2008:4 - Moesgård Museum

More documents

Recommendations

Info

I gruben fandtes enkelte spor efter andre mulige dyrkede arter. Der blev fundet 18 frø fra havre/hejre. Disse to sorters frø kan være svære at skelne fra hinanden, men umiddelbart ser det ud til, at begge sorter er repræsenteret i prøven. Det er yderst usikkert, om der er tale om dyrket havre, da kernerne fra flyve-havre og dyrket havre ikke kan skelnes fra hinanden – kun hvis avnerne er bevaret, er der en chance for at bestemme havren nærmere. Dyrket havre kendes dog allerede fra yngre bronzealder og bliver så småt mere almindelig i løbet af jernalderen, men da havre på denne lokalitet kun er fundet i små mængder, må den betragtes som ukrudt (Robinson 1994). Der blev også fundet to mulige frø fra hør, som dermed muligvis er blevet dyrket på lokaliteten, mens de syv frø fra ærteblomstfamilien ikke kunne identificeres nærmere. Det kunne dog ud fra størrelsen konkluderes, at der ikke var tale om en dyrket sort. Endelig blev der fundet et fragment af en hasselnøddeskal, som viser, at hasselnødder sandsynligvis er blevet indsamlet og spist. Grube A42 (x104) En stor del af kornkernerne i prøven var desværre så dårligt bevaret, at det ikke var muligt at bestemme dem til sort (tabel 2), men af de identificerede kornkerner fandtes der stort set kun byg. Her var nøgen byg svagt dominerende, men da 32 ud af 61 bygkerner ikke kunne identificeres til underart, er det vanskeligt at sige, om denne forskel er reel. Ukrudtsfrøene stammer fortrinsvis fra mulige markukrudtsplanter, så i princippet kan de være indkommet på bopladsen sammen med det indhøstede korn. Den store mængde af frø fra hvidmelet gåsefod er interessant, men kan i virkeligheden stamme fra blot 1-2 planter, da denne plante giver mange frø (se nedenfor). Spændende er det dog stadig, at denne plante traditionelt betragtes som værende en indikator på velgødet jord (Gustafson 1998, s. 67). Om dette helt holder stik er dog lidt usikkert, da den, selvom den foretrækker velgødet jord, sagtens kan vokse på mere magre jorde (Henriksen 1992, s. 6). Grube A20 (x121) Prøven fra denne grube er interessant på flere måder. For det første viser den tydeligt, at der i visse tilfælde rent faktisk er tale om havre og ikke hejre, idet der er fundet en sikker havrekerne samt tre såkaldte ”nåle” (tabel 2)(fig. 3), der kun kan stamme fra en eller anden underart af havre. Om der er tale om en dyrket art eller en ukrudtsart kan dog stadig ikke bevises, da det først er i nyere tid, at ”nålene” forsvandt helt fra dyrket havre (Körber-Grohne, Bickelmann & Leist 1988, s. 288), men sandsynligheden taler for, at der er tale om flyve-havre. For det andet er der fundet en rodknold fra draphavre. Draphavrens rodknolde er spiselige, og meget tyder på, at de er blevet bevidst indsamlet. Efterhånden kendes en del fund fra de kursoriske prøver særligt fra Fyn (Peter Mose Jensen i tryk), men også fra Østjylland (bl.a. Elmehøjs ager II) fra yngre bronzealders og ældre jernalders grave og bopladser. Endelig er der fundet seks frø fra sæddodder, som viser, at denne plante sandsynligvis også blev dyrket på lokaliteten. Sæddodder er meget almindelig i førromersk jernalder, men bliver senere afløst af hør. Begge planter blev bl.a. dyrket for at udnytte de olieholdige frø. 5
X-nr 22 23 35 39 93 104 110 121 128 143 147 148 152 155 159 177 179 Prøvestørrelse ml 13 2 15 55 25 30 8 35 25 30 25 15 30 12 3 25 Avena sp. 5 1 1 1 Havre Avena sp. ”nåle” 3 Havre ”nåle” Hordeum vulgare var. nudum 5 3 1 7 17 4 1 2 1 1 5 3 2 Nøgen byg Hordeum vulgare var. vulgare 3 1 3 12 1 4 2 1 2 3 5 Avnklædt byg Hordeum vulgare sp. 10 4 2 3 6 32 3 1 4 7 2 7 2 2 Byg Triticum aestivum 3 Brødhvede Triticum cf. aestivum 1 2 Mulig brødhvede Triticum cf. spelta 3 1 1 Mulig spelt Triticum sp. 1 3 1 2 2 Hvede Triticum sp., avnbase 1 Hvede, avnbase Cerealia indet 2 + 19 frag 17 frag 1 + 6 frag 11 + 12 frag 8 + 25 frag 50 + 364 frag 11 + 38 frag 1 frag 2 + 3 frag 4 + 7 frag 8 + 29 frag 3 + 13 frag 8 + 6 frag 1 + 12 frag 2 frag 3 + 3 frag Korn Arrhenatherum elatius 1 Draphavre Corylus avelana 1 2 Hasselnøddeskal Camelina sativa 6 3 1 Sæddodder Linum cf. usitatissimum 2 Mulig hør Avena/Bromus sp. 18 8 7 3 2 1 1 Havre/hejre Carex sp. 7 1 2 4 2 3 Star Chenopodium album 9 56 1550* 75 3 6 6 8 1 54 4 4 Hvidmelet gåsefod cf. Danthonia decumbens 1 2 Tandbælg Fabaceae sp. 1 1 Ærteblomst Fallopia convolvulus 1 7 14 1 Snerle pileurt Persicaria merculosa/ lapathifolium 1 1 25 4 47 16 28 2 5 2 1 Ferskenbladet / blegbladet pileurt Poaceae sp. 3 20 8 4 4 2 1 1 1 Græs Polygonum aviculare 1 3 1 Vejpileurt Polygonum sp. 1 Pileurt Ranunuculus sp. 1 2 Ranunkel Rumex acetosella 1 11 3 1 2 1 1 Rødknæ Rosaceae sp. 1 Rosen Silene/Melandrium sp. 1 Limurt / pragtstjerne Spergula arvensis 7 1 Spergel Stellaria/Cerastium sp. 3 1 Fladstjerne / hønsetarm Thalictrum minus cf. ssp. majus 1 1 Mulig bugtet frøstjerne Thlaspi arvense 1 1 Almindelig pengeurt Trifolium sp. 5 Kløver cf. Trifolium sp. 3 Mulig kløver Vicia sp. 7 1 Vikke Indet 3 10 22 33 1 19 10 1 10 7 3 1 3 Ubestemmelig Trækul x x x xxx x xx x xxx x xxx x x x xx x x x Bemærkninger: * Enkelte kan være moderne, men de få, der blev testet, var alle forkullede og gik derved til. Tabel 2. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra Grenåvej, Skødstrup. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst og xxxxx er størst.
Page 1 and 2: Arkæobotanisk analyse fra FHM 4862
Page 3 and 4: Fig. 1. Oversigtsplan. hold af makr
Page 5: Hus 2 (prøve x22 & x23) De to nær
Page 9 and 10: Opsamling Forholdet mellem nøgen o
Page 11 and 12: deskaller, hejrefrø og én rodknol
Page 13 and 14: som foder til fårene. Agerjord, is

2008:4 - Moesgård Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?