• Villahaver • Parker • Sportspladser ... - Hunsballe Frø A/S

Plænegræs
• Villahaver
• Parker
• Sportspladser
• Naturarealer
• Golfbaner
• Vejrabatter
• Renovering
• Og meget andet

Indhold
Art TKV
(gram
pr. 1000
frø)
Lidt om græstyper · Artsbeskrivelser
Lidt om græstyper........................... 2
Artsbeskrivelser................................ 2
Anlæg af græsplænen ..................... 4
Pleje af græsplænen ........................ 5
Gødskning............................................ 5
Kalk......................................................... 5
Klipning................................................. 5
Ukrudt................................................... 6
Mos.......................................................... 6
Vanding ................................................. 6
Rivning................................................... 6
Plæneluftning (vertikalskæring) 6
Topdressing ......................................... 7
Eftersåning .......................................... 7
Hunsballe Frø’s blandinger .......... 8
Udgivet af
Hunsballe Frø A/S
Energivej 3 · 7500 Holstebro
Telefon 97 42 05 33 · Fax 97 42 01 74
hunsballe@hunsballe.dk
www.hunsballe.dk
Redaktion
Bjarne Frølund
E-mail: bfr@hunsballe.dk
Telefon 40 45 97 04
Januar 2006
Idé, layout, repro og tryk
Rounborgs grafiske hus
Optimal
sådybde
(cm)
Hurtig
frem-
spiring
Kim-
plante-
vækst
Lidt om græstyper og græsblandinger
Græs er ikke bare græs. Det gælder især, når
der skal vælges græs til plænebrug. De enkelte
græsarter (fx rødsvingel, engrapgræs
og almindelig rajgræs) har helt forskellige
egenskaber. Inden for hver art findes flere
sorter, og sorternes egenskaber kan ligeledes
variere betydeligt. Det gælder fx med hensyn
til tørkeresistens, bladfarve, skudtæthed, bladbredde,
tilvækst, slidstyrke m.m.
For at opnå en tilpas kombination af ønskede
egenskaber er plænegræsser næsten altid
blandinger af flere arter og sorter.Ved at variere
sammensætningen af disse, kan man opnå
forskellige sæt af egenskaber, og på denne
måde skaber man forskellige blandinger til
forskellige formål.
Hunsballe Frø A/S producerer mange forskellige
plænegræsblandinger, som dækker
næsten alle anvendelsesområder inden for
”hele det grønne område”. Blandingerne er
sammensat således, at man får den bedste
udnyttelse af de enkelte græssers egenskaber
og dermed den bedste plæne til formålet. Ud
over de mange ”faste” blandinger, blander vi
efter forbrugerens aktuelle behov. På bagsiden
af denne brochure ses en oversigt over
vore blandinger.
Artsbeskrivelser
Nedenfor gives en kort generel beskrivelse
af de mest anvendte arter til plænegræs. Det
skal bemærkes, at der inden for hver art kan
være betydelige forskelle i sortsegenskaberne.
Græsarternes kendetegn er gældende
for naturligt voksende græsser - altså ikke
klippede græsser.
Almindelig rajgræs
(Lolium perenne)
Alm. rajgræs er den græsart, som er mest slidstærk.
Den er derfor meget velegnet i blan-
Tilvækst Skudtæthed
Gødningskrav
Slid Kort
klip.
dinger til fx sports- og legepladser men i høj
grad også til almindelige haveplæner, der bruges
intensivt. Alm. rajgræs etablerer sig hurtigt
og kan derfor konkurrere mod fremspirende
ukrudt samt virke hæmmende på jorderosion.
Bladleje: Sammenlagt.
Skedehinde: Kort, op til 1-2 mm.
Bladtænder: Små og smalle.
Bladskede: Åben og glat. Nedre bladskeder
og stængler rødviolette. Flade skud.
Bladplade: Mørkegrøn, mat overside med tydelige
ribber. Skinnende blank, glat underside
med tydelig køl.Yderste halvdel tilspidser
jævnt og danner en fin spids.
Vækstform: Tuedannende.
Rødsvingel
(Festuca rubra rubra, Festuca rubra trichophylla og
Festuca rubra commutata)
Rødsvingel er en af de mest værdifulde arter
til plænegræs og indgår i næsten alle blandinger.
Rødsvingel findes i 3 underarter med
hhv. lange underjordiske udløbere (rubra),
korte underjordiske udløbere (trichophylla)
og uden udløbere (commutata). Generelt
er rødsvingel en vinterfast, tørke- og skyggetolerant
græsart, som kun stiller få krav til
voksestedet. Salttolerancen er meget høj for
sorter med korte udløbere.Arten udmærker
sig i blandinger til prydplæner og på ekstensive
arealer.
Bladleje: Sammenlagt.
Skedehinde: Meget kort, afstumpet og svær
at skelne.
Bladtænder: Ingen.
Bladskede: Glat eller især nederst let håret.
Blade: Trådformede og forholdsvis stive.
Vækstform: Tuedannende evt. med udløbere.
Stivbladet svingel
(Festuca duriuscula)
Stivbladet svingel har blågrønne blade og er
en af de græsarter,der kan trives på sydvendte
sandskråninger med stor solindstråling.
Græsarternes egenskaber – skemaet er kun retningsgivende, idet der kan være stor variation mellem de enkelte sorter inden for hver art.
Desuden kan de enkelte egenskaber påvirke hinanden. Fx kan strandsvingel være et bedre valg til et ”skyggeareal” end mosebunke, hvis der samtidig er tørt på arealet.
Tørke Våd
jord
Skygge Varme Kulde Salt
Alm. rajgræs 1,7 2 9 9 7 5 8 9 5 6 5 4 5 5 5
Rødsvingel, rr 1,1 1-2 6 6 5 6 3 3 6 7 5 6 7 8 6
Rødsvingel, tr 1,0 1-2 6 5 4 8 3 5 7 8 5 7 6 7 8
Rødsvingel, com 1,0 1-2 6 5 4 9 3 5 7 7 5 7 6 7 6
Stivbladet svingel 1,0 1-2 5 4 3 7 2 4 6 8 5 7 7 7 7
Strandsvingel 1,9 2 7 3-6 7 3 8 7 4 9 7 6 8 7 7
Engrapgræs 0,3 0,5 2 3 4 5 8 8 6 7 7 4 7 9 4
Alm. rapgræs 0,25 0,5 5 6 4 5 6 4 5 3 9 8 2 6 3
Enårig rapgræs 0,3 0,5 5 6 3 2-6 6 3 9 2 8 6 2 2 -
Krybende hvene 0,09 0-0,5 5 5 4 8 8 4 9 5 7 5 5 9 8
Alm. hvene 0,09 0-0,5 5 5 4 8 5 5 8 6 6 5 6 8 5
Mosebunke 0,3 0,5 6 5 5 6 5 6 6 5 8 8 5 7 -
1 = besidder egenskaben i meget ringe grad 5 = besidder egenskaben i middel grad 9 = besidder egenskaben i meget høj grad
rr = med lange udløbere tr = med korte udløbere com = uden udløbere
2

Artsbeskrivelser
Arten er således yderst tørketolerant og stiller
kun meget beskedne krav til gødskning.
Kulde- og salttolerancen er høj. Stivbladet
svingel egner sig bedst til vejrabatter, strand-
og sommerhusgrunde samt andre arealer
med kun lidt vedligehold.
Bladleje: Sammenlagt.
Skedehinde: Meget kort.
Bladtænder: Ingen.
Bladskede: Åben og glat.
Blade: Grågrønne/blågrønne, trådformede.
Vækstform: Tuedannende.
Strandsvingel
(Festuca arundinacea)
Sydligere i Europa er strandsvingel meget populær
blandt andet pga. dens særdeles gode
tørkeresistens. Strandsvingel er ligeledes
salttolerant, vinterfast og slidstærk. Dertil
kommer, at strandsvingel kun er lidt modtagelig
overfor sygdomme, har en god farve
og en lang vækstsæson. I Danmark medtages
strandsvingel ofte i blandinger til rabatter,
skråninger, diger og strandgrunde. Fremover
vil den også finde anvendelse på især tørre
solfyldte arealer med meget slid/færdsel (fx
sportspladser), hvor de nævnte gode egenskaber
har høj prioritet.
Bladleje: Sammenrullet.
Skedehinde: Kort, afstumpet, 0,2-2 mm.
Bladtænder: Randbehårede.
Bladskede: Især nedre bladskeder ru.
Bladplade: Flad, 5-10 mm bred med blank
underside.
Vækstform: Tuedannende.
Engrapgræs
(Poa pratensis)
Engrapgræs er meget slidstærk og meget vinterfast.
Arten udvikler mange underjordiske
udløbere og er således god til at udfylde evt.
huller i plænen. Engrapgræs har langsom tilvækst
og gror helst i fuld sollys på næringsrig
jord. Arten medtages på alle arealer udsat for
stort slid samt i prydplæner i blanding med
rødsvingel.
Bladleje: Sammenlagt.
Skedehinde: Kort, afrundet, 1-3 mm.
Bladtænder: Ingen.
Bladskede: Sammentrykt (nedre) og glat
med svag køl.
Bladplade: Mørkegrønt eller blågrønt blad,
lige brede i hele længden og brat afsluttet i
en bådformet spids. Blank og glat underside
med køl. Langs bladets midternerve ses to
tydelige lysspor, når bladet holdes op mod
lyset.
Vækstform: Tuedannende med underjordiske
udløbere.
Almindelig rapgræs
(Poa trivialis)
Alm. rapgræs er en af de mest skyggetolerante
græsarter, der findes. Den trives bedst på god
muldjord med rigelig vandforsyning, idet den
er meget sårbar overfor tørke. Væksten fortsætter
langt hen i efteråret og starter igen
tidligt om foråret. Frosttolerancen er god og
alm. rapgræs har en fin og attraktiv bladfarve
det meste af vinteren. Alm. rapgræs anvendes
på fugtige og skyggefulde arealer, der ikke er
udsat for specielt meget slid.
Bladleje: Sammenlagt.
Skedehinde: Lang og spids, 4-10 mm.
Bladtænder: Ingen.
Bladskede: Sammentrykt, ru og med køl.
Bladplade: Jævnt tilspidset blad med køl og
bådformet spids. Langs bladets midternerve
ses to tydelige lysspor, når bladet holdes op
mod lyset.
Vækstform: Tuedannende.
Enårig rapgræs
(Poa annua)
Selv om enårig rapgræs egentlig er et kulturgræs,
betragtes det som et ukrudtsgræs, hvorfor
det ikke medtages i nogen standardblandinger.
Enårig rapgræs har en meget lav kulde-,
tørke- og sygdomstolerance og bladene er
lysegrønne. Den tåler meget lav klippehøjde
- ned til 3 mm, hvor den endog er i stand til
at sætte frø. Den kan på greens blive meget
skudtæt, og den trives godt ved et højt kalk-
og gødningsniveau og ved hyppig vanding. Ses
ofte på jorde med dårlig struktur, på vandlidende
jorde, og hvor der forekommer filtlag.
Bladleje: Sammenlagt.
Skedehinde: Afrundet og let savtakket, 2-5
mm.
Bladtænder: Ingen.
Bladskede: Sammentrykt.
Bladplade: Lysegrønne blade lige brede i
hele længden og brat tilspidset i bådformet
spids. Med køl. Bladene er ofte tværrynkede
og langs bladets midternerve ses to tydelige
lysspor, når bladet holdes op mod lyset.
Vækstform: Tuedannende.
Krybende hvene
(Agrostis stolonifera)
Krybende hvene er meget skudtæt og meget
aggressiv mod andre græsarter og breder sig
ved lange overjordiske udløbere. Den egner
sig derfor bedst i renbestand på fx golfgreens,
hvor klippehøjden er lav og der vertikalskæres
med jævne mellemrum. Salttolerancen
er imidlertid meget stor, og krybende hvene
bruges derfor også til fx vejrabatter eller ved
diger og på kyststrækninger.
Bladleje: Sammenrullet.
Skedehinde: Lang, op til 5 mm, afrundet, let
tandet.
Bladtænder: Ingen.
Bladskede: Åben, trind og glat.
Bladplade: Mere eller mindre mørke
grågrønne til blågrønne matte blade med tydelige
ribber på oversiden. Bredden gradvis
aftagende med afslutning i en fin spids.
Vækstform: Overjordiske udløbere.
Almindelig hvene
(Agrostis capillaris)
Alm. hvene er en art med korte underjordiske
udløbere og meget høj skudtæthed og
danner derfor meget tætte og fine plæner,
som kan tåle nedklipning til 5 mm. I blanding
med rødsvingel anvendes alm. hvene især til
prydplæner og golfgreens, men på grund af
beskedne krav til vækstforhold og sin store
tilpasningsevne, anvendes den også på ekstensive
arealer så som vejskråninger, rabatter og
strandgrunde.
Bladleje: Sammenrullet.
Skedehinde: Kort, lige afskåret.
Bladtænder: Ingen.
Bladskede: Åben, trind og glat.
Bladplade: Matgrønne blade med tydelige
bladribber. Blade jævnt tilspidsede, afsluttende
i en fin spids.
Vækstform: Overvejende korte underjordiske
udløbere.
Mosebunke
(Descampsia caespitosa)
Mosebunke er som kulturgræs en helt ny art i
Danmark. Arten udmærker sig ved stor skudtæthed
og meget høj skyggetolerance. Bruges
i blandinger til skyggebeliggende plæner, hvor
vandforsyningen er tilstrækkelig.
Bladleje: Sammenlagt.
Skedehinde: Lang og spids, op til 15 mm.
Bladtænder: Ingen.
Bladskede: Åben, trind, ofte lidt kølet bladskede,
ru foroven ellers glat.
Bladplade: Lange stive blade med ru, tydeligt
fremtrædende ribber og lyse striber. Glinsende
blank underside.
Vækstform: Tuedannende.
3

Anlæg af græsplænen
Græsplæner kan sås fra april til medio oktober.
Bedste resultat fås ofte i september, hvor
jordtemperaturen stadig er nogenlunde høj,
og hvor fugtighedsforholdene er gode.
For at en græsplæne kan udvikle sig tilfredsstillende,
er det vigtigt med en tilpas porøs
jord, der tillader vandnedsivning og rodvækst.
1. Pløj eller grav jorden og fjern sten, trærødder,
græstørv, byggeaffald m.m.
2. Grovplanering.
3. Evt. jordforbedring. Svær jord tilføres
sand, og let jord tilføres muld. Tilfør ca. 10
cm sand/muld og bland det ved fræsning.
Såbedets betydning for fremspiring
Tilfør kalk hvis reaktionstallet (Rt) er under
6 og 6,5 for henholdsvis sandjord og
lerjord.
4. Sammentrædning af jorden for at fjerne
bløde pletter og luftlommer. Herved undgås
det, at plænen bliver ujævn. En alm. havetromle
kan ikke bruges til dette formål.
5. Finplanering. Træk en stige eller planke
hen over jorden og udjævn ujævnheder
med en rive.
6. Grundgødskning. Tilfør ca. 3 kg blandingsgødning
som fx NPK 15-2-17, 16-4-12 eller
14-3-15 pr. 100 m 2 .
7. Riv arealet over for at få gødning og jord
Korrekt såbed Uensartet jordbearbejdning For dyb jordbearbejdning
En tilpas jord er porøs nok til at tillade vandnedsivning og rodvækst (i modsætning til komprimeret
jord) og samtidig fast nok til at sikre en opadgående vandbevægelse (kapillarkraft).
Et frø må ikke udtørre i de 1-3 uger, der under gunstige betingelser går fra såning til fremspiring,
og derfor er det vigtigt med en stabil vandforsyning. Kapillarvandet er langt mere stabilt end
en regnbyge i ny og næ.
Harvning – eller rivning – bryder kapillarkraften og bør ikke foretages dybere end 10 gange
frøets diameter dvs. ca. 0,5-2 cm ved plænegræsser.
Også efter fremspiring er kapillarvandet vigtigt.
blandet. Fjern samtidig de sidste sten, jordklumper
og ukrudtsrødder.
8. Såning. Bland frøene inden såning. Brug
evt. en såvogn for at opnå en jævn såning.
Så gerne af 2 gange vinkelret på hinanden.
Hvis der sås med hånden, er det en god
idé at opdele arealet i mindre stykker
og dele frøet i et tilsvarende antal portioner.
Så gerne både på kryds og tværs
for at opnå en jævn fordeling af frøene.
Dæk frøene ved rivning med 1/2 cm jord.
Pas på ikke at rive frøene sammen i “klynger”.
9. Troml evt. jorden for at bevare jordfugtigheden
omkring frøene.
4

Gødskning
Pleje af græsplænen
Græsset har behov for næringsstoffer for at
opfylde kravene om en flot, tæt og slidstærk
plæne. Tilførsel af gødning betyder øget vækst
og dermed øget klippebehov. Men gødskning
er absolut nødvendigt for at få en flot plæne,
der skal kunne modstå tørke, sygdomme,
slid, ukrudt og mos. Korrekt gødskning sikrer
endvidere græssets overvintring.
Generelt vil flere udbringninger (4-6) af gødning
med mindre doseringer pr. gang give
græsset en mere ensartet vækstrytme og
ikke den eksplosive vækst, man ofte ser ved
færre gødskninger (1-3) med større mængder
pr. gang.
Græsplæner gødes med en NPK gødning,
som bør indeholde svovl og magnesium. (N
= kvælstof, P = fosfor, K = kalium). Plæner har
ofte brug for N, P og K nogenlunde i det forhold
som findes i NPK 15-2-17. Med års mellemrum
eller hvis man ikke er tilfreds med
græssets kvalitet, kan det være en god idé at
få lavet en jordprøve og derefter ud fra denne
regulere på gødningstildelingen.
Forslag til anlæg og pleje af græsplænen
Forslag til gødskning
Forslag til simple retningsgivende gødningsplaner
– der bør forud for hver gødskning
tages bestik af vækst- og vejrforholdene.
Kg NPK 15-2-17 pr. 100 m 2 :
• Ca. 2 kg ca. 1. april (eller ved vækststart)
• Ca. 2 kg ca. 15. maj
• Ca. 2 kg ca. 1. juli
• Ca. 2 kg ca. 1. september
Eller:
• Ca. 1,3 kg ca. 1. april (eller ved vækststart)
• Ca. 1,3 kg ca. 1. maj
• Ca. 1,3 kg ca. 1. juni
• Ca. 1,3 kg ca. 1. juli
• Ca. 1,3 kg ca. 1. august
• Ca. 1,3 kg ca. 20. september
Man får den flotteste plæne ved at fjerne
græsafklippet, der evt. kan bruges som gødning
andre steder i haven. Hvis man ikke fjerner
afklippet kan de nævnte mængder reduceres
med ca. 30 % - dog ikke ved 1. tildeling.
Husk at gøde på en tør plæne for at undgå
svidninger, men gerne forud for regn så gødningen
hurtigt bliver opløst.
Job jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.
Plænesåning
Gødskning
Græsklipning
Fjerne blade/afklip m.m.
Vanding
Ukrudtsbekæmpelse
Mosbekæmpelse
Kalkning
Vertikalskæring
Eftersåning
Topdressing, sand
Aktuelt tidspunkt Ikke aktuelt tidspunkt
Kalk
Ved at tilføre kalk nedsættes jordens surhedsgrad
(pH øges). Det betyder, at græsset kan
udnytte næringsstofferne bedre, øge væksten
og derved modstå ukrudt, slid, sygdomme og
tørke. Kalk tilføres normalt uden for græssets
vækstsæson fx sent efterår. Kalk tilføres efter
behov med års mellemrum. En jordprøve
kan afsløre om jorden er kalktrængende og
kan danne grundlag for flere års kalknings- og
gødskningsstrategi. Hvis jorden også mangler
magnesium, tilføres dette billigst i form af
magnesiumkalk.
Klipning
Når det nyfremspirede græs er 5-8 cm højt,
skal det klippes 1. gang. Klippehøjden sænkes
gradvist til 3-4 cm, som er alm. klippehøjde,
men især turfblandinger tåler lavere klippehøjde.
For lav klipning svækker rodnettet, fordi græsset
bruger al energi på at danne nye bladskud,
hvorfor plænen bliver mindre modstandsdygtig
over for fx sygdomme, tørke og slid. For
lav klippehøjde favoriserer desuden visse arter
af 2-kimbladet ukrudt, mos og enårig rap-
5

Pleje af græsplænen
græs. Omvendt vil for høj klipning reducere
dannelsen af sideskud, hvorved plænen dels
bliver mindre tæt og dels kan blive lys i bunden
pga. lysmangel. (“Høje” planter skygger
mere end lave planter).
Regelmæssig klipning holder plænen i form
og giver et tæt og kraftigt græstæppe, hvor
ukrudt har svært ved at trives. Klip kun 1-
2 cm af pr. gang og klip ikke mere end 1/3
af bladets længde af pr. gang. I tørkeperioder
bør klippehøjden øges.
Udover regelmæssige og passende klipninger
fås den flotteste plæne ved at have skarpe
knive på plæneklipperen, skifte klipperetning
fra gang til gang og ved at fjerne det afklippede
græs. Det afklippede græs kan dog under
visse betingelser blive liggende og har da
en vis næringsværdi for plænen. Ved ikke at
fjerne afklippet øges behovet for plæneluftning
(vertikalskæring).
Ukrudt
Nysåede plæner
I almindelig jord kan der i de øverste 20 cm
findes op mod 500.000 ukrudtsfrø pr. m 2 .
Ukrudtsfrø, som ligger i jorden, vil altid have
et forspring i forhold til nysået græs, da det
nysåede græs skal bruge nogle dage til at opsuge
vand, inden den egentlige spiringsproces
begynder. Derfor kan nysåede plæner ofte
ligne ukrudtsmarker i begyndelsen. Passes
plænen med gødning og klipning, stimule-
res græsset på bekostning af ukrudtet. Hvis
ukrudtet tager overhånd, så brug et ukrudtsmiddel
efter nogle måneder.
Etablerede plæner
En græsplæne fyldt med ukrudt nedsætter
græssets skudtæthed og dermed plænens
slidstyrke. Omvendt kan en plæne helt uden
ukrudt være svær at opnå. De fleste ukrudtsarter
tåler ikke den hyppige klipning, så de vil
forsvinde af sig selv. Nogle ukrudtsarter dør
(udvintrer) i løbet af vinteren. Tilbage er de
varige ukrudtsarter, der har en lav udbredt
vækst eller som kan trives under klippehøjden.
Disse arter må bortluges eller behandles
kemisk med et godkendt middel.
Mos
Mos er ikke årsagen til, at man har en dårlig
plæne. Mos kommer fordi, græsset har for
dårlige forhold, hvilket kan være mangel på
næringsstoffer, for lidt lys, for megen fugtighed,
sur jord (lav pH) eller for lav klippehøjde.
Den bedste måde at bekæmpe mos på er at
give græsset optimale vækstbetingelser. Det
hjælper med andre ord kun lidt at fjerne mosset,
hvis man ikke også fjerner årsagen til, at
det er kommet.
Vanding
Etablerede plæner
På trods af at en græsplæne kan svides totalt
af i en tørkeperiode, så bliver plænen normalt
grøn igen, når der kommer regn. Vanding
af græsplæner bør derfor som hovedregel
undgås. Selv om man vil have en grøn plæne
hele sommeren bør vanding først påbegyndes
ved tydelig vandmangel. Er man først
begyndt at vande, er det nødvendigt at fortsætte
til tørkeperioden er slut. Små hyppige
vandinger gør næsten mere skade end gavn,
da vandet alligevel ikke når ned til det dybere
rodsystem, hvorfra vand og næring skal hentes
i tørkeperioder. Derfor er vanding med
minimum 25 mm ad gangen at foretrække.
Vanding udføres bedst om natten, hvor fordampningen
er mindst. Vanding efter en regnbyge
på fx 10 mm midt i en tørkeperiode er
ganske fornuftigt – så kan man nøjes med at
tilføre 15 mm.
Nysåede plæner
Etablering af en nysået plæne ved hjælp af
vanding bør ligeledes undgås, idet rodnettet
derved kun udvikles i de øverste lag (især
ved sjatvanding). I en længerevarende tørkeperiode
har græsset således ingen mulighed
for at hente vand og næring fra de lidt dybere
jordlag. Er man først begyndt at vande, er det
her ekstra vigtigt at fortsætte. Græsset er allermest
sårbar i de tidligste vækststadier før
synlig (overjordisk) fremspiring. Et frø kan
kun spire én gang, og har man netop vandet
så meget, at frøet har optaget vand og sat det
første spæde rodskud, som derefter udtørrer
– ja så er frøet og dermed planten gået
til grunde.
Rivning
En græsplæne har godt af at blive revet godt
igennem flere gange i løbet af året. Rivning har
til formål at fjerne ”filt” (uomsat dødt organisk
materiale), mos, blade og andet affald og dermed
skabe livsnødvendigt lys og luft til græsset.
Plæneluftning (vertikalskæring)
Plæneluftning, også kaldet vertikalskæring, er
næsten det samme som en virkelig kraftig gennemrivning.
Formålet er igen at skabe lys og
luft til græsset, hvorved vækst og skuddannelse
stimuleres. Plæneluftning foretages efter behov
fx én gang om året. Til formålet er det bedst at
leje en motoriseret plænelufter/vertikalskærer,
som man kører hen over plænen som en plæneklipper,
men man kan også få en rive med
specielle tænder til formålet. Lige efter en veludført
plæneluftning kan plænen se medtaget
ud, men den bliver hurtig flot igen - og flottere
end inden luftningen. Det kan ofte være en
god idé at kombinere plæneluftning med eftersåning
og tilførsel af topdressing.Husk plænen
skal være i god vækst, når der vertikalskæres
og husk at gøde efter vertikalskæringen.
6

Pleje af græsplænen
Topdressing
For at holde plænen plan og for at forbedre
græssets vækstbetingelser kan man tilføre
plænen topdressing, som er en blanding af
80-100 % sand (kornstørrelse 0,2-0,4 mm) og
0-20 % sigtet kompost.Topdressingmaterialet
er med til at ”fortynde” den del af filtlaget,
der ikke blev fjernet ved plæneluftningen, og
kompostdelen fremskynder omsætningen af
filtlaget. Bemærk at sphagnum er uegnet til
topdressing. Topdressing spredes i et tyndt
lag på højst 1/2 cm ud over plænen efter
gennemrivning/plæneluftning og evt. eftersåning
med græsfrø. Hvis der er dybe huller i
plænen, skal der selvfølgelig her tilføres mere
end 1/2 cm topdressing, og der skal eftersås
fx ved at blande græsfrø i topdressingen.
Eftersåning
Uanset hvor godt man passer sin græsplæne,
kan det blive nødvendigt at efterså med græsfrø,
fordi plænen er blevet tynd og åben eller
der er opstået bare pletter. Det er også muligt
med 2 eller flere kørsler med plænelufter,
eftersåning og topdressing at forny en gammel
udtjent plæne.
Eftersåning foretages så vidt muligt med en
græsblanding, der sammensætningsmæssigt
svarer til den eksisterende plæne. Golf-Turf
er velegnet til eftersåning af ældre plæner, og
Villa-Turf er velegnet til eftersåning af plæner,
der indeholder alm. rajgræs, og hvor man ønsker
et hurtigt resultat. Udsædsmængden til
eftersåning er 1-3 kg pr. 100 m2 2 eksempler, hvor plæneluftning er tiltrængt. De fleste vil sikkert foretrække at leje en
motoriseret vertikalskærer – eller at hyre en
.
anlægsgartner til at udføre opgaven.
Begynd med at klippe græsset og fjern afklippet.
Specialriven kræver mange kræfter.
Al plænegræsfrø har en meget høj spireevne.
Kunsten ved eftersåning (og for den sags
skyld også ved nysåning) består i at give græsfrøene
de bedste spiringsbetingelser.
Eftersåning lykkes bedst:
• hvis græsfrøene har kontakt med fugtig
jord.
• hvis eftersåningen foretages i forbindelse
med vertikalskæring, fjernelse af vissent
plantemateriale og tilførsel af topdressing.
• hvis eftersåningen foretages om efteråret.
• hvis eftersåningen af bare pletter med
komprimeret jord først sker efter jorden
er løsnet med en havegreb og derefter
revet, så der er 1 cm løs muld.
• hvis det eftersåede areal fredes, indtil
græsset kan tåle belastning.
Efter en hård dags arbejde.
Efterså med græsfrø.
Afslut evt. med at topdresse. Her er et billede
fra en golfgreen. Til højre er topdressingmaterialet
indarbejdet.
7

Kvalitetsblandinger til villa, sport, anlæg, golf og meget mere
Sammensætningen af de enkelte blandinger fremgår af prislisten og på www.hunsballe.dk
Varenr.
Blanding
Plænegræs
Hunsballe Frø’s blandinger
Hunsballe Frø’s turf-blandinger består af specielle
turf-sorter, som er forædlet udelukkende
til anvendelse i plæner. Disse sorter vil
som regel være ”S-mærkede”, hvilket tilkendegiver,
at sorterne er tildelt anerkendelse til
plænebrug efter 3 års afprøvning hos Danmarks
JordbrugsForskning. Dertil kommer, at
turf-blandingerne normalt indeholder to eller
Type
Paknings-str. (kg)
Kg udsæd pr. 100 m 2
070 Villa-blanding Alm. 1-3-10 3,0
Alm. plæne, slid
Prydplæne
Park
Industri
071 Villa-Turf Turf 1-3-10 3,0 •• • •• •• •• •• • •
072 Park-blanding Alm. 1-3-10 2,5 • • •
073 Golf-Turf Turf 1-3-10 2,5 •• • • •
074 Special-Turf Turf 1-3-10 3,0 • • • • ••
085 Skygge-blanding Alm. 10 2,0 • • •• •
075 Sports-blanding Alm. 10 3,0 • • •
076 Sports-Turf Turf 10 2,5 •• • •• •• • ••
077 Vejrabat-blanding Alm. 10 2,0 • • • • • •
078 Vejrabat-Turf Turf 10 2,0 •• •• •• ••
079 Renovering-Turf Turf 10 1-5 • • •• ••
080 Dige-blanding Alm. 10 2,0 • • •• •
084 Rajgræs-Turf Turf 10 1-5 •• • • •• • •• ••
090 EverGreen-Turf Turf 10 2,5 • • •• • •
Golf m.m.
071 Teested-Turf Turf 10 3,0 • • ••
079 Teested-Turf eftersåning Turf 10 1-5 •• •
073 Fairway-Turf Turf 10 2,5 •• •
081 Fairway-Turf eftersåning Turf 10 1-3 • •• •
077 Rough-blanding Alm. 10 1,0
082 Green-Turf Turf 10 2,0 • ••
087 Rødsvingel-Turf Turf 10 2,5 •• • •• • •
088 Svensk/Norsk-Turf Turf 10 3,0 • • •
•• = bedste blanding til det givne formål • = egnet blanding
Om Hunsballe Frø A/S
Hunsballe Frø har produceret plænegræs af høj kvalitet siden 1918.
flere sorter pr. art. Turf-sorterne udmærker
sig blandt andet ved:
• Godt helhedsindtryk
• Lav tilvækst
• Stor slidstyrke
• Høj skudtæthed
• God sygdomsresistens
• God overvintringsevne
• Udkonkurrerer ukrudt
Sport
HUNSBALLE FRØ A/S
ENERGIVEJ 3
7500 HOLSTEBRO
TLF.: 97 42 05 33 · FAX: 97 42 01 74
Camping
• • •
Rabat og natur
Skråning
Dige
Erfaringer har dog vist, at andre græssorter
også kan anvendes til plænebrug, og disse sorter
er som regel billigere end turf-sorterne.
Dertil kommer, at Hunsballe Frø’s sorter er
på liste, dvs. er anerkendt i et eller flere af
vore nabolande. Hos Hunsballe Frø kan man
inden for vigtige områder frit vælge, om man
ønsker en turf-blanding, eller om en ”almindelig”
blanding kan anvendes til formålet.
Vi råder i dag over et meget stort sortsudvalg, idet vort forædlingsfirma Euro Grass Breeding er et af Europas førende udviklingsselskaber inden for moderne
græssorter. Euro Grass’ sorter er således afprøvet og optaget på sortslister i mange lande – herunder i Danmark.
Nye sorter fra Euro Grass samt nye sorter fra øvrige samarbejdspartnere bliver løbende sendt i afprøvning hos Scandinavian Turfgrass Testing (tidligere hos Danmarks
JordbrugsForskning) for at sikre, at vore plæneblandinger fortsat består af de bedste sorter.
Græsfrøet i plæneblandingerne er avlet i Danmark hos dygtige frøavlere, og gennem stadige investeringer i moderne produktionsudstyr sikres kunderne frø af høj
kvalitet til konkurrencedygtige priser. Hos Hunsballe Frø prioriterer vi at kunne levere vore produkter fra dag til dag.
Det er vort håb, at vi med denne brochure – og med vore plænegræsfrø – kan bidrage til smukke og funktionelle græsarealer overalt i Danmark.
Strandgrund
Skygge
Slidstærk eftersåning
HUNSBALLEVEJ 6, SØRBY
4200 SLAGELSE
TLF.: 58 57 14 70 · FAX: 58 57 14 89
www.hunsballe.dk · hunsballe@hunsballe.dk
Renovering
Teested
Fairway
Green
Rough
••
· 21840