2008:4 - Moesgård Museum

More documents

Recommendations

Info

til byg (fig. 4), og for det andet er det et meget begrænset materiale undersøgelsen bygger på. Hvis man skal tro på de tal, undersøgelsen viser, ser det dog ud til, at avnklædt byg endnu ikke har overtaget den dominerende rolle fra nøgen byg som det ses på Sjælland, men på den anden side så er nøgen byg, heller ikke klart dominerende mere, som det kendes fra andre områder i Jylland. Dermed er det heller ikke muligt ud fra makrofossilfundene fra Grenåvej, Skødstrup at udtale sig om, hvornår avnklædt byg bliver den dominerende bygtype i Østjylland. Kornets behandling Det er ikke muligt at sige ret meget om kornets behandling ud fra makrofossilfundene fra lokaliteten, da der generelt kun er forholdsvis få korn/ frø i prøverne. Fund af kløverfrø i to af prøverne (x93 og x104) kunne dog tyde på, at kornet er blevet høstet forholdsvis lavt på strået, hvis kløverne er blevet indhøstet sammen med kornet, da kløver er en forholdsvis lav plante. De mange fund af hvidmelet gåsefod kunne pege i retning af, at markerne er blevet gødet, men dette er meget usikkert, da hvidmelet gåsefod trives fint på mere magre jorde, selvom den foretrækker velgødet jord (Gustafsson 1998, s. 67; Henriksen 1992, s. 6). Indsamlede planter Nøgen byg Avnklædt byg Fig. 4. Fordelingen af byg efter antal kerner. Fig. 5. Fordelingen af bygsorterne efter dominans. Ofte findes der ikke ret mange spor efter indsamling på lokaliteter fra jernalderen, og Grenåvej, Skødstrup er ingen undtagelse. På denne plads er der kun observeret ganske svage spor efter indsamling i form af hasselnød- Byg Nøgen byg Avnklædt byg 9
deskaller, hejrefrø og én rodknold fra draphavre. Indtil for nylig har indsamlingen af rodknolde fra draphavre været forholdvis ukendt i Danmark, men de dukker i stigende grad op i fynske og jyske fund. Indsamling har nok ikke været helt så sjælden, som det fremgår af fundene. Problemet med forhistoriske vilde bær, frø og nødder er, at de ofte ikke kom i nærheden af ild i forbindelse med en eventuel tilberedning, hvorved de ikke blev forkullet og dermed bevaret. Litteraturliste Aaby, Robinson & Jørgensen 1992: En gård fra førromersk jernalder og dens omgivende landskab. Kuml 1991-92, s. 71-103. Gustafsson 1998: The Farming economy in south and central Sweden during the Bronze Age. Currrent Swedish Archaeology 6, 1998, s. 63-71. Henriksen 1992: Jernalderens landbrug beskrevet ud fra arkæologiske frøfund. NNU rapport nr. 20, 1992. Henriksen & Robinson 1994: Ældre jernalders agerbrug: arkæobotaniske analyser af kornfundene fra Overbygård, Østerbølle, Fjand og Alrum. NNU Rapport nr. 12, 1994. Körber-Grohne, Bickelmann & Leist 1988: Satthafer (Avena sativa L.) und Flughafer (A. Fatua L.). Fundberichte aus Baden-Württemberg bd. 13, 1988, s. 279-305. Mercer, R. (ed.) 1981: Farming Practices in British Prehistory. Edinburgh. 10
Page 1 and 2: Arkæobotanisk analyse fra FHM 4862
Page 3 and 4: Fig. 1. Oversigtsplan. hold af makr
Page 5 and 6: Hus 2 (prøve x22 & x23) De to nær
Page 7 and 8: X-nr 22 23 35 39 93 104 110 121 128
Page 9: Opsamling Forholdet mellem nøgen o
Page 13 and 14: som foder til fårene. Agerjord, is

2008:4 - Moesgård Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?