Kognitive problemer hos børn med diabetes - Diabetesforeningen
Kognitive problemer hos børn med diabetes - Diabetesforeningen
Kognitive problemer hos børn med diabetes - Diabetesforeningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kognitive</strong> <strong>problemer</strong> <strong>hos</strong> <strong>børn</strong> <strong>med</strong> <strong>diabetes</strong>. En litteraturbaseret afklaring. 45<br />
Familiens tilpasning til sygdommen er fortløbende krævende, idet barnets behov og<br />
relaterede problemstillinger ikke er en statisk proces, men vedvarende omkalfatres<br />
efterhånden som barnet udvikles.<br />
Den daglige tilrettelæggelse af kost og metabolisk kontrol minder fortsat barnet om, at<br />
det er anderledes. Og konsekvenserne af sygdommen vil fortsat etablere sig <strong>med</strong> en<br />
dybere forståelse i barnets bevidsthed.<br />
Barnet kan <strong>med</strong> tiden udvikle en passivitet og/eller upassende afhængig af forældrene i<br />
forhold til deres behandlings regime.<br />
I den periode, hvor barnet skal etablere sin selvstændighed og autonomi, kan den<br />
metaboliske kontrol blive ”offer” for barnets protest og udvikle sig til en modstand imod<br />
behandling og kontrol.<br />
Dertil kommer, at der også er en psykosocial overbygning på det faktum, at sygdommen<br />
fysiologisk kan føre til ændringer i følelseslivet, vrede og <strong>problemer</strong> <strong>med</strong> koncentration og<br />
hukommelse.<br />
Forældrenes stressniveau kan være højere end normalt som følge af barnets sygdom, og<br />
familien kan være nødt til at køre <strong>med</strong> en mere ”stram styring og rigid organisation”.<br />
Forældre beretter om, at <strong>børn</strong>ene er mere humørsyge og rastløse, når blodsukkeret er<br />
højt.<br />
Studier påpeger en sammenhæng mellem angst, depression og melankoli og dårlig<br />
kontrol.<br />
Stram og kontrolleret supervision fra forældrenes side fører til større sundhed <strong>hos</strong><br />
barnet, men til gengæld en større afhængighed forældre og <strong>børn</strong> imellem. Hvilket<br />
understreger, at der kan opstå et dilemma mellem psykologisk velvære og livskvalitet og<br />
egentlige behandlingsmål, der fører til fysisk sundhed.<br />
Der er således blevet argumenteret for, at de neuropsykologiske <strong>problemer</strong>, man kan<br />
registrere <strong>hos</strong> et barn <strong>med</strong> en kronisk sygdom, kan ses som en uspecifik konsekvens af<br />
sygdommens påvirkning af følelseslivet, selvsikkerheden og motivationen. Men studier<br />
har vist, at der ikke er en korrelation mellem de adfærds- og følelsesmæssige <strong>problemer</strong>,<br />
forældre selv rapporterer, og de scores <strong>børn</strong> <strong>med</strong> <strong>diabetes</strong> præsterer i kognitive tests.<br />
<strong>Diabetesforeningen</strong> – Kjeld Bruun-Jensen – 30. juni 2008