Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013 - banen

More documents

Recommendations

Info

18 DMJK - Nyhedsbladet Men hvordan virker elektromotoren? For at forstå virkemåden af en elektromotor må man erindre den elektriske strøms magnetiske virkning. En elektrisk leder vikles som en spole. Når der sendes en elektrisk strøm gennem spolen, dannes der et magnetfelt i spolen med en nordpol og en sydpol i respektive ender af spolen. Den ende af spolen, der kommer til at svare til en permanentmagnets nordpol, kan findes efter følgende regel: Højrehåndsreglen: Tag om spolen med højre hånd med fingerspidserne i strømmens retning. Spolen får da nordpol til tommelfingersiden. De fleste kender en elektromotors opbygning og ved, at den som vist på figur 1 – 3 består af et anker, der er indrettet til at kunne rotere mellem polskoene (N og S) på en magnet. Ankeret er sammensat af udstanset jernblik af et let magnetiseringsbart materiale, hvor de enkelte stykker jernblik er anbragt tæt sammen på en aksel og er elektrisk isoleret fra hverandre. Jernblikket er formet med et antal arme, som strækker sig radialt ud fra akslen, og antallet er ulige, ofte tre. Radialt yderst er armene lidt bredere til dannelse af et hoved. På hver af armene er anbragt en elektrisk leder, som er viklet som en spole, der er isoleret fra jernblikket. På akslen findes aksialt forskudt i forhold til ankeret også en kommutator, der består af en kobbercylinder, som ud for armene er opslidset aksialt, så de enkelte lameller er isoleret fra hverandre. Hver spoles tilgangsleder er elektrisk forbundet til den i omdrejningsretningen forudgående lamel på kommutatoren, og afgangslederen er elektrisk forbundet til den i omdrejningsretningen efterfølgende lamel. Alle spoler er således via kommutatorens lameller koblet elektrisk sammen i en serieforbindelse. På diametralt modstående sider af kommutatoren findes såkaldte børster, som er isoleret fra hinanden og leder en elektrisk spænding til og fra ankeret. På figurerne 1 – 3 betegner 1 og 4 hver sin børste og 2, 3 og 5 de tre arme. På figur 1 ligger børsten 1 an mod en lamel på kommutatoren, som strækker sig mellem armene 2 og 5. Børsten 4 ligger an mod en lamel, som strækker sig mellem armene 3 og 5. Med den viste retning for spændingen, hvor børsten 1 får tilført positiv spænding, er der ifølge højrehåndsreglen på armene 2 og 3 dannet en nordpol, og på arm 5 dannet en sydpol. Arm 2 vil med sin nordpol frastødes fra nordpolen på magnetens polsko 6, armen 3 vil med sin nordpol tiltrækkes af sydpolen (S) på magnetens polsko 7, og armen 5 vil med sin sydpol dels tiltrækkes af nordpolen på polskoen 6 og dels frastødes fra sydpolen på polskoen 7. Resultatet er, at ankeret vil rotere imod urvisernes omdrejningsretning.
Nr. 3 – juni 2013 19 På figur 2 ligger børsten 1 endnu an mod den samme lamel på kommutatoren, mens børsten 4 nu ligger an mod den i omdrejningsretningen næste lamel på kommutatoren. Arm 2 vil fortsat have en nordpol, arm 5 har ligeledes fortsat en sydpol, mens arm 3 er skiftet til at have en sydpol. Arm 2 tiltrækkes stadig af polskoen 7 og frastødes samtidigt fra nordpolen på magnetens polsko 6, arm 5 tiltrækkes stadig af polskoen 6, og arm 3 frastødes nu af polskoen 7. Ankeret påvirkes derfor fortsat til at rotere i den tidligere retning, der er vist på figur 1. På figur 3 ligger børsten 1 nu an mod den efterfølgende lamel på kommutatoren, mens børsten 4 ligger an mod den samme lamel som på figur 2. Arm 5 er derfor nu skiftet til en nordpol, der frastødes af magnetens polsko 6, mens armene 2 og 3 stadig har en nordpol henholdsvis en sydpol. Da forskellige poler tiltrækker hinanden, og ensartede poler frastøder hinanden, vil ankeret vedblive at rotere i den på figur 1 viste retning. Den anvendte magnet kan enten være en permanentmagnet eller en elektromagnet. Den permanente magnet har den fordel, at det er let at skifte omdrejningsretning for ankeret og dermed for elektromotoren. Her kan skiftet ske blot ved at vende strømmens retning, så børsten 4 er sluttet til den positive leder, og børsten 1 er sluttet til den negative leder. På figur 4 (øverst næste side) er vist en elektromotor med en elektromagnet, hvor en spole frembringer den nødvendige magnetisme i en jernkerne med polsko, som omhyller en del af ankeret. Strømmen flyder her først til spolen og derfra til ankeret, men det omvendte kunne lige så godt være tilfældet. Den viste elektromotor kaldes en seriemotor, da spolen og ankeret gennemløbes i rækkefølge af den samme spænding. Benyttes der en elektromagnet, er det nødvendigt med en særlig styring af strømmen i spolen for at ændre omdrejningsretning for elektromotoren. Sædvanligvis gøres det ved, at spolen gøres dobbelt så stor som nødvendigt til
Page 1 and 2: Dansk Model - Jernbane Klub Nyhedsb
Page 3 and 4: Nr. 3 - juni 2013 3 Redaktørens pi
Page 5 and 6: Nr. 3 - juni 2013 5 Køreplanskørs
Page 7 and 8: Nr. 3 - juni 2013 7 Sporbygning på
Page 9 and 10: Nr. 3 - juni 2013 9 I sidste step s
Page 11 and 12: Nr. 3 - juni 2013 11 Olaf Hermansen
Page 13 and 14: Nr. 3 - juni 2013 13 Da disse var t
Page 15 and 16: Nr. 3 - juni 2013 15 Jeg har set, a
Page 17: Nr. 3 - juni 2013 17 Vi er nødt ti
Page 21 and 22: Nr. 3 - juni 2013 21 Dette ses lett
Page 23 and 24: Nr. 3 - juni 2013 23 Der vil være

Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013 - banen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?