2008:4 - Moesgård Museum

I gruben fandtes enkelte spor efter andre mulige dyrkede arter. Der blev
fundet 18 frø fra havre/hejre. Disse to sorters frø kan være svære at skelne
fra hinanden, men umiddelbart ser det ud til, at begge sorter er repræsenteret
i prøven. Det er yderst usikkert, om der er tale om dyrket havre, da kernerne
fra flyve-havre og dyrket havre ikke kan skelnes fra hinanden – kun
hvis avnerne er bevaret, er der en chance for at bestemme havren nærmere.
Dyrket havre kendes dog allerede fra yngre bronzealder og bliver så småt
mere almindelig i løbet af jernalderen, men da havre på denne lokalitet kun
er fundet i små mængder, må den betragtes som ukrudt (Robinson 1994).
Der blev også fundet to mulige frø fra hør, som dermed muligvis er
blevet dyrket på lokaliteten, mens de syv frø fra ærteblomstfamilien ikke
kunne identificeres nærmere. Det kunne dog ud fra størrelsen konkluderes,
at der ikke var tale om en dyrket sort.
Endelig blev der fundet et fragment af en hasselnøddeskal, som viser, at
hasselnødder sandsynligvis er blevet indsamlet og spist.
Grube A42 (x104)
En stor del af kornkernerne i prøven var desværre så dårligt bevaret, at det
ikke var muligt at bestemme dem til sort (tabel 2), men af de identificerede
kornkerner fandtes der stort set kun byg. Her var nøgen byg svagt dominerende,
men da 32 ud af 61 bygkerner ikke kunne identificeres til underart,
er det vanskeligt at sige, om denne forskel er reel.
Ukrudtsfrøene stammer fortrinsvis fra mulige markukrudtsplanter, så i
princippet kan de være indkommet på bopladsen sammen med det indhøstede
korn. Den store mængde af frø fra hvidmelet gåsefod er interessant,
men kan i virkeligheden stamme fra blot 1-2 planter, da denne plante giver
mange frø (se nedenfor). Spændende er det dog stadig, at denne plante
traditionelt betragtes som værende en indikator på velgødet jord (Gustafson
1998, s. 67). Om dette helt holder stik er dog lidt usikkert, da den,
selvom den foretrækker velgødet jord, sagtens kan vokse på mere magre
jorde (Henriksen 1992, s. 6).
Grube A20 (x121)
Prøven fra denne grube er interessant på flere måder. For det første viser
den tydeligt, at der i visse tilfælde rent faktisk er tale om havre og ikke
hejre, idet der er fundet en sikker havrekerne samt tre såkaldte ”nåle”
(tabel 2)(fig. 3), der kun kan stamme fra en eller anden underart af havre.
Om der er tale om en dyrket art eller en ukrudtsart kan dog stadig ikke
bevises, da det først er i nyere tid, at ”nålene” forsvandt helt fra dyrket
havre (Körber-Grohne, Bickelmann & Leist 1988, s. 288), men sandsynligheden
taler for, at der er tale om flyve-havre.
For det andet er der fundet en rodknold fra draphavre. Draphavrens
rodknolde er spiselige, og meget tyder på, at de er blevet bevidst indsamlet.
Efterhånden kendes en del fund fra de kursoriske prøver særligt fra Fyn
(Peter Mose Jensen i tryk), men også fra Østjylland (bl.a. Elmehøjs ager II)
fra yngre bronzealders og ældre jernalders grave og bopladser.
Endelig er der fundet seks frø fra sæddodder, som viser, at denne plante
sandsynligvis også blev dyrket på lokaliteten. Sæddodder er meget almindelig
i førromersk jernalder, men bliver senere afløst af hør. Begge planter
blev bl.a. dyrket for at udnytte de olieholdige frø.
5