Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013 - banen

More documents

Recommendations

Info

16 DMJK - Nyhedsbladet Men så er der jo en række grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres om det falder indenfor hovedreglen, idet trafikken på danske spor har været begrænset til et snævert geografisk område eller i en kort afgrænset periode. Det kan f.eks. være udenlandske lokomotiver i Padborg/Tønder, som udveksler stammer med en dansk operatør, tyske skinnebusser i Tønder, som kørte til Niebüll, de transittog, som i nogle år kørte fra Tyskland til Højer med forseglede vogne med feriegæster til Sild, særtog for udenlandske veteranjernbaneklubber, leverancer af materiel fra danske fabrikker til udenlandske forvaltninger samt tilsvarende transitkørsel af leverancer igennem Danmark. Der kan sikkert findes flere eksempler af den art, hvor man kan diskutere om det er ’dansk’ og det afhænger selvfølgelig også af hvad ens forbillede er rent modelmæssigt. F.eks. er det nok indlysende, at hvis ens modeljernbane inkluderer en af ovennævnte grænsestationer eller Højerbanen, så ville det jo være ganske naturligt at nogle af ovennævnte grænsetilfælde var tilladte på dansk anlæg. Rent modelmæssigt kan der selvfølgelig også opremses nogle grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres om det er dansk. F.eks. har Lenz (www.digital-plus.de) en BR 50 på bedding. DSB indkøbte nogle af disse, som efter diverse ombygninger blev indsat som litra N. Det er klart, at en BR 50 med tilsvarende ombygninger og korrekt litrering og bemaling er en dansk N-maskine, men er den det også, hvis man bare klatmaler den lidt og sætter danske litreringer på den tyske model?? Det samme kan siges om deres Köf II. Derimod er MBW’s (www.mbw-spur-0.de) V 200 mere brugbar, idet DSB i 80’erne havde indlejet et antal af disse, som i dobbelttraktion fremførte IC-stammer vest for Storebælt. Den falder jo fint indenfor ovenstående hovedregel, men passer den på DMJK’s overvejende østdanske anlæg?? Her må svaret være ja, idet vi jo også har materiel fra vestdanske privatbaner, som vi tidligere har anvendt uden diskussion, ligesom vi mht. til DSB materiel historisk ikke har skelnet mellem materiel, som kun har kørt i den ene eller anden del af landet (S-maskine kun øst, N & T i vest, visse MY kom aldrig over bæltet osv.). Men nu er det jo DMJK vi skal forholde os til og det industrimateriel der tilbydes. Vi kan jo selvfølgelig springe over hvor gærdet er lavest og tillade at køre med alt det materiel, der findes, forudsat det overholder klubbens standarder, herunder især koblinger og konstruktionsprofil (det vil så formentlig udelukke alt amerikansk materiel), eller vi kan være meget stringente og sige at kun dansk materiel ifølge hovedreglen ovenover må køre på vores anlæg. Det første er nok for broget og det sidste for restriktivt (men på den anden side afspejler det måske mest tingenes nuværende tilstand) og tilgodeser ikke ejerne af overvejende tysk materiel, så en eller anden løsning herimellem er nok det bedste for klubben. Man kunne selvfølgelig også udnævne visse køreaftener til ’alting tilladt’ og på disse udvalgte aftener tillade, at medlemmerne medbringer hvad de nu måtte have af materiel (og ikke nødvendigvis kræve at klubstandarder, specielt mht. til kobling, overholdes), og som så kan komme ud og køre på de lange skinner. Det vil så nok i praksis betyde at køreplanskørslen den pågældende aften suspenderes, men det kunne vi nok godt leve med.
Nr. 3 – juni 2013 17 Vi er nødt til i klubben at forholde os til dette, og jeg håber at dette indlæg kan lægge op til en debat om emnet, både her i klubbladet, men også når der hyggesnakkes i klubben, så vi på sigt kan få en afklaring og måske træffe en beslutning på generalforsamlingen 2014. Jan Bertelsen Inspirationsbillede fra Søren K. Elektromotoren Da den danske fysiker Hans Christian Ørsted (1778-1851) i 1820 opdagede en strømførende lednings indvirkning på en kompasnål, skete der et enestående spring i vor viden om elektricitet. Han blev verdensberømt, da han fandt lovene for den elektriske strøms magnetiske virkninger og offentliggjorde afhandlinger herom på latin. Opdagelsen af elektromagnetismen førte senere til telegraf, telefon og elektromotorer m.m. For at drive vor modelbane behøver vi en motor i vore trækkræfter. Hertil er elektromotoren særdeles velegnet, ja vel egentlig den eneste motor, som kan benyttes i de almindelige størrelser til modeljernbaneanlæg, såsom spor N, Z, H0, 0 og 1. Til store størrelser, der kan transportere børn og voksne kan der eventuelt være tale om dampdrift.
Page 1 and 2: Dansk Model - Jernbane Klub Nyhedsb
Page 3 and 4: Nr. 3 - juni 2013 3 Redaktørens pi
Page 5 and 6: Nr. 3 - juni 2013 5 Køreplanskørs
Page 7 and 8: Nr. 3 - juni 2013 7 Sporbygning på
Page 9 and 10: Nr. 3 - juni 2013 9 I sidste step s
Page 11 and 12: Nr. 3 - juni 2013 11 Olaf Hermansen
Page 13 and 14: Nr. 3 - juni 2013 13 Da disse var t
Page 15: Nr. 3 - juni 2013 15 Jeg har set, a
Page 19 and 20: Nr. 3 - juni 2013 19 På figur 2 li
Page 21 and 22: Nr. 3 - juni 2013 21 Dette ses lett
Page 23 and 24: Nr. 3 - juni 2013 23 Der vil være

Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013 - banen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?