You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Marts<br />
2001<br />
nr 12<br />
DECEMBER<br />
Ringmærkning får hovedrollen i <strong>ny</strong> dansk bog<br />
Sløruglens hemmeligheder<br />
Ny viden om fiskehejrer søges<br />
Sort stork fra Tjekkiet fløj til Als<br />
Frie fugle til tjek for salmonella<br />
En ringmærker i rørskoven<br />
Seneste resultater<br />
Kom og se ringmærkning<br />
Korte <strong>ny</strong>heder<br />
<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>, Københavns Universitet
Ringmærkning får<br />
hovedrollen i <strong>ny</strong><br />
dansk bog<br />
Stæren, der i sommer ynglede i redekassen<br />
på gavlen af huset, hvor mon den<br />
er fløjet hen? Eller silkehalerne, som om<br />
vinteren beruser sig i bærbuskene, hvor<br />
mon de kommer fra? Eller hvilke lande vil<br />
kunne se en effekt på fugle-bestandene,<br />
hvis vi i Danmark freder et område?<br />
Går man og grubler over spørgsmål som<br />
disse, er hjælpen på vej. <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong><br />
har nemlig, i kraft af en bevilling fra Aage V.<br />
Jensens Fonde, fået mulighed for at komme i<br />
gang med et projekt, vi har glædet os meget<br />
til – nemlig Dansk Trækfugleatlas. Dette bogprojekt<br />
bygger på de uvurderlige data om fuglenes<br />
træk og bevægelsesmønstre, som de<br />
mange frivillige ringmærkere og indsendere<br />
af ringe nu i over hundrede år har leveret. I<br />
bogen bliver disse data analyseret og art for<br />
art præsenteret ved hjælp af overskuelige<br />
kort og tabeller suppleret med analyser og<br />
fortolkninger. De mange ringmærkningsresultater<br />
bliver således nu gjort let tilgængelige<br />
for befolkningen i kraft af dette referenceværk<br />
– som gerne skulle blive til glæde og gavn for<br />
både de alment naturinteresserede, ornitologer<br />
og politiske beslutningstagere.<br />
Bogen Dansk Trækfugleatlas vil blive udarbejdet<br />
i stil med den, som svenskerne er i gang<br />
med, her illustreret ved sider om tårnfalken<br />
(Kilde: Fransson & Pettersson, 2001. Svensk<br />
ringmärkningsatlas. Vol. 1. Stockholm).<br />
Klaus Dichmann med en flyvefærdig slørugleunge.<br />
Foto: Jan Bolding Kristensen.<br />
Sløruglens hemmeligheder<br />
Verdens mest udbredte ugle var omkring 1990 på nippet<br />
til at uddø i Danmark. Nu går det fremad for sløruglen.<br />
Ringmærkning kaster <strong>ny</strong>t lys over uglens fremgang og<br />
spredning.<br />
Af Jan Skriver<br />
Sløruglen er blevet kaldt verdens smukkeste ugle. I tilgift<br />
kunne man kalde den en af verdens mest hemmelighedsfulde<br />
ugler. For den lever i udpræget grad i ly af nattemørket. Først<br />
når mørket tager over, kommer den diskrete slørugle frem for<br />
at jage.<br />
<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>s ringmærker Klaus Dichmann, der bor i<br />
Sønderborg, er manden bag ”Projekt Slørugle Sønderjylland”.<br />
Grænselandet er sløruglens gamle klassiske land. Herfra<br />
rykker uglen på <strong>ny</strong> op i Jylland og bosætter sig på flere og<br />
flere egne.<br />
”Omkring 1930 var sløruglen en forholdsvis almindelig dansk<br />
ynglefugl. Men ændringer i landbrugets driftsformer tvang den<br />
gradvist ud af landskabet”, fortæller Klaus Dichmann.<br />
”I 1960’erne var der cirka 300 par slørugler tilbage. Tyve år<br />
senere holdt kun en tredjedel stand. I 1990 kom så lavpunktet,<br />
da blot 20-25 par slørugler ynglede her i landet”, siger ringmærkeren.<br />
Sløruglen er bondens ugle, hvor natuglen er bøgeskovens.<br />
Den er stærkt k<strong>ny</strong>ttet til bebyggelser på landet, og helt afhængig<br />
af åbne lader, udhuse og stalde. Da landbruget ændrede<br />
kurs mod intensiv svineavl, blev mange bygninger hermetisk<br />
lukket på grund af smittefaren. Lukningerne ramte sløruglen.<br />
Den kunne bogstaveligt talt ikke finde husly.<br />
Da driften af mange marker i samme tidsrum gik fra vedvarende<br />
græs til intensiv kornavl med udbredt brug af pesticider,<br />
kunne sløruglen heller ikke finde føde nok. For den er afhængig<br />
af græsarealer, hvor der lever mus.<br />
side 2
I det hele taget holder sløruglen af et<br />
landskab, der veksler mellem græsarealer,<br />
levende hegn, lunde og åbne<br />
terræner. Store ensartede marker er<br />
ikke sløruglens domæne.<br />
”I disse år går det fremad for sløruglen.<br />
Primært fordi der målrettet siden<br />
begyndelsen af 1990’erne er sat redekasser<br />
op på landejendomme. Det vil<br />
sige, at uglerne igen kan komme ind<br />
og stifte hjem på landet”, siger Klaus<br />
Dichmann.<br />
”Alene i Sønderjylland er 122 kasser<br />
sat op. 36 af dem er for længst optaget.<br />
Den danske bestand af slørugler<br />
tæller i disse år 70-80 par. Det vil<br />
sige, at vi har fået en forøgelse af<br />
bestanden på 350 procent i løbet af<br />
bare ti år”, noterer lederen af ”Projekt<br />
Slørugle Sønderjylland”.<br />
Klaus Dichmann undersøger målrettet<br />
sløruglens genindvandring. Det<br />
sker blandt andet med <strong>Zoologisk</strong><br />
<strong>Museum</strong>s metalringe om uglernes<br />
lange ben.<br />
Siden 1997 har den sønderjyske<br />
ugleekspert ringmærket 397 slørugler.<br />
Alene i år har han sat ring på 155<br />
unger, der ikke just ligner seriøse bud<br />
på verdens smukkeste ugler. Men<br />
hvad unge slørugler mangler i klassisk<br />
skønhed, har de i rigt mål i charme.<br />
”Slørugleunger er fantastisk lette<br />
at omgås. Når jeg er kravlet op til<br />
redekassen og har puttet dem i en<br />
stofpose, hvor jeg har dem, mens jeg<br />
kravler ned, falder de helt til ro. Nede<br />
på jorden lægger de sig bare fladt på<br />
ryggen, mens jeg sætter ring på dem.<br />
De er yderst kære væsener”, fortæller<br />
Klaus Dichmann.<br />
De 397 ringmærkninger har indtil nu<br />
ført til 39 genmeldinger. Det vil sige,<br />
side 3<br />
Som den eneste ugleart er sløruglen i stand til at udruge to kuld i løbet af én ynglesæson.<br />
Foto: Klaus Dichmann.<br />
at hver tiende mærkede ugle kommer<br />
tilbage som videnskabelig returpost,<br />
der bliver en brik i et samlet billede af<br />
sløruglens liv.<br />
”Sløruglen lever i Danmark på<br />
kanten af sin nordlige grænse. I kraft<br />
af ”Projekt Slørugle Sønderjylland”<br />
håber jeg at afsløre <strong>ny</strong>t om dødeligheden<br />
blandt ungerne fra år til år.<br />
Som den eneste ugle er sløruglen i<br />
stand til at udruge to kuld i løbet af<br />
én ynglesæson. Derfor kan gode<br />
gnaverår sende rigtig mange ugleunger<br />
på vingerne. Mærkningen vil<br />
gøre det muligt at følge unge uglers<br />
færd, når de forhåbentlig breder sig<br />
til større dele af Danmark”, siger<br />
Klaus Dichmann.<br />
To af Dichmanns genmeldinger fortæller<br />
historier om en trafik af ugler<br />
mellem Sønderjylland og Slesvig-<br />
Holsten, den nordligste tyske delstat.<br />
Både i august 1998 og i maj 1999<br />
Slørugleunger er lette at omgås, når de skal ringmærkes. De lægger<br />
sig roligt på ryggen og venter. Foto: Jan Skriver.<br />
fangede og aflæste han en sløruglehun<br />
i ynglekassen på Als. Hunnen<br />
var ringmærket i juni 1989 sydøst for<br />
Flensborg.<br />
En anden aflæsning fortæller, at<br />
trafikken også kan gå fra nord mod<br />
syd. Samme dag, som hunnen på<br />
Als blev fanget og aflæst første gang,<br />
satte Klaus Dichmann ring på fire af<br />
hendes seks unger. Året efter blev<br />
én af disse unger fanget og aflæst ni<br />
kilometer sydvest for Rendsborg nær<br />
Kiel. Da stod den selv med ansvaret<br />
for et kuld unger på fem.<br />
Netop Slesvig-Holsten er afsæt for<br />
mange af de slørugler, der kommer<br />
til Danmark. Det stod klart efter den<br />
milde vinter 1991-92, da flere hundrede<br />
slørugler optrådte invasionsagtigt<br />
i Vest- og Sønderjylland. Blandt<br />
andet blev 181 slørugler fundet døde<br />
i Danmark i forbindelse med invasionen,<br />
alle ungfugle fra Nordtyskland.<br />
Men mange overlevede, og de gav<br />
Danmark et tiltrængt løft af slørugler.<br />
Nu håber Klaus Dichmann så på<br />
endnu flere arbejdsopgaver som<br />
ringmærker og ekspert i sløruglen.<br />
En art, de fleste kun har oplevet som<br />
en spøgelsesagtig skygge i den lyse<br />
sommernat eller et gyldent glimt i<br />
lyskeglen fra en bil.<br />
Læs mere:<br />
- om Projekt Slørugle Sønderjylland på<br />
internetadressen: http://www.tytoalba.dk<br />
- om slørugle-invasionen i 1990-91 i<br />
Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift,<br />
vol. 91 (1997) side 59-62.
Danske og norske ringmærkere<br />
samarbejder om at mærke unge<br />
hejrer med farveringe.<br />
Tekst og foto af Jan Skriver<br />
Bevæbnet med en stige og begunstiget<br />
af mandsmod drager Carsten<br />
Schultz til skovs.<br />
Han skal op i anden sals højde i en<br />
tæt plantage af stikkende hvidgraner<br />
for at ringmærke unge fiskehejrer.<br />
Den slags kræver rutine og tungen<br />
lige i munden, for mærkningen foregår<br />
uden sikkerhedsnet.<br />
”Jeg er heldigvis aldrig faldet ned.<br />
Jeg har også været skånet for uheld<br />
med hejreunger, som hakker efter<br />
mine øjne med deres dolkformede<br />
næb. Hvis man kender fuglenes<br />
kropssprog, kan man sagtens undgå<br />
at blive ramt. Men skrammer på<br />
hænderne slipper man ikke for. De<br />
unge hejrer falder dog hurtigt til ro,<br />
når man håndterer dem”, siger <strong>Zoologisk</strong><br />
<strong>Museum</strong>s ringmærker, der bor i<br />
Tved mellem Thisted og Hanstholm.<br />
Fra en rede i ti meters højde henter<br />
Carsten Schultz en næsten flyvefærdig<br />
fiskehejre. Under normale<br />
Ringmærkning har vist, at<br />
danske fiskehejrer overvejende<br />
trækker til Frankrig og Storbritannien<br />
om efteråret. Nogle få<br />
rejseivrige flyver helt til Nord-<br />
og Vestafrika.<br />
Ny viden om fiskehejrer søges<br />
omstændigheder ville han udføre<br />
sit håndværk oppe i det svajende<br />
hejrehjem, men i dag, da vi skal<br />
have taget billeder af hans arbejde,<br />
får ungen udstedt en returbillet fra<br />
træets top til den faste skovbund.<br />
Fiskehejren skal have placeret en<br />
farvering på sit højre ben og en klassisk<br />
stålring, der bærer adressen på<br />
<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> i København, på<br />
sit venstre.<br />
Den blå ring med de tre hvide bogstaver<br />
og et enkelt hvidt tal er et led<br />
i et samarbejde mellem Norge og<br />
Danmark. Nordmændene ønsker at<br />
vide mere om trafikken af fiskehejrer<br />
mellem de to lande.<br />
”I nogle områder i det sydlige Norge<br />
er fiskehejren i fremgang. I andre er<br />
den gået stærkt tilbage”, fortæller<br />
Carsten Schultz.<br />
”Gennem årene har vi fra Norge<br />
fået 40 genmeldinger af hejrer, der<br />
var mærket som unger i de nordvestjyske<br />
kolonier. Derfor ved vi, at<br />
unge danske hejrer i sensommeren<br />
kan forlade Vestkysten for at krydse<br />
Skagerrak. Trækket går endda langt<br />
nordpå. I et enkelt tilfælde trak en<br />
fiskehejre fra Stenbjerg i Thy næsten<br />
800 kilometer mod nord i Norge”,<br />
beretter ringmærkeren.<br />
”Projektet med de blå-hvide plastikringe,<br />
der med held og dygtighed i<br />
naturen kan aflæses selv gennem en<br />
håndkikkert, skal gøre os klogere på<br />
samspillet mellem danske og norske<br />
hejrekolonier”, siger Carsten Schultz.<br />
Nordmændene søger ikke blot efter<br />
mere viden om sommertrækket fra<br />
de nordjyske ynglepladser for hejrer.<br />
De ønsker også at finde ud af, om<br />
hårde vintre sender norske fiskehejrer<br />
mod syd til Danmark og måske<br />
videre til det milde Storbritannien.<br />
Derfor bør danskere, der færdes i<br />
fiskehejrens terræn, være opmærksomme<br />
på fugle, der bærer farvering.<br />
De næste fem år vil op imod 350<br />
fiskehejrer årligt blive farvemærket<br />
som et led i det norsk-danske projekt.<br />
Nordmændene vil ringmærke et<br />
halvt hundrede fugle i hver af kolonierne<br />
ved Mjøsa, Mandal, Bergen,<br />
Sunnmøre og Tromsø.<br />
Carsten Schultz vil på den anden<br />
side af Skagerrak hver sæson sætte<br />
ringe på cirka 100 unge hejrer fordelt<br />
De unge fiskehejrer falder hurtigt til ro, når den<br />
erfarne ringmærker Carsten Schultz håndterer<br />
dem rigtigt.<br />
side 4
på kolonierne i Lodbjerg Klitplantage,<br />
Østerild Plantage og Aggersborg.<br />
Den nordjyske ringmærker, som er<br />
ringmærker for <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>, er<br />
medlem af den lokale ”Nordvestjysk<br />
Ringmærkningsgruppe”. Af de cirka<br />
20.000 hejrer, som Thy-gruppen har<br />
sat ringe på, er Carsten Schultz kravlet<br />
til tops i træerne efter de 7.000.<br />
Hans anstrengelser med stigen i<br />
skoven og den efterfølgende klatring<br />
op i knortede graner har bidraget<br />
med grundlæggende viden om fiskehejrens<br />
færden i ungdom og alderdom.<br />
Mærkning har afsløret, at en<br />
fiskehejre kan blive mindst 35 år.<br />
”Jeg har fået 600 genmeldinger<br />
af mine mærkede hejrer. Da der<br />
var jagttid på fiskehejren, blev hver<br />
femte ringmærkede fugl genmeldt. I<br />
dag, hvor arten er fredet, får vi kun<br />
melding om hver tiende, vi sætter<br />
ring på. Men det er også mange.<br />
Fiskehejren er en af de fugle, som<br />
ringmærkning virkelig kan afsløre <strong>ny</strong>t<br />
om”, siger Carsten Schultz.<br />
Mærkningen har vist, at mange<br />
danske fiskehejrer i løbet af efteråret<br />
trækker mod sydvest til Holland og<br />
Belgien. Her kommer fuglene til en<br />
skillevej, så nogle flyver til de milde<br />
Sort stork fra<br />
Tjekkiet fløj til Als<br />
Unge sorte storke i den danske<br />
sensommer behøver ikke være<br />
indfødte ynglefugle. De kan sagtens<br />
være kommet langvejs fra.<br />
Af Jan Skriver<br />
For første gang nogensinde er en<br />
ringmærket sort stork blevet aflæst i<br />
naturen i Danmark. Aflæsningen, der<br />
blev præsteret af <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>s<br />
ringmærker Klaus Dichmann fra<br />
Sønderborg, giver et fingerpeg om,<br />
hvor unge sorte storke, der pludselig<br />
bliver opdaget i den danske sensommer,<br />
kan stamme fra.<br />
Det viste sig nemlig, at den unge<br />
sorte stork, der fra den 7. til den 15.<br />
august 2001 holdt til på marker og<br />
ved vandhuller i nabolaget af Mjang<br />
Dam øst for Sønderborg, kom fra<br />
Tjekkiet.<br />
Klaus Dichmann kunne i sin kikkert<br />
se, at der stod ”601 T” på den<br />
hvide plastikring, som den sorte stork<br />
side 5<br />
vintre i Storbritannien, mens andre<br />
fortsætter til Frankrig og Spanien.<br />
”De mest rejseivrige fiskehejrer<br />
flyver helt til Nordafrika og enkelte<br />
endda til Vestafrika. Jeg har en del<br />
genmeldinger fra Marokko, Algeriet<br />
og Liberia. En helt speciel genmelding<br />
fik jeg fra Gran Canaria. Det var<br />
en hejre, som jeg i 1981 satte ring på<br />
i kolonien ved Aggersborg. Året efter<br />
blev den skudt på ferieøen i Atlanterhavet<br />
ud for kysten af Nordvestafrika”,<br />
fortæller Carsten Schultz.<br />
En anden genmelding i modsat<br />
retning stammer fra Færøerne. I foråret<br />
1996 tilbagelagde en knap ét år<br />
gammel fiskehejre, der var ringmærket<br />
i Aggersborg, mere end 1000 kilometer<br />
over Nordsøen og Nordatlanten,<br />
inden den landede på øgruppen.<br />
Læs mere:<br />
- om den seneste udvikling hos den<br />
danske ynglebestand af fiskehejre i:<br />
Frederiksen (1992): Ynglebestanden af<br />
Fiskehejre Ardea cinerea i Danmark<br />
1991. Dansk Ornitologisk Forenings<br />
tidsskrift, vol. 86 side 129-136.<br />
havde siddende over ’knæet’ (hæleledet)<br />
på sit højre ben.<br />
På storkebenet sad også en metalring,<br />
der senere viste sig at have<br />
inskriptionen ”Praha BX 4722”. Det<br />
fik Dichmann at vide, da han via <strong>Zoologisk</strong><br />
<strong>Museum</strong> henvendte sig til sine<br />
tjekkiske ringmærkerkolleger.<br />
De kunne endvidere fortælle, at den<br />
sorte stork, der var på sønderjysk<br />
visit, blev ringmærket den 19. juni<br />
2001 som den ene af et kuld på tre.<br />
54 dage efter stod den så på Als.<br />
Storken var født i en rede, der de<br />
seneste syv år har været beboet.<br />
Reden er i et lærketræ i distriktet<br />
Havlickuv Brod sydøst for hovedstaden<br />
Prag.<br />
Carsten Schultz har været til tops i træerne for<br />
at ringmærke 7000 fiskehejreunger.<br />
”Der er 705 kilometer fra redetræet<br />
i Tjekkiet til Mjang Dam på Als, hvor<br />
storken gik i mere end en uge og åd<br />
løvfrøer og insekter. Fuglen var tillidsfuld,<br />
hvilket gjorde det muligt for<br />
mig at aflæse koden på dens farvering”,<br />
fortæller Klaus Dichmann.<br />
Hermed er det vist, at helt unge<br />
sorte storke fra Østeuropa snildt kan<br />
trække mange hundrede kilometer<br />
mod nordvest til Danmark i løbet af<br />
deres første levemåneder.<br />
Læs mere:<br />
- om et tjekkisk projekt om sort stork<br />
ved navn ”African Odyssey”. Her kan<br />
bl.a. ses trækruter for storke som har<br />
haft satellitsender på ryggen.<br />
Internetadressen er:<br />
http://capi.internet.cz/resume_e.htm.<br />
Den unge sorte stork fra Tjekkiet gik i<br />
mere end en uge og åd frøer og<br />
insekter på Als. Foto: K. Dichmann.
Gråspurv, han. Foto: Jesper J. Madsen<br />
Frie fugle til tjek<br />
for salmonella<br />
Ringmærkere fra <strong>Zoologisk</strong><br />
<strong>Museum</strong> fanger fugle som led i<br />
et projekt, der skal afsløre, hvor<br />
meget Danmarks vilde fauna<br />
betyder for spredningen af salmonellasmitte.<br />
Af Jan Skriver<br />
I flere år har vilde fugle, dyr og<br />
insekter været under mistanke for at<br />
sprede salmonellasmitte fra gård til<br />
gård.<br />
Nu skal mistanken afløses af kendsgerninger.<br />
I løbet af 2001 og 2002<br />
vil der blive fanget fugle, rotter, mus,<br />
fluer og biller på et dusin danske<br />
gårde.<br />
Den vilde fauna, der færdes<br />
omkring fire fjerkræbesætninger, fire<br />
svinefarme og lige så mange kreaturgårde,<br />
vil blive tjekket for salmonella.<br />
De vilde dyr og fugle bliver også<br />
undersøgt for campylobacter-bakterier,<br />
der ligesom salmonella kan inficere<br />
fødevarer og i sidste ende gøre<br />
mennesker syge.<br />
Ringmærkere og forskere fra <strong>Zoologisk</strong><br />
<strong>Museum</strong> forventer i løbet af<br />
de to år at fange og undersøge godt<br />
3000 fugle.<br />
Meget foreløbige resultater viser en<br />
beskeden forekomst af salmonellabakterier<br />
i vilde fugle.<br />
”I januar-februar fangede og undersøgte<br />
vi 705 fugle. Kun tre af dem,<br />
det vil sige under en halv procent,<br />
havde salmonella. Men vi vil ikke<br />
konkludere noget, før vi har fanget<br />
fugle på forskellige årstider, og før<br />
alle 3000 prøver er analyseret”, siger<br />
Jesper Johannes Madsen, der er<br />
biolog på Ringmærkningscentralen.<br />
En norsk undersøgelse af salmonella<br />
i spurvefugle har vist, at firefem<br />
procent af de vilde fugle var<br />
bærere af de bakterier, som er blevet<br />
syno<strong>ny</strong>me med risiko for smitte af<br />
fødevarer.<br />
”Vi forsøger først og fremmest at<br />
Regler for ringmærkning<br />
fange fuglearter som gråspurve,<br />
skovspurve og svaler, der færdes<br />
i nær kontakt med staldens dyr.<br />
En anden kategori er vipstjerter,<br />
solsorte, gulspurve og finker, som<br />
bevæger sig nær møddinger, gylletanke<br />
og vandpytter. Også fugle som<br />
sangere og mejser, der holder til i<br />
haver og levende hegn nær gårdene,<br />
bliver undersøgt”, fortæller biologen.<br />
Hver undersøgelse indbefatter<br />
prøver fra fuglens kloak. Med<br />
en ganske lille vatpind tages på<br />
nænsom vis to fæcesprøver. Sluttelig<br />
analyserer veterinærlaboratorierne<br />
i Århus og København prøverne og<br />
kommer med resultatet af arbejdet i<br />
felten.<br />
I projektet deltager ud over <strong>Zoologisk</strong><br />
<strong>Museum</strong> også Statens Skadedyrlaboratorium<br />
og Statens Veterinære<br />
Serumlaboratorium.<br />
<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>s feltlaboratorium til indsamling af salmonellaprøver fra fugle.<br />
Foto: Jan Skriver.<br />
Ringmærkningen af vildtlevende fugle i Danmark hører under ”Lov om jagt og vildtforvaltning”. Der er strikse<br />
regler og en nøje kontrol forbundet med mærkningen.<br />
Mærkning af fugle og andet vildt må kun ske efter dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. Med hjemmel i<br />
”Lov om jagt og vildtforvaltning” har <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> og Danmarks Miljøundersøgelser bemyndigelse til selv<br />
eller ved tredjemand efter nærmere retningslinier at foretage fangst og ringmærkning af fugle.<br />
Al fangst og mærkning af dyr i Danmark bliver fulgt tæt af Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg. Udvalget<br />
tæller repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening,<br />
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Ringmærkerforening. Udvalget fungerer som et rådgivende<br />
organ for Skov- og Naturstyrelsen samt Miljø- og Energiministeriet.<br />
Den administrative del af Ringmærkningscentralen på <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> bliver finansieret af museet og<br />
Skov- og Naturstyrelsen. Arbejdet på Ringmærkningscentralen bliver løbende fulgt af en styringsgruppe, der<br />
består af repræsentanter fra <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen samt<br />
af formanden for Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg.<br />
side 6
En ringmærker<br />
i rørskoven<br />
Det er hårdt arbejde at fange og<br />
ringmærke fugle i en tæt, sumpet<br />
rørskov med lumske huller.<br />
Af Jan Skriver<br />
”Først skal vi have trådt en sti, hvor<br />
nettene kan stå. Når vi begiver os ud<br />
i tagrørene, bør vi gå tæt sammen.<br />
Der kan være lumske, bundløse<br />
huller i rørskoven”, siger Willy Mardal.<br />
Således rådgivet drager jeg til rørskovs<br />
i selskab med en af <strong>Zoologisk</strong><br />
<strong>Museum</strong>s mest erfarne ringmærkere.<br />
Willy Mardal, der i dag bor i Sønderhå<br />
i hjertet af Thy, ringmærkede<br />
i 1957 som 14-årig sin første fugl,<br />
en kornværling, der blev fanget på<br />
Vestamager ved København.<br />
Denne lune aften i august er det<br />
sveddryppende at bevæge sig rundt,<br />
da vi iført varme waders skal have<br />
placeret en halv snes net i rørskoven.<br />
”Man bør være to, når man ringmærker<br />
i rørskov. Det kan gå rivende<br />
galt, hvis man er alene og falder i et<br />
hul. Tagrørene kan opsluge én”, siger<br />
Willy Mardal.<br />
Mens aftensolen synker i havet vest<br />
for Agger og som en sidste gestus<br />
farver Flade Sø og omegn i et gyldent<br />
skær, bakser Willy Mardal med<br />
nettene.<br />
Bunden varierer mellem hårdt sand<br />
og dynd. Vi er nået ud til kanten af<br />
den tætte rørskov, hvis strå rækker<br />
mere end to meter i vejret. Herude er<br />
der sandbund.<br />
”Her vil vi helt sikkert fange fugle i<br />
morgen tidlig. Der er altid stor bevæ-<br />
side 7<br />
Mens aftensolen synker i havet vest for Agger, arbejder<br />
Willy Mardal med sætte net op. Foto: Jan Skriver<br />
gelse af fugle i en rørskov, hvor der<br />
er vand mellem stråene”, siger ringmærkeren.<br />
En snes slanke stænger, der holder<br />
10 net på plads, er sat op. Nettene<br />
er rullet fast sammen. Man må aldrig<br />
lade et net være oppe om natten. Vi<br />
tager hjem for at sove et par timer.<br />
Næste morgen klokken fire<br />
foldes de fintmaskede net ud i den<br />
næsten vindstille og let skyede<br />
morgen, et vejr som er perfekt til<br />
fuglefangst. Det må ikke regne<br />
eller blæse for meget, når man<br />
fanger fugle.<br />
Willy Mardals 15-årige søn, Christian,<br />
er med denne årle morgen.<br />
”Så er nettene klar til fangst.<br />
Lad os tage en kop kaffe, mens vi<br />
venter på første runde”, siger Willy<br />
Mardal.<br />
To gange i timen skal vi ”røgte”<br />
nettene i rørskoven. Fuglene må<br />
ikke sidde fanget for længe.<br />
”Det er en gylden regel, at en<br />
ringmærker skal tilse sine net ofte.<br />
I praksis vil det sige, at man kun<br />
må have så mange net åbne, at<br />
Fortsættes ....<br />
Skægmejsen lever skjult i rørskoven.<br />
Denne skægmejse er en han.<br />
Foto: Allan Kjær Villesen
Derfor bliver fugle<br />
ringmærket:<br />
• For at tilvejebringe viden om<br />
fuglenes bevægelsesmønstre<br />
og stedtrofasthed.<br />
• For at kortlægge trækruter<br />
mellem yngleområder og<br />
overvintringsområder.<br />
• For at følge fuglenes ynglesucces<br />
eller mangel på<br />
samme.<br />
• For at skaffe viden om<br />
fugles valg af levested,<br />
størrelsen af deres territorier<br />
og sociale struktur.<br />
• For at følge variationen i de<br />
enkelte fuglearters<br />
udbredelsesområder.<br />
• For at beskrive fuglenes<br />
anatomi, fældningsmønstre<br />
og geografiske variation.<br />
• For at kunne forebygge, at<br />
bestande kommer i krise og<br />
ender med at forsvinde.<br />
• For at skaffe viden om, hvor<br />
gamle fugle bliver, og hvad de<br />
dør af.<br />
• For at kunne formidle <strong>ny</strong><br />
viden fra fuglenes verden.<br />
• Fordi ringmærkning er en<br />
billig og skånsom metode at<br />
skaffe oplysninger på til brug<br />
ved videnskabelige undersøgelser<br />
og forvaltning af fuglene<br />
i Danmark.<br />
Fortsat fra side 7....<br />
man uden problemer kan nå rundt<br />
hver halve time og pille fuglene ud”,<br />
forklarer ringmærkeren. Når småfugle<br />
er fanget i et net, kan rovdyr en<br />
sjælden gang blive en fare.<br />
”Katte er en ringmærkers største<br />
mareridt. Jeg er altid ekstra opmærksom<br />
ved mine net, hvis jeg opdager<br />
en kat i nabolaget. Derimod synes<br />
ræve og mårdyr at være bange for<br />
nettene”, siger Willy Mardal.<br />
Ude i rørskoven er der ingen katte.<br />
Til gengæld kan der være vandrikser<br />
og rørhøns.<br />
”De kan finde på at æde småfugle.<br />
Engang oplevede jeg en grønbenet<br />
rørhøne, som hakkede i en grønirisk.<br />
Derfor er det vigtigt at nettene tilses<br />
ofte”, fortæller Willy Mardal.<br />
Vi går en runde for at se til nettene.<br />
De net, der bruges til fangst af<br />
småfugle, er lavet af meget tynde,<br />
men stærke snore af polyester. Når<br />
nettene placeres op mod en mørk<br />
baggrund, som for eksempel i en<br />
rørskov, kan fuglene ikke se nettene.<br />
Nettene er lavet, således at der er<br />
4-5 ’lommer’ på langs. Når en fugl<br />
flyver ind i nettet, falder den ned i en<br />
af disse lommer og ligger som regel<br />
stille, indtil den nænsomt bliver pillet<br />
ud af en ringmærker.<br />
Enkelte arter er dog kendt for at<br />
Denne morgen fanger<br />
Willy Mardal og sønnen<br />
Christian 21 fugle i rørskoven.<br />
Foto: Jan Skriver<br />
være ’sprælske’, for eksempel er<br />
blåmejsen en lille hidsig og temperamentsfuld<br />
art, som bider, og som ofte<br />
vikler sig ind i det finmaskede net.<br />
”Hvis en flok blåmejser flyver i,<br />
handler det om at få lukket de øvrige<br />
net, så man kan koncentrere sig om<br />
at få de små mejser fri og ringmærket”,<br />
siger Willy Mardal.<br />
Morgenstund har guld i mund, men<br />
den giver ikke fugle i net af betydning.<br />
Vi fanger 21 fugle i løbet af fem<br />
timer. Det er sent på ynglesæsonen<br />
og lige inden efterårstrækket sætter<br />
i gang. Facit siger 10 rørsangere, 6<br />
rørspurve, 4 sivsangere og en af de<br />
smukke skægmejser. Alle bliver ført<br />
i protokollen for derefter at indgå i<br />
<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>s databaser til<br />
senere brug for videnskabelige analyser.<br />
Læs mere:<br />
- om ringmærkningsarbejdet i Nordvestjylland<br />
i Natur<strong>ny</strong>t nr. 1998-1.<br />
Et særnummer i anledning af Nordvestjysk<br />
Ringmærkningsgruppes 25års<br />
jubilæum.<br />
side 8
Seneste resultater<br />
Hvert år udgives over 100 faglige og populære artikler med baggrund i<br />
ringmærkningsarbejdet i Danmark. Blandt de <strong>ny</strong>este kan nævnes følgende<br />
udgivelser:<br />
I.G. Main (2000): Det delvise træk af skandinaviske grønirisker. Ringing & Migration, vol.<br />
20 side 167-180 [på engelsk]. Det omfattende danske genfundsmateriale på grønirisk viser<br />
sammen med data fra de øvrige skandinaviske lande, at hunner trækker længere væk end<br />
hanner, og at ungfugle trækker længere end gamle fugle. Analysen viser, at dele af den<br />
danske bestand af grønirisker overvintrer i Holland og Belgien.<br />
T.J.S. Balsby (2000): Sangaktivitet og variation i relation til hannernes kvalitet og hunnernes<br />
valg hos tornsanger. Journal of Avian Biology, vol. 31 side 56-62 [på engelsk]. Ved<br />
hjælp af individuelt farvemærkede tornsangere finder forfatteren frem til, at variationen<br />
af hannernes sang formentlig kan bruges som udtryk for hannernes ynglekvalitet, og at<br />
hunnerne foretrækker hanner med kompliceret sangrepertoire.<br />
K. Thorup, J. Rabøl & J.J. Madsen (2000): Kan ‘Clock-and-compass’-hypotesen forklare<br />
fordelingen af genfund af ringmærkede brogede fluesnappere? Animal Behaviour, vol. 60<br />
side F3-F8 [på engelsk]. Med baggrund i genfund af skandinaviske brogede fluesnappere<br />
afprøves teorier om fuglenes orienteringssystemer.<br />
M. Frederiksen, A.D. Fox, J. Madsen & K. Colhoun (2001): Beregninger af det samlede<br />
antal fugle, som be<strong>ny</strong>tter en rast lokalitet [på engelsk]. Hvor betydningsfuld en given<br />
rastlokalitet er, angives normalt med højeste antal fugle talt over en periode. Det reelle<br />
antal individer, der besøger lokaliteten, er formentlig meget højere. Med baggrund i<br />
eksisterende optællingsdata og aflæsninger af ringmærkede fugle præsenterer forfatterne<br />
en <strong>ny</strong> beregningsmetode til at anslå det reelle antal fugle, der be<strong>ny</strong>tter en given lokalitet.<br />
Kom og se ringmærkning<br />
I løbet af 2002 vil <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> i tæt samarbejde med lokale ringmærkere afholde 2 offentlige<br />
ringmærkningsarrangementer 5-6 steder rundt om i landet. Her vil der blive mulighed for, hvis<br />
vejret er med os, at se fugle på meget nært hold samt at få demonstreret, hvordan fugle fanges og<br />
ringmærkes. Første gang bliver søndag den 21. april 2002.<br />
De nøjagtige steder vil blive annonceret i pressen og på Ringmærkningscentralens hjemmeside:<br />
http://www.zmuc.dk/VerWeb/ringing<br />
Kryds af i kalenderen allerede nu.<br />
Danske ringmærkere samles i <strong>ny</strong> forening<br />
I november sidste år blev der afholdt stiftende generalforsamling for en <strong>ny</strong> forening med navnet<br />
Danmarks Ringmærkerforening. Foreningens formål er at varetage danske ringmærkeres interesser<br />
og at øge kendskabet til ringmærkningen af vildtlevende fugle og dens betydning for fugleforskningen<br />
og fuglebeskyttelsen. Formålet søges opnået ved bl.a. at arbejde for publicering af<br />
indsamlet viden, og ved at arrangere kurser, møder, ekskursioner samt andre medlemsaktiviteter.<br />
Foreningen har sin egen hjemmeside, som kan findes på adressen:<br />
http://www.ringmaerkning.dk<br />
side 9
Rylering i rovfuglegylp<br />
En islandsk ryle, som ringmærkeren Niels OdderJensen<br />
fra Klitmøller i Thy fangede og ringmærkede den 25.<br />
august 1978 på Rømødæmningen i Vestjylland, endte<br />
sine dage som bytte for en lannerfalk i Vestafrika. Det<br />
blev afsløret, da hollænderen Peter de Boer fandt ring<br />
8.651.817 i gylp fra en lannerfalk og efterfølgende rapporterede<br />
sit fund til <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> i København.<br />
Peter de Boer, der sammen med en gruppe landsmænd<br />
var på vadefugleoptælling, fandt den 8. januar 2000<br />
falkegylpet, der indeholdt ryleringen. Det skete i Banc<br />
D’Arguin i Mauretanien, det internationalt meget betydningsfulde<br />
vådområde, hvor titusinder af arktiske og<br />
nordeuropæiske vandfugle holder vinter. Det vil sige,<br />
at rylen blev 22 år, hvilket er dansk rekord i alder for<br />
en islandsk ryle. Den europæiske aldersrekord er 25<br />
år. Den dansk-mærkede ryle, som formentlig blev født<br />
i Nordsibirien, har altså taget turen mellem Arktis og<br />
Afrika inklusive mellemlandinger i Danmark flere end 40<br />
gange i sit liv. Et ganske veltrimmet måltid for en lannerfalk,<br />
skulle man mene.<br />
En halv million kilometer<br />
Mindst 500.000 kilometer har den foreløbig tilbagelagt<br />
i sit mere end 20 år lange liv. Maraton-fuglen<br />
er en havterne, der som unge blev ringmærket med<br />
ring 8.688.158 den 27. juli 1980 på Ølsemagle Revle<br />
på Sjælland af ringmærkeren Ulf Berthelsen fra<br />
København. 20 år senere blev ternens ring aflæst<br />
ved Lensterstrand i Slesvig-Holsten af tyskeren<br />
Henning Behmann. Her ynglede den dansk fødte<br />
terne. Dens 20 år gamle ring var så slidt, at tyskeren<br />
satte en <strong>ny</strong> letmetalring på fuglens ene ben. Og<br />
den lever højst sandsynligt endnu. Havternen er<br />
den fugl af alle, der kan præstere det længste træk<br />
mellem sine ynglepladser på den nordlige halvkugle<br />
og sine vinterkvarterer omkring Antarktis.<br />
Foto: Jesper Johannes Madsen.<br />
Korte<br />
<strong>ny</strong>heder<br />
Israelsk munk døde<br />
i Varde<br />
Det er yderst sjældent, at ringmærkede<br />
sangfugle fra Israel bliver fundet i Danmark,<br />
men en to år gammel munk blev en<br />
af undtagelserne. Den 21. april 2000 blev<br />
munken ringmærket af Reuven Yosef i<br />
Eilat, det verdensberømte trækfuglested<br />
i det sydlige Israel. Den 7. maj i år fandt<br />
Erland Brydsø fra Varde så munken død<br />
på en skole i byen. Han aflæste ringens<br />
nummer: ”Tel Aviv W28.958” og sendte<br />
ringen til <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>. Det var<br />
ganske vist, at en israelsk munk var<br />
kommet af dage i Varde.<br />
side 10
Sildemåge på et kvart<br />
århundrede<br />
I sin mørke ungfugledragt blev en sildemåge<br />
den 12. juli 1975 ringmærket på sin fædrene ø<br />
Anholt midt i Kattegat. Manden, der satte ring<br />
på den unge sildemåge, var Hans Peter Jensen<br />
fra Dragør. Der skulle gå 25 år, før der igen<br />
var nogen, som kunne læse ringens nummer:<br />
4.075.746. Hans Arén fra Fyrgården på Anholt<br />
fandt den smukke måge død den 24. juli 2000.<br />
Dermed havde sildemågen fra Kattegat-øen slået<br />
den hidtidige danske rekord i alder for sildemåger<br />
med to år. Et kvart århundrede på farten over<br />
have og floder. 25 gange tur-retur mellem den<br />
danske yngleø og de vestafrikanske vandveje og<br />
deltaer, hvor danske sildemåger overvintrer. Foto:<br />
Jan Skriver.<br />
side 11<br />
Fjordterne flyttede til Fyn<br />
Den blev født i maj 1982 på Eskilsø i Roskilde Fjord.<br />
Den sidste dag i måneden satte ringmærkeren Erik<br />
Hansen fra Roskilde ring nummer 8.752.702 på den<br />
ganske unge terne. 19 år senere, den 10. maj i år,<br />
blev fjordternen aflæst på Knudshoved ved Nyborg<br />
på Fyn af ringmærkeren Lars Hansen. Her ynglede<br />
den sjællandsk fødte terne. Fjordternen, som sikkert<br />
fortsat flyver omkring i fuld vigør, er Danmarks hidtil<br />
ældste af sin art. Europas ældste kendte fjordterne<br />
blev 30 år, så den fynske fjordterne har formentlig<br />
mange gode år endnu på vingerne.<br />
Svale på sydafrikansk<br />
sovested<br />
Kun få uger gammel blev en landsvale fanget den 23.<br />
august 1999 ved Hjulby Sø nær Nyborg på Fyn. Ringmærkeren<br />
Lars Hansen satte en af <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>s<br />
små letmetalringe med nummer 9.J14.159 om svalens<br />
ene ben. Allerede et halvt år efter kom der melding om<br />
den fynske svales færden. Den 21. februar 2000 blev<br />
den nemlig fanget i Sydafrika. Det skete ved Bloemfontein,<br />
hvor der er en overnatningsplads for svaler. Her,<br />
9513 kilometer syd for Nyborg, havde den kun et halvt<br />
år gamle landsvale sat sig til ro for natten, da en sydafrikansk<br />
ringmærker fangede den, aflæste ringen og<br />
slap fuglen fri igen. Via den sydafrikanske ringmærkningscentral<br />
gik aflæsningen til Ringmærkningscentralen<br />
på <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> i København.<br />
På kortet ses genfund af landsvaler ringmærket i Danmark.<br />
Landsvalen er en af de få småfuglearter, der<br />
giver forholdsvis mange genfund syd for Sahara.
Ring<strong>ny</strong>t<br />
Informationsblad om ringmærkning<br />
af fugle i Danmark og de resultater,<br />
den afstedkommer. Udsendes<br />
gratis til flere grønne foreninger,<br />
friluftsorganisationer, naturskoler,<br />
naturvejledere, jagtforeninger,<br />
statsskovdistrikterne, vildtkonsulenter,<br />
Falck-stationer, vejvæsener,<br />
samt til private, som har leveret<br />
oplysninger om ringmærkede fugle<br />
til <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> inden for de<br />
seneste godt to år.<br />
Udgiver:<br />
<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong><br />
Københavns Universitet<br />
Universitetsparken 15<br />
2100 København Ø<br />
Redaktion:<br />
Journalist Jan Skriver<br />
Jesper Johannes Madsen<br />
Carsten Rahbek (ansv.)<br />
Tegninger:<br />
Jon Fjeldså<br />
Layout:<br />
Birgitte Rubæk<br />
Redaktionsadresse:<br />
Ringmærkningscentralen<br />
<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong><br />
Universitetsparken 15<br />
2100 København Ø<br />
Telefon: 3532 1097<br />
Fax: 3532 1010<br />
E-mail: jjmadsen@zmuc.ku.dk<br />
Udkommer:<br />
Fire gange i perioden 2001 til 2003<br />
Oplag:<br />
3.000<br />
Grafisk produktion og tryk:<br />
Nysted Bogtrykkeri a/s<br />
Tlf. 54 87 11 24<br />
ISSN:<br />
1601-3565<br />
Forside: Slørugle<br />
Foto: Jan Bolding Kristensen<br />
Udgivet med støtte<br />
fra Friluftsrådet<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
(angiv venligst <strong>ny</strong> adresse)<br />
Universitetsparken 15<br />
2100 København Ø<br />
Skriv eller ring om en ring<br />
Finder du en ringmærket fugl, er det uhyre vigtigt, at du indsender<br />
oplysninger herom til <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>, hvad enten fundet er<br />
i Danmark, Grønland eller på Færøerne. Jo flere ”brikker”, der<br />
bliver samlet, desto mere nuanceret vil vores billede af fuglenes<br />
verden blive.<br />
Send et brev, en e-mail, en fax eller ring til os. Vi har brug for følgende<br />
oplysninger:<br />
1. ringens nummer<br />
2. evt. fuglens art<br />
3. datoen for fundet<br />
4. lokaliteten hvor fuglen er fundet<br />
5. fuglens tilstand, f.eks. død, syg eller i live<br />
6. omstændighederne, f.eks. om fuglen fløj mod et vindue, blev<br />
trafikdræbt, fanget af katten, ringen aflæst el. lign.<br />
Findere vil senere modtage et brev med oplysninger om, hvor og<br />
hvornår fuglen blev ringmærket.<br />
Hvis fuglen er død, vil <strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong> gerne have tilsendt<br />
metalringen. Skriv ringnummeret i et vedlagt brev samt fastgør<br />
ringen til brevet med tape. Ellers risikerer ringen at falde ud under<br />
forsendelsen.<br />
For yderligere vejledning, se:<br />
http://www.zmuc.dk/VerWeb/ringing/fugle-ring.htm<br />
Oplysninger om fund af ringmærkede fugle rapporteres til:<br />
Ringmærkningscentralen<br />
<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong><br />
Universitetsparken 15<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 35 32 10 29<br />
Fax. 35 32 10 10<br />
E-mail: ringing@zmuc.ku.dk