 

noget nyt agter selskabet nemlig 

at anvende brinten til produktion 

af biogas. I første omgang skal 

dette prøves af på renseanlægget, 

hvor der i dag produceres biogas 

af spildevandsslam. 

- Vi er de eneste i verden, der 

kombinerer brintproduktion med 

produktion af biogas, fortæller 

energi- og udviklingschef i Vestforsyning, 

Poul Lyhne. 

På lidt længere sigt er det da 

også meningen, at brintproduktionen 

skal flyttes til området 

ved udviklingsparken Nupark, 

hvor etableringen af verdens 

største bioenergianlæg, Maabjerg 

BioEnergy, er på tegnebrættet. 

Her skal brinten omdannes til 

methan og indgå som ”booster” 

i biogasproduktionen. I den 

forbindelse er det også planen at 

bygge et demonstrations-tankanlæg 

til brint i Nupark i Måbjergområdet, 

som i forvejen er ved 

at blive adresse for en lang række 

spændende projekter inden for 

vedvarende energi. 

Lagring af overskudsstrøm 

Vestforsyning har valgt at gå 

ind i brintprojektet som en del 

af en overordnet strategi om at 

være en stærk spiller indenfor 

udviklingen af nye vedvarende 

energiformer. Brint fungerer som 

energibærer og er egnet til at 

lagre overskudstrøm fra vindmøller. 

I dag sælges overskudsstrømmen 

til vore nabolande til 

udsalgspriser, men med brintteknologien 

bliver det muligt 

at gemme energien og anvende 

den, når markedsprisen på strøm 

er høj. Kilde: Vestforsyning 

B r a n c h e n y t 

Shell sætter britisk overskudsrekord 

Europas største olieselskab, Royal Dutch 

Shell, præsterede i 2007 det hidtil største 

overskud for et britisk selskab nogensinde. 

Resultatet svarer til 139 mia. kr. 

Den rekordhøje oliepris var den primære årsag 

til, at det britisk-hollandske olieselskab 

i de sidste tre måneder af 2007 tjente 8,47 

mia. dollars (42,6 mia. kr.) efter skat. 

Den høje oliepris mere end opvejer således 

en faldende produktion og generelt faldende 

marginer i olieraffineringen. 

Royal Dutch Shell var selv indehaver af den 

gamle rekord, som blev sat i 2006 med et 

overskud efter skat på 129 mia. kr. 

Tysk milliard-satsning på brint 

Den tyske regering og landets industri vil 

investere i alt 1 mia. Euro (7,5 mia. kr.) i at 

udvikle og anvende brint og brændselsceller 

til bl.a. bilindustrien. Regeringen betaler 

halvdelen og industrien resten. 

Udover bilfabrikanter, energiselskaber og 

varmeselskaber støtter programmet små og 

mellemstore tyske underleverandører. 

Samtidig stifter den tyske trafikminister et 

selskab, som skal opsamle al ny viden og 

sikre en målrettet udvikling, så den tyske 

teknologi kan konkurrere internationalt. 

Programmet er allerede sat i gang og alene 

de grydeklare projekter fra industri, videnskab 

og delstater kommer til at koste 1,8 

milliarder kroner, oplyser ing.dk. 

Stille start for nordisk gasbørs 

Den nye nordiske gasbørs, Nord Pool Gas 

AS i Fredericia er kommet godt fra start, 

oplyser selskabets direktør Kenneth Rotvig 

Dupont. Han vil ikke på nuværende tidspunkt 

oplyse om hverken antal kunder eller 

antal handler, men erkender, at det bliver 

hårdt arbejde at nå målsætningen om en 

markedsandel på 12% i løbet af tre år. 

Nord Pool Gas har gennemført handler 

med kunder i både Danmark, Sverige og 

Tyskland, men også mærket interesse fra 

Storbritannien, der selv har Europas største 

gasbørs, ligesom flere tyske kunder har 

udvist interesse. 

Nord Pool Gas AS har indledt et samarbejde 

med verdens største gasbørs, North American 

Gas Exchange, som har indvilget i at 

stille sin know-how til rådighed. 

Den relativt beskedne start har givet mulighed 

for at få en række detaljer på plads, 

herunder sikkerhedsstillelse og fakturering. 

Nord Pool Gas AS tæller foreløbigt tre medarbejdere, 

men bliver flere med tiden. ut- 


N y t f r a I G U 

Energi og klimaforandringer 

Selv om naturgassen er det mindst forurenende fossile brændstof, vil IGU 

også yde sit bidrag til at skabe en bæredygtig udvikling. 

Der er næppe mange læsere, der 

er i tvivl om, at energien i dag 

har en særdeles fremtrædende 

placering i den daglige debat 

verden over. 

Det er ikke mange årtier siden 

energi bare var noget man havde. 

Jeg husker de glade tressere, hvor 

1000 liter fyringsolie kostede ca. 

250 kr. - eller først i halvfjerdserne, 

hvor det offentliges tilsyn 

med Mærsks eneretsbevilling til 

efterforskning bestod af et årligt 

møde – med frokost. 

I dag går der ikke en dag uden 

at energien er genstand for debat 

- hadet på grund af de tilsyneladende 

voldsomme konsekvenser 

for klimaet, men også savnet 

på grund af det stigende antal 

blackouts rundt omkring eller 

forsyningsvanskeligheder eller 

blot tanken om forsyningsvanskeligheder. 

Samtidigt ved vi alle, at behovet 

for energi på globalt plan er 

stærkt stigende. 

Klimakonferencen 

Herhjemme får emnet naturligvis 

en ekstra tand i debatten på 

grund af de store forventninger – 

eller måske snarere forhåbninger 

- der stilles til FN Klimakonferencen 

og dens 15. Partskonference 

(COP 15), som afholdes i Bella 

centeret i København fra 30. 

november til 11. december 2009 

med Energi- og Klimaministeren 

som vært. 

Kan det lykkes her at få en 

global aftale om begrænsning af 

drivhusgasser med mere, som i 


Af Peter K. Storm 

fhv. generalsekretær i IGU 

2012 kan aflyse den nuværende 

noget amputerede Kyoto protokol? 

Højt på dagsordenen 

Derfor er det også naturligt, at de 

tre store globale energiorganisationer 

WEC, WPC og IGU interesserer 

sig meget for emnet og 

sætter det højt på dagsordenen 

ved deres store arrangementer. 

Lidt forenklet kan man nok 

sige, at WEC har det problem, 

at de fra at være en ren elektricitetsorganisation 

i dag dækker alle 

energiformer fra kul til kernekraft 

og derfor må finde en afbalanceret 

holdning i deres løsninger og 

forslag. 

WPC ved godt, at olien ikke er 

det rene guld rent klimamæssigt 

og koncentrer sig derfor om dialog 

med de grønne organisationer 

for at godtgøre, at industrien 

handler socialt og miljømæssigt 

forsvarligt. Begge organisationer 

gør et godt stykke arbejde. 

Naturgassens fortrin 

IGU bør være den organisation, 

som bedst kan udnytte situationen. 

Naturgassen bliver hverken 

afskaffet eller udsolgt i de næste 

adskillige årtier og gassen er trods 

alt det mindst skadelige fossile 

brændstof. 

Derfor møder IGU også stigende 

forståelse i form af stærkt 

stigende medlemskab og dialog 

med nationale regeringer og klimaorganisationer. 

Det forpligter naturligvis, og 

IGU har da også under argentinsk 

lederskab iværksat en række initiativer 

og projekter indenfor emnet 

bæredygtig udvikling - ”Sustainable 

development”, som vi 

normalt kalder det, ikke mindst 

begrænsning af CO 2 udslip ved at 

fange/udskille CO 2 og lagre det. 

Her har ikke mindst nordmændene 

allerede en del erfaring, og 

heldigt er det derfor at formanden 

for IGU’s ”miljøkomité” for 

tiden er en af miljøcheferne i 

StatoilHydro. 

Resultaterne ser vi nok ført til 

Verdensgas konferencen i Argentina 

i oktober 2009. 

Forskermøde i Paris 

Ikke mindst området bæredygtig 

udvikling (sustainable development) 

kræver meget mere forskning, 

og derfor vil jeg slutte med 

endnu engang at anbefale deltagelse 

i IGU’s super forskningskonference 

IGRC 2008 8.-9. oktober 

i Paris. 

Her mødes gasindustriens 

topforskere fra hele verden til en 

billig konference uden megen festivitas, 

men med garanteret stort 

fagligt udbytte. 

Start med at besøge www. 

igrc2008.com. 

Med venlig hilsen 

Peter K. Storm

Bestyrelse 

Formand: 

Palle Geleff, 

DONG Energy 

Tlf.: 4517 3050 

pagel@dongenergy.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup, 


Tlf.: 4516 9600 

pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Albæk Pedersen, 

HNG I/S 

Flemming Hansen, 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg, 

Mogens Balslev A/S 

Peter Skak Iversen 

DONG Energy A/S 

Erik F. Hyldahl, 

Elster-Instromet A/S 

Andreas Bech Jensen, 

Aalborg Gasforsyning 

Peter A. Hodal, 

Energinet.dk 

Bjarne Spiegelhauer, 


Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 4516 9600 

Fax: 4516 9601 

hma@dgc.dk 

Kasserer 

Peter I. Hinstrup (fung.) 


Tlf.: 4516 9600 

pih@dgc.dk 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, formand 


Tlf.: 4516 9600, jkj@dgc.dk 

Redaktion 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Tlf.: 9751 4595 


Annoncesalg 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 5687 0690 

salg@gasteknik.dk 

Kursusudvalg 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Tlf.: 4516 9600 

bsp@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

tlf. 4516 9615 

jdg@dgc.dk. 

Kommende konferencer 

DGFs Gastekniske Dage 2008 

13.-14. maj 2008 

Hotel Munkebjerg, Vejle 

(Se program side 16-17) 

Nye medlemmer 

Kirsten Hansen 

Akademiingeniør 

Københavns Energi A/S 

Viggo Barfoeds Allé 81 

2750 Ballerup 

Jørn Gade Jørgensen 

Teknisk Koordinator 

Energinet.dk 

Hjelmdrupvej 34 

6040 Egtved 

Anders Martinsen 

Inspektør, Sikkerhedsstyrelsen 

Karlsgårdevej 51 

6800 Varde 

Morten Stanley 

Driftschef, Bygas 

Københavns Energi A/S 

Sjælsøvej 44 

3460 Birkerød 

Bente Stenfelt 

Direktionssekretær 

DONG Energy A/S 

Gl. Lyngevej 75 

3450 Allerød 

Pernille Vestergaard 

Ingeniør, Sikkerhedsstyrelsen 

Garmsgade 102, 2. th 

6700 Esbjerg 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafisk tilrettelæggelse 

Profi Kommunikation 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Tryk 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Oplag 

Distribueret 1.925 (1.389 1. juli 

2006 - 30. juni 2007 i flg. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Udgives 6 gange årligt 

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11 

og 15/12 

Fødselsdage 

60 år 

08. april 2008 

Poul Erik Siegismund 

Egevej 14, Abild 

6270 Tønder 

19. april 2008 

Jens Bertelsen 

Fakkegravvej 46 

7140 Stouby 

04. maj 2008 

Peter Salbo 

Vandtårnsvej 5, lejl. 7 

3460 Birkerød 

05. maj 2008 

William Otto 

Engblommevej 11 

2400 København 

26. maj 2008 

Jens Møller Jacobsen 

Søndre Tobølvej 10, Hjerting 6710 

Esbjerg V 

50 år 

26. maj 2008 

Dennis Baad 

Fortvej 117 

2610 Rødovre 

27. maj 2008 

Claus Fosgrau Carlsen 

Tyttebærhøj 11, Bruunshåb 

8800 Viborg 

29. maj 2008 

Benny Carit Damgaard 

Overbyparken 59 

7080 Børkop 

Alle runde fødselsdage for foreningens 

medlemmer bringes i Gasteknik, 

baseret på oplysninger i foreningens 

medlems kartotek. 

Dansk Gas Forening 

på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemsskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 

Distribution 

Post Danmark og CityMail 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer i uge 23. 

Artikler, indlæg og andet 

materiale til næste nr. til 

redaktionen senest mandag 

den 19. maj 2008. 

ISSN 0106-4355 

Gasteknik nr. 2 • 2008 

31

Kedelløsninger på op til 1200 kW 

Weishaupt præsenterer i år den nye kondenserende kedelserie WTC-GB, 

som effektmæssigt er en overbygning på den nuværende WTC serie. 

Weishaupt bliver hermed leveringsdygtig i kedelløsninger på op til 1200 kW. 

Tændingsenhed 

Gastilslutning 1” 

Inspektionsåbninger 

varmeveksler 

Luftindsugning 

Inspektionsåbning 

kondensat 

WTC-GB Serien 

Model Varmeydelse 

WTC-GB 120 23 kW 119 kW 

WTC-GB 170 28 kW 165 kW 

WTC-GB 210** 35 kW 208 kW 

WTC-GB 250** 43 kW 249 kW 

WTC-GB 300** 50 kW 291 kW 

Kaskadeanlæg** 23 kW ca. 1200 kW 

Leveres fra oktober 2007 ** Leveres primo 2008 

Sikkerhedstemperaturbegrænser 

Der er brugt mange ingeniør- og laboratorietimer på 

at skabe et produkt, som viderefører Weishaupt’s 

traditioner for innovation og kvalitet. Det har resulteret i 

en kedel der, ligesom de mindre væghængte kedler, ligger 

i front på en lang række punkter som fx lavt 

energiforbrug/høj virkningsgrad, betjeningskomfort, lavt 

støjniveau og ikke mindst nem installation. 

Det er ikke kun på udnyttelsen af gassen at den nye 

kedel imponerer. Den bliver som standard leveret med 

en sparepumpe for også at holde el-forbruget nede. 

Styringsmæssigt har kedlerne overtaget logikken fra de 

mindre kedler. Det er en stor fordel for vores installatører, 

der allerede kender vores styrings- og betjeningslogik. 

Styringen gør det også muligt at sætte op til 


Nr. 2 • april 2008 

Returadresse: 

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm 

Modulerende blæser 

Gasventil med 

gasmangelsikring 

Centralenhed 

WCM-CPU 

El-tilslutningsbox 

Vandmangelsikring 

Returløbsføler 

Indsugningsstøjdæmper 

Betjeningsområde Tilslutning 11/4” 

for sikkerhedsgruppen 

Tømmehane Vandlås/kedel Vandlås/aftræk 

Kedelfremløb 2” 

Fremløbsføler 

Leddelt 

varmeveksler 

Luftindsugning 

Aftrækstilslutning 

DN 125 

Røggasrør 

Kedelreturløb 2” 

Kondenskar 

5 kedler sammen i en kaskadeløsning, som sammenlignet 

med traditionelle løsninger med en stor kedel 

er overlegen med hensyn til driftssikkerhed og driftsøkonomi. 

Sikkerhedsmæssigt er kedlerne sikret mod 

gasmangel, vandmangel og tilstoppet kondensatafløb. 

Og det er naturligvis muligt at tilkoble SRO og CTS 

anlæg via E-bus. 

WTC-GB kedlen leveres færdigsamlet og er udstyret 

med justerbare ben og et bærehåndtagssystem, 

som sammen med forholdsvis lav vægt og lille pladsbehov 

gør kedlen nem at installere. Weishaupt’s 

produktprogram indeholder naturligvis tillige et komplet 

aftrækssystem, samt pumpe- og blandegrupper med 

sparepumper til løsning af en enhver opgave. 

Lundstrøm & Partners

Nye rammer for energiens vogter signalerer åbenhed - Dansk Gas ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?