Nr. 9 november 2010 33. årgang - Redderen

Redderen
Nr. 9 november 2010 33. årgang

2 Redderen 33. årgang
Kolofon
REDDERNES
LANDSKLUB
Redderen
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil ........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil ........ 28 91 29 80
E-mail: journalist@redder.dk
Produktion:
PE Offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere,
brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler
og politikere samt beredskabs-
og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Indhold
Side 4
Side 14
Side 18
Kampen
om Køge
Behandler Jesper Bertmann
(tv) var sidste mand på skansen,
da station Køge lukkede
og slukkede den 1. februar i
år. Hør hvordan han oplevede
den langstrakte kamp for stationens
overlevelse.
30.000 fotos
med Falck
Torben H. Hansen har igennem
50 år taget billeder af
Falcks stationer, køretøjer og
indsatser – både de fredelige
og de mere dramatiske.
Resultatet er en enestående
samling på knap 30.000 fotos.
Forening i
nye rammer
Falcks Personaleforening,
som blandt andet administrerer
flere end 40 sommerhuse
og en af landets største
kunstklubber, viste sine nye
kontorer frem ved en velbesøgt
reception.
Svært farvel til ”familien” .......................... 4
Fællesskab på dagsordenen ....................... 6
Mange unge i Greve ”går til brandmand” ............. 8
”Vi får så meget igen” ............................ 11
Et halvt århundrede med fokus på Falck . ............. 14
Personaleforeningen viste nye lokaler frem . ........... 18
Nye biltyper gør frigøring vanskelig . ................. 20
Udvidet TR-møde gav flere muligheder . .............. 22
Termiske kameraer gør en forskel ................... 24

nr. 9 november 2010
Leder
Sammenhold, du
Under den amerikanske borgerkrig kunne man høre udtrykket ”United we stand. Divided
we fall”, som betyder noget i retning af ”Sammen er vi stærke, adskilt knækker vi”.
Udtrykket, hvis oprindelse kan spores helt tilbage til det antikke Grækenland, kunne
også have dannet overskriften for et møde i Esbjerg i starten af november.
Her mødtes repræsentanter fra 3F og RL med den lokale reddergruppe, som har oplevet
fællesskabet blive udfordret af enkelte utilfredse kolleger.
Der var – som man kan læse inde i bladet – adskillige tankevækkende pointer at tage
med hjem fra mødet.
Blandt andet, at vi 4000 reddere udgør en særdeles lille faggruppe. Eksempelvis er der
flere end 70.000 sygeplejersker herhjemme…
Alligevel har redderne en indflydelse og gennemslagskraft, som klart overstiger antallet.
Blandt andet har vi fået knæsat, at ambulancekørsel er redderarbejde, og vi har været
primus motor bag de paramedicinere, som nu nyder imponerende udbredelse og ditto
anseelse.
Det har vi kun kunnet gøre, fordi vi har talt med én stemme. Vi har haft – og har stadig
– en organisationsprocent, som gør vore repræsentanter og forhandlere respekterede
og stærke.
Begynder vi at dele os op, det være sig fagforeningsmæssigt eller efter funktion, så vil
dem, der ikke vil os det godt, gnide sig i hænderne og vide at angribe flankerne.
Det betyder ikke, at vi ikke konstant skal udfordre og udvikle vores faglige fællesskab.
Men det skal ske inden for netop … fællesskabet.
Noter
3
Fysiske tests bør
udliciteres
I Sverige er det normalt at skulle
bestå fysisk tests, hvis man ønsker
ansættelse som brandmand.
Men i stedet for, at hvert enkelt
brandvæsen tester sine ansøgere,
burde opgaven udliciteres til firmaer,
der er specialiseret i opgaven, skriver
webmagasinet tjugofyra7.se.
Sådan lyder anbefalingen fra et projekt
nedsat af den svenske pendant
til Beredskabsstyrelsen, MSB.
Blandt fordelene skulle være, at det
ikke er de enkelte brandværn, der
vurderer, om deres måske kommende
kollega er stærk eller hurtig
nok, men en instans, der arbejder ud
fra objektive kriterier.
- Det er heller ikke rimeligt, at jobsøgende
skal gennemføre samme
test ti gange hos forskellige redningstjenester.
Det burde være nok,
at de tager testen én gang og har et
bevis med til arbejdsgiverne, mener
Anders Axelsson fra MSB.
Han tilføjer, at en mere central testning
af ansøgere vil spare tid for
de enkelte brandvæsner, som så
eksempelvis kan anvendes til hjemmebesøg
hos udsatte grupper, hvad
angår risikoen for brand.
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne
tips til historier eller emner, som vi
kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige
årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).

4 Redderen 33. årgang
Svært
farvel til
”familien”
Lukningen af station Køge
og den langstrakte proces
forinden tog hårdt på mange
af de involverede.
Først nu er redder Jesper
Bertmann ved at have
bearbejdet forløbet
Af Flemming F. Kyster
Ambulancebehandler Jesper Bertmann
glemmer ikke lige foreløbig den 1. februar
2010 om morgenen.
Dagen var historisk derved, at Roskilde
Brandvæsen overtog ambulancekørslen
fra Falck i Greve, Solrød og Køge.
42-årige Jesper Bertmann – ”Batman”
i daglig tale – var en af de fire, der havde
”lukkevagten” på station Køge, og det var
ikke nogen morsom oplevelse.
- Den morgen var vi fire de eneste,
der var tilbage på stationen. Den har vist
ligget der siden 1963, og det var mig
bekendt første gang, at der ikke mødte
nogen ind om morgenen. Det var underligt
at tænke på, husker Jesper Bertmann.
Kvartetten skulle til et jubilæum på
brandstationen i Lellinge, og de tre kørte
i forvejen, mens Jesper Bertmann lukkede
af.
- Jeg var sidste mand til at lukke og
slukke. Og da jeg kørte porten ned for
sidste gang, må jeg erkende, at jeg havde
våde øjne og en klump i halsen. Det var
sgu’ ikke sjovt, for jeg har som brandmand
og ambulancemand haft min gang
på station Køge gennem 20 år – det halve
at mit liv, fortæller Jesper Bertmann.
Aktivt socialt liv
Det var naturligvis ikke så meget de ret
nedslidte fysiske rammer, han følte sig
forbundet med, men derimod de kolleger,
som arbejdede der, og den ånd, der herskede
på stationen.
- Jeg har været på mange gode stationer,
men for mig var Køge noget helt særligt.
Vi var en meget homogen gruppe,
og der var ingen fnidder eller intriger.
Man tog sig godt af elever og nytilkomne,
nogen arrangerede foredrag og småkurser,
og så var der et enestående socialt
liv – også uden for stationens rammer.
Mange fiskede eller cyklede sammen,
og vi holdt mange fester. Desuden var der
en markant faglig bevidsthed og opbakning
til de faglige repræsentanter, siger
Jesper Bertmann.
Tog kampen op
Det sidste blev til overflod demonstreret,
da bomben sprang i efteråret 2008: Nyheden
om, at Samariten skulle overtage
ambulancekørslen.
- Det var selvfølgelig et chok. Men
stemningen var bestemt ikke opgivende.
Vi kunne slet ikke se, hvordan Samariten
skulle få det til at hænge sammen, og vi
ville ikke acceptere, at de skulle komme
med dårligere løn- og arbejdsvilkår, siger
Jesper Bertmann, som er medlem af
bestyrelsen i 3F Transport Køge Bugt.
Siden fulgte nogle ophedede måneder,
hvor Køge-redderne var med i front i forsøget
på at vise regionen, at Samariten
var et luftkastel.
Kraftanstrengelse
Arbejdet bar frugt, fordi det var med til at
sætte tommelskruerne på svenskerne, så
Jesper Bertmann og hans makker HC,
mens der endnu blev kørt ambulance
fra Falck Køge.
de til sidst trak sig tilbage over Øresund.
Men det havde også været en kraftanstrengelse
af de mest aktive i kampen,
blandt andre Jesper Bertmann, Michael
Dahenkilde og ikke mindst tillidsmand
Rikard Krog Nielsen.
Selv om kollegerne gav den en ekstra
skalle for at ”friholde” frontkæmperne lidt,
så var der jo stadig det daglige arbejde,
der skulle passes, og det på en station
med et højt antal ture.
Glade, men…
- Vi var glade, da Samariten kastede
håndklædet i ringen. Men vi vidste samtidig
godt, at vi kun havde købt os seks
måneders tid, indtil et nyt udbud ventede.
Ambulancebehandler
Jesper Bertmann.

nr. 9 november 2010
Så usikkerheden om fremtiden var der
stadig, konstaterer Jesper Bertmann.
Udbuddet viste sig da også at blive
en ny dukkert til Køge-folkene. Roskilde
Brandvæsen skulle overtage Køge, Greve
og Solrød.
Endnu en gang mobiliserede stationen
en ”modstandskamp”, fordi man
mente – og dokumenterede – at Roskilde
Brandvæsens FOA-overenskomst var
økonomisk markant ringere end 3F-overenskomsten.
Roskilde havde dog ikke problemer
med at rekruttere medarbejdere, blandt
andet fordi der var et overskud af folk fra
Københavns Brandvæsen (som jo var
vant til FOA-overenskomst), at vælge fra.
En mavepuster
Men en anden indsigelse så længe ud til
at forhindre overtagelsen at stationerne.
Køge-redderne med flere mente, at Roskildes
bud på nabokommunerne var i strid
med reglerne, og Statsforvaltningen Sjælland
bekræftede i en udtalelse blot et par
uger før kontraktstart, at Roskilde havde
budt på for stort et område.
- Da troede jeg: ”Nu var den der sgu.
Nu har vi fat i den lange ende”, husker
Jesper Bertmann.
- Men efter et møde mellem Roskilde
Kommune, Roskilde Brandvæsen og
Statsforvaltningen måtte de pludselig gerne.
Og da vidste vi, at slaget at var tabt.
For ham var det det mest smertelige
øjeblik i den lange, kvalfulde proces.
- Jeg havde virkelig helt til det sidste
troen på, at det nok skulle lykkes. Men
i det øjeblik stod det lysende klart, at vi
havde lidt nederlag, og det var lige som
at få en mavepuster.
Ovenpå igen
Jesper Bertmann mener fortsat, at
Statsforvaltningens kovending var lodret
forkert. Men han har valgt at skyde det
fra sig i forsøget på at komme videre efter
det, han kalder de hårdeste to et halvt år
i sit liv.
Hans lidt irrationelle vrede mod Roskilde
Brandvæsen er også forsvundet, og
i det hele taget er han ved at have bearbejdet
forløbet.
- Det virker måske underligt, at det har
taget så hårdt på mig. Men vi investerede
masser af tid og sjæl i forsøget på at
beholde vores job og vores station. Desuden
var kollegerne fra Køge lige som
min anden familie. Så jeg var oprigtig ked
af at se min ”familie” blive spredt ud over
hele Sjælland, beretter Jesper Bertmann.
Usikkerhed slider
Han ved, at andre også har døjet lidt med
de mange måneders uvished.
- Det har været hårdt for næsten alle
involverede, og for enkelte har det virkelig
haft store personlige omkostninger. Vi
tænkte og talte stort set ikke om andet på
stationen, og stemningen bevægede sig
op og ned, alt efter hvordan ”slaget” gik.
- Den usikkerhed med ”hvad skal der
ske?”, ”hvor ender jeg henne?” etc., den
slider på folk, mener Jesper Bertmann.
Hellere OPP
Det er også en af årsagerne til, at han
ønsker udbud hen, hvor peberet gror. De
slider på folk og får entreprenørerne til
at fokusere på pris, og dermed løn- og
arbejdsforhold for de ansatte.
- Naturligvis skal regionerne ikke betale
for meget. Men de skulle hellere arbejde
5
med OPP (Offentligt-Privat Partnerskab),
hvor man satsede på tryghed, udvikling
og samarbejde, så medarbejderne blomstrer
og man kan rekruttere de rigtige
mennesker.
- I det mindste skulle kontraktperioderne
være længere, så folk ikke skal
ud i svære spekulationer hvert femte år,
påpeger han.
Døgnvagt i Fakse
Selv kom han efter Køge til en to-mands
dagstation i Hårlev.
Billedet er lidt historisk, for det er taget en halv snes
minutter før, der blev lukket og slukket i Køge. I forgrunden
er det tillidsmand Rikard Krog Nielsen.
Samme dag, som Samariten kastede håndklædet i ringen i Region Sjælland,
var der reddermøde hos 3F Køge Bugt med blandt andre gruppeformand
Jan Villadsen på talerstolen. Der var glæde over svenskernes
exit, men også bekymring (berettiget, viste det sig) for næste udbud.
Det var tæt på hjemmet, og hans makker
var helt i orden og hørte – ifølge Bertmann
– tålmodigt på hans udgydelser
om ”Kampen om Køge”, som stadig fyldte
meget i den første tid.
Men vagtformen og stationens størrelse
var ikke lige Jesper Bertmanns kop te,
så han er for nylig kommet til Fakse som
områderedder på hans foretrukne vagt,
døgnvagt.

6 Redderen 33. årgang
Møde i Esbjerg gav bud på,
hvorfor fagligt sammenhold
er vigtigt
Af Flemming F. Kyster
Flere end 50 lokale reddere mødte op, da
3F og RL tirsdag aften den 2. november
afholdt informations- og dialogmøde hos
3F Transport i Esbjerg.
Mødet var en reaktion på nogen tids
debat i den lokale reddergruppe om de
faglige organisationer.
Enkelte havde taget det skridt at melde
sig ud af 3F, og det havde så også givet
noget bølgegang blandt kollegerne.
Så at de mange fremmødte havde trodset
fristelsen til en aften foran fjernsynet
med FC København-Barcelona i Champions
League, vidnede om, at sagen optog
sindene i det sydvestjyske.
I panelet var RL-formand Vagn Flink,
Kim Poder, 3F forhandlingssekretær
for blandt andet Falck-området, Palle
Thistrup, 3F forhandlingssekretær og
tidligere RL-formand, samt tillidsmand i
Esbjerg Allan Mose, som også var aftenens
ordstyrer.
Med én stemme
I sit indlæg nævnte Kim Poder det, der
blev et af aftenens gennemgående temaer,
nemlig fællesskab.
Det er helt afgørende, mente Kim
Poder, at redderne holder sammen og
bevarer den meget høje organisationsprocent,
de altid har haft. Den har betydet
– og betyder stadig – at redderne har
en styrke og en indflydelse, som langt
overgår hvad en lille faggruppe på 4000
personer normalt har.
- Som jeres repræsentant er jeg ikke
stærkere, end I gør mig til. Vagn er ikke
stærkere, end I gør ham til. Hvis vi er
4000, der taler med én stemme, så bliver
vi hørt. Er vi pludselig kun 3000, fordi
Selv om der var FCK-Barcelona i tv, så mødte et halvt hundrede
reddere op til en god omgang information og debat om vigtigheden
af faglige fællesskaber.
Fællesskab
på dagsordenen
25 procent er sivet væk, så er vi ikke så
overbevisende længere, og repræsenterer
vi kun halvdelen, så kan det næsten være
lige meget, påpegede Kim Poder.
Palle Thirstrup kunne fra sit daglige
virke på andre dele af transportområdet
bekræfte, at det ganske enkelt er sværere
at trænge igennem med krav og ønsker,
når organisationsprocenten er lavere.
Ny virkelighed
Ifølge Vagn Flink er en af de aktuelle
kamppladser, som kræver opbakning fra
redderne, anciennitetstillægget. Den nye
virkelighed med ambulanceudbud og flere
aktører har gjort det meget presserende,
mente RL-formanden.
- Hvis man skifter arbejdsgiver, så ryger
det anciennitetstillæg, man har opnået
gennem måske mange år. Men der er
altså ikke nogen, der bliver dummere af
at køre hos en anden entreprenør, pointerede
formanden. Derfor ønsker han
tillæggene flyttet over på grundlønnen,

nr. 9 november 2010
således at de følger med uanset arbejdsgiver
– men det kræver markant tilslutning
fra baglandet.
70.000 sygeplejersker
Panelet anerkendte, at reddergruppen i
Danmark favner bredt. Uddannelseskravene
og arbejdshverdagen for eksempelvis
paramedicineren er markant anderledes
end redderen på ladvognen eller for
brandmanden.
Men at dele en i forvejen lille gruppe på
4000 reddere op, ville være fatalt, mente
Palle Thirstrup.
- Ved I, hvor mange sygeplejersker, der
er herhjemme? Flere end 70.000! Jeg
tror såmænd godt, DSR vil tage imod en
gruppe reddere, men hvor meget tror I
selv, I kommer til at sidde ved roret over
for 70.000 sygeplejersker, spurgte Palle
Thirstrup retorisk.
Hvorfor flytning
Et par tilhørere spurgte til det fornuftige i
at flytte overenskomsten fra maj til marts.
Man var bekymret for, om redderne ville
”drukne” blandt de forskellige chauffører
på transportområdet.
Vagn Flink forstod synspunktet, men
oplevelserne ved seneste OK-forhandling
havde for ham ikke levnet tvivl om, at det
var det rigtige at gøre.
På det tidspunkt var DI’s redderoverenskomst,
som udgiftsmæssigt svarer til
Falck-overenskomsten, for længst klappet
af med Responce som en af underskriverne.
Og den aftale var som en spændetrøje,
der gjorde det yderst vanskeligt at
flytte ret meget i forhold til ”lillebror-OK”.
Sætte dagsordenen
- Vi opnår ikke noget ved at være tvunget
ned ad den sti, andre allerede har banet.
Så er det bedre at være med ved bordet,
når rammerne bliver lagt, og så prøve at
få vores dagsordener i fokus, eksempelvis
med anciennitetstillægget. Det er umuligt
at komme rendende to måneder senere
og sætte en helt anden dagsorden, sagde
Vagn Flink.
Mange konsekvenser
Flere tilhørere spurgte til, hvad konsekvenserne
er for dem, der har udmeldt
sig af 3F.
Hertil svarede panelet, at de blandt
andet ikke kan få faglig hjælp til at køre
eventuelle sager med OK-brud. Disse
skal de selv køre i det civile system.
De kan heller ikke få konfliktstøtte i
forbindelse med strejker, og de kan ikke
stemme ja/nej om OK-spørgsmål.
Står man uden for 3F, kan man heller
ikke være medlem af RL og dermed
bruge Reddernet, modtage Redderen og
de andre goder, landsklubben omfatter.
Panelet anførte også det moralsk tvivlsomme
ved, at man kører på frihjul i forhold
til de kræfter og midler, der bruges til
at vedligeholde og forny overenskomsten
(eksempelvis 40 dages forhandlinger ved
OK ’07) – men man tager gerne imod de
forbedringer, der opnås.
Ikke døgnvagt
Sidst – men bestemt ikke mindst, viste
debatten – kan man ikke køre døgnvagt,
hvis man ikke er 3F-medlem.
- Det skyldes ikke en eksklusivbestem-
7
melse. Det skyldes, at 3F er part i en
såkaldt organisationsaftale, der dispenserer
fra, at døgnvagten ellers ikke er tilladt
ifølge arbejdsmiljøloven, forklarede Palle
Thirstrup.
- Men de kører jo, indvendte én med
henvisning til udmeldte kolleger, som
kørte døgnvagt.
Hertil svarede Vagn Flink, at man ikke
har villet køre en hård linje, før man havde
mødtes med Esbjerg-redderne og fået
udredt de misforståelser, der måtte være.
Han tilføjede, at hvis der i tiden efter
mødet fortsat er døgnvagter uden
3F-tilknytning, så vil 3F/RL gå aktivt ind i
sagen og søge at få det stoppet, for det
er faktisk ikke tilladt.
Fokuserer på fordelene
- Men vores ærinde er egentlig ikke at
tale om sanktioner og konsekvenser.
Vores budskab er, at det er fællesskabet,
der gør os stærke, og at man skal være
med i 3F/RL, fordi man får en masse ud
af det, fastslog Kim Poder.
En af de ”frafaldne” gav udtryk for skuffelse
over det, han opfattede som en kold
skulder fra nogle kolleger, fordi han havde
udmeldt sig. Han ville ikke karakterisere
det som mobning – noget Vagn Flink i
givet fald ville tage klar afstand fra både
I panelet var det (fra venstre) Allan Mose, Palle Thirstrup, Vagn Flink og Kim Poder.
som RL-formand og som næstformand
i Hovedsamarbejdsudvalget – men det
tangerede derhen ad, mente han.
Den pågældende redder lagde dog ikke
skjul på, at synspunkterne under det tre
timer lange møde havde gjort indtryk, og
han fremstod ikke afvisende over for at
overveje en tilbagevenden til 3F.

8 Redderen 33. årgang
Lang venteliste hos Greve
Ungdoms Brandvæsen
Af Flemming F. Kyster
Mørket er ved at sænke sig, og det er
hundekoldt denne tirsdag aften sidst i
oktober.
Alene eller to og to ankommer børn og
unge iført Falck-dragter til gårdspladsen,
som er omkranset af fire længer.
De hilser og giver hånd til de voksne,
som tager imod. Nogle af de unge har en
frisk bemærkning klar og en selvsikker
udstråling, mens andre er mere generte.
Men alle har de et smil på læben og glæder
sig til aftenens træning.
Stedet er Brogården, en fritids- og ungdomsklub
under Greve Kommune,
hvor Greve Ungdoms Brandvæsen (GUB)
har base.
Denne aften er en snes GUB-medlemmer
mødt op, og de trækker ind i bygningen
over for hovedhuset for at skifte til
deres branddragter af ældre dato.
Jan Olsen, en af initiativtagerne til
GUB, byder flokken velkommen tilbage
efter efterårsferien. Aftenens program
byder på repetition af rød serie, slangeudlægninger,
fortæller han.
To med samme ide
Ideen om at skabe et ungdomsbrandvæsen
modnede for alvor sidste år, da Jan
Olsen, fuldtidsbrandmand i Lellinge, fandt
Greve Ungdoms Brandvæsens gamle
Scania på Brogården, hvor GUB har base.
Mange unge i Greve
”går til brandmand”
sammen med Michael ”Grønt” Jensen,
paramediciner i Tåstrup og deltidsbrandmand
i Greve.
De havde, med lidt forskellige indgangsvinkler,
hver for sig puslet med
tanken om at skabe et juniorbrandkorps,
og sammen (samt med hjælp fra gode
kolleger), fik de lavet konceptet for GUB.
Det indeholder undervisning i blandt
andet slangeudlægning, røgdykning, førstehjælp
og brandteori – helt i tråd med
Juniorbrandfolkene fra Greve deltager gerne i arrangementer og
events. De er også jævnligt på besøg, blandt andet har de gæstet
Fire & Rescue i Københavns Lufthavn. (Foto: grevebrand.dk).

nr. 9 november 2010
grunduddannelse brand.
GUB er forankret i et samarbejde mellem
Greve Kommune, Falck og Greve
Brandvæsen.
Stor søgning
Da tilbuddet blev lanceret sidst på året,
var søgningen så stor, at der måtte oprettes
to hold á 12 deltagere (”Aspiranter”,
10-13 år og ”Ungdomsbrandmænd”, 13-17
år) og endda var og er der cirka 30 på
venteliste.
- Det kom helt bag på os med så massiv
tilstrømning, men det var dejligt med
den store interesse, fortæller Jan Olsen.
Ud over at tilbyde oplevelser for de unge
mennesker var hans hovedsigte med
GUB at skabe en naturlig fødekæde for
rigtige brandvæsener.
- Håbet er jo, at de får lyst til at fortsætte
som brandfolk, måske deltids. Det er
jo ikke så nemt at finde brandfolk, så det
er en god investering i at forbedre rekrutteringen
i fremtiden, mener han.
Om ikke andet kan øget viden om
brandteori og førstehjælp, samt mere
selvbevidste og handlekraftige unge mennesker,
kun være en berigelse af lokalsamfundet,
fastslår han.
Ulønnet arbejde
En af dem, der har påtaget sig det frivillige
og ulønnede arbejde at hjælpe med
undervisningen, er 67-årige Mogens
Nielsen fra Greve. Han er stadig d-brandmand
og har mere end 44 år som brandmand
på sit CV.
Han har et barnebarn blandt GUBmedlemmerne,
som han nyder at være
sammen med.
- Det er nogle gode unger. Ind i mellem
skal de holdes lidt i ørene og deles lidt op
i hold for at de ikke pjatter for meget, men
sådan er det jo, siger Mogens Nielsen.
En anden underviser, som befinder sig
i en noget yngre aldersklasse, er 23-årige
Lasse Aamann. Han arbejder i SFO i
Greve men har en fortid i Beredskabsstyrelsen.
- Når jeg ser, hvor meget de unge går
op i det her, og hvor meget de hygger sig
med det, så giver jeg gerne to-tre timer
om ugen til at hjælpe til, fastslår han.
Op ad bakke
Folkene bag Greve Ungdoms Brandvæsen
mener, at de udfører en vigtig og
samfundsnyttig opgave. Ikke desto mindre
har det været op ad bakke at finde midler
til GUB’s udstyr, beklædning og aktiviteter.
Brandbilen fra 1978 blev indkøbt i
Kalundborg af Greve Brandmandsforening
for 17.000 kroner, hvorefter ildsjæle har
lagt utallige timer i at renovere den. Det
har også været et mas bare at fremskaffe
de ældre, aflagt uniformer, GUB’erne
bruger, og godt brugte slanger og andet
udstyr har man måttet kæmpe for.
Jan Olsen, Lasse Aamann og Mogens
Nielsen fortæller om aftenens program.
Inden træningen starter skal de unge brandfolk
deponere deres mobiltelefoner i kassen her.
Kontrast
9
Det står i nogen kontrast til et andet
projekt – ”Brandkadet 2670” – hvor unge
med indvandrerbaggrund fra den belastede
Askerød-bebyggelse kan deltage i
såkaldte brandkadetkurser (der afvikles to
kurser årligt).
Også her er kommunen, brandvæsenet
og Falck blandt aktørerne, men her flyder
bevillingerne anderledes frit (blandt andet
satspuljemidler på 100.000 kroner årligt

10 Redderen 33. årgang
i fire år), således at køretøj, beklædning
(rigtige indsatsdrager) og udstyr er fuldt
moderne, lige som der er midler til
aflønning af instruktørerne.
Resultatet af projektet har angiveligt
”Det er sjovt og
anderledes”
Af Flemming F. Kyster
Pernille Rasmussen, Lærke Andreasen
og Andreas Tølbøll er medlemmer af Greve
Ungdoms Brandvæsen, og de glæder
sig til hver gang, de skal til træning eller
andre aktiviteter med GUB.
- Jeg har gået til forskellige former for
sport, men det bliver lidt kedeligt hen ad
vejen. Det her er sjovt og anderledes,
fastslår 16-årige Pernille Rasmussen.
Lærke Andreasen, 13 år, er enig. Hun
fremhæver også, at man som GUB-medlem
bliver mere handlekraftig, hvis der går
ild i noget, eller hvis nogen har brug for
førstehjælp.
- Og så får vi nogle oplevelser, som ingen
andre får, siger Andreas Tølbøll, 16, blandt
andet med henvisning til ungdomskorpsets
besøg hos brandvæsenet i Kastrup Lufthavn
samt præsentation i Roskilde Lufthavn
af en af redningshelikopterne.
Greve Ungdoms Brandvæsen var med, da flere
hundrede medlemmer af danske og tyske ungdomsbrandværn
mødtes til sommerlejr i Korsør i juli.
(Foto: grevebrand.dk).
været, at problemer med påsatte brande
og chikane af brandfolk er næsten forsvundet,
og det har medført stor bevågenhed
og priser som ”Årets 112-kommune”
samt Liviaprisen.
Flytter grænser
Alle tre fremhæver også, at de gennem
træningen får udfordret og rykket grænserne
for, hvad de kan og hvad de tør.
Det gælder eksempelvis, når de bliver
løftet 30 meter over jorden i en brandkurv.
Eller som da de før sommerferien var
i brandhus på Beredskabsstyrelsens
brandskole i Hedehusene. Her skulle de
agere næsten lige som ”rigtige” brandmænd,
og blandt andet det at arbejde
med maske krævede nogen overvindelse,
erkender Pernille Rasmussen.
Bør ikke forskelsbehandles
- Det under jeg dem bestemt gerne, og
der er ikke tale om sure rønnebær. Min
pointe er bare, at vores unge ikke skal
forskelsbehandles negativt, fordi de ikke
er tidligere ballademagere. Det synes jeg
er forkert, og det har jeg ikke undladt at
fortælle politikerne, siger Jan Olsen.
Og budskabet er tilsyneladende langt
om længe ved at blive hørt. Greve Kommune
har indvilget i at støtte arbejdet i
GUB med 50.000 kroner årligt.
En anden vigtig økonomisk håndsrækning
kom i september, da Nordea Fonden
bevilgede 25.000 kroner til arbejdet. Det
betyder, at GUB nu kan prale af flotte
gule brandslanger i fire forskellige størrelser,
samt nye strålerør samt en enkelt
ny forgrener.
- Det glæder os, at vi efterhånden kan
hæve niveauet. Det har de unge mennesker
også fortjent, fastslår Jan Olsen.
Samarbejde
Netop i et brandhus skal man kunne
stole fuldstændig på sin makker, og det
er også et stort plus ved GUB, understreger
de unge, nemlig at man lærer at
samarbejde og at hvert enkelt medlem af
teamet af vigtig for de andre.
Om medlemskabet af GUB fører til en
karriere som brandmand eller d-brandmand,
er Pernille og Lærke ikke sikre
på. Andreas er derimod overbevist om,
at han gerne vil være fuldtidsbrandmand
eller alternativt paramediciner – i al fald
noget, der har med brand- og redningsarbejde
at gøre.
Andreas Tølbøll, Lærke Andreasen og Pernille Rasmussen
glæder sig hver uge til aftenerne hos GUB. Deres
kammerater synes, det er sejt, at de går til brandmand.

nr. 9 november 2010
Michael ”Grønt” Jensen
fortryder ikke sliddet med
at stifte og drive Greve
Ungdoms Brandvæsen
Af Flemming F. Kyster
Michael ”Grønt” Jensen har slet ikke tal på
de timer og dage, han har brugt som medstifter
af Greve Ungdoms Brandvæsen.
- Det er mange, ingen tvivl om det.
Men det har været det hele værd, og jeg
fortryder ikke et sekund, fastslår han.
Ideen opstod allerede i 2006, da han
besøgte det vestengelske brandvæsen
Shropshire Fire and Rescue Service. Med
på turen var en kollega fra Korsør, der
fortalte om deres ungdomsbrandvæsen,
som har eksisteret siden 2001.
Michael ”Grønt” og Jan Olsen, begge
deltidsansat ved Falck Greve, satte sig
for at konkretisere planerne. ”Grønt” er tillidsmand
for d-brandfolkene og Jan Olsen
næstformand i Greve Brandmandsforening,
og de fik fin opbakning fra en halv
snes kolleger, som gerne ville hjælpe til.
Men der er ikke meget ved et brandvæsen
uden en brandbil, og det var først
Greve Brandmandsforening havde i marts besøg af brandchef og vicebrandchef (til
højre) fra den serbiske by Dolovo. Michael ”Grønt” Jensen (til venstre) præsenterede
dem naturligvis også for sin flok af ungdomsbrandfolk. (Foto: grevebrand.dk).
”Vi får så meget igen”
i 2009, det rigtige tilbud viste sig: På
Sejerø var en Scania 81 fra 1978 til salg
for godt 17.000 kroner, og det var inden
for Greve Brandmandsforenings formåen.
Pudsigt nok viste det sig, at Scania’en
havde fungeret de første 25 år af sit liv i
netop Greve.
Yngste og største
Resten er historie, som man siger. I dag
er GUB landets yngste – og største –
ungdomsbrandvæsen.
- Det har været fantastisk. Der kan godt
være en sen aftentime, hvor man sidder
og skal lave instruktionsplaner, og det
er lidt surt. Men man får så meget igen
i arbejdet med de unge; sjove oplevelser,
pudsige bemærkninger og gensidig
respekt. De er meget engagerede og kan
huske fakta, som de har lært for flere
måneder siden.
- Det er også dejligt at se, hvordan det
udvikler dem. Nogen var meget tilbageholdende
i starten og sneg sig nærmest
rundt, hvor de i dag giver hånd, kigger en
i øjnene og har en helt anderledes tro på
sig selv. Én var meget nervøs ved at stå i
brandkurven, om det så blot var 30 centimeter
over jorden – nu er vi stille og roligt
oppe i otte-ti meter, så der bliver flyttet
nogle grænser og skabt nogle
succesoplevelser, konstaterer Michael
”Grønt” Jensen.
Holder folk på tæerne
11
Han tilføjer, at de ugentlige samlinger
også holder instruktørerne på tæerne.
- De unge har masser af spørgsmål,
eksempelvis ”Hvor meget vand løber der
gennem en B-slange?”. Og de giver ikke
noget for upræcise og lidt famlende svar,
så vi er da mange, der løbende må læse
op på lektien, griner Michael ”Grønt”.
Hans eneste lille bekymring i forhold
til 2010 er, at der måske har været lidt
for mange arrangementer: 112-dag på
Christiansborg, besøg i Kastrup Lufthavn,
redningshelikopter i Roskilde Lufthavn,
sommerlejr, Præhospital dag, VIP opvisning
med videre.
- Det har været super godt. Men faren
er selvfølgelig, at ambitionsniveauet bliver
lagt så højt, at det bliver svært at matche
næste år og de kommende år, siger
Michael Grønt.
Men spørgsmålet er, om ikke stilen
bliver holdt. Der går blot få minutter, før
Michael Grønt taler varmt for GUB’s eventuelle
deltagelse i et stort europæisk træf
for ungdomsbrandkorps…

MUSIK I AMBULANCERNE
Det dårlige lydmiljø i ambulancerne er med til at
stresse patienterne, så inden længe vil man højst
sandsynligt kunne lytte til afstressende musik,
når man bliver hentet af Falck. Komponisterne
bag pladeselskabet ”Quiet Please” har i samarbejde
med ledende overlæge Per Thorgaard
udviklet musik til alle Falcks ambulancer
Af Susse Wassmann
Forestil dig, at du er blevet akut syg eller kommet til skade,
og nu ligger og venter på ambulancen. Pulsen er helt oppe i det
røde felt, blodtrykket er højt og adrenalinen pisker rundt i kroppen.
Man skulle så umiddelbart tro, at lyden af ambulancen,
der nærmer sig, ville få dig til at slappe af, men sådan er det
ikke. Tværtimod vidner lyden om den alvorlige situation,
du befinder dig i, og får angsten til at accelerere.
Inde i ambulancen bliver det ikke bedre. De altoverskyggende
lyde på vej til hospitalet er den hylende sirene, motorlarmen, raslen,
pludselige lyde og døre, der smækker – alt sammen forhøjet
af selve ambulancekassen, der virker som en forstærker.
Det hele er med til at stresse patienten, og stress er gift, når du
er i livsfare. Hvis du for eksempel er hjertepatient, har iltmangel
eller smerter, kan angst og stress forværre situationen, fortæller
ledende overlæge ved Ålborg Universitets Hospital, Per Thorgaard,
som har forsket i musik som medicin siden 1999.
I samarbejde med musikerne og komponisterne Jacob Gurevitsch
og Poul Reimann, som står bag pladeselskabet Quiet
Please, skal han nu være med til at ændre på det dårlige lydmiljø
på hele hospitalsvæsenets akutområde. Projektet skal munde
ud i et helt katalog med musik til bl.a. skadestuer, ambulancer
og operationer, og Falcks mange ambulancer er de første, som
får indført det nye specialdesignede lydmiljø, hvis det viser sig at
have en effekt.
MUSIKKEN ER SEKUNDÆR
Jacob Gurevitsch og Poul Reimann er begge professionelle
musikere, og de har de sidste fire år arbejdet intensivt på at
udvikle kvalitetsmæssig afslapningsmusik, som går et skridt
længere end meget af det ’øko-agtige delfin-musik’, newagebranchen
kan byde på i dag.
Redderen 33. årgang
De har brugt oceaner af tid på at forske i, hvordan tonearter,
tempi, intervaller osv. påvirker kroppen hjerne og sindet, og udgivet
fire cd’er, som alle er lavet ud fra det sæt dogmeregler,
de har fundet frem til.
- Da vi startede Quiet Please var vores mål at finde nogle videnskabelige
processer i musikken, for vi opdagede hurtigt, at det
ikke var musikken, der var det primære, men den tilstand, den
kan sætte dig i. Det vil sige, at dén der med at fange forbrugeren
med noget fed musik, skulle vi vende helt om.
Musikken skal være sekundær, det skal være noget transparent,
kvalitativ musik, som er der, men som man ikke lægger mærke
til. Derfor lavede vi et sæt dogmeregler, som handler om at eliminere
dynamikken i musikken, fortæller Jacob Gurevitsch.
De samme dogmeregler er brugt til Ambulance Projektet, og for
at ramme det helt rigtige lyddesign har komponisterne - udover
at give patienterne mikrofoner på, når de skulle hentes i ambulance
- også selv kørt adskillige ture.
FREMMER HELBREDELSEN
- Vi fandt ud af, at når musikken var på, blev ens tanker distraheret
fra virkeligheden og den ofte ubehagelige og angstfyldte
situation, man befinder sig i.
Vi lavede så forsøg, hvor vi stoppede musikken brat, og bang!
Så kom virkeligheden tilbage med det samme – og dermed også
tankerne. Hvad skal der ske med mig? Er jeg ved at dø? Når
musikken var på, kunne man holde angsten i en armslængde.
- For os som komponister har det været interessant at finde de
musikalske redskaber frem, som kan være med til at få pulsen til
at falde. Så vi har lavet et forløb, hvor vi prøver at tage patienten
i hånden og sige: Dav, du er helt oppe i det røde felt lige nu, men
nu skal du komme med mig ned ad denne trappe.
Vi har skabt en form for musikalsk empatisk forhold til patienten,
så de falder ned og daler i blodtryk, fortæller Jacob Gurevitsch.
- Kan musikken så ligefrem være med til at fremme helbredelsen?
Per Thorgaard: - Ja, for hvis du bliver tilført yderligere stress ved
at køre i ambulancen, kan det på sigt være med til at forlænge
sygdomsforløbet. Hvis du er stresset er alle dine kamphormoner
i gang, kalorieforbruget stiger og muskelcellerne falder hen.
Det er alt sammen til skade for dig i en periode, hvor det handler
om at bygge noget op.

nr. 8 oktober 2010
- Man ved, at et veltilpasset lydmiljø fremmer mange helbredelsesprocesser,
for eksempel sårheling og genopbygningen
af væv. Et af de allervigtigste parametre, når man kommer ind i
ambulancen, er at få pulsen ned så hurtigt som muligt, og lindre
det psykiske miljø for patienten. Kan man få folk til at falde ned i
en dvale og antistress-tilstand er det helbredsfremmende.
Og det er dét, musikken kan.
EN VIDENSKAB
- Der findes jo et hav af meditations- og afslapnings-cd’er på
markedet – hvorfor kan man ikke bare sætte en af dem på?
Jacob: - Vi har gennemgået rigtigt mange forskellige stykker
musik i ambulancerne, og der er stor forskel på dem. Måske er
beatet for hurtigt, måske er det en forkert toneart til situationen.
Vi går ind og dechifrerer hvilke elementer, der passer til lige
netop det forløb, og det er en hel videnskab.
Per: - Lige så vel som jeg som forsker har et struktureret
approach til det her, skal komponisten også have det.
Det handler om hele tiden at få feedback og så gå hjem og skrue
på knapperne igen. Det kan blive ved længe, indtil vi har det helt
rigtige lydmiljø.
- Ligesom du ikke kan tage den samme pille til alle sygdomme,
kan du heller ikke bare bruge et eller andet stykke musik til det
hele. Når du kører i ambulance er det noget helt andet musik,
der skal til, end hvis du vågner fra en narkose, for eksempel. Miljøet
er totalt forskelligt, din egen sansetilstand er forskellig.
- I en akut situation er du måske blevet kørt over eller har noget
med hjertet – du er helt oppe og kæmpe for livet. Så bliver du
puttet ind i en dåse, hvor du bliver bombarderet med lyde og kørt
af sted i fuld hast.
Det er helt anderledes end hvis du over et par timer er ved at
vågne op efter en operation, og din bevidsthed lige så langsomt
kommer fra et sort hul og op i noget lys og virkelighed, siger Per
Thorgaard.
VI TROR PÅ DET
Ambulancechef i Nordjylland, Kjeld Brogaard, er Falcks ankermand
på projektet, og han er begejstret.
- Hvis det viser sig at have en effekt, det her, så er jeg ikke et
sekund i tvivl om, at det bliver stort.
Vi har haft forskere fra Ålborg Universitet til at kigge på lydmiljøet
i vores ambulancer, og det viser sig, at det er et område, vi kan
gøre bedre.
Det vil vi rigtigt gerne være med til, for selvfølgelig har det en
positiv indvirkning på patienterne, hvis de befinder sig i et godt
og trygt miljø i ambulancen, siger Kjeld Brogaard, som i forsøgsfasen
har fået installeret et meget avanceret højttalerudstyr i to
ambulancer, så musikken tilpasser sig det aktuelle støjniveau
gennem hele turen.
- Min drivkraft til at gå ind i projektet har været, at vi med den nye
sygehusstruktur kører rigtigt langt med meget syge patienter. For
fem år siden ville vi aldrig køre 140 km. med en patient, men det
sker ofte nu.
Vi har netop gennemført en projektperiode hvor ambulanceredderne
sætter musik på uden at spørge patienten, og efter ti
minutter spørger de, om patienten har lagt mærke til musikken,
og om de oplever den som behagelig eller ubehagelig.
Over 80% af de adspurgte patienter følte velbehag ved musikken
og specielt de mest syge, og dermed også mest bange patienter
følte, at musikken havde en god beroligende effekt.
Efter nogle få justeringer er vi så klar til at igangsætte selve
forskningsprojektet, hvor det kobles op på vores elektroniske
ambulancejournaler, som registrerer de kliniske værdier som puls
og blodtryk på patienterne.
- Hvis det viser sig, at vi kan påvirke de kliniske værdier positivt
ved at skabe et bedre lydmiljø i vores ambulancer, kan det på
sigt gå hen og blive standard i alle bilerne i fremtiden, fortæller
Kjeld Brogaard og tilføjer, at projektet har været en øjenåbner for
ham og hans medarbejdere.
- Det har fået os til at vende blikket indad, og vi er nu også i
gang med at kigge på resten af udstyret i ambulancerne for at
se, om der er noget, vi kan gøre bedre. Jeg tror virkelig på det
her, siger Kjeld Brogaard.
13

14 Redderen 33. årgang
Igennem en menneskealder er Torben Høyer Hansen taget
af sted med sit kamera, når der var spændende indsatser
undervejs.
Et halvt århundrede
med fokus på Falck
Torben Høyer Hansen har
knap 30.000 Falck-fotos i
sin samling
Af Flemming F. Kyster
Det er en imponerende mængde billeder,
67-årige Torben Høyer Hansen har i sin
samling, som må formodes at være den
største af sin slags i Danmark.
Blot et par hundrede fotos skiller ham
fra at runde 30.000 billeder med Falckrelaterede
motiver.
Næsten lige så imponerende er det,
at Torben Høyer Hansen blandt de 120
mapper hurtigt kan finde den rette mappe
Torben Høyer Hansen er ofte på pletten,
når redningshelikopteren henter patienter
på Samsø. Det skete 115 gange i 2009.

nr. 9 november 2010
og det rette plastomslag, hvis et bestemt
billede skal findes frem.
Hans hobby med at fotografere Falckstationer,
køretøjer og indsatser begyndte
så småt omkring 1960. Der blev han som
17-årig ansat som kontorbud på hovedstationen
i Tietgengade i København.
Efter soldatertiden var han i en periode
tilknyttet Falcks handelsafdeling på Polititorvet,
og han har også senere arbejdet
som redder og p-vognschauffør i blandt
andet Frederikssund. Men ellers er det
primært som buschauffør og lastvognchauffør,
han har haft sit udkomme.
Velkendt ansigt
Fascinationen af Falck har dog været
usvækket gennem årtierne, og Torben
Høyer Hansen var i årevis et velkendt
ansigt på stationen i hjembyen Frederikssund,
men også i Stenløse, Frederiksværk,
Hillerød og andre sjællandske byer.
Ofte kom han og kameraet med ud på
indsatser som ekstra mand på blandt
andet redningsvognen.
- Desuden fulgte jeg med på radioen
derhjemme og kørte afsted, når der var
udrykninger, fortæller han.
Det er rednings-, brandsluknings- eller
bjærgningsarbejdet og dertil hørende
køretøjer, som interesserer ham, og som
han skildrer med sit kamera. Patienter
eller kvæstede har han altid afholdt sig fra
at fotografere.
Således har han også tusindvis af billeder,
som viser helt udramatiske indsatser,
eksempelvis dyreredning, autoassistance
og såmænd også p-vognskørsel.
Bytter med Falck-nørder
- Nogen vil måske mene, at det er en
mærkelig hobby. Men lige som nogen
samler på frimærker eller nøgleringe, så
samler jeg altså på Falckbilleder. Og det
har givet mig en masse gode oplevelser
gennem årene, påpeger Torben Høyer
Hansen, som i 1997 flyttede til Samsø
med sin hustru, som stammer fra øen.
Gennem sit medlemskab af Falck Museets
Venner (FMV) har Torben Høyer Hansen
kontakt til mange andre Falck-nørder,
som han formulerer det, og de er 10-12
stykker, som ind i mellem bytter billeder.
Nogle har specialiseret sig i eksempelvis
brandkøretøjer eller ambulancer, mens
Torben Høyer Hansen som nævnt interesserer
sig for alle aspekter af Falcks virke.
- Jeg laver typisk ekstra kopier, så jeg
har noget at bytte med. Desuden laver vi
ture, hvor vi besøger stationer og tager
billeder på livet løs, smiler Torben Høyer
Hansen, som senest var med på en nordvestjysk
stations-turné.
Må gerne bruges
Ved at bytte sig frem har han billeder
helt tilbage fra 1930’erne. Han har også
udvidet samlingen ved at køre ud til reddere
og andre med gamle Falck-fotos og
affotografere deres billeder.
Den 67-årige har bestemt ikke noget
15
Samsø Redningskorps nyder også
godt af den lokale fotograf. Han har
knap 2900 billeder om det private redningskorps’
gøren og laden. Her er det
fra Prins Henriks besøg på redningsstationen
i Tranebjerg i sommer.
imod, hvis andre kan gøre brug af hans
imponerende fotosamling. Eksempelvis
kommer der en halv snes Høyer Hansenfotos
af Mercedes redningskøretøjer i en
kommende jubilæumsbog fra Mercedes i
Danmark.
Falck Museet på Egeskov har også 12
store fotos på væggene, lige som han
Torben Høyer Hansen har mange historiske fotos
af Falckstationer, som ikke længere eksisterer.
Det gælder blandt andet Nørrebro, Roskilde, Sundby,
Albertslund og – som her – Hellerup.

16 Redderen 33. årgang
Der er godt fyldt op med fotomapper
i skabet. Alene station Frederikssund
er der 17 mapper med.
Gammel Volvo brandbil i Stenløse. Året er 1975.
Det ser dramatisk ud, men billedet her
fra 1963 viser en opstillet situation.
Ambulancen er af mærket International.
Samsø Austin Museum har nydt godt af Torben Høyer Hansens
omfattende fotosamling i form af to collager om Austin
redningskøretøjer gennem tiderne. Torben Høyer Hansen som redder i Frederikssund i 1977.

nr. 9 november 2010
leverer til FMV’s blad.
- Det er dejligt, når nogen kan få glæde
af det materiale, jeg har, konstaterer
Torben Høyer Hansen.
Lidt sjovere i gamle dage
Han lægger ikke skjul på, at han som
fotograf syntes bedre om årtierne før 1980
end efter. Der var flere sjove køretøjer end
i dag, hvor de er meget standardiserede,
og korpset havde også større bredde,
blandt andet entreprenørafdeling
og flyvetjeneste.
Desuden var kammeratskabet og
ånden en anden. Der var flere barokke
oplevelser og mere rummelighed dengang
– det hele var mindre strømlinet,
mener han.
Han har dog ingen planer om at lægge
kameraet på hylden foreløbig, for fotograferingen
er en livsstil.
For 150.000 kroner
Torben Høyer Hansen vil heller ikke
blankt afvise, at han på et tidspunkt
erhverver sig en pc. Han kan godt se fordelene
ved eksempelvis at kunne sende
billeder elektronisk, men foreløbig holder
han sig til ”rigtige” billeder.
- Til gengæld har jeg efter et langt tilløb
overgivet mig til et digitalkamera. Så behøver
jeg ikke købe film, jeg tager bare fotokortet
med ned til fotohandleren, siger han.
Han vurderer, at ét billede – med
omkostninger til film og fremkaldelse –
tidligere i gennemsnit stod ham i cirka
Entreprenørafdeling og flyvetjeneste er blandt de
aktiviteter, der ikke findes længere i Falck.
Billedet her er fra Værløse, 1976.
Nogle af de indsatser, Torben Høyer Hansen særligt husker,
var da Orø færgen kæntrede, heldigvis uden dødsfald,
da en gravemaskine gik gennem isen ved udgravning til et
renseanlæg, og da en bus og en lastvogn tørnede sammen ved
Farum. Billedet er fra sidstnævnte ulykke, som kostede én livet.
17
fem kroner. Den pris er nedbragt til 80
øre stykket.
Men da langt størsteparten af de
30.000 fotos er lavet på ”gammeldags”
maner, så er det (med mapper, plastomslag
med videre) mere end 150.000 kroner,
der er investeret i samlingen. Hertil
kommer udgifter til transport, kameraer
etc. – og selvfølgelig tidsforbruget.
- Men så har jeg også noget at vise for
pengene. Noget jeg er stolt af, og som
har givet utroligt mange oplevelser.
Det kunne jeg jo ikke sige, hvis jeg havde
brugt pengene på værtshus, griner
Torben Høyer Hansen.
Kontakt
Ønsker man at tage et kig i Torben
Høyer Hansens samling, eller har
man fotos, man gerne vil give til
samlingen, så er man velkommen
til at kontakte ham:
Torben Høyer Hansen
Kalkhavesvej 16, Ballen
8305 Samsø
Telefon: 86 59 38 40

18 Redderen 33. årgang
Personaleforeningen
viste nye lokaler frem
Falcks Personaleforening
er flyttet fra Dalum til
Odense
Af Flemming F. Kyster
Falckansatte, samarbejdspartnere, leverandører
med videre mødte talstærkt op,
da Falcks Personaleforening den 29. oktober
afholdt reception hos Falck Odense.
Anledningen var, at personaleforeningen
er flyttet fra station Dalum til nye kontorlokaler
hos stationen på Rugaardsvej.
- Vi har igennem flere år været varslet
omkring en eventuel flytning fra Dalum,
og i foråret blev det så alvor, fordi Falck
skulle bruge pladsen. Det tror jeg faktisk,
de har kunnet længe – vi har set redderne
opholde sig i midlertidige pavilloner,
mens vi har anvendt de lokaliteter, Falcks
personale kunne have brugt, sagde Henning
Hansen, næstformand i personale-
Stationsleder Jørgen Friis bød personaleforeningens
administration velkommen til de nye lokaler.
Gavebordet bugnede ved receptionen på station Odense.

nr. 9 november 2010
foreningen, i sin velkomsttale.
Haderslev-redderen var stand-in for
formand Flemming Lindhof, som skulle
holde sig i ro efter at være blevet påkørt
nogle dage forinden.
God behandling
En flytning vil altid afstedkomme lidt spekulationer,
bemærkede Henning Hansen.
Personale og ledelse på station Dalum
har behandlet personaleforenings-folkene
rigtig godt, og der har alle årene eksisteret
en tæt og hyggelig atmosfære, lød det
fra næstformanden.
- Men nu er vi her på Rugaardsvej,
og også her er vi blevet virkelig godt
taget imod. Der er mange, der har været
behjælpelig med, at vi kunne komme på
plads her, så stor tak til medarbejdere
og ledelse for den modtagelse og hjælp,
vi har fået, sagde Henning Hansen.
- Generelt er vores forening blevet utrolig
flot behandlet af Falck, fastslog næstformanden,
som roste dialogen
og samarbejdet med ”moderfirmaet”.
- Personligt tror jeg også, at Falck nyder
godt af dette gode samarbejde, idet en
velfungerende personaleforening vil medføre
positive og tilfredse medarbejdere
i dagligdagen, påpegede han.
Faldet godt til
Stationsleder Jørgen Friis bød de nye ”beboere”
på stationen hjerteligt velkommen.
Han konstaterede, at de på kort tid var
Rettelse
Sanitetsmand Dan Gyde blev
dræbt i forsøget på at hjælpe en
såret kammerat.
faldet godt ind i stationens liv.
- Vi har jo blandt andet introduceret jer
for Danmarks bedste ribbenssandwich,
som man får på Havnegrillen, fortalte Jørgen
Friis med et smil.
Personalet i personaleforeningens administration
består af afdelingsleder Allan
I Redderen nr. 8 besøgte vi Sanitetskompagniet
i Aalborg.
I reportagen hed det, at kompagniet
ikke har haft faldne i Afghanistan. Men
det er desværre ikke korrekt, påpeger
Odense-redder Henrik Barkou.
Den 4. december 2008 blev overkonstabel
Dan Gyde dræbt af en
sprængladning syd for byen Gereshk i
Helmand-provinsen.
Den 29-årige sanitetsmand mistede
livet i forsøget på at nå frem og hjælpe
en såret soldaterkammerat, Jacob G.
Gade, hvis patrulje var blevet angrebet
19
Henning Hansen, næstformand i Falcks Personaleforening,
og Eva Dalsbo, ansat samme sted, glæder sig over de nyere,
større og lysere faciliteter.
Sørensen samt Ulla Mohr, Eva Dalsbo,
Lotte Keilberg og Julie Alexandersen.
- Jeg vil også gerne sige jer tak for det
store arbejde, I gør dagligt, og tak for det
ekstra læs, I har trukket i forbindelse med
flytningen, sagde næstformand Henning
Hansen.
af Taleban.
Jacob Gade, infanterist fra Jydske
Dragonregiment, overlevede desværre
ikke sine kvæstelser.
Henrik Barkou var udsendt som redder
på samme hold som de to dræbte,
så de tragiske tab står naturligvis stærkt
i erindringen hos Odense-redderen.
- Jeg synes, Dan Gyde fortjener at
blive nævnt og mindet, når man taler om
Sanitetskompagniets indsats i Afghanistan,
fastslår Henrik Barkou, som stadig
er tilknyttet Sanitetskompagniet.

20 Redderen 33. årgang
Nye biltyper gør
frigøring vanskelig

nr. 9 november 2010
Rescue Days viser de
nyeste principper indenfor
frigørelse
Det er mange gange skrotbiler fra
1990’erne, som lægger karrosseri til, når
brandmænd og redningsfolk trænes i at
befri fastklemte bilister efter et færdselsuheld.
Men det er helt andre og mere
avancerede køretøjer, som redningsfolkene
støder på ude på landevejene, og derfor
holder man for første gang herhjemme
et seminar under navnet Rescue Days.
Seminaret (afholdt efter redaktionens
slutning) løber over to dage, den 12. og
13. november, og holdes på Flyvestation
Skrydstrup. Tre uger før seminarets start
var der allerede knap 60 ledere fra brandvæsner,
brandskoler, Falck og Forsvaret
tilmeldt.
Ofte talt om det
Det er KursusCenter Vest under EUC
Vest i Esbjerg, som har stablet seminaret
på benene i samarbejde med Beredskabsstyrelsen
Teknisk Skole i Tinglev.
KursusCenter Vest er blandt landets førende
inden for enkeltmandsuddannelse i
frigøring, mens Beredskabsstyrelsen har
mange års erfaring inden for lederuddannelse.
- Henrik Paulsen fra Beredskabsstyrelsen
Teknisk Skole og jeg har ofte talt om,
at vi burde lave et kursus sammen – efter
samme model som Weber holder hvert
år i Tyskland under titlen Rescue Days.
Weber er en verdens førende inden for
frigøringsmateriel, og de har tilladt, at vi
også anvender navnet Rescue Days til
vort seminar, fortæller Jan Larsen fra KursusCenter
Vest.
Viser udfordringer og udstyr
På skolen i Tinglev gennemfører man
blandt andet kurser for ledere og mellemledere,
hvor deltagerne efterfølgende
drager hjem og underviser deres kolleger
ved det lokale beredskab.
- Men det har hidtil kun været inden
for nye teknikker i brandslukning. Vi har
lederkurser inden for frigørelse fra personbiler
og større transportmidler som lastbiler
og busser, men de retter sig mere
mod den taktiske indsats, altså hvordan
man griber tingene an på et redningssted.
Med Rescue Days får vi nu mulighed for
at vise lederne, hvilke problemstillinger de
vil møde i fremtiden, og hvilket udstyr der
findes til at løse disse problemer, siger
Henrik Paulsen.
Kan være farligt
21
For eksempel er det ikke uden risiko at
befri en fastklemt person i en hybridbil,
der er udstyret med et stærkstrømskabel.
En redder eller brandmand risikerer
komme alvorligt til skade, hvis kablet klippes
over.
Endvidere er nogle biler så avancerede,
at man end ikke kan flytte et sæde frem
eller tilbage, medmindre hele bilen har
strøm, mens andre bilmodeller er så forstærkede
i karrosseriet, at det er vanskeligt
at frigøre en fastklemt bilist med de
sædvanlige teknikker.
Endelig bliver deltagerne også præsenteret
for taktikker og teknikker, hvor man
gennemfører en hurtig udtagning af en
”kritisk” patient.
Også store køretøjer
Jan Larsen og Henrik Paulsen fortæller
endvidere, at der på kurset også vil være
demonstration af frigøring fra store køretøjer
som lastbiler og busser. Formålet
er at drøfte de udfordringer, der er i at
vente med at frigøre en fastklemt chauffør,
før man har tjekket, om der ligger en
eller flere fastklemte personer inde under
vognen. Et arbejde, der i nogle tilfælde
kræver specialudstyr for overhovedet at
kunne konstatere, om det er tilfældet.
Falck får kontrakt med kernekraftværk
Falck overtager den 1. januar 2011
ansvaret for brandslukningen på det
svenske kernekraftværk Forsmark. I
aftalen indgår brandslukningsarbejde,
redningstjeneste, uddannelse af medarbejdere
samt andre udrykningstjenester,
som skal udføres for Svensk Kärnbränslehantering
AS ved deres anlæg for
opbevaring af radioaktivt affald, skriver
beredskabsinfo.
- Vi er meget stolte over at skulle
udføre en så ansvarsfuld opgave som
brandslukning på et kernekraftanlæg, og
vi ser frem til sammen med Forsmarks
Kraftgrupp AS at udvikle virksomheden,
siger Sven Engquist, adm. direktør i
Falck Sverige.
Aftalen med Forsmarks Kraftgrupp AS
er et led i Falcks strategi om at erobre
yderligere markedsandele inden for
brand- og redningsvirksomhed i Sverige.
- Det er vigtigt for os at udnytte de
ressourcer, som allerede findes i brand-
og redningstjenesten på Forsmark.
Forsmark kernekraftværk. (Foto: Vattenfall.se)
Vores forhåbning er, at den medarbejderstab
som i dag arbejder i virksomheden,
også vil være tilknyttet efter den
1. januar 2011, siger Kenneth Karlsson,
der er ansvarlig for Falcks redningstjeneste
i Sverige.
Den endelige aftale underskrives i
nærmeste fremtid, hvorefter Falck, den
nuværende entreprenør, de faglige
organisationer og medarbejderne vil gå i
dialog om overdragelsen.

22 Redderen 33. årgang
Udvidet TR-møde
gav flere muligheder
Af Flemming F. Kyster
Det er ikke hverdagskost, at tillidsmandsmøder
for Falcks tillidsfolk i Region Syddanmark
varer to dage.
Men det var ikke desto mindre tilfældet,
da godt en snes tillidsfolk fra Syd-,
Sønderjylland og Fyn mødtes 13. og 14.
oktober på Agerskov Kro til regional tillidsmandskonference.
Tillidsmandsgruppen havde delvist selv
”sparet op” til konferencen ved at skære lidt
i de ordinære møder. Desuden havde FIU
(Fagbevægelsens Interne Uddannelser)
Hvorfor skal Reddernes Udviklingssekretariat
(RUS) ligge i København, og
risikerer det ikke at begrænse antallet af
vestdanske ansøgere?
Sådan blev RL-formand Vagn Flink spurgt
på konferencen i Agerskov. Svaret lød, at
RUS er forankret i 3F Transportgruppen
i København. Gruppeformanden er formand
for bestyrelsen, og forhandlingssekretæren
indgår i den daglige ledelse.
givet støtte til konferencen.
- Vi ville prøve et udvidet tillidsmandsmøde
med overnatning. På den måde
kunne vi tage andre emner op end normalt
– få nogle input og gå mere i dybden
med emner, end vi normalt har tid til.
Og så er der naturligvis også en social
gevinst ved at være sammen et par dage,
fortæller fællestillidsmand Hans Friedrich
”Fide” Carstensen, Sønderborg.
Mange oplægsholdere
- Det er flot, at så mange bruger tid og
også fritid på at deltage i konferencen,
konstaterede Hans Friedrich Carstensen.
Med base i København kan den kommende
RUS-medarbejder deltage i morgenmøder,
få indblik i, hvad der rører sig
samt sparre med de relevante 3F-folk.
- Og så ER det jo i København, tingene
sker. Der er her, politikere, organisationer
og andre aktører primært er – det må vi
bare erkende, sagde den nordjyske RLformand.
Oplægsholderne på konferencen var:
• Vagn Flink: OK 2010
• Palle Thirstrup: Uddannelsesordninger
i overenskomsten
• Erik Møberg Petersen:
Udfordringer ved udbud
• Morten Andersen: Social ansvarlighed
• Thomas Larsen:
Sikkerhedsarbejdet i Falck
• John Larsen: Uddannelsesmuligheder
for ambulancereddere
• Thyge Nielsen: Fremtidens præhospi
tale indsats i Region Syddanmark
Hvorfor RUS i København?
Vagn Flink mente dog godt, at der kunne
komme vestdanske ansøgninger. Pågældende
medarbejder får mange dage
rundt omkring i landet, dage til rejser, kurser,
konferencer med videre. Så det bliver
næppe til mere end cirka 100 dage årligt i
København, vurderede formanden.
Der var ansættelsessamtaler efter redaktionens
slutning.

nr. 9 november 2010
Social ansvarlighed
kræver en indsats
Det er ikke just blevet nemmere at være
en tillidsmand, som gerne vil tage hånd
om kolleger, der har været syge eller på
anden vis har svært ved at vende tilbage
til arbejdsmarkedet.
Det fortalte RL-næstformand
Morten Andersen i sit indlæg om social
ansvarlighed.
Årsagen er blandt andet, at antallet af
love, forordninger og bekendtgørelser på
området stiger og stiger.
Desuden holder de offentlige myndig-
Regionsdirektør Erik Møberg.
Der var ikke meget at beklage sig over
for Regionsdirektør Erik Møberg, da han
RL-næstformand Morten Andersen.
heder meget på pengene i denne tid,
hvor der er mange arbejdsløse og mange
sparekrav.
- Og så betyder de store kommuner i
dagens Danmark, at afstanden mellem
Falckstation og kommune er blevet større,
mente Morten Andersen.
Han nævnte, hvordan man i ”gamle
dage” for eksempel kunne gå ned i den
lille Fuglebjerg Kommune med nogle få
papirer og blive enige om en slagplan for
eksempelvis en kollega, der havde fået
på mødet gjorde status på år 1 af den
ambulancekontrakt, der blev indledt 1.
september 2009.
Han konstaterede, at ambulanceresponstiderne
aldrig havde været hurtigere.
- Og der er god sammenhængskraft i
den præhospitale plan. Kompetencerne er
fint afpasset i forhold til afstande, sygehusstruktur
og behandlingsmuligheder,
mente regionsdirektøren.
Han nævnte, at den dansk-tyske
helikopter i Niebøl var nord for grænsen
111 gange i 2009, hvilket er det hidtil
højeste antal.
Selv om der er forholdsvis længe,
23
en hofteoperation. Så nemt går det ikke
i dag. De relevante personer er blevet
sværere at få i tale, og der skal meget
mere papirarbejde til, konstaterede RLnæstformanden.
Store gevinster
Det skal dog absolut ikke afholde nogen
fra at arbejde for social ansvarlighed.
Der er store gevinster både menneskeligt
og økonomisk at hente, og jo mere man
sætter sig ind i systemet, jo nemmere er
det at arbejde med, påpegede Morten
Andersen.
Han mente, at Falck generelt sagsbehandler
på et højt niveau. Dog kan der
være lokale forskelle alt efter interesse,
viden, netværk etc., og der er stadig
udviklingspotentiale.
Én mulighed er at gøre, som Morten
Andersen og stationen i Slagelse har
gjort, nemlig at tilslutte sig lokale virksomhedsnetværk.
I Slagelse er der cirka 100 virksomheder
med i netværket, som mødes fire
gange årligt. Her deler man erfaringer
med andre firmaer, og man får nogle personlige
relationer, som gør det lidt nemmere
at søge råd eller hjælpe hinanden.
Det kører på skinner i Syddanmark
til kontrakten udløber (der er option på
to gange ét års forlængelse), så havde
regionsdirektøren allerede gjort sig en del
tanker om, hvordan næste udbudsrunde
måske kan komme til at se ud.
Måske vil man se, at området deles op
i flere områder – eksempelvis fire – og
det kan også ske, at samdriften med akutkørslen
går tabt, nævnte Erik Møberg. Han
understregede, at der var tale om gæt.
- Men uanset hvad, så leverer vi pt. de
rigtige tal og den rigtige service, og det er
simpelthen den bedste måde, vi kan forberede
os på et udbud på, fastslog han.

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
Termiske kameraer
gør en forskel
Ny undersøgelse kortlægger
de danske erfaringer
TrygFonden har siden 2007 doneret termiske
kameraer til i alt 27 brandstationer i Danmark.
Der er netop afsluttet en undersøgelse af,
hvordan kameraerne anvendes og hvilken
forskel, et termisk kamera gør i udførelsen af
brandfolkenes arbejde, skriver trygfonden.dk.
Et termisk kamera kan bruges til at ”se” gennem
vægge, i mørke og i røgfyldte rum, og det
viser temperaturforskellene i det område,
det rettes mod.
Flertallet af de brandfolk, TrygFonden har
talt med i forbindelse med undersøgelsen, er
begejstrede over bredden i kameraets anvendelsesmuligheder.
Dér hvor kameraet har sin største berettigelse
(Foto: falck.com).
er dog i den akutte brandsluknings- og redningsindsats
og i forbindelse med efterslukning.
I akutindsatsen bruges kameraet til at lokalisere
arnestedet for en brand og til at finde
eventuelle indebrændte personer og dyr.
I efterslukningsfasen bruges kameraet til sikre
mod eventuelle tilbageværende gløder og
”ildreder”, som ellers kan være usynlige for det
blotte øje, for eksempel gemt bag vægbeklædninger
og loftsplader.
Flere fordele
TrygFondens undersøgelse peger på, at det
at have et termisk kamera til rådighed betyder
følgende fordele:
• En væsentligt forkortet indsatstid – i nogle
tilfælde helt op til 50 pct.
• Større ”træfsikkerhed” i indsatsen: med
kameraet kan brandfolkene være sikre på,
at branden rent faktisk er slukket, når de
forlader brandstedet.
• Væsentligt forbedret fysisk og psykisk
arbejdsmiljø for røgdykkere: ”Klassisk” røg
dykning er en både fysisk og psykisk
belastende arbejdsopgave. Kameraet gør
det nemmere at vurdere, hvilke rum, røgdyk-
kerne er nødt til at gå ind i, og letter oriente-
ringen i røgfyldte rum.
Der er næppe tvivl om, at et termisk kamera
kan spille en afgørende rolle i forhold til at
redde liv og mindske lidelse. Det er imidlertid
i dag heldigvis ganske sjældent, at brandfolk
skal redde indebrændte personer ud af bygninger.
Derfor viser TrygFondens undersøgelse, at
adgangen til et termisk kamera i det daglige
arbejde første og fremmest betyder et mere
”robust” brandberedskab med en forbedret indsatsmulighed.
UMM ID-nr. 42 506