2008:4 - Moesgård Museum

Arkæobotanisk analyse fra
FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup
Moesgård Museum
Arkæobotanisk analyse fra tidlig
førromersk jernalder
Marianne Høyem Andreasen
KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING
Nr. 4 2008
© Ko r t & Mat r i K e l s t y r e l s e n (G.115-96)
1

Arkæobotanisk analyse fra
FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup
Arkæobotanisk analyse fra tidlig førromersk jernalder
Indledning
Marianne Høyem Andreasen, mag.art.
I forbindelse med udgravningerne ved FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup
gennemført i 2007, der blev forestået af Michael Vinter Jensen, blev der
bl.a. påtruffet bebyggelsesspor fra tidlig førromersk jernalder. 1
Under udgravningen blev der udtaget jordprøver til flotering fra samtlige
tagbærende stolper i de tre huse samt i et udvalg af nedgravninger og
gruber. Prøverne blev efter udgravningssæsonen sendt til Moesgårds Konserverings-
og naturvidenskabelige afdeling til videre behandling.
Prøvebehandling
Efter prøvemodtagelsen på Moesgård blev alle prøver indledningsvis
tørret og floteret af arbejdsmand Åge Brandi på Moesgård Museums floteringsanlæg.
I dette anlæg tilføres vand gennem flere dyser nederst på en
skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes.
Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven,
der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester og flyder til sidst ud
over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser
på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu
klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen
efter den afsluttede flotering, tørres og gemmes separat.
Det kursoriske gennemsyn
Resultatet af det efterfølgende arkæobotaniske gennemsyn fremgår af
tabel 1.
Det kursoriske gennemsyn viste, at kun ganske få prøver indeholdt forholdsvis
store mængder planterester i form af dyrkede afgrøder og ukrudt.
Af dyrkede afgrøder blev der særligt observeret byg og en smule hvede,
mens det er tvivlsomt, om den fundne havre har været dyrket.
Udover disse få prøver med et forholdsvist stort indhold af makrofossiler
var der flere af prøverne, der var interessante på trods af deres ringe ind-
1 FHM 4862 (FHM 4296/529) Grenåvej, Skødstrup. Skødstrup sogn, Lisbjerg herred, Randers
amt. Sted nr. 141108. UTM: 580904/6235432 Zone 32.
1

Fig. 1. Oversigtsplan.
hold af makrofossiler. Af disse prøver indeholdt én et frø fra ærteblomstfamilien,
som kun sjældent bevares, og som eventuelt kan være dyrket, mens
de øvrige indeholdt bygkerner, som er relevant at få bestemt til sort (nøgen
eller avnklædt) i et forsøg på at få fastslået, hvornår skiftet fra nøgen til
avnklædt byg skete i Østjylland, da dette skift tilsyneladende sker på forskellig
tid i landets forskellige egne.
Gennemgang af de analyserede prøver
På baggrund af det kursoriske gennemsyn blev i alt 17 prøver udvalgt til
endelig analyse.
Prøverne stammer fra to tagbærende stolpehuller i hus 2 samt fra diverse
gruber fordelt på lokaliteten (fig. 1), mens der ikke blev foretaget en nærmere
analyse af prøverne fra hus 1, da der stort set ikke forekom makrofossiler
i prøverne herfra (tabel 1).
2

X-nr Egnet til analyse? Korn Frø Trækul Øvrige bemærkninger
1 Nej 0 0 x Mest sand
2 Nej 0 1 x
3 Nej 0 0 x
4 Nej 0 0 x
5 Nej 0 0 x
6 Nej 0 0 x
7 Nej 0 2 x
8 Nej 0 0 Intet
9 Nej 0 0 Intet
10 Nej 0 0 Intet
11 Nej 0 0 x
18 Nej 0 0 x Mest sand. Få store stykker trækul
21 Nej 0 0 x
22 Nej 16 0 x Byg
23 Nej 5 0 x Byg. Kornfragmenter
24 Nej 0 0 x
25 Nej 0 0 x
26 Nej 1 0 x Mest sand
33 Nej 0 0 x Brændt knogle
34 Nej 0 0 x
35 Nej

Hus 2 (prøve x22 & x23)
De to nærmere analyserede prøver fra huset blev udtaget i det midterste
(x22) og det østligste (x23) tagbærende stolpehul i den sydlige række (fig.
2). I de to prøver forekom der kun korn i form af byg, muligvis domineret
af nøgen byg, men mange kornkerner var så dårligt bevaret, at en nærmere
identifikation ikke var mulig (tabel 2). Der forekom kun ganske få
ukrudtsfrø i prøverne.
I de øvrige tagbærende stolpehuller i huset blev der kun fundet én kornkerne
i den nordvestligste stolpe, mens der slet ikke forekom makrofossiler
i de resterende tre stolper.
På grund af det ringe indhold af makrofossiler i de tagbærende stolper
er det ikke muligt at foretage en funktionsinddeling af hus 2, ligesom
det heller ikke er muligt at udtale sig nærmere om diverse agerbrugsprocesser.
Det er dog muligt at konkludere, at byg sandsynligvis har været
den dominerende afgrøde, mens det er mere usikkert, om det er nøgen
eller avnklædt byg, der har været den dominerende sort. Dette spørgsmål
behandles nærmere senere i denne rapport.
Fig. 2. Huset.
Gruberne
Gruberne A24 (x39), A42 (x104) og A20 (x121) blev udvalgt til nærmere
analyse på grund af deres forholdsvis høje antal makrofossiler, mens A88
(x177) blev undersøgt for at undersøge, om frøet fra ærteblomstfamilien
kunne identificeres. Alle de øvrige gruber blev udelukkende analyseret for
at se nærmere på forholdet mellem nøgen og avnklædt byg.
Grube 24 (x39)
Prøven er den eneste, hvor hvede er den dominerende kornsort. Dette
bør dog tages med et stort forbehold, da der kun er fundet 24 kornkerner,
hvoraf 11 ikke kunne bestemmes til sort (tabel 2). Der er i dette tilfælde,
som i resten af prøverne, tale om hvedesorterne brødhvede og muligvis
spelt. Disse typer forekommer på flere lokaliteter fra perioden, men prøven
er usædvanlig ved, at hveden muligvis dominerer over byggen, da hvede
generelt står forholdsvist svagt i jernalderen, mens den forekommer mere
almindeligt i de tidligere perioder (Robinson 1994).
4

I gruben fandtes enkelte spor efter andre mulige dyrkede arter. Der blev
fundet 18 frø fra havre/hejre. Disse to sorters frø kan være svære at skelne
fra hinanden, men umiddelbart ser det ud til, at begge sorter er repræsenteret
i prøven. Det er yderst usikkert, om der er tale om dyrket havre, da kernerne
fra flyve-havre og dyrket havre ikke kan skelnes fra hinanden – kun
hvis avnerne er bevaret, er der en chance for at bestemme havren nærmere.
Dyrket havre kendes dog allerede fra yngre bronzealder og bliver så småt
mere almindelig i løbet af jernalderen, men da havre på denne lokalitet kun
er fundet i små mængder, må den betragtes som ukrudt (Robinson 1994).
Der blev også fundet to mulige frø fra hør, som dermed muligvis er
blevet dyrket på lokaliteten, mens de syv frø fra ærteblomstfamilien ikke
kunne identificeres nærmere. Det kunne dog ud fra størrelsen konkluderes,
at der ikke var tale om en dyrket sort.
Endelig blev der fundet et fragment af en hasselnøddeskal, som viser, at
hasselnødder sandsynligvis er blevet indsamlet og spist.
Grube A42 (x104)
En stor del af kornkernerne i prøven var desværre så dårligt bevaret, at det
ikke var muligt at bestemme dem til sort (tabel 2), men af de identificerede
kornkerner fandtes der stort set kun byg. Her var nøgen byg svagt dominerende,
men da 32 ud af 61 bygkerner ikke kunne identificeres til underart,
er det vanskeligt at sige, om denne forskel er reel.
Ukrudtsfrøene stammer fortrinsvis fra mulige markukrudtsplanter, så i
princippet kan de være indkommet på bopladsen sammen med det indhøstede
korn. Den store mængde af frø fra hvidmelet gåsefod er interessant,
men kan i virkeligheden stamme fra blot 1-2 planter, da denne plante giver
mange frø (se nedenfor). Spændende er det dog stadig, at denne plante
traditionelt betragtes som værende en indikator på velgødet jord (Gustafson
1998, s. 67). Om dette helt holder stik er dog lidt usikkert, da den,
selvom den foretrækker velgødet jord, sagtens kan vokse på mere magre
jorde (Henriksen 1992, s. 6).
Grube A20 (x121)
Prøven fra denne grube er interessant på flere måder. For det første viser
den tydeligt, at der i visse tilfælde rent faktisk er tale om havre og ikke
hejre, idet der er fundet en sikker havrekerne samt tre såkaldte ”nåle”
(tabel 2)(fig. 3), der kun kan stamme fra en eller anden underart af havre.
Om der er tale om en dyrket art eller en ukrudtsart kan dog stadig ikke
bevises, da det først er i nyere tid, at ”nålene” forsvandt helt fra dyrket
havre (Körber-Grohne, Bickelmann & Leist 1988, s. 288), men sandsynligheden
taler for, at der er tale om flyve-havre.
For det andet er der fundet en rodknold fra draphavre. Draphavrens
rodknolde er spiselige, og meget tyder på, at de er blevet bevidst indsamlet.
Efterhånden kendes en del fund fra de kursoriske prøver særligt fra Fyn
(Peter Mose Jensen i tryk), men også fra Østjylland (bl.a. Elmehøjs ager II)
fra yngre bronzealders og ældre jernalders grave og bopladser.
Endelig er der fundet seks frø fra sæddodder, som viser, at denne plante
sandsynligvis også blev dyrket på lokaliteten. Sæddodder er meget almindelig
i førromersk jernalder, men bliver senere afløst af hør. Begge planter
blev bl.a. dyrket for at udnytte de olieholdige frø.
5

X-nr 22 23 35 39 93 104 110 121 128 143 147 148 152 155 159 177 179
Prøvestørrelse ml 13 2 15 55 25 30 8 35 25 30 25 15 30 12 3 25
Avena sp. 5 1 1 1 Havre
Avena sp. ”nåle” 3 Havre ”nåle”
Hordeum vulgare var. nudum 5 3 1 7 17 4 1 2 1 1 5 3 2 Nøgen byg
Hordeum vulgare var. vulgare 3 1 3 12 1 4 2 1 2 3 5 Avnklædt byg
Hordeum vulgare sp. 10 4 2 3 6 32 3 1 4 7 2 7 2 2 Byg
Triticum aestivum 3 Brødhvede
Triticum cf. aestivum 1 2 Mulig brødhvede
Triticum cf. spelta 3 1 1 Mulig spelt
Triticum sp. 1 3 1 2 2 Hvede
Triticum sp., avnbase 1 Hvede, avnbase
Cerealia indet 2 + 19 frag 17 frag 1 + 6 frag 11 + 12 frag 8 + 25 frag 50 + 364 frag 11 + 38 frag 1 frag 2 + 3 frag 4 + 7 frag 8 + 29 frag 3 + 13 frag 8 + 6 frag 1 + 12 frag 2 frag 3 + 3 frag Korn
Arrhenatherum elatius 1 Draphavre
Corylus avelana 1 2 Hasselnøddeskal
Camelina sativa 6 3 1 Sæddodder
Linum cf. usitatissimum 2 Mulig hør
Avena/Bromus sp. 18 8 7 3 2 1 1 Havre/hejre
Carex sp. 7 1 2 4 2 3 Star
Chenopodium album 9 56 1550* 75 3 6 6 8 1 54 4 4 Hvidmelet gåsefod
cf. Danthonia decumbens 1 2 Tandbælg
Fabaceae sp. 1 1 Ærteblomst
Fallopia convolvulus 1 7 14 1 Snerle pileurt
Persicaria merculosa/
lapathifolium
1 1 25 4 47 16 28 2 5 2 1
Ferskenbladet /
blegbladet pileurt
Poaceae sp. 3 20 8 4 4 2 1 1 1 Græs
Polygonum aviculare 1 3 1 Vejpileurt
Polygonum sp. 1 Pileurt
Ranunuculus sp. 1 2 Ranunkel
Rumex acetosella 1 11 3 1 2 1 1 Rødknæ
Rosaceae sp. 1 Rosen
Silene/Melandrium sp. 1 Limurt / pragtstjerne
Spergula arvensis 7 1 Spergel
Stellaria/Cerastium sp. 3 1 Fladstjerne / hønsetarm
Thalictrum minus cf. ssp. majus 1 1 Mulig bugtet frøstjerne
Thlaspi arvense 1 1 Almindelig pengeurt
Trifolium sp. 5 Kløver
cf. Trifolium sp. 3 Mulig kløver
Vicia sp. 7 1 Vikke
Indet 3 10 22 33 1 19 10 1 10 7 3 1 3 Ubestemmelig
Trækul x x x xxx x xx x xxx x xxx x x x xx x x x
Bemærkninger: * Enkelte kan være moderne, men de få, der blev testet, var alle forkullede og gik derved til.
Tabel 2. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra Grenåvej, Skødstrup. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst og xxxxx er størst.

Fig. 3
Derudover minder prøven meget om de øvrige prøver fra lokaliteten,
idet den indeholder enkelte kornkerner fra nøgen og avnklædt byg samt
enkelte hvedekerner (mulig spelt). Ukrudtsfrøene stammer fra muligt
markukrudt, som sandsynligvis er slæbt ind på bopladsen i forbindelse
med høstningen af kornet og sæddodderen.
De øvrige gruber
De resterende gruber minder meget om hinanden, idet korn findes i mindre
mængder, og byg er dominerende over hvede (mulig spelt og brødhvede)
(tabel 2), mens det er sværere at udtale sig om forholdet mellem nøgen og
avnklædt byg.
I tre af prøverne (x93, x143 og x148) er der fundet kornkerner, der
kunne bestemmes som værende havre, men der er stadig en del kerner,
både i disse og i de øvrige prøver, der ikke kan bestemmes nærmere end til
havre/hejre – begge sorter kan dog med sikkerhed siges at være til stede.
I x148 blev der også fundet spor efter dyrkning af sæddodder i form af
tre frø samt indsamling af hasselnødder, idet der blev fundet to fragmenter
af hasselnøddeskal.
Med hensyn til ukrudtet er der udelukkende tale om arter, der kan findes
som markukrudt, selvom visse af arterne foretrækker andre habitater. I
x177 blev der fundet en vikke, men det har desværre ikke været muligt at
bestemme den til underart – dog er det muligt at sige, at der ikke er tale
om en dyrket art.
7

Opsamling
Forholdet mellem nøgen og avnklædt byg
Nøgen byg er den dominerende bygsort i neolitikum og ældre bronzealder,
mens forholdet mellem de to sorter bliver mere kompliceret allerede fra
yngre bronzealder (Robinson 1994). Ifølge Peter Steen Henriksen bliver
den avnklædte byg dominerende på Sjælland allerede i yngre bronzealder
(mundtlig meddelelse), mens nøgen byg er den dominerende bygtype
i Ålborg-området i førromersk jernalder, hvilket bl.a. ses i fundene fra
Overbygård og Fjand m.fl. (Henriksen & Robinson 1994), og det er tilmed
muligt, at skiftet mellem nøgen og avnklædt byg først sker i dette område
på overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder (Peter Steen
Henriksen, mundtlig meddelelse).
Hvornår overgangen fra nøgen til avnklædt byg sker i Østjylland vides
endnu ikke med sikkerhed, dog tyder fundene fra motorvejsudgravningerne
nord for Århus på, at nøgen byg er dominerende i ældre jernalder
(Peter Mose Jensen, mundtlig meddelelse). Derfor er det vigtigt at se
nærmere på denne problematik i forbindelse med makrofossilfundene fra
Grenåvej, Skødstrup.
I forbindelse med en udgravning på Børglumvej nord for Århus 2 blev
der fundet enkelte forkullede bygkerner, hvor nøgen byg dominerede med
18 kerner, mens avnklædt byg kun var repræsenteret med én kerne (Aaby,
Robinson & Jørgensen 1992). Dette er dog et meget spinkelt grundlag at
tolke ud fra, men det peger dog i retning af, at nøgen byg er den dominerende
bygtype på denne lokalitet.
X-nr 22 23 35 39 93 104 110 121 128 143 147 148 152 155 159 177 179
Hordeum vulgare var. nudum 5 3 1 7 17 4 1 2 1 1 5 3 2 Nøgen byg
Hordeum vulgare var. vulgare 3 1 3 12 1 4 2 1 2 3 5 Avnklædt byg
Hordeum vulgare sp. 10 4 2 3 6 32 3 1 4 7 2 7 2 2 Byg
Tabel 3. Fordelingen af bygtyper fra Grenåvej, Skødstrup.
Ser man på fordelingen af bygtyperne fra Grenåvej, Skødstrup (tabel 3)
ud fra antal kornkerner i det samlede antal prøver, ses det, at nøgen byg
tilsyneladende er den dominerende type, men at der samtidig er mange
kerner, der ikke kunne bestemmes til underart, og som dermed giver et
stort usikkerhedsmoment (fig. 4).
Vælger man derimod at se på fordelingen mellem de to bygsorter efter
hvilken, der er dominerende i prøverne hver for sig, uden at medtage de
kerner, der ikke kunne bestemmes nærmere, ændrer dette ikke meget ved
fordelingen 3 (fig. 5).
Umiddelbart ser det ud til, at nøgen og avnklædt byg har haft lige stor
betydning på denne lokalitet, idet der ikke er den store forskel i antal
kerner eller i antal prøver, hvor den ene eller den anden er dominerende.
Man skal dog tage denne fordeling med et stort forbehold. For det første
var det ikke muligt at bestemme knap 50 % af bygkernerne nærmere end
2 FHM 3634.
3 I de tilfælde hvor der var lige mange kerner fra nøgen og avnklædt byg, blev de begge tildelt
værdien 1, som ellers tilfaldt den dominerende bygtype.
8

til byg (fig. 4), og for det andet er det et meget begrænset materiale undersøgelsen
bygger på. Hvis man skal tro på de tal, undersøgelsen viser, ser
det dog ud til, at avnklædt byg endnu ikke har overtaget den dominerende
rolle fra nøgen byg som det ses på Sjælland, men på den anden side så er
nøgen byg, heller ikke klart dominerende mere, som det kendes fra andre
områder i Jylland. Dermed er det heller ikke muligt ud fra makrofossilfundene
fra Grenåvej, Skødstrup at udtale sig om, hvornår avnklædt byg
bliver den dominerende bygtype i Østjylland.
Kornets behandling
Det er ikke muligt at sige ret meget om kornets behandling ud fra makrofossilfundene
fra lokaliteten, da der generelt kun er forholdsvis få korn/
frø i prøverne. Fund af kløverfrø i to af prøverne (x93 og x104) kunne
dog tyde på, at kornet er blevet høstet forholdsvis lavt på strået, hvis kløverne
er blevet indhøstet sammen med kornet, da kløver er en forholdsvis
lav plante.
De mange fund af hvidmelet gåsefod kunne pege i retning af, at markerne
er blevet gødet, men dette er meget usikkert, da hvidmelet gåsefod
trives fint på mere magre jorde, selvom den foretrækker velgødet jord
(Gustafsson 1998, s. 67; Henriksen 1992, s. 6).
Indsamlede planter
Nøgen byg
Avnklædt byg
Fig. 4. Fordelingen af byg efter antal kerner.
Fig. 5. Fordelingen af bygsorterne efter dominans.
Ofte findes der ikke ret mange spor efter indsamling på lokaliteter fra jernalderen,
og Grenåvej, Skødstrup er ingen undtagelse. På denne plads er
der kun observeret ganske svage spor efter indsamling i form af hasselnød-
Byg
Nøgen byg
Avnklædt byg
9

deskaller, hejrefrø og én rodknold fra draphavre. Indtil for nylig har indsamlingen
af rodknolde fra draphavre været forholdvis ukendt i Danmark,
men de dukker i stigende grad op i fynske og jyske fund.
Indsamling har nok ikke været helt så sjælden, som det fremgår af fundene.
Problemet med forhistoriske vilde bær, frø og nødder er, at de ofte
ikke kom i nærheden af ild i forbindelse med en eventuel tilberedning,
hvorved de ikke blev forkullet og dermed bevaret.
Litteraturliste
Aaby, Robinson & Jørgensen 1992: En gård fra førromersk jernalder og dens
omgivende landskab. Kuml 1991-92, s. 71-103.
Gustafsson 1998: The Farming economy in south and central Sweden during the
Bronze Age. Currrent Swedish Archaeology 6, 1998, s. 63-71.
Henriksen 1992: Jernalderens landbrug beskrevet ud fra arkæologiske frøfund. NNU
rapport nr. 20, 1992.
Henriksen & Robinson 1994: Ældre jernalders agerbrug: arkæobotaniske analyser
af kornfundene fra Overbygård, Østerbølle, Fjand og Alrum. NNU
Rapport nr. 12, 1994.
Körber-Grohne, Bickelmann & Leist 1988: Satthafer (Avena sativa L.) und
Flughafer (A. Fatua L.). Fundberichte aus Baden-Württemberg bd. 13, 1988,
s. 279-305.
Mercer, R. (ed.) 1981: Farming Practices in British Prehistory. Edinburgh.
10

Planterne
De dyrkede og indsamlede arter
Arrhenátherum elátius L. Draphavre. 60-100 cm høj. Blomstrer juni-juli. Spiselige
rodknolde. Findes på strandvolde, strandkrat, enge, vejkanter og jernbaneskrænter.
(Hansen 1993)
Avena sativa L. Almindelig Havre. 60-120 cm høj. Optræder ofte sammen med
Flyvehavre. (Hansen 1993)
Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring 40.000 frø pr. plante. Blomstrer
juni-juli, frøene modnes august sammen med hørplanten. Er tæt forbundet
med hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950)
Corylus avellana. Hasselnød.
Hordeum vulgare nudum L. Nøgen byg.
Hordeum vulgare vulgare L. Avnklædt Byg. 50-100 cm høj. Højden kan have
ændret sig på grund af avling. (Hansen 1993)
Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde 30-80 cm. (Hansen 1993)
Triticum aestivum L. Brødhvede.
Triticum spelta L. Spelt. Højde 90-120 cm. (Hansen 1993)
Identificerede planter
Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod. 25-80 cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig
omkring 3.100 frø pr. plante (20.000 frø), dog frodige eksemplarer
helt op til 40.000 frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget
sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet
jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen
et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)
Danthonia decumbens L. Tandbælg. 15-30 cm. Tæt tueformet. Strå nedliggendeopstigende.
Blomstrer juni-juli. Forekommer på hedemoser, fugtige heder,
overdrev, morbund i skove, ofte langs stier. (Hansen 1993)
Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt. 15-100 cm lange stængler, som enten er
nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter,
omkring 140-200 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september.
Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet
til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest
generende samt i hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse.
(Melander 1998, Frederiksen et al. 1950)
Polygonum aviculare L. Vej Pileurt. 10-75 cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange
stængler, omkring 125-200 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning julioktober.
Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne
vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen
et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)
Rumex acetosella L. Rødknæ. 15-30 cm høj, omkring 1.000 frø pr. plante. Flerårig.
Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre
kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev,
sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger,
agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)
Spergula arvensis L. Alm. spergel. 10-40 cm (10-30 cm) høj, omkring 3.200 frø
pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både
forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren
og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt
i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark
11

som foder til fårene. Agerjord, især næringsfattig bund. (Frederiksen et al.
1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)
Thalictrum minus ssp. majus. Bugtet frøstjerne. 50-120 cm. Lang jordstængel. Blomstrer
juni-juli. Mere eller mindre tilgroede overdrev, skrænter ved kyst.
Thlaspi arvense L. Almindelig pengeurt. 15-40 cm høj. Blomstrer maj-juni. Agerjord,
ruderater. (Hansen 1993)
Svært adskillelige planter
Persicaria merculosa L. Ferskenbladet pileurt. 25-60 cm høj, omkring 200-800 frø
pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel
(kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria
lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen
et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)
og
Persicaria lapathifolium L. Blegbladet pileurt. 30-60 cm (25-80 cm) høj, omkring
800-850 frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget
sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave
noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan
også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950,
Hansen 1993)
Planter identificeret til slægt eller familie
Avena sp. Havre sp.
Bromus sp. Hejre sp.
Carex sp. Star sp.
Cerastium sp. Hønsetarm sp.
Fabaceae sp. Ærteblomstfamilie
Melandrium sp. Pragtstjerne sp.
Poaceae sp. Græsser
Polygonum sp. Pileurt sp.
Potentilla sp. Potentil sp.
Ranunuculus sp. Ranunkel sp.
Rosaceae sp. Rosenfamilien
Silene sp. Limurt sp.
Stellaria sp. Fladstjerne sp.
Trifolium sp. Kløver sp.
Vicia sp. Vikke sp.
Litteraturliste
Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse.
Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København
Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København. O. Høst 1982:
Danske Kulturplanter. DSR Forlag.
Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige
Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd.,
8 Række, VIII. København.
Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget.
Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3.
udgave, pp 41-190.
12

Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger
resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk
genstandsmateriale.
Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig
tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser,
vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter
samt arkæozoologiske undersøgelser.
Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som
f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser
af konserveringsteknisk karakter.
Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside.
Eftertryk med kildeangivelse tilladt.
13