Kend din forenings baggrund, se her jubilæumsskriftet for de første ...

4off*
Auv{u slQ
.i/ /,r*qr-z:.29*z^ %ry"" rto^* /r;ur^.*.

hr,top af lpmtnnnd d $utsm $.hS
,-rF O
t) ar
fubilreumsskrift

J f",lnllrn
^nJ fo,nningent
75 '3n iu[il*n'n,
Lo 2'
fnl,u', | 995 L, Ll u*,nt nl lnol'n f'o ^o gn '*J!"'--
*r, oI fo*oinqnot l,i^ttorin l/"' fo,t "p ti/ Lt"' 7o'noin-
g'n l,o, t,l/rg.,. - i f-,li,Ll. ^.J 4o og 5o drt iJih't
- giort naret tiAr*n,ln, td nu md ti'Lo u** i"J t;/ a fa
L oilotn 25 ,a' ^"J-
3t/ "t uarntage oprnuen ,,*J 't *J;g"' i'lil*u^ol"i/tnt
l'-" z 'f f"'"'ingent
ftilign,n f"r,r*rJ, 1"gn S6"iot ry Jno p"nL"o to'nt fo'nningnot
ouu),noL rcl,,nt*,, J., P"L^'o oti/ld oi1 'nl"i/li4 ftl 'al4l*J'
bA ., f"*^i,go.t
l,atr, of ^niln*'nn i "' oh/ln iluoJ 't/ togn tV tiJ fil 't
oryn n&ogn irrL* og l*on ag til, L'o'Ln h k!" lngyoJl' - ", f'"'- ti/ '
J* e"J h*/yot!
co,otnn
Jrll*lt
f",,,-,,J

FORENINGENS START
Det var ikke nogen tilfaldighed, at det var fremsynede
folk fra Nationalmuseet, der i 1920 indkaldte
kolleger fra andre institutioner til et msde for at
forsoge at dame en tjenestemandsforening.
De rmge mennesker, der blev ansat i begyndelsen af
deue irllmdrede onskede at fi forbedret de elendige
lon- og arbejdsforhold, der eksisterede dengang.
En af de unge, der blev ansat ved Nationalmuseet
omkring l9l5 var som museumsarbejder/bud var
Lauritz Nielsen. IIan kunne ikke forsti den underdanighed,
der var over for foresatte, og han kunne
isrr ikke rigtigt affinde sig med de lrnge arbejdstider,
der var pi mrseet. I{an forsogte - uden held - at
fi forbedret arbejdsforholdene for isrr de sidst ansatte.
Lauritz Nielsen har selv beskrevet forholdene
siledes:
"Lige
sd brat overgangen vdr fra mit udendgrs
arbejde ved sporvejene ag lign. til arbejdet indendors,
lige sd stor var forskellen pd de arbejdsforhold,
jeg hidtil havde kendt, og pd de arbeldsforhold,
jeg modte pd mweet".
Der var et underdanighedsforhold over for de foresatte,
som vanskeligt kan beskrives, og som giorde
sit ti! at der heller ikke kunne besti et virkeligt samarbejde
eller sammenhold mellem budene indby.des.
Der var ganske vist en form for orgaaisation, idet
kustoden var formand for en selskabelig forening:
Kontor- og Banlfirnktionanernes
Forening, og heraf
var 7 tf de 9 bude medlemmer.
Arbejdstiden var r'lige fordelt; medens de 5 rldste
havde 8 timers tjeneste daglig, havde de 4 yngste
(med sovwagten iberepet) ca. 14 timer. For de 4
]'ngste var der en tumustjeneste pi 4 uger, siledes
fordelt:
1 uge pi 68 timer
2. luge pL 80 timer
3. uge pi 87 timer
4. uge pi 76 timer, hvortil kom en bygang, ansliet til
en hafu time hver anden dag for de 2 yngste, i aIt 317
timer pi 4 uger.
Det.var noget andet end 8 timers arbejdsdagen
udenfor mrrene. Lauritz Nielsen talte med nosle af
de eldre kolleger om, at fA disse arbejdsforbolJ rndret,
men de slog de/..herr: "Det
kan ibke nytte noget,
eller det har veret forsagt for uden, at det har fsrt
til noget resultat ....".
Men Lauritz Nielsen gav ikke op, og da han ikke
kunne trenge igennem med sine synspunkter inden
for mruene allierede han sig med en tidligere arbejdsder
var aktiv i en socialdemokratisk valgerforening.
I fallesskab fik de nogle punkter ned_
skrevet pi papir, som blev til en artikel i Socialde_
molaaten, den 25. september 1917, under overskrif_
ten:

Nationalmuseets funktion&rer
Skandalsse Lon- og
Arbejdsforhold
"Vi har modtaget fulgende:
Pi Nationatnus€eet er alsat en Del Frmktionrrer,
hvis Kaar er saa enestaaende slette, at de maa forbavse,
naar tlet overhovedet i Lrngden er muligt at
faa Folk til denne tjeneste. Lige saa forbavsende er
rlet, at tle Funktionarer, som for Tiden er ansat pi
Musret. ikke trods deres slette Forhold, kan blive
enige om at organisere sig. Det har verel paa tale
imellem dem, at slutte sig til den Dyrtidsbevagelse,
Statstjenestemaldene nu har organiseret, men ikke
engang

har Nattevagt hver 4. Nat, hvorefter hans Arbejdstid
den folgende Dag afkortes med 4 Timer, den paafolgende
Nat sover han paa Museet, som Reserve for
Nattevagten.
- Vi skal senere komme tilbage til disse forhold,,.
Direktsren krsb udenom
Man fslte ikke, at der blev waret pi de sporgsmil,
der var blwet rejst, og da der heller ikke skete noget
med henqyn til at f;i forbedret forholdene, blev der
senere bragt endnu en artikel i avisen, hvor de uheldige
arbejdsforhold blev gentaget og uddybet. Ogsi
denne gaag var det G. Christiansen, som stod for
artiklen.
Herefter kom der lidt shed i sagen idet samtlige
bude blev tilsagt til et msde hos direksren. som
kurure meddele, at han af minisrteriet havde fiet lov
til at antage en mand mere, hvorved presset pi de
ovrige bude kunne formindskes lidt. Men helt sodt
blw det nu ikke. og lanken om at fe dannel gt tj-er.stemandsforening
blev starkere og strrkere, og
endte i 1920 med at kolleger pi beslagtede institutioner
blev indbudt til et mode.
En spinkel start
Om forlsbet afmsdet har en afforeningens tirlligere
sekreterer, G, Werner Andersen bl.a. skrevet:
"Det
var en qpinkel stat, som i sin tid blw folgen a{
at nogle kolleger pi Nationalnuseet mente, at ogse
tjenestemrndene ved vore samlinger havde brug for
en sammenslutning, som var i stand til at varetase
samlige kollegers frllesinteresser. De mest aktive af
dem: Lauritz Nielsen, Sorensen @aI) og Raklev
fsrte tanken videre, og sendte nogle af institutioner_
ne inden for omridet indbydelse til en sammenkomst.
den 2. februar 1920 for d6r at drofle sporgsmiler
om oprettelse af en fotening.
Foreningens forcte udgift Leje af salen pd Havne_
Cafeen i Knippelsbrogade, den 2. februar 1920.
7

Modet frndt sted i Eavnekafeen, Knippelsbrogade
nr. 1, Ksbenhaw.
Deft ageme i modet reprrsenterede: Nationabnuseet,
Det kgl Bibliotek, Universitetsbiblioteket, Rigsarkivet
og Landsarkivet i Ksbenhavn.
Pi dette mode vedtoges oprettelsen af foreningen
under nanet:
Foreningen af Tjenestemend ved Statens
Samlinger
Man valgte saffiidig et udvalg, der skulle udarbejde
og forelegge forslag til love for sammenslufringens
virksomhetl.
Efter 3 udvalgsmoder i februar blev et forslag fra
dets formand gennemdroftet pi en generalforsamling,
den 10. marts 1920 - ogsi denne gang blev modet
holdt i Havnekafeen.
Efter en tlroftelse afhver enkeh paragraf og med kun
den rcndring, at en paragraf om at foreningen er
upolitislq blw sletta, blw forslaget eenstemnigt vedtaget.
Dermed fiedte foreningen frem i lyset og med Axel
Nsrlit fra Landsarkivet i Kobenhaw som formand.
De or,rige metllemmer af bestyrelsen var: Tyge Andersen,
Laurtiz Nielsen, Ssrensen (Dal) og Christian
Ostergaard.
Tjenestemandsloven af 1919
Tjenestemandsloven, som blw vedtaget af Rjgsdagen-
den 12. septeober 1919. har sikkert ogsi vrret
8
en medvirkende irsag til at kollegeme ved de kulturelle
institutioner snskede at stifte en forhandlingsberettiget
forening til at varetage deres interesser
overfor ministerium og institutioner.
Tjenestemandslovens kapitel l0 fastsatte de nrrmere
regler for og retten til at danne organisationer. $21
fastsatte fulgellde regler:
"Tjenestemendene har ret til at donne orgdnisdtioner,
som lan trede i forhandling med den pdgeldende
sty'else om etlrvert fdgligt, ik:l@ teknisk
spargsmdl vefuorenfu Etaten eller grupper indenfor
fuwre smnt vefuorende enkzltrnmd, dog ikke enkelf
mands udnevnelse eller afskedigelse."
Normeringsloven Lf l9l9
Ifuad var der si af tjenestemrnd til at stifte foreningen
FTSS?
I forbindelse med vedtagelsen af tjenestemandsloven
i 1919 blw der ogsi vedtaget en normeringslov med
angivelse af antallet af tjenestemandsstillinger samt
lsnnen til de enkelte grupper - her namt i den rrckkefulge,
de er anfsrt i normeringsloven:
Rigsarkivet og Landsarkiverne: I kustode ved
Rigsarkivet og I kustode ved landsarkiverne. Der
fastsattes en lsn til arkivbude, men der blw ikke normeret
arkivbude som tjenestemrnd i 1919.
Det kongelige Bibliotek og Universitetsbibl.:
I kustode, 1 varmemester, 1 portner og 6 biblioteksbude
ved Det kongelige Bibliotek.
I kustode og 3 biblioteksbude ved Universitetsbiblioteket

For Statsbibliotekets vedkommende fastsattes
lsnnen for en varmemester, der tillige var portner
sad 1 betjent, men ingen af stillingeme blev normeret
som tjenestemandsstillin ger.
Ved Nationahnuseet fastsattes lonnen for kustoder.
varmemestre, museumsbude og fybodere, men der
blev kun normeret I kustode og I varmemesterstilling.
Ved Statens Museums for Kunst fastsattes lgnnen
for kustoder, varmemestre, portneren og fyrboderen,
men der blev kun normeret I kustode og I varmemestef.
For kustoder, varmemestre og I poftner fastsattes
lsnnen til 2670 k. irlig, stigende hvert 3. ir med
150 kr., indtil 2970 lr. efig.
For bude, betjente, portnere og fyrbodere fastsattes
lsnnen til 1920 k. irlig, stigende hvert 3. ir med
150 kr., hdtil 2370 k. erlie.
Det var alt, hvad vore kolleger kume opni i lon i
1920. Til sammenligning kan det nanmes, at de sverste
chefers Isn blev fastsat til 9600 kr. irlis.
X'orhandlingsret
Et afde forste problemer var at fi foreningen godkendt
som forhandlingsberettiget af Undervimingsministeriet,
og herom har G. Werner Andersen
skrevet videre:
"Der kom hurtigt vanskelige problemer for bestyrelsen
at Hare, bl.a. at f;i fastlagt foreningens virkeomride.
Der var adskillige institutioner under staten,
som mere eller mindre tangerede begreb et Samlinger
- og der fandtes i forvejen sammenslutninger pi
omridet. Fra de overordnede tjenestem.rnds side
merte man, at alle ansatte tjenestem,cnd ved samlin_
geme horte hjemme i deres forening, og at vor for_
ening var overflodig. Denne opfattelse kunne dog
ikke godtages fia vort synspunkt da vi naturligvii
frygtede for, at det alt for let ville blive de overordnedes
mening, der kom til x1 dsminere, foruden at
det ogsi indebar en fare for brydninger indenfor institutionernes
mure i den daglige virksomhed.
Forslaget blev forkastet, men si rejste ministeriet
visse vanskeligfteder, fordi vor forenings natrx syntes
at drkke samtligg tjenestemrnd ved samlingeme,
hvilket afts.i ikke stemte med virkeligheden, - det influerede
pi ministeriets stilling til forhandlingsretter
til os, Ferst efter mange forhaldlinger, skrivelser og
mindre rndringer i lovene blw denne vanskeliehed
ovenmndet ved minideriets godkendelse af forhiurdlingsretten,
den2. januar 1922', .
S ammenslutningsplaner
Fra vores side sogte man nu forbindelsen med en
anden sammenslutning, som i hajere grad arbejdede
pi plan med vore kolleger, og tilmed havde -dl"mer
frclles med os. Det var Foreningen af Tjenestemrcnd
under Undervisningsministeriet, som imidlertid
endnu vent ede ph il opni forhandling$et med
rnml$enet.
En indbydelse fra Fellesrepresentationen for Tjenestemendene
foreli ogsi, men intet af det fsrte til
andet end nogle forhandlinger om felles omrider os
medlemmer. Det hele ebbede ud da vor forhandlingJ
9

et var bevilget.
Da foreningen havde fiet et fast fimdament for sin
virksomhed - ved retten til at forhandle medlemmernes
sag med ministeriet - lunns men gi dgttgt i gang
med arbejdet for udvidelse afmedlemsskaren vetl at
soge alle kolleger, som retteligt horte hjemme hos
os, optaget i foreningen.
Fra 25 til150 medlemmer
I perioden 1960 - 1970 kom folgende institutioner
til:
Drhvervsarkivet i Aarhus, Arkitektskolen i Aarhus,
Musikhistorisk Museum og Det kgl. Musikkonservatorium
i Ksbenhaw samt Universitetsbiblioteket
i Odense.
10
Medlemstallet varil9To niet op pi ll0 aktive og
13 passive medlemmer.
Siden 1970 er folgende institutioner kommet til:
Musikkonservatorierne i Aarhus og Esbjerg,
Dannarks Biblioteksskole, Dansk Folkemindesamling,
Tojhusmuseet og Charlottenborg.
Efter at have vanet oppe pi 170 aktive medlemmer
i 1970erne er medlemstallet pr. 1. januar 1995: 150
Ved starten i 1920 var kun ansatte ved de tidligere
5 namte institutioner med og medlemstallet li da pi Ret konservativt indstillede med-
omkring 25.
lemmer
I 1927 optoges Statens Museum for Kunst og I)en
hirschsprungsks $smling, og i 1945 Zoologisk
Foreningens forste formand, Axel Nsrlit blev ansat
Museum. OgsiL Landsarkiverne i provinsen var ef-
ved Landsarkivet i Ksbenhaw, den l. februar 1919,
terhenden kommet med indenfor rammerne. Odense og allerede et ir efter stod han som formand for den
og Viborg endda allerede om efteriLret i 1920, men
nystiftede forening.
Abenri kom forst til i 1936 og Statsbiblioteket i
Aarhus i 1939. | 1944 anmodede kollegerne ved
Kunstindustrimuseet i Ksbenharm om optagelse,
men har var ikke tale om egentlige statstjenestemrnd,
si det lod sig forst realisere efter endring i
lovene. Pedagogisk Studiesamling kom til i 1956
og i 1958 Landbrugsmuseet i Lyngby.
Medlemstallet var i 1960 niet op pi 72 aktwe og 6
passive medlemmer.
I
z
;,t

Ved foreningens 40 irs jubihum i 1960 skrev han
bl.a. om den fsrste tid:
"Jeg
var temmelig ukendt med tjenestemandens ind_
stilling til, eller hans interesse for, at $e t sluttet en
organisation. Jeg blev srart klar over, at interessen
ikke bundede srcrligt dybt med undtagelse af tle tje_
nestem€nd, der havde taget initiativ til foreninsens
dannelse og de representanter, der kom til at rlinne
bestyrelse.
Jeg skal ikke her komme nrrmere ind pi den forste
tids arbejde. Foreningens anerkendelse som forhand_
lingsberettiget organisation og det forsog, der blev
glort for at skabe kontakt med andre tjenestem.rnd.
Interessen for forelringen var fra medlemmemes side
ikke stsrre end, at men med betankeliehed turde
foreqli et kontingent pi 2kroner drligtl Kontingentet
indlsb eldda si sparsomt, at man i 1922 vedtop
at stryge sidste halvirs kontingenr. hvilker ogsi genl
tog sig det folgende ir - for ikke at overfore en mas_
se restanoer til det nye regnskabs in. I 1927 var kas_
sebeholdningen nha op pL da. nimtende belsb fikl..
93,37, hvilket gav adedning til at kontingentet blw
nedsat til I krone ,firligt.
Med det strcrkt begrrnsede arbejdsomride:
arkiver, biblioteker og museer, for hvilke vi opniede
forha:rdfingsret, var vi henvist tll at tage o. uf d"
mere lokale forhold, isar da vi ikke stod tilsluttet
centmlorganisationen. Det skulle da ogsi vise sig, at
adskillige medlemmer var ret konservativt indstillerle
og i virkeligheden slet ikke snskede nosen indblan_
ding fra foreningens side. Enkelte medJemmer nod
visse goder, og var ikke interesserede i, at foreningen
ved henvendelse til institutionscheferne ssete ai fi
disse goder (konere arbejdstid og langere-og mere
ensartet
ferie) til ogsi at omfatte mindre heftliet stil_
lede medlemmer
Onske om tilslutning til Statstjenestemrendenes
Centralorganisation
(co D
Tanke,n om tilslutning ttl CO I blev genagne gange
afuist af medlemmem e. I lgZT gav jeg pi et-me.i_
lemmode udtryk for min sku:ffelse herover, og lagde
ikke skjul pi, at det for mig havde vrret'en-forid_
srctning, dajeg 7 ir forinden overtog formandqpos_
ten. Jeg stillede mit mandat som fonnand til ridished.
men efter gentagne opfordringer forrsatte 3Jg
som formand. Det var som at arbejde i dsdvandel
disse ir - initiativet blw kvalt. De aldste os mere
konservativt indstillede medlemmer faldt do! efter_
hinden for aldersgrensen og gled ud efteriulpe af
yngre. der heldigvis havde mere forstielse for de
mil, vi strebte mod, selvom arbejdet ofte gav nega_
tivt reuftat. Ser vi tilbage pi fagforening"ri". fr.i"
kanryir i fonige fuhundrede metl de talrige nederlag,
fer yrlerpgrlier firlgre med. og derefter ser frem t[
hvad der i dag er opniet -ja- sA me man sande. at det
ofte gir gennem nederlag ril sejr.
{eS bev1ryd9 ogsi stadig troen p6, at arbejdet inden
for vor lille forening ikke i l;rngden ville lrdre forer_
ves. Det var dog ofte forbundet med en del vanJ.e_
lighrcder at holde sig orienteret om arbejdsforholdene
inden for andre tjenestegrene til sammenligning med
vore egne. Cirkulerer fik vi ikke tilsendt fra ministe_
T":.. d"Tl -.i os
3-
ojensynligt for att for ubety_
delige. Vi stod jo stadig uden for centralorganisari_
11

onen, indtil 1946, da medlemmeme endelig var blevet
si fagforeningsmodne, a1 6s ikke lod sig afskrekke
afet minedligl ftontingent, der nasten var
lige si stort som da hidtil irlige. Det vil sige I kr.
om mineden.
Nu var tiden komnet til et formandsskifte
Men det var piL haje tid. Yi fik i CO 1 en god stotte
med rid og vejledning, og fik da ogs6' i de fulgende
6.r genne,nrfort flere lobende sager med stafie fra CO
L Der var efterhfurden kommet godt skred i arbejdet,
og forholdet mellem reprrsentanteme var det allerbedste,
si jeg uden betankeligheder kunne trpkke
mig tihage fra formandqposten, der i 1949 overtoges
af biblioteksbetjent T. Hartung Nielsen, og hvormed
der indledtes et nyt kapitel i foreningens vtke.
Det blw til mange moder gennem de 40 ir, hvor jeg
fik lejlighed til at deltage i arbejdet som formand og
representant - msder fra hvilke jeg kun har de
bedsrte m'inder".
Lidt fra en enkelt
Under denne overskrift blev der i 40 irs-jubilaumsskriftet
i 1960 bragt en fortelling fra et anonymt
medlem- For dem, der husker T. Eartung Nielsen,
ligner denne fort6lling til forveksling hans ord:
"IIan fortaller, at efter sin ansettelse var han nysgerrig
efter at lrre livet i foreningen at kende: han fik en
kollega til at fulge med til det fsrstkommende medlemsmode,
der skulle afholdes i Caf6 Preisler efter
12
amonceringen. De stamede sammen derhen, og selv
om der ikke var lagt \id,lsber .ud, si fandt de krogen
i restauranten hvor msdet skulle holdes. Der sad allerede
4 mend, si med os blev vi 6, men flere kom
der heller ikke.
Formanden, Nsrlit ibnede msdet med sit kendte:
Nd, vi md vel hellere begtnde - og si bod han velkommen,
fik valS en dirige,nt, og aflagde beretning
for iret. En opmuntring til diskussion fik kun midelige
folger, og sarnme resrltat firlgte efter regnskabets
oplasning - det var nu heller ikke egnet til at
vakke lidenskabeme. Efter endnu nogle meddelelser,
og lidt srakken mand og mand imelle4 sluttedes der
af og hver gik til sit - jeg selv med en noget fattig
fomemmelse.
Efterhinden kom der liv og aktivitet
over sammenkomsterne
Der'firlge flere msder efter og de slumrende tanker
om samarbejde med ligestillede og om fornojelige
arrangementer, som kunne ryste medlemmerne sammen
og skabe interesse om foreningens arbejde kom
frem og giorde sig galdende. Tiden var moden for
mere intens virken, si efterhinden kom der liv og aktil.itet
over sammenkomsteme, si det der skete fengede
hos medlemmeme. Der er himmeMd forskel pi
msderne i sin tid, og nu!
Si kom der en tid, hvor jeg selv kom med i inderkredsen
- rqrrasentantskabet. Der skete visseligt
noget, der var menge og hojst forskellige sager, som
li for - og droftelseme blw derefter. Ofte stod modstride,nde
opfattelser skarpt over for hinanden, men

ved dissekering af alle en sags bestanddele niede
man altid en afgorelse, som hver iser var rede til at
forware. Det gav fasthed overfor kollegeme ved
medlemsmsdeme, og skabte tillid til ledelsen.
Nir man sluttelig forlod den saglige valpladg og var
benket ved katrebordet, si var det lettelsens og fornojelighedens
stemning, der hvilede over alt og alle.
Der blev tumlet med mange opgaver. Her skal kun
names enkelte for at give et indtryk afderes forskelligartethed.
Registret spandte lige fra den lille ting,
at portneren ved Kunstmuseet onskede, at foreningen
skaffede ham bngere ferie, som museets direktor
ikke ville give ham pqrenhterl kunne ikke medvirke
til dette, si han mitte sefu forsoge igen.
Stik modsat i sin art - og alvorlig - var den sikaldte
"frimrcrkesag", hvor det direkte drejede sig om en
menneskeskebne. Vi stod vibenlose overfor problemet,
men alle muligheder for Lt 6ve indflydelse pi
sagen blev droftet og forsogt - og en rimelig ordning
blev da ogsi udgangen pi den triste sag.
Disse tilfrlde kan vist markere yderpunkterne for
sagemes mangfoldighed, og dermed er hensigten
niet.
Som en betydningsfirld begiven i foreningens liv, mi
jeg have lov at nevne indmeldelsen i CO L Det gav
rygstod, og det var en gbdens dag da gennemgangen
af stemmesedleme viste den enighed, som medlemmerne
her gav udtryk for i en betydningsfirld og
stor saq".
Af karsken brelg
Ja, siger kollegaen, jeg bevarer en god og forn{elig
erindring om en betytlningsfrrld forening i vekst - og
af mrnd, som formiede at folge med i udviklingen,
regulerende og stimulerende, optaget af sagemes alvor
og dog aftid parat til et muntert og fomojeligt
islrt, som fik tingene til at glide lettere.
Det var oploftende at vere med i repr&sentantemes
snewe kredg hvor enhver talte frit rtd af karsken
belg, for senere at forware afgorelseme ved medlemsmsdeme
overfor kollegerne, som forst da blev
bekendt med de enkeltheder, som havde afgiort en
sag.
Til slut siger vor fortellende kollega: ',Der har nu
veret grode i vor forenings vrkst og virksomhed
gennem en lang rekke i,r - og er det stadig.
Uvflhedigt ft min interesse og erfaringeme fra mins
ir ved arbejdet mig til at udtrykke onsket om, at vor
forening ftemdeles vil kunne folge med overfor tidernes
rndrede og ogede krav - og at der altid vil vrre
offervillige kolleger, som vil medvirke ti! at foreninger
ogse i de kommende tider, bliver en vandi{irld
ststte for metllemmerne".
Trcndte ild i debatten
T. Hartung Nielsen blw i 1943 valgt til reprcsentant
for Universitetsbibliotekets 2. aftl. Ineen kunne
pi dette tidspunkt ane, at man her trafafliseren for
Axel Norlit pi formandsp o sten.
Hartung Nielsen's rsst var de lm.gres stemme; det
var en ny generations indmarch pi ledelsens omride
- og det markedes hurtigt!
G. Werner Andersen fortrller: "Vi aldre rvstede
pi hovedet, og smilede i smug, nir hans fylige indlrg
ved rqrrrsentantskabsmsdeme tendte ild i debatten.
Selv om indlaggene af og til manglede lidt
13

mere overvejelse, si opdagede kollegerne dog snart,
at der ikke alene var noget friskt, men ogsi vrrdifi
dt at hente ved msdet med dette unge og tidswarende
ryn pi foreningens problemer og virkem.ide.
Miske blev der endnu smilet lidt af og til men der
blev ogsi lyttet, og der blev skrevet adskilligt bag
gret" .
Da der skulle fintles en afloser pi formandsposten,
var der enighed om, at det skulle vrre fta den yrgre
generation - og at det skulle vrre Eartung Nielsen.
Det gik nu ikke si nemt, for Hartung var ikke serlig
villig; han tovede vel vide,nde, at det var en vanskelig
post, som ville betyde store krav til er'ner og
tid. I oktober 1949 bragtes sagen pi bane, men run
niede kun til et strrkt betinget tilsap. Tiden for en
loming kom - og Hartung indvilligede i at forsoge
efter tilsagn fta formanden og andre om at vrre til
hans ridighed.
Noget af det furste Hartung fik intlfort, var udsendelse
af et lille duplikeret blad untler navnet MED-
DELELSER, som udkom efter behov.
Det var med til at holde medlemmeme orienteret oq
hvad der foregik i foreningen, og hvad der var grcldende
tjenestemandsregler, og hvad der kom afnye
regler.
Hartung fik ogsi skabt en kontakt til wenske kolleger,
og kume i 1953

Da det ikke lykkedes at fi foreningens onsker gennemfsrt,
kunne det ikke blive til andet end at stemme
imod tjenestemandslovens godkendelse pi CO Is repr&serrtantskabsmode.
Den lille gruppe tjenestemrend
ved
statens samlinger stilles ringere
end for. Ved lonningskommissionen
og politikerne for lidt om dem?
Under denne overskrift skrev Information, den22.
maj 1958, om de tre grupper aftjenestemrnd, som
pi CO 1s reprcsentantskab gik imod den nye tjenestemandslov:
Kriminalpolitiet, Lokomotivmeirdene
og tjenestemrndene ved Statens Samlinger.
"Om
den sidste gruppes problemer har offentligheden
hsrt meget lidt - den er lille, og i det politiske
spil let at overse. Det synes at vane sket. Eller
rettere sagt: der rynes at vrre sket det, at man ikke
helt har vrret klar over, hvad der egentlig i vore
dage forlanges af arkiv-, biblioteks- og museumsbetj
ente, forstebe|efie, faguddannede bef ente, ktutoder,
varmemestre og Forvalteren ved Det kgl. Bt
bliotek, son gruppen omfatter.Oprindeligt har de
fleste af disse mrnd vel bare skullet passe pri. Specialisering
og rationalisering har imidlertid bevirket,at
gruppen nu har overtaget meget afdet arbejde,
som for udfsrtes afvidenskabeligt uddannsds folb
som derved er frigiort til vigtigere arbejde. Betydelige
vrrdier betroes hver dag denne gruppe tjenestemend,
og havene stiger. Mange af dem har erhvervet
sig en qpecialuddannslse og en erfaring, som be-
virker, at institutioneme holder pifi dem, men jo der_
ved ogsi holder dem i deres lanningsklasse. . ,,.
,Staten
han ihke driuc rwdrift
pA P.rtoneht.,
Bitre fslelser
De bitre folelser hps det lille mindretal aftjenestemand
kommer frem i et mdla;g, Information har
modtaget fra deres formand Helge Tsnnesen, som
skriver:
"Der
skulle gi nasten 4 ir fur de organisationer, der
er tilsluttet CO /. pludselig fik ar vide, ar nu skulle
den nye tjenestemandslov fores igennem-
Og hu hej, i lsbet af kun tre minsdsl blev de afos
afghme forslag til lonningskommissionen gennemgiet
og en betmkning blev afgivet - alt sammen uden. at
der blev grvet oplyming til os om, hvorledes lonningsrammeme
og lonskalaen kom til at se ud. Og vi
15

mifte seledes indgive vort forslag til Lonningskommissionen
uden pi forhind at vide noget om efter
hvilke regler en indplaoering ville komme til at
foregi; og pi sanme mide mitte vi pe CO Is rcprnsentantskabsmsde
tage stilling til et forslag uden at
vide, hvorledes vore forhold i ftemiden ville blive'
Det var ikke muligt at stille andringsforslag. Vi blw
stillet over for at stemme for betanloringen i dens
helhed eller imod. Vi mitte derfor stemme imod
sammen med Dansk Kriminalpolitiforening og
Darsk Lokomotivmands Forening. Forslaget blev
siledes vedtage med 93 stemmer for og 13 imod.
Det skulle snart vise sig, at vi havde glort ret i at
stemme imod betenkningen, der - hvis den blev ophojet
til 1ov - ville betytle en nedgang for vore arkiv-,
biblioteks. og museumsbetjente pi l. lontrin pi
732 kr. irkg; altsi en regubr lonnetlgeng - utlen at
dette modwaredes af en forbedret slutlsn'
Ingen hjrelp at hente hos det af
Folketinget nedsatte lonningsudvalg.
Vi Mbede dog, at det skulle lykkes os overfor det af
Folketinget nedsatte udvalg at forklare, at det fremsatte
lor,{orslag betsd en deklassering af den gruppe
af tjenestemeird, som vi repr&senterer. Trods et
sto( sl

Er der for lidt slagkraft i en lille
forening?
Det var en skuffet fornand, der aflagde beretning pi
foreningens reprasentantskabsmode, den 9. juni
1958. Efter en redegorelse om tjenestemandslovens
vedtagelse henvise Tsnnesen til:
"Der
er ikke tvivl onr, at de store etatsorganisationer,
her trnkes pi trafik-, told- og fangselsorganisationeme
har fiiet en hrderlig part af de lonmrssige forbedringer,
som loven indeholder. Det blev de sm.i
organisationer - der ikke i tilstrekketig grad formriede
at Bsre sivel lonningskommissislen, som Folketingets
lonningsudvalg opmerksom pi de srrlige
forhold, der spillede ind for disse grupper - der blev
ofre for den skete sammentrrckning af 16. - 14. lk.
Som folge af dette tvinges vi til at treffe beslutning
om, vi som en afde snr.i organisationer er for wage
til at fii gennemfort de forhold, arbejds- og lonmcs
sigt, somvi kan vere tjent med. Med andre ord, skal
vi soge at fi kontak med de andre smi foreninger og
der igennem fi mulighed for at ste strrkere i en
kommende situation, som den vi just har veret i?
Det kan ske pi forskellig mide - enten gennem forhandling
med CO 1og bede denne organisxliol lags
sporgsmilet 6p 11 droftelse, eller ved en direkte forfu6dling
med de organisationer, som er i samme situation?
En tredie mulighed er, at vi fortsetter som hidtil,
dvs. at foreningen ogsi i kommende situationer
kommer til at sti alene med problemerne. Bliver det
sidste tilfeldet, mi foreningen ojeblikkefig fulge sagen
op, dels gdnnem direkte he,nvendelse til faerninisteriet,
dels gennem CO L Hvad henvendelsen til
fagministerisl angir, mi denne furst og ftemmest
besti i en 41a6dning om, at ffi omredigeret opslag
for fremtidige ledige stillinger. Dernrst i en anmodning
om "1 161fix1dling vedrsrende den kommende
normeringslov" . . -
Det blev den tredie mulighed, der blw vedtaget pi
nsdet.
Med Bakken og Cirkusrevyen pAL
programmet
Det hele sL-ulle jo ikke vere torre tal og problemer.
Tsnnesen var ogsi glad for sammenkomster af
forskellig art. I hans tid som formand blev samarbejdet
med de wenske kolleger udbygget med flere gensidige
besog. Der blev xqangeret tvre til Bakken,
med Cirkusre,,yer pi programmet, besog pi de forskellige
bryggerier, Srmdture og ikks mindst 6ssr*
i Statsradiofonien.
I 196l kune Tsnnesen ikke lengere afse tid til foreningsarbejdet,
og emskede sig fiitaget for fomandsposten,
og det blev T. Hartung Nielsen, som igen
overtog formandqposten.
Ny ung mand med gi-pfl-mod
Allerede ved sin tiltrrdelse var Hartung klar over,
at han ikke havde for megen tid at afsette til foreningsarbejdet,
men da alle repr&sentanter lovede
ham stotte og hielp, indvilligede han i at overtage
formandsposten igen. Pi det tidspunkt blev formanden
ikke direkte valgt pi medlemsmoder, men pi et
reprasentantskabsmsde umiddelbart efter det irliee
t7

L
medlemsmsde, hvor represetrtantskabet konstituerede
sig med formand, nastformand, kasserer og sekreter.
Eartung var klar over, at men ikke kunne blive ved
med at drive foreningsarbejde for smipenge, og
inden han igen forlod formandsposten, skulle der
gennemfores en kontingentforhojelse fra 1,50 kr. til
3,50 tr. pr. mftred- Forslaget blw vedtaget afrepresenta:rtskabet
med 3 stemmer for og 2 imod. Si
skulle forslaget forebgges pi medlemsmodet, den 4.
deoember 1963, og det blev ikke vel modtaget. Den
tlavrrende mangeirige selretrr, Ingemann Nielsen
har i protokollen noteret: "Fra mandspsri6ds. Han var si aktiv, at repr&sentanterne
og metllemmerne dirligt nok kunne fulge med.
Protokollen for det fenste i'r viser den msdeaktivitet,
som ojeblikkeligt blev sat ind.
Ole blev valgt pe et rqrrasentantskabsmsde, den 9.
december 1963. Den 13. december afholdtes msde
med kollegeme pi Nationalmuseet. Den 19. og 28.
decennber afholdtes fonemingsudvalgsmsder. 17.
januar 1964 afholdtes forretningsmode. 2. februar
aftoldtes stiftelsesfest. 20. april forretningsudvalgsmsde.
29. april representantskabsmsde. 30. april
nade med finansminister Poul Hansen i Unitarernes
Nationalmuseet fore- Hus. 21. maj besog pi Frilandsmuseet. 2. juni Smdli
nu en protestskrivelse, underskrevet af24 medtur. 3. juni forretningsudvalgsmsde. ll. august relemmer
mod kontingentforhojelsen, og denne liste pr&sentantskabsmode. 16. oktoberr rqtresentant-
afodte en meget kraftig diskussion, hvor bolgerne til skabsnnsde. 21. oktober reprrsentantskabsmode og
tider gik lidt hojt".
ekstra-ordinprt medlemsmgde. I l. november rqlrcsentantskabsmsde.
7. december reprasentantskabs-
I 1958 blw kusto denpl Den hirschsprungske Sam- mode. 9. deoember reprrsentantskabsmsde og ordi-
Iing, Ole Nahmensen valgt som repr&sentant for nert medlemsmsde.
snmlingen og kollegerne p Statens Museum for Det var de mgder, der er refereret i protokollen, men
Kunst. Det varede ikke ltr,nge fw Ole begtrndte at pi det ekstra-ordinrre metllemsmsde, tlen 21. okto-
markere sig pi reprrsentantskabsmsdeme. Det var ber 1964 meddelte formanden, at han pi det tids-
da ogsi Ole Nahmensen. der pi et repr€senlantpunkt havde deltaget i 45 msder! Det kan jo nok
skabsmsde, detr 6. november 1963 opfortlrede Har- tage puste,n fta selv den mest garvede foreningstung
Nielsen ti! p6' grund af manglende tid' at trrkmand" nir man skal trnke pi, at organisationsarbejke
sig fta formandsposten. PA det konstituerende det hovedsageligt var fritidsarbejde.
representantskabsmode, efter meallemsmadet, tlak
Hartung sig tilbage fta formandqposten, og Ole
Nahmensen blw valgt til ny formand.
48 msder pi mindre end 1 ir
Ole Nahmensen var ufiolig altiv i hele sin for-
18
Kontaktudvalget af 20. sePtember
1964
Foreningen, med Ole i spidsen, tog i 1964 initiativ
til at samle alle de smi foreninger - dvs. foreninger
med mindre end 1000 medlemmer (under CO 11 til

en konference, som blev aftoldt i weekenden, den
19. - 20. september.
Med risiko for, at det blev FTSSs medlemmer, fls1
kom til at bare alle udgifterne, blev der tepet kontrak1
med Dansk Folkeferie's Feriecenter ,Eblely i
Faxe Ladeplads. 2l foreninger blw indbudt til at deltage
i konferencen, og 18 foreninger lod sig reprasentere
p i konferencen.
Billedet herunder:
Kontaktudvalgets forcte sltrelse ([ra verctre) :
Per Houe, Kaj Werner Andersen, Jens Kloster.
Ole Nahmensen, Elle Thomsen, Poul petersen os
Arne Hemmingsen.
19

Som hovedtalere dehog finansminister Poul Eansen
os CO 1s formand Peter Madsen
P-eter Madsen var meget positiv over for ds lanksr,
der var konrmet frem pi konferenoen om dannelse af
et kontaktudvalg til udgivelse af et felles fagblad'
flan kurne tlog ikke dy sig for at kalde de smi foreninger
for kaffeklubber, der ksrte med alt for smi
kon:tiogeotet. Han varslede bl.a. en forhojelse af det
bebb, Lver enkeh foreninger var forpligtet til at have
stienrle til ridighe d for CO I fra 30 kr' til 75 kr' pr'
metllem-
PiL konferencen blev der nedsat et udvalg til untlersogelse
af mulighederne for udgivelse af et frlles
fagblad for de smi foreninger'
ft-ke overraskende blw Ole Nahmensen valgt til
formand for dette utlvalg. Han fik en god med-, og
til tider, modspiller fta foreningen med som sekretrr
for udvalget, nemlig Kaj Werner Andersen'
Frellesbladet Tj enestemanden
Det lille u

Utallige har diskussionerne veret, og bolgeme giet
hsjt n.irr en forhojelse af kontingentet stod pi progammet.
Det lyder jo ogsl voldsomt, at kontingentet
steg flere hundrede procent i lobet afnogle fi ir.
Men udgangspunktet var som bekendt kun 3,50 kr.
pr. mined.
Ole tog hver gang kanTen op, og han vandt som regeli
den sidste ende. At han ikke var bange for medlemmernes
dom, kom bl.a. til udtryk i de nye vedtrgter,
der blw vedtaget og furste gang anvendt ved
medlemmsdet, den 28. april 1965. Efter de nye vedtegter
skulle formanden nu velges rlirekte pi medlemsmsdeme.
Hvis Ole havde vanet bange for at
blive valtet pi medlemsmoderne, havde han nok
gjort noget mere for at bibeholde det gamle system,
hvor formanden blev valgt af rqlresentantskabet.
Endnu en ny tjenestemandslov
I 1965 blev der nedsat en tjenestemandskommission
til revision af tjenestemandsloven fra 1958, og i de
efterfolgende ir blev der aftoldt et utal afmoder og
konferencer med tjeneslemandsloven pi programmet.
Alt var slre godt indtil kommissionens og lonningsudvalgets
bet&nkning del 3 kom pi gaden. Det
var den del der indeholdt indplaoering i de nye lonrammer,
og pi trods af Ole's ihrrdighed med at Iii'
udarbejdet forslag til kommissionen om indplacering
af FTSSs medlemmer, mette det konstateres, at der
igen skete en vis deklassering af FTSSs medlemmer.
Det var derfor en glad Ole Nahmensen, der i 1968
k-unne meddele sine medlemmer, at forslaget til ny
tjenestemandslov var blevet forkastet pi CO I'srcorasentantskabsmgde.
fuet efter blev loven god-
kadt pi CO I's rcpresentantskabsmsde og vedtaget
afFolketinget. Ogsi denne gang stemte FTSS imod
godkendelse afloven.
Foreningen havde gennem irene forssgt at forhandle
sig frem til lonforbedringer via de irlige normeringslove
ved at foresli flere avancementsstillinger,
men det var ikke meget, der blev hentet hjem pi den
konto. Efter vedtagelsen afden nye {enestemandslov
fik organisationeme mere indflydelse pi opnormeringeme,
som nu blw til omklassificeringer. Myndighederne
var, efter de,n nye lov, forpligtiget til at forhandle
forslagene med den pigrcldende organisaliel
inden forslagene blev sendt til Finansminislsrisl.
Som sedvanlig stillede Ole store forventninger ti1
disse forhandlinger, og fra foreningens side blev der
uclarbejdet og indsendt omklassificeringsforslag, som
omfattede ca. halvdelen af foreningens medlemmer.
At resultatet blev magert var ikke Ole's skyld, men
den meget lille rammg der blw afsat til omklassificeringer.
Forhandlingerne de fulgende ir kom stort set til at
folge det sarvrme monster, dog blev foreninge,ns antal
afforslag nedbragt.
Foreningen havde nu gennemlwet t heltiske ir med
Ole Nahmensen som formand. En utrolig strrk
medspiller i disse ir var l(aj Werner Andersen,
som med sit tillidsfirlde vrcsen og sit organisationstalent
var med til at prcge udviklingen i de 9 ir. Kaj
Werner var son af den tidligere omtalte G. Werner
Andersen. Da Ole, for at hellige sig arbejdet som reclaktsr
af TJLI\f,STEMANDEN, i 1965 trak sig fta
formandsposten i Kontaktudvalget, blev det Kaj
Werner, der valgtes til denne post.
2l

Formand 1972 - 1985:
Tage Stovring
I 1972 stillede Ole Nahmensen sit mandat til ridighed.,
og det blw Tage Stowing, der blw valgt til at
efterfrlge Ole Nahnensen. Om sin tid i foreningen,
og som dens formand, fortrller Tage Stowing:
.,,,
"I
1964 blev jeg ansat som arkivbetjentaspirant ved
Rigsarkivet, og begyrdte hurtigt at stifte et narmere
bekendtskab med fagforeningslivet.
Ganske vis havde min fir meldt mig ind i Dansk Arb{dstnandgS6oo4
si mart jeg var fyldt 18 ir. Men
det var en fast ffadition min far havde over for sine
somer, for nir man var fyldt 18 ir, var der ikke lang
tid til man skulle vere soldat, og si betalte militanet
fagforeningskontingentet i de 16 mineder soldatertide,n
varede. Nir si den lmge ventede hjemsendelse
kom, var man berettiget til understottelse, hvis det
skulle vise sig umrrligt at fii arbejde. Men som tjenestekarl
hos en bonde pi landet skiltede man ikke si
meget med sin fagforeningsbog. Pi det omride var
jeg ingen rmdtagelse.
Efter atjeg var blevet ansat ved Rigsarkivet sorgede
den stedlige tillidsmanfl 69 Ole Nahmensen for, at
jeg blev flyttet over i FTSS. Af kollegeme pi Rigsarkivet
blev jeg sbbt med til de irlige medlemsmoder.
Det furste medlemsmsde jeg deltog i, blev afholdt
en hverdags aften pi Universitetsbibliotekets
tr. afileling pi Norre 4116.
Hartung Nielsen var dengang stadig aktiv som kasserer
i FISS. Ogsi de efterfolgende medlemsmsder
blev aftoldt pe UB tr. I 1967 blev msdeme flyttet til
Landsarkivet pe Jagtvej.

Mens dudet blev aftoldt i foredragssalen, anrettede
Ole Nahmensen's kone Anng ogs1 kaldet
kaffe og morrebro4 se det stod klart, nir modet var
slut ved 22 - 23 tiden. Pe det tidspunkt blw der afl
holdt 2 medlemsmsder: et i Ksbenhavn og et i provinsen
- som resel Arhus.
De 2 medlemsmoder kunne udnvttes,
hvis man ville!
Jeg vil ikke pisti, at man udn).ttede de 2 medlemsmoder,
men hvis man ville udnytte dem, var det
nemt. Hvis rqrrasenlantskabet havde et kontroversielt
forslag, feks. en kraftig kontingentforhsjelse, se
kunne man sorge for, at medlemsmodet i provinsen
blev aftoldt forst. Jeg stoder vist ingen ved at sige,
at medlemmeme i provinsen altid har v&ret meget
loyale over for foreningen, og isan over for foreningens
formand.
Dermed gled et forslag nemmere igennem afstemningen,
og nir det si blev forelagt i Ksbenha\,n, kunne
der ikke andres si meget som et komma, for si ville
det blive noget andet end det provinsmedlemmerne
havde stemt om- Ikke mindst det problem havde vi
mange hyggelige diskussioner om pi de irlige - og
ma:rge ekstra-ordinrre medlemsmgder.
Det skulle flaske sig sfldan, atjeg i 1967 blev valgt
til tillidsmand pi Rigsarkivet, og som sidan blw jeg
medlem af foreningens reprrsentantskab. Et af de
forste rq)rrsentantskabsmoder, jeg deltog i blev -
som de flest afmsdeme dengang - afholdt hos Ole
Nahmensen i hnns lejlighed pi Den hirschsprungske
Samling. Representanten for provinsen, Borge
Hansen var ankommet om formiddagen med Arhusbiden
og skulle gerne med til Arhus igen kl. 23 om
aftene[ Vi andre rq)r&sentanter m.odte op hos Ole
kl. 19, som var det faste tidsprmkt, med undtagelse
af Hartung som, uanset modetidryunk, kom en halv
;me senere.
Der var ibenbart en uskreven lov om, at de nye repr&sentanter
hurtigt skulle prove dirigenttrvewet.
Jeg skulle ikke vrre nogen undtagelse og jeg husker
speoielt, at der under formandens beretning var en
lang debat - isan mellem formanden og Werner Andersen.
I min naivitet foreslog jeg om ikke noget af
debatten kunne gemmes til prmktet: eventuelt - ikke
mindst fordi Borge skulle med biden H. 23. Jee
glemmer aftlrig Werner Andersen's afuiminq 2f mi]
forslag: "IJnder eventuelt kon der ikke vidtases
noget, der diskuterer vi kun dagens olpriser".
Seketanpo*en var ikks sprlig athakiv, si den var
jeg ogsi blwet lokket til at overtage allerede pi det
furste mode, jeg deftog i Dermed blw det ogsi til en
plads i foreningens forretningsudvalg. Det var pi det
tidspmkt, hvor debatten omkring opl&gget til den
nye tjenestemandslov var pi sit hojeste, og der var
en utrolig modeaktivitet. Efter knap to ir tridte jeg
ud af representantskabet.
Formandsvalget
Da Ole Nahmensen i 1972 havde stillet sit mandat
til ridighed, blev jeg af mange kolleger opfordret til
at stille op mod Ole Nahmensen til valeet af for-
23

mand. Resrltatet blev, at jeg blev valgt efter afstemoi*"o
oa de 2 ekstraor'tinare generalforsamlinger'
lo-nt oruat"rig ,ravlt. og i det forste hatve ir mine
a"i ot". marle fritimer' Allerede en mined senere
*,rff" O" otai"rre generallorsamlinge aflioldes',hvor
[o Ufu. fot"fa et Jsrre utlkast til vedtegtsrndring'
V"At"gt.t"a*"genne indebar Utalliee var bals forslag. og en del blev msdt med
u"luq! fiu repr€sentantskabets side' Et af forslagene
nut, ut ffSS skulle afuolile et msde metl de vagtfititiooo.r,
der var ansat under Kulturministeriet'
iee fik indkaldl til et mode med det resultat' at foreniisen
-forttnd,hvor blev kaldt til et mode i Darsk Funhionerbl'a',
at der ftemtidig
imime forklare, at vi ila ikke var ude
"oe
t- *to.rc tnton"s een generalForsamling' og at

eksisteret, har redaktorposten nesten uafbrudt v&ret
besat med en fra FTSS, si vi kan vel godt vare lidt
stolte over, at bladet stadig eksisterer.
En anden af foreningens vandsatte samarbejdspartnere
er Kontaktudvalget af 20. september 1964.
Dette udvalg har i i,renes lab aftoldt et utal af kurser
og konferencer til ghde for foreningens tillids
rq)resetrtanter.
Mange af FTSSs medlemmer har stiftet bekendtskab
med det flrlige kurzus pi Esbjerg Hojskole. Mange
har ogsi oplevet konferenoerne pi .$blely, Hvide
Htts iKoge, og Dansk Folkeferies kursusejendomme
m-fl.
I hele min formandspost var jeg selvsheven medlem
afhovedbestyrelsen. I fire ir som sekretrr og i to ir
som nrcstformand.
Et andet organ blev stiftet i 1976, nemlig Valggruppen
under CO I hvis prinrre formil er gensidig
orientering kursuwirksomhed og ikke mindst valgene
af medlemmer til CO 1's hovedbestyrelse. Ogsi i
dette forum varjeg med, dels som sekretrr, og i to
ir som nrstformand.
Det sama$ejde, der var og er i de ovennevnte organer
er til stor hjdp for ikke mindst en nyvalgt
formand. Her bliver der udvekslet synsprmkter og erfaringer,
som kan bruges i det daglige arbejde med
foreningsopgaver.
Uniforner og ny ledelsesstrukfur
Det vil fsre for vidt at komme ind pi alle de opgaver,
vi beskaftigede os med i min formandqreriode.
Alene ved at se pi antallet afudsendte breve vil man
kume fii en lille fornemmelse af arbejdet. Der var
$eldent et 6r, hvor der blev udsendt mindre end 100
brwe fra foreningen. Normalen var 125 - 150 breve
om iret. Storsteparten af tlisse skulle skrives i
fritiden.
I 1974 blev der fremsat onske om at fl rndret uniformsregulativet
fra 1952. Vi fik udarbejdet et forslag,
der blev sendt til Kulturministeriet, og efter
nogle forhandlinger blev det sendt videre til Finansministeriet.
Det ville vrre synd at pesti, at Finansministeriet
arbejdede hurtigt pi dette omride. Men
et par moder eller tre blev det da til i de nrste 3 - 4
ir. Men da ds1 ikke var muligt at fi en aftale igennem,
der var bedre end den vi havde, valgte vi at opgive
forhantllingerne og overlade det til forhandling
pe de entelte institutioner.
I 1976 fik vi et par medlemmer i underudvalg i den
af daverende kulturminister, Niels Mathiasen nedslltte
Bibliotekslammisslon. Vi fik ofte rapporter fra
disse to medlemmer: Carsten Lykholt og Lllrik
Madsen. Vi deltog ogsi i mange moder med de andre
personalegnrpper ved bibliotekerne i et forsog pi
at skabe falles holdning til resultateme.
Den endelige betrnkning fta kommissionen foreli i
1979.
Dr der i 1974 skulle indfores sikaldte demokratiske
ledelsesformer pi Nationalmuseet, mitte vi til det
sidste protestere imod sammensetningen af isrr afdelingsridene.
Vi var overbevist orn, at akademikerne
fik alt for stor indflydelse. Som et forssg pi at fi
25

andret tingenes tilsantl fik vi Niels Mathiasen til at
komme til et afvores representantskabsmsder for at
forklare hans intentioner med den nye struktur'
I 1976 arbejdede vi ogsi meget med arbejdsbeslrivelser
for hele forskningsbiblioteks-omridet' Det
endte med en storre rapport. Tkke mindst Ulrik
Madsen lagde mange krrfter i dette arbejde'
gerne. Vi lagde ud mqd et weekend-kursus for de
metllemmer, der skulle deltage i lurtleringen for, at
de kunne stifte et grundigt bekendtskab med systemet
intlen de skulle udfylde sporgeskemaet. Vi var
klar over, at enlelte stillinger kunne komme i klemme
i systemet, men for helhedens skyld valgte vi at
kore vwtleringen igennem. Resr.rltatet blw en gwinst
pi omkring 60 skalatrinlsffammer mod et tab pi 5
skalafiin/lomrrmmer.
AJle de ting vi - og ikke mindst jeg - skulle folge
metl i giorde, at vi i 1978 forsogte.at fl formanden
ftikobt en dag om ugen, men dewrrre uden resultat'
PA det tidspunkt var jeg begyndt at )tre onske om at
trrde tihage fta formandsposten, men valgte allige
vel at hange pi nogle ir endnu.
Strukturudvalg for CO I
I 1982 blev der rmder CO I neds* et utlvalg, der
skulle gennemgi CO 1's struktur og ftemsrtte forslag
til rntlringer. I de efterfolgentle ir var der mange
tliskussioner om de forslag, der kom ftem' Et af
Faglige moder
forslagene blev gennemfurt undervejs, nemlig dannelsen
af en Telefonstandens og Tjenestemende-
I 1979 var det wert at fi gennetrfsrt rimelige overenskorrstforhandlinger
med finansministeren, og da
forhandlingeme brsd sammen blw der pi mange arbejdqpladser
aftoldt faglige motler; pi tlet tidspunkt
etiet ukentlt fenomen indenfor tjenestemandsomredet.
OgsiL pi FTSSs omride blev der aftoldt flere
moder med det resultat, at flere kolleger blev indberettet,
og kom til at betale bod for deltagelse i moderne.
Pi foreningens ordinrcre generalforsamling blev der
vedtaget en resolution" som blev sendt til finansministefen
og dagspressen. Resolutionen, der stottede
vore forhanrllere blev bragt bl.a. i Aktuelt.
nes Arbej dsloshedskasse.
Hvor man tidligere betragtede en tjenestemandsansettelse
som evig, var vilkirene for tjenestemendene
ogsi blwet usikre, og onsket om en A-kasse voksede.
Efterhinden som arbejdet skred frem, tegnede der
sig et billede af en samme,nslutning af de ointlre foreninger
nnrler CO I, men det voldte ikke vor forening
de store problemer. Senere kom det frem, at
hvis de omfattende forslag for antlring af CO I ble't
gennemfort, si ville det medfore, at CO l indmeldte
sig kollektivt i LO.
I FTSS havde vi besluttet at sende forslaget ud til
I l98l togvihulpi stillingwurderingerne med at fE
gennemfurt en stillingsurdering af vagtmesterstillinurafstetrming,
og da denne skulle gennemfores opstod
problemet om, hvilket forslag der skulle opni
26

de 2/3-majorxet. Da jeg var tilhrnger af det fremlagte
forslag til snrkurmdring lykkedes det for mig at
{ii gennemfort, at det var nej-stemmerne, der skulle
opni 2/3. Det skabte si stor rsre i medlemsskaren,
at 65 medlemmer krevede, at der blev aftoldt en
sftsffn-61diner generalforsamling. Den blev aftoldt
pi Statsbiblioteket, dil,24. august 1985. Da de forskellige
afstemninger var optalte, og resultatet var
imod den holdning, som jeg stod for, kunne jeg kun
meddele generalforsamlinger, at jeg med ojeblikketg
virkning netllagde mit hverv som formand.
Dermed blw det den valgte nastformand, Anders
Nielsen som m.itte tage over.
Jeg kunne dog "glade" mig over, at Skytte kontluderede,
at "sejren har fdet en bitter smag".
Det var dog ikke en bitter formand, der forlod generalforsamlingen.
Sefu om man igennem 13 ir var lobet
ind i menge skuffelser, si var der 5fl mange positive
oplwelser, bl.a. alle de kolleger jeg kom til at
kende, og ikke minds{ samveret med dem. Det var
lge som soldatertiden: den kume vere war at komme
igennem, men bagefter hafter man sig kun ved de
positive oplwelser, og dem havde jeg utrolig mange
af i min formandsperiode.
Tage Stovring
27

Arene efter Tage
At Tage Stewing trak sig tilbage pi den ekstraortlinere
generalforsamling pe Statsbiblioteket, detl
24. august 1985 efter afstemningen, var ikke overraskenie.
Tage havtle tidligere sagt dette - Harest pi
et lepresentantskabsmsde med ordene: "De personer,
der melder os ud, mi seh,folgelig tage anwaret
herfor".
Nrstformand Anders Nielsen' Nationalmuseet
overtog herefter ledelsen af foreningen som fungerende
forran4 indtil den nrste 6ldinrre generalforsamling
i februar 1988.
P6' denne generalforsamling fk foreningen atter et
*eerkt fonetningsxlvalg med Leo Poulsen (Det kgl'
Bibliotek) som formand, Jan Pedersen (Landsarkivet
for Sjellantl) som nrstformand, Carsten Lykholt
(som kassero) og Tage Stowing (Rigsarkivet)
som selreter.
Forud for selve valget pi generalforsamlingen, var
tler forhantllet meget om, hvem der skulle opstille
som formand. Der var nemlig ingen kandidater!!!
28
Leo Poulsen,
formand 1986 - 1988
Efter lidt pression opstilletle jeg mod, at der blev
lavet et meget strrkt og erfarent hold som forretningsudvalg.
Oei blev der, idet Tage Stowing indvilligede i at
latle sig op*ille som seketer - kabalen var giet op!
D€f, var mange og store opgaver at tage fat pe Foreningen
havtle ligget fdt underthejet siden den ordioelt
fot--dt afgang' pga' menglends nrstformand
overflytning af arkiv, sygdom m-v.
Intemt i foreningen begyndte der straks en sanering
af foreningens arkiv. "Vedtrgtsudvalget" startede en
mstlerrkke som blw afsluttet med en ny forenings
vedtrgt ow.
En tlel gamle sager blev ogsi afsluttet kort efter formandwalget.
Der skal her nrrmes den i mange ir
verserende sag om ridighetlstjeneste pi Frilandsmuseet,
lontr€ek/bod for arbejdsredleggelser i forbindelse
med overenskomsten 1985, visse sager pf, Den
hirsch sprungske $6mling m-v.

Forbundsdannelsen
Udadtil startede en msderrkke mellem Foreningen
af Tjenestemrnd under Undervisringsministeriet
(FTU), Ministerialbetjentforeningen og FTSS om
muligheden for en sammenslutning. Det blev dog
hurtig opgivet, cla det ville give for mange problemer
pga. foreningemes vedtrgter.
Arbejdet handlede herefter om at danne et foftund
mellem de 3 foreninger med mulighed for udvidelser
med andre tjenestemandsforeninger.
Medlemmeme blev lsbende holdt odenteret i "Tjenestemanden".
Pi generalforsamlingen i februar 1987 blev der afholdt
en vejledende afstemning om forbundsdannelsen.
Jan Pedersen og undertegnede havde deltaget
i mange moder, og onskede sammen med reprrcsentantskabet
nu at fi en tilkendegivelse fta medlemmerne
om, hvorvidt vi skulle fortsrtte eller stoppe
msderaekken.
Der var 36 stemmer for at forts&tte og 16 imod.
Konkfusionen blev, at arbejdet skulle fortsatte, og at
der ville blive aftoldt en urafsterming om foreningen
skulle gi med i en forbrmdsdannelse eller ei.
Nogen hojere?
Det var ogsi pi generalforsamlingen
i 1987, at kontingentet
blw hrvet kaftigt. Vi havde i 1986 et kon-
Imgentpil 73 kr./md. Jeg stillede forslag om en stigning
til 80 ft1./afl. pqlsnmlingen slntes dog, at det
var for lidt (!), og vedtog efter afterming at heve
kontingentet ti1 100 kr./md.
Kassereren var betenkelig. Der kunne opsti e\,1.
korylikationer med de medlemmer, der ikke var til
stede ved generalforsamlingen. Dette viste sig dog
senere at vrre ubeprundet.
Genvalg og farvel
Jeg blw genvalgt som formand for en 2-irig periodg
men havde allerede inden valget sagt, at jeg ville
trekke -ig efter I ir. Sekretrr Tage Stowing op_
lyste det samme inden hans valg. Dette gav forenin
gen 1 ir til at finde en ny formand og sekretrcr.
Min begrundelse for at trrckke mig som formand var,
at det er utroligt vigtigt at have en formand med personlige
ambitioner om karriere i frgforeningen. Dette
vil give mere magt til formanden og dermed mere
magt til medlemmerne. Jeg tiltridte kun som for_
mand for at \ialpe foreningen i den wrcre tid efter
Tage Stowing's afgang fra formandsposten. Min
fremtid var i bibliotekwerden.
Arbejdet i foreningen fortsatte dog med uformindsket
styrk€. I marts 1987 blev der afsluttet en undersagelse
af medlemmernes arbejdsforhold, m.h.t. uddannelss
og arbejdsledelse:
I l0 ufaglerte uden arbejdsledelse
26 ufagJute med arbejdsledelse
l7 figJnrte uden arbejdsledelse
13 faglrrte med arbejdsledelse
hertil kom 18 pensionistmedlemmer.
Der blev i foriret 1987 arbejdet meget intenst i de 3
foreninger m-h.t. forbundsdannelse.
Arbejdet blev afsluttet i september 1987 med en
29

samtidig urafstetrming i de 3 foreninger. FTSS vedtrcgt
krrvede 2/3 af de afgiue stemmer FOR en
forbundsdannelse for, at forslaget var vedtaget. I
FTSS blev der afgivet 120 stemmer (75%). Af disse
120 stenmer var 6l FO& 58 IMOD og I BI-ANI(
Konklusionen var, at vor foreningen ikke kunne
tilslutte sig et forbund, da der ikke var 213 fleft
blandt de afgivne stemmer.
I FTU var der flertal for forbrmdsdannelsen mens der
i Ministerialbetjentforeningen var over 60% imod
forbrmdsdannelsen.
Jeg kan roligt sige, at mange var skuffede over ai
sterrmingsesrltatet, mens andre udtrykte glede ved,
at forbundsdannelsen ikke blw til noget. FTSS var
delt i 2 grupper, men efter afstemningen var der sket
en afklaring, si foreningens medlemmer begyndte
igen at samarbejde pi alle fronter.
Jeg var personligt meget glad for, at der trods alt var
et lille flertal for forslaget i vor forening. Msdeme
med de andre foreninger havde dog ikke varet
qpildt. Vi havde hn1ft mange gode, fine og prinoipielle
diskussioner, som alle parter havde lert meget af
Strejke pi Nationalmuseet
Det var ogsi i 1987, at vagtfirnktionaneme pi
museumsomridet gik i strejke. Strejken lukkede
institutionerne, og flere afvore kolleger kom mere
eller mindre i Hemme i systemet pi de store institutioner.
Foreningens arbejdsforhold blev eft erfolgende
bewrrligglort da nogle institutioner n&gtede os aktindsigt
i vore medlemmers forhold under strejken.
Mange moder og papirer senere er det dog ly&kedes,
at honorere kollegeme efter fortjeneste.
30
Foreningen fasthol&'den solidariske lonpolitik i
mine ir som formand. De laveste lsffammer blev
afskafFet og mange kolleger blw rykket et trin eller
to .op. Der blev i disse ir frigivet ret store puljer til
organisationerne til lonregulering. Hele forretningsudvalget
stod bag denne beslutning om at bruge
midlerne pi de lavest ls rede. Politikken var si, at
dette ville skabe et pres op igennem hele systemet.
Ny foreningsledelse
I efteriret 1987 startede vi ogsi pi diskussionerne
om foreningens kommende ledelse. Nastformand
Jan Pedersen meddelte, at han ikke ville opstille til
formandspo$eno og at han ville trrckke sig som n&stformand!
Situationen var herefter, at der skulle findes nye folk
til flg. poster: formand, nrstformand og sekret&rposten.
Det var en meget stor udskiftning!
Jeg meddelte, at jeg som afgiende formand i en
overgangsperiode (2 nr) kunne overtage sekretrrposten.
Carsten Lykholt meldte sig som formandskandidat
- dette var meget gledeligt, men ved valg
ville kassereqposten si ogsi blive ledig! Flere meldte
sig som interesserede i denne post, men efter en vejledende
afstemning i representantskabet blev Peter
Raasted indstillet. Palle Christiansen blev stille og
roligt presset til at stille op til nastformandsposten,
og et nyt og stankt hold var parat til at tage fat.
Ovenstiende blev valgt pi generalforsamlingen i
1988.
Leo Poulsen

Da Leo Poulsen pi den irlige generalforsamling i
1987 meddelte, x1 [a1 ikke agtede at fortsrctte som
formand i mere end et iLr: fra da at stod foreningen
pludselig igen med et problem-
Det beglmdte efterhinden at gi lovlig sterkt med
fomend, der trak sig tilbage. Situationen blev selvsagt
droftet i representantskabet adskillige gange, og
dette resulterede i, at jeg blw opstillet og valgt ind
pi formandspost* o'sd dqn ordinane generalforsamling
i 1988.
Indenfor foreningsarbejdet kunne jeg nsft ikks
ligefrem betragtes som en nybeglmder, idet jeg blw
indvalS i reprrsentantskabet i 1970 som reprasentant
for provinsmedlemmerne efter Borge Hansen
fra Arkitektskolen i Arhus.
Tiden fsr formandsposten
Men hvad var baggrunden for dette foreningsforlob,
der altsi nu er resrlteret i formandsposten, og hvad
Carsten Lykholt,
formand 1988 -
er der sket fta formandsskiftet i 1988 og frem til i
dag?
Jeg blw ansat som biblioteksbetjent ved Statsbiblioteket
i 1968 efter at vere uddannet som maskinaftsjder
pi Aalborg Vrrft.
I arbejderkredse var medlemsskab afen fagforening
ikke noget man diskuterede dengang, det var noget
mnn pr. definition var.
Det var derfor helt naturligt for mig, at blive indmeldt
i foremingen kort tid efter min ansrttelse som
tj enestemandsaspirant.
Jeg anede pi det tidspmkt intet som helst om tjenestemandsorganisationer,
men blw orienteret herom
af en kollega.
Overgangen var blid. Jeg var i forvejen medlem af
Smedeforbundet og deres A-kasse; et forhold, der
varede aspiranttiden ud.
Efter valget til repr&sentantskabet i 1970 (det skete
pi et medlemsmode i fuhus) begyndte det virkelige
fagforeningsliv bide for mig, - og min kone.
Jeg havde spurgt hende inden jeg lsd mig opstille,
idet derjo ville blive en del rejseri ind imellenr- Og
mon ikke! Med baggrund heri er jeg ikke si sikkel
pi, at holdningen ville vane nrr si positiv i dag, da
31

det lrever flere aftavn end man umiddelbart forestiller
sig. Ni, men har man sat A, mi man jo som
bekendt ogsi sige B.
Stormfulde hojder
NiLr jeg tenker tilbage pi de furste moder, jeg
deltog i, i Ksbenhaw forekommer disse ofte at vpre
preget af uenighed med deraf folgende heftige
diskussioner. Dette uanset om der var medlemsmsde
eller rq)resentantskabsmgde.
Daverende formand for foreningen, Ole Nahmensen
var kendt for at have "sine samarbejdet fungere?
Ufortrsdent grk vi i gang med arbejdet, og inspirerende
har det vrret. Vi lavetle 6mklassificeringsforslag
hjemme hos Tage i Flensborggade til langt ud piL
aftenen. Her blev der ogsi aftoldt udvalgsmoder af
forskellig art. Dette fotsatte iowigt ogsi efter, at
meningers mod",
hvilket skabte en del turbulens ind imellem
At Ole mente det hele godt, s1 vi mrnge, tler ved,
men at han skabte en hel del problemer for sig selv,
Tage senere flyttede til Dragor.
Kort tid efter, at Tage var blevet formand, fandt han
ftem tit at mrn kume fii tjenestefrihed til tillidsmandsartejdg
og vi begyr&e at holde representantskabsmoder
om tlagen i stedet for, som titlligere, om
afte,nen.
Efterhinden blw Landsarkivet pi Jagwej det foretrukne
mstlesto4 og der var aldrig problemer med at
fi lokaler stillet til ridighed afledelsen.
er lige si ubestrideligt.
En af mine kolleger har ofte sagt om Ole, at han
havde det bedst, og var i sit rette element, ner
bolgerne gik hojest.
Ole's fagpolitiske kunnen var der ingen, der anfegtede
- kun midlerne og brugen af disse var en medvirkende
i'rsag til hans afgang i 1972.
Efter reprasentantskabsmodeme hrndte det ofte, at
jeg af den ene eller den anden gruntl var nodt til at
overnatte i Ksbenham, og utallige er de gange
Annetise Stewing har arrangeret en enkelt opredning
til mig. Ind imellem har der veret to enkeltopredninger,
feks. nir repr&sentanten fra Aalborg
heller ikke skulle hjem samme aften. Grstfriheden
Ny formand
Afloseren pi formandsposten var Tage StorT ing,
som jeg fik ca. 13 irs tet samarbejde med. Jeg var
samme ir blevet valgt som foreningens nye kasserer
har altid veret stor hos bide Ole Nahmensen og
Tage Stowing med hustruer. Pigerne har i alle
tilfelde taget deres del af slebet - uden egentlig at
have noget som helst metl foreningen nt gwe -
udover at vere gift med formanden.
Selv efter Tage's udmeldelse af foreningen (han er
efter Borge Nielsen fra Nationalmuseet.
Tage var en helt anden qpe end Ole, rolig og analyserende
og - ligesom jeg sefu - lidt usikker over for
alt det nye, vi nu skulle i gang med. Hvordan ville
blevet CO II'er) er man velkommen til at ovematte
utle i Dragor. Det kan man da vist kalde foreningsfurd
ud over det sadvanlige!
32

Jeg skal ffis trs1 komme ind pi det grundleggende
Tage har giort i sin formandstid; det har han allerede
selv beskrevet i det foregiende, men alene konstatere,
at han pi en meget, meget fin mide hindterede
formandshvervet igennem 13 ir og samarbejdet
mellem Tage og representantskabet hvilede grundlrrggende
i respekten for andres holdninger og synspunkter.
Det var en meget aftoldt formand, der i
1985 efter en ekstraordinar generalfolsxmling valgte
at trede tilbage. Der var ingen, der var "ude efter
Tage", og han var ikke bitter eller det der bare
lignede. Tage fortsatte endnu et par er som sekretrr
for forenineen.
Leo Poulsen bliver formand
Den nye formand, ko Poulsen samt det nye reprrsentantskab
skulle dalpes pi vej! Pi den ordinare
generalforsamling i 1988 forlod Tage Stowing
definitivt foreningens representantskab efter ca. 20
irs virke.
Som det fremger af festskriftet kommer han stadis
og hilser pi!
Efter Tage's tilbagetrcden i 1985 tredte Leo poulsen
fra Det KgL Bibliotek til som formand, og stilen
blw lagt en lille smule om- Logisk nok, da vi jo ikke
skal gi og ligne hinanden allesammen. Leo indgik et
fint samarbejde med nrcstformanden Jan pedersen
(nrwrrende redakter af "Tjenestemanden"),
og disse
lsste i fellesskab en rakke ekspeditionsopgaver,
hvilket vil sige sager, der rent praktisk skal garcs
uden, at man Mfuenfigvis skal konferere med andre
furst. De blev meget hutigt respekteret som et fint
makkerpar, og dette skal forsties i den allerbedste
bety,lning. Vel var vi ikke altid lige enige i alting,
men tingene fingerede fint, og problememe blev lost
hurtigt og effektit. Igen oplwede jeg den kobenhavnske
gastfrihed; denne gang hos Leo poulsen
(han er egentlig fra Ringkobing).
Ved de halvirlige revisioner havde vi hidtil brugt
Rigsarkivets lokaler pi H.C. Andersens BoulevarJ i
Ksbenha\n. Da Rigsarkivets lejemril pi et tidspunkt
ophorte, stod vi pludselig uden noget sted til revisionen.
Jeg kontakede Leo, der resolut warede, at vi
kunne vere i hans lejlighed; den li jo dejligt oentralt
i det indre Ksbenhavn.
33

Det var si, hvad det var - men jeg synes faktisk, at
historien bliver endnu bedre, da vi en dag, efter at
Leo er tridt tilbage som formand, igen stfu i den
samme situation: Kassereren og formanden kommer
fra provinsen - ingen sted til at revitlere! Jeg ringer
til Leo: "I kan line min lejlighsd alt det I vil - noglen
ligger under mitten, si I kan selv lise jer ind, da jeg
er pi arbejde" !
Lige si rart det har vrret at arbejde sammen med
Tage, ligesi herligt var det at arbejde sammen med
Leo. Afgode grunde kan man ikke fortalle om alle
de gode timer vi havde sammen, under og efter forskellige
udvalgsmoder. Vi msdes stadig en gang
imellem alle tre; der er dewrrre for hnge imellem'
Men nir det sker mindes vi de "gode, gamle dage",
der sporadisk er beskrevet ovenfor.
Det ei timer somjeg, fagpolitisk eller ej, nodig ville
vrre foruden.
Det fsrste tilbageblik
Nin jeg ser tilbage pi de knap 7 ir, jeg har vrret
formantl, er det utrolig mange sager, der har veret
gennem foreningen.
Et af de fsrste store problemer, jeg kom til at $iL
overfor, var sagen om de dengang
mirller og deres udbetaling - eller mangel pi samme!
Forholdet var det, at den davrrende Centralorganisation
I havde valgt at ftavrlge en arbejdsgiveftetalt
(statslig) forhojelse af ATP-bitlraget og i stedet
onsket midleme udbetalt i form af hojere lon her og
nu. Aftalen var blevet indgflet i 1987 og vi fra vor
forening indstillede, at sadlige medlemmer i lanram-
34
me 5/6 blev oprykket til lonramme 7 med virlning
fra l. april 1988. Det tlrejede sig om i alt 65 kolleger.
Aftalen og dermed omklassffioeringeme kom fsrst
'hjem'imaj maned 1990 - 25 mdneder efter, at aftalen
var indgdetl
Det siger sig selv, at der ofte var foresporgsler om,
"hvordan det glk" fta de kolleger, der pi forhfurd
vidste, at de ville vrre omfattet af aftalen.
Men aft sluttede jo pi bedste m.ide, og de irylioerede
fil et kbkkeligt laneftersleb utlbetalt, samtidig
med at de hojerelonnede indenfor foreningen, udviste
en stor solidaritet i tlen pigrldende sag.
Ny vedtregt
Pi generalforsamlingen i Arhus, den 25. februar
1989 fik foreningen vedtaget nye vedtegter. Det var
Ole Nahmensen, der p6' generalfolsamlingsn i 1988
havde foreslia. at man nedsatte et udvalg til at se pe
foreningens vedtegter. Vedtaegtsudvalget kom til at
besti af Ole Nahmensen, Palle Christiansen, Leo
Poulsen, Peter Raasted s161 mig selv.
Udvalget holdt sit afsluttende mode pi kursusejentlommen
"Rsmrs" ved Kalundborg, hvor der blev
albejdet intensi\4 med ferdiggorelsen afde nye vedtegtsforslag.
Ind imellem blw der tliskuteret meget
heftigt, si der var ingen, der senere ville kunne pisti,
at tingene ikke havde vrcret gennemdroftet til bunds.
Af vrsentlige forandringer fra tidligere skal blot
ne\rnes, at vi fik en ny gruppeinddeling. Tidligere
havde denne veret "regionalt" opdelt, nu blev inddelingen
gruppevis - det vil sige - arkiver, bibliote-

ker, museer og skoler velger representanter hver for
sig i deres respektive grupper.
En anden vesentlig forandring blev, at den daglige
ledelse af foreningen blev flyttet fra repr&sentantskabet
til forretningsudvalget; et forhold, der reelt
havde eksistsret i irevis.
Derudover var der seh&lgelig mange andre korrektioner
som tidens tand havde gjort krav pi.
Ole Nahmensen
Vedt&gtsudvalget blev det sidste udvalg i F.T. S. S.,
hvor Ole Nahmensen niede at s€etts si1 fingsraftryk.
Egentlig var det meningen, at Ole skulle have vrret
med til at plan'lagge og redigere dette festskrift. Det
niede han desvrrre ikke.
Lokallsnsordningen
En af de 'ing, der har optaget mange medlemmer
inden for de senere ir, er lokallonsoldningen.
Egentfig startede det med at blive kaldt flulon for
derefter at hedde ministeriepuljer, og altsi nt lokallsn.
Kantbanhar mange natne. Nogle finder, at det
er en dirlig mide at honorere en medarbejder pi, og
denne form for honorering kaldes ind imellem for
"fedterovstillag".
Vi har dog ikke haft de store gnidninger indenfor
foreningen vedrorende disse. Der er imidlertid ingen
tvivl om, 21 1s1 mange kolleger efterhinden har fiet
lidt mere i lonningqposen ad denne vej. At ordningen
si er firldstrndig bureaulcatisk kan alle vel efterhinden
se.
Den forste urafstemning
I 1989 er foreningen for farste gang ude i en urafsteming
vedrorende et overenskomstforslas. Dette
sker indenfor rammeme af StatsansaneJ Kanel
(StK), som vi er blevet tilsluttet i 1987 gennem vort
medlemsskab af det davrrende CO I.
CO I havde tidligere altid stemt ved de sikaldte
koryetente fonamlinger - et forhold, som Statskartellet
altsi ogsi havde gjort ved overenskomsten i
1987 - men nu var det altsi slut, og det enkelte medlem
skulle sefu vare med i den demokratiske proces.
Defte mA siges at vere et absolut positiv trrk i den
rigtige retning, og vore medlemmer er da ogsi meget
flittige, nir stemmesedlen skal udfyldes og indsendes.
Stemmeprocenteme lisger i reglen omkring de
65%, et forhold, der vidner om aktiv deltaselse i forenineslivet.
Den irlige generalforsam[ng
Vore medlemmer har igennem mange 6r sluttet serdeles
meget op omkring den irlige generalforsamling,
faktisk si meget, at flere efterhinden pistir, at
vi er "en stor familie". Det er miske si meget sagl,
men en kendsgeming er det, at mange kender mange,
- netop fra den irtge generalforsamling. Modeprocenten
ligger ret konstant omkring de 30o/o - et
forhold mange andre fagforeninger mi misun6. ...
Som noget ny indfurte vi forsagwis i 1993 et kolle-
Sialt samvard(d) om aftenen inden generalforsamlingens
aftoldelse. Tilslumingen til dette winger en lille
35

smule, alt efter hvor generalforsamlingen aftoldes
det pigrldende ir.
Men som sagt: Genslnsgleden er ofte tilstede denne
ene gang irligt.
Farvel til TM-sektionen
Den 9. december 1993 blw en historisk dag set med
en tjenestemands ojne. Denne dag besluttede et markant
flertal indenfor de 2 sektorer i Statskartellet
(tjenestemrndene og de overenskomstansatte) at
nedlrcgge sig sefu, idet man havde den opfattelse, at
en opretholdelse af de 2 sektioner havde en mere
historisk end en fimktionel sammenhrng.
Vor forening var, sammen med adskillige andre mindre
tjenestemandsforeninger, imod nedleggelsen -
men forgaves. De storre ville det sidan.
De seneste bulletiner vil vitle, at Statskartellet pe
lengere sigt arbejder pi at blive et egentligt forbrmd.
For mig at se er der ingen tvivl om, at HK er og vil
blive den dominerende frktor i det fremtidige spil om
dette. Sandheden er nemlig den ganske enkle, at tjenestemeirdene
indenfor Statskartellet er blevet
svagere og wagere som 6rene er giet.
Indenfor vor egne rrkker (F.T.S.S.) er rosterne om
et en&et centralorganisationsforhold beglndt at
lyde. Det vil i dette tilfrclde betyde en tilslutning til
Statstjenestemendenes Centralgrganisation tr.
Men det vil tiden jo vise.
Nu vil et indhg af denne art aldrig kunne blive andet
end qporadisk fegr:ring, da det pr. definition vil vere
umuligt at fi alt metl, og noget er utvivlsomt blevet
glemt eller forbigiet. Mange flere ting kunne vere
36
omtalt. En thg er alt det, der har rort og rorer sig i
vor forening - det kan man lese lidt om her. En
anden ting er alle de kolleger, tler ved navns navnelse
ikke er blwet nrwt. Og de er mange, rigtigt mange.
Det er alle dem, tler igennem et utratteligt arbejde
har veret med til at gore foreningen til det, som den
er i dag. Npstformend, seketerer, kasserere, forreuringsrdvalgsmetllemmer
og tillid$epresentanterne
ude pi arbejdqpladserne. Det er dem, iler igennem
de sidse 75 ir har vrret med til at forme foreningen
til det, den er i dag. Mange har man kendt - mange
er ikke mere - men de har alle giort deres. Det er
dem, der nu passerer forbi i foreningens historie.
Forrest gir Lauritz Nielsen, Ssrensen (Dal) og
Raklev. Bagved kommer foreningens fsrste formand,
Axel Nsrli! og efter ham alle vi andre medlemmer,
der har v&ret med pe en del afrejsen igennem
de 75 6Lr.
Carsten Lykholt

,r(
,B
s
'F
Palle Christiansen
Nrcstformand
Jan Pedersen
Sekreter
Carsten Lykholt
Formand
Ole Weikop
F.U.-medlem
Peter Raasted
Kasserer
37

38
Foreningens
formrend
1920 1995:
Axel Nsrlit 1920 - L949
T. Hartung Nielsen 1949 - 1955
Ilelge Tsnnesen 1955 - 196l
T. Hartung Nielsen 196l - 1963
Ole Nahmensen 1963 - 1972
Tage Stsvringl9T2 - 1985
Anders Nielsen 1985 - 1986
Leo Poulsen 1986 - 1988
Carsten Lvkholt 1988 -

$
.<
;a.
39