Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013 - banen

Nr. 3 – juni 2013 9
I sidste step skal der høvles. Vi kan nemlig ikke lægge sporet på underlaget endnu.
før det er helt jævnt, og der skal også laves overhøjder hvor der skal være det. Til
det arbejde bruger vi en el-høvl som har samme bredde som sporunderlaget. Så er
der bare at høvle løs med hjælp fra retskinne og vaterpas til overhøjden; et noget
stort arbejde, hvis man ikke har været helt så omhyggelig, som man burde. Efter
megen larm og mange høvlspåner er sporunderlaget nu færdigt, og det er blevet
utroligt stærkt.
Ved at bruge denne metode, har vi fået et sporforløb, der løber i bløde kurver
igennem landskaber og i tilgift har vi også fået bløde overgangs kurver samt
overhøjde, så det er bare at lægge sporet med kork og sporrammer oven på. Vi har
også fået et stabilt underlag til broer, som kan bygges bare som en kulisse omkring
sporunderlaget. En anden stor fordel ved metoden er, at man ikke skal bakse rundt
med store plader og lave en masse pladestykker, hvor der ved samlingerne kan
komme knæk i sporet, altså en god metode, som jeg varmt kan anbefale. Det
eneste minus er, at det tager sin tid at samle alle listerne. Der er endog lige et
sidste stort plus, at det er utroligt billigt, hvis man har en god ven, som vil lave
listerne for en.
Men se billederne og døm selv.
Søren Kronholt