Indsigt og Udsyn - Oktober 2010 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Psykiatrien 

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN” 

nr. 3 oktober 2010 4. årgang 

tilbageblik: 

40 år med 

Psykiatri i aalborg 

oPgaveflytning: 

Jagten på de rette hænder er for alvor 

gået ind – på sygehus thy-mors sidder 

hænderne på serviceassistenter 

Psykiatrien oktober 2010

På vej mod akkreditering 

Læs om den forestående akkreditering. 

Få svaret på, hvem der kommer og 

hvordan det vil foregå. 

6 

tema: 40 år med psykiatri 

Tag med på en rejse tilbage i tiden, 

når fem forskellige fagligheder fortæller 

om deres arbejde i Psykiatrien 

7-12 

sundhedsfremme og -forebyggelse 

Afsnit N26 Frederikshavn deler ud af 

deres erfaringer med KRAM screening. 

16-17 

kommende sygeplejersker bedømmer 

Sommerskolen får gode karakterer. 

20-21 

Psykiatrien oktober 2010 

indsigt & Udsyn 

oktober 2010 

Leder: Den nødvendige balance 3 

Farvel til båndafspilleren – goddag til digital diktering 4-5 

Læs mere om akkrediteringen 

- Hvordan bliver DU berørt? 6 


TEMA: Pionerånden eksisterer stadig 8-9 

TEMA: Medaljerne uden bagside 10-11 

TEMA: Fra tegnebræt til virkelighed 12 

Udvikling i gerontopsykiatrien 

De ideelle rammer for patienterne 13 

Fysisk aktivitetskonsulent sætter gang i hjulene 14-15 

Et spørgsmål om sundhed 16-17 

Ny Klinisk diætist 18 

summer school 2010 

- Vidensdeling og networking 19 

sygeplejestuderende bedømmer – 

Psykiatriens Sommerskole er en succes 20-21 

Rundt i regionen: 

Opgaveflytning: Jagten på de rette hænder 22-23 

Selvstyrende teams skal løfte serviceniveauet 24-25 

Nyt for de fleste 26-27 

invitation 

Sindets uge 2010 – mere viden, mindre tabu 28

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen 

i skrivende stund har mere end 30 patienter her i 2010 taget flugten 

fra lukkede psykiatriske afdelinger i Danmark. Det giver helt 

indlysende anledning til reaktion - og handling. Både på landsplan 

og her i regionen. 

Af psykiatridirektør Per Lund Sørensen 

I Psykiatrien i Region Nordjylland har vi skærpet vores retningslinjer, 

så alle patienter på de lukkede afdelinger nu skal være under 

opsyn ved gårdbesøg o.l. Desuden er en arbejdsgruppe i gang med at 

undersøge, hvordan ændringer af bygninger, hegn, alarmsystemer 

m.v. vil kunne medvirke til at minimere flugtmulighederne. Øget 

kompetenceudvikling kan også være en vej, vi skal gå. 

Den fornemste opgave 

Hver gang en patient uretmæssigt stikker af, har det naturligt mediernes 

bevågenhed, og når det sker igen og igen, skærpes tonen i 

overskrifter og omtale, hvor ord som ”fangeflugt” og ”farlige” hurtigt 

bringes i spil. Det medvirker til at sprede utryghed og ængstelse 

i befolkningen – og oven i købet er det forkert. For det første er det 

ikke fanger, men patienter, det drejer sig om, og for det andet er patienterne 

langt fra altid farlige. 

I den forbindelse er det vigtigt at stå fast på, at vores fornemste opgave 

i hospitalspsykiatrien er at medvirke til, at svært psykisk syge 

får den behandling, de har brug. Vi har også pligt til at skærme og 

beskytte patienter, der i perioder er så hårdt ramt af deres sygdom, 

at de kan være til fare for sig selv og andre. 

indsigt & Udsyn – magasin for Psykiatrien 

Ansvarshavende redaktør: 

Psykiatridirektør 

Per Lund Sørensen 

Redaktion og tekst: 

Informationsmedarbejder 

Dianna Holm Nielsen 

leder 

den 

nØdvendige 

balanCe 

Foto: Psykiatrien i Region Nordjylland, 

(hvor andet ikke er anført) 

Grafisk Design: SHRPA 

Layout: Prinfo Aalborg 

Tryk: Vesterkopi 

Oplag: 1.800 

Også retslige patienter, der gennem længere tid, må opholde sig på 

en lukket afdeling, er her først og fremmest for at blive fagligt vurderet 

og behandlet. 

Dobbelt ansvar 

Et synspunkt i den aktuelle debat har været, at behandlingen i dag 

vægtes for højt i forhold til sikkerheden. I psykiatriledelsen ser vi 

anderledes på det: I hospitalsregi kan behandlingen ikke vægtes for 

højt. Det er i bund og grund behandlingen, der kan og skal bane vej 

for positiv forandring for de mennesker, det her handler om. Når 

det så er sagt, er vi naturligvis enige i, at der er behov for at øge sikkerheden 

– og fremadrettet vægte den højere. 

For i psykiatrien har vi et dobbelt ansvar: På den side skal vi tage 

godt vare på mennesker, der på grund af psykisk sygdom og andre 

svære omstændigheder er havnet i en meget kritisk situation. På den 

anden side skal vi give det omgivende samfund tryghed og vished 

for, at personer, der bl.a. på grund af farlighed er anbragt i det, der 

skal og bør være sikker forvaring, ret faktisk forbliver bag lås og slå. 

Indtil andet er fuldt forsvarligt. 

Men psykiatrien er ikke et fængsel – og skal heller ikke være det. Det 

vil vi fortsat holde os for øje – også i det vigtige analyse- og planlægningsarbejde, 

der nu går i gang i regi af Danske Regioner. Mange 

sten skal vendes – og falde på plads, så fremtidens (rets)psykiatri bliver 

både human, rummelig og beskyttende. Uanset hvilken side af 

muren, den opleves fra. 

Læs mere om Psykiatrien i Region 

Nordjylland på www.psykiatri.rn.dk 

Kontakt redaktionen på tlf. 96 31 13 28 

eller mail: lene.horsholt@rn.dk 

Deadline for næste nr: 1. november 2010 

541 687 

Svanemærket tryksag 


4 

inDsigt & UDsyn 

succesfuld implementering 



succesfuld implementering 

farvel til båndafsPilleren 

– goddag til digital diktering 

slut med bånd, der ligger flyder alle vegne 

og ikke lige er til at finde, når man har 

allermest brug for dem. Det er bånd til 

dikteringsmaskiner med notater og data 

til journaler, vi taler om. nu gælder det 

i stedet en langt mere effektiv måde at 

tilgå opgaven på - digital diktering. 

Af informationsmedarbejder 


Der står stadig en båndafspiller på lægesekretær 

Anita Hollesens skrivebord. Kom 

du forbi hendes kontor på Afdeling Syd i 

februar måned 2010, ville stikket endnu 

ikke være hevet ud, og det tynde lag af støv 

havde ikke kunnet nå at lægge sig. Dengang 

var båndafspilleren nemlig stadig 

blandt lægesekretærens vigtigste arbejdsredskaber. 

I dag er sagen en ganske anden. 

Båndafspillerens stedfortræder er digital, 

og det har ifølge Anita Hollesen sine klare 

fordele. Hun påpeger, at digitaliseringen 

bl.a. gør det langt lettere for lægesekretærerne, 

på tværs af afdelinger, at hjælpe hinanden 

med at renskrive diktater. 

”Vi har selvfølgelig altid kunnet hjælpe 

med at lette hinandens arbejdsbyrde ved at 

overtage renskrivningen af diktater, men 

før digitaliseringen var det altså en langt 

mere omstændelig affære. Det krævede tid 

og planlægning. Vi skulle jo først fragte 

båndende fra en adresse til en anden, og 

når vi var færdige med arbejdet, skulle 

båndene bringes tilbage igen. Nu, hvor alle 

diktater uploades til en fælles server, er du 

nærmest i gang med renskrivningen efter 

et enkelt klik med musen”. 

Anita Hollesen vil da også tro, at de fleste 

lægesekretærer skriver flere journaler nu 

end tidligere. I hvert fald kan hun fortælle 

om, at der på et tidspunkt lå op mod 200 

uskrevne notater, som indenfor en relativ 

kort tidsramme blev reduceret til 28 – 

netop fordi flere trådte til og gav sig i kast 

med arbejdet. Dog pointerer hun, at normen 

er den, at man ikke bare griber fat om 

andres opgaver uden først at være blevet 

bedt om hjælp. Der skal foreligge en klar 

aftale, inden man går i gang. Uanset aftale 

eller ej kan en sådan effektivisering af arbejdet 

afføde en bekymring om, at nogle 

lægesekretærer vil blive overflødiggjort. 

Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er stadig 

brug for alle hænder til at renskrive notater. 

Forskellen er blot den, at opgaverne 

ikke så let hober sig op, som det tidligere 

kunne være tilfældet. 

slut med forsvundne bånd 

Udover at digitaliseringen gør det lettere 

at løfte i flok, er en tydelig forskel fra 

tidligere også den, at intet bånd længere 

kan forputte sig på kontoret. Diktater og 

notater kan til enhver tid findes frem via 

søgefunktionen, der er tilknyttet serveren, 

når og hvis, der er behov for det. Med 

andre ord er patientinformationen lettere 

tilgængelig. Skal en patient fx flyttes fra et 

afsnit til et andet, vil lægen have mulighed 

for at hente journalen ned og læse den, inden 

patienten ankommer. 

Overlæge Ib Rasmussen fra Afdeling Syd 

reflekterer over fordelene ved digitaliseringen 

set fra lægernes synspunkt. 

”Lægen slipper for at skulle finde og hente 

bånd. Den digitale diktafon er altid klar 

og skulle en situation opstå, hvor vi er 

væk fra computeren, men gerne vil indtale 

data, så kan vi rent faktisk bruge mobiltelefonen. 

En anden fordel er også den, at det 

nu er mere tydeligt, hvad der er renskrevet, 

og hvad der ikke er”. 

gnidningsfri implementering 

It-personale introducerede it-systemet bag 

digital diktering i marts måned 2010, og 

ikke længe derefter var afdelingens læger 

såvel som lægesekretærer daglige brugere 

af systemet. 

”Vi er blevet undervist af kyndige it-folk, 

og jeg synes bestemt, at jeg er blevet klædt 

ordentligt på til selv at kunne anvende systemet 

bagefter”. 

Det siger lægesekretær Anita Hollesen, og 

overlæge Ib Rasmussen er enig. 

”Implementeringen er lykkes over al forventning. 

Det er ikke alt it, der indføres i det 

offentlige, der bliver en skandale”, smiler 

han. 

om sUndheds-it 

Psykiatrien går foran 

Psykiatrien i Region Nordjylland 

er med i front, når det gælder 

efterlevelsen af den fælles aftale for 

sundheds-it, der i starten af året 

blev indgået mellem de fem regioner. 

Her er digital diktering nemlig 

allerede en realitet, selvom pejlemærket 

går på, at det først skal 

være implementeret og præsenteret, 

som en mulighed for sygehusenes 

ansatte, ved udgangen af 2011. 

Du kan læse mere om aftalen for 

sundheds-it på www.regioner.dk. 

5 


6 


På vej mod akkreditering 

læs mere om akkrediteringen 

- hvordan bliver dU berØrt? 

Det forestående eksterne survey byder 

alle ansatte i Psykiatrien på ekstra udfordringer. 

akkrediteringen finder sted i uge 

48, men hvordan vil det foregå? 

Af specialkonsulent, HR og Kvalitet, 

Søren Riemann 

Akkrediteringen gennemføres ved et eksternt 

survey. Ved survey forstås, at et hold 

uvildige eksperter vurderer opfyldelsesgraden 

af kvalitetsstandarderne i Den Danske 

Kvalitetsmodel. Man omtaler disse eksperter 

som surveyors, og deres opgave er altså 

gennem bl.a. observation og dialog med 

ansatte i Psykiatrien at undersøge, om vi er 

på højde med kvalitetskravene i Den Danske 

Kvalitetsmodel. Fx vil udvalgte ledere og 

medarbejdere blive inviteret til at deltage i 

interviews om patientforløb og om, hvordan 

vi varetager konkrete kliniske opgaver. Fokus 

vil særligt være på, om vi har gode PRI 

(politikker, retningslinjer og instrukser) og 

ikke mindst om vi følger dem i praksis. 

hvem er de fire 

sUrveyors, som 

skal bedØmme 

Psykiatrien? 

Centerdirektør Margit Asser, 

Psykiatrisk Center Sct. Hans 

Overlæge Trine Lilleng, Næstved 

Sygehus, Sygehus Syd 

Oversygeplejerske Marianne 

Jensen, Medicinsk Afdeling, Regionhospitalet 

Viborg, Skive og 

Kjellerup 

Ledende terapeut Kirsten Kiil- 

Nielsen, Århus Universitetshospital, 

Ergoterapi- og Fysioterapiafd., 

NBG 


Observationer, spørgsmål og dialog 

Det eksterne survey vil dog primært 

have fokus på daglig praksis i de kliniske 

enheder. I sengeafsnittene og de 

ambulante team vil surveyorne derfor 

observere praksis og gå i dialog 

med det vagthavende personale, 

ligesom de (efter forudgående tilladelse 

fra personalet) også vil tage 

kontakt til patienter og pårørende, 

som opholder sig i enhederne, for at 

høre deres oplevelse af kvaliteten i 

Psykiatrien. 

Når surveyorne besøger de kliniske afdelinger 

kan du blive en del af akkrediteringen. 

En surveyor kan fx finde på at henvende 

sig til dig og spørge: 

hvordan du ordinerer, ophælder og 

udleverer medicin, hvis du varetager 

sådanne opgaver? Du vil måske skulle 

finde relevant PRI i PRI-systemet. 

om du kan handle korrekt i tilfælde af, 

at en patient får hjertestop? Måske vil 

du blive bedt om at finde hjertestopinstruksen. 

hvorvidt I har styr på hygiejnen i enheden? 

Fx hvilke krav der stilles til håndhygiejne. 

flot arbeJde – tak for det! 

Lige nu fornemmer vi en vis nervøsitet og spænding rundt om i organisationen - 

frem mod den store ”eksamen” i uge 48. Det er kun naturligt – men husk, rundt 

om i organisationen er der gjort et kæmpe forarbejde, og vi kan med rette sige, 

at vi er kommet rigtig godt fra start i arbejdet med Kvalitetsmodellen og PRI. 

Vi vil derfor gerne ønske god akkreditering – med tak til både ledere og medarbejdere, 

der har bakket flot op om forberedelserne. 

Med venlig hilsen 

Psykiatriledelsen 

næste skridt mod målet 

Når surveyorne har lavet et grundigt 

check i alle Psykiatriens kliniske afdelinger, 

sammenfatter de vurderingerne i en 

rapport, som afleveres til det såkaldte akkrediteringsnævn. 

Det er herefter akkrediteringsnævnet, 

som træffer den endelige 

beslutning om, Psykiatrien kan akkrediteres 

eller ej. 

Hvis du vil vide mere om akkreditering og 

eksternt survey, kan du spørge din nærmeste 

leder. Du kan også læse mere om Den 

Danske Kvalitetsmodel på www.ikas.dk.

tema: 

aalborg Psykiatriske 

sygehUs fylder 40 år 

Den første juni 1970 skriver sig ind i historien som en 

ganske særlig dag. Det var den dag Aalborg Psykiatriske 

Sygehus for første gang kunne åbne dørene for patienter. 

Det skal fejres! Indsigt & Udsyn kaster derfor et blik på de 

arkitektoniske rammer og på et udsnit af de minder, der har 

været med til at forme det faglige og sociale liv i psykiatrien 

op gennem tiden. 

Fem personer fortæller 

Fem personer er sat stævne for at fortælle om deres arbejde 

i og med psykiatrien. Fem personer som på hver sin måde 

har været med til at præge den arbejdsplads, vi kender i dag. 

Sagsarkitekt Bent Flyvholm tegner et billede af, hvorfor 

bygningerne tog form, som de gjorde, mens Hans 

Jørgen Christensen og Djon Pedersen fylder 

de ydre rammer ud med minder fra deres 

tid som henholdsvis sygehusadministrator 

og kontorchef. Lægesekretær 

Karin Stensbøl og Cheføkonoma 

Else-Marie Simoni, der i år fejrer 

40 års jubilæum, fortæller om, 

hvordan de har oplevet og 

stadig oplever psykiatrien 

som arbejdsplads. 

side 7-12 



7

8 



Det er stadig gejsten for det gode initiativ og en vilje til at ville lykkes, der driver tidligere sygehusadministrator Hans Jørgen Christensen og kontorchef Djon 

Pedersen frem. Nu er det bare ikke længere på arbejdspladsen, de udfolder sig, men i foreningen for tidligere ansatte (FATA) 

Pionerånden eksisterer stadig 

det er ikke længere hver dag tidligere sygehusadministrator 

hans Jørgen Christensen og kontorchef djon Pedersen ligger 

vejen forbi mølleparkvej 10, men nu hvor aalborg Psykiatriske 

sygehus fejrer 40 års jubilæum, gør de gerne visit, og har 

indvilliget i at kaste et kort tilbageblik på tiden, der var. 



Du ser den med det samme. Den store 

sorte jernskulptur troner tæt ved indgangen 

til Aalborg Psykiatriske Sygehus. Den 

blev skabt af patienterne under det, der i 

70’erne blev benævnt industriterapien, og 

står, i sin konstruktion, som symbol på 

skæve eksistenser. 

”Industriterapien var typisk for datidens 

behandlerfilosofi, og var ment for at holde 

patienter beskæftiget under de længerevarende 

indlæggelser”. 

Det fortæller Djon Pedersen. Han kom til 

det nyopførte Statshospital i Aalborg før- 


ste juli 1970 sammen med det øvrige personale. 

Tidligere havde han arbejdet som 

fuldmægtig på hospitalet i Risskov, og var 

nu blevet forfremmet til hospitalsforvalter 

med tjeneste i Aalborg. Han ville gerne videre 

og så muligheder i at være med til at 

starte et nyt hospital op. 

”Der herskede en pionerånd blandt alle os, 

der var med til at starte hospitalet op. Alle 

tog med gejst del i arbejdet for at skabe de 

bedste rammer for patienterne, og som 

hospitalsforvalter var det min opgave at få 

budgettet for initiativer, som fx industriterapien, 

til at gå op”, siger han. 

Hans Jørgen Christensen var ikke med, da 

hospitalets døre første gang blev slået op 

for patienter og personale i Aalborg. Han 

blev først draget mod arbejdspladsen i 

1985, fordi der dengang var mange spændende 

ledelsesmæssige udfordringer under 

opsejling. I 1976 blev de psykiatriske 

hospitaler overdraget fra stat til amt, motiveret 

af et ønske om at skabe lige vilkår 

for somatiske og psykiatriske patienter, og 

i 1985 skulle der ske flere organisatoriske 

ændringer. Ændringer han, som den nye 

sygehusadministrator, fik ansvaret for. 

”De første år af min ansættelse på Aalborg 

Psykiatriske Sygehus var på samme tid 

travle og spændende. Her skulle distriktspsykiatrien 

forankres, og i den forbindelse 

skulle der nedlægges et stort antal sengepladser. 

Der skulle gennemføres flere andre 

strukturelle ændringer, noget skulle 

afvikles andet udvikles, for at få hospitalsfunktionen 

til at matche de distriktspsykiatriske 

aktiviteter”, forklarer han. Det 

var ikke nogen let opgave. Han havde dog 

erfaring at trække på fra sin tid som personalechef 

på Viborg Sygehus. Her var han 

med til at føre det somatiske og psykiatriske 

sygehus sammen til ét stort sygehus 

og blev allerede dengang prøvet i at tænke 

reduktion og udbygning indenfor samme 

organisation.

Forandring har aldrig afskrækket Hans 

Jørgen Christensen. Tværtimod har det 

været en væsentlig drivkraft bag karrieren 

indenfor psykiatrien. 

engagerede Fata medlemmer 

Djon Pedersen sluttede sin karriere i 1997, 

mens Hans Jørgen fortsatte som sygehusadministrator 

indtil 2003. Sidenhen har de 

to dog holdt kontakten gennem foreningen 

for tidligere ansatte (FATA), som de etablerede 

sammen med en række gode kolleger. 

sådan blev fata til 

om forholdet til Patienterne 

Selvom Hans Jørgen Christensen og Djon Pedersen ikke var i daglig kontakt med 

patienterne, var der alligevel nogle, som formåede at gøre et særligt indtryk på 

dem begge. 

”Der var en patient, som ofte kom forbi kontoret for at hilse på, og jeg bød ham 

gerne på en cerut”, siger Hans Jørgen Christensen og minder om, at patienterne 

dengang var indlagt over længere tid. Det gav mulighed for at komme tættere på 

mennesket bag lidelsen. 

Djon Pedersen mindes også en patient med hang til tobak: 

”Jo tættere bånd man knytter i arbejdslivet, 

jo mere mister man, når man stopper. 

Mange ansatte af alle fagkategorier har 

knyttet tætte faglige og venskabelige bånd, 

og med FATA behøver et karrierestop ikke 

være lig et farvel til gode gamle kolleger”, 

slutter de og opfordrer til, at flere pensionerede 

medarbejdere fra psykiatrien melder 

sig ind i foreningen. 

”Vi barslede med tanken allerede i 2003, og i juni 2004 blev det officielt”. Det 

fortæller Hans Jørgen Christensen og Djon Pedersen om etableringen af foreningen 

for tidligere ansatte (FATA). Tanken bag at engagere sig i foreningslivet var 

at få et fast samlingspunkt for de mange medarbejdere, der var med til at starte 

Aalborg Psykiatriske Sygehus op. 

”Det skabte et stærkt sammenhold at være med til at puste liv i de gule mursten 

og gøre psykiatrien selvstændig i Nordjylland. Vi var mange, som i 1970 flyttede 

til Aalborg for at udleve drømmen om at starte et nyt sygehus, og vi er stadig 

mange, der gerne vil værne om de traditioner, vi selv har været med til at skabe”, 

siger Djon Pedersen. Foreningen byder derfor velkommen til alle, der helst ikke 

vil være sine kolleger foruden, selvom pensionen melder sin ankomst. I dag har 

FATA ca. 90 medlemmer, som vedligeholder kontakten og jævnligt mødes og ses 

ved kulturelle arrangementer. 

”Patienten nød at ryge pibe i en sådan grad, at vi på et tidspunkt indgik en aftale 

om, han måtte få en pakke tobak hver uge for at passe springvandet, som på det 

tidspunkt var i forhallen”, siger han og trækker på smilebåndet. 


tema: 40 år med psykiatri 9 

To tillægsspørgsmål til tidligere sygehusadministrator 

Hans Jørgen Christensen: 

giv eksemPler På de 

stØrste forandringer, 

dU har været 

vidne til indenfor 

Psykiatrien 

”Den første store forandring, jeg 

har kender til, er uden tvivl, da 

man i 1970 åbner et nyt lokalt 

psykiatrisk sygehus i Aalborg. 

Sidenhen er der sket meget. Skal 

jeg vælge noget ud, må det blive 

omkring år 1990, hvor psykiatrien 

skifter tilhørsforhold fra sygehusudvalget 

til socialudvalget. Det betød, 

at man fik en anden og langt 

større politisk bevågenhed. Man 

er fremme ved det tidspunkt, hvor 

der ønskes en forstærket udvikling 

i forhold til distriktspsykiatrien, så 

behandlingen af borgere med psykiske 

sygdomme kan ske i nærmiljøet, 

og indlæggelsesperioderne på 

sygehusene kan blive kortere. ” 

beskriv en festlig 

oPlevelse, dU hUsker 

som noget særligt 

”Da vi fejrede 20 års jubilæum for 

Aalborg Psykiatriske Sygehus. Det 

var et brag af en fest, hvor Jacob 

Haugaard underholdte. Han havde 

en evne til at tackle psykiatri på 

en humoristisk måde, så både 

patienter og personale grinede 

med. Jolde Birge kom her også til 

klubaftener og spillede guitar sammen 

med patienterne. Det foregik i 

sikringsrummet i kælderen”. 


10 



medalJerne Uden bagside 

Umiddelbart skulle man ikke tro, de har meget tilfælles; lægesekretæren og 

cheføkonomaen. den ene renskriver diktater og mestrer ti-finger-systemet til fulde, 

mens den anden leder slagets gang i køkkenet. alligevel er der noget karin stensbøl 

og else-marie simoni deler. Psykiatrien. siden 1970 har stedet været deres arbejdsplads, 

og 2010 er derfor året, hvor de begge fejrer 40 års jubilæum og modtager en 

fortjenstmedalje af hendes majestæt dronning margrethe. 



lægesekretæren fortæller 

Den første indskydelse er altid den rigtige. 

Det gjaldt i hvert fald for Karin Stensbøl, 

da hun, som nyuddannet lægesekretær, 

søgte job på det dengang spritnye statshospital 

i Aalborg, fordi hun mente, det 

måtte være en spændende arbejdsplads. 

Hun fik jobbet - og fik oven i købet ret i sin 

formodning. Derfor skriver hun nu 40 år 

som lægesekretær i psykiatrien på sit CV. 

Medaljen, hun inden længe modtager i anledning 

af sit 40 års jubilæum, tjener som 

tydeligt symbol på, at det arbejde, hun har 

lagt for dagen, er anerkendelsesværdigt - 

og det bedste af det hele er, at arbejdet ikke 

rigtigt har haft nogen bagside. I hvert fald 

er det de positive minder, der fylder i bevidstheden, 

og det er et lille udsnit af disse 

minder, hun her vælger at indvie os i. 

Med fra begyndelsen 

”Det var helt specielt. Alt var nyt. Der var 

ingen patienter den første uge, for der var 

så meget, der skulle være styr på og forberedes 

grundigt, inden de ankom til afsnit 

S og R, som det hed dengang”. 

Karin Stensbøl fortæller om den første arbejdsuge 

på Statshospitalet, hvor døgnets 


vågne timer blev brugt på at få det administrative 

på plads, mens de timer, der burde 

være gået til den gode nattesøvn, i stedet 

gik med at lære de nye kolleger at kende. 

Fyraftensøllen blev bl.a. nydt på Jens Bangs 

Stenhus, og de hyggelige stunder fortsatte 

ind imellem til de tidlige morgentimer. 

Forandring og faglige udfordringer 

Et væld af gode historier fra tiden, der var, 

dukker op, og spørger man ind til, hvilke 

forandringer de 40 år har båret med sig 

indenfor psykiatrien, kan hun nævne flere 

– både når det gælder psykiatrien i sin helhed, 

og når det gælder hendes egen post 

som lægesekretær. 

”En kort periode gik alle faggrupper i 

hvide kitler, men det varede ikke længe før 

de blev skiftet ud med privat tøj, ligesom 

den høflige tiltaleform ’De’ også blev til et 

’du’. Det var sværere for nogle end for andre 

at omstille sig. En plejer på den lukkede 

afdeling blev så fornærmet over at skulle 

bruge sit private tøj, at han tog blå overalls 

og en alpehue på. Det blev hans nye kittel 

i mange år”. Smilet trænger sig på, mens 

Karin fortæller, at folk godt nok kiggede 

noget, når de ankom til den lukkede afde- 

ling, og blev modtaget af plejeren i døren. 

Måden opgaverne som lægesekretær udføres 

på, har også ændret sig gennem årene. 

Der er langt fra at være med på stuegang 

og stenografere lægens citater til i dag at 

modtage citaterne digitalt, men Karin 

Stensbøl har ikke noget imod forandringer. 

Faktisk trives hun bedst, når hun får 

lov til at være med til at starte noget nyt 

op. Det var det nye, der i 1970 tiltrak hende 

ved statshospitalet i Aalborg og det var det 

nye, der tiltrak hende, da hun i 2005 var 

blandt dem, der rykkede ud i nybyggeriet 

på Brandevej, hvor hun har kontor i dag. 

”Jeg har aldrig overvejet at skifte arbejde. Det 

lyder måske lidt for godt til at være sandt, 

men det er altså tilfældet”, fastslår hun, og 

med de oplevelser, hun netop har ladet os få 

del i, er det slet ikke så svært at forstå.


tema: 40 år med psykiatri 11 

Smilene er ikke til at tage fejl af. Lægesekretær Karin Stensbøl (tv) og Cheføkonoma Else-Marie Simoni (th) har både arbejdsplads og arbejdsglæde til fælles 

ChefØkonomaen fortæller 

Det var kærligheden til at lave mad til 

mennesker med særlige behov, der fik Else- 

Marie Simoni til at falde for psykiatrien 

som arbejdsplads. Første stop undervejs i 

karrieren gjorde hun som elev i køkkenet 

på Hjørring og Brønderslev Sygehus. Her 

fik hun smag for at lave mad og diæter, 

som senere skulle blive god kost for flere 

af psykiatriens patienter. 

”Vi arbejdede ud fra patientens behov 

uden at tabe blikket for, at der på sygehuset 

var mange munde, der skulle mættes, 

og det fascinerede mig at lave mad til så 

mange”, siger hun. Da tiden som elev var 

overstået, blev storkøkkenet på Brønderslev 

Psykiatriske Sygehus med 310 patienter, 

der skulle bespises, derfor også et naturligt 

næste skridt i karrieren. 

Der var engang 

”Nåh, så må vi se, hvad sådan en ung dame 

kan tilføre”. Det var ordlyden, hun blev 

mødt med første arbejdsdag på Brønderslev 

Psykiatriske Sygehus. På flere områder 

blev det lidt af et kulturchok at forlade 

køkkenet på det somatiske sygehus til 

fordel for køkkenet i psykiatrien. Her fik 

patienterne nemlig den samme kost, så in- 

tentionerne om at sammensætte specielle 

menuplaner, måtte vente nogle år med at 

blive først ud i livet. Det var nemlig først i 

senere, der blev et tættere samarbejde mellem 

køkken og afsnit. I mellemtiden var 

der til gengæld mange andre spændende 

arbejdsopgaver at tage fat på. 

”Vi havde vores eget gartneri i Brønderslev, 

som patienterne hjalp med at passe. De 

kom også og hjalp til i køkkenet. Rabarber 

blev kogt ned til en saft, og vi lavede pickles 

af havens grøntsager”, siger hun med en 

glød, der fortæller, at hun nød kontakten 

med patienterne. Anderledes svært var det 

at vænne sig til det nye køkkenmiljø. Hun 

kom dog hurtigt efter det. Selvom den daværende 

leder af køkkenet, Kirsten Sir, var 

ualmindelig grov, var hun også ualmindelig 

dygtig og derfor en god lærermester. En 

lærermester, der flere år senere, opfordrede 

Else-Marie til at tager over, hvor hun selv 

slap. 

Fra mad til ledelse 

”De bør fandeme søge det. De kan sgu sagtens 

klare det”. Else-Marie gør stemmen 

hæs, når hun imiterer den tidligere leder, 

der lærte hende vejen rundt i køkkenet. Fx 

hvordan en sovs skal lyde, når den er færdig, 

og hvordan man med et skvæt snaps 

kan gøre selv det mest seje kød mørt. 

Hun tog imod opfordringen, søgte jobbet, 

fik det og har lige siden været økonoma. 

I 2001 fik hun også køkkenet på Aalborg 

Psykiatriske Sygehus under sine vinger og 

blev cheføkonoma. 

”Min første og måske største opgave som 

leder var at lukke køkkenet på Brønderslev 

Sygehus i 1990 og flytte hele produktionen 

ud på Aalborg Psykiatriske Sygehus. 

Jeg skulle samle to køkkenkulturer, tage 

noget fra begge steder og undgå ’vi plejer- 

mentaliteten’”, siger hun. Den dag i dag 

gør hun stadig en dyd ud af at fremme den 

enkelte medarbejders potentiale - uden at 

favorisere nogen. Alle er lige vigtige. Det er 

grundstenen i ledelsesformen og den holdning, 

der altid har båret hendes arbejde 

med optimering og udvikling af arbejdsmiljø 

og kvalitet frem. Sådan er det. Sådan 

vil det altid være. 


12 



fra tegnebræt til virkelighed 

han var med til at føre pennen og få sat de rette streger på papiret under projekteringsfasen, 

og så til at håndværkerne retmæssigt gjorde skitsen over aalborg Psykiatriske sygehus til virkelighed. 

mød sagsarkitekt bent flyvholm, der endnu engang tegner et billede af mølleparkvej 10. 



”Alle ugens dage bød på arbejde fra morgen 

til aften”. Sådan indleder Bent Flyvholm 

vores samtale om projekteringen 

af Aalborg Psykiatriske Sygehus, der blev 

startskuddet til karrieren som arkitekt. 

Han var 30 år og arbejdede på Poul Clausens 

Tegnestue i København, da han sammen 

med ingeniør Hans Andersen, fra ingeniørfirmaet 

Crone og Koch, blev betroet 

opgaven som tilsynsførende tekniker. Inden 

byggearbejdet for alvor tog form, fløj 

han hver torsdag til Aalborg for at udvælge 

materialer og afholde møder med de tekniske 

myndigheder og med håndværkerne. 

Det varede dog ikke længe før han fik tilbudt 

at flytte til Nordjylland for at følge 

byggeprocessen på tættere hold. Det gav 

den væsentlige fordel, at han kunne være 

i daglig dialog med byggepladsens mange 

dygtige håndværkere. 

sagsarkitektens overvejelser 

De sidste justeringer på skitserne over sygehuset 

blev foretaget i januarmåned 1965 

efter en projektering på ca. tre år. I sensommeren 

1965 gik håndværkerne i gang 

med at forvandle den grønne plæne på 

Mølleparkvej til et stort sygehus. 

”Der lå mange arkitektoniske overvejelser 

bag, fordi vi skulle bygge på en skråning. 

Terrænet gjorde det også mere kompliceret 

at få gravet tunnelen ud, der skulle løbe 

under sygehuset”. Bent Flyvholm fortæller 

om de forhindringer kollegerne og han 

stødte på dengang. Intet var dog for svært 

til at kunne blive løst. Den faglige stolthed 

og en stræben efter unikke løsninger holdt 

dem ofte beskæftiget ud over normal arbejdstid. 


”Sygehusets tag var den femte facade. Det 

var 60’ernes rationale, at det skulle være 

fladt, ligesom det også var normalen at 

lade murene være i beton. Vi valgte det 

flade tag, men fik betonkonstruktionen 

pakket ind i gule mursten”, siger han. Årsagen 

var, at sygehuset gerne skulle skrive 

sig så naturligt ind i det miljø, som de omkringliggende 

murede villaer skabte. 

særlige krav 

Facaderne var langt fra det eneste, der blev 

gennemtænkt helt ned til mindste detalje. 

De psykiatriske sengeafsnit krævede også 

sagsarkitektens fulde opmærksomhed. 

Her var der det særlige krav, at det ikke 

måtte være muligt for selvmordstruede patienter 

at få adgang til altanerne, mens de 

i tilfælde af brand skulle kunne slippe ud 

den vej. Løsningen blev specialdesignede 

vinduer og døre, som brandvæsenet havde 

det fornødne værktøj til at åbne udefra. 

En anden særlig udfordring var værkstedet, 

der blev navngivet industriterapi, 

hvor patienter skulle kunne arbejde 

med forskellige materialer og skabe små 

kunstværker. Det krævede en tæt dialog 

med terapeuterne for at opnå kendskab 

til, hvilke redskaber og rum patienterne 

ville få brug for. 

Et af de krav, der førte flest bekymringer 

med sig, var den børnepsykiatriske afdeling, 

som skulle bygges umiddelbart efter 

opførelsen af sygehuset. Bent Flyvholm 

husker det komplicerede i at regne denne 

afdeling med i helhedsindtrykket. Det 

kneb med at finde plads, fordi skovbæltet 

på toppen af bakken var helligt land. 

Slutningen kender vi. Der blev fundet de 

fornødne kvadratmeter, og sygehuset står 

– 40 år senere – stadig som det nordjyske 

psykiatris flagskib.


nye rammer 

de ideelle rammer for Patienterne 



De kender både de nuværende og kommende 

fysiske rammer som deres egen 

bukselomme. Gerontopsykiatrisk afdeling 

i Brønderslev har været deres arbejdsplads 

i op mod otte år, og sammen har de 

udgjort en del af det team, som har stået 

bag planlægningen af det byggeri, der forventes 

at stå færdigt 1. september 2011. 

Det er Bodil Gramkow, Hanne Jensine 

Andersen og Mads Bodilsen, vi taler om. 

Ildsjæle, der brænder for psykiatri og for 

at skabe de bedste rammer for patienterne. 

”Lige siden Gerontopsykiatrisk afdeling 

åbnende i Brønderslev, har ønsket været at 

udvide og bygge til. Dengang var der bare 

ikke den nødvendige politiske velvilje. Nu 

er fremtiden rykket nærmere sammen 

med behovet for at kunne rumme et stigende 

antal ældre med psykiatriske lidelser”, 

siger Bodil Gramkow. 

Udvidet patientgruppe, 

udvidede rammer og mere personale 

I dag er Gerontopsykiatrisk afdeling i Brønderslev 

målrettet de plus 65-årige med de- 

mens og med psykiatriske komplikationer. 

Med de ekstra kvadratmeter, som nu er 

under opførelse, bliver der også plads til de 

plus 75-årige med nydiagnosticerede psykiatriske 

lidelser. 

”Tidligere var det Thy/Mors, der tog sig 

af patientgruppen på plus 75 år, men nu, 

hvor de lægges ind under regionen, bliver 

det vores opgave at tage hånd om dem”, 

understreger Mads Bodilsen og sætter den 

snarligt udvidede afdeling i perspektiv. 

Med en sengeafdeling, der kan rumme 

omtrent dobbelt så mange patienter, følger 

behovet for mere personale. På plejesiden 

vil der være ca. 18 fuldtidsstillinger, 

mens der på behandlersiden formentligt 

vil mangle to psykologer. Samtidigt er 

forventningen også den, at der vil blive 

opslået et antal stillinger til læger og distriktssygeplejersker. 

De indledende forberedelser 

Det var allerede i 2004 de indledende overvejelser 

omkring den udvidede afdeling 

blev gjort. 

”Det har været vigtigt for os at tage hensyn 

til og inddrage alle relevante faktorer i ar- 

13 

første spadestik til 

gerontopsykiatrisk afdeling i 

brønderslev blev taget i 

junimåned - og forventningens 

glæde er stor. særligt når der 

ligger høj faglighed og hjerte 

bag planlægningen. mød overlæge 

og speciale ansvarlig bodil 

gramkow, afdelingssygeplejerske 

hanne Jensine andersen og 

social- og sundhedsassistent 

mads bodilsen, der sætter 

ord på forberedelserne, den 

udvidede patientmålgruppe og 

ikke mindst arbejdsglæden. 

bejdet med planlægningen. Derfor gik vi relativt 

tidligt i gang med at forberede planlægningsarbejdet. 

Vi havde fx kontakt til 

Alzheimer Foreningen, fordi de også kender 

til og har erfaring med vores patientgruppes 

specielle behov. Desuden inddrog 

vi egne erfaringer fra vores hverdag med 

patienterne. Fx blev der taget hensyn til, at 

patienterne kan have svært at finde rundt 

og overskue afdelingen, hvis den er for stor. 

Vi projekterede derfor med, at afdelingen 

kan deles op i mindre og mere overskuelige 

rum, fortæller Hanne Jensine Andersen og 

fremhæver, at muligheden for at begrænse 

stimuli kan hjælpe til at give de ofte vandrende 

og rastløse patienter mere ro. 

Når afdelingen bliver bygget op om en gårdhave, 

er det heller ikke tilfældighederne, 

der har rådet. Det er igen kendskabet til 

patientgruppen, der har ledt til, at der skabes 

et hyggeligt uderum, som de kan gå til 

og fra - uden at fare vild eller havne et sted 

uden for psykiatriens trygge rammer. 

Detaljeringsgraden af hvert et valg omkring 

byggeriet er enorm. Årsagen bag er 

derimod ganske simpel. Bodil Gramkow, 

Hanne Jensine Andersen og Mads Bodilsen 

kan ganske enkelt ikke lade være. 


14 


sundhedsfremme og forebyggelse 

fysisk aktivitets- 

konsUlent sætter 

gang i hJUlene 



Motion behøver ikke være lig med ømme 

muskler og led. Mindre kan gøre det. Det 

er den holdning, der tydeligt skinner igennem 

hos Tina Kærvang, der, udover at være 

social- og sundhedsassistent, også bærer 

titlen fysisk aktivitetskonsulent. Når hun 

skal motivere patienterne på N26 til fysisk 

aktivitet, er det heller ikke antallet af tilbagelagte 

kilometer eller kiloene, der er 

fokus på. Det er derimod det gode humør, 

der typisk følger med og det, at patienten 

faktisk kan gøre noget godt for sig selv. 

”Jeg taler først og fremmest med patienterne 

om, hvad det betyder at være fysisk 

aktiv. Det er nemlig ikke usædvanligt, at 

patienten opfatter motion som noget meget 

hårdt og fysisk krævende, som fx løb. 

Og hvis løb er eneste mulighed, ville jeg da 

også pænt takke nej”, siger hun og påpeger 

vigtigheden i, at man møder patienterne, 

der hvor de er, i stedet for at arbejde ud fra 

generelle antagelser om, hvad der er godt, 

skidt, rigtigt eller forkert. Det vil nemlig 

altid afhænge af udgangspunktet. For 

nogle patienter kan det fx være en overvindelse 

at gå en tur på 5 minutter, mens 

andre har mod på mere. 

Og ind imellem har patienterne mod på 

mere. Det har Tina Kærvang i hvert fald 


måttet sande, da hun i begyndelsen af 

sommeren stillede motionscykler frem i 

opholdsrummet på N26 og opfordrede patienterne 

til at lege med. Inden længe var 

det på patienternes eget initiativ, at der 

blev afholdt konkurrencer, som optakt til 

årets Tour De France cykelløb. 

teorien i praksis 

Tina Kærvang ved, det er lettere sagt end 

gjort at få motionen indskrevet som en naturlig 

del af patienternes hverdag. Et er at 

lykkes i at motivere patienten til motion. 

Et andet er at have tiden og ressourcerne 

til at følge patienten under den fysiske aktivitet. 

”Det kræver, at vi tænker anderledes. Vi er 

nød til at forsøge at finde plads i mellem 

alle de andre gøremål, vi har og blive bedre 

til at fortælle patienten, hvorfor det er vigtigt 

at dyrke motion”, siger hun og nævner, 

at hun i foråret, som led i den kompetencegivende 

efteruddannelse til fysisk aktivitetskonsulent, 

har undervist to repræsentanter 

fra hvert afsnit på Brønderslev 

Psykiatriske Sygehus. Undervisningen 

foregik over halvanden dag og var ment 

for at give input til implementeringen af 

screening og fysisk aktivitet i den daglige 

praksis omkring den enkelte patient. 

”Personalet var selv ret hurtige til at 

komme med konkrete forslag. En idé var 

fx at sætte gymnastik som fast punkt på



henover sommeren er motionscyklerne på n26 i frederikshavn hyppigt 

blevet brugt. det kan nemlig være sjovt at svede, mener nogle af patienterne. 

specielt når der er en mening bag galskaben - og det er der. motion giver større 

fysisk velvære og som ekstra gevinst har det også en positiv afsmittende effekt 

på humøret. specielt sidstnævnte er guleroden, når social- og sundhedsassistent 

tina kærvang, der netop har uddannet sig til fysisk aktivitetskonsulent, 

motiverer patienterne til at bevæge sig mere i hverdagen. 

Fysisk aktivitetskonsulent Tina Kærvang tager gerne selv en tur på motionscyklen 

for at sætte det gode eksempel for patienterne. 

15 

dagsordenen under det daglige morgenmøde, og motionsrummene 

blev også nævnt, som et rum, der var oplagt at udnytte noget 

mere i dagligdagen”. 

Med det sagt henviser hun til en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen 

i 2005, hvor patienter netop giver udtryk for, at de 

rent faktisk oplever tættere kontakt til personalet, når de motionerer 

sammen. Et resultat hun også selv genkender fra virkeligheden 

på N26, hvor hun fx oplever gåture, som en god måde at ’bryde isen 

på’, og som en styrke i forhold til hurtigere at få skabt en tillidsrelation 

til patienten. 

kort fortalt om 

efterUddannelsen 

Den kompetencegivende efteruddannelse, som fysisk aktivitetskonsulent, 

strækker sig over to kurser af to dages 

varighed. Kursisterne, der alle har en faglig baggrund 

i behandlingspsykiatri, undervises i, hvad motion kan 

betyde for den psykiatriske patient, og hvordan opgaven, 

med at motivere til større fysisk aktivitet, bør gribes 

an. Når undervisningen er afsluttet, har kursisterne fået 

kompetencerne til at videreformidle budskaberne til personalegruppen 

på en afdeling, og til at hjælpe dem med at 

omskrive teori til praksis. Videreformidlingen af budskaberne 

til personalet sker over halvanden dag, og herefter 

udpeges en nøgleperson, som, i samråd med konsulenten, 

får ansvaret for, at fysisk aktivitet kommer til at optage 

plads i patienternes aktivitetskalendere. 


16 



ryger du? drikker du alkohol? dyrker du motion? hvad består din aftensmad typisk af? 

det er eksempler på de spørgsmål, psykiatriske patienter fremover kan forvente 

at blive stillet for at åbne op for en dialog om sunde vaner. metoden bag hedder 

kram-screening og er første led i en systematisk forebyggelse af livsstilssygdomme. 



På sengeafsnit N26 i Frederikshavn og ved 

distriktspsykiatrisk team Østvendsyssel 

har plejepersonalet allerede prøvet at 

screene patienterne. Det har de, som led i 

et pilotprojekt, initieret af Sundhedsstyrelsen, 

der skal afprøve og dokumentere 

effekten af arbejdet. De samlede erfaringer 

fra praksis ligger først klar på skrift 

ved udgangen af året, men Karin Bergh- 

Hanssen, leder af N26, fortæller gerne om 

kollegers og egne erfaringer med det systematiske 

forebyggelsesarbejde. Erfaringer 

som vil blive brugt til at udvikle instrukser 

tilpasset behandlingspsykiatrien. 

Overkommelige barrierer 

”En KRAM-screening vil sige, at vi udfylder 

et skema sammen med patienten. Vi 

spørger ind til patientens forhold til rygning, 

alkohol, motion og kostvaner, og ud 

fra de svar, vi får, vil en bidiagnose fremstå 

– en diagnose udover den primære psykiatriske 

diagnose”. 

Karin Bergh-Hanssen forklarer proceduren 

for screeningen. Det kan virke som en 

tidskrævende opgave, men hun forsikrer 

om, at det er relativt hurtigt gjort. 15 minutter 

har været den gennemsnitlige tid, 

plejepersonalet på afsnit N26 har brugt på 

at udfylde skemaet. Og der er ingen løftede 

pegefingre. Meningen bag alle spørgsmålene 

er hverken at snage eller irettesætte, 

men at motivere til refleksion over, hvad 

en sundere livsstil kan betyde. 


et sPØrgsmål 

om sUndhed 

”Vores patienter har opfattet det som naturligt 

at blive screenet. Det har givet os 

lejlighed til at tale om problematiske emner, 

som de ofte har svært ved at håndtere 

og forholde sig til på egen hånd”, siger hun 

velvidende, at det ikke er alle, der er i stand 

til at gennemgå screeningen indenfor de 

første syv døgn efter indlæggelsen. Det 

har ellers været kravet i projektperioden. 

Fremadrettet er det lederens holdning, at 

det til enhver tid bør bero på plejepersonalets 

faglige vurdering. 

Selvom patienterne har oplevet det som 

positivt at få stillet spørgsmål om sundhed, 

har screeningen ikke været uden problemer 

for plejepersonalet. Bidiagnoserne 

har undervejs givet anledning til forvirring 

og frustration. 

”Hvis patienterne fortalte, de havde haft 

nedsat kostindtag, kunne det udløse bidiagnosen 

’mistanke om underernæring’, 

og det er langt fra altid, vi mener, der har 

været grund til den mistanke. Det handler 

om, at vi i situationen må vurdere betydningen 

af de svar, vi får og spørge mere ind 

undervejs”, fortæller hun. 

Opfølgning og nært samarbejde 

Arbejdet er ikke alene gjort ved screening 

af patienterne. Der skal også følges op på 

bidiagnoserne med forebyggelsessamtaler 

og senere hen med interventioner. 

”Vi er nået et godt stykke, men der er lang 

vej endnu. Når vi screener patienterne, stiller 

vi dem noget i udsigt. Vi kan ikke nøjes 

med at konstatere, at en patient er overvæg- 

tig, og så lade det blive ved det”, siger hun 

og får ad den vej understreget vigtigheden 

i opfølgningsdelen. Der er allerede uddannet 

nøglepersoner, som skal assistere og 

vejlede plejepersonalet med at motivere til 

sundere vaner, men det er ikke nok. Set fra 

Karin Bergh-Hanssens optik er der fortsat 

behov for at udvikle på, hvordan der skal 

interveneres på bidiagnoserne. 

”Plejepersonalet spiller en vigtig rolle, 

fordi de har den daglige kontakt med 

patienten, men de kan og skal ikke stå 

med opgaven alene. Et nært tværfagligt 

og tværsektionelt samarbejde er nødvendigt. 

I patientens relative korte indlæggelsesperiode 

må læger og plejepersonale 

stå sammen om ansvaret, og når patienten 

udskrives, er det fx den praktiserende 

læge, kommunen eller sundhedscentrene, 

der bør tage over, hvor vi slipper”, understreger 

hun og henviser til, at den primære 

opgave i behandlingspsykiatrien først og 

fremmest må være at puste liv i ønsket om 

sundere vaner. 

Opfølgning og nært samarbejde 

Arbejdet er ikke alene gjort ved screening 

af patienterne. Der skal også følges op på 

bidiagnoserne med forebyggelsessamtaler 

og senere hen med interventioner. 

”Vi er nået et godt stykke, men der er lang 

vej endnu. Når vi screener patienterne, stiller 

vi dem noget i udsigt. Vi kan ikke nøjes 

med at konstatere, at en patient er overvægtig, 

og så lade det blive ved det”, siger 

hun og får ad den vej understreget vigtigheden 

i opfølgningsdelen



Karin Bergh-Hanssen fortæller om metoden bag KRAM-screening og om hvordan plejepersonalet på afsnit N26 har oplevet at spørge ind til patienternes 

forhold til sundhed 

17 


18 



ny klinisk diætist 



Akkrediteringen står snart for døren. Derfor 

har Psykiatrien i Region Nordjylland ansat 

klinisk diætist Marianne Bach – indtil videre 

for perioden september til og med decembermåned 

2010. Hun skal være ressourceperson 

for personale på alle sengeafsnit i voksenpsykiatrien, 

når det gælder ernæringsdelen i 

KRAM-screening og intervention. 

Marianne Bachs primære arbejdsopgave 

bliver at være i dialog med plejepersonalet 

og at vejlede i udarbejdelse af ernærings- 

en rettelse – og en god nyhed 

Cv i store linJer 

2010: Klinisk Diætist på UCN Sjælland 

med speciale i ”Et implementeringsprojekt 

af en klinisk diætist 

funktion og akkrediteringsstandarder 

for ernæring på Ærø Sygehus” 

2006: Cand.scient.Soc. fra AAU 

med speciale i ”Kommunalreformen 

set i et sundhedsfremmende 

og forebyggende perspektiv” 

2002-2005: Koordinator for projekt 

”Børn, mad og bevægelse” i 

Fyns Amt. 

2000: Diplomuddannelse i Sundhedspædagogik 

ved Danmarks 

Pædagogiske Institut, Kbh. 

1997- 2006: Koordinator for SSP (et 

samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning 

og Politi) i Kerteminde 

kommune. Opgaverne var bl.a. sundhedsfremme, 

trivsel og forebyggelse. 

I juni-udgaven af Indsigt & Udsyn fremgik det af artiklen ”En glød af liv”, at musikterapi ikke hører til blandt 

behandlingstilbuddene på Afsnit S8. Det er forkert. Musikterapi er en del af det faste behandlingstilbud og har været 

det de seneste 6 år. Det nye er, at man i et pilotprojekt har gjort erfaringer med brug af musiklyttepuder – med godt 

resultat, idet patienterne fik nedbragt deres angst og uro. Siden artiklen blev bragt, er der – på baggrund af de gode 

erfaringer – bevilliget penge til indkøb af musiklyttepuder, der nu udgør en del af musikterapiens tilbud i psykiatrien. 


planer. Det betyder, at hun også vil videreformidle 

den nødvendige baggrundsviden 

inden for kost og kostrelaterede 

sygdomme. 

”Jeg ser meget frem til samarbejdet med de 

enkelte afsnit og til at være en sparringspartner 

på kostområdet. Min spidskompetence 

er, at jeg har en faglig dokumenteret 

viden om sammenhængen mellem mad, 

sundhed og sygdom, som har sin relevans, 

når det gælder behandling, forebyggelse 

og sundhedsfremme”, siger Marianne 

Bach, der altid har været drevet af en faglig 

såvel som personlig interesse for det sundhedsfremmende 

perspektiv. Ikke kun den 

fysiske sundhed, men også den sociale og 

psykiske sundhed. Derfor er det heller ikke 

forkert at sige, at sundhed har udgjort den 

røde tråd i hendes uddannelses- og karrierevalg. 

I flere år har hun arbejdet i praksis 

med sundhedsfremme for udsatte grupper 

og sideløbende bygget ovenpå med teoretisk, 

faglig viden.

sUMMer schOOl 2010 

- vidensdeling og networking 

Uden et intensivt internationalt samarbejde vil ethvert fag sygne hen. 

det gælder også for psykiatrien og især dansk psykiatri, fordi vi, set 

fra en global synsvinkel, ikke fylder så meget. netop det har været 

og er stadig den væsentligste motivation for, at aalborg Psychiatric 

summer school igen i år inviterede 18 undervisere og mere 

end 70 kursister fra hele verden til at mødes for 

at dele viden og networke. 

Af Ac-Fuldmægtig 

Mette Munk Heilesen 

Traditionen tro var der fælles forelæsning for alle sommerskolens 

deltagere og for resten af sygehuset. Og det var der rigtig mange, der 

benyttede sig af. I år var det en af de lokale verdensstjerner nemlig 

psykolog, post.doc Mikkel Arendt fra Forskningsenheden, der fortalte 

om sin forskning indenfor hash-psykoser. 


summerschool 

Det internationale hold var på kursus om Scientific Writing and Publishing, 

der kom hele vejen rundt om artikel-skrivningens kunst. Flere personer tog sig 

af opgaven med at undervise kursisterne. Bl.a. chefredaktør Peter Tyrer fra 

British Journal of Psychiatry og Psykiatriens ”egen” Povl Munk-Jørgensen, 

redaktør for Acta Psychiatric Scandinavica. Ud over undervisningen var der 

også plads til networking og til at nyde det gode vejr – det fik smilene frem! 

Med de små hold, der kendetegner Summer School, er det muligt for 

undervisere og kursister at lære hinanden at kende. Særligt i år var 

der mange diskussioner, tips og feedback på Scientific Writing and 

Publishing, og derfor afsluttede holdet deres kursus med at hædre Peter 

Tyrer med et diplom og en bog om danske lægeurter – som tak for hans 

mange gode råd. 

19 


20 


Profilering 

sygePleJestUderende bedØmmer – 

Psykiatriens sommerskole er en sUCCes 

For første gang har Psykiatrien i region 

nordjylland afholdt sommerskole for sygeplejestuderende, 

hvor ét af fokuspunkterne 

har været at give indblik i de mange 

udfordringer og udviklingsmuligheder 

psykiatrisk sygepleje rummer – og budskabet 

er tilsyneladende gået rent ind hos 

de 11 deltagende sygeplejestuderende, 

der roser initiativet og ser en potentiel 

karrierevej indenfor psykiatrien. 



For første gang har Psykiatrien i Region 

Nordjylland afholdt sommerskole for sygeplejestuderende, 

hvor ét af fokuspunkterne 

har været at give indblik i de mange 

udfordringer og udviklingsmuligheder 

psykiatrisk sygepleje rummer – og budskabet 

er tilsyneladende gået rent ind hos 

de 11 deltagende sygeplejestuderende, der 

roser initiativet og ser en potentiel karrierevej 

indenfor psykiatrien. 

Er det ikke udsigtsløst at arbejde med psykiatriske 

patienter? Nytter det overhovedet 

noget? Og kan jeg i det hele taget gøre 


brug af mine sygeplejefaglige kompetencer, 

hvis jeg arbejder i psykiatrien? Mange 

sygeplejestuderende har kun uklare forestillinger 

om, hvordan det er at arbejde i 

psykiatrien. Det skyldes blandt andet, at 

emnet psykiatri fylder meget lidt i deres 

uddannelse. Set i det lys giver forklaringen 

bag de studerendes tilmelding til sommerskolen 

også god mening. ”Vi er nysgerrige 

og vil gerne vide mere om psykiatri”, har 

været den generelle ordlyd. 

større indblik i psykiatri 

Initiativet til sommerskolen blev taget for 

at komme i tættere dialog med de studerende. 

”Vi ville møde dem og give dem et større 

indblik i de mange spændende udfordringer, 

vi faktisk kan byde på – både fagligt og 

karrieremæssigt, fortæller klinisk uddannelseskoordinator 

Tove Pank, der har stået 

bag planlægningen af sommerskolen, som 

fandt sted på Aalborg Psykiatriske Sygehus 

i dagene 24.-26. august. 

Programmet for dagene var stykket sammen, 

så det netop tilgodeså de studerendes 

ønske om at få mere viden om de psykia- 

triske sygdomme og behandlingsmuligheder. 

Samtidig blev der fortalt om, hvordan 

der i den psykiatriske sygepleje arbejdes 

meget struktureret med at kortlægge de 

symptomer og sygeplejeproblemer, patienterne 

har. 

Udover de forskellige faglige oplæg på 

Sommerskolen, blev de studerende også 

introduceret for en særlig mentorordning, 

som blev varetaget af sygeplejerske Bente 

Thomsen afd. A1d, udviklingssygeplejerske 

Jette Christiansen afd. S og sygeplejerske 

Bodil Nielsen afd. N 16. De bidrog med 

erfaringer fra praksis, og startede diskussioner 

for at give stof til eftertanke. 

”De sygeplejestuderende har generelt udtrykt 

sig positivt om både oplæg og mentorordning, 

og derfor er det også vores 

intention at gentage succesen næste år”, 

slutter Tove Pank.

Line Starcke, 5. semester. 

Hvorfor søgte du ind på sommerskolen? 

Jeg har haft et rigtig godt praktikforløb 

i psykiatrien. Her blev jeg lidt hooked på 

psykiatrisk sygepleje, og sommerskolen 

var en oplagt mulighed for at få præsenteret 

mere viden på området. 

Hvad har gjort særligt indtryk på dig? 

Det har nok været oplægget om psykopatologien og især foredraget 

med Niels Buus har været en øjenåbner. Han har formået at 

trævle teorien op og binde det sammen med praksis til sidst. 

Er du blevet mere afklaret med, hvad du vil, 

når du har afsluttet din uddannelse? 

Jeg har længe haft en formodning om, at psykiatrien er den rette 

hylde for mig. Nu er det blevet bekræftet. Sommerskolen har givet 

et godt helhedsindtryk af psykiatrien og psykiatrisk sygepleje. 

Mia Isaksen, 5. semester. 


Jeg så det som en oplagt chance for at 

blive lidt klogere på den psykiatriske sygeplejerskes 

rolle. 

Hvilke forventninger havde du? 

Jeg har haft en forventning om at få et 

mere indgående kendskab til psykiatrisk 

sygepleje. Desuden har jeg håbet på at møde et forum, hvor professorer 

og erfarne sygeplejerske ville kunne besvare mine spørgsmål. 

Mine forventninger er blevet indfriet, så jeg er gået herfra en hel del 

klogere på psykiatri end da jeg kom. 


At vi som studerende er blevet inddraget så meget i undervisningen, 

som vi er. Det har tvunget os til at reflektere over og forholde 

os til vores egen profession og uddannelse. Jeg har virkelig følt, at 

der er blevet taget godt hånd om os. 



Jeg er ikke i tvivl. Det er indenfor psykiatrien, jeg skal arbejde. 

Kim Møller Petersen, 6.semester. 


Det var en mulighed for at få ny viden. 

Undervisningen i psykiatrisk sygepleje 

på sygeplejeskolen er ret begrænset, så jeg 

ønskede at få nye og flere perspektiver på 

psykiatri. 


Profilering 

21 

Hvilke forventninger havde du? 

Jeg gik ind til det med et åbent sind, og har fået nye perspektiver 

med hjem i bagagen. Fx belyste Niels Buus vores profession fra en 

anden side og talte om, hvordan det historiske åg har påvirket og 

fortsat vil påvirke vores virke. 


Det er flot, at psykiatrien har kunnet samle så mange undervisere 

med forskerbaggrund. De tre mentorer, der har startet diskussioner 

efter oplæggene, har også givet os mulighed for at byde ind 

med egne erfaringer fra vores praktik i psykiatrien. Det har fungeret 

rigtig godt. 



Overhovedet ikke. Det tror jeg først, jeg bliver den dag, jeg er færdig, 

men psykiatrien er et interessant bud på en kommende arbejdsplads. 


22 


rundt i regionen 

jagTen på de 

ReTTe hændeR 

der er som sådan ikke 

noget nyt i, at opgaver 

flytter sig mellem faggrupper. 

derfor er opgaveflytning 

også noget, de fleste afdelinger 

kender til. Men vi skal 

være bedre til det fremover, 

for behovet vokser dag for 

dag. 

Af Louise Lindberg, KOMMID 

Foto: Louise Aamann, FotoA/V, 

og Rasmus Degnbol 

Noget af det mest afgørende for høj kvalitet 

i sundhedsvæsnet er, at alle koncentrerer sig 

om det, de er bedst til. En måde at gøre det 

på, er ved at sikre, at alle har tid til at fokusere 

på sine faglige kernekompetencer, så 

ressourcerne bliver brugt bedst muligt, og 

patienterne opnår den bedste kvalitet. 

Projektleder Ulla Sloth, der til daglig arbejder 

med opgaveflytning og arbejdsdeling 

på Aalborg Sygehus, peger på forenkling af 


Jens Winther Jensen: ”Omfanget af medicinsk 

viden vokser helt enormt. Det betyder nye 

behandlingsformer og nødvendiggør bestemte 

kompetencer.” 

arbejdsgange, bedst mulig udnyttelse af de 

faglige kompetencer, videndeling og kompetenceudvikling 

som nogle af de ting, der 

skal arbejdes med, når afdelingerne foretager 

opgaveflytning mellem faggrupper. 

Hun understreger vigtigheden af, at det er 

afdelingerne selv, der igangsætter initiativer, 

hvor de kan se fordele i at rokere opgaverne 

mellem personalet: 

- Personalet skal selv kunne se mening i at 

flytte opgaverne. Alle vil gerne lave det, de 

er bedst til, så det er fagligheden, der bærer 

det. Og ønsket om at give den bedst mulige 

behandling og pleje. 

Ulla Sloth: ”Det skal være spændende og 

udviklende at gå på arbejde. Opgaveflytning 

handler jo også om, at alle skal have opgaver 

med udfordringer.” 

Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen 

er enig: - Sygehusene i Nordjylland skal 

arbejde strategisk med opgaveflytning og 

vise, hvorfor det er vigtigt at have fokus på 

det, men vi kommer længst, hvis det igangsættes 

og styres af de enkelte afdelinger. 

Det er jo dem, der ved, hvordan opgaverne 

bedst muligt fordeles, siger han. 

Vigtigere end nogensinde før 

Både Jens Winther Jensen og Ulla Sloth er 

opmærksomme på, at manglen på sundhedspersonale, 

sparsom økonomi og ikke 

mindst udvikling af nye behandlingsformer 

kræver øget fokus på, hvordan arbejdet 

fordeles på de rette hænder.

- Omfanget af medicinsk viden vokser helt 

enormt, og det betyder, at nye fokusområder 

og behandlingsformer udvikles og 

bestemte kompetencer bliver nødvendige. 

Derfor er det vigtigere end nogensinde før, 

at alle laver det, de er bedst til, siger Jens 

Winther Jensen. 

Han fremhæver, at udviklingen stiller krav 

til konstante forandringer i sundhedssystemet, 

og at der skal effektiviseres på alle 

RadiogRaf 

Tine elkjæR, 

Radiologisk afdeling, 

aalboRg sygehus 

”Her på afdelingen tager SOSU-assistenterne 

sig af patientmodtagelsen, 

og det giver os radiografer bedre tid 

til at koncentrere os om selve undersøgelsen 

og det at tage billeder, som 

jo er vores spidskompetence. Det 

fungerer rigtig fint, synes jeg. De gør 

patienterne klar og fortæller dem, 

hvad der skal ske, og det betyder, at 

vi kan nå flere patienter på en dag. 

På den måde er der mindre ressourcespild. 

Og nogle af assistenterne 

er endda begyndt at lave ultralydsundersøgelser, 

så vi også får frigjort 

noget tid der.” 

niveauer, så produktiviteten kan øges og 

kvaliteten hæves. 

Win-win-situation 

Patienternes velbefindende er i højsædet, 

men opgaveflytning betyder også noget for 

arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden. 

Ulla Sloth arbejder med motivation og 

medarbejderinvolvering som afgørende faktorer 

for succes på området. - Det skal være 

spændende og udviklende at gå på arbejde. 

sosu-assisTenT 

Rikke ChRisTiansen, 

neuRologisk afdeling, 


”En af de ting, assistenterne her på 

Neurologisk tager sig af, er anlæggelse 

af kateter. Sygeplejerskerne har 

været søde til at lære fra sig, og det 

fungerer rigtig fint. Det gør arbejdet 

som assistent mere interessant, når 

vi får mere ansvar – og når vi deler 

kompetencerne på flere faggrupper, 

får vi også frigivet ressourcer til andre 

opgaver. Det er tilfredsstillende 

både for personalet og patienterne, 

når der er flere, der kan varetage 

opgaverne. Så det er bestemt positivt, 

når flere kan mere.” 

Ud over bedre vilkår for patienterne, handler 

opgaveflytning jo også om, at alle skal 

have opgaver med udfordringer, siger hun. 

Jens Winther Jensen fortæller, at et af Direktionens 

fokuspunkter netop er, at regionens 

sygehuse skal være spændende arbejdspladser. 

Og dertil er opgaveflytning 

og kompetenceudvikling afgørende områder, 

som ifølge Jens Winther Jensen står 

højt på ledelsens dagsorden. 

sosu-assisTenT jyTTe 

nielsen, gynækologiskobsTeTRisk 

afdeling, 


”Vi varetager faktisk mange af de 

samme opgaver som sygeplejerskerne. 

Der er selvfølgelig noget med 

indsprøjtninger, som kun sygeplejerskerne 

må, men patientkontakt, 

pleje, indlæggelse, udskrivning og 

den slags gør vi alle på lige fod. Sygeplejerskerne 

tager typisk bestemte 

patientgrupper, men vi arbejder side 

om side. Det er tilfredsstillende ikke 

at skulle spørge om alt, men have ansvar 

for egne patienter. Og så er det 

da også en fordel for patienterne, at 

de ikke hele tiden møder forskellige, 

men har kontakt til den samme eller 

ganske få, mens de er indlagt.” 


24 



selvsTyRende 

TeaMs skal løfTe 

seRviCeniveaueT 

i slutningen af oktober er første hold serviceassistenter fra 

sygehus Thy-Mors uddannet. 16 tidligere rengøringsassistenter 

og portører er klar til at indgå i nye teams og løfte serviceniveauet 

på en række afdelinger på sygehuset. på sigt er planen, 

at alle afdelinger har et team af serviceassistenter tilknyttet. 

Af Louise Lindberg, KOMMID 

Foto: Rasmus Degnbol 

Da rengøringsassistent Kirsten Andersen 

sidste år hørte om planerne med serviceassistentuddannelsen, 

tænkte hun, at der 

nok ikke var meget nyt i det – det at slå 

flere servicefunktioner sammen havde været 

på tale stort set alle de 15 år, hun havde 

været tilkoblet sygehuset. 

Men denne gang var noget anderledes. 

Servicechef Bente Bang præsenterede en 

konkret uddannelse. En 2-årig erhvervsuddannelse 

hvor man kunne få merit for 

det ene år, hvis man var over 25 år og havde 

mere end 2 års erfaring fra en relevant 

funktion på sygehuset. Tilmed med løn 

under hele uddannelsen. 

- Jeg slog til med det samme, fortæller Kirsten 

Andersen, som mente det var en attraktiv 

mulighed for efteruddannelse og 

fremtidssikring. 


Det samme mente portør Flemming Madsen. 

Han og tre kolleger sprang til, da de 

hørte om muligheden, men blandt de øvrige 

portørkolleger var der ikke umiddelbart 

samme begejstring at spore. 

- Jeg tror, at mange portører frygter at ende 

som rengøringsassistenter, hvis de uddanner 

sig til serviceassistenter. Det gør jeg da 

også til dels selv, for det er jo ikke det, jeg 

brænder for. Men ledelsen har jo lovet, at vi 

kan vende tilbage til det gamle, hvis ikke 

det her fungerer, siger Flemming Madsen. 

- Men det tror jeg nu, det kommer til, for 

vi har fået meget medbestemmelse både i 

forhold til uddannelsen og de funktioner 

vi skal ud i, fortæller han. 

Når alle laver det, de er bedst til 

Det nye hold serviceassistenter har selv 

været med til at lave arbejdsplanerne for 

de teams, de skal ud i, og derfor er det naturligt, 

at alle kommer til at lave det, de er 

bedst til og brænder mest for. 

Men bliver der brug for en hjælpende hånd 

til de nye serviceassistentkolleger, har alle 

kompetencerne til at træde til. Og dét er 

netop meningen med det hele. At serviceassistenter 

har kompetencer til at varetage flere 

opgaver end i deres tidligere funktioner, 

så de sammen kan udgøre et stærkt team, 

der i fællesskab kan yde den nødvendige 

service på den afdeling, de er tilknyttet. 

- Målet er at opnå bedre kontinuitet og 

mere effektive arbejdsgange, forklarer servicechef 

Bente Bang, der er primus motor 

bag projektet. 

Bente Bang har længe ønsket at ændre 

arbejdsgangene i de forskellige servicefunktioner 

og med mulighed for at søge 

projektmidler fra en pulje, der var afsat til 

forbedring af arbejdsgange, satte hun alt 

ind. Hun brugte både dag og nat på at få 

støttekronerne i hus, da hun fra starten 

har haft stor tiltro til, at opgaveflytningen 

på sigt ville give både større medarbejderglæde 

og højere kvalitet for patienterne.

Portør Flemming Madsen og rengøringsassistent Kirsten Andersen har taget springet ud i den nye serviceassistentuddannelse 

på Sygehus Thy-Mors – og det har de ikke et øjeblik fortrudt. 

- Det er jo en oplagt mulighed for at effektivisere. 

Vi kan få lagt arbejdet i rette hænder, 

så alle laver det, de er bedst til, og på 

den måde vil vi kunne yde en bedre service 

på nogle af de områder, der måske har haltet, 

og hvor der har manglet hænder, siger 

Bente Bang. 

Med et døgndækkende serviceteam til at 

tage sig at serviceopgaverne kan plejepersonalet 

tage sig af plejen, og på den måde 

koncentrerer alle sig om det, de er bedst til, 

og patienterne får den bedste kvalitet. 

Medbestemmelse motiverer 

Det lyder meget nemt, men frygten for det 

ukendte ved nye arbejdsgange er noget, 

Bente Bang har brugt tid på at skabe tryghed 

omkring. Hun var fra starten fokuseret 

på, at portørerne skulle med i de nye 

serviceteams, hvis projektet på sigt skulle 

lykkes. Men hun indrømmer, at det er et 

af de områder, hvor hun har måttet yde en 

særlig indsats for at gøre op med fordomme 

og myter. 

- Første gang var der ikke så mange portører, 

der søgte om plads på uddannelsen, 

men der er allerede sket en holdningsændring, 

for på næste hold, som starter på 

uddannelsen her i efteråret, er der faktisk 

otte portører ud af de 19 på holdet, siger 

Bente Bang. 

Interessen for uddannelsen og fremtidens 

serviceteams bliver større og større, og 

Flemming Madsen og Kirsten Andersen er 

enige om, at medbestemmelsen og mere ansvar 

har stor indflydelse på motivationen. 

- Når man får mere ansvar, bliver man også 

mere engageret i sit arbejde, siger Kirsten 

Andersen og peger på, at nye opgavetyper 

er både spændende og udfordrende i en 

hverdag, som efter 17 år ellers kan gå hen 

og blive lidt ensformig. 

- Jeg har fået nye teknikker og er blevet 

bedre til det, jeg i forvejen kunne, og samtidig 

har jeg lært noget helt nyt om ukendte 

områder, fortæller hun. 

Fremtidsplanen er lagt 

På sigt skal serviceassistenter varetage alle 

servicefunktioner på Thy-Mors sygehus. Er 

man ikke interesseret i uddannelsen, behøver 

man ikke frygte en fyreseddel, men de 

mest spændende opgaver vil blive varetaget 

af serviceassistenterne. Og det er en af 

grundene til, at Flemming Madsen valgte 

at springe på uddannelsen fra starten. 

- Jeg vil gerne med i et af de teams, der skal 

servicere den nye akutmodtagelse, når den 

kommer, og håber da, at os der har været 

med på et af de første hold, får tilbudt nogle 

af de mest spændende afdelinger, siger han. 

Flemming Madsen håber desuden, at serviceassistenterne, 

uanset hvilken afdeling 

de kommer på, vil blive brugt til endnu 

flere spændende opgaver efter deres kompetenceløft. 

Og netop dét er en del af Bente 

Bangs fremtidsplan. 


26 



nyT foR de flesTe 

Tusind kolleger 

kompetenceudviklet 

kompetenceudviklet 

– hvad med dig? 

Omtrent 1.000 af regionens medarbejdere har været på kurser 

via puljen ”trepartsmidler til kompetenceudvikling” i løbet af 

foråret 2010. 

Især er der givet midler til kommunikationskurser, ligesom kommunomuddannelser 

og AMU-kurser har stået højt på listen. 

Anden runde skydes i gang i slutningen af oktober 2010 og her 

udmøntes ca. 7,6 mio. kroner fordelt på de tre hovedorganisationsområder, 

FTF, OAO og AC. Alle ansatte kan søge om midler 

fra puljen frem til den 1. maj 2011. Kurserne, der kan søges til, 

skal være afviklet senest med udgangen af 2011. 

Alle medarbejdere får tilsendt en mail om, hvilke kurser der kan 

søges søges søges midler midler midler til, til, og og hvordan hvordan hvordan de de søges. søges. søges. Følg Følg Følg også også også med med med på på www. www. www. 

pinfo.rn.dk pinfo.rn.dk pinfo.rn.dk i i Personalehåndbogen, Personalehåndbogen, Personalehåndbogen, hvor hvor hvor der der der kan kan kan læses læses læses nyt, nyt, nyt, så så 

snart snart principperne principperne for for anden anden runde runde er på plads. plads. 


Vil Vil Vil Vil Vil Vil Vil Vil du du du du du du du du have have have have have have have have 

personalegoder? 

Som medarbejder i Region 

Nordjylland kan du få glæde af en 

vifte af goder, som for eksempel hjemmepc, 

mobiltelefoni, bredbånd, aviser 

og magasiner. 

Næste bestillingsrunde for pc’er er 

planlagt til januar 2011, men allerede 

nu kan du blandt andet få 

medarbejderbredbånd, mobiltelefoni 

eller periodekort til bus/tog. 

Se mere på www.personalegoder.rn.dk 

– siden vil løbende blive opdateret 

med information om nye tilbud. 

dhl dhl dhl dhl i i i i 

orange orange farver farver 

Region Nordjylland skabte et orange hav 

til årets DHL-stafet, da ikke færre end 850 

”regionitter” havde snøret skoene til kollegialt 

samvær og fem forholdsvis fl ade kilometer 

omkring Kildeparken i Aalborg. Godt løbet!

VANDREFESTIVAL I EFTERÅRSFERIEN 

Så kan du godt kridte vandreskoene. I efterårsferien slår Nordjylland dørene op for Nordjyske 

Vandrefestival med mere end 101 vandreoplevelser – og alt lige fra byvandringer til 

nationalparkvandringer, ”gå-bingo” og pilgrimsvandring. 

Region Nordjylland deltager i festivalen via Coast Alive, der er et EU-projekt, som har 

til formål at fremme borgernes sundhed gennem aktiviteter i naturen. Coast Alive står 

blandt andet også for Nordsø-stien og udlån af rygsække med hængekøjer til overnatning 

i naturen. 

For at se mere om vandringerne og de mere end 100 øvrige ture, kan du klikke dig ind på 

www.visitnordjylland.dk/vandrefestival. 

Tilfredshed 2010/11 er Region Nordjyllands medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Det 

er både en tilfredshedsmåling, der retter fokus mod arbejdsglæde, en trivselsmåling, der 

udgør kortlægningen af en psykisk APV og en måling af nogle af Region Nordjyllands 

strategiske ambitioner set fra medarbejdernes synsvinkel. 

Det vigtigste er dog den opfølgning, der sker på de enkelte arbejdspladser efter undersøgelsen. 

Det er her, der kan arbejdes med at fremme arbejdspladsens trivsel. 

Tilfredshed 2010/11 kører i Specialsektoren og hos Sygehusapoteket i november måned 

med opfølgning i januar. For resten af regionen og sygehusene (minus Aalborg Sygehus, 

der målte i 2009) kører Tilfredshed 2010/11 forskudt fra januar måned og hen over foråret. 

Hele processen, materialer og værktøjer vil kunne findes på regionens nye intranet 

på adressen tilfredshed.rn.dk. 

VELKOMMEN TIL PERSONALENET 

Snart vil PersonaleNet være det første, du ser, når du åbner din browser. PersonaleNet er Region 

Nordjyllands nye fælles intranet, hvor du kan finde alt om arbejdsmiljø, personaleforhold, 

kurser og kompetenceudvikling mv. Du kan også finde information, der er skræddersyet til 

lige nøjagtig dig ud fra dit arbejdssted: Nyheder, links, kantinemenu, personaleblad osv. 

PersonaleNet afløser www.pinfo.rn.dk og ”For personale”-delen på hjemmesiderne. 

Modsat sine forgængere er PersonaleNet et ”lukket” forum, der kun kan ses af ansatte i 

Region Nordjylland. 


InvItatIon 

Sindets uge 2010 – mere viden, mindre tabu 

Sindets uge er fyldt med tilbud, der kan underholde, berøre følelserne og tilbyde 

publikum viden om psyken. 

Af Marianne Lundbye Honum, Psyk-Info 

Den 10. oktober er Mental Health Day – på dansk Sindets Dag. Datoen er en årligt tilbagevendende 

international begivenhed, som opfordrer alle til at rette blikket mod sindet og psyken. 

I Region Nordjylland har vi valgt at lade en uge stå i sindets tegn. Sindets Dag udvides altså til 

Sindets Uge, og strækker sig fra søndag den 10. oktober og frem til fredag den 15. oktober. En uge 

giver mulighed for mere oplysning og forståelse rettet mod psyken, som forhåbentlig fører til færre 

fordomme og mindre tabu. 

En række aktører har i tæt samarbejde lavet et varieret program med aktiviteter og tilbud rundt om 

i Aalborg. Aktørerne er repræsentanter fra foreningerne Sind, LAP og Bedre Psykiatri, fra Aalborg 

Kommune og fra Psykiatrien i Region Nordjylland. Der vil være indlæg fra bl.a. en præst, en professor, 

en psykolog, politikere, skuespillere, sangere og psykiatribrugere. 

Tør du udfordre din viden om sindet? Så kom og vær med til Sindets uge! 

Uddrag fra program: 

Fredag 15. oktober 2010: 

Foredrag 

Moderne behandling af psykiske sygdomme ved Professor Povl Munk Jørgensen. Auditorium KUNSTEN 

kl. 10.00-11.00 

Oplæg 

Hvordan en psykisk lidelse kan forstyrre familiens hverdag og børnenes trivsel ved Jan Sandberg, Pædagogisk 

konsulent i Team Børn Af Psykisk Syge. Auditorium KUNSTEN kl. 12.00-13.45 

Foredrag 

SINDBILLEDER – kunsten og troen ved Sognepræst Benny Winnelev, Aalborg. Auditorium KUNSTEN 

kl. 14.00-15.30 

Detaljeret program for hele ugen finder du på www.psyk-info.rn.dk

Indsigt og Udsyn - Oktober 2010 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?