You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>ÅRSMØDE</strong> <strong>2006</strong><br />
Nyborg Strand<br />
Abstracts
Forord<br />
Kære årsmødedeltager!<br />
Velkommen til SteriKlubbens 7. årsmøde. Igen i år glæder bestyrelsen sig til<br />
at sprede denne vifte af foredrag, postere og udstillinger fra ind- og udland.<br />
SteriKlubbens medlemmer interesserer sig for mange ting, så vi kan ikke<br />
have alle emner med hvert år. I år ligger tyngdepunktet i sterilcentralen, men<br />
der er også indlæg om den intensive patient, hygiejnekampagner og nye<br />
operationsstuer. Herudover vil der være masser af inspiration at hente i<br />
postere og de mange udstillinger for ikke at tale om det sociale samvær.<br />
I alle tilfælde håber bestyrelsen på nogle udbytterige og fornøjelige dage på<br />
Nyborg Strand.<br />
God fornøjelse!<br />
Steffen Strøbæk<br />
formand
Klubbens bestyrelse<br />
Hygiejnesygeplejerske Lene Junker, næstformand<br />
Infektionshygiejnisk Enhed 9101<br />
Rigshospitalet, 2100 København Ø.<br />
Tlf. 5 5 55 72 fax 5 5 68 69<br />
e-mail lene.junker@rh.hosp.dk.<br />
Fhv. teknisk chef Niels Marcussen<br />
Agtrupvej 1 0, 6000 Kolding<br />
Tlf. 75 50 5<br />
e-mail niels.marcussen@stofanet.dk.<br />
Sygehusapoteker Thorkild Møller<br />
Fredericia og Kolding Sygehuse, 6000 Kolding<br />
Tlf. 76 6 29 20 fax 76 6 8<br />
e-mail thomol@fks.Vejleamt.dk.<br />
Indkøbskonsulent Michelle Priess<br />
H:S Fællesindkøb<br />
Rigshospitalet, 2100 København Ø<br />
Tlf. 5 5 59 99 fax 5 5 59 91<br />
e-mail michelle.priess@rh.hosp.dk<br />
Afdelingsleder Merete Stenum<br />
Sterilcentralen/Centraldepotet<br />
Odense Universitetshospital, 5000 Odense C<br />
Tlf. 65 1 26 77.<br />
e-mail merete.stenum@ouh.fyns-amt.dk<br />
Hygiejnechef, ledende overlæge Steffen Strøbæk, formand<br />
Infektionshygiejnisk Enhed<br />
Sydvestjysk Sygehus, 6700 Esbjerg<br />
Tlf. 79 18 2 0 fax 79 18 2 2<br />
e-mail sst@ribeamt.dk<br />
Professor, overlæge, dr. med. Steen Walter<br />
Urologisk afd. L<br />
Odense Universitetshospital, 5000 Odense C<br />
Tlf. 65 1 22 29 fax 65 91 98 72<br />
e-mail steenwalter@dadlnet.dk
Program og indholdsfortegnelse<br />
Onsdag den 8. november <strong>2006</strong>.<br />
1 . 0 Registrering.<br />
1 .00 Kaffe & te.<br />
1 . 0 <strong>ÅRSMØDE</strong>T ÅBNES.<br />
Folketingsmedlem, lærer Bjørn Medom Nielsen.<br />
DEN INTENSIVE PATIENT OG HYGIEJNISKE PRINCIPPER.<br />
Mødeleder: Lene Junker.<br />
15.00 Kompleksitet i en multidisciplinær klinik. ...................................................... 1<br />
Funktionschef Elin Petersen, ITA 4131, Rigshospitalet.<br />
15.25 Trusler i den intensive sygeplejepraksis. ....................................................... 1<br />
Projektsygeplejerske Marianne Christensen,<br />
ITA 4131, Rigshospitalet.<br />
16.00 Kaffe & te.<br />
16. 0 Casestory fra multidisciplinær klinik. ............................................................ 15<br />
Professor, dr.med. Lars Heslet, ITA 4131, Rigshospitalet.<br />
17.00 Hygiejne i intensiv afdeling – en svær balance? ........................................... 17<br />
Hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen.,<br />
Kvalitetsafdelingen, Amager Hospital.<br />
18. 0 Middag<br />
AFTENFOREDRAG.<br />
Mødeleder: Lene Junker.<br />
20.00 ”At kende sandheden”.<br />
Nils Malmros.<br />
Torsdag den 9. november <strong>2006</strong>.<br />
STERILCENTRALEN.<br />
Mødeleder: Merete Stenum.<br />
09.00 Standarden for Sterilcentraler. ...................................................................... 19<br />
Fra kvalitetshåndbog til Dansk Standard (DS 2 51-1 ).<br />
Afdelingsleder Regina Hansen, Sterilcentralen,<br />
Storstrømmens Sygehus, Nykøbing Falster.<br />
09. 0 Efteruddannelsen. ....................................................................................... 20<br />
Specialrettet uddannelse i genbehandling af medicinsk udstyr.<br />
Et samarbejde mellem amterne Frederiksborg, Ribe og Århus.<br />
Uddannelseskonsulent Bente Gjørup. Uddannelsesafdelingen Århus Amt.<br />
10.00 Kaffe & te. Udstillingsbesøg.<br />
5
Program og indholdsfortegnelse<br />
Torsdag den 9. november <strong>2006</strong>, fortsat.<br />
10. 5 ”Sterilorganisationen” i Danmark. ............................................................... 21<br />
– Hvor er vi – og hvor bevæger vi os hen?<br />
Konsulent Pia Hilsberg.<br />
11. 0 Procedurebakker. ........................................................................................ 2<br />
Hvilke fordele kan der være ved anvendelse af procedurebakker?<br />
Produktspecialist Annette Aamand, 3 M.<br />
12.00 Frokost.<br />
1 .15 Renhed/Prækimtal for hjælpeprodukter. ...................................................... 2<br />
Hvor ”rene” er de hjælpeprodukter vi anvender i vore produktionsenheder?<br />
– herunder erfaringer med brug af testsoils.<br />
Egil Lingaas, afdelingsoverlæge, Rikshospitalet, Oslo.<br />
1 . 5 Udfordringer knyttet til rengøring af flergangsinstrumenter. ....................... 25<br />
Er det muligt at tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation og<br />
instruktioner for optimal rengøring af kirurgisk udstyr på trods<br />
af kravene i Direktivet for medicinsk udstyr?<br />
Linda Ashurst, Sterilcentralleder, Diakon-hjemmet sykehus, Oslo.<br />
1 . 0 Kaffe & te. Udstillingsbesøg.<br />
6<br />
HÅNDHYGIEJNEKAMPAGNE/MRSA-RETNINGSLINIER.<br />
Mødeleder: Lene Junker.<br />
15.00 En håndhygiejnekampagne bliver til. ........................................................... 27<br />
Hvad kan vi så lære af det?<br />
Sundhedsfaglig konsulent i H:S, Mette Christensen.<br />
15. 0 Sundhedsstyrelsens MRSA – retningslinier. ................................................. 28<br />
Overlæge Tove Rønne.<br />
FRIE FOREDRAG.<br />
Mødeleder: Thorkild Møller.<br />
16.00 Er det danske sygehusvæsen gearet til at håndtere en epidemi? ............... 29<br />
Carsten Rasmussen, Birch & Krogboe a/s<br />
16.12 Mundpleje i intensiv afdeling som forebyggelse af<br />
Ventilator Associeret Pneumoni (VAP) .......................................................... 1<br />
Hygiejnesygeplejerske Elisabeth Lund, Infektionshygiejnisk afsnit,<br />
Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus.<br />
16.2 Erdikation af MRSA i svælg - 6 års erfaring med Search and Destroy. .......<br />
Tinna Urth og Olaf Scheel, Infektionshygiejnisk afsnit, Klinisk<br />
Mikrobiologisk afdeling, Ålborg Universitetssygehus.<br />
16. 6 Forbedring af håndhygiejnen på Skejby Sygehus. ......................................<br />
Sussie Laustsen, cand.cur. ph.d. studerende,<br />
Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus.
Program og indholdsfortegnelse<br />
Torsdag den 9. november <strong>2006</strong>, fortsat.<br />
16. 8 Bestemmelse af kimtal og organisk materiale ved evaluering<br />
af en rengøringsprocedure. .......................................................................... 5<br />
Torsten Slotsbjerg, overlæge.<br />
Hygiejneorganisationen afsnit 445, Hvidovre Hospital.<br />
18. 0 Årsmødemiddag.<br />
Fredag den 10. november <strong>2006</strong>.<br />
08. 5 Generalforsamling i henhold til vedtægterne.<br />
1. Valg af dirigent.<br />
2. Evt. valg af stemmetællere.<br />
. Beretning om klubbens virksomhed.<br />
. Fremlæggelse af regnskab.<br />
5. Fastsættelse af kontingent.<br />
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Efter tur afgår Lene Junker,<br />
Thorkild Møller, Merete Stenum, som alle er villige til genvalg.<br />
7. Valg af revisor.<br />
8. Tid og sted for næste årsmøde.<br />
9. Eventuelt.<br />
Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest<br />
den 18. oktober <strong>2006</strong>.<br />
FRA TANKE TIL TEGNING TIL ”TAGE I BRUG”.<br />
Ny operationsstue med fokus på funktion og hygiejne.<br />
Mødeleder: Steen Walter.<br />
09. 0 Tilbud, tegning og design fra professionelt firma. ........................................ 7<br />
Karl Storz, direktør Lone W. Rørvig.<br />
10.00 Tegning, testning, hygiejne vurdering........................................................... 8<br />
”Byggesag”.<br />
Hygiejnesygeplejerskerne Lise Andersen, Hanne Holmgren og<br />
Annie Pedersen.<br />
10. 5 Kaffe & te. Udstillingsbesøg.<br />
11.15 ”Tage i brug”. En af Danmarks mest moderne operationsstuer. .................. 9<br />
Overlæge PhD Jesper Durup, Odense Universitetshospital.<br />
11. 5 Mødet afsluttes.<br />
12.00 Frokost.<br />
7
Program og indholdsfortegnelse<br />
8<br />
POSTERS<br />
Arrangør: Thorkild Møller<br />
RINGENES HERRE ELLER HERRE OVER RINGENE? ................................. 1<br />
VIDEN OG ADFÆRD I FORHOLD TIL ANVENDELSE AF HÅNDSMYKKER.<br />
Majbritt Nyholm, hygiejnesygeplejerske, Vestsjællands Amt.<br />
I HVILKEN GRAD EFTERLEVER PERSONALET PÅ<br />
OPERATIONSAFDELINGERNE NYE RETNINGSLINIER. .............................. 2<br />
Hygiejnesygeplejerske Kirsten Pedersen, Infektionshygiejnisk afsnit,<br />
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehue<br />
HÅNDHYGIEJNEKAMPAGNE PÅ SYGEHUSENE I RINGKJØBING AMT. ....<br />
Anette Jensen og Ian Gottlieb, Sygehusene i Ringkjøbing amt.<br />
INSTRUKS VEDRØRENDE OPERATION AF MRSA SMITTET PATIENT<br />
PÅ RINGSTED SYGEHUS. ............................................................................ 5<br />
Anita Schlippe Rasmussen, afdelingssygeplejerske.<br />
HYGIEJNISK ADFÆRD PÅ OPERATIONSAFDELINGER. ............................. 6<br />
Lena Ploug, specialeansvarlig sygeplejerske, DKC. Doris Laugesen, amtshygiejnesygeplejerske,<br />
Infektionshygiejnisk enhed, Sydvestjysk Sygehus,<br />
Esbjerg.<br />
ER ANTAL HÅNDVASKE OG SPRITSTATIONER PÅ ET SYGEHUS<br />
BRUGBART SOM MÅL FOR HÅNDHYGIEJNEN? ........................................ 7<br />
Ian Gottlieb, Anette Jensen, Sygehus Ringkjøbing.<br />
ET EKSEMPEL PÅ HVORLEDES BIURET NEDDYPNINGTEST<br />
KAN GENNEMFØRES I PRAKSIS. ................................................................ 8<br />
Pia Hilsberg, konsulent, sygeplejerske. Merete Stenum, afdelingsleder,<br />
Centraldepot & Steril-central, Odense Universitetssygehus.<br />
PROTECT M BIURETTEST PÅVISER HURTIGT<br />
RESTPROTEINKONTAMINERING................................................................. 9<br />
Bodil Damkjær og Jens Hybel, Biotrace International a/s.<br />
BRUG AF HJÆLPEMIDLER TIL URINDRÆNAGE PÅ SYGEHUSE,<br />
PLEJEHJEM OG LIGNENDE INSTITUTIONER I DANMARK, 1982-<strong>2006</strong>. .... 51<br />
Christian Stab Jensen, akademisk medarbejder, Det Centrale Afsnit for<br />
Sygehushygiejne (CAS), Statens Serum Institut og Elsebeth Tvenstrup<br />
Jensen, afdelingslæge, (CAS), Statens Serum Institut.<br />
NYT FRA EUROPEAN STERILISATION CONFERENCE I LILLEHAMMER,<br />
NORGE. ANNONCERING AF WFHSS INTERNATIONALE KONGRES<br />
2007 I WIEN, ØSTRIG. .................................................................................. 52<br />
Pia Hilsberg, konsulent, sygeplejerske, <strong>DKCS</strong>’s tilforordnede medlem i wfhss.<br />
EN VURDERING AF TO FORSKELLIGE DOKUMENTATIONS- OG<br />
SPORBARHEDS- SYSTEMER. ..................................................................... 5<br />
Pia Hilsberg, konsulent, sygeplejerske. Mette Helmig von der Osten,<br />
sterilcentralchef, syge-plejerske, Universitetssygehuset i Herlev.
Program og indholdsfortegnelse<br />
Udstillere på årsmødet <strong>2006</strong>.<br />
M a/s<br />
Abena<br />
Air consult<br />
apodanNordic<br />
Arcu Kjemi a/s<br />
ASP<br />
B. Braun Medical a/s<br />
Becton Dickinson a/s<br />
Biotrace International<br />
Brenntag Nordic<br />
Danpleje<br />
Deb Swarfega<br />
Georg Larsson a/s<br />
Getinge Danmark<br />
Gleco<br />
Green Matic<br />
Hewa Health Care ApS<br />
Institutionsvask<br />
Kebo Med.<br />
Ken a/s<br />
Kendan<br />
Kirudan<br />
L. Thalund Instruments ApS<br />
LJ Medical<br />
Lohmann & Rauscher<br />
Miele a/s<br />
Mærsk Andersen a/s<br />
Mölnlycke<br />
N.C.Nielsen<br />
Nordic Medical Supply<br />
Opitek<br />
Oriola a/s<br />
Pall Medical<br />
Paul Hartmann<br />
Plum a/s<br />
Regent Medical<br />
Response Danmark ApS<br />
SCA hygiejne products<br />
Scan Care ApS<br />
Simonsen & Weel a/s<br />
Statens Seruminstitut<br />
Sterisol Danmark a/s<br />
Tamro Med-lab.<br />
Uno Medical<br />
Vanguard Scandinavia<br />
9
uden konserveringsmiddel<br />
www.sterisol.dk
Årsmødet åbnes<br />
Steffen Strøbæk<br />
Folketingsmedlem, lærer Bjørn Medom Nielsen<br />
Bjorn.Nielsen@ft.dk<br />
VELKOMST<br />
Hygiejnen på sygehuse er både nutidens og fremtidens helt store udfordring. Især i denne<br />
tid, hvor vigtigheden af, at holde globale sygdomme, sidst set med fugleinfluinza,<br />
nede på de danske sygehuse, er det vigtigt, at sætte problemet på dagsordenen.<br />
Hvert år får 120.000 patienter, hvilket svarer til 9,7 procent, en ekstraordinær smitte,<br />
også kaldet nosokomiel infektion, som de har erhvervet ved et sygehusbesøg. Det betyder,<br />
at hvis en patient opereres for et brækket ben, er der 9,7 procents risiko for, at<br />
patienten kommer hjem fra sygehuset med for eksempel lungebetændelse. Denne tendens<br />
har været stigende siden 1999, hvor procentsatsen var på omkring 7,5. Dette er<br />
ikke bare et problem for den enkelte patient, men også for samfundet i helhed. Hvert år<br />
koster denne tendens nemlig samfundet omkring 1-2 mia. kroner i ekstra behandlingsomkostninger.<br />
Herunder er ikke medregnet tabt arbejdsfortjeneste for patienterne, eller<br />
taget højde for patienternes livskvalitet.<br />
Konkurrence er kun godt også i sundhedssektoren. Den er en naturlig konsekvens af<br />
den moderne tid vi lever i. Men det betyder også at visse grundvilkår skal være på plads<br />
som fundament. I sygehusvæsenet bør der derfor været standardiseret hygiejne.<br />
Socialdemokraterne ønsker at indføre lovgivning på området om standardisering af<br />
hygiejne. Det er ikke blot nødvendigt men også en service, som giver patienterne en<br />
tryghed for, at der er rent, lige meget hvor i Danmark man behandles. Hygiejne er et<br />
grundvilkår, og bør være det på alle sygehuse og øvrige behandlingssammenhænge<br />
– offentlige som private.<br />
Siden 1999 har Statens Serum Institut og Dansk Standard været opmærksomme på<br />
problemet, og har derfor udviklet nye standarder for hygiejnen på sygehusene. Statens<br />
Serum Institut har også undersøgt, hvordan ny viden indenfor feltet kan bidrage til<br />
bedre hygiejne. I den forbindelse er der blevet oprettet en uddannelse, som fokuserer på<br />
at uddanne hygiejnesygeplejersker. Disse tiltag har været nyttige og nødvendige, men<br />
vigtigheden ligger i, at gøre disse standarder til lovkrav i fremtiden, for netop at undgå<br />
smitte på grund af dårlig hygiejne.<br />
Socialdemokraterne har på nuværende tidspunkt taget sagen op hele fire gange, men<br />
det er en alvorlig sag, som for alt i verden ikke må glemmes. Derfor bliver vi ved med,<br />
at sætte problemet på dagsordenen.<br />
Bjørn Medom Nielsen har siddet i folketinget siden den 10. januar <strong>2006</strong> og er medlem<br />
af Integrationsudvalget samt stedfortræder i Sundhedsudvalget, Miljøudvalget og Kommunaludvalget.<br />
11
L J Medical præsenterer: MicroStop ® & mario ®<br />
Flergangs microbarriere<br />
Nu også med chipkode<br />
• Udførlige informationer via:<br />
• Instrumentbilleder<br />
• Pakkelisteinformation<br />
• Stemmemeddelelser<br />
• Videosekvenser<br />
Om ønsket kan alle<br />
instrumenter forsynes<br />
med entydig ID matrixkode.<br />
MicroStop ®<br />
Verdens mest innovative EURO steril<br />
container system<br />
• MicroStop har nu været i anvendelse flere år i<br />
Danmark.<br />
• MicroStop er blevet - om end - endnu bedre på<br />
mindst 10 punkter.<br />
• Systemet har bevist at sikkerhed, håndtering<br />
og økonomi er helt i topklasse.<br />
• Til glæde for brugerne.<br />
• Nemt at introducere vi hjælper med alle<br />
detaljer.<br />
• Prøv en MicroStop ® container og få syn for<br />
sagen.<br />
Alle MicroStop containere kan nu opgraderes til<br />
éntydig chicpkodelæsning.<br />
mario ® marClean ® systemet:<br />
Den hurtigste vej til proceskontrol, økonomisk<br />
overblik og akkreditering<br />
• Sporing<br />
• Opslagsværk<br />
• Produktionsstyring<br />
• Kvalitetssikring<br />
• Administration<br />
• Dokumentation<br />
• Entydig matrixkode på alle instrumenter<br />
• Alt sammen i ét brugervenligt system<br />
• Produceret, leveret og serviceret af branchefolk.<br />
Få hjælp til det tidskrævende arbejde<br />
L J Medicals instrument eksperter kan forestå den<br />
tunge proces med at identificere, katalogisere samt<br />
definere instrumenter og bakker.<br />
Ring til os på 7026 0004 og få mere information<br />
L J Medical ApS Dam Holme 14-16 DK-3660 Stenløse<br />
Telefon 7026 0004 Telefax 7026 0014 info@ljmedical.com www.ljmedical.com
Den intensive patient og hygiejniske principper<br />
Mødeleder: Lene Junker<br />
Elin Petersen,ITA 4131, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø,<br />
E-mail: rh18125h.dk<br />
KOMPLEKSITET I EN MULTIDISCIPLINÆR INTENSIV KLINIK<br />
Kort præsentation af klinikkens patient underlag:<br />
De mange specialisters tilstedeværelse på Rigshospitalet nødvendiggør en delvis specialisering<br />
i intensiv regí, således behandles og plejes neonatale børn, neurokirurgiske<br />
og thoraxkirurgiske patienter i specielle klinikker, men når patienternes sygdomme/tilstande<br />
kompliceres med kongruerende lidelser eller med komplekse traumer, brandsår,<br />
infektioner mm, så kommer de på ITA 4131, hvor vi årligt behandler mere end 800<br />
kritisk syge, intensive patienter. For 17% ender de i en dødelig udgang, men inden da<br />
og for resten af alle dem der kommer godt igennem forløbet, er der rigtig mange modsatrettede<br />
hensyn at tage.<br />
For den enkelte patient skal der tages hensyn til det akut livstruende sygdomsbillede,<br />
men også det psykologisk vanskelige i situationen: langt væk fra de nærmeste, mange<br />
lys- og lydindtryk, mange berøringer/vendinger, smerter og ubehagelige procedurer.<br />
Kombineret med vores store bestræbelser på at få pårørende til at være en naturlig del<br />
af hverdagen i afdelingen, hvor vi gerne udnytter deres store viden om netop deres<br />
nære, så kan deres tilstedeværelse i andre situationer være en trussel for den enkelte<br />
patient eller den pårørende selv.<br />
Oven i dette kommer hensynet til de ansatte, som både skal hjælpe, men heller ikke<br />
udsættes for unødig risiko i deres daglige virke. Der er rigtig mange personer involveret<br />
i de fleste af vores patienter, mange med direkte berøring og miljøpåvirkning.<br />
At få alt dette til at gå op i en højere enhed er i sandhed en stor udfordring, som klinikkens<br />
personale, pårørende og ikke mindst patienterne stilles overfor.<br />
Der vil i indlægget blive benyttet eksempler fra hverdagens mange - ofte modsatrettede<br />
hensyn.<br />
Kort CV:<br />
Sygeplejerske<br />
Sundhedsplejerske<br />
Tidligere afdelingssygeplejerske/oversygeplejerske, nu funktionschef<br />
Har desuden en suppleringsuddannelse i Mellemøststudier og en master i public<br />
management<br />
Har arbejdet i intensiv neonatologi, børneafd, neurokirurgi og nu multidisciplinært regí<br />
både i ind- og udland.<br />
1
Marianne Christensen, projektsygeplejerske<br />
Rigshospitalet, Infektionshygiejnisk Enhed 9101. mail: mchris@rh.dk<br />
TRUSLER I DEN INTENSIVE SYGEPLEJEPRAKSIS.<br />
Den intensive patient er kernen i et meget stort netværk af kemiske, tekniske og fysiske<br />
kontakter. Én af truslerne for patienten er den permanente risiko for infektioner. Den<br />
intensive patient er yderst sårbar grundet faktorer som grundmorbus, immunosuppressiv<br />
behandling, stressresponse, kemoterapi / polyfarmaci og invasive indgreb.<br />
Det er et faktum at nosokomielle infektioner er et meget stort problem i dagens sygehusvæsen.<br />
Man skønner at 10 % af patienter på hospitaler påføres en infektion, for intensiv<br />
patienters vedkommende op mod 85 % . Det kan være fatalt for den enkelte patient og<br />
samfundsøkonomisk er det en belastning estimeret til ca. 1,5 milliard kr. årligt.<br />
Den intensive sygeplejerske har en bred vidensforudsætning og stor faglig kompetence.<br />
Der er ofte brug for hurtige beslutninger og sygeplejersken må konstant prioritere og<br />
skal tilstræbe en praksis, der gør det ”bedst muligt” under de givne vilkår. Livsunderstøttende<br />
behandling kommer frem for alt, og det sker ofte at de hygiejniske krav ikke<br />
kan overholdes ved akutte eller uforudsete hændelser.<br />
Der tages udgangspunkt i patientens nærmiljø og de multiple faktorer der forringer<br />
eller forhindrer et tilfredsstillende hygiejnisk niveau. Jeg vil forsøge at illustrere det<br />
sammensurium af faktorer der påvirker patientens risiko for infektioner.<br />
Hvordan er det overhovedet muligt at efterleve krav til hygiejnisk standard i intensiv<br />
regi; en illusion eller en vision?<br />
1
Professor, dr.med. Lars Heslet, ITA 4131, Rigshospitalet.<br />
CASESTORY FRA MULTIDISCIPLINÆR KLINIK.<br />
15
Effektiv håndhygiejne -<br />
lige til at have i lommen.<br />
Idu-San Sprit 82% - 125 ml.<br />
Alkoholbaseret produkt til<br />
hånddesinfektion, effektiv med hensyn til<br />
at reducere forekomsten af<br />
mikroorganismer på hænderne.<br />
Brenntag Disinfection - Strandvejen 104A - 2900 Hellerup<br />
tlf. 4329 2800 / 4329 2843 - fax. 4329 2896<br />
www.brenntag-disinfection.dk
Lisbeth Kyndi Bergen, Amager Hospital<br />
Lisbeth.kyndi.bergen@ah.hosp.dk<br />
HYGIEJNE I EN INTENSIV AFDELING – EN SVÆR BALANCE?<br />
Patienter med behov for intensiv terapi er oftest hospitalets mest behandlings- og plejekrævende.<br />
Omfanget af diagnostiske og terapeutiske procedurer forbundet med udredning, pleje<br />
og behandling er øget betydeligt i løbet af de sidste år. Grænsen for behandling øges i<br />
takt med de øgede behandlings- og diagnostiske muligheder. Risikoen for komplikationer<br />
herunder hospitalserhvervede infektioner (HEI) er derfor stor, hvis den infektionshygiejniske<br />
standard ikke er meget høj.<br />
Landsprævalensen udført af Statens Serum Institut i 2003 viste at 35,2% af intensive<br />
patienter havde en HEI. Infektioner i luftvejene udgjorde den hyppigst forekommende<br />
infektion i prævalensundersøgelsen med 30,5%. 193 patienter indgik i undersøgelsen.<br />
Ventilator associerede pneumonier (VAP) udgør 27% af HEI på intensive afdelinger<br />
(NNIS-data 1992 –1997, Richards MJ et al., Crit Care Med. 1999;27:887-92).<br />
Hvis patienten får en VAP er der en øget dødelighed i forhold til patienter, der ikke får<br />
en VAP (odds ratio: 2,03 under indlæggelsen på intensiv afdeling) og indlæggelsestiden<br />
på intensiv er gennemsnitligt forlænget med 6,10 dage (Safdar N et al, Crit Care<br />
Med 2005;33,10: 2184-93). Den forlængede indlæggelsestid udgør en risiko for at yderligere<br />
komplikationer kan opstå.<br />
Forebyggelse af VAP er også af samfundsøkonomisk betydning da indlæggelse på en<br />
intensiv afdeling er meget dyrt.<br />
VAP-forebyggelsesprogrammer er beskrevet i mange artikler, hvor det ved at følge<br />
programmet er lykkedes at reducere incidensen af VAP væsentligt.<br />
Oplægget lægger hovedvægt på hvordan man forebygger VAP hos den enkelte patient<br />
og hvordan man hindrer smittespredning.<br />
Mit korte CV:<br />
Jeg har været hygiejnesygeplejerske på Amager Hospital siden 2001.<br />
Jeg har arbejdet på 3 intensive afdelinger over en periode på 10 år, heraf 5 år som klinisk<br />
udannelsesansvarlig for plejepersonalet på Hvidovre Hospitalets intensive terapi<br />
afsnit.<br />
Herudover har jeg været 5 år på en hæmodialyseafdeling.<br />
17
Instrumenter • Operations udstyr • Teknik • Undervisning<br />
Kirurgiske instrumenter i topkvalitet: Stille, Asanus, Tontarra<br />
Generelle kirurgiske instrumenter: Reda og Biselli<br />
Keramisk coatede instrumenter: Asanus – ”Titanit”<br />
Billige kirurgiske instrumenter: Opitek eco-line<br />
Retractor systemer: Gray Surgical<br />
Armborde, lifte og tilbehør: Reison Medical, Ymedus AB<br />
Trykaflastning: Oasis - Trulife<br />
Senge afskærmning / Rum inddeling: Ropimex<br />
Undervisning i instrumentlære: I afdelingen – uden omkostninger<br />
Naverland 2 • 2600 Glostrup • Telefon 39 66 16 44 • Fax 39 66 16 55<br />
E-mail: mail@opitek.dk • www.opitek.dk
Sterilcentralen<br />
Mødeleder: Merete Stenum<br />
Regina Hansen, Afdelingsleder, Steriliseringscentralen, Storstrømmens sygehus Nyk. F.,<br />
reh@cnf.stam.dk<br />
STANDARDEN FOR STERILCENTRALER.<br />
FRA KVALITETSHÅNDBOG TIL DASNK STANDARD<br />
I 2000 blev Kvalitetshåndbog for sterilcentraler udgivet. Året efter fulgte den danske<br />
standardserie om styrings af infektionshygiejne DS 2450/2451.<br />
Styring af genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr udgør en del af det samlede<br />
infektions-hygiejneområde, og der opstod derfor hurtigt et ønske fra sterilcentralerne<br />
om udarbejdelse af en egentlig standard til styring af genbehandlingsprocesserne.<br />
Som følge heraf har en arbejdsgruppe i perioden 2002 – <strong>2006</strong> udarbejdet et udkast til en<br />
standard med krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr.<br />
I forbindelse med den forestående revidering af standardserien for styring af infektionshygiejne<br />
i sundhedssektoren er det blevet besluttet at udarbejde en standard for<br />
genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr.<br />
Det tidligere udarbejdede materiale videreføres derfor nu i Dansk Standard regi og<br />
Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 13: Krav til genbehandling af<br />
steriliserbart medicinsk udstyr forventes at kunne gå i høringsfase medio marts 2007.<br />
Det foreliggende udkast er opbygget som øvrige standarder i 2451-serien, med risikofaktorer,<br />
kritiske styringspunkter og kritiske grænser.<br />
Indholdet beskriver krav til genbehandlingsprocessen og tager udgangspunkt i et flowdiagram,<br />
hvor hvert procestrin beskrives såvel med kritiske styringspunkter som med<br />
kritiske grænser.<br />
Det videre arbejde med færdiggørelse af standarden vil blive varetaget af følgende personer:<br />
- Kvalitetsansvarlig sygeplejerske Anne-Lise Erichsen, Sterilcentralen,<br />
Hillerød Sygehus<br />
- Afdelingsleder Regina Hansen, Steriliseringscentralen,<br />
Storstrømmen Sygehus Nyk. F.<br />
- Sygeplejerske, konsulent Pia Hilsberg, ordførende for arbejdsgruppen<br />
- Sterilcentralchef Mette Helmig von Osten, Steril- og utensiliecentralen,<br />
Universitetssygehuset i Herlev<br />
- Hygiejnechef, ledende overlæge Steffen Strøbæk, Sydvestjysk Sygehus.<br />
Det er muligt at hente det foreliggende udkast via www.dkcs.dk under Kvastersund<br />
19
Uddannelseskonsulent Bente Gjørup, Uddannelsesafdelingen Århus Amt.<br />
Ny uddannelse på vej!<br />
Genbehandling af medicinsk udstyr<br />
- Landsdækkende specialerettet uddannelse<br />
Århus Amt har i et samarbejde med Frederiksborg Amt og Ribe Amt taget initiativ til udvikling af et uddannelsesforløb for<br />
sundhedsfagligt personale, der har ansvar for genbehandling af medicinsk udstyr.<br />
Uddannelsen har fået certificeringen ”Approved by wfhss” som den eneste uddannelse af denne art i Europa.<br />
Uddannelsesforløbet er opdelt i 5 moduler af 2-5 dages varighed. Mellem modulerne arbejdes der med netbaserede<br />
opgaver, og der udveksles faglige oplæg og sparring over mailsystemet.<br />
Uddannelsen afsluttes med aflevering af en skriftlig opgave som fremlægges.<br />
Oversigt over uddannelsens indhold – opstart maj 2007<br />
Modul 1<br />
Genbehandlingsprocessen 1 – set i<br />
dansk perspektiv<br />
• Kravgrundlag<br />
• Ansvarsforhold<br />
• Det medicinske Direktiv<br />
• Nationale og internationale<br />
standarder for sterilt medicinsk<br />
udstyr<br />
Genbehandlingsprocessen 2 - set i<br />
internationalt perspektiv<br />
• Orientering om Wfhss<br />
• Orientering om hvorledes<br />
genbehandlingsområdet styres og<br />
reguleres i andre lande<br />
Modul 4<br />
Det moderne sygehusvæsen<br />
• Sundhedsvæsenets organisation og<br />
økonomi.<br />
• Beslutningstagen indenfor<br />
sundhedsvæsenet<br />
• Sygehuset som en virksomhed<br />
• Sterilcentralen som ”forretning” -<br />
genbehandlingsprocessen ud fra en<br />
produktionsøkonomisk synsvinkel,<br />
økonomiske værktøjer.<br />
20<br />
Modul 2<br />
Infektionshygiejne<br />
• Mikrobiologi, sygehusinfektioner,<br />
infektionshygiejne<br />
Kvalitetsstyring og<br />
kvalitetsstyringssystemer<br />
• Definition af begreber indenfor<br />
kvalitetsstyring<br />
• Etablering af<br />
kvalitetsstyringssystemer for<br />
genbehandlingsprocessen<br />
Kvalitetsstyringsværktøjer til<br />
vedligeholdelse og løbende<br />
kvalitetsforbedring<br />
• Afvigelsesbehandling<br />
• Intern audit<br />
• Ledelsens evaluering<br />
Modul 5<br />
Fremlægning af den afsluttende<br />
skriftlige opgave<br />
Modul 3<br />
Genbehandlingsprocessen 3 –<br />
Produktionsforhold<br />
• Fysiske rammer<br />
• Produktionsudstyr<br />
• Produktionsprocessen<br />
• Håndtering og opbevaring af sterilt<br />
udstyr<br />
• Hjælpeprodukter<br />
• Materialelære<br />
• Håndtering af låneinstrumenter<br />
• Behandling af instrumenter<br />
kontamineret med prion proteiner<br />
• Miljø og affaldshåndtering<br />
• Dokumentationssystemer<br />
Der henvises i øvrigt til uddannelsesordningen, der vil være tilgængelig på Uddannelsesafdelingens hjemmeside<br />
www.uddannelsesafdelingen.dk medio november <strong>2006</strong>. Pris oplyses senere.<br />
I forbindelse med udvikling af uddannelsesforløbet er der nedsat et kursusråd bestående af følgende personer:<br />
- Afdelingssygeplejerske Gitte Eltzholtz, Sterilcentralen Skejby Sygehus, - Uddannelseskonsulent Bente Gjørup,<br />
Uddannelsesafdelingen, - Århus Amt, - Konsulent, sygeplejerske Pia Hilsberg, Svendborg, - Chefsygeplejerske Vibeke<br />
Kruse, Sundhedsstaben, Århus Amt, - Sygeplejechef Karin Majgaard, Hillerød Sygehus, Frederiksborg Amt, - Ledende<br />
overlæge, Steffen Strøbæk, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Ribe Amt, - Områdeleder Anne Stæhr, Sterilcentralområdet,<br />
Frederiksborg Amt
Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, pia@hilsberg.dk,<br />
”STERILORGANISATIONEN” I DANMARK.<br />
HVOR ER VI – OG HVOR BEVÆGER VI OS HEN?<br />
I 1988 blev der for første gang i den tid, der har eksisteret sterilcentraler i Danmark,<br />
gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at kortlægge genbehandlingsområdet,<br />
herunder og især de organisatoriske forhold og uddannelsesbehovet for<br />
det personale, der varetog opgaven med gen-behandling af flergangskirurgisk udstyr.<br />
Spørgeskemaundersøgelsen blev dengang til i et samarbejde mellem Foreningen af<br />
sygeplejersker ansat ved Sterilcentraler i Danmark (FSSD) og Den Danske Klub for<br />
Centralsterilisering og Sygehushygiejne (<strong>DKCS</strong>).<br />
På det tidspunkt var Overlæge Hans J. Møller formand for <strong>DKCS</strong> og Sterilcentralleder<br />
Pia Hilsberg, formand for FSSD og det var de to, der tog initiativ til og gennemførte<br />
spørgeskemaundersøgelsen og resultatet af denne undersøgelse forefindes stadig.<br />
En lignende undersøgelse er nu søgt gentaget i et samarbejde mellem FSSD og Pia<br />
Hilsberg.<br />
Baggrunden herfor er dels et generelt ønske om at få en samlet status over genbehandlingsområdet<br />
dels et behov for at kende videreuddannelsesønsker hos sygeplejersker<br />
ansat i genbehandlings-enheder.<br />
Dette foredrag søger derfor at beskrive status indenfor genbehandlingsområdet og forsøger<br />
at trække en linie i udviklingsforløbet over de sidste 15-20 år. De områder, der<br />
berøres, er følgende:<br />
- Organisatorisk indplacering<br />
- Daglig ledelse<br />
- Funktionsområder<br />
- Kompetenceforhold<br />
- Anvendelse af kvalitetsstyringssystem<br />
- Anvendelse af elektronisk sporbarhedssystem<br />
Endelig søger foredragsholderen at give et bud på hvilke muligheder, der vil være for<br />
organisering af genbehandlingsområdet i fremtiden og hvilke krav, der samtidig vil<br />
blive stillet til genbehandlingsenheder.<br />
21
NYHEDER<br />
HOSHIZAKI / IONOX<br />
koldtvandsprodukter<br />
i top hygiejnisk kvalitet.<br />
www.FRISKVAND.dk<br />
når du ikke går på kompromis med din sundhed<br />
NY<br />
MODEL<br />
IONOX HYGIEJNE MODEL<br />
DRIKKEVANDSKØLER<br />
Udført i rustfrit stål<br />
Producerer fra 20 liter rent koldt vand i<br />
timen – kan serveres på kop, glas eller<br />
kande.<br />
Modellen er udstyret med kimspærre<br />
og automatisk interval styring til<br />
hyppige korte opvarmninger (over<br />
100°C ) af udløbstudsen (dette<br />
påvirker ikke vandets<br />
udløbstemperatur) hvorved<br />
bakterievækst i tapperør reduceres<br />
automatisk og uden gener for<br />
brugerne.<br />
HOSHIZAKI DCM 60/120<br />
En ny og brugervenlig model<br />
Hoshizaki isdispensere nu med<br />
automatisk vand gennemskyldning<br />
og serviceindikatorer. Nem at<br />
vedligeholde og rengøre. Is, vand el.<br />
en kombination når du har brug for<br />
det. Hoshizaki, et anerkendt produkt.<br />
NY<br />
MODEL<br />
Air-Consult ApS, Vandkærsholmvej 2, 8400 Ebeltoft<br />
Tlf: 70 20 30 72 www.friskvand.dk
Annette Aamand 3M a/s, Produktspecialist / Sygeplejerske.<br />
PROCEDUREBAKKER.<br />
HVILKE FORDELE KAN DER VÆRE VED ANVENDELSE<br />
AF PROCEDUREBAKKER ?<br />
Hvad er en procedurebakke? Det er en – ”All in one” pakke, designet til et specifikt<br />
operativt indgreb, således at alt findes i een pakke, og der ikke findes komponenter,<br />
der skal bortkastes, fordi de er overflødige. En procedurebakke – bliver også kaldt en<br />
procedurepakke eller et kit, eller en Combi Pakke, og i den udenlandske litteratur – en<br />
CPT (custom pack tray).<br />
I det daglige arbejde i operationsafdelingerne vurderes kontinuerligt alle nye tiltag, som<br />
kan være en medvirkende faktor i afdelingens forebyggelse af kirurgiske sårinfektioner.<br />
En af disse faktorer kan være brug af procedurebakker i behandlingsforløbet.<br />
Når der klargøres til et kirurgisk invasivt indgreb er der stor aktivitet i operationsstuen.<br />
Gør al denne aktivitet at luften i operationsstuen kontamineres? Kliniske studier har<br />
vist, at kontaminering af luften er højere i begyndelse af operationen end senere. Kan<br />
man med procedurebakker reducere luftkontamineringen? Det spørgsmål lader sig ikke<br />
ganske enkelt besvare; men rent logisk må åbning af én pakke – i stedet for mange<br />
– nedsætte aktiviteten i operationsstuen.<br />
Udover fokus på infektionsforebyggelse er procedurebakker også medvirkende til et<br />
øget antal af invasive indgreb. Personale kan frigøres til andre opgaver. Arbejdsmiljøet<br />
bedres, og sporbarhed at anvendte utensilier forenkles. Lettere identifikation og kontrol<br />
af ind-grebets omkostninger. Forøget kvalitetskontrol. Reduceret affaldsmængde.<br />
Færre leverandører, og derved lettere lager & indkøbstyring.<br />
2
Egil Lingaas<br />
Avdeling for sykehushygiene, Rikshospitalet-Radiumhospitalet HF, Oslo, Norge.<br />
RENHED/PRÆKIMTAL FOR HJELPEPRODUKTER.<br />
HVOR ”RENE” ER DE HJELPEPRODUKTER VI ANVENDER I VORE<br />
PRODUKTIONSENHETER?<br />
Betegnelsen Bioburden brukes for å beskrive populasjonen av levende mikroorganismer<br />
som finnes på et produkt og eller en pakning. Bioburden er summen av den mikrobiologiske<br />
forurensning som kan komme fra en rekke ulike kilder. For å holde kontroll<br />
med Bioburden må man rette oppmerksomheten mot den mikrobiologiske statusen til<br />
alle disse kildene.<br />
Fremgangsmåte for bestemmelse av bioburden er beskrevet i ISO 11737.<br />
Ved dekontaminering av medisinsk gjenbruksutstyr i sykehus blir det lagt stor<br />
vekt på god rengjøring og desinfeksjon som skal minimere bioburden på utstyret<br />
før sterilisering. Men i det siste ”produksjonsleddet” blir kirurgiske instrumenter<br />
og annet utstyr som regel gjenstand for manuell berøring når det skal kontrolleres<br />
og legges på plass i instrumentsett og ”trays”. I Norge er det ikke vanlig å benytte<br />
hansker i dette arbeidet, og instrumentene kan dermed bli rekontaminert med<br />
bakterier fra personellets hender.<br />
Ved steril produksjon i sykehus blir det ofte byttet ulike hjelpeprodukter. Disse er oftest<br />
engangsprodukter. I henhold til Direktiv 93/42/EØF om medisinsk utstyr vil slike<br />
hjelpeprodukter ofte være definerts som medisinsk utstyr og omfattes derfor av kravene<br />
i Direktivet på samme måte som kommersielt produsert sterilt engangsutstyr. Derav følger<br />
at det ofte vil være behov for å ha informasjon om prækimtall. Ved steril produksjon<br />
i sykehus er det dessuten ikke uvanlig å bruke ikke medisinsk utstyr som deler av prosedyrepakke<br />
som blir sterilisert. På slike komponenter vil det ofte finnes store menger<br />
mikroorganismer. Likevel er det i Norge ikke vanlig å gjøre slike undersøkelser.<br />
Bioburden på hjelpeprodukter kan ha sin opprinnelse fra råvarene, fra produksjonsmiljøet,<br />
og produksjonsutstyret. Produksjonsmetoden kan også ha innflytelse, for eksempel<br />
dersom det inngår manuell håndtering. Rengjøringsprosesser og pakkematerialer<br />
er andre potensielle kilder.<br />
Kunnskap om Bioburden er nødvendig i en rekke ulike situasjoner som en del av<br />
• Validering og revalidering av steriliseringsprosesser<br />
• Rutinemessig overvåkning for å kontrollere produksjonsprosessene<br />
• Overvåkning av råvarer, komponenter på pakkematerialer<br />
• Vurdering av effektiviteten ved rengjøringsprosesser<br />
• Som en del av et samlet miljøovervåkningsprogram<br />
I Norge har det vært liten bevissthet omkring denne problemstillingen. Ved undersøkelser<br />
av ulike hjelpeprodukter har vi i noen tilfeller påvist til dels store mengder mikroorganismer.<br />
Metoder og resultater av disse undersøkelsene vil bli presentert.<br />
2
Linda Ashurst, Sterilcentralleder, Diakon-hjemmet sykehus, Oslo.<br />
UDFORDRINGER KNYTTET TIL RENGØRING AF<br />
FLERGANGSINSTRUMENTER.<br />
Er det muligt at tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation og instruktioner for optimal<br />
rengøring af kirurgisk udstyr på trods af kravene i Direktivet for medicinsk udstyr?<br />
25
www.kirudan.dk<br />
Fokus på<br />
desinfektion<br />
Stort sortiment inden for hånd-, instrument-<br />
Berøringsfri og albuebetjente dispensere<br />
UV-hjælpemidler til kontrol af korrekt<br />
hånddesinfektion<br />
Se hele sortimentet<br />
på Kirudans hjemmeside<br />
Kirudan A/S - Kornmarksvej 15-19 - 2605 Brøndby - Tlf. 3637 9100
Håndhygiejnekampagne/MRSA-retningslinier<br />
Mødeleder: Lene Junker.<br />
Mette Christensen, H:S Direktionen mch@hsd.hosp.dk & Rune Kjellberg,<br />
H:S Direktionen rkj@hsd.hosp.dk<br />
EN HÅNDHYGIEJNEKAMPAGNE BLIVER TIL.<br />
HVAD KAN VI LÆRE AF DET?<br />
H:S Direktionen og hospitalsdirektørkredsen i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S)<br />
har med baggrund i oplæg fra Komitéen for Infektionsovervågning og Sygehushygiejne<br />
samt H:S Enheden for Patientsikkerhed besluttet at gennemføre en håndhygiejnekampagne<br />
på de 5 somatiske hospitaler i H:S i <strong>2006</strong>. På hospitalerne i H:S er der allerede<br />
iværksat en lang række forskellige håndhygiejneaktiviteter med bl.a. fokus på hvilke<br />
midler der anvendes, metoder, audit, undervisning og forbrug af håndhygiejnemidler.<br />
Med håndhygiejnekampagnen lægges der op til en fælles indsats på området i H:S.<br />
Formålet med hygiejnekampagnen er at forbedre håndhygiejnen blandt sundhedspersonale,<br />
patienter og pårørende på hospitalerne i H:S. Målene med håndhygiejnekampagnen<br />
er bl.a. at implementere e-learning program for håndhygiejne og opnå forbedret<br />
tilgængelighed af håndsprit. Håndhygiejnekampagnens primære målgrupper er sundhedspersonale,<br />
patienter og pårørende.<br />
Et af de centrale elementer i kampagnen er H:S e-learningprogram for håndhygiejne,<br />
som indeholdende spørgsmål inden for håndhygiejne samt links til kliniske retningslinjer.<br />
E-læringsprogrammet skal sikre en vedvarende opmærksomhed på god håndhygiejne<br />
og styrke sundhedspersonalets kompetencer på området. Målgruppen for<br />
e-learningprogrammet er sundhedspersonalet, som i forbindelse med håndhygiejnekampagnen<br />
skal have gennemført e-learningprogrammet inden årets udgang.<br />
Et andet centralt element i håndhygiejnekampagnen er sundhedspersonalets tilgængelighed<br />
til håndsprit. Det anbefales at håndsprit placeres på sengestuer og i behandlingsrum<br />
inden for en rækkevidde på ca. 2 meter fra arbejdssituationen og som et kampagnefremstød<br />
modtager alt sundhedspersonale lommedispensere med sprit. Sengeliggende<br />
patienter tilbydes hygiejneservietter til håndhygiejne og på centrale steder på hospitalerne<br />
placeres ”stander” med hygiejneservietter til patienter og pårørende.<br />
Kampagnestrateri i H:S er flerstrenget og der satses på følgende:<br />
• ”Forstyrrelse” – opmærksomhed og simple budskaber<br />
• Holdningsbearbejdning<br />
• Markering over for omverdenen<br />
Den kortsigtede effekten af en håndhygiejnekampagne monitoreres ved opgørelse af<br />
det samlede sprit- og sæbeforbrug til håndhygiejne, antal af sundhedspersonale der<br />
har gennemført e-learning programmet for håndhygiejne, omfanget af medieomtale og<br />
hospitalernes oplevelse af håndhygiejnekampagnen.<br />
De foreløbige tilbagemeldinger fra hospitalerne i H:S er, at kampagnen har skabt opmærksomhed<br />
omkring håndhygiejne, og den har givet anledning til debat blandt personale<br />
og ledelser. Kampagneorganisationen arbejder på en samlet evaluering af håndhygiejnekampagnen.<br />
27
Tove Rønne<br />
Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, e-mail: tor@sst.dk<br />
SUNDHEDSSTYRELSNS VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF<br />
SPREDNING AF MRSA.<br />
Infektion med den methicillin-resistente stafylokokbakterie MRSA kan medføre alvorlig<br />
sygdom hos især i forvejen syge og svagelige personer. Da bakterien er resistent kan<br />
sådanne infektioner være vanskelige at behandle.<br />
Forekomsten af MRSA-infektioner er steget over de senere år i Danmark. Tidligere<br />
blev MRSA især fundet hos indlagte patienter, der var smittet i udlandet. Som noget nyt<br />
spreder bakterien sig uden for sygehusene, fx på plejehjem.<br />
Forekomsten er stadig lav i forhold til mange andre lande i Europa, men for at holde<br />
forekomsten på et lavt niveau har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en national vejledning<br />
for at forebygge spredning af MRSA både inden for og uden for sygehuse. Det er vigtigt,<br />
at forekomsten holdes på et lavt niveau både for at forebygge alvorlige sygdomstilfælde,<br />
men også for at Danmark kan bibeholde en restrik-tiv antibiotikastrategi.<br />
Vejledningen henvender sig til personale i hele sundheds- og plejeområdet, der varetager<br />
opgaver med pasning (inklusiv rengøring, patienttransport mv.), pleje, undersøgelse<br />
og behandling.<br />
Overordnet gælder, at personer med MRSA skal kunne modtage behandling og pleje og<br />
deltage i sociale aktiviteter som ellers.<br />
De to hovedprincipper for forebyggelsen er 1) at finde og fjerne bakterien hos den<br />
enkelte og 2) at sundheds- og plejepersonale nøje skal efterleve de angivne hygiejneregler.<br />
For at finde bakterien er oplistet en række risikosituationer, som især lægerne skal være<br />
opmærk-somme på, når de skal afgøre, hvem der bør undersøges. Vigtigt at vide er, at<br />
i forvejen raske personer, som får påvist bakterien, ikke selv har stor risiko for at blive<br />
alvorligt syge. Det anbefales alligevel, at de og deres husstand, gennemgår den anbefalede<br />
kur for at hindre videresmitte og for at undgå mindre alvorlige, men dog generende<br />
infektioner, som fx bylder og børnesår.<br />
Hygiejnereglerne bygger på de hidtil gældende generelle eller procedurerelaterede retningslinier<br />
suppleret med MRSA-regler, fx at en patient med MRSA skal indlægges på<br />
enestue. Det er vigtigt, at hygiejnen på sygehuse opgraderes, samt at der også uden for<br />
sygehuse kommer mere fokus på hygiejnen på plejehjem og i andre institutioner. En<br />
sidegevinst ved et generelt hygiejneløft er, at det også nedsætter spredningen af andre<br />
infektioner.<br />
For at kunne følge udviklingen nøje og for at kunne iværksætte særlige foranstaltninger<br />
ved udbrud indføres pligt for lægerne til at anmelde tilfælde, hvor MRSA påvises for<br />
første gang. Anmeldelsen sker dels til embedslæge dels til Statens Serum Institut.<br />
For at kunne undersøge relevant personale i forbindelse med udbrud på sygehuse, plejehjem<br />
og lignende institutioner har Sundhedsstyrelsen på vegne af forskellige ansættelsesmyndigheder<br />
ind-hentet dispensation i henhold til Lov om brug af helbredsoplysninger<br />
m.v. på arbejdsmarkedet, nr. 286 af 26. april 1996 (Helbredslov). En sådan<br />
dispensation har også tidligere været gældende, men bliver nu opdateret, så den svarer<br />
til Sundhedsstyrelsens vejledning.<br />
Da indsatsen i et større område bør koordineres både hospitaler imellem og mellem<br />
sygehus- og primærsektor, peges der på det hensigtsmæssige i, at der oprettes regionale<br />
MRSA-enheder samt, at der indgås lokale aftaler på hygiejneområdet.<br />
Resultater fra en økonomisk analyse, sundhedsstyrelsen har gennemført for at belyse,<br />
hvad det koster at gennemføre vejledningen, og hvad det koster, hvis antallet af patienter,<br />
der skal behandles fortsætter med at stige, vil også blive præsenteret.<br />
28
Frie Foredrag.<br />
Mødeleder: Thorkild Møller<br />
Carsten Rasmussen<br />
Birch & Krogboe A/S<br />
car@birch-krogboe.dk<br />
ER DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN GEARET TIL AT HÅNDTERE<br />
EN EPIDEMI?<br />
Da SARS for 3 år siden ramte Toronto, døde 44 mennesker som konsekvens af, at én<br />
kvinde bar smitten fra Hongkong til Toronto. Størstedelen af de døde var sygehuspersonale.<br />
Det canadiske sygehusvæsen havde ganske enkelt ikke de faciliteter, der skulle<br />
til, for at beskytte sygehuspersonale og patienter.<br />
Historien viser at epidemier vil opstå rundt omkring i verden med jævne mellemrum.<br />
Internationale eksperter vurderer, at der er en reel risiko for, at Danmark en dag rammes<br />
af en epidemi forårsaget af en nyopstået eksotisk sygdom.<br />
Danmark behøver et beredskab<br />
Det er af afgørende betydning, at Danmark har de rette faciliteter på sygehusene til at<br />
håndtere en epidemi, hvis den skulle opstå. I flere af de lande, vi sammenligner os med,<br />
eksempelvis Tyskland og Italien, har man hele epidemihospitaler, hvor alle nødvendige<br />
sygehusafsnit, så som eksempelvis operationsstuer, er indesluttede. Det har vi ikke i<br />
Danmark, men opgaven er ikke umulig.<br />
I dag bliver der bygget ca. 30 isolationsstuer på Hvidovre Hospital. Det er derudover<br />
besluttet, at yderligere 30 eksisterende isolationsstuer skal renoveres på Skejby Sygehus.<br />
Resten af landets sygehuse har endnu ikke faciliteter, der nærmer sig de strenge<br />
krav til indeslutning af stærkt smitsomme sygdomme. De 60 isolationsstuer i Skejby og<br />
Hvidovre er formentlig nok til at dække behovet for indeslutning af højrisikosygdomme.<br />
Men der er herudover et stærkt behov for, at der bliver etableret flere isolationsstuer<br />
til de knap så skadelige, men også mere udbredte sygdomme, som i smitterisiko svarer<br />
til tuberkulose (klassifikation 2 og 3).<br />
Beskyttelse af plejepersonalet<br />
Isolationsstuers funktion er at beskytte omgivelserne mod smittefare. De yder imidlertid<br />
ingen beskyttelse af plejepersonalet, der er i tæt kontakt med patienten. Når det<br />
handler om at gennemtænke sikkerheden på sygehusene, er det derfor af afgørende<br />
betydning at medtænke personalesikkerheden. Epidemier kræver særligt udstyr til personale<br />
for at holde smitterisikoen på et absolut minimum. Har de danske sygehuse<br />
udstyret i orden?<br />
Fremtidens isolationsstuer<br />
Udviklingen inden for biologisk sikkerhed er i rivende udvikling i disse år. I modsætning<br />
til mange andre lande er Danmark dog ikke kommet ordentlig med på denne<br />
udvikling. Kan det være rigtigt? Skal Danmark virkelig lade sig nøjes med forældet<br />
teknologi? Tør vi udsætte befolkning og sygehuspersonale for unødige risici ved ikke<br />
at følge udviklingen? Det er på tide, at vi kommer på niveau med resten af Europa og<br />
får de faciliteter, der skal til for at beskytte sygehuspersonale og befolkning mod stærkt<br />
smitsomme sygdomme. Alt andet er uforsvarligt.<br />
29
Enzymer gør din<br />
arbejdsdag lettere!<br />
Vi vil hermed invitere dig på en hyggelig fi sketur ved vores<br />
yndige put-and-take sø på N.C. Nielsen standen ved<br />
<strong>DKCS</strong> årsmøde.<br />
Prada-sko går ligeså godt som gummistøvler og du behøver<br />
ikke tage dit fi skegrej med. - Vi låner dig gerne vores<br />
udstyr.<br />
I søen er er der masser af aktive detergent-enzymer:<br />
Kom og hjælp med at få dem indfanget!<br />
43 44 40 00 • www.ncnielsen.dk<br />
viden gør en forskel
Hygiejnesygeplejerske Elisabeth Lund,<br />
Infektionshygiejnisk afsnit, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus, Aarhus<br />
Universitets Hospital. Aarhus, Danmark . elh@sks.aaa.dk<br />
MUNDPLEJE I INTENSIV AFDELING SOM FOREBYGGELSE AF<br />
VENTILATOR ASSOCIERET PNEUMONI (VAP).<br />
I 2003 blev der udført en prævalensundersøgelse på landets sygehuse. På intensiv afdeling<br />
på xx sygehus var antallet af pneumonier meget højere end på andre intensive<br />
afdelinger.<br />
For at være sikker på, at dette ikke var et tilfælde besluttede vi at gentage prævalensundersøgelserne<br />
på samme intensive afdeling seks på hinanden følgende måneder. Det<br />
var ikke et tilfælde.<br />
Der er i litteraturen beskrevet at mundpleje med klorhexidin 0.12% kan reducere antallet<br />
af VAP med op til 65%.<br />
Metode:<br />
Jeg spurgte sygeplejersker i to intensive afdelinger ved hjælp af spørgeskemaer og interview<br />
om deres viden og holdninger til mundpleje.<br />
I den ene afdeling har de en procedurebeskrivelse, hvori der står de skal anvende klorhexidin,<br />
alligevel var nogle af svarene fra fleste sygeplejersker at de ikke vidste at<br />
mundpleje med klorhexidin har en forebyggende effekt på VAP.<br />
Enkelte svarede, at de brugte klorhexidin, men det var ikke dokumenteret nogen<br />
steder.<br />
I den anden afdeling havde de ingen procedurebeskrivelse. Nogle af svarene på, hvorfor<br />
de ikke anvendte klorhexidin var ”de får sorte tænder” - ”vi troede vi var holdt op med<br />
at bruge det” - ”Jeg har ikke tid til at gøre mundpleje” - Jeg synes det er en ubehagelig<br />
opgave”.<br />
Jeg forsøgte at finde ud af, hvorfor sygeplejersker ikke er klar over effekten af klorhexidin<br />
til mundpleje i intensiv afdeling og hvorfor de ikke anvender det.<br />
Konklusion:<br />
De er aldrig blevet undervist i mundpleje under sygeplejerskeuddannelsen eller under<br />
specialuddannelsen til den intuberede patient.<br />
Der er nu udarbejdet fælles retningslinier for mundpleje til den intuberede patient.<br />
Jeg har nu sat et projekt i gang på den ene intensive afdeling, hvor vi registrerer incidensen<br />
af VAP, dokumentation af mundplejeprocedurer og registrering af mundstatus<br />
hos alle patienter, der har været intuberet > 48 timer.<br />
Jeg er af den opfattelse, at undervisning er nødvendig for at sygeplejersker forstår nødvendigheden<br />
af mundpleje i intensiv afdeling til forebyggelse af VAP.<br />
Jeg har ingen resultater endnu.<br />
1
Helsides annonce 14/10/05 9:06 Side 1<br />
dispenservarianter<br />
Produkterne opfylder kravene til håndhygiejne efter standard DS<br />
2451-2.<br />
Blandt sortimentet findes:<br />
Håndsprit 85% alcoh. v/v V.nr. D5091 - 1 l dispenser<br />
- - - - - D5093 500 ml flaske med pumpe<br />
- - - - - D5093 100 ml patient og lommeflaske<br />
(Godkendt i.h.t. europæiske standard pr. EN1500).<br />
Håndsprit Gel 77% alcoh. v/v V.nr. D5105 - 1 l dispenser<br />
- - - - - - D5040 500 ml flaske med pumpe<br />
- - - - - - D5042 100 ml patient og lommeflaske<br />
(Godkendt i.h.t. europæiske standard pr. EN1500).<br />
Klorhexidin Sprit 85% V.nr. D5090 - 1 l dispenser<br />
(Godkendt i.h.t. europæiske standard pr. EN12791).<br />
»Miljømærket« Svane Håndsæbe uden parfume V.nr. D5006 - 1 l dispenser<br />
Medicinsk Sæbe uden parfume og konserveringsmidler V.nr. D1016 - 1 l dispenser<br />
Damsbovej 19 B · 5492 Vissenbjerg<br />
Tlf. 7025 9325 · 7025 9425 · www.scan-care.dk
Tinna Urth og Olaf Scheel<br />
infektionshygiejnisk afsnit, klinisk mikrobiologisk afdeling,<br />
Aalborg Universitetssygehus<br />
ERADIKATION AF MRSA I SVÆLG – 6 ÅRS ERFARING MED<br />
SEARCH AND DESTROY.<br />
Baggrund<br />
MRSA udenfor sygehus er et øgende problem og bakterien spredes via f.eks. plejehjem,<br />
institutioner, arbejdspladser og indenfor familien. Mange steder er der ikke etableret rutiner<br />
til opfølgning af patientens omgivelser.<br />
MRSA i svælget er i litteraturen angivet som et særdeles vanskeligt problem. De fleste<br />
studier viser, at de er vanskelig at fjerne, både ved mupirocin + klorhexideinbehandling og<br />
med systemisk antibiotika.<br />
Formål<br />
At evaluere resultaterne af vores ”search and destroy” princip for eradikationsbehandling<br />
i Nordjyllands Amt de seneste seks år, og at undersøge om der var sammenhæng mellem<br />
svælgbærertilstand og inficerede læsioner andet steds, samt evaluering af antibiotikabehandling<br />
af svælgbærere.<br />
Materiale og metoder<br />
Infektionshygiejnisk afsnit ved Aalborg Universitetssygehus har de seneste 6 år drevet<br />
MRSA eradikation efter search and destroy princippet. Princippet går ud på at behandle<br />
ikke kun patienten, men også at screene dennes omgivelser. Disse deles op i 3 sfærer, hvor<br />
1. sfære er husstanden, 2. sfære er nærkontakter, f.eks. bedsteforældre, kærester, etc., og 3.<br />
sfære er institution, f.eks. plejehjem, børnehaver o.l.<br />
Fra 1. januar 2000 – 31. december 2005 blev i alt 150 MRSA-positive personer tilbudt<br />
eradikationsbehandling i Nordjyllands Amt. 102 af disse var primært inficerede, og 48 blev<br />
fundet ved screening.<br />
Af de 150 MRSA positive personer var der 27 der ikke fuldførte behandlingen af forskellige<br />
årsager, 10 døde før behandlingen var afsluttet. Tilbage stod 113 personer, der gennemgik<br />
behandling med mupirocin + klorhexidin i 5 dage, efterfulgt af systemisk antibiotika<br />
hvis effekt udeblev.<br />
Af de 113 behandlede var der 43 svælgbærere.<br />
Resultater<br />
Samtlige 113 personer blev eradikeret.<br />
De 43 halsbærere fik mupirocin + klorhexidinbehandling i 5 dage. Denne behandling lykkedes<br />
for 35 personer. Af de syv tilbageblevne blev én behandlet med rifampicin + fusidin,<br />
fem fik rifampicin + clindamycin og én fik rifampicin og clindamycin efter mislykket rifampicin<br />
+ fusidinbehandling. Behandlingsvarighed var i alle tilfælde 14 dage, og samtlige<br />
7 personer blev eradikeret.<br />
106/150 (70,7%) af MRSA-bærerne havde koloniserede hud- eller slimhindelæsioner.<br />
Seks af de syv antibiotikabehandlede havde sådanne læsioner. Disse blev behandlet samtidig<br />
med eradikationsbehandlingen.<br />
Konklusion<br />
Vi antager at vores tilfredsstillende behandlingsresultater kan skyldes at vi behandlede hud<br />
– og andre læsioner samtidig med eradikationsbehandlingen. Vi antager også at det er vigtig<br />
at screene omgivelser efter search and destroy-princippet. Endvidere synes clindamycin at<br />
være mere effektivt end fusidinsyre i kombination med rifampicin hvis antibiotikabehandling<br />
er nødvendig.
Sussie Laustsen cand.cur. ph.d. studerende, Klinisk mikrobiologisk afdeling,<br />
Skejby Sygehus slt@sks.aaa.dk<br />
FORBEDRING AF HÅNDHYGIEJNEN PÅ SKEJBY SYGEHUS.<br />
Korrekt udført håndhygiejne er en vigtig faktor til hindring af smittespredning på sygehuse.<br />
Derfor har Skejby Sygehus fra 2004 arbejdet med kvalitetsforbedring af håndhygiejnen. Indsatsen<br />
for at forbedre håndhygiejnen har været kontinuerlig med indholdet:<br />
• Kampagner<br />
• Uddannelsesprogrammer for personale og for hygiejnenøglepersoner<br />
• Udarbejdelse af et e-læringsprogram som personalet skal gennemføre<br />
• En årlig stikprøve af efterlevelsen af håndhygiejne med intern feedback<br />
til klinikere<br />
• Overvågning af forbruget at håndsprit<br />
• Overvågning af infektioner med feedback til klinikere<br />
Formålet med projektet er at forbedre håndhygiejnen som et led i forebyggelse af hospitalserhvervede<br />
infektioner.<br />
Materiale og metode<br />
Det drejer sig om et kvalitetsudviklingsprojekt på Skejby Sygehus i perioden april 2004 til medio<br />
<strong>2006</strong>. Fastlagte standarder er vist i tabel 1. Inkluderet er faggrupper med direkte og indirekte<br />
patientkontakt (ca. 2500).<br />
Håndhygiejne: Baseline måling primo 2004 før indsatsen for forbedret håndhygiejne. Derefter<br />
årlig stikprøver baseret på observationer udført af hygiejnenøglepersoner i eget afsnit.<br />
Infektioner: Opgøres som septikæmier per 1000 sengedage.<br />
Hospitalssprit: Opgøres som håndspritforbruget pr. 1000 sengedage. Der måles kun på forbrug<br />
i sengeafdelinger.<br />
E-læring: Andel af relevant personale, der har udført e-læringsprogrammet i forhold til antal<br />
relevante ansatte opgjort med administrativt modul i e-læringsprogrammet.<br />
Resultater<br />
Tabel 1. Resultater af stikprøver baseret på observationer af håndhygiejnen i 2004 - <strong>2006</strong>.<br />
n= antal af mulige håndhygiejneprocedurer.<br />
Standarder Baseline 2004 2005 <strong>2006</strong><br />
n= 1100 n=3591 n=3010<br />
98% bruger ikke smykker 69% 85% 90%<br />
I 95% tilfælde anvendes handsker 76% 80% 84%<br />
I 85% tilfælde anvendes sprit før procedure 48% 67% 75%<br />
I 85% tilfælde anvendes sprit efter procedure 68% 75% 78%<br />
Raten for håndsprit er steget til ca. det dobbelte, mens septikæmiraten ikke er reduceret i perioden<br />
2004 - <strong>2006</strong>. Andelen af personale der har gennemført e-læringsprogrammet er under<br />
50%.<br />
Konklusion<br />
Indsatsen for forbedret håndhygiejne blandt hospitalsansatte på Skejby Sygehus har medført en<br />
samlet forbedret efterlevelse af retningslinier for håndhygiejne, selvom vi ikke har nået de fastlagte<br />
standarder. Det kan skyldes, at ca. halvdelen af ansatte ikke har gennemført e-læringsprogrammet.<br />
Der er sket en markant stigning i raten for hånddesinfektionsmiddel, mens indsatsen<br />
ikke har kunnet afspejles i en sænkning af raten af septikæmier.
Torsten Slotsbjerg, overlæge, Hygiejneorganisationen afsnit 445, Hvidovre Hospital.<br />
BESTEMMELSE AF KIMTAL OG ORGANISK MATERIALE VED<br />
EVALUERING AF EN RENGØRINGS-PROCEDURE.<br />
5
Torsten Slotsbjerg, overlæge, Hygiejneorganisationen afsnit 445, Hvidovre Hospital.<br />
BESTEMMELSE AF KIMTAL OG ORGANISK MATERIALE VED<br />
EVALUERING AF EN RENGØRINGS-PROCEDURE.<br />
5
Fra tanke til tegning til ”tage i brug”,<br />
Ny operationsstue med fokus på funktion og hygiejne.<br />
Mødeleder: Steen Walter<br />
Lone W. Rørvig, Adm. Direktør, Karl Storz Endoskopi Danmark<br />
TILBUD, TEGNING OG DESIGN FRA PROFESSIONELT FIRMA<br />
Fra tanke til tegning til ”tage i brug”, Ny operationsstue med fokus på funktion<br />
Udbredelsen af mini-invasive, endoskopiske operationer er gennem de seneste årtier<br />
og hygiejne.<br />
blevet mere og mere udbredt, efterhånden nu i sådan grad at de mini-invasive operati-<br />
Mødeleder: Steen Walter<br />
________________________________________________________________________________<br />
onsteknikker benyttes og udføres i højere grad end de konventionelle teknikker.<br />
Derfor er det fremtidige krav til endoskopiske operationsstuer, at hele området indret-<br />
Lone tes, W. så Rørvig, det tilgodeser Adm. Direktør, ikke Karl blot Storz kirurgens Endoskopi Danmark krav, men også hele operationsteamets krav.<br />
Tilbud, tegning og design fra professionelt firma<br />
Den integrerede, højteknologiske operationsstue, hos Karl Storz kaldet OR1 (Operating<br />
Udbredelsen Room number af mini-invasive, 1) er et begreb, endoskopiske der netop operationer søger at er imødekomme gennem de seneste disse årtier forhold blevet ved mere alle og<br />
mere mini-invasive udbredt, efterhånden operationer. nu i sådan Strukturen grad at og de opbygningen mini-invasive operationsteknikker af hele operationsområdet benyttes og bliver<br />
udføres individuelt i højere koordineret, grad end de konventionelle så det følger specialiserede teknikker. og tværfaglige krav. Den endosko-<br />
Derfor piske er arbejdsplads det fremtidige er krav designet til endoskopiske med stor operationsstuer, hensyntagen til at hele en høj området standard indrettes, for ergonomi, så det<br />
tilgodeser ikke blot kirurgens krav, men også hele operationsteamets krav.<br />
hygiejne og effektivitet på operationsstuerne.<br />
Den integrerede, højteknologiske operationsstue, hos Karl Storz kaldet OR1 (Operating Room<br />
number Med disse 1) er et højteknologiske begreb, der netop operationsstuer søger at imødekomme leveres disse det forhold mest moderne ved alle mini-invasive system inden for<br />
operationer. operations-kommunikation Strukturen og opbygningen for at optimere af hele operationsområdet samarbejdet mellem bliver individuelt operatører, koordineret, det medi- så<br />
det cinske følger personale specialiserede og alle og tværfaglige grupper inden krav. Den for endoskopiske og uden for arbejdsplads klinikken eller er designet hospitalet. med stor Det<br />
hensyntagen<br />
centrale element<br />
til en høj<br />
er<br />
standard<br />
at stort set<br />
for ergonomi,<br />
alle funktionerne<br />
hygiejne og<br />
på<br />
effektivitet<br />
operationsstuen<br />
på operationsstuerne.<br />
kan kontrolleres via<br />
Med<br />
en touch-skærm<br />
disse højteknologiske<br />
eller stemmestyring<br />
operationsstuer leveres<br />
– inde<br />
det<br />
fra<br />
mest<br />
det sterile<br />
moderne<br />
område.<br />
system inden for operationskommunikation<br />
for at optimere samarbejdet mellem operatører, det medicinske personale og alle<br />
grupper Maksimal inden udnyttelse for og uden af for ny klinikken teknologi eller gør, hospitalet. at stuerne Det centrale allerede element i dag er tager at stort højde set alle for at<br />
funktionerne være forberedt på operationsstuen til de fremtidige kan kontrolleres udfordringer via en i den touch-skærm medicinske eller verden. stemmestyring Det inkluderer – inde fra<br />
det blandt sterile andet område. kontrol af alle funktionerne på operationsstuen, lige fra styring af operationsbord<br />
til belysning samt multimedie brug eller dataudveksling og billedbehandling<br />
Maksimal udnyttelse af ny teknologi gør, at stuerne allerede i dag tager højde for at være forberedt<br />
til – de kort fremtidige sagt en udfordringer åben system-struktur. i den medicinske verden. Det inkluderer blandt andet kontrol af alle<br />
funktionerne på operationsstuen, lige fra styring af<br />
operationsbord Operationsstuen til belysning og den fysiske samt multimedie ramme som brug<br />
OR1 eller sådan dataudveksling har i modsætning og billedbehandling til denne – anførte kort<br />
sagt trend en ikke åben system-struktur.<br />
udviklet sig meget hen over de<br />
sidste 100 år, på trods af at mange funk-<br />
Operationsstuen og den fysiske ramme som sådan<br />
tioner og mange teknikker har ændret sig.<br />
har i modsætning til denne anførte trend ikke<br />
udviklet Dette stiller sig meget store hen krav over til de selve sidste projekterin-<br />
100 år, på<br />
trods gen, af som at mange består funktioner af de i illustrationen og mange teknikker anførte<br />
har faser: ændret sig. Dette stiller store krav til selve<br />
projekteringen, som består af de i illustrationen<br />
Step V:<br />
Service<br />
anførte faser:<br />
TM<br />
projekt stadier<br />
Step I:<br />
Konsultation<br />
Definere optimale muligheder<br />
Step II:<br />
præ-konstruktion<br />
pr konstruktion Teknisk system design<br />
Step III:<br />
Konstruktion<br />
Installation af løsningen sningen<br />
Step IV:<br />
Åbne bne OR1<br />
Test & Træning Tr ning i den kliniske praksis<br />
Sikre<br />
sikkerhed og effektivitet<br />
Karl Storz’ erfaringer fra installation af 7 stuer i Danmark viser at vigtigheden af at<br />
have en arbejds-gruppe med repræsentation fra alle involverede aktører på et tidligt<br />
tidspunkt – IT, rengøring, kirurgi, sygeplejen, medikoteknik og ledelse – er et af de<br />
vigtigste succeskriterier. Derudover er ”ildsjælen”, teamets entusiasme, tid og ledelsens<br />
Karl engagement Storz’ erfaringer i projektet fra installation af uvurderlig af 7 stuer betydning. i Danmark viser at vigtigheden af at have en arbejds-<br />
gruppe med repræsentation fra alle involverede aktører på et tidligt tidspunkt – IT, rengøring,<br />
kirurgi, sygeplejen, medikoteknik og ledelse – er et af de vigtigste succeskriterier. Derudover er<br />
”ildsjælen”, teamets entusiasme, tid og ledelsens engagement i projektet af uvurderlig betydning.<br />
7
Anni Petersen, Lise Andersen og Hanne Holmgren, Odense Universitetshospital,<br />
anni.petersen@ouh.fyns-amt.dk, lise-andersen@ouh.fyns-amt.dk,<br />
hanne.holmgren@ouh.fyns-amt.dk<br />
HYGIEJNISK PERSPEKTIV PÅ AVANCERET OPERATIONSSTUE –<br />
BETRAGTNINGER OG EKSEMPLER FRA TEGNING TIL STUE ER I BRUG.<br />
Operationsstuer bliver stadig mere avanceret udrustede, efterhånden som udviklingen<br />
giver mulighed for dette. Det er blevet en trend, at alt udstyr hænges op i loftet, så der er<br />
intet eller meget lidt udstyr på gulvet. Det skulle gøre det hurtigere og lettere at rengøre<br />
operationsstuen mellem operationerne, - hvordan ser det ud i virkeligheden?<br />
Vi vil præsentere eksempler på planlægning og proces ved om- og nybygning samt eksempler<br />
på problematikker, der kan opstå, når følsomt udstyr indgår i udrustningen på<br />
en operationsstue, hvor der er behov for sufficient rengøring.<br />
Vi inddrager rengøringskrav fra Dansk Standard og krav til genanvendelse af flergangsudstyr<br />
og ser frem til frugtbar drøftelse af mulige løsninger på ovenstående problematikker.<br />
8
Jesper Durup, Kirurgisk afd. A, Odense Universitetshospital.<br />
”TAGE I BRUG”<br />
EN AF DANMARKS MEST MODERNE OPERATIONSSTUER.<br />
De tider hvor kirurgiske indgreb kunne klares med en skalpel, saks og pincet er ovre.<br />
Moderne kirurgi kræver teknologisk udstyr til håndtering af disektionsarbejde,blødnin<br />
ger, billeddiagnostik, anæstesi, lys, dokumentation, etc. Operationsstuer er ikke indrettet<br />
til al den teknik og det har ofte resulteret i helt urimelige forhold for patienter og<br />
personale. Der er et behov for at få ryddet op på operationsstuerne.<br />
Formålet med oprydningen er således at få al unødvendig udstyr ud fra stuerne, fjerne<br />
alle unød-vendige ledninger, gøre betjening af apparatur venlig, og integrere udstyret i<br />
samlede enheder.<br />
Samtidig skal både den fysiske og psykiske ”ergonomi” prioriteres højt.<br />
I de nye operationsstuer samles styringen af al udstyr i centrale computere, kirurgen<br />
kan så styre udstyret fra en touch skærm ved operationsbordet. Brugerfladen er identisk<br />
med apparatets ud-seende og er simpel at anvende. Udstyret er samlet på trykluft<br />
styrede hængesøjler, og alt er løftet op fra gulvet. Alt kan hæves og sænkes til optimale<br />
arbejdshøjder, udstyr, lamper og tastaturer kan nemt rengøres, ja selv arbejdsbelysningen<br />
i rummet er computerstyret til netop hver enkeltes behov for optimal arbejdsbelysning.<br />
Til trods for at den nye teknologi skulle gøre hverdagen lettere for personalet var der i<br />
opstartsfasen en del skepsis. God information og hurtig effektiv oplæring og vedligeholdelse<br />
er afgørende for succes ved ibrugtagning af ny teknologi.Efter godt et år med<br />
er alle nu trygge ved brug af udstyret, og vedligeholdelsesundervisningen er minimal.<br />
Dedikerede superbrugere er væsentlige når ny teknologi skal implementeres, de små<br />
problemer løses ikke ved sjældne konsulentbesøg, men ved at superbrugerne kan træde<br />
til med det samme. Problemet løses, og teknologien kommer ikke i uretfærdig miskredit<br />
Brugervenlighed, integrering og sikkerhed er nogle af nøgleordene ved fremtidig teknologi<br />
på operationsstuer.<br />
Præsentationen giver en billedfyldt illustration af virkeligheden på en dansk operationsstue<br />
før og nu, og giver ideer og stof til eftertanke om indretning med højteknologi<br />
også i andre sammenhænge.<br />
9
Lohmann & Rauscher A/S<br />
GØngehusvej 252<br />
DK-2950 Vedbæk<br />
Tel.: 4589 0225<br />
Fax: 4589 0229<br />
E-Mail: info@dk.lrmed.com<br />
www.lohmann-rauscher.dk<br />
Masser af NYHEDER<br />
fra<br />
Lohmann & Rauscher<br />
LOHMANN & RAUSCHER<br />
Raucodrape ®<br />
mere sikker • høj absorbtion • stærkere materiale<br />
Raucodrape ® med Silkazur<br />
er en ny generation af afdækninger til OP<br />
- friskere farve og unikke egenskaber.<br />
Det er ny forskning, der står bag det nye materiale Silkazur.<br />
Kom og besØg Lohmann & Rauscher standen på DK.CS<br />
udstillingen i november måned og oplev bla. vores nye<br />
store udvalg inden for kitler, masker og huer.<br />
32045/0906 DK
Posters<br />
Arrangør: Thorkild Møller<br />
Majbritt Nyholm, Hygiejnesygeplejerske<br />
Vestsjællands Amt<br />
majbrn@vestamt.dk<br />
RINGENES HERRE ELLER HERRE OVER RINGENE?<br />
VIDEN OG ADFÆRD I FORHOLD TIL ANVENDELSE AF HÅNDSMYKKER<br />
At tage armbåndsure og ringe af er simpelt, smertefrit, nemt at huske, tager ingen tid og<br />
er økonomisk gratis. Det kan medvirke til at nedsætte antallet af infektioner erhvervet<br />
på sygehuse, og dødsfald som følge heraf.<br />
Hvad er så grunden til at personale på sygehuse ikke håndsmykker som armbåndsure<br />
og ringe af, når de er på arbejde?<br />
Udgangspunktet for min undersøgelse var en undren over at læger og sygeplejersker på<br />
intensiv afdeling vælger at beholde håndsmykker på, når vejledninger og rekommandationer<br />
foreskriver noget andet.<br />
Mange videnskabelige undersøgelser har vist at anvendelse af håndsmykker har stor<br />
betydning for håndhygiejne. Og mange videnskabelige undersøgelser påpeger at håndhygiejne<br />
har stor betydning i forhold til kontaktsmitte, som er årsag til at mange patienter<br />
smittes under indlæggelse.<br />
Et mindre observationsstudie af uniformeret personale på et hospitalsområde nær intensiv<br />
og operationsafdeling viste, at 56 % gik med armbåndsure, 27 % med ringe. Efterfølgende<br />
interview af personer fra intensiv afdeling og teoretisk analyse heraf, viste<br />
at, alle havde faglig teoretisk viden om smittefare i forbindelse med brug håndsmykker,<br />
men de havde ikke tilstrækkelig følelsesmæssig motivation til at tage håndsmykkerne<br />
af.<br />
Konklusionen blev at ledelsens holdning og adfærd har meget stor betydning for personalets<br />
holdning og adfærd i denne intensive afdeling. Infektionshygiejniske retningslinier<br />
og kampagner, infektionshygiejniske audit og relevante undervisningsseancer vil<br />
have meget svært ved at forandre adfærden i en afdeling, hvis ikke ledelsen i afdelingen<br />
selv følger retningslinierne og fungerer positive rollemodeller. Ledelsen i den udvalgte<br />
intensive afdeling har den symbolske kapital som de øvrige medarbejdere efterspørger.<br />
Ledelsens handlinger vil blive tavst erhvervet af de øvrige medarbejdere.<br />
1
Hygiejnesygeplejerske Kirsten Pedersen, Infektionshygiejnisk afsnit,<br />
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus.<br />
kpd@sks.aaa.dk.<br />
I HVILKEN GRAD EFTERLEVER PERSONALET PÅ<br />
OPERATIONSAFDELINGER NYE RETNINGSLINIER.<br />
Postoperative sårinfektioner er den næst hyppigste sygehusinfektion kun overgået af<br />
urinfejsinfek-tioner. Konsekvenserne af en postoperativ sårinfektion er en forlænget<br />
indlæggelsestid på i gen-nemsnit 8 dage, mortaliteten fordobles og risikoen for genindlæggelse<br />
firedobles. Derudover er den økonomiske omkostning i forbindelse med<br />
disse infektioner stor for både sygehuset, samfundet og patienten selv. På den baggrund<br />
bliver forebyggelsen af postoperative sårinfektioner en stor udfordring. I 2003 besluttede<br />
Ledelsesgruppen for sygehushygiejne i Århus Amt, at sygehusene som en del af<br />
handlingsplanen for 2004 og 2005 skulle sætte fokus på forebyggelse af postoperative<br />
sårinfektioner ved at revidere og indføre nye retningslinier på alle amtets operationsafdelinger.<br />
Ledelsesgruppen for sygehushygiejne består af repræsentanter fra alle<br />
sygehusledelser i amtet (fire sygehuse). Derudover deltager lederen af amtets Kvalitetsafdeling,<br />
den administrerende overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, to<br />
hygiejnesygeplejersker samt en sekretær fra amtets sund-hedsstab.<br />
Offentliggørelsen i 2001 af De danske hygiejnestandarder og især nr. 5 ”Styring af<br />
infektionshygiej-nen i sundhedssektoren - Krav til perioperativ infektionsprofylakse”<br />
var en yderligere grund til at sætte fokus på området. Standarderne bygger på national<br />
såvel som international litteratur og er evidensscoret. Infektionshygiejnisk afsnit, der<br />
består af fem hygiejnesygeplejersker og en over-læge, der er mikrobiolog med interesse<br />
for infektionsforebyggelse, skulle stå for det praktiske i forbindelse med projektet. Som<br />
en del af hygiejneorganisationen, har man på alle sygehusene hygiejnekontaktpersoner<br />
- læger og sygeplejersker. Da de projektansvarlige udmærket vidste, hvor svært det<br />
er, at få personalet til at ændre adfærd, var det naturligt at medinddrage hygiejnekontakt-personerne<br />
fra operationsafdelingerne i udformningen af de nye retningslinier og<br />
implemente-ringen af disse. Der blev udpeget fem specialegrupper, der skulle beskrive<br />
retningslinierne indenfor områderne 1) Forholdsregler for patienten, 2) Forholdsregler<br />
for personalet, 3)Trafikregler, 4) Ventilation på operationsstuen og 5) Rengøring. Hygiejnekontaktlæger<br />
og – sygeplejersker fra alle specialer og alle operationsafdelinger<br />
deltog i grupperne.<br />
Retningslinierne blev efter en høring godkendt og offentliggjort i hygiejnehåndbogen<br />
i foråret 2005. Efterfølgende har hygiejnesygeplejersker og mikrobiolog støttet hygiejnekontaktpersonerne<br />
og af-snitslederne i præsentation og indførelse af retningslinierne.<br />
Det er specielt blevet diskuteret, hvad der er risikokirurgi og nødvendigheden af at benytte<br />
en barrierearbejdragt, der efterlever kravene i EN 13795-1 ved netop risikokirurgi.<br />
Desuden er der blevet fokuseret på kontrol af operationsstuens ventilation i al almindelighed,<br />
men også i forbindelse med risikokirurgi med og uden laminar air-flow.<br />
Som opfølgning på implementeringen er der på operationsafdelingerne i løbet af <strong>2006</strong><br />
foretaget målinger på graden af efterlevelse af retningslinierne. Indtil nu har ingen af<br />
afsnittene efterlevet alle områder.<br />
Posteren vil præsentere resultaterne af gennemgangen af operationsafsnittene og sætte<br />
fokus på væsentlige problemstillinger.<br />
2
Anette Jensen og Ian Gottlieb<br />
Sygehusene i Ringkjøbing amt<br />
anjns@ringamt.dk og aipg@ringamt.dk<br />
HÅNDHYGIEJNEKAMPAGNE PÅ SYGEHUSENE I RINGKJØBING AMT.<br />
I forår <strong>2006</strong> gennemførtes håndhygiejnekampagne på de 5 sygehuse i Ringkjøbing<br />
amt.<br />
Kampagnens hovedbudskaber:<br />
• Håndhygiejne = patientsikkerhed<br />
• Ingen lange ærmer og håndsmykker<br />
• Hånddesinfektion 1. valget, hvorfor og hvordan.<br />
Kampagneindhold, resultater og fortsatte tiltag beskrives på posteren.
Engangs<br />
bruse<br />
hoveder<br />
In-line<br />
engangs<br />
vand filtre<br />
Engangs<br />
vand filtre<br />
for vandhaner<br />
Øjeblikkelig beskyttelse mod<br />
vandbårne mikroorganismer<br />
Pall-Aquasafe<br />
Vand Filter<br />
Engangs Brusehoved<br />
Øjeblikkelig løsning<br />
Valideret<br />
Klinisk dokumenteret<br />
Quick connection • Instant protection<br />
Filtration. Separation. Solution. SM<br />
Åldermansgate 10<br />
S-227-64 Lund<br />
Sverige<br />
www.pall.com<br />
+45 3333 0023 tel<br />
+45 3393 9202 fax<br />
pall_norden@europe.pall.com E-mail<br />
, Pall and Pall-Aquasafe are trade marks of Pall Corporation.
Anita Schlippe Rasmussen, afdelingssygeplejerske, Ringsted Sygehus.<br />
INSTRUKS VEDRØRENDE OPERATION AF MRSA SMITTET PATIENT PÅ<br />
RINGSTED SYGEHUS.<br />
5
Lena Ploug, specialeansvarlig sygeplejerske, DKC. lpl@ribeamt.dk<br />
Doris Laugesen, amtshygiejnesygeplejerske. dla@ribeamt.dk<br />
Infektionshygiejnisk enhed<br />
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg<br />
HYGIEJNISK ADFÆRD PÅ OPERATIONSAFDELINGER.<br />
BAGGRUND<br />
Sygehusinfektioner koster det danske samfund 1 - 2 milliarder kr. årligt,<br />
hertil kommer de lidelser, der påføres patienterne. Postoperativ sårinfektion er den<br />
næsthyppigste sygehuserhvervede infektion. Derfor lægges der på operationsafdelinger<br />
et stort arbejde i at forebygge disse.<br />
I Ribe Amt publicerede hygiejneudvalget i 1994 en pjece om regler for færdsel på<br />
operationsafdelinger.<br />
Inspireret af pjecen tog i år 2000 en interessegruppe af operationssygeplejersker og<br />
amtets hygiejnesygeplejerske initiativ til at ensrette reglerne for adfærden på<br />
operationsafdelinger på sygehuset. Der blev udformet 16 målbare hygiejnekvalitetsstandarder,<br />
som blev implementeret på samtlige afdelinger. Årlige målinger på udvalgte<br />
dele af standarden viste imidlertid, at kriterierne ikke blev<br />
opfyldt og ikke forbedrede sig.<br />
Der blev derfor besluttet at sætte fokus på hygiejnisk viden og adfærd på operationsafdelinger.<br />
Fokusområderne var håndhygiejne og steril teknik, og udgangspunktet var de<br />
to danske hygiejnestandarder DS 2451-2; Krav til håndhygiejne og DS 2451-5; Krav til<br />
perioperativ infektionsprofylakse. For at sikre implementeringen blev interessegruppen<br />
omdannet til en egentlig projektgruppe, repræsenteret med læger og sygeplejersker,<br />
under områdeledelserne.<br />
MÅLGRUPPE<br />
Nyansatte læger, sygeplejersker og øvrigt personale med tæt tilknytning til operationsteamet<br />
ved Sydvestjysk Sygehus.<br />
METODE<br />
Udvikling af undervisningsprogram og selvtest for håndhygiejne, sterile principper og<br />
adfærd.<br />
Udarbejdelse af undervisningsvideo, der viser: håndhygiejne/kirurgisk håndvask med<br />
desinfektion, iførelse af operationshue og operationsmaske, steril operationskittel og<br />
sterile handsker, steril udpakning og adfærd på operationsstuen.<br />
Revidering af pjecen “Færdselsregler for OP” fra 1994.<br />
Undervisning af hygiejniske tovholdere i de enkelte operationsområder/team.<br />
Nyt personale undervises af de hygiejniske tovholdere som led i afdelingens introduktionsprogram.<br />
Undervisningsvideo og selvtest gøres tilgængelig på internettet og www.sundhed.dk.<br />
Udvikling af evalueringsmetoder.<br />
6
Ian Gottlieb, Anette Jensen<br />
Sygehus Ringkjøbing<br />
aipg@ringamt.dk<br />
ER ANTAL HÅNDVASKE OG SPRITSTATIONER PÅ ET SYGEHUS BRUG-<br />
BART SOM MÅL FOR HÅNDHYGIEJNEN ?<br />
2,7 patientrelateret håndvaskekumme og 3,0 håndspritstation pr. hospitalsseng siger<br />
ikke meget om håndhygiejnen på et sygehus.<br />
Posteren foreslår istedet monitorering af sæbe- og håndspritforbrug pr. 1000 sengedage<br />
årligt.<br />
Antal ambulante patienter udgør en stor del af patienterne på et sygehus, hvorfor 10<br />
ambulante besøg beregnes som 1 sengedag.<br />
Forbrug og udvikling kan opgøres for hele sygehuset og for den enkelte afdeling.<br />
I 2005 var forbruget af flydende håndsæbe 26,6 liter og håndsprit 42,3 liter pr. 1000<br />
sengedage.<br />
Poster viser forbrug over 8 år.<br />
7
Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, pia@hilsberg.dk,<br />
Merete Stenum, Afdelingsleder, Centraldepot & Sterilcentral,<br />
merete.stenum@ouh.fyns-amt.dk<br />
Odense Universitetssygehus<br />
ET EKSEMPEL PÅ HVORLEDES BIURET NEDDYPNINGTEST<br />
KAN GENNEMFØRES I PRAKSIS.<br />
Den nylig udkomne standard, DS CEN ISO/TS 15883-1:<strong>2006</strong>, beskriver krav til fremstilling,<br />
drift, vedligeholdelse og validering af opvaskedekontaminatorer og angiver i<br />
Annex C forskellige metoder til test af restproteinkontaminering på rengjort medicinsk<br />
udstyr.<br />
Standarden anbefaler denne test udført i forbindelse med Performance qualification<br />
(PQ).<br />
Standarden beskriver 3 forskellige testmetoder til afsløring af restproteinkontaminering:<br />
1. Ninhydrin metode<br />
2. OPA metode<br />
3. Semikvantitativ test ved udført ved hjælp af Biuret metode, herunder<br />
- Swabmetode<br />
- Neddypningsmetode<br />
Posteren beskriver i en billedserie hvorledes Biuret test, udført som neddypningsmetode,<br />
kan udføres. Udover billedserien er den protokol, der beskriver testmetoden også<br />
tilgængelig ved posteren.<br />
Protokollen er anvendt i forbindelse med validering af et antal nye opvaskedekontaminatorer<br />
på Odense Universitetshospital. Odense Universitetshospital har valgt, i forbindelse<br />
med installation og validering af et antal nye opvaskedekontaminatorer, at teste de<br />
nye maskiner med Biuret neddypningsmetoden. Dette valg er foretaget i et samarbejde<br />
med Hygiejneorganisationen i Fyns Amt.<br />
Der er i alt udført 65 test i forbindelse med valideringsforløbene.<br />
Protokollen er udarbejdet i henhold til metode anvendt i Tyskland, hvor testmetoder<br />
beskrevet i 15883-1, er søgt implementeret. Implementering omfattede opvaskedekontaminatorer<br />
på 18 hospitaler. For nærmere henvises til Zentralsterilisation 2005,<br />
13: Interhospital trials to Determine Minimal Cleaning Performance According to the<br />
Guideline by DGSV, DGKH, and AKI.<br />
Testmetoden er ligeledes beskrevet i Zentralsterilisation, suppl. 1, marts 2003.<br />
Laboratorietestene er udført af AnalyCen A/S, Vesterballevej 4, 7000 Frederica. Firmaet<br />
har anvendt BCA Protein Assay Kit til at udføre testene med.<br />
8
Bodil Damkjær 1 og Jens Hybel 2<br />
1) Biotrace International A/S, e-mail: bodil@biotracedk.com og 2) KEN A/S<br />
PROTECT M BIURETTEST PÅVISER HURTIGT<br />
RESTPROTEINKONTAMINERING<br />
Baggrund<br />
Formålet er at sammenligne og evaluere testmetoderne Protect M hurtigtest og biuret<br />
neddypningsmetode til validering og kontrol af rengøringseffekten i opvaskede-kontaminatorer.<br />
Protect M er et Biuret testkit til bestemmelse af restprotein og opfylder anbefalingerne<br />
i ISO 15883-1:<strong>2006</strong>, C.3 ”Semi-quantitative protein test method using the biuret<br />
method”. Der prøvetages fra de udvalgte instrumenter med en ”swab” efter vaskeproceduren<br />
i opvaskedekontaminatoren som beskrevet i ISO 15883-1:<strong>2006</strong>, C.3.3.1.2. Resultaterne<br />
opgives i RCU (Relative Color Units)<br />
Biuret neddypningsmetode er en konventionel biuret test til bestemmelse af restprotein.<br />
Resultaterne opgives i μg pr ml.<br />
ISO 15883-1:<strong>2006</strong> ikke angiver grænseværdier for mængden af proteinrester.<br />
Udfra tidligere afprøvninger og publikationer er grænseværdier for Protect M sat til<br />
Commitment to care<br />
NYHEDSBREV<br />
Speciel system som er designet til at reducerer muligheden for<br />
overførelse af smitte/ eller selv blive smittet<br />
Hvad er biologisk<br />
risikoaffald?<br />
Hvorfor skal det tages<br />
alvorligt?<br />
Fordele ved Response<br />
Godkendelse / Anbefalinger<br />
Klinisk risikoaffald lyder ikke som noget man umiddelbart<br />
kommer i berøring med i det daglige arbejde. men under<br />
denne kategori hører forskellige organismer og bakterier<br />
som bl.a. forefindes i blod, opkast, urin, samt diarrè – der kan<br />
fremkalde infektioner, allergi eller smittefare.<br />
Vores sikkerhed skal som sådan altid tages alvorligt. Ved<br />
biologisk affald kan der opstå smittefare, der kan føre til<br />
kroniske sygdomme – nogle endda fatale.<br />
Hepatitis B, C m.fl.<br />
• Opsamlingen bliver mere hygiejnisk ved fjernelse af f.eks. blod,<br />
opkast, urin, smitsom diarrè m.m.<br />
• Fjerner effektivt og hurtigt ubehagelige lugtgener.<br />
• Nem og hurtig samt sikkerheds rigtig håndtering for medarbejderen.<br />
• Lav smitterisiko ved opsamling.<br />
• Desinficering af smitteområdet så evt. smitte ikke spredes.<br />
Denne absorberende pulver er fundet egnet, som et mere hygiejnisk<br />
system i forhold til cellstof m.m. Den er blevet godkendt af den<br />
infektionshygiejniske enhed på Rigshospitalet, og gennemtestet af<br />
ledende microbiolog Hr. Leif Andersen. Systemet er blevet rost af<br />
medicinsk afdeling v/ Lotte Jensen som et smartere, nemmere og<br />
mere hygiejnisk system i forhold til cellstof.<br />
Grundet de gode testresultater er produktet nu fast lagervare på RH.<br />
Yderligere information: Response Danmark Tlf: 70255170
Christian Stab Jensen, akademisk medarbejder, Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne<br />
(CAS), Statens Serum Institut, csj@ssi.dk, og Elsebeth Tvenstrup Jensen, afdelingslæge,<br />
CAS, Statens Serum Institut, etj@ssi.dk.<br />
BRUG AF HJÆLPEMIDLER TIL URINDRÆNAGE PÅ SYGEHUSE,<br />
PLEJEHJEM OG LIGNENDE INSTITUTIONER I DANMARK, 1982-<strong>2006</strong>.<br />
Indledning: På danske sygehuse faldt prævalensen af nosokomielle urinvejsinfektioner (no-<br />
UVI) fra 5,5% i 1979 til 2,1% i 1999. I 2003 var den steget til 2,9%. Lægemiddelstyrelsens tal<br />
for det samlede forbrug af de 6 mest benyttede lægemidler til behandling af UVI på sygehusene<br />
støtter den fundne stigning i forekomsten af UVI, idet forbruget har været støt stigende siden<br />
slutningen af 1990’erne. I perioden 1999-2004 er der sket en fordobling i det samlede forbrug.<br />
Fra 1999 til 2003 er prævalensen af patienter med no-UVI, som også havde anlagt kateter à<br />
demeure (KAD) steget fra 21% til 44%, hvilket kunne indikere, at brugen af KAD igen ikke er<br />
optimal.<br />
Formål: At få nye data for brug af hjælpemidler til urindrænage på sygehuse, plejehjem o.l.<br />
institutioner i Danmark, så det nuværende forbrugsmønster kan relateres til fund fra tidligere<br />
undersøgelser.<br />
Metode: Brug af KAD og intermitterende kateterisation (engangskatetre) på sygehusene blev<br />
estimeret ud fra indhentede tal for indkøbte katetre på samtlige danske sygehuse i 2003. Forekomsten<br />
af beboere, som brugte KAD, suprapubisk katetre, engangskatetre, uridomer og/eller<br />
ble på danske plejehjem o.l. institutioner blev fundet vha. en spørgeskemaundersøgelse udsendt<br />
til i alt 1380 identificerede institutioner i Danmark. De fundne resultater blev sammenholdt med<br />
fund fra tidligere CAS-undersøgelser.<br />
Resultater: I 2003 købte danske sygehuse ca. 200.000 KAD og ca. 900.000 engangskatetre. Det<br />
estimerede forbrug af KAD i 1982, 1991 og 2003 var uændret, idet det udgjorde ca. 200.000 stk.<br />
per år. Alt andet lige medfører det generelt øgede antal patienter, som behandles på sygehusene,<br />
at antallet af anlagte KAD per patient er faldet siden 1982, men relateres forbruget til antal<br />
sengedage, er brugen af KAD steg fra 25 per 1.000 sengedage i 1982 til 37 per 1.000 sengedage<br />
i 2003.<br />
Det estimerede forbrug af engangskatetre er steget fra ca. 200.000 i 1982 til ca. 900.000 stk. i<br />
2003. Relateres forbruget til antal sengedage er brugen af engangskatetre steg fra 25 til 166 per<br />
1.000 sengedage i perioden.<br />
Ud af de i alt 1380 identificerede plejehjem o.l. institutioner besvarede 564 (40,9%) institutioner<br />
spørgeskemaet. På disse institutioner var der i alt 21.927 beboere, som indgik i undersøgelsen.<br />
Andelen af beboere, som bruger hjælpemidler til urindrænage var steget fra 58% i 1991 til 78%<br />
i <strong>2006</strong>, hvilket primært skyldes øget brug af bleer (en stigning fra 52% til 71%). Andelen af<br />
beboere, som bruger andre hjælpemidler til urindrænage, steg også, men i mindre udstrækning<br />
(KAD: fra 4,9% til 5,6%; engangskatetre: fra 0,1% til 0,5%; uridom drænage: fra 0,8% til<br />
3,5%).<br />
Diskussion: Undersøgelsen viser, at brug af hjælpemidler til urindrænage er steget både på<br />
sygehuse og på plejehjem o.l. institutioner i Danmark. De observerede ændringer i forbrugsmønstrene<br />
følger generelt de gældende anbefalinger, idet intermitterende kateterisation, hvis<br />
muligt, bør foretrækkes frem for brug af KAD på sygehusene, og bleer bør benyttes frem for<br />
katetre på plejehjemmene.<br />
De fundne ændringer i forbruget bør tolkes i relation til den generelt øgede levealder i befolkningen,<br />
samt ændringer i demografi og plejetyngde for hhv. sygehusenes patienter og plejehjemmenes<br />
beboere. Undersøgelsen giver ingen viden om, hvor stor en andel af katetrene, som rent<br />
faktisk bruges til urindrænage, hvor længe de permanente KAD er anlagt, om katetre anlægges<br />
efter gældende anbefalinger og om man følger de nyeste vejledninger inden for anlæggelse- og<br />
plejeprocedurer. Der er behov for flere studier for at belyse og relatere dette til forekomsten af<br />
no-UVI på sygehuse og plejehjem. Dette diskuteres sammen med andre aspekter vedr. forebyggelse<br />
af nosokomielle urinvejsinfektioner i en arbejdsgruppe med deltagelse fra hele landet.<br />
51
Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, <strong>DKCS</strong>’s tilforordnede medlem i wfhss,<br />
pia@hilsberg.dk<br />
NYT FRA EUROPEAN STERILISATION CONFERENCE I LILLEHAMMER, NORGE<br />
ANNONCERING AF WFHSS INTERNATIONALE KONGRES 2007 I WIEN, ØSTRIG<br />
European Sterilisation Conference blev i år afholdt i Lillehammer i Norge i et samarbejde mellem<br />
European Forum for Hospital Sterile Supply (efhss) og norsk forening for sterilforsyning<br />
(Nfs).<br />
Konferenceprogrammet var bredt sammensat og de præsenterede foredrag omhandlede tiltag på<br />
uddannelsesområdet og standardområdet og selvfølgelig også indenfor områderne rengøring,<br />
desinfektion og sterilisation. Kopi af referat udgivet i Zentralsterilisation nr. 3/<strong>2006</strong>, vil være<br />
tilgængeligt ved posteren.<br />
Konferencen i Lillehammer var på flere områder skelsættende.<br />
Først og fremmest for efhss’s organisation, idet den verdensomspændende organisation Ifss<br />
(International federation sterile supply) meddelte, at den havde besluttet at nedlægge sig selv.<br />
Gillian Sills har i mange år været en ihærdig forkæmper for denne føderation, og med Gillians<br />
tilbagetræden, blev det besluttet at nedlægge føderationen. Gillian bad på et indledende møde,<br />
bestyrelsen i efhss om at overveje at udvide forumets medlemskreds til at omfatte medlemmer<br />
udenfor Europa. Fordele og ulemper blev drøftet mellem deltagere og en afstemning faldt ud til<br />
fordel for udvidelsen af efhss. Hermed blev efhss til wfhss og er nu et internationalt forum.<br />
Dernæst var der, for første gang, en dansk foredragsholder på podiet. Det var vicedirektør i<br />
Dansk Standard, Torben Abildgaard Pedersen, som holdt et indlæg om den kommende danske<br />
standard, DS 2451-13: Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. Standardens<br />
opbygning og indhold blev gennemgået ligesom det blev præciseret, at standarden var den del af<br />
en samlet standardserie til styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren i Danmark.<br />
Endelig blev den danske uddannelsesordning, der beskriver en specialerettet uddannelse i genbehandling<br />
af medicinsk udstyr og som retter sig mod det sundhedsfaglige personale, der har<br />
ansvar for genbehandling af medicinsk udstyr i sterilafdelinger, afleveret til whfss’s uddannelsesgruppe<br />
med henblik på godkendelse. Efterfølgende er uddannelsesordningen godkendt af<br />
samtlige medlemmer i uddannelsesgruppen og uddannelsen kan nu får betegnelsen ”Approved<br />
by wfhss” idet indholdet lever op til krav for Level III Training (Management grades). Som det<br />
ses annonceret andetsteds, forventes uddannelsen at startet op maj 2007.<br />
52<br />
Næste års Internationale kongres for Sterilforsyningsområdet afholdes i<br />
Wien fra den 3.-5. maj, 2007<br />
Kongressen vil bl.a. indeholde følgende indlæg:<br />
• Nye forskrifter<br />
• Genbehandling af medicinsk udstyr set i ”worldwide” perspektiv<br />
• Proteinpåvisning/MIS-instrumenter/rutine kontrol<br />
• Validering af etylenoxid-, lavtemperaturformaldehyd- og plasmasterilisering<br />
• Endoskopi<br />
• Certificering<br />
• Validering, juridisk perspektiv – Outsourcing<br />
Reserver allerede nu datoerne til denne spændende kongres.<br />
Oplysninger om tilmelding kan fås via www.wfhss.com
Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, pia@hilsberg.dk,<br />
Mette Helmig von der Osten, Sterilcentralchef, sygeplejerske, Universitetssygehuset i<br />
Herlev, mehe@herlevhosp.dk<br />
EN VURDERING AF TO FORSKELLIGE DOKUMENTATIONS- OG<br />
SPORBARHEDSSYSTEMER.<br />
På baggrund af en stigende interesse i det danske sygehusvæsen for dels at kunne spore<br />
og dokumentere genbehandlingsprocesser dels et ønske, fra de to initiativtagere til<br />
undersøgelsen om mere præcist, at kunne vurdere ligheder og forskelle, fordele og<br />
ulemper de forskellige systemer imellem, er der i perioden fra marts til oktober <strong>2006</strong><br />
gennemført en undersøgelse af de dokumentations- og sporbarhedssystemer, der på<br />
nuværende tidspunkt er tilgængeligt på det danske marked.<br />
De to sporbarheds- og dokumentationssystemer, der indgår i undersøgelsen er:<br />
1. Getinges T-Doc system, Getinge IT Solution<br />
2. Martins Mariosystem, LJ Medical<br />
Analysen er foretaget dels ved dataindsamling dels ved demonstration af de to systemer.<br />
Dataindsamlingen bygger på et spørgeskema, som hver leverandør har udfyldt forud<br />
for den praktiske demonstration. Demonstrationerne har taget udgangspunkt i spørgeskemaets<br />
opbygning og indhold og undervejs i demonstrationerne er et uddybende<br />
spørgeskema udfyldt af de to undersøgere.<br />
Rapportens resultater er delt op i følgende områder:<br />
• Anskaffelse og etablering af systemet<br />
• Oprettelse af databaser, pakkelister m.v.<br />
• Sporbarhed<br />
• Brugervenlighed<br />
• Support<br />
• Dokumentation af procesudstyr<br />
• Prisfastsættelse af genbehandlingsydelser<br />
• Lagerstyring<br />
• Reparation af instrumenter<br />
• Dannelse af rapporter<br />
• Link<br />
• Integration til operationsafdelingens systemer<br />
Rapporten rundes af med en generel vurdering af de to systemer. Her konkluderes det,<br />
at begge systemer kan opfylde stillede krav til sporbarhed på instrumentbakkeniveau og<br />
på enkeltpakkede instrumenter.<br />
Derudover gives følgende generelle vurdering af de to systemer:<br />
T-DOC systemet tager udgangspunkt i genbehandling af kirurgisk flergangsudstyr med<br />
fokus på processer, procesudstyr og dokumentation og tilbyder derudover nogle rigtig<br />
gode ledelses- og styringsværktøjer.<br />
Mario systemet tager udgangspunkt i instrumentet og aktiviteterne omkring instrumenthåndtering<br />
og er særdeles veludviklet omkring informationer om det enkelte instrument.<br />
Mariosystemet har meget mindre fokus på proces og produktionsudstyr og<br />
anvender ikke systemet, som det opbygget i dag, som effektivt ledelsesværktøj.<br />
5
Interesseret i Procedurepakker?<br />
Vi har i 3M Health Care specialiseret<br />
os i, at tilbyde konkurrencedygtige<br />
procedurepakker der matcher behov og<br />
ønsker indenfor alle tænkelige<br />
specialer.<br />
Kom og hør nærmere om mulighederne<br />
på 3M’s stand.<br />
Health Care
DET ER IKKE KUN GODT HUMØR<br />
DER SMITTER<br />
RENE HÆNDER STOPPER SMITTE<br />
Derfor er det vigtigt, at du plejer dine hænder. Og jo mere, jo bedre.<br />
CombiPlum er en plejeserie udviklet til dig, der er specielt udsat på grund af<br />
vådt arbejde, hyppig håndvask eller kontakt med mange mennesker. Serien<br />
er så mild, at du kan bruge den igen og igen. Og husk … når rene hænder<br />
stopper smitten, spreder arbejdsglæden sig.<br />
Plum A/S<br />
Frederik Plums Vej 2<br />
DK-5610 Assens<br />
Tlf. 6471 2112, Fax 6471 2125<br />
info@plum.dk, www.plum.dk<br />
Nyborg Scantryk A/S · 65 31 04 58