Kognitive problemer hos børn med diabetes - Diabetesforeningen

Kognitive problemer hos børn med diabetes. En litteraturbaseret afklaring. 27
tidspunkt, hvor hjernen er meget følsom over for dette. Resultatet er derfor alvorlige
udviklingsforstyrrelser i langt de fleste tilfælde. 62
Man ved også, at en eksperimentelt fremkaldt dyb hypoglykæmi, via en intracellulær
alkalose (ophobning af base), kan føre til neuronal nekrose (nervecelle-død). Især
hippocampus - men også basalganglier 63 og cerebral cortex (hjernebarken) - har i
dyreforsøg vist sig særligt følsomme for en eksperimentel dyb hypoglykæmi.
Proteinmarkører for nervecelle-skade har vist sig at være forhøjede hos voksne, som har
oplevet en episode med dyb hypoglykæmi. Der er derfor grund til at tro, at nervecelle-død
også kan opstå som følge af en dyb langvarig hypoglykæmi. 64
Det er således en central problemstilling, at børn er særligt følsomme for hypoglykæmi,
fordi deres hjerner er under udvikling. Dette fører til, at det specielt er børn, der er i risiko
for skader på den kognitive funktion. Selv hos børn, som er velkontrollerede, er der
periodiske udsving i blodglukose niveauerne, så den gode diabeteskontrol er ikke
nødvendigvis en garanti mod kognitiv dysfunktion. Dertil kommer, at man pga. den
ekstraordinære følsomhed hos børn ikke bare kan overføre resultater fra forskning i
voksne diabetikere til børn med diabetes. 65
Man kan generelt sige, at desto yngre børn, desto større følsomhed. En tidligt
debuterende diabetes (før fem-års alderen) giver således en specielt kritisk periode. Her
er der konsensus i litteraturen om, at det er i denne alder, der er størst risiko for centrale
påvirkninger. Mere specifikt er det det motor- og visuospatiale funktionsområde, der er
under påvirkning af sygdommen før fem-års alderen, fordi det netop er denne kognitive
funktion, der etableres i de tidlige år. Man kan overordnet tale om en kritisk periode i
forhold til skader på de neurokognitive funktioner. Denne periode ligger mellem fødslen
og frem til 12-års alderen, hvilket svarer til det tidsrum, hvor hjernen udviklingsmæssigt
gennemløber den hurtigste myelinisering. Frem til fem-års alderen kan den alvorlige
hypoglykæmi som nævnt have betydning for motor- og visuospatiale funktioner. Efter
fem-års alderen og frem til 12-års alderen myeliniseres de hjerneområder, der har
relation til opmærksomhed og hukommelse (parietallapperne og hippocampus), hvorfor
hypoglykæmi i svær grad kan påvirke disse kognitive funktioner på dette tidspunkt.
Senere er det derimod hyperglykæmien, der har betydning i forhold til de hormonelle
hændelser, som er til stede ved puberteten. Fra 12-års alderen og frem udvikles den
62 ISMAIL, D. and WERTHER, G., 2005. Persistent hyperinsulinaemic hypoglycaemia of infancy: 15 years’
experience at the Royal Children’s Hospital (RCH), Melbourne. Journal of pediatric endocrinology &
metabolism : JPEM, 18(11), pp. 1103-1109.
63 I hjernen ligger en mindre del af den grå substans (ca. 10 %) dybere. Denne grå substans kaldes
hjernecellekernerne, og basalganglierne er en del af disse kerner. Basalganglierne er indskudt i det
motoriske system og har her en regulerende funktion. Rammes basalganglierne af sygdom kan det føre
til motoriske forstyrrelser. Ufrivillige bevægelser, muskelrystelser og ændringer i musklernes
spændingsgrad (muskeltonus) hører med i dette sygdomsbillede. Rystelammelse, også kaldet Parkinsons
sygdom, er således en konsekvens af en ændret funktion i de basale ganglier.
64 RYAN, C, GURTUNCA, N. and BECKER, D., 2005. Hypoglycemia: a complication of diabetes therapy in
children. Pediatric dinics of North America, 52(6), pp, 1705-1733.
65 DESROCHER, M. and ROVET, J., 2004. Neurocognitive correlates of type 1 diabetes mellitus in
childhood. Child neuropsychology : a journal on normal and abnormal development in childhood and
adolescence, 10(1), pp. 36-52.
Diabetesforeningen – Kjeld Bruun-Jensen – 30. juni 2008