2008:4 - Moesgård Museum
2008:4 - Moesgård Museum
2008:4 - Moesgård Museum
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Arkæobotanisk analyse fra<br />
FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup<br />
<strong>Moesgård</strong> <strong>Museum</strong><br />
Arkæobotanisk analyse fra tidlig<br />
førromersk jernalder<br />
Marianne Høyem Andreasen<br />
KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING<br />
Nr. 4 <strong>2008</strong><br />
© Ko r t & Mat r i K e l s t y r e l s e n (G.115-96)<br />
1
Arkæobotanisk analyse fra<br />
FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup<br />
Arkæobotanisk analyse fra tidlig førromersk jernalder<br />
Indledning<br />
Marianne Høyem Andreasen, mag.art.<br />
I forbindelse med udgravningerne ved FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup<br />
gennemført i 2007, der blev forestået af Michael Vinter Jensen, blev der<br />
bl.a. påtruffet bebyggelsesspor fra tidlig førromersk jernalder. 1<br />
Under udgravningen blev der udtaget jordprøver til flotering fra samtlige<br />
tagbærende stolper i de tre huse samt i et udvalg af nedgravninger og<br />
gruber. Prøverne blev efter udgravningssæsonen sendt til <strong>Moesgård</strong>s Konserverings-<br />
og naturvidenskabelige afdeling til videre behandling.<br />
Prøvebehandling<br />
Efter prøvemodtagelsen på <strong>Moesgård</strong> blev alle prøver indledningsvis<br />
tørret og floteret af arbejdsmand Åge Brandi på <strong>Moesgård</strong> <strong>Museum</strong>s floteringsanlæg.<br />
I dette anlæg tilføres vand gennem flere dyser nederst på en<br />
skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes.<br />
Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven,<br />
der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester og flyder til sidst ud<br />
over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser<br />
på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu<br />
klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen<br />
efter den afsluttede flotering, tørres og gemmes separat.<br />
Det kursoriske gennemsyn<br />
Resultatet af det efterfølgende arkæobotaniske gennemsyn fremgår af<br />
tabel 1.<br />
Det kursoriske gennemsyn viste, at kun ganske få prøver indeholdt forholdsvis<br />
store mængder planterester i form af dyrkede afgrøder og ukrudt.<br />
Af dyrkede afgrøder blev der særligt observeret byg og en smule hvede,<br />
mens det er tvivlsomt, om den fundne havre har været dyrket.<br />
Udover disse få prøver med et forholdsvist stort indhold af makrofossiler<br />
var der flere af prøverne, der var interessante på trods af deres ringe ind-<br />
1 FHM 4862 (FHM 4296/529) Grenåvej, Skødstrup. Skødstrup sogn, Lisbjerg herred, Randers<br />
amt. Sted nr. 141108. UTM: 580904/6235432 Zone 32.<br />
1
Fig. 1. Oversigtsplan.<br />
hold af makrofossiler. Af disse prøver indeholdt én et frø fra ærteblomstfamilien,<br />
som kun sjældent bevares, og som eventuelt kan være dyrket, mens<br />
de øvrige indeholdt bygkerner, som er relevant at få bestemt til sort (nøgen<br />
eller avnklædt) i et forsøg på at få fastslået, hvornår skiftet fra nøgen til<br />
avnklædt byg skete i Østjylland, da dette skift tilsyneladende sker på forskellig<br />
tid i landets forskellige egne.<br />
Gennemgang af de analyserede prøver<br />
På baggrund af det kursoriske gennemsyn blev i alt 17 prøver udvalgt til<br />
endelig analyse.<br />
Prøverne stammer fra to tagbærende stolpehuller i hus 2 samt fra diverse<br />
gruber fordelt på lokaliteten (fig. 1), mens der ikke blev foretaget en nærmere<br />
analyse af prøverne fra hus 1, da der stort set ikke forekom makrofossiler<br />
i prøverne herfra (tabel 1).<br />
2
X-nr Egnet til analyse? Korn Frø Trækul Øvrige bemærkninger<br />
1 Nej 0 0 x Mest sand<br />
2 Nej 0 1 x<br />
3 Nej 0 0 x<br />
4 Nej 0 0 x<br />
5 Nej 0 0 x<br />
6 Nej 0 0 x<br />
7 Nej 0 2 x<br />
8 Nej 0 0 Intet<br />
9 Nej 0 0 Intet<br />
10 Nej 0 0 Intet<br />
11 Nej 0 0 x<br />
18 Nej 0 0 x Mest sand. Få store stykker trækul<br />
21 Nej 0 0 x<br />
22 Nej 16 0 x Byg<br />
23 Nej 5 0 x Byg. Kornfragmenter<br />
24 Nej 0 0 x<br />
25 Nej 0 0 x<br />
26 Nej 1 0 x Mest sand<br />
33 Nej 0 0 x Brændt knogle<br />
34 Nej 0 0 x<br />
35 Nej
Hus 2 (prøve x22 & x23)<br />
De to nærmere analyserede prøver fra huset blev udtaget i det midterste<br />
(x22) og det østligste (x23) tagbærende stolpehul i den sydlige række (fig.<br />
2). I de to prøver forekom der kun korn i form af byg, muligvis domineret<br />
af nøgen byg, men mange kornkerner var så dårligt bevaret, at en nærmere<br />
identifikation ikke var mulig (tabel 2). Der forekom kun ganske få<br />
ukrudtsfrø i prøverne.<br />
I de øvrige tagbærende stolpehuller i huset blev der kun fundet én kornkerne<br />
i den nordvestligste stolpe, mens der slet ikke forekom makrofossiler<br />
i de resterende tre stolper.<br />
På grund af det ringe indhold af makrofossiler i de tagbærende stolper<br />
er det ikke muligt at foretage en funktionsinddeling af hus 2, ligesom<br />
det heller ikke er muligt at udtale sig nærmere om diverse agerbrugsprocesser.<br />
Det er dog muligt at konkludere, at byg sandsynligvis har været<br />
den dominerende afgrøde, mens det er mere usikkert, om det er nøgen<br />
eller avnklædt byg, der har været den dominerende sort. Dette spørgsmål<br />
behandles nærmere senere i denne rapport.<br />
Fig. 2. Huset.<br />
Gruberne<br />
Gruberne A24 (x39), A42 (x104) og A20 (x121) blev udvalgt til nærmere<br />
analyse på grund af deres forholdsvis høje antal makrofossiler, mens A88<br />
(x177) blev undersøgt for at undersøge, om frøet fra ærteblomstfamilien<br />
kunne identificeres. Alle de øvrige gruber blev udelukkende analyseret for<br />
at se nærmere på forholdet mellem nøgen og avnklædt byg.<br />
Grube 24 (x39)<br />
Prøven er den eneste, hvor hvede er den dominerende kornsort. Dette<br />
bør dog tages med et stort forbehold, da der kun er fundet 24 kornkerner,<br />
hvoraf 11 ikke kunne bestemmes til sort (tabel 2). Der er i dette tilfælde,<br />
som i resten af prøverne, tale om hvedesorterne brødhvede og muligvis<br />
spelt. Disse typer forekommer på flere lokaliteter fra perioden, men prøven<br />
er usædvanlig ved, at hveden muligvis dominerer over byggen, da hvede<br />
generelt står forholdsvist svagt i jernalderen, mens den forekommer mere<br />
almindeligt i de tidligere perioder (Robinson 1994).<br />
4
I gruben fandtes enkelte spor efter andre mulige dyrkede arter. Der blev<br />
fundet 18 frø fra havre/hejre. Disse to sorters frø kan være svære at skelne<br />
fra hinanden, men umiddelbart ser det ud til, at begge sorter er repræsenteret<br />
i prøven. Det er yderst usikkert, om der er tale om dyrket havre, da kernerne<br />
fra flyve-havre og dyrket havre ikke kan skelnes fra hinanden – kun<br />
hvis avnerne er bevaret, er der en chance for at bestemme havren nærmere.<br />
Dyrket havre kendes dog allerede fra yngre bronzealder og bliver så småt<br />
mere almindelig i løbet af jernalderen, men da havre på denne lokalitet kun<br />
er fundet i små mængder, må den betragtes som ukrudt (Robinson 1994).<br />
Der blev også fundet to mulige frø fra hør, som dermed muligvis er<br />
blevet dyrket på lokaliteten, mens de syv frø fra ærteblomstfamilien ikke<br />
kunne identificeres nærmere. Det kunne dog ud fra størrelsen konkluderes,<br />
at der ikke var tale om en dyrket sort.<br />
Endelig blev der fundet et fragment af en hasselnøddeskal, som viser, at<br />
hasselnødder sandsynligvis er blevet indsamlet og spist.<br />
Grube A42 (x104)<br />
En stor del af kornkernerne i prøven var desværre så dårligt bevaret, at det<br />
ikke var muligt at bestemme dem til sort (tabel 2), men af de identificerede<br />
kornkerner fandtes der stort set kun byg. Her var nøgen byg svagt dominerende,<br />
men da 32 ud af 61 bygkerner ikke kunne identificeres til underart,<br />
er det vanskeligt at sige, om denne forskel er reel.<br />
Ukrudtsfrøene stammer fortrinsvis fra mulige markukrudtsplanter, så i<br />
princippet kan de være indkommet på bopladsen sammen med det indhøstede<br />
korn. Den store mængde af frø fra hvidmelet gåsefod er interessant,<br />
men kan i virkeligheden stamme fra blot 1-2 planter, da denne plante giver<br />
mange frø (se nedenfor). Spændende er det dog stadig, at denne plante<br />
traditionelt betragtes som værende en indikator på velgødet jord (Gustafson<br />
1998, s. 67). Om dette helt holder stik er dog lidt usikkert, da den,<br />
selvom den foretrækker velgødet jord, sagtens kan vokse på mere magre<br />
jorde (Henriksen 1992, s. 6).<br />
Grube A20 (x121)<br />
Prøven fra denne grube er interessant på flere måder. For det første viser<br />
den tydeligt, at der i visse tilfælde rent faktisk er tale om havre og ikke<br />
hejre, idet der er fundet en sikker havrekerne samt tre såkaldte ”nåle”<br />
(tabel 2)(fig. 3), der kun kan stamme fra en eller anden underart af havre.<br />
Om der er tale om en dyrket art eller en ukrudtsart kan dog stadig ikke<br />
bevises, da det først er i nyere tid, at ”nålene” forsvandt helt fra dyrket<br />
havre (Körber-Grohne, Bickelmann & Leist 1988, s. 288), men sandsynligheden<br />
taler for, at der er tale om flyve-havre.<br />
For det andet er der fundet en rodknold fra draphavre. Draphavrens<br />
rodknolde er spiselige, og meget tyder på, at de er blevet bevidst indsamlet.<br />
Efterhånden kendes en del fund fra de kursoriske prøver særligt fra Fyn<br />
(Peter Mose Jensen i tryk), men også fra Østjylland (bl.a. Elmehøjs ager II)<br />
fra yngre bronzealders og ældre jernalders grave og bopladser.<br />
Endelig er der fundet seks frø fra sæddodder, som viser, at denne plante<br />
sandsynligvis også blev dyrket på lokaliteten. Sæddodder er meget almindelig<br />
i førromersk jernalder, men bliver senere afløst af hør. Begge planter<br />
blev bl.a. dyrket for at udnytte de olieholdige frø.<br />
5
X-nr 22 23 35 39 93 104 110 121 128 143 147 148 152 155 159 177 179<br />
Prøvestørrelse ml 13 2 15 55 25 30 8 35 25 30 25 15 30 12 3 25<br />
Avena sp. 5 1 1 1 Havre<br />
Avena sp. ”nåle” 3 Havre ”nåle”<br />
Hordeum vulgare var. nudum 5 3 1 7 17 4 1 2 1 1 5 3 2 Nøgen byg<br />
Hordeum vulgare var. vulgare 3 1 3 12 1 4 2 1 2 3 5 Avnklædt byg<br />
Hordeum vulgare sp. 10 4 2 3 6 32 3 1 4 7 2 7 2 2 Byg<br />
Triticum aestivum 3 Brødhvede<br />
Triticum cf. aestivum 1 2 Mulig brødhvede<br />
Triticum cf. spelta 3 1 1 Mulig spelt<br />
Triticum sp. 1 3 1 2 2 Hvede<br />
Triticum sp., avnbase 1 Hvede, avnbase<br />
Cerealia indet 2 + 19 frag 17 frag 1 + 6 frag 11 + 12 frag 8 + 25 frag 50 + 364 frag 11 + 38 frag 1 frag 2 + 3 frag 4 + 7 frag 8 + 29 frag 3 + 13 frag 8 + 6 frag 1 + 12 frag 2 frag 3 + 3 frag Korn<br />
Arrhenatherum elatius 1 Draphavre<br />
Corylus avelana 1 2 Hasselnøddeskal<br />
Camelina sativa 6 3 1 Sæddodder<br />
Linum cf. usitatissimum 2 Mulig hør<br />
Avena/Bromus sp. 18 8 7 3 2 1 1 Havre/hejre<br />
Carex sp. 7 1 2 4 2 3 Star<br />
Chenopodium album 9 56 1550* 75 3 6 6 8 1 54 4 4 Hvidmelet gåsefod<br />
cf. Danthonia decumbens 1 2 Tandbælg<br />
Fabaceae sp. 1 1 Ærteblomst<br />
Fallopia convolvulus 1 7 14 1 Snerle pileurt<br />
Persicaria merculosa/<br />
lapathifolium<br />
1 1 25 4 47 16 28 2 5 2 1<br />
Ferskenbladet /<br />
blegbladet pileurt<br />
Poaceae sp. 3 20 8 4 4 2 1 1 1 Græs<br />
Polygonum aviculare 1 3 1 Vejpileurt<br />
Polygonum sp. 1 Pileurt<br />
Ranunuculus sp. 1 2 Ranunkel<br />
Rumex acetosella 1 11 3 1 2 1 1 Rødknæ<br />
Rosaceae sp. 1 Rosen<br />
Silene/Melandrium sp. 1 Limurt / pragtstjerne<br />
Spergula arvensis 7 1 Spergel<br />
Stellaria/Cerastium sp. 3 1 Fladstjerne / hønsetarm<br />
Thalictrum minus cf. ssp. majus 1 1 Mulig bugtet frøstjerne<br />
Thlaspi arvense 1 1 Almindelig pengeurt<br />
Trifolium sp. 5 Kløver<br />
cf. Trifolium sp. 3 Mulig kløver<br />
Vicia sp. 7 1 Vikke<br />
Indet 3 10 22 33 1 19 10 1 10 7 3 1 3 Ubestemmelig<br />
Trækul x x x xxx x xx x xxx x xxx x x x xx x x x<br />
Bemærkninger: * Enkelte kan være moderne, men de få, der blev testet, var alle forkullede og gik derved til.<br />
Tabel 2. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra Grenåvej, Skødstrup. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor x er mindst og xxxxx er størst.
Fig. 3<br />
Derudover minder prøven meget om de øvrige prøver fra lokaliteten,<br />
idet den indeholder enkelte kornkerner fra nøgen og avnklædt byg samt<br />
enkelte hvedekerner (mulig spelt). Ukrudtsfrøene stammer fra muligt<br />
markukrudt, som sandsynligvis er slæbt ind på bopladsen i forbindelse<br />
med høstningen af kornet og sæddodderen.<br />
De øvrige gruber<br />
De resterende gruber minder meget om hinanden, idet korn findes i mindre<br />
mængder, og byg er dominerende over hvede (mulig spelt og brødhvede)<br />
(tabel 2), mens det er sværere at udtale sig om forholdet mellem nøgen og<br />
avnklædt byg.<br />
I tre af prøverne (x93, x143 og x148) er der fundet kornkerner, der<br />
kunne bestemmes som værende havre, men der er stadig en del kerner,<br />
både i disse og i de øvrige prøver, der ikke kan bestemmes nærmere end til<br />
havre/hejre – begge sorter kan dog med sikkerhed siges at være til stede.<br />
I x148 blev der også fundet spor efter dyrkning af sæddodder i form af<br />
tre frø samt indsamling af hasselnødder, idet der blev fundet to fragmenter<br />
af hasselnøddeskal.<br />
Med hensyn til ukrudtet er der udelukkende tale om arter, der kan findes<br />
som markukrudt, selvom visse af arterne foretrækker andre habitater. I<br />
x177 blev der fundet en vikke, men det har desværre ikke været muligt at<br />
bestemme den til underart – dog er det muligt at sige, at der ikke er tale<br />
om en dyrket art.<br />
7
Opsamling<br />
Forholdet mellem nøgen og avnklædt byg<br />
Nøgen byg er den dominerende bygsort i neolitikum og ældre bronzealder,<br />
mens forholdet mellem de to sorter bliver mere kompliceret allerede fra<br />
yngre bronzealder (Robinson 1994). Ifølge Peter Steen Henriksen bliver<br />
den avnklædte byg dominerende på Sjælland allerede i yngre bronzealder<br />
(mundtlig meddelelse), mens nøgen byg er den dominerende bygtype<br />
i Ålborg-området i førromersk jernalder, hvilket bl.a. ses i fundene fra<br />
Overbygård og Fjand m.fl. (Henriksen & Robinson 1994), og det er tilmed<br />
muligt, at skiftet mellem nøgen og avnklædt byg først sker i dette område<br />
på overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder (Peter Steen<br />
Henriksen, mundtlig meddelelse).<br />
Hvornår overgangen fra nøgen til avnklædt byg sker i Østjylland vides<br />
endnu ikke med sikkerhed, dog tyder fundene fra motorvejsudgravningerne<br />
nord for Århus på, at nøgen byg er dominerende i ældre jernalder<br />
(Peter Mose Jensen, mundtlig meddelelse). Derfor er det vigtigt at se<br />
nærmere på denne problematik i forbindelse med makrofossilfundene fra<br />
Grenåvej, Skødstrup.<br />
I forbindelse med en udgravning på Børglumvej nord for Århus 2 blev<br />
der fundet enkelte forkullede bygkerner, hvor nøgen byg dominerede med<br />
18 kerner, mens avnklædt byg kun var repræsenteret med én kerne (Aaby,<br />
Robinson & Jørgensen 1992). Dette er dog et meget spinkelt grundlag at<br />
tolke ud fra, men det peger dog i retning af, at nøgen byg er den dominerende<br />
bygtype på denne lokalitet.<br />
X-nr 22 23 35 39 93 104 110 121 128 143 147 148 152 155 159 177 179<br />
Hordeum vulgare var. nudum 5 3 1 7 17 4 1 2 1 1 5 3 2 Nøgen byg<br />
Hordeum vulgare var. vulgare 3 1 3 12 1 4 2 1 2 3 5 Avnklædt byg<br />
Hordeum vulgare sp. 10 4 2 3 6 32 3 1 4 7 2 7 2 2 Byg<br />
Tabel 3. Fordelingen af bygtyper fra Grenåvej, Skødstrup.<br />
Ser man på fordelingen af bygtyperne fra Grenåvej, Skødstrup (tabel 3)<br />
ud fra antal kornkerner i det samlede antal prøver, ses det, at nøgen byg<br />
tilsyneladende er den dominerende type, men at der samtidig er mange<br />
kerner, der ikke kunne bestemmes til underart, og som dermed giver et<br />
stort usikkerhedsmoment (fig. 4).<br />
Vælger man derimod at se på fordelingen mellem de to bygsorter efter<br />
hvilken, der er dominerende i prøverne hver for sig, uden at medtage de<br />
kerner, der ikke kunne bestemmes nærmere, ændrer dette ikke meget ved<br />
fordelingen 3 (fig. 5).<br />
Umiddelbart ser det ud til, at nøgen og avnklædt byg har haft lige stor<br />
betydning på denne lokalitet, idet der ikke er den store forskel i antal<br />
kerner eller i antal prøver, hvor den ene eller den anden er dominerende.<br />
Man skal dog tage denne fordeling med et stort forbehold. For det første<br />
var det ikke muligt at bestemme knap 50 % af bygkernerne nærmere end<br />
2 FHM 3634.<br />
3 I de tilfælde hvor der var lige mange kerner fra nøgen og avnklædt byg, blev de begge tildelt<br />
værdien 1, som ellers tilfaldt den dominerende bygtype.<br />
8
til byg (fig. 4), og for det andet er det et meget begrænset materiale undersøgelsen<br />
bygger på. Hvis man skal tro på de tal, undersøgelsen viser, ser<br />
det dog ud til, at avnklædt byg endnu ikke har overtaget den dominerende<br />
rolle fra nøgen byg som det ses på Sjælland, men på den anden side så er<br />
nøgen byg, heller ikke klart dominerende mere, som det kendes fra andre<br />
områder i Jylland. Dermed er det heller ikke muligt ud fra makrofossilfundene<br />
fra Grenåvej, Skødstrup at udtale sig om, hvornår avnklædt byg<br />
bliver den dominerende bygtype i Østjylland.<br />
Kornets behandling<br />
Det er ikke muligt at sige ret meget om kornets behandling ud fra makrofossilfundene<br />
fra lokaliteten, da der generelt kun er forholdsvis få korn/<br />
frø i prøverne. Fund af kløverfrø i to af prøverne (x93 og x104) kunne<br />
dog tyde på, at kornet er blevet høstet forholdsvis lavt på strået, hvis kløverne<br />
er blevet indhøstet sammen med kornet, da kløver er en forholdsvis<br />
lav plante.<br />
De mange fund af hvidmelet gåsefod kunne pege i retning af, at markerne<br />
er blevet gødet, men dette er meget usikkert, da hvidmelet gåsefod<br />
trives fint på mere magre jorde, selvom den foretrækker velgødet jord<br />
(Gustafsson 1998, s. 67; Henriksen 1992, s. 6).<br />
Indsamlede planter<br />
Nøgen byg<br />
Avnklædt byg<br />
Fig. 4. Fordelingen af byg efter antal kerner.<br />
Fig. 5. Fordelingen af bygsorterne efter dominans.<br />
Ofte findes der ikke ret mange spor efter indsamling på lokaliteter fra jernalderen,<br />
og Grenåvej, Skødstrup er ingen undtagelse. På denne plads er<br />
der kun observeret ganske svage spor efter indsamling i form af hasselnød-<br />
Byg<br />
Nøgen byg<br />
Avnklædt byg<br />
9
deskaller, hejrefrø og én rodknold fra draphavre. Indtil for nylig har indsamlingen<br />
af rodknolde fra draphavre været forholdvis ukendt i Danmark,<br />
men de dukker i stigende grad op i fynske og jyske fund.<br />
Indsamling har nok ikke været helt så sjælden, som det fremgår af fundene.<br />
Problemet med forhistoriske vilde bær, frø og nødder er, at de ofte<br />
ikke kom i nærheden af ild i forbindelse med en eventuel tilberedning,<br />
hvorved de ikke blev forkullet og dermed bevaret.<br />
Litteraturliste<br />
Aaby, Robinson & Jørgensen 1992: En gård fra førromersk jernalder og dens<br />
omgivende landskab. Kuml 1991-92, s. 71-103.<br />
Gustafsson 1998: The Farming economy in south and central Sweden during the<br />
Bronze Age. Currrent Swedish Archaeology 6, 1998, s. 63-71.<br />
Henriksen 1992: Jernalderens landbrug beskrevet ud fra arkæologiske frøfund. NNU<br />
rapport nr. 20, 1992.<br />
Henriksen & Robinson 1994: Ældre jernalders agerbrug: arkæobotaniske analyser<br />
af kornfundene fra Overbygård, Østerbølle, Fjand og Alrum. NNU<br />
Rapport nr. 12, 1994.<br />
Körber-Grohne, Bickelmann & Leist 1988: Satthafer (Avena sativa L.) und<br />
Flughafer (A. Fatua L.). Fundberichte aus Baden-Württemberg bd. 13, 1988,<br />
s. 279-305.<br />
Mercer, R. (ed.) 1981: Farming Practices in British Prehistory. Edinburgh.<br />
10
Planterne<br />
De dyrkede og indsamlede arter<br />
Arrhenátherum elátius L. Draphavre. 60-100 cm høj. Blomstrer juni-juli. Spiselige<br />
rodknolde. Findes på strandvolde, strandkrat, enge, vejkanter og jernbaneskrænter.<br />
(Hansen 1993)<br />
Avena sativa L. Almindelig Havre. 60-120 cm høj. Optræder ofte sammen med<br />
Flyvehavre. (Hansen 1993)<br />
Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring 40.000 frø pr. plante. Blomstrer<br />
juni-juli, frøene modnes august sammen med hørplanten. Er tæt forbundet<br />
med hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950)<br />
Corylus avellana. Hasselnød.<br />
Hordeum vulgare nudum L. Nøgen byg.<br />
Hordeum vulgare vulgare L. Avnklædt Byg. 50-100 cm høj. Højden kan have<br />
ændret sig på grund af avling. (Hansen 1993)<br />
Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde 30-80 cm. (Hansen 1993)<br />
Triticum aestivum L. Brødhvede.<br />
Triticum spelta L. Spelt. Højde 90-120 cm. (Hansen 1993)<br />
Identificerede planter<br />
Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod. 25-80 cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig<br />
omkring 3.100 frø pr. plante (20.000 frø), dog frodige eksemplarer<br />
helt op til 40.000 frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget<br />
sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet<br />
jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen<br />
et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)<br />
Danthonia decumbens L. Tandbælg. 15-30 cm. Tæt tueformet. Strå nedliggendeopstigende.<br />
Blomstrer juni-juli. Forekommer på hedemoser, fugtige heder,<br />
overdrev, morbund i skove, ofte langs stier. (Hansen 1993)<br />
Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt. 15-100 cm lange stængler, som enten er<br />
nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter,<br />
omkring 140-200 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september.<br />
Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet<br />
til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest<br />
generende samt i hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse.<br />
(Melander 1998, Frederiksen et al. 1950)<br />
Polygonum aviculare L. Vej Pileurt. 10-75 cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange<br />
stængler, omkring 125-200 frø pr. plante. Blomstrer og frømodning julioktober.<br />
Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne<br />
vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen<br />
et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)<br />
Rumex acetosella L. Rødknæ. 15-30 cm høj, omkring 1.000 frø pr. plante. Flerårig.<br />
Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre<br />
kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev,<br />
sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger,<br />
agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)<br />
Spergula arvensis L. Alm. spergel. 10-40 cm (10-30 cm) høj, omkring 3.200 frø<br />
pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både<br />
forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren<br />
og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt<br />
i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark<br />
11
som foder til fårene. Agerjord, især næringsfattig bund. (Frederiksen et al.<br />
1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)<br />
Thalictrum minus ssp. majus. Bugtet frøstjerne. 50-120 cm. Lang jordstængel. Blomstrer<br />
juni-juli. Mere eller mindre tilgroede overdrev, skrænter ved kyst.<br />
Thlaspi arvense L. Almindelig pengeurt. 15-40 cm høj. Blomstrer maj-juni. Agerjord,<br />
ruderater. (Hansen 1993)<br />
Svært adskillelige planter<br />
Persicaria merculosa L. Ferskenbladet pileurt. 25-60 cm høj, omkring 200-800 frø<br />
pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel<br />
(kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria<br />
lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen<br />
et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922)<br />
og<br />
Persicaria lapathifolium L. Blegbladet pileurt. 30-60 cm (25-80 cm) høj, omkring<br />
800-850 frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget<br />
sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave<br />
noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan<br />
også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950,<br />
Hansen 1993)<br />
Planter identificeret til slægt eller familie<br />
Avena sp. Havre sp.<br />
Bromus sp. Hejre sp.<br />
Carex sp. Star sp.<br />
Cerastium sp. Hønsetarm sp.<br />
Fabaceae sp. Ærteblomstfamilie<br />
Melandrium sp. Pragtstjerne sp.<br />
Poaceae sp. Græsser<br />
Polygonum sp. Pileurt sp.<br />
Potentilla sp. Potentil sp.<br />
Ranunuculus sp. Ranunkel sp.<br />
Rosaceae sp. Rosenfamilien<br />
Silene sp. Limurt sp.<br />
Stellaria sp. Fladstjerne sp.<br />
Trifolium sp. Kløver sp.<br />
Vicia sp. Vikke sp.<br />
Litteraturliste<br />
Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse.<br />
Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København<br />
Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København. O. Høst 1982:<br />
Danske Kulturplanter. DSR Forlag.<br />
Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige<br />
Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd.,<br />
8 Række, VIII. København.<br />
Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget.<br />
Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3.<br />
udgave, pp 41-190.<br />
12
Rapporterne fra <strong>Moesgård</strong>s Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger<br />
resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk<br />
genstandsmateriale.<br />
Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig<br />
tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser,<br />
vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter<br />
samt arkæozoologiske undersøgelser.<br />
Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som<br />
f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser<br />
af konserveringsteknisk karakter.<br />
Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard <strong>Museum</strong>s hjemmeside.<br />
Eftertryk med kildeangivelse tilladt.<br />
13