Fritter Filur

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN.
Region Hovedstaden.
INST.NR:
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET:
Institutionens navn.
Adresse.
Postnr. og by.
Tlf.nr.
Mail-adresse.
Hjemmeside.
Institutionstype / foranstaltning.
Antal børn/unge/voksne.
Aldersgruppe.
Antal stuer / afdelinger.
Åbningstid.
Antal ansatte, i alt:
- Leder
- Souschef / afdelingsledere
- Pædagoger
- Lærere
- Pædagogmedhjælpere
- Social- og sundhedsassistenter
- Studerende
- Andre
- Kontaktperson for praktikken:
TVÆRPROFESSIONELT
SAMARBEJDE:
Andre faggrupper som institutionen
samarbejder med.
FORMÅL:
Institutionens lovgrundlag.
KARAKTERISTIK AF
BRUGERGRUPPEN:
Beskrivelse af den aktuelle børne- /
brugergruppe.
Fritter Filur
Kratvej 14
2760 Måløv
44 77 39 94
fo-fritter-filur@balk.dk
Hører under BFO-Måløv (Fritidsordning)
Ca. 118 børn
6-9 år
Funktionsopdelt
Man-tors: 6.30-8.00 og 12.55-17.00 Fre:7.00-8.00 og
12.55-16.00
14
1
1
7
3
1
Pt. (september’09) er der tilknyttet 1 støttepædagog
Lærergruppen på Måløv skole, hvor alle pædagoger
er tilknyttet en klasse med skolearbejde i
indskolingen.
Skolepsykologer, sagsbehandlere, Måløv hallen,
biblioteket, hestestalden, kirken mm.
BFO Måløv hører under folkeskoleloven § 3 stk. 4
Derudover følger vi Ballerup kommunes
børnepolitikker og øvrige retningslinier.
Vi modtager børn i alderen 6-9 år. (bh.kl – 3. kl. samt
førskolebørn fra den 1. maj)
ARBEJDSMETODER: Vi er et funktionsopdelt hus, der arbejder ud fra

Beskrivelse af institutionens
pædagogiske praksis og
teoretiske og metodiske grundlag
STUDERENDES PLACERING:
I hvilken gruppe / afdeling placeres den
studerende og er det afhængigt af
praktikperioden?
anerkendende menneskesyn
og barnets ret til
medbestemmelse med fokus
på børns relationer.
I øvrigt følger vi de institutionspolitiske mål fra
Ballerup kommune
Den studerende vil være i samme afdeling som
praktikvejlederen.
Den studerende vil under sin praktik lægge timer på
Måløv skole
I:\praktikhåndbog\Uddannelse - studieordning 2007\PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE, SKABELON.doc
UDDANNELSESPLAN:
Har institutionen flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling.
INSTITUTIONEN SOM
PRAKTIKSTED:
Er der særlige forventninger til den
studerendes forudsætninger?
Hvordan ser den studerendes
arbejdsplan ud?
Er der særlige arrangementer som den
studerende skal deltage i?
Er der særlige tiltag som tilbydes den
studerende?
PRAKTIKVEJLEDNING:
Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken
uddannelse?
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
LINJEFAG:
Hvilke linjefagsområder er der særligt
fokus på i institutionen? (Sæt X)
Sundhed, krop og bevægelse
Udtryk, musik og drama
Den studerende vil hovedsagligt være på Fritter Filur
i tidsrummet 10-17. Vi har tvunget lukket mellem jul
og nytår samt uge 29 og 30
Personalemøder, aften- og formiddagsmøder samt
evt. p-weekend
Skolearbejde i indskolingen på Måløv skole
Projekter på tværs af BFO Måløv
Det er én uddannet pædagog, der følger den
studerende i hele praktikperioden.
Der gives vejledning 1 gang ugentlig af 1,5 times
varighed. Der ud over har den studerende sit eget
punkt på dagsorden til personalemødet.
Ifølge Ballerup kommunes børnepolitik skal vi dække
alle liniefagsområder. BFO Måløv har fokus på idræt,
bl.a. ved et tilbagevendende Mini-OL, drama og
værksted ved et teaterprojekt (dec’09), samt musik
og udtryk ved et forårskor. Desuden bruger vi vores

Værksted, natur og teknik bålhytte til udeliv og samlingspunkt.
SPECIALISERINGSTILBUDDET:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan
institutionen tilbyde? (Sæt X og udfyld
endvidere skema om specialisering).
Børn og unge
Mennesker med nedsat
funktionsevne
Mennesker med sociale
problemer
KONTAKT TIL SEMINARIET:
Beskrivelse af organiseringen af
samarbejdet med seminariet.
FORBESØGET:
Hvordan tilrettelægges forbesøget for
den studerende?
PLAN FOR STUDERENDE I
1. PRAKTIK.
Hvordan arbejdes der med de faglige
kompetencemål og centrale kundskabs-
Børn og Unge;
Den studerende har i sin praktikperiode på Fritter
Filur mulighed for at fordybe sig i følgende:
- inklusion; vi arbejder ud fra, at børnene skal
være i inkluderende miljøer både i skole og
BFO.
Den studerende kan i samspil med personalegruppen
udvikle sin faglighed i følgende:
- Konflikt håndtering/mægling
- Udvikling af børnenes sociale kompetencer
- Anerkende kommunikation
- Trivsel i fællesskabet.
Vejlederen deltager i indkald med den studerende,
samt besøg af holdledsager ved midtvejsbesøg.
I øvrigt håber vi i BFO Måløv at få et mere
formaliseret samarbejde med en underviser eller et
hold i forbindelse med forskellige projekter i BFO’en.
Vejlederen tager imod den studerende. Der tales om
gensidige forventninger. Der gives rundvisning og
fortælles om husets kultur. Personalepolitik og
moppefolder udleveres. Der underskrives børneattest
og tavshedspligt.
Vi har ikke studerende i 1. praktik

og færdighedsområder (CKF’er), sådan
som de er formuleret i
Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7
(vedhæftet)?
Hvordan forventes den studerende at
forberede sig til praktikken i forbindelse
med udarbejdelsen af
praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles til
den studerende, og hvordan skal de
indløses?
Hvordan arbejdes der med
læringsmålene for praktikken og
hvornår?
Hvilken litteratur knytter der sig til
praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der med
vedligeholdelse af praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
PLAN FOR STUDERENDE I
2. PRAKTIK.
Hvordan arbejdes der med de faglige
kompetencemål og centrale kundskabs-
og færdighedsområder (CKF’er), sådan
som de er formuleret i
Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7
(vedhæftet)?
Den studerende vil i sit virke på Fritter Filur blive en
del af en personalegruppe, der arbejder ud fra den
mening, at vi ”løfter i flok” og ønsker at inddrage og
”høre” alle. Dette betyder, at vi i fællesskab diskuterer
og planlægger den daglige pædagogiske praksis.
Ligeledes inddrages den studerende sammen med
personalegruppen i udviklingsforløb og
forandringsprocesser, så som omstruktureringer,
kursusforløb, mm.
Vejlederen vejleder løbende den studerende i at
tilrettelægge pædagogiske forløb, der skal
dokumenteres og evalueres. Der vil under
vejledningen blive lagt op til diskussion og refleksion
over egen og husets praksis.
Den studerende forventes at deltage aktivt og gøre
sig brugbare erfaringer i disse processer.

Hvordan forventes den studerende at
forberede sig til praktikken i forbindelse
med udarbejdelsen af
praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles til
den studerende, og hvordan skal de
indløses?
Hvordan arbejdes der med
læringsmålene for praktikken og
hvornår?
Hvilken litteratur knytter der sig til
praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der med
vedligeholdelse af praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
PLAN FOR STUDERENDE I
3. PRAKTIK.
Hvordan arbejdes der med de faglige
kompetencemål og centrale kundskabs-
og færdighedsområder (CKF’er), sådan
Vi forventer at den studerende har læst den
udleverede personalepolitik samt de forventninger vi
har til den studerende.
At den studerende stiller klare, tydelige og målbare
målsætninger op for praktikken.
At den studerende er bekendt med styrker og
svagheder og at disse skrives ind i
praktikdokumentet.
At den studerende skriver logbog hver dag.
At den studerende arbejder med iagttagelse og
fortælling i løbet af sin praktik.
At den studerende kan planlægge, gennemføre og
evaluere pædagogisk arbejde.
Der arbejdes med læringsmålene på
vejledningstimerne, personalemøderne og i det
daglige arbejde med børnene. Evt. via projekter. Der
tilbydes vejledningstime fra ledelsen vedr. ledelse og
organisation.
Artikler og bøger om anerkendelse samt iagttagelse
og fortælling. Teori om 6-9 års gruppen.
Løbende på vejledningstimerne.
Midtvejsevalueringen foregår op til besøget fra
seminariet. Udtalelsen udarbejdes i slutningen af
praktikken af vejlederen.
Den studerende vil i sit virke på Fritter Filur blive en
del af en personalegruppe, der arbejder ud fra den
mening, at vi ”løfter i flok” og ønsker at inddrage og

som de er formuleret i
Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7
(vedhæftet)?
Hvordan forventes den studerende at
forberede sig til praktikken i forbindelse
med udarbejdelsen af
praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles til
den studerende, og hvordan skal de
indløses?
Hvordan arbejdes der med
læringsmålene for praktikken og
hvornår?
”høre” alle i den pædagogisk-faglige diskussion.
Dette betyder, at vi i fællesskab reflekterer over og
planlægger vores pædagogiske praksis.
Det er vores hensigt at arbejde bevidst med
børnenes konkrete behov, individuelt og i gruppen.
Her inddrages den studerende i at tilrettelægge den
rette indsats og redegøre for teoretisk kendskab
dertil. Den studerende vil i samspil med den
resterende personalegruppe gennemgå supervision
til belysning af egen praksis og handlemuligheder.
Ligeledes inddrages den studerende sammen med
personalegruppen i udviklingsforløb og
forandringsprocesser, så som omstruktureringer,
kursusforløb, mm.
Vejlederen vil løbende opstille konfronterende
reflektoriske spørgsmål sideløbende med, at den
studerende tilrettelægger og afvikler pædagogiske
forløb. Den studerende forventes at deltage aktivt og
gøre sig brugbare erfaringer i disse processer.
Vi forventer, at den studerende har læst den
udleverede personalepolitik samt de forventninger vi
har til den studerende.
At den studerende stiller klare, tydelige og målbare
målsætninger op for praktikken.
At den studerende er bekendt med styrker og
svagheder og at disse skrives ind i
praktikdokumentet.
At den studerende skriver logbog hver dag.
At den studerende arbejder med iagttagelse og
fortælling i løbet af sin praktik.
At den studerende kan planlægge, gennemføre,
evaluere og nyudvikle pædagogisk arbejde på
baggrund af kritisk refleksion over egen praksis.
Der arbejdes med læringsmålene via
vejledningstimerne, personalemøderne og i det
daglige arbejde med børnene. Evt. via projekter. Der
tilbydes vejledningstime fra ledelsen vedr. ledelse og

Hvornår og hvordan har den
studerende mulighed for at arbejde med
sin specialisering?
Hvilken litteratur knytter der sig til
praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der med
vedligeholdelse af praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
Dato for udfyldelse: 15.09.09
Udfyldt af: Sabine Lack
stedfortræder m.funktion
BFO Måløv, Fritter Filur
organisation.
Løbende gennem praktikperioden.
Artikler og bøger om anerkendelse samt iagttagelse
og fortælling. Teori om 6-9 årsgruppen.
Løbende på vejledningstimerne
Midtvejsevalueringen foregår op til besøget fra
seminariet. Udtalelsen udarbejdes i slutningen af
praktikken af vejlederen.

1. Signalement
Praktikuddannelse
Bilag 7
Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for
professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling.
Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt
supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og
videnskabelse.
Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion
vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den
studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske
profession og professionens brugergrupper.
Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver
på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i
forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske
relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3.
praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.
2. Faglige kompetencemål
Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,
b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer,
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder.
Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde,
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser,
c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis.
Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske
profession,
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for
pædagogisk virksomhed generelt,
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af
(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.

3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fælles for de tre praktikperioder
a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis.
b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.
c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.
d) Etik, værdier og menneskesyn.
e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling
af pædagogisk praksis.
1. praktikperiode: Den pædagogiske relation
a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.
b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på
og betydning for relationen.
c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.
d) Magt og etik i relationer.
2. praktikperiode: Den pædagogiske institution
a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende.
b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.
c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle
og samfundsmæssige vilkår.
d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.
e) Internt og eksternt samarbejde.
f) Magt og etik i den institutionelle ramme.
3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt.
b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.
c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige
grundlag og videnskabelige metoder.
d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske
og kulturelle udvikling.
e) Professionsbevidsthed og -identitet.
f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS
SPECIALISERINGS-MULIGHEDER.
Region Hovedstaden.
INST.NR:
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET:
Institutionens navn.
Adresse.
Postnr. og by.
Tlf.nr.
Mail-adresse.
Hjemmeside.
Institutionstype / foranstaltning.
Antal børn
Aldersgruppe.
Antal stuer / afdelinger.
Åbningstid.
SPECIALISERINGSTILBUDDET:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan
institutionen tilbyde? (Sæt X).
Børn og unge
Mennesker med nedsat
funktionsevne
Mennesker med sociale
problemer
BFO-Måløv
Fritter Filur
Kratvej 14
2760 Måløv
44 77 39 94
fo-fritter-filur@balk.dk
Hører under BFO-Måløv (Fritidsordning)
Ca. 80 børn Pr. 1. maj 2008 får vi tilknyttet en
pavillon således at vi bliver ca. 100 børn
6-9 år
Funktionsopdelt
Man-tors: 6.30-8.00 og 12.55-17.00 Fre:7.00-8.00 og
12.55-16.00
Børn og Unge
Beskriv i de følgende skemaer, hvilke Centrale kundskabs- og færdighedsområder den studerende har
mulighed for at arbejde med i relation til sin specialisering, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 8
(vedhæftet):

BØRN OG UNGE:
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i
relation til konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser.
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel,
herunder omsorgssvigt og mobning, i
relation til kulturelle, institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder
samarbejde med og vejledning af forældre
og andre pårørende samt fagpersoner.
g) Udsatte børn og unge samt børn og unge
med særlige behov for pædagogisk støtte
og indsats.
h) Forebyggende arbejde og
interventionsformer.
i) Love, konventioner og regler af særlig
betydning for børn, unge og deres
pårørende.
j) Pædagogiske læreplaner og
sprogvurderinger i dagtilbud.
Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan
arbejde med i institutionen og hvordan.
Vi arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn og
vægter børns ret til medbestemmelse højt.
Vi har bl.a. en børnebestyrelse.
På Fritter Filur har vi udarbejdet en mobbepolitik på
baggrund af kurser og børneinterviews om emnet.
Herudover har vi ind i mellem
skilsmissegrupper for børn.
Vi har i Måløv tilknyttet 2 inklusionsformidlere. En
tilknyttet BFO.Måløv som pædagog og 1 tilknyttet
Måløv skole som børnehaveklasseleder.
Mulighed for at lave projekter i forbindelse med
læringsmål samt projekter på tværs af BFO’ens
afdelinger.
Mulighed for deltagelse i forældresamtaler. Evt.
deltagelse i netværksmøder eller tværfaglig
rådgivningsteam afhængig af situationen.
Der er i begge afdelinger pt. tilknyttet en
støttepædagog.
Alle pædagoger er tilknyttet en klasse i indskolingen
på Måløv skole for at sikre helhed og sammenhæng
for det enkelte barn i henhold til projekt ”det gode
børneliv” i Ballerup kommune. Vi samarbejder også
om enkelte børnegrupper på tværs af afdelingerne i
BFO’en.
Skoleloven
Serviceloven
Ballerup kommunes børnepolitik
(FN’s børnekonvention, salamancaerklæringen)
Vi har pt. ikke pædagogiske læreplaner på BFOområdet
endnu men vi forventer at skulle i gang med
at arbejde om indholdsplaner i løbet af efteråret
2008/foråret 2009

k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra
daginstitution til skole.
Vi kører projekt om overgange i børns liv fra
vuggstue-børnehave. fritter-skole-klub i henhold til
projekt ”det gode børneliv” i Ballerup kommune.

MENNESKER MED NEDSAT
FUNKTIONSEVNE:
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i
relation til konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation
til kulturelle, institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
d) Inklusion og eksklusion.
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
f) Samarbejde med brugere, pårørende og
professionelle.
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen.
h) Brugerinddragelse og rettigheder.
i) Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen, herunder
centrale handicappolitiske målsætninger.
j) Kompensationsmuligheder.
k) Kommunikative processer og alternative
kommunikationsformer.
Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan
arbejde med i institutionen og hvordan.

MENNESKER MED SOCIALE
PROBLEMER:
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i
relation til konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation
til kulturelle, institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Opsøgende arbejde og interventionsformer.
f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen.
g) Brugerinddragelse og rettigheder.
h) Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen.
i) Misbrug og psykiske lidelser.
j) Truede familier, sorg og krise.
Dato for udfyldelse:____________________________
Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan
arbejde med i institutionen og hvordan.

Udfyldt af: ___________________________________

1. Signalement
Specialisering
Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af
viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde.
Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte
specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige,
institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde
bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer.
2. Faglige kompetencemål
Målet er, at den færdiguddannede kan
a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen,
b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og
handlemuligheder,
c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og
praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og
d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde.
3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Børn og unge
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle,
institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre
pårørende samt fagpersoner.
g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.
h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.
j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.
k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.
Mennesker med nedsat funktionsevne
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
d) Inklusion og eksklusion.
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
Bilag 8

h) Brugerinddragelse og rettigheder.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale
handicappolitiske målsætninger.
j) Kompensationsmuligheder.
k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.
Mennesker med sociale problemer
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Opsøgende arbejde og interventionsformer.
f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
g) Brugerinddragelse og rettigheder.
h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.
i) Misbrug og psykiske lidelser.
j) Truede familier, sorg og krise.