Indskolingen: Grøntsager/GULERØDDER (elev+opgaver)

Planter er også mad 

GrøntsaGer, fruGt oG korn 

Tema Om rODfruGTer 

Gulerødder 

INDSKOLINGeN: 1.-3. KLaSSe 

Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGeN: 1.-3. klasse 1

Tema Om rODfruGTer 

Gulerødder 

Delemne 1: Plantekendskab 4 

Delemne 2: Guleroden 21 

Delemne 3: sundhed 36 

Delemne 4: Gulerodens historie 41 

Delemne 5: kulturhistorie 42

DeLemNe 1: 

Plantekendskab 


en køn plante 

Her ser du en plante. 

en plante har: stængel, blade, blomst, frø, og rod. 

Sæt streg fra ord til tegning. 

rod 

frø 

blade 

stængel 

blomst 


5 

tegn og farvelæg 

tegn et billede af et træ eller en plante – 

tegn hele træet eller planten 

Det, der er over og under jorden. 

Det må gerne være en fantasiplante, men husk roden! 


Planters familier 

Her ser du Gulle og de andre rødder. De er alle sammen 

rodfrugter, men de kommer ikke fra samme familie! 

Planter ser forskellige ud. De er i forskellige familier, siger man. I hver 

familie ser de lidt forskellige ud, men der er også noget der er ens. 

Her ser du nogle familiefotos. 


Disse rodfrugter er alle sammen fra 

skærmplante-familien: 

gulerod pastinak knoldselleri persillerod 

Disse rodfrugter er alle sammen fra kål-familien: 

kålrabi majroe radise 

Denne rodfrugt har ikke taget andre fra familien med. 

familien hedder salturt-familien: 

rødbede 

Der findes mange flere familier. 

Hvis du en dag vil have din egen have, 

skal du lære mere om plantefamilier fordi: 

• Hvis du altid sår grøntsager fra den 

samme familie på det samme sted i 

haven, bliver de let syge. 

• Insekterne regner ud, hvor deres 

yndlings-familie står og kommer igen 

hvert år og spiser dine grøntsager. 

• Grøntsager fra den samme familie kan 

lide de samme ting fra jorden og spiser 

og spiser – men så bliver jorden træt. 


Hvad er en rod? 

Her kan du se forskellige rødder 

• Rødder kan være tykke som træernes grene eller tynde som hår. 

• Rødderne kan være lange eller korte. 

• Rødder kan gå langt ned i jorden eller ligge lige under jordens 

overflade. 

Nogle rødder hedder pælerødder. 

andre rødder hedder trævlerødder. 

Hvad mon planterne bruger roden til? 


Hvad er en rod? 

kender du planterne på billederne? 

Hvad er deres navne? 

skriv navnene ved billederne: 


Hvad er en rodfrugt? 

Løs rebussen 

Du har nu hørt om en plantes rod. 

Hvad er så en rodfrugt? 

+ 

måske tænker du på frugt som noget 

sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, 

blomme eller andre frugter. 

Så tænker du som en kok. 

en botaniker tænker anderledes. en 

botaniker kan vi kalde en plante-nørd. 

Han tænker ikke på mad. Han tænker 

på plantens udseende. Derfor kalder 

han nogle grøntsager for frugter. for 

eksempel peberfrugt. Han siger også, at 

tomat og agurk er frugt. 

”en plante har frø. frugt betyder 

frø-gemme. altså er frugt et sted, 

hvor planten kan gemme frø. 

frøet skal bruges til at lave 

nye planter af.” 

Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGeN: 1.-3. klasse 10 

=

Når vi spiser rodfrugter, spiser vi ikke frugten. 

Vi spiser roden, som er stor. 

en rodfrugt har små bitte frugter. 

men den lille frugt med frøet skal vi selvfølgelig gemme, 

så vi kan få nye planter. 

  

  

frugterne på guleroden har små 

torne og hagebørster. 

Når man køber gulerodsfrø, er 

torne og børster fjernet. 


klippeark med forskellige arter af rodfrugter 

Klip alle fotos ud. 


forskellige arter af rodfrugter 

Placer dine udklippede fotos på det rigtige felt. 

kålrabi majroe radise 

orange gulerod lilla gulerod gul gulerod hvid gulerod 

pastinak knoldselleri persillerod 

rødbede havrerod skorzonerrod 


Plantekort: GuLeroDens famiLie 

Guleroden tilhører skærmplantefamilien, dens fætre og kusiner er: 

pastinak, persille, selleri og mange mange flere 

Guleroden i maven 

• Gulerødder bruger vi til meget forskelligt mad 

• Vi bager gulerodskage og gulerodsboller 

• Vi spiser dem kogt og i gryderetter 

• Vi river dem til råkost og putter dem i suppe 

• Vi steger dem i en wok og putter dem i 

forårsruller 

og så smager det jo godt 

at gnaske dem rå 

Hvorfor er en gulerod sund? 

• Guleroden er fyldt med A-vitaminer 

• A-vitamin er vigtigt for vores øjne og syn, 

huden og håret 

• A-vitaminer er med til at holde kroppen stærk, 

så den kan kæmpe mod sygdom 

• A-vitamin gør, at vi bedre kan tåle solens stråler 

• Guleroden er gode kulhydrater. Kulhydrater 

giver energi. Gulerodens kulhydrater er 

langsomme. De langsomme kulhydrater giver os 

energi i lang tid 

• Guleroden har som andre grøntsager mange 

fibre. fibrene holder maven i orden og holder os 

mætte længe 


Plantekort: røDBeDens famiLie 

rødbeden tilhører salturtfamilien. 

Dens fætter er spinat, og så har den mange, mange kusiner 

rødbeder i maven 

• Alle kender de syltede rødbeder, men vi kan 

bruge rødbeder til meget andet 

• De er lækre bagte eller grillede 

• De smager godt i salat 

• Nogen kan lide dem i supper 

• Og andre fritterer dem som chips 

Hvorfor er en rødbede sund? 

• Rødbeden har ligesom guleroden gode 

kulhydrater, a-vitamin og fibre 

• Rødbeder indeholder meget jern 

• For at vores kroppe kan fungere, 

skal vi have pumpet ilt rundt. 

uden ilt dør vi. Jern binder ilt 

i blodet og er med til at fragte 

ilt rundt i kroppen. 

• Forskere har også bevist, 

at en halv liter rødbedejuice 

om dagen øger konditionen, 

så man kan løbe længere. 


Plantekort: skorZonerroDens famiLie 

Skorzonerroden tilhører kurveblomstfamilien, dens fætre og 

kusiner er: hovedsalat, mælkebøtte, artiskok og jordskok 

skorzonerrod i maven 

• Skorzonerrod var almindelig i de 

danske haver for 100 år siden, 

men kendes ikke så meget i dag 

• Den kaldtes fattigmandsasparges fordi 

den kan bruges i stedet for asparges, 

men er nemmere at dyrke 

• Rødderne er gode i supper eller 

gryderetter 

• De kan bages eller koges 

• Men de er allerbedst i strimler eller små 

stykker og stegt på en pande med salt og 

krydderurter 

Hvorfor er en skorzonerrod sund? 

• Skorzonerrødder er fulde af fibre og gode 

kulhydrater 

• De har et højt indhold af E-vitamin 

e-vitamin beskytter kroppens celler mod 

nedbrydning og styrker immunforsvaret 

• De har et højt indhold af mineraler som 

magnesium og kobber der styrker knoglerne 

og er med til at beskytte kroppen mod 

sygdom 


Plantekort: raDisens famiLie 

radisen tilhører den korsblomstrede kålfamilie. Dens fætre og 

kusiner er: kinakål, rosenkål, blomkål, broccoli og mange andre 

radisen i maven 

• Radiser er bedst, når de kommer lige fra haven 

• De er gode i salater eller stegt i en wok 

• De kan laves med sur-sød sovs eller puttes i kartoffelsalat 

• De er lækre på æggemaden eller i skiver på ost 

• De knasende sprøde, når man gnasker dem hele 

Hvorfor er en radise sund? 

• Radisen har et stort indhold af C-vitamin 

• C-vitamin er et vigtigt vitamin, der er med til 

at styrke knoglerne, immunforsvaret og det 

modvirker skørbug. I gamle dage døde søfolk 

tit af skørbug 

• C-vitamin øger optaget af jern, så jo flere 

radiser du spiser, jo færre rødbeder behøver du 

at gumle i dig 


forskellige rodfrugter - arter 

Nu ved du, at rodfrugter ikke er en sød frugt. Du ved, at det er 

roden, vi spiser. Du ved, at rodfrugter kan komme fra forskellige 

plantefamilier. 

Når man siger, at der er forskellige rodfrugter, siger man, at der er 

forskellige arter. 

Hvilke arter af rodfrugter kender du? 

Der findes nemlig mange arter. 


odfrugter derhjemme 

spiser du og din familie rodfrugter? 

Du skal undersøge hvilke rodfrugter, I spiser derhjemme. 

Du skal stille disse spørgsmål til dine forældre og skrive svarene ned. 

1. Har du en yndlings-rodfrugt? 

2. Har du en hade-rodfrugt? 

3. Var det det samme, da du var barn? 

4. Har du en god opskrift? 

5. Har du have, og dyrker du rodfrugter? Hvilke? 

6. Har du spist rodfrugter denne uge? Hvis ja, hvilke? 

mon dine bedsteforældre spiste ligesom I gør? måske spiste de flere 

rodfrugter? 

Stil en eller flere af dine bedsteforældre de samme spørgsmål. 

måske kan din bedstemor/bedstefar fortælle om såning, høst eller 

sjove oplevelser fra deres barndom. Bed dem om at skrive deres 

historie ned, så du kan tage den med i klassen. 


odfrugter i butikken 

I skal besøge en butik og finde rodfrugter. De findes i grøntafdelingen, 

i fryseboksen og måske på hylderne med dåser. 

I skal skrive i skemaet. Kan I ikke huske eller se hvad rodfrugten 

hedder, sætter I bare et kryds, og skriver navnet, når I er i klassen. 

elev-navn: klasse: dato: 

Skriv navnet på 

rodfrugten 

findes i 

grøntafdelingen 

findes i fryse - 

boksen butikken 

findes på hylder 

med dåser 

findes ikke i 

supermarkedet 


DeLemNe 2: 

Guleroden 


en gulerods liv 

alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering. 

formering er: 

• Når mennesker får børn 

• Når dyr får dyrebørn 

• Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro 

Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er 

levende vil også dø på et tidspunkt. mennesker kan let blive 80 år 

gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år før 

den dør. 

men når der sker formering, bliver der ved med at være liv – det 

levende overlever! 

Gulerodens 2-årige liv 

fra frø til gulerod med blomst 

• Frø 

• Kimplante 

• Lille gulerod 

• Stor gulerod 

• Rod u/top 

• Nyspiring 

• Gulerod m/blomst + frø 


forår 

Gulerodens frø kommer i jorden. 

Inde i frøet er en lille pakke af liv. Det 

hedder en kim. Vand og varme sætter 

gang i kimen, og frøet begynder at spire. 

Kimen har en lille bitte madpakke 

med sig, så den har energi til at vokse. 

Så kan man se kimplanten. 

kimen laver først en lille rod – en kimrod, 

så en lille stængel – en kimstængel, 

og til sidst små blade – kimblade. 

Den lille kimplante er meget sart. 

Den er sprød og meget saftig. 

Kimplanten vokser, og efter et stykke tid 

begynder de første ægte blade at vokse frem, 

roden bliver også større og vokser nedad. 

Gulerodsplantens ægte blade kommer frem 

fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver 

bladene ved med at vokse i lang tid, og 

gulerodens top bliver større og større. 

sommer 

Planten vokser. Hele sommeren og efteråret 

vokser guleroden både over og under jorden. 

roden får planten til at stå fast i jorden. 

Den suger vand og næring fra jorden op til 

planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad 

og bliver tykkere og tykkere. 

Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op 

af jorden og spise dem. 


Oven over jorden vokser stænglen 

og planten får flere blade. Stænglen 

er som en vej. Næring fra jorden 

kommer igennem stænglen op til 

bladene. Når bladene får lys, luft og 

vand, laver de sukker. Sukker kommer 

igennem stænglen tilbage til roden. 

Guleroden gemmer sukkeret og 

energien i roden. Det skal den bruge 

som mad til at lave blomst. men vi får 

det også, når vi spiser guleroden. 

efterår/Vinter 

Når det bliver vinter, holder guleroden 

op med at gro. Gulerodens grønne top 

begynder at visne. Planten dør ikke 

– den hviler sig gennem vinteren. I 

roden har guleroden et lager af energi, 

som den skal bruge, når det bliver 

forår igen. 

forår igen 

Når jorden bliver varmere, gror 

guleroden igen. Den sender en ny top 

op fra roden. Denne gang ser toppen 

anderledes ud. Den vokser med en 

stængel, der bliver lang og hvor der 

sidder blade på. Gulerodsplanten 

strækker sig – den vil være høj nu. 


sommer 

Planten skal befrugtes – den skal lave 

frø til nye gulerods-børn. 

først skal planten blomstre. Det er 

nemlig i blomsterne, der er en slags 

mor og far. ”far” er pollen. Pollen 

ligner støv. ”mor” er støvfangerne. 

med støvfangerne fanges pollen. 

Når pollen fanges af støvfangere 

hedder det bestøvning. Det er bier og 

blomsterfluer, der flytter pollen hen til 

støvfangerne. Det er godt for planten 

at være høj, for så opdager bier og 

blomsterfluer de mange små blomster. 

Bierne og blomsterfluerne suger sød 

blomstersaft, som hedder nektar. 

Samtidig hjælper de blomsten med at 

blive bestøvet. 

På den måde formerer guleroden sig. 

Det hele kan starte forfra – frøet falder 

ned på jorden – spirer og bliver til en 

ny plante. eller du kan nå at samle 

frøene ind, og bestemme hvor der skal 

komme nye planter næste år. 

Guleroden formerer sig 

Det hele kan starte forfra – frøet falder 

ned på jorden – spirer og bliver til en 

ny plante. eller du kan nå at samle 

frøene ind, og bestemme, hvor der skal 

komme nye planter næste år. 


en gulerods liv 

Det er forår. 

Gulerodsfrøet skal spire. 

Hvilke tre ting skal det bruge? 

tegn og skriv 

Hvad gør guleroden om sommeren? 

Hvad gør guleroden om vinteren? 

Hvad sker der, når det bliver forår igen? 

Hvad sker der, når det bliver sommer igen? 

Hvem hjælper, når guleroden skal formere sig? 


Dyrkning af gulerødder – før og nu 

Dyrker I gulerødder hjemme i jeres have? 

før: tip-oldefar 

måske gør du præcis som din tip-oldefar. 

Der er dog en stor forskel på dig og din tip-oldefar. Han kunne ikke 

købe friske gulerødder i et supermarked hele året rundt, som du kan. 

Den søde orange gulerod var let at dyrke i haven. Den var flot og 

lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang, 

man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op 

af jorden. Det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne 

gemmes og spises hele vinteren igennem. Når gulerødderne stod 

friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tip-oldemor) 

ruskomsnusk. 

Håndbog for husmødre, Odense 1865 

  

Opskrift: ”Gulerødder og rå kartofler skæres i 

små stykker og koges sammen med udpillede 

grønærter og valske bønner, lige meget af hver 

del. man kommer ikke mere vand derpå, end 

det netop står over grøntsagerne; det koges 

under dække, til det er mørt, da sætter man 

jævning på og lader det få et godt opkog; 

en del hakket persille kommes heri tilligemed 

lidt smør og salt, dermed er det færdigt 


 

man sagde, at gulerødderne helst skulle sås Kristi Himmelfartsdag 

og i månens næ (når månen er aftagende). først lavede man en rille 

i jorden med enden af et riveskaft. frøene blev blandet med klid og 

drysset i rillen – fortyndingen med klid betød, at gulerodsfrøene 

ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket/jævnet og tromlet. 

Når guleroden voksede, skulle man fjerne ukrudt med hånden eller 

hakkejern. ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den 

dejlige næring i jorden. 

Gulerødderne trækkes op af jorden i september – inden 

mikkelsdag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne. Toppen 

skæres af. De gulerødder, der skal sælges på marked, bliver vasket 

og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse 

og dækket med sand og stillet i kælderen. Så var der gulerødder 

hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne 

blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø. 

Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. 

Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så 

sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han 

gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af 

sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg. 

Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang 

havde man ikke biler. man brugte heste. Når hesten skulle 

forkæles, fik den gulerødder. 


nu: Gulerodsproducenten   

Gulerødder kan du dyrke i 

din have. Du kan også købe 

gulerødder, som er dyrket 

hos en gulerods-producent. 

Han har marker fyldt med 

gulerødder. 

Han sår gulerodsfrøene med en 

maskine i april eller maj måned. 

Guleroden vokser godt i jord 

med meget sand. Det er fordi 

vandet nemmere kan løbe væk. 

Gulerødder kan ikke lide at 

stå i jord med meget vand, så 

rådner de. 

Gulerødder tages op af jorden om vinteren. 

Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri. 

før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at 

visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter 

på at lave skræl i stedet. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger 

noget gift, eller hvis man dækker med halm, så toppen ikke får 

lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. andre 

lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske. 

De kan holde varmen, når de er dækket af halm. 

Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får 

dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og 

fyldt i poser. 

Producenten skal tjene penge på sine gulerødder, derfor vil han 

gerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge, 

eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. 

Derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget 

gift, der slår sygdom eller insekter ihjel. 

Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så 

store. De skal nemlig dele med ukrudtet om de gode ting i jorden. 

Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel. 

en gulerods-producent, der bruger gift, kalder man konventionel. 


  

Gulerødderne t 

vinteren. Guler 

billedet er: Gam

Nogle producenter vil ikke bruge gift. De dyrker økologiske 

gulerødder. 

en økologisk producent må ikke bruge sprøjtegifte. ukrudt fjerner 

han med hænderne og maskiner. Han bliver ked af det, hvis 

gulerødderne bliver syge. Derfor skal han vælge en gulerod, der er 

stærk og kan kæmpe mod svamp og andre sygdomme. 

Når gulerodsproducenten skal købe frø, han vil putte i jorden, skal 

han altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags 

gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt 

rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Der findes 

forskellige sorter. 

I har hørt om gulerødder i forskellige farver. De fleste dyrker 

orange gulerødder. Orange gulerødder er også meget forskellige. 

Det er også forskellige sorter. 


sorter 

rundt omkring i din klasse sidder dine kammerater. Nogle er gode 

til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at 

tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller 

andet. 

Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig 

i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. 

Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er 

gode som store. Nogle smager godt til madpakken. andre smager 

godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. andre kalder vi 

vinter-gulerødder. Nogle er orange, nogle har andre farver. 

Hej jeg hedder 

eskimo 


Dodogne 


Nandera 


Napoli 

Hvorfor kommer der nye sorter? 

Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. 

andre gange er det mennesket. 


Tempo 

Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man 

forædler. mennesker har altid været gode til at holde øje med det, 

der sker i naturen. De har også lært at blande planterne. Det hedder 

at lave en krydsning. en krydsning sker, når planterne bestøves (altså 

når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere.) 


I stedet for at vente på, at bier og blomsterfluer flytter pollen til 

støvfangere, gør mennesker det. De tager to gulerødder, de synes 

om, og som de kunne tænke sig at blande. fra den ene gulerod 

tager de pollen og putter hen til støvfangerne på den anden 

gulerod. Hvis de er heldige, kommer der en god ny sort ud af det. 

Der er gode grunde til at lave nye sorter. måske er der en gulerodssort 

som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan 

man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle 

kulde. Lykkes det får man en gulerod, der smager godt og kan tåle 

kulde. 

men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man 

udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem 

og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på 

marker mere, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder. 

De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank. 

forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du 

vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen 

bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du 

visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og 

bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. 

Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. 

Det kan du ikke, og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare 

jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så 

kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan 

ikke lave en ny. 

På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når 

man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så 

god, at alle vil dyrke den. men hvis det kun er den ene, der bliver 

dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så? 


Gulerødder har mange farver 

måske troede du, at gulerødder altid er orange. Det er de ikke. Der 

findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder. 

Det er gulerødderne selv, der har bestemt at skifte farve. Det 

kaldes: mutation. 

De første dyrkede gulerødder i mellemøsten (for mindst 3000 år 

siden) var lilla. 

frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til Sydeuropa, og 

blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla 

gulerødder. 

Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i 

stedet for lilla. 

menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til 

Nordeuropa, hvor de også blev dyrket. 

for 300 år siden skete det så igen – pludselig kom der hvide 

gulerødder fra de gules frø. 

frø fra hvide gulerødder blev til gengæld til orange gulerødder. 


mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor 

samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, 

vi kender bedst. 

Naturen kan altså trylle. måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? 

måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der 

hellere vil være grøn! eller hvilken farve håber du på? 

I dag venter man ikke på, at naturen selv tryller. mennesket kan 

forædle. man kan blande frø, så man forhåbentlig får den gulerod, 

man gerne vil have. forædling er, når man krydser de bedste, 

største, flotteste eller lækreste af en bestemt art med hinanden 

for at få en plante, der er endnu bedre, større, flottere eller mere 

lækker. 


Gulerodens orange farve 

Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren, 

er det mere gult end mælk og smør, du får om vinteren. Det er 

fordi, der er forskel på det foder, dyrene får sommer og vinter. Om 

vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. Om sommeren 

er de ude og spiser meget frisk græs. 

• Græs indeholder caroten. 

• Caroten er et plante-farvestof. 

• Caroten findes også i rodfrugter, især gulerødder. 

• Caroten giver den gule farve. Derfor er smør mere gult om 

sommeren en om vinteren. 

engang var der ikke var store butikker. Der var ikke mejerier, 

som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit 

køkken. fedtet i komælken, det vi kalder fløde, kunne blive til 

smør, hvis det blev pisket længe. Hvis bondekonen havde mere 

smør, end de kunne spise derhjemme, solgte hun det på markedet. 

fordi farve og smag var bedre på sommer-smørret, kunne bondekonen 

sælge det til flere penge end vinter-smørret. ”Bare jeg kunne 

få vinter-smørret til at se ud som sommer-smørret”, tænkte konen. 

fordi hun var dygtig til at lave alting selv, fik hun en god idé! Hun 

brugte gulerodssaft til at farve smørret med. Derfor var hendes 

smør lidt dyrere end de andre koners! 


 

DeLemNe 3: 

Sundhed 


Derfor er gulerødder sunde! 

roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; vand, 

kulhydrater (sukker, stivelse og fibre), vitaminer, mineraler og 

andre plantestoffer. 

alt det, gulerodsplanten gemmer 

i roden, er sundt for os. 

alt i din krop har brug for 

vitaminer. Hud, hår og negle 

kan ikke vokse, dine tænder falder 

ud, og du bliver hele tiden syg, hvis 

du mangler vitaminer. Vitaminer 

hedder A, B, C, D, E, K. De hjælper 

alle sammen kroppen på forskellig 

måde. 

I en gulerod er der mange a-vitaminer. 

Det er godt for hud og hår. 

Det er godt for dine øjne og det er 

godt til at beskytte dig mod solen. 

Din krops forsvar bliver stærkere, så 

det kan kæmpe mod sygdomme. 

Kroppen har også brug for mineraler. 

Der findes mange sjove navne 

på mineraler. Her er nogle af de 

vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, 

fosfor, kobber, mangan, krom, 

molybdæn, selen og zink. De hjælper 

alle sammen din krop. Kalk gør for 

eksempel dine knogler og tænder 

stærke, og jern sørger for ilt til dit 

blod, så du ikke bliver for træt. 

Vitaminer og mineraler kan godt lide 

at arbejde sammen. Derfor skal man 

have dem alle. De kan også godt lide 

at arbejde sammen med de andre 

ting, kroppen har brug for: fedt, 

protein og kulhydrater. 


fedt skal vi bruge for at optage nogle 

af vitaminerne. Hjernen kan ikke 

undvære fedt. 

Protein skal vi have, for at muskler og 

alt andet i vores krop kan vokse. 

Kulhydrater er lige som benzin til 

en bil. Vi kan ikke bevæge os uden 

kulhydrater, for de giver os energi. 

Når du spiser grøntsager, får du ikke ret meget fedt og protein, 

men du får mange kulhydrater - af de langsomme slags. man kan 

også få hurtige kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i 

lang tid og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke 

så længe. 

Det er fibre, der bestemmer om 

kulhydrater er langsomme eller 

hurtige. mange fibre giver langsomme 

kulhydrater og få fibre giver hurtige 

kulhydrater. Så fibre betyder noget, 

for hvor lang tid du har ’benzin på 

motoren’. 

fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. 

På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan 

bruge og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. altså 

med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort! 

fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have 

næring for at have energi til at røre os, og til at tænke, og for at 

vokse. for at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. 

Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser 

mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får 

nok, bliver vi magre. 

I gulerødder og de andre rodfrugter er der ikke så mange kalorier, 

så dem kan man spise mange af, så får man mange vitaminer og 

mineraler. 


Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller 

tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du 

får kalorier, men du får ikke nogen vitaminer og mineraler. måske 

bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Derfor 

er slik kun for sjov en gang imellem. 

Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. men 

en god huske-regel er: 

Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de 

sunde selvfølgelig. 

en anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange 

om dagen. 


Derfor er gulerødder sunde! 

Hvad kan du huske om 

vitaminer? 


mineraler? 


fibre? 


kulhydrater? 


DeLemNe 4: 

Gulerodens 

historie 


DeLemNe 5: 

Kulturhistorie 


Gulerødder i vores sprog 

rim/remser/sange og andre sjove ting 

Guleroden holder de fleste mennesker af. Noget man holder af 

laver man tit skæg med. Derfor snakker vi om gulerødder på 

forskellige måder. 

kender du udtrykket: at være en “kong Gulerod”? 

Har du hørt man kan få nogen til at gøre noget ved at 

bruge pisk eller gulerod? 

eller kender du nogen med gulerodsfarvet hår? 

Der findes også sange, rim og remser med 

gulerødder. kender du nogen af dem? 


kong Gulerod 

Lav din tegning af ”Kong Gulerod” her. 


Pisk eller gulerod 

Lav “Pisk eller Gulerod” priktegningen.

Indskolingen: Grøntsager/GULERØDDER (elev+opgaver)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?