Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013 - banen

Dansk Model – Jernbane Klub 

Nyhedsbladet 

Nr. 3 – juni 2013 ISSN 1601-9229

2 DMJK - Nyhedsbladet 

Dansk Model – Jernbane Klub 

Stiftet 25. marts 1938 

DMJK har til formål at udbrede kendskabet til og interessen for jernbaner og sporveje samt 

modeller heraf. Dette formål søges fremmet blandt andet ved: 

o Oprettelse og drift af modeljernbaneanlæg. 

o Afholdelse af møder, foredrag og udflugter. 

o Opretholdelse af et bibliotek, et tegningsarkiv og et fotoarkiv. 

o Indsamling af oplysninger og effekter med tilknytning til formålet 

o Samarbejde med tilsvarende organisationer i ind- og udland. 

Postadresse: Dansk Model - Jernbane Klub, Roskildevej 16A, 2620 Albertslund 

E-mail: dmjk@dmjk.dk, Website: www.dmjk.dk. 

Girokonto: 305-4578, reg.nr.: 1551. 

Overførsel fra udlandet: SWIFT-BIC: DABADKKK, IBAN: DK29 3000 0003 0545 78 

Modelbaneanlæg i størrelse 0 (”nul” – 1:45): 

Albertslund, Rørvang 2: Tirsdag fra kl. 14.00. 2-skinnedrift med dcc, under bygning. 

Nørrebro Station: Torsdag fra kl. 19.30. 3-skinnedrift, analog. 

Kontingenter: Indskud ved optagelse: Kr. 25,00. 

Alle medlemmer betaler grundkontingent: Kr. 140,00 halvårligt. 

Desuden betaler de, der benytter modelbaneanlæggene, byggekontingent: Kr. 310,00 

halvårligt. 

Formand: E-mail: formand@dmjk.dk 

Jan Bertelsen, Åstoftevej 63, 4550 Asnæs Tlf.: 2328 5749 

Næstformand: E-mail: naestformand@dmjk.dk 

Andreas Rasmussen, Drejøgade 27, 3.th, 2100 København Ø Tlf.: 6061 0496 

Sekretær: E-mail: sekretaer@dmjk.dk 

Bo Lilliedal, Næsbyholmvej 14C, 3., 2700 Brønshøj Tlf.: 3880 1765 

Kasserer: E-mail: kasserer@dmjk.dk 

Poul Lindbjerg, Møllebovej 5, 2640 Hedehusene Tlf.: 4252 2927 

Suppleant: E-mail: suppleant@dmjk.dk 

Christian Wiinholt, Plantagevej 14, 2640 Hedehusene Tlf.: 2247 3220 

Bibliotek: E-mail: bibliotek@dmjk.dk 

Poul Lindbjerg, Møllebovej 5, 2640 Hedehusene Tlf.: 4252 2927 

Fotoarkiv: E-mail: fotoarkiv@dmjk.dk 

Søren Monies, Pile Allé 29, 2000 Frederiksberg Tlf.: 3324 6530 

Tegningsarkiv: E-mail: tegningsarkiv@dmjk.dk 

Preben Pedersen, Farendløsevej 118, 4100 Ringsted Tlf.: 5764 0391 

Nyhedsbladet: E-mail: nyhedsbladet@dmjk.dk 

Jens H. Bondesen, Brydes Allé 70, 1.tv., 2300 København S Tlf.: 2623 2307 

Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 17. juni 2013 

Nyhedsbladet er trykt af Poul Lindbjerg 

Deadline for Nyhedsbladet nr. 4 - 2013: Tirsdag den 3. september 2013 

Forsiden: Køge, en MY er netop ankommet med en SJ Te-vogn med skydetag og -vægge. 

Vognen er en gave fra GMJS i anledning af DMJKs 50 års jubilæum i 1988.

Nr. 3 – juni 2013 3 

Redaktørens pift 

Velkommen til af Nyhedsbladets sommernummer. Igen har skribenterne været så 

generøse at forsyne mig med stof til 24 sider; dejligt. Det lykkedes også at få en 

artikel om elektromotoren af Erik Hallam med; den var ellers ved at give mig dårlig 

samvittighed, for jeg har måttet udskyde den flere gange. Du kan også finde hele 

tre artikler om bygning af forskellige dele til modelbanen samt et par artikler mere. 

Bliv endelig ved med at sende sådanne artikler om f.eks. modelbygning, hvad der 

ellers skal bruges på modeljernbanen, og hvordan man finder inspiration og bliver 

klogere på hvordan det fungerer ved forbilledet. Det kunne blandt andet være 

interessant med beskrivelser af, hvordan man kan anvende de nye teknologiske 

fremskridt til modelbygning. Det kunne f.eks. være 3D-print. 

I dette nummer er der på side 15 et debatoplæg fra Jan om det rullende materiel 

på klubbens anlæg. Læs det og deltag i debatten – gerne her i Nyhedsbladet! 

I maj blev digitalstyringen af anlægget i Albertslund taget op på en temaaften, som 

jeg har forstået var en succes. Måske det var en ide at tage andre emner op på 

temaaftener? Det kunne måske være en gennemgang af dele af standardbladene 

eller praktiske forhold omkring modelbygning. 

Nyhedsbladet blev i 1971 skabt som afløsning for nummererede meddelelser fra 

DMJK. Bladet skulle give hurtig og hyppig information om det nye anlæg, man stod 

foran at skulle opbygge på Godsbanegården. Siden har både trykke- og 

portoomkostninger reduceret hyppigheden, hvilket der så heldigvis kan 

kompenseres for med e-mail. Imidlertid er det ikke alle, der er med på den 

kommunikationsform. Forhåbentlig har man det for øje, når der planlægges møder 

og arrangementer mv. Til gengæld har teknologien givet mulighed for at levere et 

pænere blad – det håber jeg du er enig med mig i. 

Vores gode venner i Jydsk Model Jernbane Klub skal desværre flytte fra deres 

nuværende lokaler, idet bygningen skal rives ned. Dermed er det også et farvel til 

deres overordentlig flotte anlæg. Lørdag den 14. september, hvor JMJK holder 

afskedskørsel, er sidste chance for at se anlægget. Har du ikke set anlægget før, 

må du ikke snyde dig selv for lejligheden. 

Så er der vist kun tilbage at ønske Alle: Rigtig god sommer! 

Nye medlemmer 

Vi har fået tre nye medlemmer, der bydes hjertelig velkommen i DMJK: 

Ole Lind 

Carsten Holm 

Kristian Kongsted 

Jens H B 

Poul Lindbjerg


Formandens klumme 

Så er det ved at være sommer igen og historisk set er det en stille periode i 

klubben og ovenpå kraftanstrengelse med at få det hele klart til jubilæet skrider 

anlægsbyggeriet for tiden frem i et mere adstadigt tempo. 

Der sker dog heldigvis en del, selvom det ikke alt sammen er lige synligt. 

Sikringsanlæg og styring til Køge forbedres løbende, alt lagt spor er nu elektrisk 

forbundet og der er ved at blive monteret sporskiftedrev på resten af Østerport 

station, så alt snart vil kunne befares. Samtidig arbejdes der også på at få gjort 2. 

hovedspor mellem Køge og Østerport færdigt, der mangler nu kun ganske få 

meter. Og så har vi starter fast køreplanskørsel den sidste tirsdag i måneden samt 

fået etableret telefonanlægget. 

Siden sidst har vi også været til DMJU’s årlige udstilling i Køge, hvor vi deltog med 

modulanlægget. Som noget nyt prøvede vi aktivt på at hverve nye medlemmer ved 

at lokke med halvt kontingent for resten af 2013 og det lykkedes os faktisk at få 

hvervet 2 nye medlemmer – de er velkomne! Samtidig indbød vi til åbent hus d. 28. 

april, hvor der var en del fremmødte, hvoraf der desværre ikke var nogen der 

umiddelbart viste interesse for at blive medlem af klubben. 

Som skrevet andetsteds skal vi formentlig deltage i endnu en udstilling i år, på 

DTM den 21.-22. september og da der samtidig er afskedskørsel hos JMJK den 

14, bliver det en lidt hektisk periode, men det burde kunne lade sig gøre. 

Vi er også blevet inviterede til at deltage i nogle udstillinger i Tyskland i februarmarts 

2014. Bestyrelsen arbejder med projektet og der kommer mere info når det 

foreligger og om hvilken af udstillingerne vi evt. skal være deltage i. Det bliver 

selvfølgelig med modulanlægget, så der bliver noget logistik, der skal falde på 

plads, men arrangørerne betaler vore udgifter til transport og ophold. 

Som det fremgår af sidste bestyrelsesmøde referat og på opfordring fra 

medlemmerne, har vi ændret strukturen og tidspunkterne for Albertslundmøderne, 

så de nu afholdes den 2. tirsdag i lige måneder kl. 20 og med en forud annonceret 

dagsorden, så alle ved hvad der er på tapetet. Det første af disse møder blev holdt 

den 11. juni, og hvis referatet når at blive klar inden deadline kan det læses 

andetsteds i bladet, og ellers på www.dmjk.dk samt i klubben. 

Så er der kun tilbage at ønske alle en rigtig god sommer med masser af herlige 

togoplevelser. 

Jan Bertelsen 

Sommerplan på Nørrebro 

I juni, juli og august er der på Nørrebro kun åbent på køreplansaftenerne, 

torsdagene 11/7 og 8/8. 

Jan Bertelsen


Køreplanskørsel i Albertslund 

På generalforsamlingen blev der efterspurgt køreplanskørsel på anlægget i 

Albertslund. Da Stig K. og Andreas allerede havde lavet en køreplan for 

modulanlægget samt Køge, var det ret overkommeligt at gå i gang. Der vil 

fremover være køreplanskørsel i Albertslund den sidste tirsdag i måneden 

startende kl. 19.30. 

Første gang vi kørte køreplanskørsel på det nye anlæg var den 30. april. Det var 

samme aften som vi havde åbent hus, og set i bakspejlet var det ikke den mest 

optimale måde at starte på, men det gik da, om end til tider noget kaotisk. 

Køreplanen dækkede godt nok ikke Østerport, men der blev kørt diverse særtog 

mellem Køge og denne. 

Vi havde på et bestyrelsesmøde kort forinden talt om det nok ville være nødvendigt 

at få vores interne telefonanlæg i drift igen til brug netop ved køreplanskørslen og 

denne aften underbyggede dette. 

Derfor gik Stig C. allerede tirsdagen efter i gang med at finde den gamle 

telefoncentral og alt tilbehøret frem og finde ud af om det virkede. Der kom hurtigt 

liv i centralen, og da den så ud til at virke ganske udmærket, fik vi trukket de 

nødvendige kabler til at etablere telefoner på Østerport, Køge, Gislinge og Nærum 

stationer – for de to sidstnævntes vedkommende på en sådan måde, at vi ikke skal 

afbryde telefonforbindelserne, hvis vi skal have modulanlægget ud af huset. 

Det hele var klart til næste køreplan, den 28. maj, sådan cirka. De første par tog 

blev kørt uden telefonisk assistance, men så kimede det ellers løs på samme måde 

som det gjorde på Godsbanegården i gamle dage – det var herligt at høre. 

Så nu kan der telefoneres og køres den sidste tirsdag i hver måned – vi skal helst 

være mindst syv personer (4 stationsbestyrere og 3 lokoførere), men flere hænder 

kan snildt holdes beskæftigede. 

Telefoner efterlyses 

Jan Bertelsen 

Til klubbens interne telefonanlæg, som vi bruger ved køreplanskørsel, efterlyser vi 

trådløse fastnettelefoner, så hvis der er nogle der har en sådan tilovers derhjemme 

eller andet steds, så kunne vi godt bruge dem i klubben. 

I og med at vi har lagt os fast på at vi vil have ’walk-around’ cabs, er de enkelte 

lokoførere ved køreplanskørsel ikke længere bundet til en bestemt position og 

telefon, men kan bevæge sig frit rundt i lokalet. Og hvis de så har en trådløs telefon 

i lommen kan de både ringe til stationerne og stationerne kan ringe til dem. 

Eventuelle telefoner kan afleveres i klubben eller afhentes efter aftale. 

Jan Bertelsen


JMJK afskedskørsel lørdag den 14. september 

Som de fleste sikkert har hørt, så står vore jyske venner nu i samme situation som 

vi gjorde for nogle år siden, idet de skal forlade deres nuværende lokaler på Sankt 

Annagades Skole, som skal rives ned. De er dog i den heldige situation at de 

allerede har fået tilbudt nye lokaler, men de skal igennem en lang og svær proces 

med at nedrive det gamle anlæg og bygge et nyt, men det ved vi jo heldigvis godt 

kan lade sig gøre. 

JMJK har derfor inviteret til afskedskørsel lørdag den 14. september (kørsel om 

eftermiddagen efterfulgt af fællesspisning), og vi arrangerer selvfølgelig en klubtur 

derover. Det bliver sidste gang man kan se deres flotte anlæg i drift, så der er al 

mulig grund til at deltage. 

Når vi har fået den officielle invitation og når tiden nærmer sig, vil der blive sat en 

tilmeldingsliste op i klubben. Kommer du ikke i klubben og gerne vil deltage så 

kontakt undertegnede eller Poul i løbet af august måned. 

Modeljernbanetræf på Teknisk Museum 

weekenden 21.-22. september 

Jan Bertelsen 

Sidste år deltog DMJK for første gang i denne udstilling på Danmarks tekniske 

Museum (DTM). Udstillingen var arrangeret af Fredensborg Modeljernbaneklub 

(FdMJK) og DTM tilsammen. I år har FdMJK meldt ud at de ikke har ressourcer til 

afholde udstillingen og har derfor aflyst den; men for DTM er det en af årets helt 

store publikumsmagneter, så nu satser DTM på at gennemføre udstillingen alene. 

De har forespurgt os (og formentlig en hel del andre klubber) om de ønsker at 

deltage, og vi har meddelt at DMJK er positivt indstillede for at medvirke. Siden har 

vi dog ikke hørt noget fra DTM, men der er vedholdende rygter om at træffet bliver 

til noget. 

Så reserver derfor dagene den 21.-22. september til dette arrangement og deltag 

på standen. Jo flere vi er, desto sjovere (og mindre belastende) er det. Når der 

kommer endelig besked fra DTM skal I nok høre nærmere….. 

Europæiske godsvogne 

Jan Bertelsen 

Klubben har modtaget en mail fra CMF Models i Italien, der producerer spor 0 

godsvogne. Godsvognene ser flotte ud, men de koster også mellem 300 og 400 

euro. Se www.cmfmodels.it. 

Poul Lindbjerg


Sporbygning på en anden måde. 

I Nyhedsbladet nr. 2 kunne man læse, at det måske ikke var gået helt så godt med 

sporlægningen, som man kunne ønske sig. Her er en anden måde at lave borde og 

understøtning af sporet på. 

Inden man begynder at lægge spor, skal man kigge sig lidt om i det virkelige liv ved 

banerne. Her følger sporet landskabet i stor bløde kurver, og banens forløb er 

faktisk ikke ret meget lige ud, medmindre man er i Jylland. På en modelbane skal 

man dog tage højde for at alt er mindre, og at man ikke har oceaner af plads. 

Derfor bliver kurverne skarpere og ikke så lange som i virkeligheden; men man kan 

dog godt snyde lidt, så her er en beskrivelse af et anlæg under opbygning. 

Selve anlægget som skulle bygges, er et anlæg, hvor der skal køres i flere planer. 

Derfor er det utroligt vigtigt at højder og forløb bliver rigtige fra begyndelsen. Man 

kunne godt bruge det normale system med at lave underlaget for sporet i 

spånplade eller krydsfiner, men her er valgt limtræ. 

Da jeg første gang hørte det, tænkte jeg, at nu er bygherren da helt fra snøvsen; 

men jeg må sige, at efter at have været med til at lavet underlaget for sporet, er jeg 

kommet på andre tanker.


Til selve bygningen af anlægget. Det første man laver er en virkelig god tegning af 

forløb og højder. Her er det også vigtigt, at man tænker på, hvordan landskabet 

skal se ud med broer og måske skjulte spor, samt hvordan man efterfølgende 

kommer til sporet, altså planlægning og en gang til planlægning. Selve bordene er 

bygget op som en ramme konstruktion, hvor man laver lodrette plader, hvor sporet 

skal gå. Her er der kun tale om spor på den fri bane, altså ikke, hvor der er 

stationer, for her er det stadigvæk smart at bruge plader. 

Nu til næste step, hvor selve underlaget for sporet skal laves. På de lodrette 

stykker lægger man en liste på højkant på ca. 8 x 16 mm. igennem hele anlægget, 

så kan man kontrollere at højder og forløb er rigtigt. Når alt er tilrettet og man er 

sikker på at have sporet det rigtige sted, sætter man listen fast på de lodrette 

stykker med et søm. Herefter begynder selve opbygningen af limtræet på stedet, 

så man får et formstærkt anlæg. Man limer endnu en liste 8 x 16 på den liste der 

ligger der i forvejen, og de holdes sammen med skruetvinger. Når den første og 

anden liste sidder godt sammen, lægger man endnu en liste på den modsatte side 

og limer den fast på samme måde. Nu er liste nr. 1 midten af sporet, så er det bare 

at bygge videre på samme måde med flere lister, skiftevis på hver side af liste nr. 

1. Til sidst får vi et sporunderlag, som er utroligt stærkt i form og styrke. Når det 

hele er rigtigt tørt sætter man sporunderlaget fast med skruer, som er meget 

undersænket.


I sidste step skal der høvles. Vi kan nemlig ikke lægge sporet på underlaget endnu. 

før det er helt jævnt, og der skal også laves overhøjder hvor der skal være det. Til 

det arbejde bruger vi en el-høvl som har samme bredde som sporunderlaget. Så er 

der bare at høvle løs med hjælp fra retskinne og vaterpas til overhøjden; et noget 

stort arbejde, hvis man ikke har været helt så omhyggelig, som man burde. Efter 

megen larm og mange høvlspåner er sporunderlaget nu færdigt, og det er blevet 

utroligt stærkt. 

Ved at bruge denne metode, har vi fået et sporforløb, der løber i bløde kurver 

igennem landskaber og i tilgift har vi også fået bløde overgangs kurver samt 

overhøjde, så det er bare at lægge sporet med kork og sporrammer oven på. Vi har 

også fået et stabilt underlag til broer, som kan bygges bare som en kulisse omkring 

sporunderlaget. En anden stor fordel ved metoden er, at man ikke skal bakse rundt 

med store plader og lave en masse pladestykker, hvor der ved samlingerne kan 

komme knæk i sporet, altså en god metode, som jeg varmt kan anbefale. Det 

eneste minus er, at det tager sin tid at samle alle listerne. Der er endog lige et 

sidste stort plus, at det er utroligt billigt, hvis man har en god ven, som vil lave 

listerne for en. 

Men se billederne og døm selv. 

Søren Kronholt


Forslag til en familieudflugt 

- og så er der fri entré. 

Besøg Kroppedal museum, kun 7 km fra Albertslund, da der året ud er en 

særudstilling: ALLE TIDERS SAMLINGER. 

Her har 15 lokale samlere udstillet. 

Undertegnede har en montre med drengelegetøj fra min barndom 1955-65. Her har 

jeg spor 0 optræks bliktog med tilbehør, Biller-bahn smalsporstog, Märklin H0, 

udklipstog fra Ota Solgryn pakkerne, bl.a. en MY, som Peter Langager, tidligere 

DSB generaldirektør og en af talerne ved åbningen, kiggede nærmere på. Huse, 

biler, fly og skibe. 

Andre udstiller modelbiler, orkis skytter (som ikke har noget med våben at gøre, 

red.bem.), gamle cykler, miniaturetoiletter samt min kones samling af Køgedukker 

fra Kofoeds fabrikker, og så er der den permanente Ole Rømer udstilling. 

Se også www.kroppedal.dk. 

God fornøjelse!


Olaf Hermansen


Bænkebider 

Vi mangler nogle stationsbænke i DMJK, så klubbens 2 kreative hjerner gik i 

selvsving (Har vi flere end dem ? ): En bænkebider – eller hvordan man genbruger 

gamle ledningsstumper 

Kom godt i gang på 10 minutter: 

Man kaster et blik i rodekassen for afklippede ledninger og udvælger sig en 

passende tykkelse og farve 

Ledningerne bukkes med en fladtang – find eventuelt en tang hvis bredde passer 

med bænkens dybde, det letter fremstillingen. 

Buk hver anden ledning modsat, så bænken bliver symmetrisk. (Et højre og 

venstre benparti) 

Der skal benyttes 2 ledningsstumper pr. bænk + nogle tynde lister (evt. 

papstrimler) til sæde og ryglæn. 

Da vi massefremstillede en 

række bænke, blev de 

bukkede ledninger sat ned i 

en flamingoklods markeret 

med streger, så bænkene fik 

en ens afstand imellem 

forbenene…. Gør bænkenes 

ben lidt ekstra lange, så de 

sidder fast under 

produktionen. 

Således anbragt kunne 

sæderne (listerne) limes på.


Da disse var tørre blev bænkene forsigtigt bragt fri af flamingoen og lagt på ryggen. 

Nu kunne ryglænet limes fast. 

Derefter er det kun et spørgsmål om tilklipning. Det vil sige gøre sæder/ryglæn lige 

lange og klippe bænkenes ben i højden. 

Et ikke helt færdigjusteret eksemplar. (Benene skal tilklippes og ryglæn og sæde 

gøres parallelle) 

Næste produktion forsøges med tyndere ledning (men dermed bliver bænkene 

mere sårbare) 

B.Æ. Nkevarmer


Ombygning af godsvogn til 2 skinnedrift. 

DMJK havde i gave til vores 50 års jubilæum fået en virkelig flot lukket godsvogn af 

GMJS (Göteborgs ModellJärnvägsSällskap). Vognen var bygget til 3-skinnedrift og 

havde altså ikke isolerede hjul, så den kunne køre på Godsbanegården. Den skulle 

derfor nu bygges om, så den passer til det nye DMJK anlæg i Albertslund. 

Jeg har bygget en del vogne om til 2 skinnedrift, så jeg har en del erfaring i, 

hvordan det kan laves, men denne vogn havde dog en stor udfordring, da hele 

hjulophænget var lavet meget flot; men desværre var loddet sammen, så derfor var 

det vigtigt, at der ikke blev ødelagt noget på vognen. 

Af en af mine venner fik jeg den ide, at save hjulakslen over for at får den 

afmonteret. Det blev gjort med en skæreskive. Så skulle der laves nye bøsninger til 

at isolere hjulene, og de gamle hjul skulle udbores, da jeg ønskede at genbruge 

dem, der jo passede til vognen. Hjulene blev udboret med bor og rival, og 

bøsningerne blev isat. Som forklaret var hjulakslen blevet delt i to for at få den ud, 

så der måtte også benyttes en todelt aksel for at kunne sætte den ind igen. Derfor 

lavede jeg nye hjulakser, der var delt i to, samt en stålbøsning, der kunne sættes 

ind over de to dele, se foto. Denne bøsning blev limet sammen med de halve 

hjulakser, så de kom til at danne en samlet ny hjulaksel. Derefter var det ”bare” at 

sætte 15 kΩ modstande over hjulene, så vognen kan ”ses” af klubbens 

sikringsanlæg.


Jeg har set, at rigtig mange vogne er loddet sammen i bogier og omkring 

akselkasser. Derfor er det her en metode, man kan anvende ved ombygning til 2skinnedrift, 

hvis man vil undgå, at skulle lodde det hele fra hinanden (og sammen 

igen), og måske skulle lave nyt og male vognen op igen. Men kig på billedet og 

kom endelig med spørgsmålene! 

Søren Kronholt 

Dansk materiel på anlægget 

Vi har jo I DMJK altid kørt ’dansk’ – men hvad indebærer dette egentlig?? Der er 

kommet stigende mængder industrimateriel i på markedet, men det meste af dette 

er med udenlandsk forbillede (Europa). Skal vi tillade alt at må køre på anlægget 

eller skal vi holde fast ved at vi kun må køre ´dansk’?? 

I første omgang kunne det jo være interessant at få defineret hvad ’dansk’ 

indebærer. Det er nok ikke så nemt, men som hovedregel kan vi jo inkludere alt 

materiel som har været ejet eller indlejet af DSB eller en dansk privatbane 

(herunder industribaner) og som har været i drift (eller tiltænkt dette) på skinner i 

kongeriget (eksklusiv togtrafikken i Hertugdømmerne op til genforeningen). 

Derudover kommer så alt det udenlandske materiel, som har befaret danske 

skinner i regelmæssig køreplanslagt drift (inklusive særtog). Dernæst kan vi 

inkludere udenlandske godsvogne til/fra Danmark samt i transit og 

personvogne/togsæt fra andre forvaltninger, som har overskredet rigets grænser i 

internationale forbindelser. Det kan lade sig gøre at fastslå om et givet stykke 

materiel falder indenfor disse kategorier, men det kan kræve nogen research før 

den fornødne dokumentation foreligger.


Men så er der jo en række grænsetilfælde, hvor det kan diskuteres om det falder 

indenfor hovedreglen, idet trafikken på danske spor har været begrænset til et 

snævert geografisk område eller i en kort afgrænset periode. Det kan f.eks. være 

udenlandske lokomotiver i Padborg/Tønder, som udveksler stammer med en dansk 

operatør, tyske skinnebusser i Tønder, som kørte til Niebüll, de transittog, som i 

nogle år kørte fra Tyskland til Højer med forseglede vogne med feriegæster til Sild, 

særtog for udenlandske veteranjernbaneklubber, leverancer af materiel fra danske 

fabrikker til udenlandske forvaltninger samt tilsvarende transitkørsel af leverancer 

igennem Danmark. Der kan sikkert findes flere eksempler af den art, hvor man kan 

diskutere om det er ’dansk’ og det afhænger selvfølgelig også af hvad ens 

forbillede er rent modelmæssigt. F.eks. er det nok indlysende, at hvis ens 

modeljernbane inkluderer en af ovennævnte grænsestationer eller Højerbanen, så 

ville det jo være ganske naturligt at nogle af ovennævnte grænsetilfælde var tilladte 

på dansk anlæg. 

Rent modelmæssigt kan der selvfølgelig også opremses nogle grænsetilfælde, 

hvor det kan diskuteres om det er dansk. F.eks. har Lenz (www.digital-plus.de) en 

BR 50 på bedding. DSB indkøbte nogle af disse, som efter diverse ombygninger 

blev indsat som litra N. Det er klart, at en BR 50 med tilsvarende ombygninger og 

korrekt litrering og bemaling er en dansk N-maskine, men er den det også, hvis 

man bare klatmaler den lidt og sætter danske litreringer på den tyske model?? Det 

samme kan siges om deres Köf II. 

Derimod er MBW’s (www.mbw-spur-0.de) V 200 mere brugbar, idet DSB i 80’erne 

havde indlejet et antal af disse, som i dobbelttraktion fremførte IC-stammer vest for 

Storebælt. Den falder jo fint indenfor ovenstående hovedregel, men passer den på 

DMJK’s overvejende østdanske anlæg?? Her må svaret være ja, idet vi jo også har 

materiel fra vestdanske privatbaner, som vi tidligere har anvendt uden diskussion, 

ligesom vi mht. til DSB materiel historisk ikke har skelnet mellem materiel, som kun 

har kørt i den ene eller anden del af landet (S-maskine kun øst, N & T i vest, visse 

MY kom aldrig over bæltet osv.). 

Men nu er det jo DMJK vi skal forholde os til og det industrimateriel der tilbydes. Vi 

kan jo selvfølgelig springe over hvor gærdet er lavest og tillade at køre med alt det 

materiel, der findes, forudsat det overholder klubbens standarder, herunder især 

koblinger og konstruktionsprofil (det vil så formentlig udelukke alt amerikansk 

materiel), eller vi kan være meget stringente og sige at kun dansk materiel ifølge 

hovedreglen ovenover må køre på vores anlæg. Det første er nok for broget og det 

sidste for restriktivt (men på den anden side afspejler det måske mest tingenes 

nuværende tilstand) og tilgodeser ikke ejerne af overvejende tysk materiel, så en 

eller anden løsning herimellem er nok det bedste for klubben. Man kunne 

selvfølgelig også udnævne visse køreaftener til ’alting tilladt’ og på disse udvalgte 

aftener tillade, at medlemmerne medbringer hvad de nu måtte have af materiel (og 

ikke nødvendigvis kræve at klubstandarder, specielt mht. til kobling, overholdes), 

og som så kan komme ud og køre på de lange skinner. Det vil så nok i praksis 

betyde at køreplanskørslen den pågældende aften suspenderes, men det kunne vi 

nok godt leve med.


Vi er nødt til i klubben at forholde os til dette, og jeg håber at dette indlæg kan 

lægge op til en debat om emnet, både her i klubbladet, men også når der 

hyggesnakkes i klubben, så vi på sigt kan få en afklaring og måske træffe en 

beslutning på generalforsamlingen 2014. 

Jan Bertelsen 

Inspirationsbillede fra Søren K. 

Elektromotoren 

Da den danske fysiker Hans Christian Ørsted (1778-1851) i 1820 opdagede en 

strømførende lednings indvirkning på en kompasnål, skete der et enestående 

spring i vor viden om elektricitet. Han blev verdensberømt, da han fandt lovene for 

den elektriske strøms magnetiske virkninger og offentliggjorde afhandlinger herom 

på latin. Opdagelsen af elektromagnetismen førte senere til telegraf, telefon og 

elektromotorer m.m. 

For at drive vor modelbane behøver vi en motor i vore trækkræfter. Hertil er 

elektromotoren særdeles velegnet, ja vel egentlig den eneste motor, som kan 

benyttes i de almindelige størrelser til modeljernbaneanlæg, såsom spor N, Z, H0, 

0 og 1. Til store størrelser, der kan transportere børn og voksne kan der eventuelt 

være tale om dampdrift.


Men hvordan virker elektromotoren? 

For at forstå virkemåden af en elektromotor må man erindre den elektriske strøms 

magnetiske virkning. En elektrisk leder vikles som en spole. Når der sendes en 

elektrisk strøm gennem spolen, dannes der et magnetfelt i spolen med en nordpol 

og en sydpol i respektive ender af spolen. Den ende af spolen, der kommer til at 

svare til en permanentmagnets nordpol, kan findes efter følgende regel: 

Højrehåndsreglen: Tag om spolen med højre hånd med fingerspidserne i 

strømmens retning. Spolen får da nordpol til tommelfingersiden. 

De fleste kender en elektromotors opbygning og ved, at den som vist på figur 1 – 3 

består af et anker, der er indrettet til at kunne rotere mellem polskoene (N og S) på 

en magnet. Ankeret er sammensat af udstanset jernblik af et let magnetiseringsbart 

materiale, hvor de enkelte stykker jernblik er anbragt tæt sammen på en aksel og 

er elektrisk isoleret fra hverandre. Jernblikket er formet med et antal arme, som 

strækker sig radialt ud fra akslen, og antallet er ulige, ofte tre. Radialt yderst er 

armene lidt bredere til dannelse af et hoved. På hver af armene er anbragt en 

elektrisk leder, som er viklet som en spole, der er isoleret fra jernblikket. På akslen 

findes aksialt forskudt i forhold til ankeret også en kommutator, der består af en 

kobbercylinder, som ud for armene er opslidset aksialt, så de enkelte lameller er 

isoleret fra hverandre. Hver spoles tilgangsleder er elektrisk forbundet til den i 

omdrejningsretningen forudgående lamel på kommutatoren, og afgangslederen er 

elektrisk forbundet til den i omdrejningsretningen efterfølgende lamel. Alle spoler er 

således via kommutatorens lameller koblet elektrisk sammen i en serieforbindelse. 

På diametralt modstående sider af kommutatoren findes såkaldte børster, som er 

isoleret fra hinanden og leder en elektrisk spænding til og fra ankeret. 

På figurerne 1 – 3 betegner 1 og 4 hver sin børste og 2, 3 og 5 de tre arme. 

På figur 1 ligger børsten 1 an mod 

en lamel på kommutatoren, som 

strækker sig mellem armene 2 og 5. 

Børsten 4 ligger an mod en lamel, 

som strækker sig mellem armene 3 

og 5. Med den viste retning for 

spændingen, hvor børsten 1 får 

tilført positiv spænding, er der ifølge 

højrehåndsreglen på armene 2 og 3 

dannet en nordpol, og på arm 5 

dannet en sydpol. Arm 2 vil med sin 

nordpol frastødes fra nordpolen på 

magnetens polsko 6, armen 3 vil 

med sin nordpol tiltrækkes af 

sydpolen (S) på magnetens polsko 

7, og armen 5 vil med sin sydpol 

dels tiltrækkes af nordpolen på polskoen 6 og dels frastødes fra sydpolen på 

polskoen 7. Resultatet er, at ankeret vil rotere imod urvisernes omdrejningsretning.


På figur 2 ligger børsten 1 endnu an mod den samme lamel på kommutatoren, 

mens børsten 4 nu ligger an mod 

den i omdrejningsretningen 

næste lamel på kommutatoren. 

Arm 2 vil fortsat have en nordpol, 

arm 5 har ligeledes fortsat en 

sydpol, mens arm 3 er skiftet til at 

have en sydpol. Arm 2 tiltrækkes 

stadig af polskoen 7 og frastødes 

samtidigt fra nordpolen på 

magnetens polsko 6, arm 5 

tiltrækkes stadig af polskoen 6, 

og arm 3 frastødes nu af 

polskoen 7. Ankeret påvirkes 

derfor fortsat til at rotere i den 

tidligere retning, der er vist på 

figur 1. 

På figur 3 ligger børsten 1 nu an 

mod den efterfølgende lamel på 

kommutatoren, mens børsten 4 

ligger an mod den samme lamel 

som på figur 2. Arm 5 er derfor 

nu skiftet til en nordpol, der 

frastødes af magnetens polsko 6, 

mens armene 2 og 3 stadig har 

en nordpol henholdsvis en 

sydpol. Da forskellige poler 

tiltrækker hinanden, og ensartede 

poler frastøder hinanden, vil 

ankeret vedblive at rotere i den 

på figur 1 viste retning. 

Den anvendte magnet kan enten være en permanentmagnet eller en 

elektromagnet. Den permanente magnet har den fordel, at det er let at skifte 

omdrejningsretning for ankeret og dermed for elektromotoren. Her kan skiftet ske 

blot ved at vende strømmens retning, så børsten 4 er sluttet til den positive leder, 

og børsten 1 er sluttet til den negative leder. 

På figur 4 (øverst næste side) er vist en elektromotor med en elektromagnet, hvor 

en spole frembringer den nødvendige magnetisme i en jernkerne med polsko, som 

omhyller en del af ankeret. Strømmen flyder her først til spolen og derfra til ankeret, 

men det omvendte kunne lige så godt være tilfældet. Den viste elektromotor kaldes 

en seriemotor, da spolen og ankeret gennemløbes i rækkefølge af den samme 

spænding. Benyttes der en elektromagnet, er det nødvendigt med en særlig styring 

af strømmen i spolen for at ændre omdrejningsretning for elektromotoren. 

Sædvanligvis gøres det ved, at spolen gøres dobbelt så stor som nødvendigt til


frembringelse af den fornødne 

magnetkraft, hvorefter man 

ved hjælp af et udtag på 

midten af spolen benytter 

enten den ene halvdel eller 

den anden halvdel som 

magnetspole, mens ankeret 

får tilført spændingen som 

hidtil. Tilføres der en 

vekselspænding til børsterne 

1 og 4 vil elektromotoren også 

virke som beskrevet, fordi elektromagneten skifter poler samtidig med ankeret. 

Det er ønskeligt at udføre et anker med flere arme end de viste tre arme. Derfor ser 

man også ankre med fem arme og et hertil svarende antal lameller på 

kommutatoren, hvilket medvirker til et bedre drejningsmoment for ankeret. Der er 

dog en grænse for, hvor mange arme, man kan forsyne et anker med, idet det skal 

være muligt at vikle spolerne på de enkelte arme. Det er karakteristisk for ankre 

med arme, at ankerets diameter er relativt stor i forhold til ankerets aksiale længde. 

Ønsker man et større antal spoler, kan man udføre ankeret som et tromleanker, 

hvor der i stedet for arme er et antal langsgående udtagninger eller noter i ankerets 

periferi, og hvor spolerne vikles som rektangulære spoler, der senere med den ene 

langsgående spoleside lægges ned i en første udtagning, og den anden 

langsgående spoleside lægges ned i en senere udtagning, idet flere af de 

mellemliggende udtagninger springes over, så hver enkelt spole strækker sig over 

lidt mindre end halvdelen af ankerets omkreds. Sådan gås der frem, indtil alle 

udtagninger er udfyldt med langsgående spolesider. Hver spoles tilgangsledning er 

ført til en lamel på kommutatoren, som ligger nogenlunde ud for midten mellem den 

enkelte spoles to langsgående spolesider, og afgangsledningen er ført til den 

næstfølgende lamel på kommutatoren. 

Figur 5 viser et tromleanker med ilagte 12 

spoler, som er sluttet til en kommutator med 

12 lameller. Magnetsystemet er antydet ved 

de to poler N og S, og de tolv spoler er hver 

for anskuelighedens skyld tegnet med kun én 

”vinding”. De magnetiske kraftlinjer, som 

gennemløber ankeret fra nordpolen til 

sydpolen, er antydet ved punktering. 

Spændingen til ankeret føres til lamel 1 fra 

børsten, der er mærket +, og ledes gennem 

vindingen tilbage til lamel 2 og videre gennem 

de følgende serieforbundne vindinger, indtil 

strømmen aftages ved lamel 7 af børsten, 

som er mærket -.


Dette ses lettest ved betragtning af figur 6, 

hvor ankerviklingen er vist i ”udfoldning”. Det 

fremgår umiddelbart af denne figur, at 

ankerviklingen består af to halvdele – hver 

med 6 serieforbundne spoler – som er 

parallelt forbundne mellem de to børster (plus 

og minus). Strømmens retning i de enkelte 

spolesider er på figur 6 vist med en pil, som 

er rettet bort fra kommutatoren i de tilfælde, 

hvor den i figur 5 er rettet ind mod papirets 

plan (betegnet ved et kryds), og ind mod 

kommutatoren i de tilfælde, hvor den i figur5 

er rettet udad fra papirets plan (betegnet ved 

en prik). Spolesider, hvor der ikke skæres 

nogle kraftlinjer, har ingen pil eller prik; disse 

siges at ligge i en neutral zone. 

Ved et tromleanker er det vanskeligere at benytte højrehåndsreglen for at få 

overblik over frembringelsen af magnetiske poler på tromleankeret, og hvordan de 

virker i forhold til polskoene på magneten. Her kan man ty til et andet fysisk forhold, 

nemlig et magnetfelts virkning på en elektrisk strømleder. Anbringes en elektrisk 

leder i et magnetfelt, påvirkes lederen af magnetfeltet efter følgende regel: 

Lillefingerreglen: Hold højre hånd i magnetfeltet med håndfladen mod nordpolen og 

fingerspidserne i strømmens retning; strømmen og dermed lederen påvirkes da af 

en kraft, der går mod lillefingersiden. 

Tromleankeret vil derfor i lighed med et anker med arme (figur 1, 2 og 3) og med 

den viste retning af strømmen fra + til – rotere imod urvisernes omdrejningsretning. 

Det er karakteristisk for tromleankre, at ankerets diameter er relativt lille i forhold til 

ankerets aksiale længde. 

De viste elektromotorer kan også anvendes til kommerciel fremstilling af elektricitet 

med større dimensioner, hvis de bringes til rotation af for eksempel en 

forbrændingsmotor eller ved vand eller vindkraft. I så fald virker de som 

generatorer. 

Nyt lokale til JMJK 

Erik Hallam 

Vores århusianske søsterklub, der jo skal forlade Sankt Annagades Skole i 

centrum, har heldigvis fået nyt lokale. Det nye lokale er i størrelse desværre kun 

1/3 af det hidtidige. Lokalet ligger i Skæring omkring 10 km nordøst for Århus 

centrum. JMJK regner med at få lokalet til rådighed til efteråret. 

Jens H B


Bestyrelsesmøde den 18.04.2013 

Mødet afholdt hos Jan, tilstede var Jan, Andreas, Poul, Christian og Bo 

Bestyrelsen konstituerede sig: 

1. Formand: Jan Bertelsen 

2. Næstformand: Andreas Rasmussen 

3. Kasserer: Poul Lindberg 

4. Sekretær: Bo Lilliedal 

5. Suppleant; Christian Wiinholt 

1. Referat for forrige møde enstemmigt godkendt 

2. Økonomi: Poul gennemgik regnskab og budget. Vi har d.d. et underskud på 

kr. 6.000,-. Der er blevet betalt for de dele Peco, som klubben har lånt af Poul. Der 

mangler at blive betalt for de 24 nye sporskifterdrev som Klaus Kongsted har 

indkøbt til klubben. 

3. Nørrebro: Erik har foreslået at der bør være ordinær åben de aftener, hvor der 

køres i JUL/AUG. 

4. Albertslund: Christian spurgte om det ikke var muligt at når man forlader 

klubben som den sidste mand kan få en melding via alarmen på om alle døre er 

lukket. Jan mente at det ikke er muligt da der mangler en kore i kablet. 

Listen på hvem der bliver kontaktet ved alarm skal opdateres/gennemgås. 

De indkøbte sporskifterdrev skal bruges til Østerport. 

Der tales om struktur omkring Albertslundmøderne og hvor ofte disse skal holdes, 

samt hvilke emner der skal tages op på disse møder og at der i fremtiden skal 

laves en indkaldelse til Albertslundmøderne. Oplægget blev at de skulle holdes 

hver anden måneden/anden tirsdag i lige måneder, modsat byggemøderne. 

Vi kom ind på telefoncentralen, og at det kunne være en ide at får den op at kører 

nu, samt en placering af dette. Vi vil spørge Stig C. om det kunne være en sag for 

ham. 

Vi talte løst om toguret og en placering af dette, men der blev ikke besluttet noget. 

5. Arkiverne: Poul forslog om det var muligt at få opsat en repos op i biblioteket. 

Ingen kommentarer til tegnings- og fotoarkivet. 

6. Moduler: Der skal laves en prototype til ben til modulerne. Endvidere skal 

modulerne have en opshining/rensning. 

7. DMJU: Jan havde været til Generalforsamling, bestyrelsen blev genvalgt men 

ellers var der ikke noget aktuelt. 

8. Arrangementer: Efter udstillingen i Køge kom det frem at nogle syntes at der 

ikke blev kørt så meget på modulerne. I fremtiden kunne det være en ide at lave en 

tidsplan/køreplan opdelt i tider.


Der vil være åbent hus den 30/4-13 med fokus på kørslen. Hvis der skulle være 

nogle der ønsker at blive medlem af klubben vil det blive givet rabat på det første 

halvår. Det blev endvidere forslået at der skulle laves en indmeldes blanket til nye 

medlemmer. 

Der er banebørstedag den 8/6-13, hvor der evt. skal laves en tur derned, samt kom 

Jan ind på muligheden for en tur til Lund, Sverige. 

Pt. Ligger der en invitation til udstilling i Tyskland i slutningen af 2013 eller 

begyndelsen af 2014. Jan har forespurgt om dækning af transport af modulerne, 

men har ikke fået noget svar endnu fra Tyskland. 

Fredensborg Modeljernbaneklub har aflyst det årlige arrangement på Teknisk 

Museum i år. Men Teknisk Museum vil prøve at gennemføre det alligevel i midten 

af september. Hvis det bliver til noget vil klubben deltage med modulerne. 

9. Bestyrelsens arbejdsopgaver: Listen blev opdateret. 

10. Årsoversigt: Blev gennemgået og opdateret med nye datoer for 

Albertslundmøder. 

11. Eventuelt: Ingen yderligere emner. 

12. Næste møde: 19. juni 2013 hos Christian. 

Mødet slut kl. 21.15, 

Referat: Bo 

DANMARKS STØRSTE SAMLERTRÆF FOR 

GAMMELT LEGETØJ 

TOG, BILER, FLY, DUKKER, BAMSER, SPIL, FIGURER M.M. 

FREDERIKSBERGHALLEN 

i den nye hal 4, JENS JESSENSVEJ 16, KØBENHAVN F 

SØNDAGENE 

1. SEPTEMBER & 

1. DECEMBER 2013 

kl. 11,00 – 15,00 GRATIS ADGANG 

Arrangør tlf.: 4028 4057, postboks 83, DK-2640 Hedehusene


Dag Dato Kl. 

Torsdag 20/6 Sommerlukket 

Tirsdag 25/6 14.00 Alb Kolonnen, kl. 19 klubaften 

19.30 Alb Køreplanskørsel 





Torsdag 11/7 19.30 Nø Køreplanskørsel 











20.00 Alb Albertslundmøde 







Søndag 1/9 11-15 Fb Samlertræf for gammelt legetøj i Frederiksberghallen 


Deadline for Nyhedsbladet nr. 4 - 2013 

Torsdag 5/9 19.30 Nø Klubaften 


19.00 Alb Modelbyggerne mødes i Albertslund 


Lørdag 14/9 Ar JMJK afskedskørsel 


Torsdag 19/9 19.30 Nø Klubaften 

Lørdag 21/9 

Hg Modeljernbanetræf på Teknisk Museum 

Søndag 

22/9 



Torsdag 26/9 19.30 Nø Klubaften

Nyhedsbladet for DMJK nr. 3/2013 - banen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?