Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013 - banen

20 DMJK - Nyhedsbladet
frembringelse af den fornødne
magnetkraft, hvorefter man
ved hjælp af et udtag på
midten af spolen benytter
enten den ene halvdel eller
den anden halvdel som
magnetspole, mens ankeret
får tilført spændingen som
hidtil. Tilføres der en
vekselspænding til børsterne
1 og 4 vil elektromotoren også
virke som beskrevet, fordi elektromagneten skifter poler samtidig med ankeret.
Det er ønskeligt at udføre et anker med flere arme end de viste tre arme. Derfor ser
man også ankre med fem arme og et hertil svarende antal lameller på
kommutatoren, hvilket medvirker til et bedre drejningsmoment for ankeret. Der er
dog en grænse for, hvor mange arme, man kan forsyne et anker med, idet det skal
være muligt at vikle spolerne på de enkelte arme. Det er karakteristisk for ankre
med arme, at ankerets diameter er relativt stor i forhold til ankerets aksiale længde.
Ønsker man et større antal spoler, kan man udføre ankeret som et tromleanker,
hvor der i stedet for arme er et antal langsgående udtagninger eller noter i ankerets
periferi, og hvor spolerne vikles som rektangulære spoler, der senere med den ene
langsgående spoleside lægges ned i en første udtagning, og den anden
langsgående spoleside lægges ned i en senere udtagning, idet flere af de
mellemliggende udtagninger springes over, så hver enkelt spole strækker sig over
lidt mindre end halvdelen af ankerets omkreds. Sådan gås der frem, indtil alle
udtagninger er udfyldt med langsgående spolesider. Hver spoles tilgangsledning er
ført til en lamel på kommutatoren, som ligger nogenlunde ud for midten mellem den
enkelte spoles to langsgående spolesider, og afgangsledningen er ført til den
næstfølgende lamel på kommutatoren.
Figur 5 viser et tromleanker med ilagte 12
spoler, som er sluttet til en kommutator med
12 lameller. Magnetsystemet er antydet ved
de to poler N og S, og de tolv spoler er hver
for anskuelighedens skyld tegnet med kun én
”vinding”. De magnetiske kraftlinjer, som
gennemløber ankeret fra nordpolen til
sydpolen, er antydet ved punktering.
Spændingen til ankeret føres til lamel 1 fra
børsten, der er mærket +, og ledes gennem
vindingen tilbage til lamel 2 og videre gennem
de følgende serieforbundne vindinger, indtil
strømmen aftages ved lamel 7 af børsten,
som er mærket -.