Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Redderen</strong><br />
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong>
2 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Kolofon<br />
REDDERNES<br />
LANDSKLUB<br />
<strong>Redderen</strong><br />
udgives af<br />
Reddernes Landsklub<br />
Redaktion:<br />
Redaktør og Fællestillidsmand<br />
Morten Andersen<br />
Ringstedgade 128<br />
4700 Næstved<br />
Mobil ........ 20 76 17 22<br />
E-mail: moa@falck.dk<br />
Adresseændring kan foretages via<br />
hjemmesiden Redder.dk, eller ved<br />
henvendelse til redaktøren.<br />
Journalist:<br />
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)<br />
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia<br />
Mobil ........ 28 91 29 80<br />
E-mail: journalist@redder.dk<br />
Produktion:<br />
PE Offset A/S, Varde<br />
www.peoffset.dk<br />
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,<br />
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17<br />
Oplag:<br />
4.500 stk. - <strong>Redderen</strong> læses af reddere,<br />
brandmænd, ledere og andre<br />
medarbejdere i Falck koncernen,<br />
AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler<br />
og politikere samt beredskabs-<br />
og forvaltningschefer.<br />
Tekst og billeder i <strong>Redderen</strong> og på<br />
redder.dk er copyright Reddernes<br />
Landsklub og må kun anvendes ud<br />
over privat øjemed med tilladelse fra<br />
redaktionen.<br />
ISSN nr. 1603-1660<br />
Indhold<br />
Side 4<br />
Side 14<br />
Side 18<br />
Kampen<br />
om Køge<br />
Behandler Jesper Bertmann<br />
(tv) var sidste mand på skansen,<br />
da station Køge lukkede<br />
og slukkede den 1. februar i<br />
år. Hør hvordan han oplevede<br />
den langstrakte kamp for stationens<br />
overlevelse.<br />
30.000 fotos<br />
med Falck<br />
Torben H. Hansen har igennem<br />
50 år taget billeder af<br />
Falcks stationer, køretøjer og<br />
indsatser – både de fredelige<br />
og de mere dramatiske.<br />
Resultatet er en enestående<br />
samling på knap 30.000 fotos.<br />
Forening i<br />
nye rammer<br />
Falcks Personaleforening,<br />
som blandt andet administrerer<br />
flere end 40 sommerhuse<br />
og en af landets største<br />
kunstklubber, viste sine nye<br />
kontorer frem ved en velbesøgt<br />
reception.<br />
Svært farvel til ”familien” .......................... 4<br />
Fællesskab på dagsordenen ....................... 6<br />
Mange unge i Greve ”går til brandmand” ............. 8<br />
”Vi får så meget igen” ............................ 11<br />
Et halvt århundrede med fokus på Falck . ............. 14<br />
Personaleforeningen viste nye lokaler frem . ........... 18<br />
Nye biltyper gør frigøring vanskelig . ................. 20<br />
Udvidet TR-møde gav flere muligheder . .............. 22<br />
Termiske kameraer gør en forskel ................... 24
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
Leder<br />
Sammenhold, du<br />
Under den amerikanske borgerkrig kunne man høre udtrykket ”United we stand. Divided<br />
we fall”, som betyder noget i retning af ”Sammen er vi stærke, adskilt knækker vi”.<br />
Udtrykket, hvis oprindelse kan spores helt tilbage til det antikke Grækenland, kunne<br />
også have dannet overskriften for et møde i Esbjerg i starten af <strong>november</strong>.<br />
Her mødtes repræsentanter fra 3F og RL med den lokale reddergruppe, som har oplevet<br />
fællesskabet blive udfordret af enkelte utilfredse kolleger.<br />
Der var – som man kan læse inde i bladet – adskillige tankevækkende pointer at tage<br />
med hjem fra mødet.<br />
Blandt andet, at vi 4000 reddere udgør en særdeles lille faggruppe. Eksempelvis er der<br />
flere end 70.000 sygeplejersker herhjemme…<br />
Alligevel har redderne en indflydelse og gennemslagskraft, som klart overstiger antallet.<br />
Blandt andet har vi fået knæsat, at ambulancekørsel er redderarbejde, og vi har været<br />
primus motor bag de paramedicinere, som nu nyder imponerende udbredelse og ditto<br />
anseelse.<br />
Det har vi kun kunnet gøre, fordi vi har talt med én stemme. Vi har haft – og har stadig<br />
– en organisationsprocent, som gør vore repræsentanter og forhandlere respekterede<br />
og stærke.<br />
Begynder vi at dele os op, det være sig fagforeningsmæssigt eller efter funktion, så vil<br />
dem, der ikke vil os det godt, gnide sig i hænderne og vide at angribe flankerne.<br />
Det betyder ikke, at vi ikke konstant skal udfordre og udvikle vores faglige fællesskab.<br />
Men det skal ske inden for netop … fællesskabet.<br />
Noter<br />
3<br />
Fysiske tests bør<br />
udliciteres<br />
I Sverige er det normalt at skulle<br />
bestå fysisk tests, hvis man ønsker<br />
ansættelse som brandmand.<br />
Men i stedet for, at hvert enkelt<br />
brandvæsen tester sine ansøgere,<br />
burde opgaven udliciteres til firmaer,<br />
der er specialiseret i opgaven, skriver<br />
webmagasinet tjugofyra7.se.<br />
Sådan lyder anbefalingen fra et projekt<br />
nedsat af den svenske pendant<br />
til Beredskabsstyrelsen, MSB.<br />
Blandt fordelene skulle være, at det<br />
ikke er de enkelte brandværn, der<br />
vurderer, om deres måske kommende<br />
kollega er stærk eller hurtig<br />
nok, men en instans, der arbejder ud<br />
fra objektive kriterier.<br />
- Det er heller ikke rimeligt, at jobsøgende<br />
skal gennemføre samme<br />
test ti gange hos forskellige redningstjenester.<br />
Det burde være nok,<br />
at de tager testen én gang og har et<br />
bevis med til arbejdsgiverne, mener<br />
Anders Axelsson fra MSB.<br />
Han tilføjer, at en mere central testning<br />
af ansøgere vil spare tid for<br />
de enkelte brandvæsner, som så<br />
eksempelvis kan anvendes til hjemmebesøg<br />
hos udsatte grupper, hvad<br />
angår risikoen for brand.<br />
Har du en<br />
god historie?<br />
Fagbladet <strong>Redderen</strong> modtager gerne<br />
tips til historier eller emner, som vi<br />
kan tage op.<br />
Ambulanceområdet fylder af naturlige<br />
årsager en del i bladet. Men vi<br />
har et stærkt ønske om at afspejle<br />
hele reddergruppen i bladet, så ikke<br />
mindst kolleger fra assistance- og<br />
brandområdet opfordres til at komme<br />
med input.<br />
Henvendelse kan ske til redaktør<br />
Morten Andersen (se kontaktdata i<br />
kolofonen side 2).
4 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Svært<br />
farvel til<br />
”familien”<br />
Lukningen af station Køge<br />
og den langstrakte proces<br />
forinden tog hårdt på mange<br />
af de involverede.<br />
Først nu er redder Jesper<br />
Bertmann ved at have<br />
bearbejdet forløbet<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Ambulancebehandler Jesper Bertmann<br />
glemmer ikke lige foreløbig den 1. februar<br />
<strong>2010</strong> om morgenen.<br />
Dagen var historisk derved, at Roskilde<br />
Brandvæsen overtog ambulancekørslen<br />
fra Falck i Greve, Solrød og Køge.<br />
42-årige Jesper Bertmann – ”Batman”<br />
i daglig tale – var en af de fire, der havde<br />
”lukkevagten” på station Køge, og det var<br />
ikke nogen morsom oplevelse.<br />
- Den morgen var vi fire de eneste,<br />
der var tilbage på stationen. Den har vist<br />
ligget der siden 1963, og det var mig<br />
bekendt første gang, at der ikke mødte<br />
nogen ind om morgenen. Det var underligt<br />
at tænke på, husker Jesper Bertmann.<br />
Kvartetten skulle til et jubilæum på<br />
brandstationen i Lellinge, og de tre kørte<br />
i forvejen, mens Jesper Bertmann lukkede<br />
af.<br />
- Jeg var sidste mand til at lukke og<br />
slukke. Og da jeg kørte porten ned for<br />
sidste gang, må jeg erkende, at jeg havde<br />
våde øjne og en klump i halsen. Det var<br />
sgu’ ikke sjovt, for jeg har som brandmand<br />
og ambulancemand haft min gang<br />
på station Køge gennem 20 år – det halve<br />
at mit liv, fortæller Jesper Bertmann.<br />
Aktivt socialt liv<br />
Det var naturligvis ikke så meget de ret<br />
nedslidte fysiske rammer, han følte sig<br />
forbundet med, men derimod de kolleger,<br />
som arbejdede der, og den ånd, der herskede<br />
på stationen.<br />
- Jeg har været på mange gode stationer,<br />
men for mig var Køge noget helt særligt.<br />
Vi var en meget homogen gruppe,<br />
og der var ingen fnidder eller intriger.<br />
Man tog sig godt af elever og nytilkomne,<br />
nogen arrangerede foredrag og småkurser,<br />
og så var der et enestående socialt<br />
liv – også uden for stationens rammer.<br />
Mange fiskede eller cyklede sammen,<br />
og vi holdt mange fester. Desuden var der<br />
en markant faglig bevidsthed og opbakning<br />
til de faglige repræsentanter, siger<br />
Jesper Bertmann.<br />
Tog kampen op<br />
Det sidste blev til overflod demonstreret,<br />
da bomben sprang i efteråret 2008: Nyheden<br />
om, at Samariten skulle overtage<br />
ambulancekørslen.<br />
- Det var selvfølgelig et chok. Men<br />
stemningen var bestemt ikke opgivende.<br />
Vi kunne slet ikke se, hvordan Samariten<br />
skulle få det til at hænge sammen, og vi<br />
ville ikke acceptere, at de skulle komme<br />
med dårligere løn- og arbejdsvilkår, siger<br />
Jesper Bertmann, som er medlem af<br />
bestyrelsen i 3F Transport Køge Bugt.<br />
Siden fulgte nogle ophedede måneder,<br />
hvor Køge-redderne var med i front i forsøget<br />
på at vise regionen, at Samariten<br />
var et luftkastel.<br />
Kraftanstrengelse<br />
Arbejdet bar frugt, fordi det var med til at<br />
sætte tommelskruerne på svenskerne, så<br />
Jesper Bertmann og hans makker HC,<br />
mens der endnu blev kørt ambulance<br />
fra Falck Køge.<br />
de til sidst trak sig tilbage over Øresund.<br />
Men det havde også været en kraftanstrengelse<br />
af de mest aktive i kampen,<br />
blandt andre Jesper Bertmann, Michael<br />
Dahenkilde og ikke mindst tillidsmand<br />
Rikard Krog Nielsen.<br />
Selv om kollegerne gav den en ekstra<br />
skalle for at ”friholde” frontkæmperne lidt,<br />
så var der jo stadig det daglige arbejde,<br />
der skulle passes, og det på en station<br />
med et højt antal ture.<br />
Glade, men…<br />
- Vi var glade, da Samariten kastede<br />
håndklædet i ringen. Men vi vidste samtidig<br />
godt, at vi kun havde købt os seks<br />
måneders tid, indtil et nyt udbud ventede.<br />
Ambulancebehandler<br />
Jesper Bertmann.
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
Så usikkerheden om fremtiden var der<br />
stadig, konstaterer Jesper Bertmann.<br />
Udbuddet viste sig da også at blive<br />
en ny dukkert til Køge-folkene. Roskilde<br />
Brandvæsen skulle overtage Køge, Greve<br />
og Solrød.<br />
Endnu en gang mobiliserede stationen<br />
en ”modstandskamp”, fordi man<br />
mente – og dokumenterede – at Roskilde<br />
Brandvæsens FOA-overenskomst var<br />
økonomisk markant ringere end 3F-overenskomsten.<br />
Roskilde havde dog ikke problemer<br />
med at rekruttere medarbejdere, blandt<br />
andet fordi der var et overskud af folk fra<br />
Københavns Brandvæsen (som jo var<br />
vant til FOA-overenskomst), at vælge fra.<br />
En mavepuster<br />
Men en anden indsigelse så længe ud til<br />
at forhindre overtagelsen at stationerne.<br />
Køge-redderne med flere mente, at Roskildes<br />
bud på nabokommunerne var i strid<br />
med reglerne, og Statsforvaltningen Sjælland<br />
bekræftede i en udtalelse blot et par<br />
uger før kontraktstart, at Roskilde havde<br />
budt på for stort et område.<br />
- Da troede jeg: ”Nu var den der sgu.<br />
Nu har vi fat i den lange ende”, husker<br />
Jesper Bertmann.<br />
- Men efter et møde mellem Roskilde<br />
Kommune, Roskilde Brandvæsen og<br />
Statsforvaltningen måtte de pludselig gerne.<br />
Og da vidste vi, at slaget at var tabt.<br />
For ham var det det mest smertelige<br />
øjeblik i den lange, kvalfulde proces.<br />
- Jeg havde virkelig helt til det sidste<br />
troen på, at det nok skulle lykkes. Men<br />
i det øjeblik stod det lysende klart, at vi<br />
havde lidt nederlag, og det var lige som<br />
at få en mavepuster.<br />
Ovenpå igen<br />
Jesper Bertmann mener fortsat, at<br />
Statsforvaltningens kovending var lodret<br />
forkert. Men han har valgt at skyde det<br />
fra sig i forsøget på at komme videre efter<br />
det, han kalder de hårdeste to et halvt år<br />
i sit liv.<br />
Hans lidt irrationelle vrede mod Roskilde<br />
Brandvæsen er også forsvundet, og<br />
i det hele taget er han ved at have bearbejdet<br />
forløbet.<br />
- Det virker måske underligt, at det har<br />
taget så hårdt på mig. Men vi investerede<br />
masser af tid og sjæl i forsøget på at<br />
beholde vores job og vores station. Desuden<br />
var kollegerne fra Køge lige som<br />
min anden familie. Så jeg var oprigtig ked<br />
af at se min ”familie” blive spredt ud over<br />
hele Sjælland, beretter Jesper Bertmann.<br />
Usikkerhed slider<br />
Han ved, at andre også har døjet lidt med<br />
de mange måneders uvished.<br />
- Det har været hårdt for næsten alle<br />
involverede, og for enkelte har det virkelig<br />
haft store personlige omkostninger. Vi<br />
tænkte og talte stort set ikke om andet på<br />
stationen, og stemningen bevægede sig<br />
op og ned, alt efter hvordan ”slaget” gik.<br />
- Den usikkerhed med ”hvad skal der<br />
ske?”, ”hvor ender jeg henne?” etc., den<br />
slider på folk, mener Jesper Bertmann.<br />
Hellere OPP<br />
Det er også en af årsagerne til, at han<br />
ønsker udbud hen, hvor peberet gror. De<br />
slider på folk og får entreprenørerne til<br />
at fokusere på pris, og dermed løn- og<br />
arbejdsforhold for de ansatte.<br />
- Naturligvis skal regionerne ikke betale<br />
for meget. Men de skulle hellere arbejde<br />
5<br />
med OPP (Offentligt-Privat Partnerskab),<br />
hvor man satsede på tryghed, udvikling<br />
og samarbejde, så medarbejderne blomstrer<br />
og man kan rekruttere de rigtige<br />
mennesker.<br />
- I det mindste skulle kontraktperioderne<br />
være længere, så folk ikke skal<br />
ud i svære spekulationer hvert femte år,<br />
påpeger han.<br />
Døgnvagt i Fakse<br />
Selv kom han efter Køge til en to-mands<br />
dagstation i Hårlev.<br />
Billedet er lidt historisk, for det er taget en halv snes<br />
minutter før, der blev lukket og slukket i Køge. I forgrunden<br />
er det tillidsmand Rikard Krog Nielsen.<br />
Samme dag, som Samariten kastede håndklædet i ringen i Region Sjælland,<br />
var der reddermøde hos 3F Køge Bugt med blandt andre gruppeformand<br />
Jan Villadsen på talerstolen. Der var glæde over svenskernes<br />
exit, men også bekymring (berettiget, viste det sig) for næste udbud.<br />
Det var tæt på hjemmet, og hans makker<br />
var helt i orden og hørte – ifølge Bertmann<br />
– tålmodigt på hans udgydelser<br />
om ”Kampen om Køge”, som stadig fyldte<br />
meget i den første tid.<br />
Men vagtformen og stationens størrelse<br />
var ikke lige Jesper Bertmanns kop te,<br />
så han er for nylig kommet til Fakse som<br />
områderedder på hans foretrukne vagt,<br />
døgnvagt.
6 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Møde i Esbjerg gav bud på,<br />
hvorfor fagligt sammenhold<br />
er vigtigt<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Flere end 50 lokale reddere mødte op, da<br />
3F og RL tirsdag aften den 2. <strong>november</strong><br />
afholdt informations- og dialogmøde hos<br />
3F Transport i Esbjerg.<br />
Mødet var en reaktion på nogen tids<br />
debat i den lokale reddergruppe om de<br />
faglige organisationer.<br />
Enkelte havde taget det skridt at melde<br />
sig ud af 3F, og det havde så også givet<br />
noget bølgegang blandt kollegerne.<br />
Så at de mange fremmødte havde trodset<br />
fristelsen til en aften foran fjernsynet<br />
med FC København-Barcelona i Champions<br />
League, vidnede om, at sagen optog<br />
sindene i det sydvestjyske.<br />
I panelet var RL-formand Vagn Flink,<br />
Kim Poder, 3F forhandlingssekretær<br />
for blandt andet Falck-området, Palle<br />
Thistrup, 3F forhandlingssekretær og<br />
tidligere RL-formand, samt tillidsmand i<br />
Esbjerg Allan Mose, som også var aftenens<br />
ordstyrer.<br />
Med én stemme<br />
I sit indlæg nævnte Kim Poder det, der<br />
blev et af aftenens gennemgående temaer,<br />
nemlig fællesskab.<br />
Det er helt afgørende, mente Kim<br />
Poder, at redderne holder sammen og<br />
bevarer den meget høje organisationsprocent,<br />
de altid har haft. Den har betydet<br />
– og betyder stadig – at redderne har<br />
en styrke og en indflydelse, som langt<br />
overgår hvad en lille faggruppe på 4000<br />
personer normalt har.<br />
- Som jeres repræsentant er jeg ikke<br />
stærkere, end I gør mig til. Vagn er ikke<br />
stærkere, end I gør ham til. Hvis vi er<br />
4000, der taler med én stemme, så bliver<br />
vi hørt. Er vi pludselig kun 3000, fordi<br />
Selv om der var FCK-Barcelona i tv, så mødte et halvt hundrede<br />
reddere op til en god omgang information og debat om vigtigheden<br />
af faglige fællesskaber.<br />
Fællesskab<br />
på dagsordenen<br />
25 procent er sivet væk, så er vi ikke så<br />
overbevisende længere, og repræsenterer<br />
vi kun halvdelen, så kan det næsten være<br />
lige meget, påpegede Kim Poder.<br />
Palle Thirstrup kunne fra sit daglige<br />
virke på andre dele af transportområdet<br />
bekræfte, at det ganske enkelt er sværere<br />
at trænge igennem med krav og ønsker,<br />
når organisationsprocenten er lavere.<br />
Ny virkelighed<br />
Ifølge Vagn Flink er en af de aktuelle<br />
kamppladser, som kræver opbakning fra<br />
redderne, anciennitetstillægget. Den nye<br />
virkelighed med ambulanceudbud og flere<br />
aktører har gjort det meget presserende,<br />
mente RL-formanden.<br />
- Hvis man skifter arbejdsgiver, så ryger<br />
det anciennitetstillæg, man har opnået<br />
gennem måske mange år. Men der er<br />
altså ikke nogen, der bliver dummere af<br />
at køre hos en anden entreprenør, pointerede<br />
formanden. Derfor ønsker han<br />
tillæggene flyttet over på grundlønnen,
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
således at de følger med uanset arbejdsgiver<br />
– men det kræver markant tilslutning<br />
fra baglandet.<br />
70.000 sygeplejersker<br />
Panelet anerkendte, at reddergruppen i<br />
Danmark favner bredt. Uddannelseskravene<br />
og arbejdshverdagen for eksempelvis<br />
paramedicineren er markant anderledes<br />
end redderen på ladvognen eller for<br />
brandmanden.<br />
Men at dele en i forvejen lille gruppe på<br />
4000 reddere op, ville være fatalt, mente<br />
Palle Thirstrup.<br />
- Ved I, hvor mange sygeplejersker, der<br />
er herhjemme? Flere end 70.000! Jeg<br />
tror såmænd godt, DSR vil tage imod en<br />
gruppe reddere, men hvor meget tror I<br />
selv, I kommer til at sidde ved roret over<br />
for 70.000 sygeplejersker, spurgte Palle<br />
Thirstrup retorisk.<br />
Hvorfor flytning<br />
Et par tilhørere spurgte til det fornuftige i<br />
at flytte overenskomsten fra maj til marts.<br />
Man var bekymret for, om redderne ville<br />
”drukne” blandt de forskellige chauffører<br />
på transportområdet.<br />
Vagn Flink forstod synspunktet, men<br />
oplevelserne ved seneste OK-forhandling<br />
havde for ham ikke levnet tvivl om, at det<br />
var det rigtige at gøre.<br />
På det tidspunkt var DI’s redderoverenskomst,<br />
som udgiftsmæssigt svarer til<br />
Falck-overenskomsten, for længst klappet<br />
af med Responce som en af underskriverne.<br />
Og den aftale var som en spændetrøje,<br />
der gjorde det yderst vanskeligt at<br />
flytte ret meget i forhold til ”lillebror-OK”.<br />
Sætte dagsordenen<br />
- Vi opnår ikke noget ved at være tvunget<br />
ned ad den sti, andre allerede har banet.<br />
Så er det bedre at være med ved bordet,<br />
når rammerne bliver lagt, og så prøve at<br />
få vores dagsordener i fokus, eksempelvis<br />
med anciennitetstillægget. Det er umuligt<br />
at komme rendende to måneder senere<br />
og sætte en helt anden dagsorden, sagde<br />
Vagn Flink.<br />
Mange konsekvenser<br />
Flere tilhørere spurgte til, hvad konsekvenserne<br />
er for dem, der har udmeldt<br />
sig af 3F.<br />
Hertil svarede panelet, at de blandt<br />
andet ikke kan få faglig hjælp til at køre<br />
eventuelle sager med OK-brud. Disse<br />
skal de selv køre i det civile system.<br />
De kan heller ikke få konfliktstøtte i<br />
forbindelse med strejker, og de kan ikke<br />
stemme ja/nej om OK-spørgsmål.<br />
Står man uden for 3F, kan man heller<br />
ikke være medlem af RL og dermed<br />
bruge Reddernet, modtage <strong>Redderen</strong> og<br />
de andre goder, landsklubben omfatter.<br />
Panelet anførte også det moralsk tvivlsomme<br />
ved, at man kører på frihjul i forhold<br />
til de kræfter og midler, der bruges til<br />
at vedligeholde og forny overenskomsten<br />
(eksempelvis 40 dages forhandlinger ved<br />
OK ’07) – men man tager gerne imod de<br />
forbedringer, der opnås.<br />
Ikke døgnvagt<br />
Sidst – men bestemt ikke mindst, viste<br />
debatten – kan man ikke køre døgnvagt,<br />
hvis man ikke er 3F-medlem.<br />
- Det skyldes ikke en eksklusivbestem-<br />
7<br />
melse. Det skyldes, at 3F er part i en<br />
såkaldt organisationsaftale, der dispenserer<br />
fra, at døgnvagten ellers ikke er tilladt<br />
ifølge arbejdsmiljøloven, forklarede Palle<br />
Thirstrup.<br />
- Men de kører jo, indvendte én med<br />
henvisning til udmeldte kolleger, som<br />
kørte døgnvagt.<br />
Hertil svarede Vagn Flink, at man ikke<br />
har villet køre en hård linje, før man havde<br />
mødtes med Esbjerg-redderne og fået<br />
udredt de misforståelser, der måtte være.<br />
Han tilføjede, at hvis der i tiden efter<br />
mødet fortsat er døgnvagter uden<br />
3F-tilknytning, så vil 3F/RL gå aktivt ind i<br />
sagen og søge at få det stoppet, for det<br />
er faktisk ikke tilladt.<br />
Fokuserer på fordelene<br />
- Men vores ærinde er egentlig ikke at<br />
tale om sanktioner og konsekvenser.<br />
Vores budskab er, at det er fællesskabet,<br />
der gør os stærke, og at man skal være<br />
med i 3F/RL, fordi man får en masse ud<br />
af det, fastslog Kim Poder.<br />
En af de ”frafaldne” gav udtryk for skuffelse<br />
over det, han opfattede som en kold<br />
skulder fra nogle kolleger, fordi han havde<br />
udmeldt sig. Han ville ikke karakterisere<br />
det som mobning – noget Vagn Flink i<br />
givet fald ville tage klar afstand fra både<br />
I panelet var det (fra venstre) Allan Mose, Palle Thirstrup, Vagn Flink og Kim Poder.<br />
som RL-formand og som næstformand<br />
i Hovedsamarbejdsudvalget – men det<br />
tangerede derhen ad, mente han.<br />
Den pågældende redder lagde dog ikke<br />
skjul på, at synspunkterne under det tre<br />
timer lange møde havde gjort indtryk, og<br />
han fremstod ikke afvisende over for at<br />
overveje en tilbagevenden til 3F.
8 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Lang venteliste hos Greve<br />
Ungdoms Brandvæsen<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Mørket er ved at sænke sig, og det er<br />
hundekoldt denne tirsdag aften sidst i<br />
oktober.<br />
Alene eller to og to ankommer børn og<br />
unge iført Falck-dragter til gårdspladsen,<br />
som er omkranset af fire længer.<br />
De hilser og giver hånd til de voksne,<br />
som tager imod. Nogle af de unge har en<br />
frisk bemærkning klar og en selvsikker<br />
udstråling, mens andre er mere generte.<br />
Men alle har de et smil på læben og glæder<br />
sig til aftenens træning.<br />
Stedet er Brogården, en fritids- og ungdomsklub<br />
under Greve Kommune,<br />
hvor Greve Ungdoms Brandvæsen (GUB)<br />
har base.<br />
Denne aften er en snes GUB-medlemmer<br />
mødt op, og de trækker ind i bygningen<br />
over for hovedhuset for at skifte til<br />
deres branddragter af ældre dato.<br />
Jan Olsen, en af initiativtagerne til<br />
GUB, byder flokken velkommen tilbage<br />
efter efterårsferien. Aftenens program<br />
byder på repetition af rød serie, slangeudlægninger,<br />
fortæller han.<br />
To med samme ide<br />
Ideen om at skabe et ungdomsbrandvæsen<br />
modnede for alvor sidste år, da Jan<br />
Olsen, fuldtidsbrandmand i Lellinge, fandt<br />
Greve Ungdoms Brandvæsens gamle<br />
Scania på Brogården, hvor GUB har base.<br />
Mange unge i Greve<br />
”går til brandmand”<br />
sammen med Michael ”Grønt” Jensen,<br />
paramediciner i Tåstrup og deltidsbrandmand<br />
i Greve.<br />
De havde, med lidt forskellige indgangsvinkler,<br />
hver for sig puslet med<br />
tanken om at skabe et juniorbrandkorps,<br />
og sammen (samt med hjælp fra gode<br />
kolleger), fik de lavet konceptet for GUB.<br />
Det indeholder undervisning i blandt<br />
andet slangeudlægning, røgdykning, førstehjælp<br />
og brandteori – helt i tråd med<br />
Juniorbrandfolkene fra Greve deltager gerne i arrangementer og<br />
events. De er også jævnligt på besøg, blandt andet har de gæstet<br />
Fire & Rescue i Københavns Lufthavn. (Foto: grevebrand.dk).
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
grunduddannelse brand.<br />
GUB er forankret i et samarbejde mellem<br />
Greve Kommune, Falck og Greve<br />
Brandvæsen.<br />
Stor søgning<br />
Da tilbuddet blev lanceret sidst på året,<br />
var søgningen så stor, at der måtte oprettes<br />
to hold á 12 deltagere (”Aspiranter”,<br />
10-13 år og ”Ungdomsbrandmænd”, 13-17<br />
år) og endda var og er der cirka 30 på<br />
venteliste.<br />
- Det kom helt bag på os med så massiv<br />
tilstrømning, men det var dejligt med<br />
den store interesse, fortæller Jan Olsen.<br />
Ud over at tilbyde oplevelser for de unge<br />
mennesker var hans hovedsigte med<br />
GUB at skabe en naturlig fødekæde for<br />
rigtige brandvæsener.<br />
- Håbet er jo, at de får lyst til at fortsætte<br />
som brandfolk, måske deltids. Det er<br />
jo ikke så nemt at finde brandfolk, så det<br />
er en god investering i at forbedre rekrutteringen<br />
i fremtiden, mener han.<br />
Om ikke andet kan øget viden om<br />
brandteori og førstehjælp, samt mere<br />
selvbevidste og handlekraftige unge mennesker,<br />
kun være en berigelse af lokalsamfundet,<br />
fastslår han.<br />
Ulønnet arbejde<br />
En af dem, der har påtaget sig det frivillige<br />
og ulønnede arbejde at hjælpe med<br />
undervisningen, er 67-årige Mogens<br />
Nielsen fra Greve. Han er stadig d-brandmand<br />
og har mere end 44 år som brandmand<br />
på sit CV.<br />
Han har et barnebarn blandt GUBmedlemmerne,<br />
som han nyder at være<br />
sammen med.<br />
- Det er nogle gode unger. Ind i mellem<br />
skal de holdes lidt i ørene og deles lidt op<br />
i hold for at de ikke pjatter for meget, men<br />
sådan er det jo, siger Mogens Nielsen.<br />
En anden underviser, som befinder sig<br />
i en noget yngre aldersklasse, er 23-årige<br />
Lasse Aamann. Han arbejder i SFO i<br />
Greve men har en fortid i Beredskabsstyrelsen.<br />
- Når jeg ser, hvor meget de unge går<br />
op i det her, og hvor meget de hygger sig<br />
med det, så giver jeg gerne to-tre timer<br />
om ugen til at hjælpe til, fastslår han.<br />
Op ad bakke<br />
Folkene bag Greve Ungdoms Brandvæsen<br />
mener, at de udfører en vigtig og<br />
samfundsnyttig opgave. Ikke desto mindre<br />
har det været op ad bakke at finde midler<br />
til GUB’s udstyr, beklædning og aktiviteter.<br />
Brandbilen fra 1978 blev indkøbt i<br />
Kalundborg af Greve Brandmandsforening<br />
for 17.000 kroner, hvorefter ildsjæle har<br />
lagt utallige timer i at renovere den. Det<br />
har også været et mas bare at fremskaffe<br />
de ældre, aflagt uniformer, GUB’erne<br />
bruger, og godt brugte slanger og andet<br />
udstyr har man måttet kæmpe for.<br />
Jan Olsen, Lasse Aamann og Mogens<br />
Nielsen fortæller om aftenens program.<br />
Inden træningen starter skal de unge brandfolk<br />
deponere deres mobiltelefoner i kassen her.<br />
Kontrast<br />
9<br />
Det står i nogen kontrast til et andet<br />
projekt – ”Brandkadet 2670” – hvor unge<br />
med indvandrerbaggrund fra den belastede<br />
Askerød-bebyggelse kan deltage i<br />
såkaldte brandkadetkurser (der afvikles to<br />
kurser årligt).<br />
Også her er kommunen, brandvæsenet<br />
og Falck blandt aktørerne, men her flyder<br />
bevillingerne anderledes frit (blandt andet<br />
satspuljemidler på 100.000 kroner årligt
10 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
i fire år), således at køretøj, beklædning<br />
(rigtige indsatsdrager) og udstyr er fuldt<br />
moderne, lige som der er midler til<br />
aflønning af instruktørerne.<br />
Resultatet af projektet har angiveligt<br />
”Det er sjovt og<br />
anderledes”<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Pernille Rasmussen, Lærke Andreasen<br />
og Andreas Tølbøll er medlemmer af Greve<br />
Ungdoms Brandvæsen, og de glæder<br />
sig til hver gang, de skal til træning eller<br />
andre aktiviteter med GUB.<br />
- Jeg har gået til forskellige former for<br />
sport, men det bliver lidt kedeligt hen ad<br />
vejen. Det her er sjovt og anderledes,<br />
fastslår 16-årige Pernille Rasmussen.<br />
Lærke Andreasen, 13 år, er enig. Hun<br />
fremhæver også, at man som GUB-medlem<br />
bliver mere handlekraftig, hvis der går<br />
ild i noget, eller hvis nogen har brug for<br />
førstehjælp.<br />
- Og så får vi nogle oplevelser, som ingen<br />
andre får, siger Andreas Tølbøll, 16, blandt<br />
andet med henvisning til ungdomskorpsets<br />
besøg hos brandvæsenet i Kastrup Lufthavn<br />
samt præsentation i Roskilde Lufthavn<br />
af en af redningshelikopterne.<br />
Greve Ungdoms Brandvæsen var med, da flere<br />
hundrede medlemmer af danske og tyske ungdomsbrandværn<br />
mødtes til sommerlejr i Korsør i juli.<br />
(Foto: grevebrand.dk).<br />
været, at problemer med påsatte brande<br />
og chikane af brandfolk er næsten forsvundet,<br />
og det har medført stor bevågenhed<br />
og priser som ”Årets 112-kommune”<br />
samt Liviaprisen.<br />
Flytter grænser<br />
Alle tre fremhæver også, at de gennem<br />
træningen får udfordret og rykket grænserne<br />
for, hvad de kan og hvad de tør.<br />
Det gælder eksempelvis, når de bliver<br />
løftet 30 meter over jorden i en brandkurv.<br />
Eller som da de før sommerferien var<br />
i brandhus på Beredskabsstyrelsens<br />
brandskole i Hedehusene. Her skulle de<br />
agere næsten lige som ”rigtige” brandmænd,<br />
og blandt andet det at arbejde<br />
med maske krævede nogen overvindelse,<br />
erkender Pernille Rasmussen.<br />
Bør ikke forskelsbehandles<br />
- Det under jeg dem bestemt gerne, og<br />
der er ikke tale om sure rønnebær. Min<br />
pointe er bare, at vores unge ikke skal<br />
forskelsbehandles negativt, fordi de ikke<br />
er tidligere ballademagere. Det synes jeg<br />
er forkert, og det har jeg ikke undladt at<br />
fortælle politikerne, siger Jan Olsen.<br />
Og budskabet er tilsyneladende langt<br />
om længe ved at blive hørt. Greve Kommune<br />
har indvilget i at støtte arbejdet i<br />
GUB med 50.000 kroner årligt.<br />
En anden vigtig økonomisk håndsrækning<br />
kom i september, da Nordea Fonden<br />
bevilgede 25.000 kroner til arbejdet. Det<br />
betyder, at GUB nu kan prale af flotte<br />
gule brandslanger i fire forskellige størrelser,<br />
samt nye strålerør samt en enkelt<br />
ny forgrener.<br />
- Det glæder os, at vi efterhånden kan<br />
hæve niveauet. Det har de unge mennesker<br />
også fortjent, fastslår Jan Olsen.<br />
Samarbejde<br />
Netop i et brandhus skal man kunne<br />
stole fuldstændig på sin makker, og det<br />
er også et stort plus ved GUB, understreger<br />
de unge, nemlig at man lærer at<br />
samarbejde og at hvert enkelt medlem af<br />
teamet af vigtig for de andre.<br />
Om medlemskabet af GUB fører til en<br />
karriere som brandmand eller d-brandmand,<br />
er Pernille og Lærke ikke sikre<br />
på. Andreas er derimod overbevist om,<br />
at han gerne vil være fuldtidsbrandmand<br />
eller alternativt paramediciner – i al fald<br />
noget, der har med brand- og redningsarbejde<br />
at gøre.<br />
Andreas Tølbøll, Lærke Andreasen og Pernille Rasmussen<br />
glæder sig hver uge til aftenerne hos GUB. Deres<br />
kammerater synes, det er sejt, at de går til brandmand.
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
Michael ”Grønt” Jensen<br />
fortryder ikke sliddet med<br />
at stifte og drive Greve<br />
Ungdoms Brandvæsen<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Michael ”Grønt” Jensen har slet ikke tal på<br />
de timer og dage, han har brugt som medstifter<br />
af Greve Ungdoms Brandvæsen.<br />
- Det er mange, ingen tvivl om det.<br />
Men det har været det hele værd, og jeg<br />
fortryder ikke et sekund, fastslår han.<br />
Ideen opstod allerede i 2006, da han<br />
besøgte det vestengelske brandvæsen<br />
Shropshire Fire and Rescue Service. Med<br />
på turen var en kollega fra Korsør, der<br />
fortalte om deres ungdomsbrandvæsen,<br />
som har eksisteret siden 2001.<br />
Michael ”Grønt” og Jan Olsen, begge<br />
deltidsansat ved Falck Greve, satte sig<br />
for at konkretisere planerne. ”Grønt” er tillidsmand<br />
for d-brandfolkene og Jan Olsen<br />
næstformand i Greve Brandmandsforening,<br />
og de fik fin opbakning fra en halv<br />
snes kolleger, som gerne ville hjælpe til.<br />
Men der er ikke meget ved et brandvæsen<br />
uden en brandbil, og det var først<br />
Greve Brandmandsforening havde i marts besøg af brandchef og vicebrandchef (til<br />
højre) fra den serbiske by Dolovo. Michael ”Grønt” Jensen (til venstre) præsenterede<br />
dem naturligvis også for sin flok af ungdomsbrandfolk. (Foto: grevebrand.dk).<br />
”Vi får så meget igen”<br />
i 2009, det rigtige tilbud viste sig: På<br />
Sejerø var en Scania 81 fra 1978 til salg<br />
for godt 17.000 kroner, og det var inden<br />
for Greve Brandmandsforenings formåen.<br />
Pudsigt nok viste det sig, at Scania’en<br />
havde fungeret de første 25 år af sit liv i<br />
netop Greve.<br />
Yngste og største<br />
Resten er historie, som man siger. I dag<br />
er GUB landets yngste – og største –<br />
ungdomsbrandvæsen.<br />
- Det har været fantastisk. Der kan godt<br />
være en sen aftentime, hvor man sidder<br />
og skal lave instruktionsplaner, og det<br />
er lidt surt. Men man får så meget igen<br />
i arbejdet med de unge; sjove oplevelser,<br />
pudsige bemærkninger og gensidig<br />
respekt. De er meget engagerede og kan<br />
huske fakta, som de har lært for flere<br />
måneder siden.<br />
- Det er også dejligt at se, hvordan det<br />
udvikler dem. Nogen var meget tilbageholdende<br />
i starten og sneg sig nærmest<br />
rundt, hvor de i dag giver hånd, kigger en<br />
i øjnene og har en helt anderledes tro på<br />
sig selv. Én var meget nervøs ved at stå i<br />
brandkurven, om det så blot var 30 centimeter<br />
over jorden – nu er vi stille og roligt<br />
oppe i otte-ti meter, så der bliver flyttet<br />
nogle grænser og skabt nogle<br />
succesoplevelser, konstaterer Michael<br />
”Grønt” Jensen.<br />
Holder folk på tæerne<br />
11<br />
Han tilføjer, at de ugentlige samlinger<br />
også holder instruktørerne på tæerne.<br />
- De unge har masser af spørgsmål,<br />
eksempelvis ”Hvor meget vand løber der<br />
gennem en B-slange?”. Og de giver ikke<br />
noget for upræcise og lidt famlende svar,<br />
så vi er da mange, der løbende må læse<br />
op på lektien, griner Michael ”Grønt”.<br />
Hans eneste lille bekymring i forhold<br />
til <strong>2010</strong> er, at der måske har været lidt<br />
for mange arrangementer: 112-dag på<br />
Christiansborg, besøg i Kastrup Lufthavn,<br />
redningshelikopter i Roskilde Lufthavn,<br />
sommerlejr, Præhospital dag, VIP opvisning<br />
med videre.<br />
- Det har været super godt. Men faren<br />
er selvfølgelig, at ambitionsniveauet bliver<br />
lagt så højt, at det bliver svært at matche<br />
næste år og de kommende år, siger<br />
Michael Grønt.<br />
Men spørgsmålet er, om ikke stilen<br />
bliver holdt. Der går blot få minutter, før<br />
Michael Grønt taler varmt for GUB’s eventuelle<br />
deltagelse i et stort europæisk træf<br />
for ungdomsbrandkorps…
MUSIK I AMBULANCERNE<br />
Det dårlige lydmiljø i ambulancerne er med til at<br />
stresse patienterne, så inden længe vil man højst<br />
sandsynligt kunne lytte til afstressende musik,<br />
når man bliver hentet af Falck. Komponisterne<br />
bag pladeselskabet ”Quiet Please” har i samarbejde<br />
med ledende overlæge Per Thorgaard<br />
udviklet musik til alle Falcks ambulancer<br />
Af Susse Wassmann<br />
Forestil dig, at du er blevet akut syg eller kommet til skade,<br />
og nu ligger og venter på ambulancen. Pulsen er helt oppe i det<br />
røde felt, blodtrykket er højt og adrenalinen pisker rundt i kroppen.<br />
Man skulle så umiddelbart tro, at lyden af ambulancen,<br />
der nærmer sig, ville få dig til at slappe af, men sådan er det<br />
ikke. Tværtimod vidner lyden om den alvorlige situation,<br />
du befinder dig i, og får angsten til at accelerere.<br />
Inde i ambulancen bliver det ikke bedre. De altoverskyggende<br />
lyde på vej til hospitalet er den hylende sirene, motorlarmen, raslen,<br />
pludselige lyde og døre, der smækker – alt sammen forhøjet<br />
af selve ambulancekassen, der virker som en forstærker.<br />
Det hele er med til at stresse patienten, og stress er gift, når du<br />
er i livsfare. Hvis du for eksempel er hjertepatient, har iltmangel<br />
eller smerter, kan angst og stress forværre situationen, fortæller<br />
ledende overlæge ved Ålborg Universitets Hospital, Per Thorgaard,<br />
som har forsket i musik som medicin siden 1999.<br />
I samarbejde med musikerne og komponisterne Jacob Gurevitsch<br />
og Poul Reimann, som står bag pladeselskabet Quiet<br />
Please, skal han nu være med til at ændre på det dårlige lydmiljø<br />
på hele hospitalsvæsenets akutområde. Projektet skal munde<br />
ud i et helt katalog med musik til bl.a. skadestuer, ambulancer<br />
og operationer, og Falcks mange ambulancer er de første, som<br />
får indført det nye specialdesignede lydmiljø, hvis det viser sig at<br />
have en effekt.<br />
MUSIKKEN ER SEKUNDÆR<br />
Jacob Gurevitsch og Poul Reimann er begge professionelle<br />
musikere, og de har de sidste fire år arbejdet intensivt på at<br />
udvikle kvalitetsmæssig afslapningsmusik, som går et skridt<br />
længere end meget af det ’øko-agtige delfin-musik’, newagebranchen<br />
kan byde på i dag.<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
De har brugt oceaner af tid på at forske i, hvordan tonearter,<br />
tempi, intervaller osv. påvirker kroppen hjerne og sindet, og udgivet<br />
fire cd’er, som alle er lavet ud fra det sæt dogmeregler,<br />
de har fundet frem til.<br />
- Da vi startede Quiet Please var vores mål at finde nogle videnskabelige<br />
processer i musikken, for vi opdagede hurtigt, at det<br />
ikke var musikken, der var det primære, men den tilstand, den<br />
kan sætte dig i. Det vil sige, at dén der med at fange forbrugeren<br />
med noget fed musik, skulle vi vende helt om.<br />
Musikken skal være sekundær, det skal være noget transparent,<br />
kvalitativ musik, som er der, men som man ikke lægger mærke<br />
til. Derfor lavede vi et sæt dogmeregler, som handler om at eliminere<br />
dynamikken i musikken, fortæller Jacob Gurevitsch.<br />
De samme dogmeregler er brugt til Ambulance Projektet, og for<br />
at ramme det helt rigtige lyddesign har komponisterne - udover<br />
at give patienterne mikrofoner på, når de skulle hentes i ambulance<br />
- også selv kørt adskillige ture.<br />
FREMMER HELBREDELSEN<br />
- Vi fandt ud af, at når musikken var på, blev ens tanker distraheret<br />
fra virkeligheden og den ofte ubehagelige og angstfyldte<br />
situation, man befinder sig i.<br />
Vi lavede så forsøg, hvor vi stoppede musikken brat, og bang!<br />
Så kom virkeligheden tilbage med det samme – og dermed også<br />
tankerne. Hvad skal der ske med mig? Er jeg ved at dø? Når<br />
musikken var på, kunne man holde angsten i en armslængde.<br />
- For os som komponister har det været interessant at finde de<br />
musikalske redskaber frem, som kan være med til at få pulsen til<br />
at falde. Så vi har lavet et forløb, hvor vi prøver at tage patienten<br />
i hånden og sige: Dav, du er helt oppe i det røde felt lige nu, men<br />
nu skal du komme med mig ned ad denne trappe.<br />
Vi har skabt en form for musikalsk empatisk forhold til patienten,<br />
så de falder ned og daler i blodtryk, fortæller Jacob Gurevitsch.<br />
- Kan musikken så ligefrem være med til at fremme helbredelsen?<br />
Per Thorgaard: - Ja, for hvis du bliver tilført yderligere stress ved<br />
at køre i ambulancen, kan det på sigt være med til at forlænge<br />
sygdomsforløbet. Hvis du er stresset er alle dine kamphormoner<br />
i gang, kalorieforbruget stiger og muskelcellerne falder hen.<br />
Det er alt sammen til skade for dig i en periode, hvor det handler<br />
om at bygge noget op.
nr. 8 oktober <strong>2010</strong><br />
- Man ved, at et veltilpasset lydmiljø fremmer mange helbredelsesprocesser,<br />
for eksempel sårheling og genopbygningen<br />
af væv. Et af de allervigtigste parametre, når man kommer ind i<br />
ambulancen, er at få pulsen ned så hurtigt som muligt, og lindre<br />
det psykiske miljø for patienten. Kan man få folk til at falde ned i<br />
en dvale og antistress-tilstand er det helbredsfremmende.<br />
Og det er dét, musikken kan.<br />
EN VIDENSKAB<br />
- Der findes jo et hav af meditations- og afslapnings-cd’er på<br />
markedet – hvorfor kan man ikke bare sætte en af dem på?<br />
Jacob: - Vi har gennemgået rigtigt mange forskellige stykker<br />
musik i ambulancerne, og der er stor forskel på dem. Måske er<br />
beatet for hurtigt, måske er det en forkert toneart til situationen.<br />
Vi går ind og dechifrerer hvilke elementer, der passer til lige<br />
netop det forløb, og det er en hel videnskab.<br />
Per: - Lige så vel som jeg som forsker har et struktureret<br />
approach til det her, skal komponisten også have det.<br />
Det handler om hele tiden at få feedback og så gå hjem og skrue<br />
på knapperne igen. Det kan blive ved længe, indtil vi har det helt<br />
rigtige lydmiljø.<br />
- Ligesom du ikke kan tage den samme pille til alle sygdomme,<br />
kan du heller ikke bare bruge et eller andet stykke musik til det<br />
hele. Når du kører i ambulance er det noget helt andet musik,<br />
der skal til, end hvis du vågner fra en narkose, for eksempel. Miljøet<br />
er totalt forskelligt, din egen sansetilstand er forskellig.<br />
- I en akut situation er du måske blevet kørt over eller har noget<br />
med hjertet – du er helt oppe og kæmpe for livet. Så bliver du<br />
puttet ind i en dåse, hvor du bliver bombarderet med lyde og kørt<br />
af sted i fuld hast.<br />
Det er helt anderledes end hvis du over et par timer er ved at<br />
vågne op efter en operation, og din bevidsthed lige så langsomt<br />
kommer fra et sort hul og op i noget lys og virkelighed, siger Per<br />
Thorgaard.<br />
VI TROR PÅ DET<br />
Ambulancechef i Nordjylland, Kjeld Brogaard, er Falcks ankermand<br />
på projektet, og han er begejstret.<br />
- Hvis det viser sig at have en effekt, det her, så er jeg ikke et<br />
sekund i tvivl om, at det bliver stort.<br />
Vi har haft forskere fra Ålborg Universitet til at kigge på lydmiljøet<br />
i vores ambulancer, og det viser sig, at det er et område, vi kan<br />
gøre bedre.<br />
Det vil vi rigtigt gerne være med til, for selvfølgelig har det en<br />
positiv indvirkning på patienterne, hvis de befinder sig i et godt<br />
og trygt miljø i ambulancen, siger Kjeld Brogaard, som i forsøgsfasen<br />
har fået installeret et meget avanceret højttalerudstyr i to<br />
ambulancer, så musikken tilpasser sig det aktuelle støjniveau<br />
gennem hele turen.<br />
- Min drivkraft til at gå ind i projektet har været, at vi med den nye<br />
sygehusstruktur kører rigtigt langt med meget syge patienter. For<br />
fem år siden ville vi aldrig køre 140 km. med en patient, men det<br />
sker ofte nu.<br />
Vi har netop gennemført en projektperiode hvor ambulanceredderne<br />
sætter musik på uden at spørge patienten, og efter ti<br />
minutter spørger de, om patienten har lagt mærke til musikken,<br />
og om de oplever den som behagelig eller ubehagelig.<br />
Over 80% af de adspurgte patienter følte velbehag ved musikken<br />
og specielt de mest syge, og dermed også mest bange patienter<br />
følte, at musikken havde en god beroligende effekt.<br />
Efter nogle få justeringer er vi så klar til at igangsætte selve<br />
forskningsprojektet, hvor det kobles op på vores elektroniske<br />
ambulancejournaler, som registrerer de kliniske værdier som puls<br />
og blodtryk på patienterne.<br />
- Hvis det viser sig, at vi kan påvirke de kliniske værdier positivt<br />
ved at skabe et bedre lydmiljø i vores ambulancer, kan det på<br />
sigt gå hen og blive standard i alle bilerne i fremtiden, fortæller<br />
Kjeld Brogaard og tilføjer, at projektet har været en øjenåbner for<br />
ham og hans medarbejdere.<br />
- Det har fået os til at vende blikket indad, og vi er nu også i<br />
gang med at kigge på resten af udstyret i ambulancerne for at<br />
se, om der er noget, vi kan gøre bedre. Jeg tror virkelig på det<br />
her, siger Kjeld Brogaard.<br />
13
14 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Igennem en menneskealder er Torben Høyer Hansen taget<br />
af sted med sit kamera, når der var spændende indsatser<br />
undervejs.<br />
Et halvt århundrede<br />
med fokus på Falck<br />
Torben Høyer Hansen har<br />
knap 30.000 Falck-fotos i<br />
sin samling<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Det er en imponerende mængde billeder,<br />
67-årige Torben Høyer Hansen har i sin<br />
samling, som må formodes at være den<br />
største af sin slags i Danmark.<br />
Blot et par hundrede fotos skiller ham<br />
fra at runde 30.000 billeder med Falckrelaterede<br />
motiver.<br />
Næsten lige så imponerende er det,<br />
at Torben Høyer Hansen blandt de 120<br />
mapper hurtigt kan finde den rette mappe<br />
Torben Høyer Hansen er ofte på pletten,<br />
når redningshelikopteren henter patienter<br />
på Samsø. Det skete 115 gange i 2009.
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
og det rette plastomslag, hvis et bestemt<br />
billede skal findes frem.<br />
Hans hobby med at fotografere Falckstationer,<br />
køretøjer og indsatser begyndte<br />
så småt omkring 1960. Der blev han som<br />
17-årig ansat som kontorbud på hovedstationen<br />
i Tietgengade i København.<br />
Efter soldatertiden var han i en periode<br />
tilknyttet Falcks handelsafdeling på Polititorvet,<br />
og han har også senere arbejdet<br />
som redder og p-vognschauffør i blandt<br />
andet Frederikssund. Men ellers er det<br />
primært som buschauffør og lastvognchauffør,<br />
han har haft sit udkomme.<br />
Velkendt ansigt<br />
Fascinationen af Falck har dog været<br />
usvækket gennem årtierne, og Torben<br />
Høyer Hansen var i årevis et velkendt<br />
ansigt på stationen i hjembyen Frederikssund,<br />
men også i Stenløse, Frederiksværk,<br />
Hillerød og andre sjællandske byer.<br />
Ofte kom han og kameraet med ud på<br />
indsatser som ekstra mand på blandt<br />
andet redningsvognen.<br />
- Desuden fulgte jeg med på radioen<br />
derhjemme og kørte afsted, når der var<br />
udrykninger, fortæller han.<br />
Det er rednings-, brandsluknings- eller<br />
bjærgningsarbejdet og dertil hørende<br />
køretøjer, som interesserer ham, og som<br />
han skildrer med sit kamera. Patienter<br />
eller kvæstede har han altid afholdt sig fra<br />
at fotografere.<br />
Således har han også tusindvis af billeder,<br />
som viser helt udramatiske indsatser,<br />
eksempelvis dyreredning, autoassistance<br />
og såmænd også p-vognskørsel.<br />
Bytter med Falck-nørder<br />
- Nogen vil måske mene, at det er en<br />
mærkelig hobby. Men lige som nogen<br />
samler på frimærker eller nøgleringe, så<br />
samler jeg altså på Falckbilleder. Og det<br />
har givet mig en masse gode oplevelser<br />
gennem årene, påpeger Torben Høyer<br />
Hansen, som i 1997 flyttede til Samsø<br />
med sin hustru, som stammer fra øen.<br />
Gennem sit medlemskab af Falck Museets<br />
Venner (FMV) har Torben Høyer Hansen<br />
kontakt til mange andre Falck-nørder,<br />
som han formulerer det, og de er 10-12<br />
stykker, som ind i mellem bytter billeder.<br />
Nogle har specialiseret sig i eksempelvis<br />
brandkøretøjer eller ambulancer, mens<br />
Torben Høyer Hansen som nævnt interesserer<br />
sig for alle aspekter af Falcks virke.<br />
- Jeg laver typisk ekstra kopier, så jeg<br />
har noget at bytte med. Desuden laver vi<br />
ture, hvor vi besøger stationer og tager<br />
billeder på livet løs, smiler Torben Høyer<br />
Hansen, som senest var med på en nordvestjysk<br />
stations-turné.<br />
Må gerne bruges<br />
Ved at bytte sig frem har han billeder<br />
helt tilbage fra 1930’erne. Han har også<br />
udvidet samlingen ved at køre ud til reddere<br />
og andre med gamle Falck-fotos og<br />
affotografere deres billeder.<br />
Den 67-årige har bestemt ikke noget<br />
15<br />
Samsø Redningskorps nyder også<br />
godt af den lokale fotograf. Han har<br />
knap 2900 billeder om det private redningskorps’<br />
gøren og laden. Her er det<br />
fra Prins Henriks besøg på redningsstationen<br />
i Tranebjerg i sommer.<br />
imod, hvis andre kan gøre brug af hans<br />
imponerende fotosamling. Eksempelvis<br />
kommer der en halv snes Høyer Hansenfotos<br />
af Mercedes redningskøretøjer i en<br />
kommende jubilæumsbog fra Mercedes i<br />
Danmark.<br />
Falck Museet på Egeskov har også 12<br />
store fotos på væggene, lige som han<br />
Torben Høyer Hansen har mange historiske fotos<br />
af Falckstationer, som ikke længere eksisterer.<br />
Det gælder blandt andet Nørrebro, Roskilde, Sundby,<br />
Albertslund og – som her – Hellerup.
16 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Der er godt fyldt op med fotomapper<br />
i skabet. Alene station Frederikssund<br />
er der 17 mapper med.<br />
Gammel Volvo brandbil i Stenløse. Året er 1975.<br />
Det ser dramatisk ud, men billedet her<br />
fra 1963 viser en opstillet situation.<br />
Ambulancen er af mærket International.<br />
Samsø Austin Museum har nydt godt af Torben Høyer Hansens<br />
omfattende fotosamling i form af to collager om Austin<br />
redningskøretøjer gennem tiderne. Torben Høyer Hansen som redder i Frederikssund i 1977.
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
leverer til FMV’s blad.<br />
- Det er dejligt, når nogen kan få glæde<br />
af det materiale, jeg har, konstaterer<br />
Torben Høyer Hansen.<br />
Lidt sjovere i gamle dage<br />
Han lægger ikke skjul på, at han som<br />
fotograf syntes bedre om årtierne før 1980<br />
end efter. Der var flere sjove køretøjer end<br />
i dag, hvor de er meget standardiserede,<br />
og korpset havde også større bredde,<br />
blandt andet entreprenørafdeling<br />
og flyvetjeneste.<br />
Desuden var kammeratskabet og<br />
ånden en anden. Der var flere barokke<br />
oplevelser og mere rummelighed dengang<br />
– det hele var mindre strømlinet,<br />
mener han.<br />
Han har dog ingen planer om at lægge<br />
kameraet på hylden foreløbig, for fotograferingen<br />
er en livsstil.<br />
For 150.000 kroner<br />
Torben Høyer Hansen vil heller ikke<br />
blankt afvise, at han på et tidspunkt<br />
erhverver sig en pc. Han kan godt se fordelene<br />
ved eksempelvis at kunne sende<br />
billeder elektronisk, men foreløbig holder<br />
han sig til ”rigtige” billeder.<br />
- Til gengæld har jeg efter et langt tilløb<br />
overgivet mig til et digitalkamera. Så behøver<br />
jeg ikke købe film, jeg tager bare fotokortet<br />
med ned til fotohandleren, siger han.<br />
Han vurderer, at ét billede – med<br />
omkostninger til film og fremkaldelse –<br />
tidligere i gennemsnit stod ham i cirka<br />
Entreprenørafdeling og flyvetjeneste er blandt de<br />
aktiviteter, der ikke findes længere i Falck.<br />
Billedet her er fra Værløse, 1976.<br />
Nogle af de indsatser, Torben Høyer Hansen særligt husker,<br />
var da Orø færgen kæntrede, heldigvis uden dødsfald,<br />
da en gravemaskine gik gennem isen ved udgravning til et<br />
renseanlæg, og da en bus og en lastvogn tørnede sammen ved<br />
Farum. Billedet er fra sidstnævnte ulykke, som kostede én livet.<br />
17<br />
fem kroner. Den pris er nedbragt til 80<br />
øre stykket.<br />
Men da langt størsteparten af de<br />
30.000 fotos er lavet på ”gammeldags”<br />
maner, så er det (med mapper, plastomslag<br />
med videre) mere end 150.000 kroner,<br />
der er investeret i samlingen. Hertil<br />
kommer udgifter til transport, kameraer<br />
etc. – og selvfølgelig tidsforbruget.<br />
- Men så har jeg også noget at vise for<br />
pengene. Noget jeg er stolt af, og som<br />
har givet utroligt mange oplevelser.<br />
Det kunne jeg jo ikke sige, hvis jeg havde<br />
brugt pengene på værtshus, griner<br />
Torben Høyer Hansen.<br />
Kontakt<br />
Ønsker man at tage et kig i Torben<br />
Høyer Hansens samling, eller har<br />
man fotos, man gerne vil give til<br />
samlingen, så er man velkommen<br />
til at kontakte ham:<br />
Torben Høyer Hansen<br />
Kalkhavesvej 16, Ballen<br />
8305 Samsø<br />
Telefon: 86 59 38 40
18 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Personaleforeningen<br />
viste nye lokaler frem<br />
Falcks Personaleforening<br />
er flyttet fra Dalum til<br />
Odense<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Falckansatte, samarbejdspartnere, leverandører<br />
med videre mødte talstærkt op,<br />
da Falcks Personaleforening den 29. oktober<br />
afholdt reception hos Falck Odense.<br />
Anledningen var, at personaleforeningen<br />
er flyttet fra station Dalum til nye kontorlokaler<br />
hos stationen på Rugaardsvej.<br />
- Vi har igennem flere år været varslet<br />
omkring en eventuel flytning fra Dalum,<br />
og i foråret blev det så alvor, fordi Falck<br />
skulle bruge pladsen. Det tror jeg faktisk,<br />
de har kunnet længe – vi har set redderne<br />
opholde sig i midlertidige pavilloner,<br />
mens vi har anvendt de lokaliteter, Falcks<br />
personale kunne have brugt, sagde Henning<br />
Hansen, næstformand i personale-<br />
Stationsleder Jørgen Friis bød personaleforeningens<br />
administration velkommen til de nye lokaler.<br />
Gavebordet bugnede ved receptionen på station Odense.
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
foreningen, i sin velkomsttale.<br />
Haderslev-redderen var stand-in for<br />
formand Flemming Lindhof, som skulle<br />
holde sig i ro efter at være blevet påkørt<br />
nogle dage forinden.<br />
God behandling<br />
En flytning vil altid afstedkomme lidt spekulationer,<br />
bemærkede Henning Hansen.<br />
Personale og ledelse på station Dalum<br />
har behandlet personaleforenings-folkene<br />
rigtig godt, og der har alle årene eksisteret<br />
en tæt og hyggelig atmosfære, lød det<br />
fra næstformanden.<br />
- Men nu er vi her på Rugaardsvej,<br />
og også her er vi blevet virkelig godt<br />
taget imod. Der er mange, der har været<br />
behjælpelig med, at vi kunne komme på<br />
plads her, så stor tak til medarbejdere<br />
og ledelse for den modtagelse og hjælp,<br />
vi har fået, sagde Henning Hansen.<br />
- Generelt er vores forening blevet utrolig<br />
flot behandlet af Falck, fastslog næstformanden,<br />
som roste dialogen<br />
og samarbejdet med ”moderfirmaet”.<br />
- Personligt tror jeg også, at Falck nyder<br />
godt af dette gode samarbejde, idet en<br />
velfungerende personaleforening vil medføre<br />
positive og tilfredse medarbejdere<br />
i dagligdagen, påpegede han.<br />
Faldet godt til<br />
Stationsleder Jørgen Friis bød de nye ”beboere”<br />
på stationen hjerteligt velkommen.<br />
Han konstaterede, at de på kort tid var<br />
Rettelse<br />
Sanitetsmand Dan Gyde blev<br />
dræbt i forsøget på at hjælpe en<br />
såret kammerat.<br />
faldet godt ind i stationens liv.<br />
- Vi har jo blandt andet introduceret jer<br />
for Danmarks bedste ribbenssandwich,<br />
som man får på Havnegrillen, fortalte Jørgen<br />
Friis med et smil.<br />
Personalet i personaleforeningens administration<br />
består af afdelingsleder Allan<br />
I <strong>Redderen</strong> nr. 8 besøgte vi Sanitetskompagniet<br />
i Aalborg.<br />
I reportagen hed det, at kompagniet<br />
ikke har haft faldne i Afghanistan. Men<br />
det er desværre ikke korrekt, påpeger<br />
Odense-redder Henrik Barkou.<br />
Den 4. december 2008 blev overkonstabel<br />
Dan Gyde dræbt af en<br />
sprængladning syd for byen Gereshk i<br />
Helmand-provinsen.<br />
Den 29-årige sanitetsmand mistede<br />
livet i forsøget på at nå frem og hjælpe<br />
en såret soldaterkammerat, Jacob G.<br />
Gade, hvis patrulje var blevet angrebet<br />
19<br />
Henning Hansen, næstformand i Falcks Personaleforening,<br />
og Eva Dalsbo, ansat samme sted, glæder sig over de nyere,<br />
større og lysere faciliteter.<br />
Sørensen samt Ulla Mohr, Eva Dalsbo,<br />
Lotte Keilberg og Julie Alexandersen.<br />
- Jeg vil også gerne sige jer tak for det<br />
store arbejde, I gør dagligt, og tak for det<br />
ekstra læs, I har trukket i forbindelse med<br />
flytningen, sagde næstformand Henning<br />
Hansen.<br />
af Taleban.<br />
Jacob Gade, infanterist fra Jydske<br />
Dragonregiment, overlevede desværre<br />
ikke sine kvæstelser.<br />
Henrik Barkou var udsendt som redder<br />
på samme hold som de to dræbte,<br />
så de tragiske tab står naturligvis stærkt<br />
i erindringen hos Odense-redderen.<br />
- Jeg synes, Dan Gyde fortjener at<br />
blive nævnt og mindet, når man taler om<br />
Sanitetskompagniets indsats i Afghanistan,<br />
fastslår Henrik Barkou, som stadig<br />
er tilknyttet Sanitetskompagniet.
20 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Nye biltyper gør<br />
frigøring vanskelig
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
Rescue Days viser de<br />
nyeste principper indenfor<br />
frigørelse<br />
Det er mange gange skrotbiler fra<br />
1990’erne, som lægger karrosseri til, når<br />
brandmænd og redningsfolk trænes i at<br />
befri fastklemte bilister efter et færdselsuheld.<br />
Men det er helt andre og mere<br />
avancerede køretøjer, som redningsfolkene<br />
støder på ude på landevejene, og derfor<br />
holder man for første gang herhjemme<br />
et seminar under navnet Rescue Days.<br />
Seminaret (afholdt efter redaktionens<br />
slutning) løber over to dage, den 12. og<br />
13. <strong>november</strong>, og holdes på Flyvestation<br />
Skrydstrup. Tre uger før seminarets start<br />
var der allerede knap 60 ledere fra brandvæsner,<br />
brandskoler, Falck og Forsvaret<br />
tilmeldt.<br />
Ofte talt om det<br />
Det er KursusCenter Vest under EUC<br />
Vest i Esbjerg, som har stablet seminaret<br />
på benene i samarbejde med Beredskabsstyrelsen<br />
Teknisk Skole i Tinglev.<br />
KursusCenter Vest er blandt landets førende<br />
inden for enkeltmandsuddannelse i<br />
frigøring, mens Beredskabsstyrelsen har<br />
mange års erfaring inden for lederuddannelse.<br />
- Henrik Paulsen fra Beredskabsstyrelsen<br />
Teknisk Skole og jeg har ofte talt om,<br />
at vi burde lave et kursus sammen – efter<br />
samme model som Weber holder hvert<br />
år i Tyskland under titlen Rescue Days.<br />
Weber er en verdens førende inden for<br />
frigøringsmateriel, og de har tilladt, at vi<br />
også anvender navnet Rescue Days til<br />
vort seminar, fortæller Jan Larsen fra KursusCenter<br />
Vest.<br />
Viser udfordringer og udstyr<br />
På skolen i Tinglev gennemfører man<br />
blandt andet kurser for ledere og mellemledere,<br />
hvor deltagerne efterfølgende<br />
drager hjem og underviser deres kolleger<br />
ved det lokale beredskab.<br />
- Men det har hidtil kun været inden<br />
for nye teknikker i brandslukning. Vi har<br />
lederkurser inden for frigørelse fra personbiler<br />
og større transportmidler som lastbiler<br />
og busser, men de retter sig mere<br />
mod den taktiske indsats, altså hvordan<br />
man griber tingene an på et redningssted.<br />
Med Rescue Days får vi nu mulighed for<br />
at vise lederne, hvilke problemstillinger de<br />
vil møde i fremtiden, og hvilket udstyr der<br />
findes til at løse disse problemer, siger<br />
Henrik Paulsen.<br />
Kan være farligt<br />
21<br />
For eksempel er det ikke uden risiko at<br />
befri en fastklemt person i en hybridbil,<br />
der er udstyret med et stærkstrømskabel.<br />
En redder eller brandmand risikerer<br />
komme alvorligt til skade, hvis kablet klippes<br />
over.<br />
Endvidere er nogle biler så avancerede,<br />
at man end ikke kan flytte et sæde frem<br />
eller tilbage, medmindre hele bilen har<br />
strøm, mens andre bilmodeller er så forstærkede<br />
i karrosseriet, at det er vanskeligt<br />
at frigøre en fastklemt bilist med de<br />
sædvanlige teknikker.<br />
Endelig bliver deltagerne også præsenteret<br />
for taktikker og teknikker, hvor man<br />
gennemfører en hurtig udtagning af en<br />
”kritisk” patient.<br />
Også store køretøjer<br />
Jan Larsen og Henrik Paulsen fortæller<br />
endvidere, at der på kurset også vil være<br />
demonstration af frigøring fra store køretøjer<br />
som lastbiler og busser. Formålet<br />
er at drøfte de udfordringer, der er i at<br />
vente med at frigøre en fastklemt chauffør,<br />
før man har tjekket, om der ligger en<br />
eller flere fastklemte personer inde under<br />
vognen. Et arbejde, der i nogle tilfælde<br />
kræver specialudstyr for overhovedet at<br />
kunne konstatere, om det er tilfældet.<br />
Falck får kontrakt med kernekraftværk<br />
Falck overtager den 1. januar 2011<br />
ansvaret for brandslukningen på det<br />
svenske kernekraftværk Forsmark. I<br />
aftalen indgår brandslukningsarbejde,<br />
redningstjeneste, uddannelse af medarbejdere<br />
samt andre udrykningstjenester,<br />
som skal udføres for Svensk Kärnbränslehantering<br />
AS ved deres anlæg for<br />
opbevaring af radioaktivt affald, skriver<br />
beredskabsinfo.<br />
- Vi er meget stolte over at skulle<br />
udføre en så ansvarsfuld opgave som<br />
brandslukning på et kernekraftanlæg, og<br />
vi ser frem til sammen med Forsmarks<br />
Kraftgrupp AS at udvikle virksomheden,<br />
siger Sven Engquist, adm. direktør i<br />
Falck Sverige.<br />
Aftalen med Forsmarks Kraftgrupp AS<br />
er et led i Falcks strategi om at erobre<br />
yderligere markedsandele inden for<br />
brand- og redningsvirksomhed i Sverige.<br />
- Det er vigtigt for os at udnytte de<br />
ressourcer, som allerede findes i brand-<br />
og redningstjenesten på Forsmark.<br />
Forsmark kernekraftværk. (Foto: Vattenfall.se)<br />
Vores forhåbning er, at den medarbejderstab<br />
som i dag arbejder i virksomheden,<br />
også vil være tilknyttet efter den<br />
1. januar 2011, siger Kenneth Karlsson,<br />
der er ansvarlig for Falcks redningstjeneste<br />
i Sverige.<br />
Den endelige aftale underskrives i<br />
nærmeste fremtid, hvorefter Falck, den<br />
nuværende entreprenør, de faglige<br />
organisationer og medarbejderne vil gå i<br />
dialog om overdragelsen.
22 <strong>Redderen</strong> <strong>33.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Udvidet TR-møde<br />
gav flere muligheder<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
Det er ikke hverdagskost, at tillidsmandsmøder<br />
for Falcks tillidsfolk i Region Syddanmark<br />
varer to dage.<br />
Men det var ikke desto mindre tilfældet,<br />
da godt en snes tillidsfolk fra Syd-,<br />
Sønderjylland og Fyn mødtes 13. og 14.<br />
oktober på Agerskov Kro til regional tillidsmandskonference.<br />
Tillidsmandsgruppen havde delvist selv<br />
”sparet op” til konferencen ved at skære lidt<br />
i de ordinære møder. Desuden havde FIU<br />
(Fagbevægelsens Interne Uddannelser)<br />
Hvorfor skal Reddernes Udviklingssekretariat<br />
(RUS) ligge i København, og<br />
risikerer det ikke at begrænse antallet af<br />
vestdanske ansøgere?<br />
Sådan blev RL-formand Vagn Flink spurgt<br />
på konferencen i Agerskov. Svaret lød, at<br />
RUS er forankret i 3F Transportgruppen<br />
i København. Gruppeformanden er formand<br />
for bestyrelsen, og forhandlingssekretæren<br />
indgår i den daglige ledelse.<br />
givet støtte til konferencen.<br />
- Vi ville prøve et udvidet tillidsmandsmøde<br />
med overnatning. På den måde<br />
kunne vi tage andre emner op end normalt<br />
– få nogle input og gå mere i dybden<br />
med emner, end vi normalt har tid til.<br />
Og så er der naturligvis også en social<br />
gevinst ved at være sammen et par dage,<br />
fortæller fællestillidsmand Hans Friedrich<br />
”Fide” Carstensen, Sønderborg.<br />
Mange oplægsholdere<br />
- Det er flot, at så mange bruger tid og<br />
også fritid på at deltage i konferencen,<br />
konstaterede Hans Friedrich Carstensen.<br />
Med base i København kan den kommende<br />
RUS-medarbejder deltage i morgenmøder,<br />
få indblik i, hvad der rører sig<br />
samt sparre med de relevante 3F-folk.<br />
- Og så ER det jo i København, tingene<br />
sker. Der er her, politikere, organisationer<br />
og andre aktører primært er – det må vi<br />
bare erkende, sagde den nordjyske RLformand.<br />
Oplægsholderne på konferencen var:<br />
• Vagn Flink: OK <strong>2010</strong><br />
• Palle Thirstrup: Uddannelsesordninger<br />
i overenskomsten<br />
• Erik Møberg Petersen:<br />
Udfordringer ved udbud<br />
• Morten Andersen: Social ansvarlighed<br />
• Thomas Larsen:<br />
Sikkerhedsarbejdet i Falck<br />
• John Larsen: Uddannelsesmuligheder<br />
for ambulancereddere<br />
• Thyge Nielsen: Fremtidens præhospi<br />
tale indsats i Region Syddanmark<br />
Hvorfor RUS i København?<br />
Vagn Flink mente dog godt, at der kunne<br />
komme vestdanske ansøgninger. Pågældende<br />
medarbejder får mange dage<br />
rundt omkring i landet, dage til rejser, kurser,<br />
konferencer med videre. Så det bliver<br />
næppe til mere end cirka 100 dage årligt i<br />
København, vurderede formanden.<br />
Der var ansættelsessamtaler efter redaktionens<br />
slutning.
nr. 9 <strong>november</strong> <strong>2010</strong><br />
Social ansvarlighed<br />
kræver en indsats<br />
Det er ikke just blevet nemmere at være<br />
en tillidsmand, som gerne vil tage hånd<br />
om kolleger, der har været syge eller på<br />
anden vis har svært ved at vende tilbage<br />
til arbejdsmarkedet.<br />
Det fortalte RL-næstformand<br />
Morten Andersen i sit indlæg om social<br />
ansvarlighed.<br />
Årsagen er blandt andet, at antallet af<br />
love, forordninger og bekendtgørelser på<br />
området stiger og stiger.<br />
Desuden holder de offentlige myndig-<br />
Regionsdirektør Erik Møberg.<br />
Der var ikke meget at beklage sig over<br />
for Regionsdirektør Erik Møberg, da han<br />
RL-næstformand Morten Andersen.<br />
heder meget på pengene i denne tid,<br />
hvor der er mange arbejdsløse og mange<br />
sparekrav.<br />
- Og så betyder de store kommuner i<br />
dagens Danmark, at afstanden mellem<br />
Falckstation og kommune er blevet større,<br />
mente Morten Andersen.<br />
Han nævnte, hvordan man i ”gamle<br />
dage” for eksempel kunne gå ned i den<br />
lille Fuglebjerg Kommune med nogle få<br />
papirer og blive enige om en slagplan for<br />
eksempelvis en kollega, der havde fået<br />
på mødet gjorde status på år 1 af den<br />
ambulancekontrakt, der blev indledt 1.<br />
september 2009.<br />
Han konstaterede, at ambulanceresponstiderne<br />
aldrig havde været hurtigere.<br />
- Og der er god sammenhængskraft i<br />
den præhospitale plan. Kompetencerne er<br />
fint afpasset i forhold til afstande, sygehusstruktur<br />
og behandlingsmuligheder,<br />
mente regionsdirektøren.<br />
Han nævnte, at den dansk-tyske<br />
helikopter i Niebøl var nord for grænsen<br />
111 gange i 2009, hvilket er det hidtil<br />
højeste antal.<br />
Selv om der er forholdsvis længe,<br />
23<br />
en hofteoperation. Så nemt går det ikke<br />
i dag. De relevante personer er blevet<br />
sværere at få i tale, og der skal meget<br />
mere papirarbejde til, konstaterede RLnæstformanden.<br />
Store gevinster<br />
Det skal dog absolut ikke afholde nogen<br />
fra at arbejde for social ansvarlighed.<br />
Der er store gevinster både menneskeligt<br />
og økonomisk at hente, og jo mere man<br />
sætter sig ind i systemet, jo nemmere er<br />
det at arbejde med, påpegede Morten<br />
Andersen.<br />
Han mente, at Falck generelt sagsbehandler<br />
på et højt niveau. Dog kan der<br />
være lokale forskelle alt efter interesse,<br />
viden, netværk etc., og der er stadig<br />
udviklingspotentiale.<br />
Én mulighed er at gøre, som Morten<br />
Andersen og stationen i Slagelse har<br />
gjort, nemlig at tilslutte sig lokale virksomhedsnetværk.<br />
I Slagelse er der cirka 100 virksomheder<br />
med i netværket, som mødes fire<br />
gange årligt. Her deler man erfaringer<br />
med andre firmaer, og man får nogle personlige<br />
relationer, som gør det lidt nemmere<br />
at søge råd eller hjælpe hinanden.<br />
Det kører på skinner i Syddanmark<br />
til kontrakten udløber (der er option på<br />
to gange ét års forlængelse), så havde<br />
regionsdirektøren allerede gjort sig en del<br />
tanker om, hvordan næste udbudsrunde<br />
måske kan komme til at se ud.<br />
Måske vil man se, at området deles op<br />
i flere områder – eksempelvis fire – og<br />
det kan også ske, at samdriften med akutkørslen<br />
går tabt, nævnte Erik Møberg. Han<br />
understregede, at der var tale om gæt.<br />
- Men uanset hvad, så leverer vi pt. de<br />
rigtige tal og den rigtige service, og det er<br />
simpelthen den bedste måde, vi kan forberede<br />
os på et udbud på, fastslog han.
Afsender: <strong>Redderen</strong>, Ringstedgade 128, 4700 Næstved<br />
Termiske kameraer<br />
gør en forskel<br />
Ny undersøgelse kortlægger<br />
de danske erfaringer<br />
TrygFonden har siden 2007 doneret termiske<br />
kameraer til i alt 27 brandstationer i Danmark.<br />
Der er netop afsluttet en undersøgelse af,<br />
hvordan kameraerne anvendes og hvilken<br />
forskel, et termisk kamera gør i udførelsen af<br />
brandfolkenes arbejde, skriver trygfonden.dk.<br />
Et termisk kamera kan bruges til at ”se” gennem<br />
vægge, i mørke og i røgfyldte rum, og det<br />
viser temperaturforskellene i det område,<br />
det rettes mod.<br />
Flertallet af de brandfolk, TrygFonden har<br />
talt med i forbindelse med undersøgelsen, er<br />
begejstrede over bredden i kameraets anvendelsesmuligheder.<br />
Dér hvor kameraet har sin største berettigelse<br />
(Foto: falck.com).<br />
er dog i den akutte brandsluknings- og redningsindsats<br />
og i forbindelse med efterslukning.<br />
I akutindsatsen bruges kameraet til at lokalisere<br />
arnestedet for en brand og til at finde<br />
eventuelle indebrændte personer og dyr.<br />
I efterslukningsfasen bruges kameraet til sikre<br />
mod eventuelle tilbageværende gløder og<br />
”ildreder”, som ellers kan være usynlige for det<br />
blotte øje, for eksempel gemt bag vægbeklædninger<br />
og loftsplader.<br />
Flere fordele<br />
TrygFondens undersøgelse peger på, at det<br />
at have et termisk kamera til rådighed betyder<br />
følgende fordele:<br />
• En væsentligt forkortet indsatstid – i nogle<br />
tilfælde helt op til 50 pct.<br />
• Større ”træfsikkerhed” i indsatsen: med<br />
kameraet kan brandfolkene være sikre på,<br />
at branden rent faktisk er slukket, når de<br />
forlader brandstedet.<br />
• Væsentligt forbedret fysisk og psykisk<br />
arbejdsmiljø for røgdykkere: ”Klassisk” røg<br />
dykning er en både fysisk og psykisk<br />
belastende arbejdsopgave. Kameraet gør<br />
det nemmere at vurdere, hvilke rum, røgdyk-<br />
kerne er nødt til at gå ind i, og letter oriente-<br />
ringen i røgfyldte rum.<br />
Der er næppe tvivl om, at et termisk kamera<br />
kan spille en afgørende rolle i forhold til at<br />
redde liv og mindske lidelse. Det er imidlertid<br />
i dag heldigvis ganske sjældent, at brandfolk<br />
skal redde indebrændte personer ud af bygninger.<br />
Derfor viser TrygFondens undersøgelse, at<br />
adgangen til et termisk kamera i det daglige<br />
arbejde første og fremmest betyder et mere<br />
”robust” brandberedskab med en forbedret indsatsmulighed.<br />
UMM ID-nr. 42 506