• Villahaver • Parker • Sportspladser ... - Hunsballe Frø A/S
• Villahaver • Parker • Sportspladser ... - Hunsballe Frø A/S • Villahaver • Parker • Sportspladser ... - Hunsballe Frø A/S
Plænegræs • Villahaver • Parker • Sportspladser • Naturarealer • Golfbaner • Vejrabatter • Renovering • Og meget andet
- Page 2 and 3: Indhold Art TKV (gram pr. 1000 frø
- Page 4 and 5: Anlæg af græsplænen Græsplæner
- Page 6 and 7: Pleje af græsplænen græs. Omvend
- Page 8: Kvalitetsblandinger til villa, spor
Plænegræs<br />
<strong>•</strong> <strong>Villahaver</strong><br />
<strong>•</strong> <strong>Parker</strong><br />
<strong>•</strong> <strong>Sportspladser</strong><br />
<strong>•</strong> Naturarealer<br />
<strong>•</strong> Golfbaner<br />
<strong>•</strong> Vejrabatter<br />
<strong>•</strong> Renovering<br />
<strong>•</strong> Og meget andet
Indhold<br />
Art TKV<br />
(gram<br />
pr. 1000<br />
frø)<br />
Lidt om græstyper · Artsbeskrivelser<br />
Lidt om græstyper........................... 2<br />
Artsbeskrivelser................................ 2<br />
Anlæg af græsplænen ..................... 4<br />
Pleje af græsplænen ........................ 5<br />
Gødskning............................................ 5<br />
Kalk......................................................... 5<br />
Klipning................................................. 5<br />
Ukrudt................................................... 6<br />
Mos.......................................................... 6<br />
Vanding ................................................. 6<br />
Rivning................................................... 6<br />
Plæneluftning (vertikalskæring) 6<br />
Topdressing ......................................... 7<br />
Eftersåning .......................................... 7<br />
<strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong>’s blandinger .......... 8<br />
Udgivet af<br />
<strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong> A/S<br />
Energivej 3 · 7500 Holstebro<br />
Telefon 97 42 05 33 · Fax 97 42 01 74<br />
hunsballe@hunsballe.dk<br />
www.hunsballe.dk<br />
Redaktion<br />
Bjarne <strong>Frø</strong>lund<br />
E-mail: bfr@hunsballe.dk<br />
Telefon 40 45 97 04<br />
Januar 2006<br />
Idé, layout, repro og tryk<br />
Rounborgs grafiske hus<br />
Optimal<br />
sådybde<br />
(cm)<br />
Hurtig<br />
frem-<br />
spiring<br />
Kim-<br />
plante-<br />
vækst<br />
Lidt om græstyper og græsblandinger<br />
Græs er ikke bare græs. Det gælder især, når<br />
der skal vælges græs til plænebrug. De enkelte<br />
græsarter (fx rødsvingel, engrapgræs<br />
og almindelig rajgræs) har helt forskellige<br />
egenskaber. Inden for hver art findes flere<br />
sorter, og sorternes egenskaber kan ligeledes<br />
variere betydeligt. Det gælder fx med hensyn<br />
til tørkeresistens, bladfarve, skudtæthed, bladbredde,<br />
tilvækst, slidstyrke m.m.<br />
For at opnå en tilpas kombination af ønskede<br />
egenskaber er plænegræsser næsten altid<br />
blandinger af flere arter og sorter.Ved at variere<br />
sammensætningen af disse, kan man opnå<br />
forskellige sæt af egenskaber, og på denne<br />
måde skaber man forskellige blandinger til<br />
forskellige formål.<br />
<strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong> A/S producerer mange forskellige<br />
plænegræsblandinger, som dækker<br />
næsten alle anvendelsesområder inden for<br />
”hele det grønne område”. Blandingerne er<br />
sammensat således, at man får den bedste<br />
udnyttelse af de enkelte græssers egenskaber<br />
og dermed den bedste plæne til formålet. Ud<br />
over de mange ”faste” blandinger, blander vi<br />
efter forbrugerens aktuelle behov. På bagsiden<br />
af denne brochure ses en oversigt over<br />
vore blandinger.<br />
Artsbeskrivelser<br />
Nedenfor gives en kort generel beskrivelse<br />
af de mest anvendte arter til plænegræs. Det<br />
skal bemærkes, at der inden for hver art kan<br />
være betydelige forskelle i sortsegenskaberne.<br />
Græsarternes kendetegn er gældende<br />
for naturligt voksende græsser - altså ikke<br />
klippede græsser.<br />
Almindelig rajgræs<br />
(Lolium perenne)<br />
Alm. rajgræs er den græsart, som er mest slidstærk.<br />
Den er derfor meget velegnet i blan-<br />
Tilvækst Skudtæthed<br />
Gødningskrav<br />
Slid Kort<br />
klip.<br />
dinger til fx sports- og legepladser men i høj<br />
grad også til almindelige haveplæner, der bruges<br />
intensivt. Alm. rajgræs etablerer sig hurtigt<br />
og kan derfor konkurrere mod fremspirende<br />
ukrudt samt virke hæmmende på jorderosion.<br />
Bladleje: Sammenlagt.<br />
Skedehinde: Kort, op til 1-2 mm.<br />
Bladtænder: Små og smalle.<br />
Bladskede: Åben og glat. Nedre bladskeder<br />
og stængler rødviolette. Flade skud.<br />
Bladplade: Mørkegrøn, mat overside med tydelige<br />
ribber. Skinnende blank, glat underside<br />
med tydelig køl.Yderste halvdel tilspidser<br />
jævnt og danner en fin spids.<br />
Vækstform: Tuedannende.<br />
Rødsvingel<br />
(Festuca rubra rubra, Festuca rubra trichophylla og<br />
Festuca rubra commutata)<br />
Rødsvingel er en af de mest værdifulde arter<br />
til plænegræs og indgår i næsten alle blandinger.<br />
Rødsvingel findes i 3 underarter med<br />
hhv. lange underjordiske udløbere (rubra),<br />
korte underjordiske udløbere (trichophylla)<br />
og uden udløbere (commutata). Generelt<br />
er rødsvingel en vinterfast, tørke- og skyggetolerant<br />
græsart, som kun stiller få krav til<br />
voksestedet. Salttolerancen er meget høj for<br />
sorter med korte udløbere.Arten udmærker<br />
sig i blandinger til prydplæner og på ekstensive<br />
arealer.<br />
Bladleje: Sammenlagt.<br />
Skedehinde: Meget kort, afstumpet og svær<br />
at skelne.<br />
Bladtænder: Ingen.<br />
Bladskede: Glat eller især nederst let håret.<br />
Blade: Trådformede og forholdsvis stive.<br />
Vækstform: Tuedannende evt. med udløbere.<br />
Stivbladet svingel<br />
(Festuca duriuscula)<br />
Stivbladet svingel har blågrønne blade og er<br />
en af de græsarter,der kan trives på sydvendte<br />
sandskråninger med stor solindstråling.<br />
Græsarternes egenskaber – skemaet er kun retningsgivende, idet der kan være stor variation mellem de enkelte sorter inden for hver art.<br />
Desuden kan de enkelte egenskaber påvirke hinanden. Fx kan strandsvingel være et bedre valg til et ”skyggeareal” end mosebunke, hvis der samtidig er tørt på arealet.<br />
Tørke Våd<br />
jord<br />
Skygge Varme Kulde Salt<br />
Alm. rajgræs 1,7 2 9 9 7 5 8 9 5 6 5 4 5 5 5<br />
Rødsvingel, rr 1,1 1-2 6 6 5 6 3 3 6 7 5 6 7 8 6<br />
Rødsvingel, tr 1,0 1-2 6 5 4 8 3 5 7 8 5 7 6 7 8<br />
Rødsvingel, com 1,0 1-2 6 5 4 9 3 5 7 7 5 7 6 7 6<br />
Stivbladet svingel 1,0 1-2 5 4 3 7 2 4 6 8 5 7 7 7 7<br />
Strandsvingel 1,9 2 7 3-6 7 3 8 7 4 9 7 6 8 7 7<br />
Engrapgræs 0,3 0,5 2 3 4 5 8 8 6 7 7 4 7 9 4<br />
Alm. rapgræs 0,25 0,5 5 6 4 5 6 4 5 3 9 8 2 6 3<br />
Enårig rapgræs 0,3 0,5 5 6 3 2-6 6 3 9 2 8 6 2 2 -<br />
Krybende hvene 0,09 0-0,5 5 5 4 8 8 4 9 5 7 5 5 9 8<br />
Alm. hvene 0,09 0-0,5 5 5 4 8 5 5 8 6 6 5 6 8 5<br />
Mosebunke 0,3 0,5 6 5 5 6 5 6 6 5 8 8 5 7 -<br />
1 = besidder egenskaben i meget ringe grad 5 = besidder egenskaben i middel grad 9 = besidder egenskaben i meget høj grad<br />
rr = med lange udløbere tr = med korte udløbere com = uden udløbere<br />
2
Artsbeskrivelser<br />
Arten er således yderst tørketolerant og stiller<br />
kun meget beskedne krav til gødskning.<br />
Kulde- og salttolerancen er høj. Stivbladet<br />
svingel egner sig bedst til vejrabatter, strand-<br />
og sommerhusgrunde samt andre arealer<br />
med kun lidt vedligehold.<br />
Bladleje: Sammenlagt.<br />
Skedehinde: Meget kort.<br />
Bladtænder: Ingen.<br />
Bladskede: Åben og glat.<br />
Blade: Grågrønne/blågrønne, trådformede.<br />
Vækstform: Tuedannende.<br />
Strandsvingel<br />
(Festuca arundinacea)<br />
Sydligere i Europa er strandsvingel meget populær<br />
blandt andet pga. dens særdeles gode<br />
tørkeresistens. Strandsvingel er ligeledes<br />
salttolerant, vinterfast og slidstærk. Dertil<br />
kommer, at strandsvingel kun er lidt modtagelig<br />
overfor sygdomme, har en god farve<br />
og en lang vækstsæson. I Danmark medtages<br />
strandsvingel ofte i blandinger til rabatter,<br />
skråninger, diger og strandgrunde. Fremover<br />
vil den også finde anvendelse på især tørre<br />
solfyldte arealer med meget slid/færdsel (fx<br />
sportspladser), hvor de nævnte gode egenskaber<br />
har høj prioritet.<br />
Bladleje: Sammenrullet.<br />
Skedehinde: Kort, afstumpet, 0,2-2 mm.<br />
Bladtænder: Randbehårede.<br />
Bladskede: Især nedre bladskeder ru.<br />
Bladplade: Flad, 5-10 mm bred med blank<br />
underside.<br />
Vækstform: Tuedannende.<br />
Engrapgræs<br />
(Poa pratensis)<br />
Engrapgræs er meget slidstærk og meget vinterfast.<br />
Arten udvikler mange underjordiske<br />
udløbere og er således god til at udfylde evt.<br />
huller i plænen. Engrapgræs har langsom tilvækst<br />
og gror helst i fuld sollys på næringsrig<br />
jord. Arten medtages på alle arealer udsat for<br />
stort slid samt i prydplæner i blanding med<br />
rødsvingel.<br />
Bladleje: Sammenlagt.<br />
Skedehinde: Kort, afrundet, 1-3 mm.<br />
Bladtænder: Ingen.<br />
Bladskede: Sammentrykt (nedre) og glat<br />
med svag køl.<br />
Bladplade: Mørkegrønt eller blågrønt blad,<br />
lige brede i hele længden og brat afsluttet i<br />
en bådformet spids. Blank og glat underside<br />
med køl. Langs bladets midternerve ses to<br />
tydelige lysspor, når bladet holdes op mod<br />
lyset.<br />
Vækstform: Tuedannende med underjordiske<br />
udløbere.<br />
Almindelig rapgræs<br />
(Poa trivialis)<br />
Alm. rapgræs er en af de mest skyggetolerante<br />
græsarter, der findes. Den trives bedst på god<br />
muldjord med rigelig vandforsyning, idet den<br />
er meget sårbar overfor tørke. Væksten fortsætter<br />
langt hen i efteråret og starter igen<br />
tidligt om foråret. Frosttolerancen er god og<br />
alm. rapgræs har en fin og attraktiv bladfarve<br />
det meste af vinteren. Alm. rapgræs anvendes<br />
på fugtige og skyggefulde arealer, der ikke er<br />
udsat for specielt meget slid.<br />
Bladleje: Sammenlagt.<br />
Skedehinde: Lang og spids, 4-10 mm.<br />
Bladtænder: Ingen.<br />
Bladskede: Sammentrykt, ru og med køl.<br />
Bladplade: Jævnt tilspidset blad med køl og<br />
bådformet spids. Langs bladets midternerve<br />
ses to tydelige lysspor, når bladet holdes op<br />
mod lyset.<br />
Vækstform: Tuedannende.<br />
Enårig rapgræs<br />
(Poa annua)<br />
Selv om enårig rapgræs egentlig er et kulturgræs,<br />
betragtes det som et ukrudtsgræs, hvorfor<br />
det ikke medtages i nogen standardblandinger.<br />
Enårig rapgræs har en meget lav kulde-,<br />
tørke- og sygdomstolerance og bladene er<br />
lysegrønne. Den tåler meget lav klippehøjde<br />
- ned til 3 mm, hvor den endog er i stand til<br />
at sætte frø. Den kan på greens blive meget<br />
skudtæt, og den trives godt ved et højt kalk-<br />
og gødningsniveau og ved hyppig vanding. Ses<br />
ofte på jorde med dårlig struktur, på vandlidende<br />
jorde, og hvor der forekommer filtlag.<br />
Bladleje: Sammenlagt.<br />
Skedehinde: Afrundet og let savtakket, 2-5<br />
mm.<br />
Bladtænder: Ingen.<br />
Bladskede: Sammentrykt.<br />
Bladplade: Lysegrønne blade lige brede i<br />
hele længden og brat tilspidset i bådformet<br />
spids. Med køl. Bladene er ofte tværrynkede<br />
og langs bladets midternerve ses to tydelige<br />
lysspor, når bladet holdes op mod lyset.<br />
Vækstform: Tuedannende.<br />
Krybende hvene<br />
(Agrostis stolonifera)<br />
Krybende hvene er meget skudtæt og meget<br />
aggressiv mod andre græsarter og breder sig<br />
ved lange overjordiske udløbere. Den egner<br />
sig derfor bedst i renbestand på fx golfgreens,<br />
hvor klippehøjden er lav og der vertikalskæres<br />
med jævne mellemrum. Salttolerancen<br />
er imidlertid meget stor, og krybende hvene<br />
bruges derfor også til fx vejrabatter eller ved<br />
diger og på kyststrækninger.<br />
Bladleje: Sammenrullet.<br />
Skedehinde: Lang, op til 5 mm, afrundet, let<br />
tandet.<br />
Bladtænder: Ingen.<br />
Bladskede: Åben, trind og glat.<br />
Bladplade: Mere eller mindre mørke<br />
grågrønne til blågrønne matte blade med tydelige<br />
ribber på oversiden. Bredden gradvis<br />
aftagende med afslutning i en fin spids.<br />
Vækstform: Overjordiske udløbere.<br />
Almindelig hvene<br />
(Agrostis capillaris)<br />
Alm. hvene er en art med korte underjordiske<br />
udløbere og meget høj skudtæthed og<br />
danner derfor meget tætte og fine plæner,<br />
som kan tåle nedklipning til 5 mm. I blanding<br />
med rødsvingel anvendes alm. hvene især til<br />
prydplæner og golfgreens, men på grund af<br />
beskedne krav til vækstforhold og sin store<br />
tilpasningsevne, anvendes den også på ekstensive<br />
arealer så som vejskråninger, rabatter og<br />
strandgrunde.<br />
Bladleje: Sammenrullet.<br />
Skedehinde: Kort, lige afskåret.<br />
Bladtænder: Ingen.<br />
Bladskede: Åben, trind og glat.<br />
Bladplade: Matgrønne blade med tydelige<br />
bladribber. Blade jævnt tilspidsede, afsluttende<br />
i en fin spids.<br />
Vækstform: Overvejende korte underjordiske<br />
udløbere.<br />
Mosebunke<br />
(Descampsia caespitosa)<br />
Mosebunke er som kulturgræs en helt ny art i<br />
Danmark. Arten udmærker sig ved stor skudtæthed<br />
og meget høj skyggetolerance. Bruges<br />
i blandinger til skyggebeliggende plæner, hvor<br />
vandforsyningen er tilstrækkelig.<br />
Bladleje: Sammenlagt.<br />
Skedehinde: Lang og spids, op til 15 mm.<br />
Bladtænder: Ingen.<br />
Bladskede: Åben, trind, ofte lidt kølet bladskede,<br />
ru foroven ellers glat.<br />
Bladplade: Lange stive blade med ru, tydeligt<br />
fremtrædende ribber og lyse striber. Glinsende<br />
blank underside.<br />
Vækstform: Tuedannende.<br />
3
Anlæg af græsplænen<br />
Græsplæner kan sås fra april til medio oktober.<br />
Bedste resultat fås ofte i september, hvor<br />
jordtemperaturen stadig er nogenlunde høj,<br />
og hvor fugtighedsforholdene er gode.<br />
For at en græsplæne kan udvikle sig tilfredsstillende,<br />
er det vigtigt med en tilpas porøs<br />
jord, der tillader vandnedsivning og rodvækst.<br />
1. Pløj eller grav jorden og fjern sten, trærødder,<br />
græstørv, byggeaffald m.m.<br />
2. Grovplanering.<br />
3. Evt. jordforbedring. Svær jord tilføres<br />
sand, og let jord tilføres muld. Tilfør ca. 10<br />
cm sand/muld og bland det ved fræsning.<br />
Såbedets betydning for fremspiring<br />
Tilfør kalk hvis reaktionstallet (Rt) er under<br />
6 og 6,5 for henholdsvis sandjord og<br />
lerjord.<br />
4. Sammentrædning af jorden for at fjerne<br />
bløde pletter og luftlommer. Herved undgås<br />
det, at plænen bliver ujævn. En alm. havetromle<br />
kan ikke bruges til dette formål.<br />
5. Finplanering. Træk en stige eller planke<br />
hen over jorden og udjævn ujævnheder<br />
med en rive.<br />
6. Grundgødskning. Tilfør ca. 3 kg blandingsgødning<br />
som fx NPK 15-2-17, 16-4-12 eller<br />
14-3-15 pr. 100 m 2 .<br />
7. Riv arealet over for at få gødning og jord<br />
Korrekt såbed Uensartet jordbearbejdning For dyb jordbearbejdning<br />
En tilpas jord er porøs nok til at tillade vandnedsivning og rodvækst (i modsætning til komprimeret<br />
jord) og samtidig fast nok til at sikre en opadgående vandbevægelse (kapillarkraft).<br />
Et frø må ikke udtørre i de 1-3 uger, der under gunstige betingelser går fra såning til fremspiring,<br />
og derfor er det vigtigt med en stabil vandforsyning. Kapillarvandet er langt mere stabilt end<br />
en regnbyge i ny og næ.<br />
Harvning – eller rivning – bryder kapillarkraften og bør ikke foretages dybere end 10 gange<br />
frøets diameter dvs. ca. 0,5-2 cm ved plænegræsser.<br />
Også efter fremspiring er kapillarvandet vigtigt.<br />
blandet. Fjern samtidig de sidste sten, jordklumper<br />
og ukrudtsrødder.<br />
8. Såning. Bland frøene inden såning. Brug<br />
evt. en såvogn for at opnå en jævn såning.<br />
Så gerne af 2 gange vinkelret på hinanden.<br />
Hvis der sås med hånden, er det en god<br />
idé at opdele arealet i mindre stykker<br />
og dele frøet i et tilsvarende antal portioner.<br />
Så gerne både på kryds og tværs<br />
for at opnå en jævn fordeling af frøene.<br />
Dæk frøene ved rivning med 1/2 cm jord.<br />
Pas på ikke at rive frøene sammen i “klynger”.<br />
9. Troml evt. jorden for at bevare jordfugtigheden<br />
omkring frøene.<br />
4
Gødskning<br />
Pleje af græsplænen<br />
Græsset har behov for næringsstoffer for at<br />
opfylde kravene om en flot, tæt og slidstærk<br />
plæne. Tilførsel af gødning betyder øget vækst<br />
og dermed øget klippebehov. Men gødskning<br />
er absolut nødvendigt for at få en flot plæne,<br />
der skal kunne modstå tørke, sygdomme,<br />
slid, ukrudt og mos. Korrekt gødskning sikrer<br />
endvidere græssets overvintring.<br />
Generelt vil flere udbringninger (4-6) af gødning<br />
med mindre doseringer pr. gang give<br />
græsset en mere ensartet vækstrytme og<br />
ikke den eksplosive vækst, man ofte ser ved<br />
færre gødskninger (1-3) med større mængder<br />
pr. gang.<br />
Græsplæner gødes med en NPK gødning,<br />
som bør indeholde svovl og magnesium. (N<br />
= kvælstof, P = fosfor, K = kalium). Plæner har<br />
ofte brug for N, P og K nogenlunde i det forhold<br />
som findes i NPK 15-2-17. Med års mellemrum<br />
eller hvis man ikke er tilfreds med<br />
græssets kvalitet, kan det være en god idé at<br />
få lavet en jordprøve og derefter ud fra denne<br />
regulere på gødningstildelingen.<br />
Forslag til anlæg og pleje af græsplænen<br />
Forslag til gødskning<br />
Forslag til simple retningsgivende gødningsplaner<br />
– der bør forud for hver gødskning<br />
tages bestik af vækst- og vejrforholdene.<br />
Kg NPK 15-2-17 pr. 100 m 2 :<br />
<strong>•</strong> Ca. 2 kg ca. 1. april (eller ved vækststart)<br />
<strong>•</strong> Ca. 2 kg ca. 15. maj<br />
<strong>•</strong> Ca. 2 kg ca. 1. juli<br />
<strong>•</strong> Ca. 2 kg ca. 1. september<br />
Eller:<br />
<strong>•</strong> Ca. 1,3 kg ca. 1. april (eller ved vækststart)<br />
<strong>•</strong> Ca. 1,3 kg ca. 1. maj<br />
<strong>•</strong> Ca. 1,3 kg ca. 1. juni<br />
<strong>•</strong> Ca. 1,3 kg ca. 1. juli<br />
<strong>•</strong> Ca. 1,3 kg ca. 1. august<br />
<strong>•</strong> Ca. 1,3 kg ca. 20. september<br />
Man får den flotteste plæne ved at fjerne<br />
græsafklippet, der evt. kan bruges som gødning<br />
andre steder i haven. Hvis man ikke fjerner<br />
afklippet kan de nævnte mængder reduceres<br />
med ca. 30 % - dog ikke ved 1. tildeling.<br />
Husk at gøde på en tør plæne for at undgå<br />
svidninger, men gerne forud for regn så gødningen<br />
hurtigt bliver opløst.<br />
Job jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.<br />
Plænesåning<br />
Gødskning<br />
Græsklipning<br />
Fjerne blade/afklip m.m.<br />
Vanding<br />
Ukrudtsbekæmpelse<br />
Mosbekæmpelse<br />
Kalkning<br />
Vertikalskæring<br />
Eftersåning<br />
Topdressing, sand<br />
Aktuelt tidspunkt Ikke aktuelt tidspunkt<br />
Kalk<br />
Ved at tilføre kalk nedsættes jordens surhedsgrad<br />
(pH øges). Det betyder, at græsset kan<br />
udnytte næringsstofferne bedre, øge væksten<br />
og derved modstå ukrudt, slid, sygdomme og<br />
tørke. Kalk tilføres normalt uden for græssets<br />
vækstsæson fx sent efterår. Kalk tilføres efter<br />
behov med års mellemrum. En jordprøve<br />
kan afsløre om jorden er kalktrængende og<br />
kan danne grundlag for flere års kalknings- og<br />
gødskningsstrategi. Hvis jorden også mangler<br />
magnesium, tilføres dette billigst i form af<br />
magnesiumkalk.<br />
Klipning<br />
Når det nyfremspirede græs er 5-8 cm højt,<br />
skal det klippes 1. gang. Klippehøjden sænkes<br />
gradvist til 3-4 cm, som er alm. klippehøjde,<br />
men især turfblandinger tåler lavere klippehøjde.<br />
For lav klipning svækker rodnettet, fordi græsset<br />
bruger al energi på at danne nye bladskud,<br />
hvorfor plænen bliver mindre modstandsdygtig<br />
over for fx sygdomme, tørke og slid. For<br />
lav klippehøjde favoriserer desuden visse arter<br />
af 2-kimbladet ukrudt, mos og enårig rap-<br />
5
Pleje af græsplænen<br />
græs. Omvendt vil for høj klipning reducere<br />
dannelsen af sideskud, hvorved plænen dels<br />
bliver mindre tæt og dels kan blive lys i bunden<br />
pga. lysmangel. (“Høje” planter skygger<br />
mere end lave planter).<br />
Regelmæssig klipning holder plænen i form<br />
og giver et tæt og kraftigt græstæppe, hvor<br />
ukrudt har svært ved at trives. Klip kun 1-<br />
2 cm af pr. gang og klip ikke mere end 1/3<br />
af bladets længde af pr. gang. I tørkeperioder<br />
bør klippehøjden øges.<br />
Udover regelmæssige og passende klipninger<br />
fås den flotteste plæne ved at have skarpe<br />
knive på plæneklipperen, skifte klipperetning<br />
fra gang til gang og ved at fjerne det afklippede<br />
græs. Det afklippede græs kan dog under<br />
visse betingelser blive liggende og har da<br />
en vis næringsværdi for plænen. Ved ikke at<br />
fjerne afklippet øges behovet for plæneluftning<br />
(vertikalskæring).<br />
Ukrudt<br />
Nysåede plæner<br />
I almindelig jord kan der i de øverste 20 cm<br />
findes op mod 500.000 ukrudtsfrø pr. m 2 .<br />
Ukrudtsfrø, som ligger i jorden, vil altid have<br />
et forspring i forhold til nysået græs, da det<br />
nysåede græs skal bruge nogle dage til at opsuge<br />
vand, inden den egentlige spiringsproces<br />
begynder. Derfor kan nysåede plæner ofte<br />
ligne ukrudtsmarker i begyndelsen. Passes<br />
plænen med gødning og klipning, stimule-<br />
res græsset på bekostning af ukrudtet. Hvis<br />
ukrudtet tager overhånd, så brug et ukrudtsmiddel<br />
efter nogle måneder.<br />
Etablerede plæner<br />
En græsplæne fyldt med ukrudt nedsætter<br />
græssets skudtæthed og dermed plænens<br />
slidstyrke. Omvendt kan en plæne helt uden<br />
ukrudt være svær at opnå. De fleste ukrudtsarter<br />
tåler ikke den hyppige klipning, så de vil<br />
forsvinde af sig selv. Nogle ukrudtsarter dør<br />
(udvintrer) i løbet af vinteren. Tilbage er de<br />
varige ukrudtsarter, der har en lav udbredt<br />
vækst eller som kan trives under klippehøjden.<br />
Disse arter må bortluges eller behandles<br />
kemisk med et godkendt middel.<br />
Mos<br />
Mos er ikke årsagen til, at man har en dårlig<br />
plæne. Mos kommer fordi, græsset har for<br />
dårlige forhold, hvilket kan være mangel på<br />
næringsstoffer, for lidt lys, for megen fugtighed,<br />
sur jord (lav pH) eller for lav klippehøjde.<br />
Den bedste måde at bekæmpe mos på er at<br />
give græsset optimale vækstbetingelser. Det<br />
hjælper med andre ord kun lidt at fjerne mosset,<br />
hvis man ikke også fjerner årsagen til, at<br />
det er kommet.<br />
Vanding<br />
Etablerede plæner<br />
På trods af at en græsplæne kan svides totalt<br />
af i en tørkeperiode, så bliver plænen normalt<br />
grøn igen, når der kommer regn. Vanding<br />
af græsplæner bør derfor som hovedregel<br />
undgås. Selv om man vil have en grøn plæne<br />
hele sommeren bør vanding først påbegyndes<br />
ved tydelig vandmangel. Er man først<br />
begyndt at vande, er det nødvendigt at fortsætte<br />
til tørkeperioden er slut. Små hyppige<br />
vandinger gør næsten mere skade end gavn,<br />
da vandet alligevel ikke når ned til det dybere<br />
rodsystem, hvorfra vand og næring skal hentes<br />
i tørkeperioder. Derfor er vanding med<br />
minimum 25 mm ad gangen at foretrække.<br />
Vanding udføres bedst om natten, hvor fordampningen<br />
er mindst. Vanding efter en regnbyge<br />
på fx 10 mm midt i en tørkeperiode er<br />
ganske fornuftigt – så kan man nøjes med at<br />
tilføre 15 mm.<br />
Nysåede plæner<br />
Etablering af en nysået plæne ved hjælp af<br />
vanding bør ligeledes undgås, idet rodnettet<br />
derved kun udvikles i de øverste lag (især<br />
ved sjatvanding). I en længerevarende tørkeperiode<br />
har græsset således ingen mulighed<br />
for at hente vand og næring fra de lidt dybere<br />
jordlag. Er man først begyndt at vande, er det<br />
her ekstra vigtigt at fortsætte. Græsset er allermest<br />
sårbar i de tidligste vækststadier før<br />
synlig (overjordisk) fremspiring. Et frø kan<br />
kun spire én gang, og har man netop vandet<br />
så meget, at frøet har optaget vand og sat det<br />
første spæde rodskud, som derefter udtørrer<br />
– ja så er frøet og dermed planten gået<br />
til grunde.<br />
Rivning<br />
En græsplæne har godt af at blive revet godt<br />
igennem flere gange i løbet af året. Rivning har<br />
til formål at fjerne ”filt” (uomsat dødt organisk<br />
materiale), mos, blade og andet affald og dermed<br />
skabe livsnødvendigt lys og luft til græsset.<br />
Plæneluftning (vertikalskæring)<br />
Plæneluftning, også kaldet vertikalskæring, er<br />
næsten det samme som en virkelig kraftig gennemrivning.<br />
Formålet er igen at skabe lys og<br />
luft til græsset, hvorved vækst og skuddannelse<br />
stimuleres. Plæneluftning foretages efter behov<br />
fx én gang om året. Til formålet er det bedst at<br />
leje en motoriseret plænelufter/vertikalskærer,<br />
som man kører hen over plænen som en plæneklipper,<br />
men man kan også få en rive med<br />
specielle tænder til formålet. Lige efter en veludført<br />
plæneluftning kan plænen se medtaget<br />
ud, men den bliver hurtig flot igen - og flottere<br />
end inden luftningen. Det kan ofte være en<br />
god idé at kombinere plæneluftning med eftersåning<br />
og tilførsel af topdressing.Husk plænen<br />
skal være i god vækst, når der vertikalskæres<br />
og husk at gøde efter vertikalskæringen.<br />
6
Pleje af græsplænen<br />
Topdressing<br />
For at holde plænen plan og for at forbedre<br />
græssets vækstbetingelser kan man tilføre<br />
plænen topdressing, som er en blanding af<br />
80-100 % sand (kornstørrelse 0,2-0,4 mm) og<br />
0-20 % sigtet kompost.Topdressingmaterialet<br />
er med til at ”fortynde” den del af filtlaget,<br />
der ikke blev fjernet ved plæneluftningen, og<br />
kompostdelen fremskynder omsætningen af<br />
filtlaget. Bemærk at sphagnum er uegnet til<br />
topdressing. Topdressing spredes i et tyndt<br />
lag på højst 1/2 cm ud over plænen efter<br />
gennemrivning/plæneluftning og evt. eftersåning<br />
med græsfrø. Hvis der er dybe huller i<br />
plænen, skal der selvfølgelig her tilføres mere<br />
end 1/2 cm topdressing, og der skal eftersås<br />
fx ved at blande græsfrø i topdressingen.<br />
Eftersåning<br />
Uanset hvor godt man passer sin græsplæne,<br />
kan det blive nødvendigt at efterså med græsfrø,<br />
fordi plænen er blevet tynd og åben eller<br />
der er opstået bare pletter. Det er også muligt<br />
med 2 eller flere kørsler med plænelufter,<br />
eftersåning og topdressing at forny en gammel<br />
udtjent plæne.<br />
Eftersåning foretages så vidt muligt med en<br />
græsblanding, der sammensætningsmæssigt<br />
svarer til den eksisterende plæne. Golf-Turf<br />
er velegnet til eftersåning af ældre plæner, og<br />
Villa-Turf er velegnet til eftersåning af plæner,<br />
der indeholder alm. rajgræs, og hvor man ønsker<br />
et hurtigt resultat. Udsædsmængden til<br />
eftersåning er 1-3 kg pr. 100 m2 2 eksempler, hvor plæneluftning er tiltrængt. De fleste vil sikkert foretrække at leje en<br />
motoriseret vertikalskærer – eller at hyre en<br />
.<br />
anlægsgartner til at udføre opgaven.<br />
Begynd med at klippe græsset og fjern afklippet.<br />
Specialriven kræver mange kræfter.<br />
Al plænegræsfrø har en meget høj spireevne.<br />
Kunsten ved eftersåning (og for den sags<br />
skyld også ved nysåning) består i at give græsfrøene<br />
de bedste spiringsbetingelser.<br />
Eftersåning lykkes bedst:<br />
<strong>•</strong> hvis græsfrøene har kontakt med fugtig<br />
jord.<br />
<strong>•</strong> hvis eftersåningen foretages i forbindelse<br />
med vertikalskæring, fjernelse af vissent<br />
plantemateriale og tilførsel af topdressing.<br />
<strong>•</strong> hvis eftersåningen foretages om efteråret.<br />
<strong>•</strong> hvis eftersåningen af bare pletter med<br />
komprimeret jord først sker efter jorden<br />
er løsnet med en havegreb og derefter<br />
revet, så der er 1 cm løs muld.<br />
<strong>•</strong> hvis det eftersåede areal fredes, indtil<br />
græsset kan tåle belastning.<br />
Efter en hård dags arbejde.<br />
Efterså med græsfrø.<br />
Afslut evt. med at topdresse. Her er et billede<br />
fra en golfgreen. Til højre er topdressingmaterialet<br />
indarbejdet.<br />
7
Kvalitetsblandinger til villa, sport, anlæg, golf og meget mere<br />
Sammensætningen af de enkelte blandinger fremgår af prislisten og på www.hunsballe.dk<br />
Varenr.<br />
Blanding<br />
Plænegræs<br />
<strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong>’s blandinger<br />
<strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong>’s turf-blandinger består af specielle<br />
turf-sorter, som er forædlet udelukkende<br />
til anvendelse i plæner. Disse sorter vil<br />
som regel være ”S-mærkede”, hvilket tilkendegiver,<br />
at sorterne er tildelt anerkendelse til<br />
plænebrug efter 3 års afprøvning hos Danmarks<br />
JordbrugsForskning. Dertil kommer, at<br />
turf-blandingerne normalt indeholder to eller<br />
Type<br />
Paknings-str. (kg)<br />
Kg udsæd pr. 100 m 2<br />
070 Villa-blanding Alm. 1-3-10 3,0<br />
Alm. plæne, slid<br />
Prydplæne<br />
Park<br />
Industri<br />
071 Villa-Turf Turf 1-3-10 3,0 <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
072 Park-blanding Alm. 1-3-10 2,5 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
073 Golf-Turf Turf 1-3-10 2,5 <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
074 Special-Turf Turf 1-3-10 3,0 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong><br />
085 Skygge-blanding Alm. 10 2,0 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
075 Sports-blanding Alm. 10 3,0 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
076 Sports-Turf Turf 10 2,5 <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong><br />
077 Vejrabat-blanding Alm. 10 2,0 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
078 Vejrabat-Turf Turf 10 2,0 <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong><br />
079 Renovering-Turf Turf 10 1-5 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong><br />
080 Dige-blanding Alm. 10 2,0 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
084 Rajgræs-Turf Turf 10 1-5 <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong><br />
090 EverGreen-Turf Turf 10 2,5 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
Golf m.m.<br />
071 Teested-Turf Turf 10 3,0 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong><br />
079 Teested-Turf eftersåning Turf 10 1-5 <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
073 Fairway-Turf Turf 10 2,5 <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
081 Fairway-Turf eftersåning Turf 10 1-3 <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
077 Rough-blanding Alm. 10 1,0<br />
082 Green-Turf Turf 10 2,0 <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong><br />
087 Rødsvingel-Turf Turf 10 2,5 <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
088 Svensk/Norsk-Turf Turf 10 3,0 <strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
<strong>•</strong><strong>•</strong> = bedste blanding til det givne formål <strong>•</strong> = egnet blanding<br />
Om <strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong> A/S<br />
<strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong> har produceret plænegræs af høj kvalitet siden 1918.<br />
flere sorter pr. art. Turf-sorterne udmærker<br />
sig blandt andet ved:<br />
<strong>•</strong> Godt helhedsindtryk<br />
<strong>•</strong> Lav tilvækst<br />
<strong>•</strong> Stor slidstyrke<br />
<strong>•</strong> Høj skudtæthed<br />
<strong>•</strong> God sygdomsresistens<br />
<strong>•</strong> God overvintringsevne<br />
<strong>•</strong> Udkonkurrerer ukrudt<br />
Sport<br />
HUNSBALLE FRØ A/S<br />
ENERGIVEJ 3<br />
7500 HOLSTEBRO<br />
TLF.: 97 42 05 33 · FAX: 97 42 01 74<br />
Camping<br />
<strong>•</strong> <strong>•</strong> <strong>•</strong><br />
Rabat og natur<br />
Skråning<br />
Dige<br />
Erfaringer har dog vist, at andre græssorter<br />
også kan anvendes til plænebrug, og disse sorter<br />
er som regel billigere end turf-sorterne.<br />
Dertil kommer, at <strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong>’s sorter er<br />
på liste, dvs. er anerkendt i et eller flere af<br />
vore nabolande. Hos <strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong> kan man<br />
inden for vigtige områder frit vælge, om man<br />
ønsker en turf-blanding, eller om en ”almindelig”<br />
blanding kan anvendes til formålet.<br />
Vi råder i dag over et meget stort sortsudvalg, idet vort forædlingsfirma Euro Grass Breeding er et af Europas førende udviklingsselskaber inden for moderne<br />
græssorter. Euro Grass’ sorter er således afprøvet og optaget på sortslister i mange lande – herunder i Danmark.<br />
Nye sorter fra Euro Grass samt nye sorter fra øvrige samarbejdspartnere bliver løbende sendt i afprøvning hos Scandinavian Turfgrass Testing (tidligere hos Danmarks<br />
JordbrugsForskning) for at sikre, at vore plæneblandinger fortsat består af de bedste sorter.<br />
Græsfrøet i plæneblandingerne er avlet i Danmark hos dygtige frøavlere, og gennem stadige investeringer i moderne produktionsudstyr sikres kunderne frø af høj<br />
kvalitet til konkurrencedygtige priser. Hos <strong>Hunsballe</strong> <strong>Frø</strong> prioriterer vi at kunne levere vore produkter fra dag til dag.<br />
Det er vort håb, at vi med denne brochure – og med vore plænegræsfrø – kan bidrage til smukke og funktionelle græsarealer overalt i Danmark.<br />
Strandgrund<br />
Skygge<br />
Slidstærk eftersåning<br />
HUNSBALLEVEJ 6, SØRBY<br />
4200 SLAGELSE<br />
TLF.: 58 57 14 70 · FAX: 58 57 14 89<br />
www.hunsballe.dk · hunsballe@hunsballe.dk<br />
Renovering<br />
Teested<br />
Fairway<br />
Green<br />
Rough<br />
<strong>•</strong><strong>•</strong><br />
· 21840