Kognitive problemer hos børn med diabetes - Diabetesforeningen

Kognitive problemer hos børn med diabetes. En litteraturbaseret afklaring. 42
der viser faldende NAA/Cr ratio i den bagerste del af isselappens hvide substans og i
pons hos børn med dårlig kontrolleret type 1-diabetes, sammenlignet med sunde børn i
samme alder. Dette indikerer altså, at der er studier, der har fundet ”skæve” forhold
imellem cerebrale metabolitter, uden, at der nødvendigvis er tale om akut diabetisk
ketoacidose.
Denne artikel konkluderer, at den faldende NAA/Cr ratio understreger, at en akut
diabetisk ketoacidose indebærer en risiko for beskadigelse af hjerneceller eller egentligt
tab af hjerneceller. Dette studie viste ingen signifikante ændringer i Cho/Cr ratio.
Artiklen slutter med at problematisere sin egen metode herunder, at de 29 børn ikke er
sammenlignet med en gruppe raske børn i samme alder efter, at den diabetiske
ketoacidose er behandlet og overstået. Derfor kan man ikke med sikkerhed sige, at den
neuronale tilstand er absolut genoprettet hos disse børn. Blot har man ikke kunnet
konstatere nogen kliniske neurologiske deficits. Der rundes af med den konklusion, at
der på længere sigt sker en påvirkning af den kognitive funktion hos personer med type
1-diabetes, der er dårligt regulerede. Derfor er det rimeligt at antage, at gentagne
episoder af diabetisk ketoacidose - selv uden egentligt cerebralt ødem - kan føre til
neuronal beskadigelse og måske tab af neuroner – hvilket kan være forklaringen på den
kognitive påvirkning.
I et engelsk-italiensk arbejde 101 undersøgte man årsagen til påvirkning af bevidsthedsniveauet
hos børn med diabetisk ketoacidose. Man undersøgte 42 børn, som havde
udviklet cerebralt ødem. Disse børn blev sammenlignet med 225 ketoacidose-episoder
uden udvikling af cerebralt ødem. Man fokuserede på biokemiske variable, såsom Ph,
plasma-bikarbonat og blodglukose og relaterede altså disse værdier til bevidsthedsniveau.
Man fandt at Ph-værdien var den afgørende faktor for påvirkning af bevidsthedsniveauet.
Det er således styrken af den acidose, der udvikles, der afgør bevidsthedsniveauet.
Også hos de 42 børn, der udviklede cerebralt ødem, så man at bevidsthedsniveauet
var relateret til Ph, men imidlertid havde disse børn et lavere Ph ved hvert
bevidsthedsniveau end børnene i kontrolgruppen. På samme måde havde disse børns
ketoacidose og cerebrale ødem heller ingen sammenhæng til niveauet af blodglukose.
Desuden fandt man, at bevidsthedsniveauet også relaterer til børnenes alder, således at
de yngste havde større tilbøjelighed til påvirket bevidsthedsniveau.
Men hvordan medfører acidosen en påvirkning af den cerebrale funktion? Det er blevet
diskuteret, om ketonstofferne selv kan have en betydning, men rotteforsøg har vist, at
disse ikke har effekt på neural transmission (artiklens reference 11). Andre studier har
imidlertid vist, at infusion af ketonstof (uden acidose) faktisk kan fremkalde koma i
dyreeksperimenter. Men artiklen hælder til, at det er acidosen selv, der påvirker
101 EDGE, J.A., ROY, Y., BERGOMI, A., MURPHY, N.P., FORD-ADAMS, M.E., ONG, K.K. and DUNGER, D.B.,
2006. Conscious level in children with diabetic ketoacidosis is related to severity of acidosis and not to
blood glucose concentration. Pediatric diabetes, 7(1), pp. 11-15.
Diabetesforeningen – Kjeld Bruun-Jensen – 30. juni 2008