FlueFisker - marts 2010 - Federation of Fly Fishers Denmark

Conserving, Restoring & Educating Through Fly Fishing 

FlueFisker 

Medlemsblad for Federation of Fly Fishers Denmark 

Otte FFFD’ere fortæller om 

De danske havørredkyster 

Få bundet en stak 

Muddlerfluer 

Med tørflue efter 

Laks langt mod nord 

TEMA: Højsæson for 

KYSTFLUE 

D E N M A R K 

Marts 2010 

Årgang 14 nr. 1

Forsidefoto af Jakob Sørensen 

Kystfluetema 

De danske havørredkyster 

Otte FFFD’ere deler ud af deres lokale 

kystflue hemmeligheder 

Kystfluemode 

Steen Ellemose ser tilbage på 

håbløst umoderne fluer. 

Fluestænger 

FlueFiskers kastenørder kigger på 

stænger til kystflue. 

Muddlerfluer 

Tommy Olinsson anbefaler at binde 

en stak af de buttede fluer. 

2 | FlueFisker - marts 2010 

6 

32 

36 

38 

Indhold 

Laks langt mod Nord 

Jens Pilgaard jagter laks med tørflue 

- langt, langt mod nord. 

Fluestik! 

Stafetten er denne gang i Niels Verner 

Pedersens hænder 

Ikke altid kork - del 2 

Peter Mulbjerg bygger stanghåndtag 

- uden kork! 

Natfiskeri med grøde i åen 

Kim Regehr famler i mørket efter både 

havørreder og bækørreder. 

Bog og DVD 

Inspiration til lænestolen 

- anmeldelser af bøger og film 

Et besøg værd 

Arrangementer i ind- og udland 

- bestemt er værd at besøge 

44 

50 

54 

60 

66 

68 

Nyt fra FFFD 

Hvad sker der i FFFD og på hjemmesiden 

- tjek aktivitetskalenderen. 

70 

Jydekrogen 

Georg Christensen driver den af i lænestolen 

- hjemme og på fisketur. 

74

6 

Marts 2010 årgang 14 nr. 1 


60 

50 

38 

54 

44 

(Baggrundsfoto: Anders Lifland Nørgaard, solen står op over Enebærodde) 

Federation of Fly Fishers Denmark | 3


udgives af: 

Federation of Fly Fishers 

Denmark 

D E N M A R K 

Læs mere om FFFD 

på vores hjemmesider: 

www.fffd.dk og 

www.flyfestival.dk 

FlueFisker er FFFD’s 

medlemsblad og udkommer 

kvartalsvis. 

I 2010 er der planlagt 

udgivelser således: 

Nr. 1 - marts. 

Nr. 2 - juni. 

Nr. 3 - september. 

Nr. 4 - december. 

Bladet sendes direkte til 

FFFD’s medlemmer. 

Redaktør, layout 

og annoncer: 

Anders Lifland Nørgaard 

anders@fffd.dk, 

Tlf. +45 51563483 

Trykkeri: Hellas Grafisk, 

Haslev. 

ISSN 1600-0145 

Oplag: 1000 stk 


Så fik Kong Vinter langt om længe tag 

i den danske natur. Mange har sikkert 

glemt hvordan det er at have en rigtig isvinter 

herhjemme. 

For naturen har 

dette både positive 

og negative konsekvenser. 

Mon 

ikke flere af de invasive 

arter, som 

er kommet i den 

danske fauna, får 

svært ved at overleve? 

Omvendt vil 

skarvens ’å-fiskeri’ 

på grund af is på 

fjorde og søer få 

konsekvenser på 

længere sigt for 

antallet vandrende 

og stationære fisk. 

Skarven er uden 

tvivl en fantastisk 

fisker. Så umiddelbart 

er fremtidsudsigten dyster, men 

lad os håbe, at de mange timers frivilligt 

arbejde, som udføres for at opretholde 

vores bestande, ikke har været forgæves. 

Apropos naturen. Når du næste gang er 

på en fisketur, så håber vi naturligvis, at 

den nyerhvervede Monomaster følger 

med dig. Vi valgte dette miljøtiltag for at 

vise, at medlemmer af FFFD er klar over 

konsekvensen af efterladte linerester i 

naturen. Derudover er Monomaster sam- 

Det nye FlueFisker 

Time Flies 

men med pin og klistermærker, også et 

synligt bevis på dit medlemskab af FFFD. 

Ting som vi håber, at du gør brug af. 

FFFD tog endnu 

et skridt ind i den 

fagre nye teknologiske 

verden, nemlig 

da vi gik online 

med tilmeldinger 

til vores aktiviteter. 

Det er nu 

tydeligt at se, at 

medlemmerne 

har stor interesse 

i vores arrangementer. 

Er du ikke 

allerede logget på 

vores hjemmeside 

www.fffd.dk, så 

kom endelig ud 

af starthullerne. 

Allerede nu er 

der livlig aktivitet 

på vores forum. Vi vil i tiden fremover 

forbedre og udbygge hjemmesiden med 

flere muligheder. Så følg med i udviklingen 

og kom gerne med kommentarer 

og forslag. Det er vores medlemmer og 

deres involvering i FFFD, der gør os til en 

meget dynamisk organisation. 

Fiskehilsen 

Jerk Sönnichsen, Formand FFFD 

København, februar 2010 

Du har sikkert allerede lagt mærke til, at der er sket noget med dit medlemsblad. Det 

mest iøjenfaldende er selvfølgelig det nye design. Fremover vil billeder fylde meget 

mere i FlueFisker. En af bladets nye målsætninger er, at de mange fantastiske motiver 

fra vores fælles passion skal komme til deres ret, og billeder og tekst skal interegreres 

bedre. På indholdsfronten er der også nyt. I dette nummer lancerer vi for første gang et 

særligt tema. Og i marts måned er der vel næppe noget mere nærliggende end at kigge 

nærmere på kystfluefiskeriet, der lige nu topper. Medlemmer, der ikke fisker på kysten, 

skal dog ikke snydes (men efter at have læst dette nummer har de måske lyst til at prøve 

kysten), så der er også andet godt fluefiskestof fra både strømmende vand og det store 

udland. Og i næste nummer kan tørfluefiskerne godt glæde sig, så bliver det deres tur. 

Nu skal der jo mindst to artikler til for at kalde noget en serie, og med anden udgave af 

Jydekrogen er det nu officielt en fast rubrik i FlueFisker. Georg Christensens klumme 

kan du fremover finde på hæderspladsen bagerst i bladet - som rosinen i pølseenden. 

God læselyst 

Anders Lifland Nørgaard, redaktør FlueFisker

FFFD’s Bestyrelse FFFD Udvalg 

Formand: Jerk Sönnichsen, 

Kanslergade 2,1.tv, 2100 København Ø. 

Tlf: 28117575, jerk@fffd.dk 

Næstformand: Lars Ligaard, 

Nøddebogade 5 st.tv., 2200 Kbh. N, 

Tlf: 21477007, lars@fffd.dk 

Kasserer: Svend Hansen, 

Mølle Alle 7, 2500 Valby, 

Tlf: 27211819, svend@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Bo Hermansen, 

Oxlundvej 3, 6623 Vorbasse 

Tlf: 51324070, boh@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Jan Jensen, 

Marie Grubbes vej 1, 8830 Tjele 

Tlf: 27321511, jan@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Anders Lifland 

Nørgaard, Dalvej 9, 5462 Morud, 

Tlf: 51563483, anders@fffd.dk 

Bestyrelsesmedlem: Thomas Lang, 

Højkolvej 15, 8210 Århus V, 

Tlf: 23806206, thomas@fffd.dk 

Suppleant: Bo Svarre, 

Knudsbølvej 18, 2610 Rødovre 

Tlf: 29999915, bos@fffd.dk 

Suppleant: Vagn Hansen, 

Avallia 14, Nuuk, Grønland, 

Tlf.: +299 586616, vagn@fffd.dk 

Hjælp søges 

FFFD har brug for hjælp fra lokale 

medlemmer. 

FFFD har en stand på Jagt & Fiskerimessen 

den 9-11 april 2010 i Odense 

Congress Center. Bor du i Odense 

eller i nærheden og har lyst til at 

hjælpe til? 

Kontakt Jerk Sönnichsen, jerk@fffd. 

dk eller 2811 7575 

Aktivitetsudvalg: Lars Ligaard (formand), Kim Bentzen, Kim Christensen, 

Bo Svarre, John Svarre Rasmussen, Henrik Juhl Pedersen, John Pettermann, 

Kaj Børge Simonsen 

Miljøudvalg: Bo Hermansen (formand), Troels Jerrik Sørensen, Frank 

Møller,Lasse Fast Jensen, Kim Matthiesen, Peter Hansen 

Kasteudvalg: Thomas Lang Pedersen (formand) , Lars Chr. Bentsen, 

Martin Kjeldgaard, Stig Hansen, John Petermann 

Hjemmesideudvalg: Anders Lifland Nørgaard (formand), Henrik Møller 

Thomsen, Jan Jensen, Vagn Hansen 

PR Udvalg: Anders Lifland Nørgaard (formand), Per Jacomo, Jerk 

Sönnichsen 

Festivaludvalg: Jerk Sönnichsen (formand), Svend Hansen, Lars Ligaard, 

Anders Lifland Nørgaard 

Udvalg for FFFD Fly Tying Instructor: Dennis Skelmose Jensen 

(formand), Niels Verner Pedersen, Jens Lund Adamsen, Jan Jensen 

DM i Fluebinding: Søren Glerup (DSF), Jerk Sönnichsen (FFFD), Orla 

Bertram-Nielsen (DSF), Peter Hansen (FFFD), Per Jørgensen (DSF), 

Flemming Sejer Andersen (FFFD), Christian Eriksen (DSF) 

DM i Fluekast: Peter Stoltze (DSF), Thomas Lang Pedersen (FFFD), 

Lars Christian Bentsen (FFFD), Torben Ankjærø (DSF), Silja Longhurst 

(CFCC), Lasse Karlsson (CFCC) 

Revisorer: Kim Matthiesen, John Hansen, Peter Hansen (suppleant) 

FlueFiskers redaktion 

FlueFisker redigeres og layoutes af Anders Lifland Nørgaard. Alt indhold i bladet 

kommer fra en række frivillige og dygtige skribenter, der alle har det tilfælles at 

de er medlemmer af FFFD og at de ikke får en krone for indsatsen :-) 

Du kan læse mere om, hvordan DU kan bidrage til FlueFisker ved at gå ind på 

www.fffd.dk - skynd dig, det er helt gratis! 

Vigtigt! 

Vil du fortsat modtage FlueFisker? 

Hvis du ikke har betalt dit meldemskontingent for 2010, er dette det 

sidste nummer af FlueFisker, du modtager. Du er selv ansvarlig for at 

betale dit kontingent, og FFFD’s frivillige og ulønnede arbejdskraft 

har desværre ikke kapacitet til at udsende rykkere. For at lette 

arbejdet med at håndtere næsten 900 medlemmer bedes du tilmelde 

dit kontingent til PBS - det kan du gøre enten via egen bank eller på 

vores hjemmeside - www.fffd.dk 

Husk også at melde adresseændringer - det kan også gøres nemt og 

hurtigt på www.fffd.dk. 


Kystflue 

De danske 

havørredkyster 


Otte FFFD’ere fortæller 

om deres kystfluefiskeri

FlueFisker har bedt otte FFFD’ere fra forskellige 

steder i landet fortælle om deres fiskeri på kysten. På 

de næste sider kan du læse om, hvem de er, hvor de 

fisker, hvordan de griber fiskeriet an, hvad de fisker 

med og hvornår de gør det. 

Og det bedste af det hele er, at alle otte har indvilliget 

i at stille lokalviden til rådighed for andre 

FFFD’ere, der har lyst til at kaste sig over kystflue. 

Så du er velkommen til at kontakte dem, hvis du har 

spørgsmål til kystfluefiskeriet på deres kanter. 

Det kan være, at du allerede bor i området, men 

aldrig rigtig har prøvet fluestangen på kysten. 

Det kan også være, at du allerede er hardcore kystfluefisker 

på din egen hjemegn, men har lyst at prøve 

nye kyster - eller bare lure andre lokale kystfluefiskere 

af. Om ikke andet så er her i hvert fald muligheden 

for at snage i det allerhelligste - nemlig andres kystflueæsker. 

Nordsjælland 

Toke Trentemøller 

Hillerød 

Jeg har fisket så længe, jeg kan huske. Som barn blev 

al min fritid brugt i de lokale moser i Hillerød og 

omegn. Men mit fiskeri blev mere seriøst, da jeg startede 

på Allerød ungdomsskole, hvor det var Henrik 

Agerskov, der var lærer. Og her blev det til adskillige 

ture til de svenske kyster og til Vestsjælland. 

Senere blev jeg inviteret 

med Overspringerne, som 

er en flueklub med cirka 10 

medlemmer fra det nordsjællandske. 

Det var med 

drengene fra denne klub, 

at fluefiskeriet for alvor fik 

fart på. Normalt tog jeg en 

spinnestang med på kysten, 

hvis nu det blæste for meget, 

eller fiskende stod for langt 

ude. Men som de fleste nybegyndere 

sikkert har prøvet, 

så virkede det som en uendelig 

kamp at få fiskeriet til at spille 

for alvor med fluekæppen - så 

jeg endte næsten altid med at 

spinnefiske. Men da jeg begynde 

at fiske med Overspringerne, 

blev jeg simpelthen nægtet at få 

min spinnestang med. Jeg kan 

stadig huske, at jeg mente, at det 

måtte være rent snobberi, at jeg 

ikke måtte tage min spinnestang 

med. Men mit fluefiskeri fik faktisk 

først her for alvor fik fart på, 

da jeg nu var tvunget til at prøve 


Kystflue 

mere seriøst med fluestangen - og jeg fik nu pludselig 

kyndig vejledning fra de andre medlemmer. 

I de seneste år har jeg brugt adskillige timer på den 

sjællandske nordkyst og på Vestsjælland. Og det er 

helt sikkert, at det er kystfiskeriet, der er min store 

passion. Når vi kommer hen i slutningen af marts, 

begynder jeg for alvor at komme ud af busken og tager 

cirka to ture om ugen for at få en finger på pulsen. 

Når jeg så har fundet fiskene og eventuelle hugperioder, 

bruger jeg alt det tid, jeg har til rådighed til at 

fiske. Det lyder måske, som om jeg lever på kysten 

i perioder, men faktisk er der overvejende små ture 

på 2-3 timer ad gangen. Jeg planlægger næsten aldrig 

mine ture i forvejen, men holder mig opdateret om 

vind og vejr og har grejet liggende i bilen, så jeg kan 

rykke af sted med kort varsel. 

Sådan griber jeg fiskeriet an: 

Der er som sådan ikke noget specielt ved mit fiskeri 

andet, end at jeg som nævnt tidligere næsten altid er 

klar til at tage ud med kort varsel. Det er et emne, 

jeg tit diskuterer med andre, som måske brokker sig 

over manglende fangster. Tit og ofte viser det sig, at 

de planlægger deres ture lang tid i forvejen, og det er 

sjældent, at man rammer plet på den måde. 

Jeg må sige, at jeg faktisk ikke planlægger mit fiskeri 

ud fra andet end vinden. Jeg tjekker dog nogle enkelte 

gange tidevandet, hvis jeg skal besøge pladser, 

som er meget følsomme ved for eksempel lavt vand. 

Jeg elsker at fiske til fisk, som jeg har set springe eller 

lave ’head and tail’, så jeg plejer faktisk at gå meget og 

forsøger at spotte fiskene, når jeg er ude. Det bliver 

nemt til adskillige kilometer på en almindelig tur, 

men selvfølgelig fisker jeg områder af, der ser spændende 

ud undervejs. Det er min erfaring, at det giver 

flere fisk, hvis man ikke er bange for at bevæge sig. Jeg 

forsøger at holde mit fiskeri så simpelt som muligt. 

Det vil sige, at jeg holder mig til samme setup med 

line, forfang og så videre. Da det meste af mit fiskeri 

foregår ved nordkysten, er det ikke ofte, at der er brug 

for at skifte for eksempel skydehoved eller forfang. 

Selve fiskeriet foregår med højt tempo. Generelt vil 

jeg sige, at det er svært at få for meget fart på fluen, så 

længe vandtemperaturen er over 6 grader. Men sker 

der ikke noget, skifter jeg selvfølgelig tempo og nogle 


dage oplever jeg da også, at fluen skal tages ultra langsomt 

ind. Der er dage, hvor der er meget aktivitet og 

man ser mange fisk, som slet ikke vil tage fluen eller 

hugger trægt. Så bruger jeg to fluer på forfanget - det 

har tit en tendens til at trigge dem til at hugge. 

Her fisker jeg: 

Mit fiskeri dyrker jeg som sagt mest på den sjællandske 

nordkyst, og hvis jeg skal plukke nogle mere specifikke 

pladser ud, bliver det Tisvildeleje: Her er der fra 

den store P-plads mange kilometer at fiske på både i 

østlig og vestlig retning med meget varieret bund, og 

der er flere små rev på området, som tit holder fisk. 

Men er der ikke fisk på revlen, er der lange stræk med 

tangbælter, som jeg tit fisker hurtigt igennem. Også 

Hald Strand er fin. Igen et område med god varieret 

bund og en del bølgebrydere. Her er der lavt vand på 

en del af pladserne, men rundt om bølgebryderne er 

der dybt helt inde under land. Strækket er bedst fra 

P-pladsen ved Klintevej og østpå. Øst for Hundested:

Fra Hundested og mod øst (cirka 3km) er der igen et 

super varieret område med både bølgebrydere og stenet 

kyst. Det første stykke er der dybt inde under land 

og længere østover bliver der lavere, og der er flere 

smårev i forbindelse med bølgebryderne. Hele dette 

område holder tit gode fisk, og det er min opfattelse, 

at fiskene gennemsnitligt er lidt større her. Igen er det 

et område, som jeg går igennem i forsøg på at spotte 

fisk. Generelt kan man sige, at hele nordkysten fisker 

godt fra slutningen af marts til midt i maj og igen fra 

midt september til slutningen af november. Men specielt 

Tisvildeleje kan være god i sommertiden, indtil 

vandet bliver for varmt - typisk kan man fiske juni 

måned igennem. 

Mine fluer: 

Generelt er nordkysten helt sikkert rejeland, og 90% 

af tiden er det også det, jeg fisker med. Kun når jeg i 

foråret render i de store stimer tobiser eller tanglopper, 

ryger der noget andet på forfanget. De mønstre 

jeg bruger meget er Henrik Agerskovs Honey Shrimp 

i forskellige varianter eller Erkkis Crystal Flue og 

selvfølgelig Pattegrisen i forskellige farver og gerne i 

størrelse 6. Ellers er min flueæske et rod af forskellige 

fluer – børsteorme, multefluer, et par små sorte tørfluer 

(de kan være gode i april-maj eller sensommeren). 

Men jeg må helt sikkert sige, at jeg gerne satser 

på de sikre kort, som jeg kender for kun at skifte, når 

jeg ser fisk, der ikke vil hugge. 

Mit grej: 

Lige nu går jeg med en Hardy Demon 9` #6 og et 

Demon hjul rigget op med et clear intermitiate Rio 

Seatrout skydehoved og Rio slickshooter 35lb runningline 

og et 9` taperet forfang. Jeg har altid været 

glad for monofile skydeliner, da det for mig er lettere 

at kaste, men det er jo en smagssag. Selvom jeg kun 

sjældent skifter, har jeg altid både et flydende og et 

slow intermediate skydehoved med også. Desuden 

har jeg et udvalg af diverse polyleaders og tippet ringe 

og fluocarbon i forskellige tykkelser. Grundet mit arbejde 

(Fairpoint Outdoors) er mit valg af beklædning 

meget skiftende, da vi næsten altid har waders eller 

vadejakker, der skal testes. Men ellers bruger jeg et 

par Hardy EWS waders og tilhørende jakke og sko. 

Som backup stang 

og hjul har jeg en 

Loomis GLX 9´#6 

og en ekstra Demon 

rulle. 

Toke Trentemøller 

toketh@hotmail.com eller 

toke@fairpoint.dk 

Tlf: 21488348 

Vestsjælland 

Thomas Pipper 

Boeslunde 

Jeg bor ved Boeslunde på Vestsjælland. Sammen med 

min kone og to børn, er jeg bosat ikke langt fra mange 

af Vestsjællands fine havørredstrækninger. 

Jeg har fisket i mange år. Startede som dreng, lige som 

mange andre, med at fiske i diverse branddamme og 

søer efter skaller, karusser etc. Senere blev kysten interessant, 

når hornfiskene invaderede vores kyster. 

Og med det fulgte fiskeriet efter havørreder. Siden 

´96 har jeg stort set fisket ’fly only’. 

Jeg havde i lang tid fundet det interessant at kunne 

stå og svinge en fluestang og samtidig binde sine 

egne fluer. Da den lokale fiskebutik i Slagelse holdt 

et mindre seminar om fluefiskeri, var jeg hurtig til at 

få mig tilmeldt dette. På denne tur fik jeg min første 

havørred (på 35 cm)…på min helt egen selvbundne 

flue! En kystfluefisker var født. 

Ikke lang tid efter var jeg på en tur med GOFI på Endelave, 

hvor jeg igen fik en ordentlig oplevelse. Siden 

er det blevet til mange ture rundt omkring på globussen. 

Den årlige tur til Norge efter laks, en enkelt tur 

til Los Roques efter bonefish, samt en masse andre 

årlige ture i Danmark. Men mit foretrukne revir er 

Vestsjælland. 

I 1999 startede jeg sammen med tre fluenørder en lille 

’klub’ med en dertil hørende hjemmeside. Klubben 

hedder ”Fluefiskerne Vestsjælland” som fik følge af to 

andre nogle år senere. Formålet var først og fremmest 

at have det sjovt, men også for at fremvise Vestsjælland 

som et fremragende havørredområde. Læs mere 

om denne på www.kystfluefiskeren.dk 


Sådan griber jeg 

fluefiskeriet an: 

Mit fiskeri er 

primært koncentreret 

omkring forårs 

og efterårs fiskeriet. 

Hen under vinteren 

døser jeg hen, og 

bliver vel det man 

kan kalde for magelig. 

Jeg gider ikke 

stå og fryse r… af i 2 

graders varme. Så hellere 

vente til varmen 

vender tilbage i marts 

måned, hvor der kommer 

flere fødeemner, 

hvor fuglene begynder at slå sine triller, trækfuglene 

vender tilbage og edderfuglene kurrer ude på vandet, i 

deres enorme flokke - det er fiskeri for mig. Det drejer 

sig ikke altid om at få fisk på land, men i lige så høj 

grad at se og høre naturen omkring sig. At der så skulle 


Kystflue 

være gang 

i havørrederne, 

gør kun 

min oplevelse 

endnu bedre. 

Om sommeren 

er 

jeg i Norge 

i en uge, så 

det er mit 

p r i m æ r e 

fiskeri i den 

p e r i o d e , 

kun afbrudt 

af lidt 

s p o n t a n 

multejagt. 

Om foråret fisker jeg alt det jeg kan nå, 

og som kan hænge sammen rent familiemæssigt. Da 

jeg heldigvis ikke har mere end tre minutter ned til to 

af mine ’hotspots’ kan det godt blive til nogle hurtige 

spontane ture. 

Min indtagning er relativ hurtig. Havørreden er en

ovfisk og man skal ‘prikke’ til dens instinkter. Så 

hvis en flue fiskes hurtigt, mener jeg, at fiskene rent 

instinktivt hugger. Min indstilling til havørred fiskeriet 

er nok lig mange andres. Det er bare herligt at 

være i naturen, godt kammeratskab, varm kaffe, en 

lille lur på en sydvendt skråning om foråret, hvor 

man bliver varmet godt igennem efter en lang vinter 

(specielt denne vi er midt i med nu) og selvfølgelig 

nogle blankfisk. Med de hjælpemidler vi har i denne 

elektroniske verden, kontrollerer jeg tit tidevandet 

ved DMI. Ikke fordi det skal styre mit fiskeri, men 

jeg er efterhånden tilbøjelig til at tro, at fiskene er lidt 

mere aktive ved vandskiftene end andre tidspunkter. 

Selvfølgelig har jeg også oplevet det modsatte, men 

det er jo kun dejligt at vide, at der ikke er nogen regler 

uden undtagelser. 

Når jeg ankommer til en plads spejder jeg først efter 

synlig aktivitet i overfladen. Registreres der ikke noget 

der, starter jeg blot mit fiskeri. De stræk jeg fisker, 

kender jeg efterhånden så godt, at jeg nogenlunde ved 

hvor fiskene er - tit er de over det hele, så jeg skal ikke 

spille en pokkers klog herre på det punkt. 


Generelt fisker jeg på hele Vestsjælland. Fra Stigsnæs i 

syd og op til Røsnæs. Som andre har jeg også nogle favoritpladser. 

En hurtig runde, startende fra syd, kunne 

være; Egerup, Vester Bøgebjerg, Stigbjerg, Næsby 

Strand, Drøsselbjerg, Dalby og Vrøj. Da mit primære 

fiskeri ligger om foråret, er det ikke helt tilfældigt at 

det netop er disse syv pladser, der lige ’popper’ op i 

mit hoved. De har altid haft ry for at være forholdsvis 

gode pladser på den årstid og samtidig kan disse 

pladser være mere eller mindre tomme for fiskere. Jeg 

er nemlig også den type, der ikke gider rende rundt 

mellem for mange fiskere. Det er ikke fordi jeg er specielt 

sær (efter egen mening), men fordi jeg tror at 

fiskene kan blive skræmt af for megen uro. Det skal 

dog lige nævnes, at flere af pladserne er rigtigt gode 

efterårspladser også. Specielt Næsby, Drøsselbjerg og 

Dalby. Det er på grund af Tude Å samt Halleby Åen. 

Fælles for pladserne, og det gælder mere eller mindre 

på hele Vestsjælland, er at de indeholder en god 

varieret bund med blæretang, sten, muslingebanker, 

ålegræs etc. På enkelte pladser er der pænt dybt tæt 

under land, hvor havørrederne ofte kommer helt ind. 

Retningsmæssigt er jeg også dækket ind med ovennævnte 

pladser - forstået på den måde at skulle der 

være en hård vind, måske lige undtaget af en ren vestenhyler, 

ja så er fiskeriet muligt og indenfor en relativ 

kort radius. 

Som sagt er alle pladserne enormt gode forårspladser, 

hvor de indeholder alle mulige fødeemner. Der er 

ikke specielt meget strøm nogen af stederne, men kan 

du ramme en dag hvor der er lidt gang i vandet, ja så 

kan fiskeriet være totalt bonanza. 

En forårsaften for godt to år siden havde jeg lige 

1½ times fiskeri inden mørket lagde sig. Vind og 

vejr var perfekt, et hurtigt kys på kinden til fruen 

og fem minutter senere stod jeg i vandet på 

Egerup. Via DMI havde jeg set, at der var vandskifte 

og det skal jeg love for der var. En stærk strøm 

gik langs kysten og der var bare fisk alle steder. 

Da det var omkring spisetid, stod jeg helt alene på 

det lange stræk og havde kontakt med den ene fisk 

efter den anden. Huggene fra havørrederne var kontante 

og da jeg stoppede fiskeriet næsten inden for de 

90 minutter, havde jeg en flot 50 centimeter fisk med 

hjem og genudsat fire andre målsfisk - tillige med en 

masse hug hvor fisken dog ikke blev siddende. Jeg er 

dog sportsfisker og ikke ’kummefisker’. Har jeg fisk 

liggende i fryseren, får de hellere friheden igen. 


Kystflue 

Mit grej: 

Jeg fisker med Scierra HM2 #6 med en neutral line 

fra Lawson på ca 14 gram. Jeg har netop erhvervet 

mig et par åndbare Scierra CC6 waders. Min tro 

følgesvend er min Orvis linekurv, som efterhånden er 

syv år gammel. Andre syntes at den er til gene, men 

man vænner sig hurtigt at have den med og specielt 

ved vadefiskeri i strandkanten er den uundværlig, da 

der ellers hænger blæretang, fedtmøg og andet fast i 

linen. 


Mine fluer: 

Med hensyn til fluer er mine favoritter ganske traditionelle 

for denne egn. Fluer som Grå Frede i varianter, 

Kobberbassen, Honey Shrimp, Creme Fyggi 

er nogle af dem jeg fisker mest med. Specielt kobberbassen 

har i de seneste tre år været min absolutte 

favorit. For det første er den hamrende effektiv, den 

ligner alt og alligevel intet af havørredens fødeemner 

og for det andet er den utrolig nem at binde. Jeg belaster 

denne flue med 4-5 tørn bly-erstatning så den 

fisker med det samme. Selvfølgelig hænger det også 

sammen med min relativt hurtige indtagning, at jeg 

gerne vil have den kommer et godt stykke ned under 

overfladen. Specielt i solskinsvejr eller vekslende skydække, 

kommer denne flue til sin ret. Jeg binder den 

rimeligt langhåret, så alle fimrehårene rigtigt spiller i 

solens stråler. 

Jeg håber, at I med disse korte beskrivelser, 

har fået mod på at besøge Vestsjælland. 

Der er som sagt mange andre pladser, 

der også de er et besøg værd. Skulle I 

have behov for yderligere informationer 

eller bare selskab på en tur, så kontakt 

mig endelig - hvis det passer ind er jeg 

mere end interesseret. 

Thomas Pipper 

apager101@city.dk 

Tlf: 58191169

Photonic Passage er japansk produceret og er i særklasse verdens stærkeste fluorocarbon! 

Fluorocarbons fordele er indlysende – med en vægtfylde højere end almindelig nylon bryder det overfladen 

bedre, desuden er lysets brydning betydelig lavere i flourocarbon, dette gør materialet næsten 

usynligt i vandet. 

Det perfekte forfangsmateriale til alt fra det heftigste saltvandsflue 

efter eks. sky permit, til det delikate tørfluefiskeri med en 

størrelse #22 jassid i krystalklart vand... 

Photonic Passage tippet materiale leveres på 

30 m spoler og fås i følgende dimensioner: 

Dimension Brudstyrke 

0.104 mm 8X 1.09 kg 

0.115 mm 7X 1.59 kg 

0.148 mm 6X 2.15 kg 

0.165 mm 5X 2.72 kg 

0.185 mm 4X 3.40 kg 

0.210 mm 3X 4.31 kg 

0.240 mm 2X 5.67 kg 

0.260 mm 1X 6.58 kg 

Dimension Brudstyrke 

0.285 mm 0X 7.48 kg 

0.330 mm 01X 8.16 kg 

0.360 mm 02X 9.98 kg 

0.390 mm 03X 10.89 kg 

0.435 mm 04X 13.38 kg 

0.470 mm 05X 15.60 kg 

0.520 mm 06X 17.51 kg 

Photonic Passage føres også i færdig taperede 

forfang og i to længder: 12- og 15 fod. 

Taperet forfang 12 fod: fra 0.115 (7X) til 0.390 (03X). 

Taperet forfang 15 fod: fra 0.148 (6X) til 0.285 (0X). 

 


Fyn 

Kystflue 

Allan Wermuth 

Odense 

Jeg er 45 år og fra Odense. Mit fiskeri startede i 10- 

11 års alderen, hvor min far og jeg kørte på cykel til 

kysten for at fange hornfisk. Fiskeriet foregik primært 

nord for Kerteminde og på Langø, som var de lokaliteter, 

der var overkommelige at nå på cykel. I begyndelsen 

af 80’erne startede jeg mit fluefiskeri. I første 

omgang i Odense Å ved Fruens Bøge, men ret hurtigt 

skulle også kysten prøves af. Dette var i høj grad 

inspireret af historier fra blandt andet Keld Skytte 

Petersen, der bestyrede en odenseansk lystfiskerbu- 


tik i Skibhus kvarteret. Beretningerne om det formidable 

kystfluefiskeri ved Egebjerggård og Flyvesandet 

gjorde, at jeg de første par år udelukkende dyrkede 

fiskeriet ved Egebjerggård. Strækket deroppe er som 

skabt til en nybegynder i kystfluefiskeri. Egebjerggård 

strækket er typisk badekarsfiskeri, hvor der sjældent 

er behov for at vade, det skal da kun være for at få 

plads til bagkastet. Det var således ved Egebjeggård, 

at jeg fik min første kyst-fluefangede havørred på 4 

kg. Senere i min karriere som kystfluefisker, fik jeg 

øjnene op for, at også andre typer kyst er egnede til 

fluefiskeri. Men jeg foretrækker badekarsfiskeriet 

frem for eksempelvis og stå på et stenrev. 

Sådan griber jeg fluefiskeriet an: 

Mit kystfluefiskeri foregår primært fra marts til november. 

Men jeg kan også godt finde på at tage på 

kysten i vintermånederne, hvis ellers vejret er mildt 

og det ikke ligefrem er frostvejr. Spredt ud over året, 

så har jeg omkring 30-40 kystture, med langt de fleste

fra maj til september. Langt de 

fleste er såkaldte ’fyraftensture’, 

hvor jeg efter arbejdstid fisker 

på mindre stræk på eksempelvis 

4-500 meter. Det passer med, at 

jeg fisker det grundigt af en enkelt 

gang, hvorefter det er tid til en 

kaffepause. Efterfølgende fisker 

jeg så stykket 

af igen, 

hvilket lige 

kan nås inden 

det bliver alt 

for sent. Det 

passer også 

med, at man 

også kan passe 

sit arbejde 

næste morgen. 

Der er således 

tale om ture på ca. 4-5 

timer, hvilket passer fint 

til mit temperament. Jeg 

vil hellere have 40 ture 

om året á 4-5 timer end 

20 heldagsture á 8-10 

timer. Jeg har aldrig 

lagt særlig meget energi 

i nattefiskeriet, og har af 

samme årsag heller ikke 

fanget særlig mange havørreder, på det 

tidspunkt. Jeg tillægger ikke vandstanden 

så stor betydning. I starten undersøgte jeg 

altid om der var flod eller ebbe på pladsen, 

når jeg skulle ud og fiske. Men uanset 

hvad, så tog jeg jo af sted alligevel. Jeg 

har således fanget fisk under stort set alle 

forhold, så jeg tager ud og fiske når jeg 

har lyst, og det passer med mine øvrige 

gøremål. I mit fiskeri foretrækker jeg at 


Kystflue 

koncentrere mig om mindre områder/stræk, som jeg 

så fisker af en gang eller to. Jeg kender andre, som 

nemt får fisket 4-5 kilometer kyst af på en tur, men 

det er altså ikke lige min strategi… jeg er fluefisker, 

ikke vandringsmand ;-) 


Hvad angår favoritpladser, så har jeg flere, der er 

spredt lidt ud på Fyn. Jeg fisker dog ikke så meget 

på Sydfyn, men det hænger nok mest sammen med 

gammel vane, og at jeg startede mit fiskeri nord for 

Kerteminde, på Hindsholm, og senere Egebjerggård 

på Nordfyn. Jeg fisker ikke på mange forskellige pladser, 

men forsøger at lære de enkelte pladser at kende. 

Samtidig har jeg valgt nogle stykker ud, som passer 

godt til forskellige vindretninger. Jeg foretrækker en 

let vind, som helst ikke skal komme fra højre side, jeg 

er højrehåndet. 

Udover nordkysten, Egebjerggård/Enebærodde, som 

er perfekt i hele sommerhalvåret, når vinden er i det 

S-SV hjørne, så fisker jeg også en del på det vestlige 

Hindsholm/Langø. Langø er som navnet antyder lang, 

og har samtidig nogle utrolig afvekslende kyststræk 

med både sandbund, muslingebanker og stenrev. 

Desuden fisker jeg også en del på strækket mellem 

Knudshoved og Slipshavn, ved Nyborg. Det stræk 

fisker fint i nordvestenvind. I den kolde tid, kan det 

iøvrigt betale sig at fiske på indersiden om mod golf- 


banen. Det er udpræget vadefiskeri, hvor der fiskes ud 

over sejlrenden som fører ind til havnen. 

Mine fluer: 

Med hensyn til fluer, så fisker jeg med ganske traditionelle 

og simple fluer. Jeg har prøvet Pattegrisen, 

og også fanget havørred på den. Men jeg fisker lige 

så gerne med Schæferrejen, Magnus eller en variant 

af Brenda eller hendes mor. De er hurtigere at 

binde, og de fisker mindst lige så godt, som mange af 

de ’hypede’ fluer. Havørreden er en opportunist, og 

hvis den er i bidehumør, så tager den hvad der kommer 

forbi. I sensommeren fisker jeg også en del med 

Glasmysis, som ikke fylder meget. Kroppen er lavet af 

mylartinsel, som lakeres, og et sparsomt kropshackel 

tørnes inden lak/lim tørrer. Jeg fisker helst med så 

lette fluer som muligt, dels er de nemmere og kaste, 

og de får et godt svæv i vandet. Skal fluerne lidt længere 

ned i vandsøjlen, så bruger jeg et intermediate 

skydehoved.

Mit grej: 

Jeg benytter en flexistripper til at holde styr på skydelinen, 

idet den fylder mindre end baljemodellerne. Af 

skydeliner benytter jeg både coated og monofil. Hvis 

det blæser meget, kommer den coatede i brug, da den 

ikke så nemt blæser af piggene på flexistripperen. Af 

kyststænger har jeg prøvet nogle stykker, og ingen af 

dem har været direkte dårlige, men der er blevet købt 

og solgt undervejs. I øjeblikket fisker jeg med en CTS 

Affinity X klasse 6, med et Nautilus FW7 fluehjul, 

der er monteret med flydende eller intermediate skydehoved 

på ca. 10 meter og 14-15 gram. Jeg er ikke 

typen, der render rundt med 4-5 forskellige skydehoveder 

i forskellige længder og vægte. Iøvrigt bruger 

jeg ikke skydehoved for at kunne kaste længere, men 

derimod for at kunne lægge fluen ud med max 2-3 

blindkast. 

Allan Wermuth 

all@nwermuth.dk 

Tlf: 60112789 

Hindsholm, Fyn 

Claus Damsgaard 

Odense 

Mit fiskeri startede på kysten for ikke så mange år 

siden. Allan Wermuth havde slæbt mig med derud og 

vores første par ture gik til Måle og Stavre. 

Skulle der på et tidspunkt igen blive blødt vand rundt 

om Fyn (i skrivende stund er alt hårdt og hvidt, og et 

dobbelt træk af dimensioner ville være påkrævet for 

at slå igennem isen), håber jeg på igen at tilbringe et 

par dage om ugen ude på kysten. 


Mit fiskeri minder meget om Allan Wermuths tilgang 

til kystfiskeriet. Dog med den forskel jeg udelukkende 

fisker på Hindsholm. Derfor vil jeg bruge min energi 

på at beskrive ’Holmen’ 


Hindsholmen ligger mellem Munkebo, Kerteminde 

og Fynshoved. Kysten er meget bugtet, og der er 

mange stræk med forholdsvis dybe badekar. Det er 

disse badekar, der næsten altid holder fisk - jeg ser i 

hvert fald rigtig mange. 

Hindsholm er i mine øjne en lille perle på Fyn. For 

det første er der ikke langt til lækkert vand fra min 

arbejdsplads (Lindø Værftet) og for det andet er der 

stort set ikke en vind der kan ødelægge en fiskedag. 

Der er altid er en strækning, hvor vinden er medgørlig, 

og skulle den vende og begynde at drille, så er 

der nok en anden strækning 10 minutter væk, der 

kan fiskes. De pladser som jeg oftest besøger, er 

Stenene, Snave og Måle, og nej det er ikke den Snave 

som blev meget berømt for nogle år siden i forbindelse 

med en tv-reklame. Snave er et stykke, der er 

forholdsvis langt. At jeg kalder det Snave stykket 

er måske ikke helt korrekt, men det er det stykke 

som man rammer, når man kører gennem Snave. 


Kystflue 

Ser man i bogen ”117 Fiskepladser” er det ikke helt 

det samme stykke, der her kaldes Snave - det er dog 

den ene ende af stykket. Der er et dybt badekar inde 

under land i den ene ende og i den anden er der mere 

flad bund, dog med et langt stykke leopardbund 

(spredte tangbuske). Midt på stykket er en bugt, der 

om sommeren holder en del stimer med multer. 

Det skal også nævnes at Snave er perfekt ved fralandsvind 

på de sene sommermåneder, med tørflue, 

så som græshopper og skumfluer. 

Tilgangen til stykket gøres ad en kirkesti som man 

må bruge sin bil på. Derved kan der næsten parkeres 


i vandkanten. Stykket kan sagtens holde 10 stænger 

uden at man står oven på hinanden. 

Stenene, er et forholdsvis kort stykke, måske 250 til 

300 meter langt og to stænger er fint. Her er der en 

del vadefiskeri. Et tangstykke helt inde under land 

skal forceres og dernæst er der 25 til 30 meter med 

sandbund, hvor der ikke er mere end maksimalt 50 

centimeter vand. Der vades ud til man kan dække 

tangbæltet, som ligger 40 meter fra vand kanten, og 

her har man i mine øjne det bedste fiskeri. 

Måle er også et stykke med en pæn længde. Her er 

der igen et dybt badekar, og et vinklet kast er tit og 

ofte det, der giver fisk. Fiskene søger deres føde så 

langt inde under land, at man skræmmer dem hvis 

man kaster vinkelret fra vandkanten. Man skal så at 

sige ikke gå ret langt ud før man får våde sokker, vel 

at mærke efter at vandet har været oppe over waders 

kanten. 

Snave og Måle er fiskeri i Storebælt. Strøm er ikke den 

store faktor, men lidt er der. Ved Stenene, er der mere 

strøm i, da ebbe og flod i Odense Fjord giver og tager 

en del vand. Jeg fisker ikke efter om vandstanden er 

aftagende eller tiltagende. Jeg fisker når der gives lov, 

og så er det jo med at komme af sted, ellers finder 

hun nok bare på et eller andet jeg skal lave. Når jeg 

klæder om til mit fiske tøj, bruger jeg ofte tiden til at 

kigge på vandet. Her besluttes, hvor jeg vil starte og i 

hvilken retning jeg vil bevæge mig. Retningen kan jo 

altid ændres, hvis man skulle spotte en fisk, eller få 

andre tanker midt i det hele. 

Mine fluer: 

Den måde de tre steder, som jeg har nævnt, fiskes på, 

er ikke ret forskellige. Fødegrundlaget gør også at jeg 

som regel bruger den samme flue indtil den er tabt

eller ødelagt. Hvis jeg så en sjælden gang i mellem 

skulle finde på noget andet, fjerner jeg min Crazy 

Charlie og sætter et Pattesvin 

på i stedet. Disse bliver fisket 

i forskellige tempi dog hurtigst 

når vandet er omkring 12-16 

grader, og så langsommere 

som vandets temperatur falder 

og stiger. 

Mit grej: 

De to fluer fiskes altid på et Vision 

Attack skydehoved med 

et hjemmelavet spundet Unitråd 

forfang, og en halv til en 

hel meter tippet. Om sommeren 

er det noget fluorocarbon i 

tykkelsen 0,20 på, og i forår og 

efterår er det lidt tykkere, dog 

aldrig tykkere end 0,28. 

I den anden ende af min line er 

der et hjul fra Galvan, et T-5 og 

det er sat på en Winston BIIx 

9’6” klasse 6. Et lækkert sæt, 

hvis jeg selv skal sige det, andre ville måske gå længere 

ned i klasse, men når vinden er til det, bruges 

min 9’6” klasse 4 i stedet. Den er monteret med et 

Vision GT 3-4 og der skal man holde fisken stramt, 

for der er ikke alt for meget bagline, men det er jo en 

udfordring i sig selv. 

De dage, hvor jeg har vind og rigtigt meget af det, er 

det en Fenwick 9’ klasse 8, der smider linen for mig. 

Det er en stiv kæp og har ikke samme sjove føling 

med fisk som med de andre stænger. De tre stænger 

er hjemme monteret, Winston BIIx med en Struble 

U15HG i grøn (næsten samme farve som klingen). 

Øjerne er Rec Recoil et-benet og et skydeøje fra Fuji 

i titanium. De to andre som jeg 

kalder ‘de gamle’, er monteret 

med lidt forskelligt, og det er 

ikke noget som der er værd 

at bruge alt for meget tid at 

fortælle om, men de virker. 

Hvis nogen skulle have mod på 

at prøve enten de tre nævnte 

pladser eller andet på Hindsholmen 

er I velkomne til at benytte 

privatbesked-funktionen 

inde på vores forum, og spørge 

løs, hvis jeg ellers kan få lov til 

at tage af sted, viser jeg gerne 

rundt på ’Holmen’. 

Der vil i efteråret komme en 

kystflue weekend (se under 

kommende aktiviteter bagerst i 

bladet), der finder sted i weekenden 

8. til 10. oktober, hvor 

kasteinstruktør Stig M. Hansen vil være med. Og om 

aftenen, fredag og lørdag, vil Niels Verner Pedersen 

demonstrere binding af et par fluer. Folk er selvfølgelig 

meget velkomne 

til at binde med. Claus Damsgaard 

dsl308895@vip.cybercity.dk 

Tlf: 20726573 


Kystflue 

Sydjylland 

Kent Bille 

Haderslev 

Jeg startede som kystfluefisker for omkring 10 år 

siden. Men min første fluestang blev købt for mine 

konfirmations pengegaver 

Efter en længere pause havnede jeg ved et tilfælde 

i det nordsjællandske, hvor en stor del af jer jo 

nok kender mig fra møder på kysten eller i en af 

de grej butikker jeg arbejdede i… og så er der jo 

lige den satans kæmpe blanke juni ørred på 10,3kg, 

der jo gik hen og blev officielt godkendt Europa 

rekord for havørred fanget på flue i saltvand. 

I dag er jeg havnet i det sydjyske og har min daglige 

gang i Go-Fishings Haderslev afdeling. Her er jeg i 

fuld gang med at lære mit nye fiskevand at kende. Der 

skal ikke herske nogen tvivl om, at det er kystfiskeriet 

der trækker mest og det er her hovedvægten af mine 

kræfter bliver brugt. En del af hobbyen er jo også at 

binde fluer og der går vel ikke en dag eller to uden, 

at jeg går og leger med nye ideer til en flue, der kan 

lokke en havbamse på krogen. 


Som sådan tror jeg ikke, at jeg fortager mig noget 

specielt i mit fiskeri, som afviger fra andre erfarne 

kystfiskere. Men en stor del af succes på en fisketur 

afhænger af, hvor aktivt der fiskes. Hermed mener jeg 

valg af plads, flue og selve fiskeriet. Normalt står jeg 

aldrig stille over en længere periode. Når jeg ankom- 


mer til kysten danner jeg meget hurtigt et billede af 

pladsen og beslutter, hvordan jeg vil fiske den. Er 

der ikke gevinst efter to gennemfiskninger skifter jeg 

oftest plads. Pladsen vælges efter årstiden, hvor jeg 

tænker havørredens trækruter ind i fiskeriet. Altså er 

der opgang åer i nærheden, så er der sandsynligvis 

også havørred, at finde i området. Vi ved, at havørreden 

finder hovedparten af sin føde meget tæt på kysten. 

Så har du indsigt i byttedyrenes biologi, er det 

også en faktor, du kan drage fordel af. 

Kan jeg spotte et rev, der er beskyttet og jeg fornemmer 

det har fået ro over en længere periode fortrækker 

jeg gerne at gå flere kilometer for at besøge pladsen og 

jeg tager mig gerne god tid til at observere strækket. 

Tidevand bekymrer jeg mig aldrig om. Jeg har fanget 

fisk stort set på alle tidspunkter. Men det helt tidlige 

morgenfiskeri er og bliver mit fortrukne. Der er 

nærmest noget magi over timen før solen dukker op 

ude i horisonten. Man kan man virkelig få sig nogle 

spændende oplevelser i det svage lys og havørrederne 

føler sig mere trygge i løbet af natten eller i det svage 

morgenlys. Mit fiskeri er næsten altid meget varieret 

når det handler om indtagning, der varieres alt efter 

fluevalg, sigtbarhed, dybde og oprørt eller stille vand 

Jeg fisker stort set hele året. I år har været lidt specielt 

på grund af den ekstremt lange, kolde og blæsende 

vinter, der har lukket mange af de gode pladser til vinterfiskeriet. 

Men når det først går løs så er jeg i hvert 

fald ude tre gange i ugen og nogle gange flere gange om 

dagen - alt efter årstiden. Da jeg som sagt for kort tid 

siden er flyttet til Haderslev er det området hernede, 

der mest bliver besøgt. Jeg vil betegne det som en lidt 

langsom proces, der kræver en del tålmodighed. Da 

jeg boede på Sjælland havde jeg ofte en fornemmelse, 

hvis man kan kalde det sådan. I kender det nok - man 

kigger ud af vinduet og fornemmer vind, temperatur

“Go Fishing” 

seatrout open 

2010 / forår 

1. præmie: 

En drømmerejse til 

Bahamas efter Bonefish m.m. 

(værdi ca. 26.000,00 kr.) 

Derudover Præmier - for en mindre formue... 

Hvornår? 

Konkurrencen løber fra fredag 

d. 9. april kl. 0.01 til søndag 

d. 11. april kl. 15.00 

Hvor! 

Der må fiskes fra Fyn med omliggende øer, samt langs den 

jyske østkyst fra Juelsminde til grænsen. (Kollund) 

Få nærmere oplysninger på www.go-fishing.dk 

eller rekvirer program hos “Go Fishing” 

9-11. april 

Velkomstgave! 

ved tilmelding får du, GRATIS!, et 

WeighNet, et kystnet med indbygget 

vægt i håndtaget! .... 

Værdi kr. 699,- 

Apotekergade 5, Haderslev: +45 7452 1955 

Dalumvej 67, Odense: +45 6612 1500 

Rosengårdcentret, Odense: +45 6315 0299 

www.go-fishing.dk * mail@go-fishing.dk 


Kystflue 

og ved præcis lige at der fisk på en bestemt plads i 

dag. Sådan er det ikke længere. Det tager tid at blive 

fortrolig med sine pladser 

Der skal traves nogle kilometer og der skal fiskes 

rigtig meget for at få samlet den samme erfaring. Men 

jeg ser det på den måde, at fisk på tasken kun er en 

lille del af livet som entusiastisk kystflue fisker. Jagten 

eller forspillet er en faktor, som bestemt ikke skal undervurderes. 

Det er jo blandt andet det, der gør det 

meget meget mere spændende. Jeg kan faktisk kun 

opfordre til, at man øver sig i at besøge nye pladser - 

det giver virkelig stof til eftertanke. 

Her fiskeri jeg: 

Jeg har valgt at koncentrere mig om stykket på sydsiden 

af Haderslev Fjord ned til Knudshoved, som 

ligger på kanten af Åbenrå fjord med få afstikkere til 

Kolding Fjord, Als og Fyn. Favorit pladserne er alt 

efter årstiden Genner Bugt, Tomaj og Halk som de 

mest besøgte. 


Her er der blevet fisket efter både havørred og multer 

- og dem kan der være rigtig mange af. Tomaj 

er nok den mest besøgte plads i området. Den er 

let tilgængelig og byder på både badekar, rev, sandbanker 

og dybt vand. Fødegrundlaget er: Rejer, tobis, 

kutlinger, børsteorm, hundestejle og mysis. Som 

de fleste andre steder i landet er der ikke så mange 

tanglopper som før i tiden. Men altså et sted hvor 

havørredens naturlige fødegrundlag findes hele året. 

Halk Hoved er lidt mere besværlig at komme til. Man 

skal gå over 700 meter for at komme til pladsen. Men 

pladsen byder på en rigtig god natur med høje skrænter. 

Strækket kan være lidt besværlig at vadefiske, da der 

bliver forholdsvis hurtig dybt. På den plads smed jeg 

en kæmpe fisk i juli måned allerede ved ottetiden om 

aftenen og der bliver jævnligt taget fine fisk hele året. 

Strækket omkring Halk og ned til Hejsager strand kan 

også godt betale sig, at besøge hvis man er til multer. 

Genner bugt, med blandt andet Kalvø, er et meget 

besøgt stræk i vinter perioden. Men der bliver 

også taget mange fisk her. For eksempel blev vinderfisken 

i Seatrout Open 2009 fanget i området. 

Området er typisk fjord præget, der bliver meget hurtigt 

dybt.

Mit grej: 

jeg bruger næsten altid #6 på kysten med en intermediate 

klump på cirka 16 gram. I lommen er der et 

langsomt synkende og et flydende skydehoved. Jeg 

bruger fluorocarbon forfang og tippet på op til 15 fod 

i 0,20 - 0,28mm. 

Mine fluer: 

Her i det tidlige forår tænker jeg temperaturen med 

ind i fiskeriet. Det gør absolut ikke noget, hvis der er 

en lidt mildt i luften og gerne lidt sol og svagt vind. 

Kan jeg finde en plads med lavt vand, gerne i fjord 

miljø, sidder der ofte en pattegris eller en børsteorm 

for enden af forfanget. Når vi kommer lidt længere 

hen og temperaturen kommer op omkring 7 grader 

på yderkysten, så er strategien fra tidlig morgen at 

fiske med kutling og rejer. Lige så snart solen begynder 

at bryde i horisonten skiftes der til en tobisimitation. 

Lige så snart hornfisken melder sin ankomst 

bliver turene gradvis kortere. Så koncentrerer jeg mig 

udelukkende om fiskeriet 1½ time før solopgang til 

cirka en time efter. Men i den periode tager jeg så 

gerne en aften tur i stedet og fisker så ind i mørket. 

Valget af fluer er baseret på de erfaringer jeg har gjort 

igennem tiden. Har man sat sig lidt ind i byttedyrenes 

levevis, så ved man at rejer er mest aktive i de mørke 

timer for derefter at søge mod vegetation eller grave 

sig trygt ned. Tobis er aktive i de lyse timer og graver 

sig ned om natten. Kutling imitationer bruger jeg som 

regel kun når det er så mørkt, at man kun lige kan 

skimte en reje. Så skaber kutlingen en bedre silhuet. 

Kutlingen bliver også brugt i vintermånederne, hvor 

den er af de få byttedyr, der forbliver tæt på kysten 

ligesom hundestejlen. 

For mere information om fiskeriet i det syd- og 

sønderjyske er du velkommen til at kontakte både 

min kollega, Peter eller mig i Go-Fishing butikken i 

Haderslev, hvor vi træffes i dagtimerne (Peter er også 

FFFD’er og meget ivrig kystfluefisker) 

Kent Bille 

k_bille67@hotmail.com 

privat: 30486206 / butikken: 74521955 


Østjylland 

Kystflue 

Thomas Lang 

Århus 

Jeg er 28 år og bor i Århus. Jeg startede med kystflue 

da jeg var 14 år og siden har det bare grebet mere 

og mere om sig. I starten var spinnestangen med på 

kysten ind i mellem. I dag ejer jeg slet ikke sådan en 

længere. Fluekastet er i dag en stor del af passionen 

og jeg er certificeret kasteinstruktør i Federation of 


Fly Fishers. Kystfiskeriet har altid været mit primære 

fiskeri, men også tørfluefiskeriet i de jyske åer trækker 

en del fisketure hvert år. Og så forsøger jeg at nå 

en tur til Venezuela hvert år med fluestangen i jagten 

på de store saltvandsfisk, bonefish og tarpon. 


Jeg fisker på kysten hele året rundt – undtagen når 

isen ligger så tæt som har gjort denne vinter. Men 

selvfølgelig er forårsmånederne fra marts til midt i 

maj det tidspunkt der trækker mest. Langt de fleste 

pladser, jeg fisker her i Østjylland, er hårdt arbejde. 

Det er lange stræk, fluestangen under armen og lynhurtig 

indtagning med to hænder og så tre eller fire 

korte stop under indtagningen. Efter hvert kast går 

jeg 10-15 skridt til siden og nyt kast. Hele tiden i højt 

tempo. Når jeg kommer til en spids eller en revle 

får den selvfølgelig lidt mere opmærksomhed og en 

masse ekstra kast. Men jeg kan sagtens finde på, at 

bevæge mig 5-6 kilometer langs kysten på en fisketur. 

En af grundene til at jeg fisker så store stræk, er at 

jeg har dykket på mange af pladserne og set at der 

gemmer sig utroligt mange små rev og sten og an-

dre fine havørredpladser, som man aldrig opdager fra 

stranden. Selv de pladser, der fra stranden ser kedelige 

og tomme ud, kan sagtens holde masser af fisk. 

Tidevand bekymrer jeg mig ikke ret meget om. Vindretninger 

er meget vigtigere – hvis der har været hård 

østenvind, så bliver vandet nord for Grenå mælkehvidt. 

Det ødelægger fiskeriet. Til gengæld gælder det 

om, at være på pladsen, når vandet klarer op igen. 

Helt vindstille og blankt vand er ikke mig. Jeg 

foretrækker lidt top på bølgerne når jeg fisker. Til 

gengæld fisker jeg når som helst på døgnet. 


Min absolutte favoritplads er Havknuden syd for 

Grenå. Turen der ud er en fin gåtur, hvor jeg selvfølgelig 

fisker af hele vejen. Og når jeg er der ude giver jeg 

mig selv lidt mere tid til pladsen. Også Glatved Strand, 

Jernhatten og Kobberhage på Djurslands yderkyst er 

fine pladser. Det er de pladser jeg næsten altid starter 

på, men på vej hjem slår jeg ofte et smut forbi pladserne 

inde i Kaløvig, Knebelvig eller Begtrup vig. Her 

er hjemmesiden www.justonemorecast.dk et rigtigt 

godt sted at danne sig et overblik over kystpladserne. 


Kystflue 

Mine fluer: 

Det afgørende i mit 

fluevalg er dovenskab 

– de skal være 

hurtige at binde og 

holdbare. Det betyder 

at der ofte 

sidder en epoxytobis 

på mit forfang 

– eller palmerhacklede 

fluer 

ala Omøbørsten 

eller Red Tag varianter. 

Men selvfølgelig er der også nogle 


rejefluer i æsken, 

selvom de tager 

lidt længere tid at 

binde. Til gengæld 

ser de jo knaldgodt 

ud i vandet. 

I 80 procent af 

tilfældene tror jeg 

dog ikke, at fluevalget 

betyder alverden 

for havørreden. Men 

jeg vil jo også gerne 

fange fiske i de sidste 

20 procent.

Mit grej: 

Mit kystgrej består af to Sage TCR stænger. Begge to 

er 9’ stænger, den ene i klasse 8 og den anden i klasse 

6. Det er vinden der afgør, hvilken stang jeg vælger 

og fordelingen mellem de to stænger er cirka 

50/50. Jeg kunne måske godt nøjes med sekseren, 

men otteren er altså lidt lettere at have 

med at gøre i hård blæst og med en stor tobisflue 

på. Til #8 stangen har jeg to skydehoveder 

– et flydende og et neutral. Og til #6 

stangen har jeg mindst otte skydehoveder. 

Det skyldes at sekseren er et fint instrument, 

hvor linen kræver lidt mere tilpasning, mens 

otteren er mere solid og kaster med næsten 

hvad som helst. På begge stænger sidder der 

et Waterworks ULA Force 3. Skydelinen er 

fra Rio model Slickshooter. Alt mit grej ligger 

fast pakket i en William Joseph chestpack, 

som lige er til at gribe når jeg skal af 

sted. Så kan man også smide jakken på en varm dag 

uden, at skulle omrokere alt sit grej. Som kystfisker 

kunne jeg slet ikke overleve 

uden linekurv –min fisketur 

er nærmest ødelagt, hvis jeg 

glemmer den. 

Mariager Fjord 

Claus Thoft 

Aalborg 

Thomas Lang 

thomas@fffd.dk 

Tlf: 23806206 

Jeg har fluefisket i seks år, med hovedparten af mit 

fiskeri på kysten. Ind i mellem må jeg dog indrømme, 

at jeg kommer til at bruge mere tid på fluebinding 

end fiskeri. Og de fluer jeg binder er ikke nogle der 

kommer til at se ret meget vand, da det er klassiske 

laksefluer. Men i gennemsnit plejer jeg da at nå en 

kysttur i ugen og så foregår det i Mariager fjord. 


Da der ikke er meget mere end fem minutters kørsel 

mellem de forskellige pladser, kan man godt tillade 

sig at se nogle forskellige pladser på en fiske tur, men 

de fleste dage, kan det nu godt betale sig, at blive på en 

plads, selvom der ikke er set eller mærket noget den 

første times tid. 

I sensommeren og efteråret, kan der være dage, hvor 

en skumbille kan være det helt rigtige. På disse dage 

er det bare at sætte sig ned drikke en kop kaffe, og 

vente på at fiskene viser sig. Dette resulterer i et fiskeri 

som er meget afslappende og stressende på samme 

tid. Afslappende fordi man sidder og nyder naturen 

og stressende fordi når fiskene er der bliver det meget 

intenst. 


Der har i de sidste par år været skrevet mangt og 

meget om den fjord, der af mange bliver beskrevet 

som Danmarks smukkeste, og det med god grund. 

Det vil være meget svært for mig kun at fremhæve 

et par stykker, da der er så mange flotte områder. Der 

er områder hvor skoven vokser helt ned til fjorden, 

områder med strandenge, marker, hvor man rigtigt 

kan nyde de bølgende bakker, der nærmest er lagt i 

vandkanten. Alle, der har været ved fjorden vil hurtigt 

finde deres egne favoritter. 

At fjorden til tider nærmest kan koge af fisk, gør jo 

blot oplevelsen endnu større. Du kan i fjorden finde 

stort set alle de typer pladser, som traditionelt holder 

havørreder. Tidevandsrender ved Als odde, pynter 

med stenet bund fra Hadsund og ind, den mudrede 

bund som vi kender fra alle andre fjorde. 


Kystflue 

Der er dog også en anden type pladser i Mariager 

fjord, som jeg ikke har kendskab til andre steder. 

Det er gamle lergrave. Der kan nogle dage være 

godt fiskeri i disse. Jeg vil i stedet for at liste en hel 

række navne op i stedet henvise til to hjemmesider, 

der gør det meget bedre end jeg ville kunne gøre i 

denne artikel. Det er www.brakvand.com og www. 

justonemorecast.dk. Jeg har selvfølgelig nogle favoritpladser, 

der rangerer højere end andre. Med jeg lader 

altid vinden bestemme hvor jeg fisker. Men hvis jeg 

skal nævne nogle få må det være Ørnedalsbugten, 

Bilfragmenteringen og Katbjergodde 

Mit grej: 

Jeg har to sæt jeg bruger på kysten. En klasse 5 og 

en klasse 7. Klasse 5 sættet er en gammel Scierra 

EDP med et endnu ældre System2 fluehjul samt en 

WF line i flydende og en flydende med intermediate 

spids. Klasse 7 sættet er en Vision GT4 seatrout 

med et Vision XLA Antireverse. Til det sæt har jeg to 


WF-liner - en flydende og en med intermediate spids, 

samt diverse skydehoveder. Oftest er det oftest er det 

flydende/synke1 fra Scierra, der bliver brugt. Jeg benytter 

mig altid af fluorocarbon forfang fra Photonic 

i længder fra 9 til 16 fod. 

Mine fluer: 

Fluerne er meget simple men de virker. STF Spey 

rejen en grim men effektiv, det samme gælder resten 

af mine fluer. Jeg går mere op i størrelse, form 

og farve end detaljer. Og så opfylder de et andet 

krav til mine kystfluer, de er hurtige at binde. For 

at citere en højt profileret stangudvikler fra Struer: 

”Den bedste kystflue får du ved at komme superlim 

på en krog, og kaste den ind under en sofa, hvor der 

er trægulv” 

Claus Thoft 

claus@thoft.eu 

Tlf: 24948094

Limfjorden 

Hans Jørgen Nørgaard 

Nykøbing Mors 

Jeg er 43 år gammel, bor på Mors og fisker for det 

meste i Limfjorden. Oftest bliver det til en enkelt tur 

i løbet af ugen. Men ind imellem bliver det til flere 

- det er trods alt svært at sidde i lænestolen, når der 

er havørreder ved kysten. Jeg har fisket 

lige siden jeg kunne gå. I 1995 fik 

jeg min første fluestang og var med 

på et kystfluekursus på Ærø sammen 

med DSF. Her fik jeg øjnene op for 

fluefiskeri på kysten. I dag er det her 

jeg bruger det meste af tiden, når der 

skal fiskes. Der kan lige snige sig et 

par ture ind til lidt å-fiskeri oppe i 

Trend eller noget tørfluefiskeri i det 

sønderjyske. 

Sådan griber jeg fluefiskeriet an: 

Jeg fisker hele året rundt, men koncentrerer mig især 

og forår og efterår og altid i de lyse timer -natfiskeri 

bliver ikke rigtig brugt her på Mors. Fiskeriet foregår 

ved, at jeg fisker meget lange stræk forholdsvis hurtigt 

af. Men er der en pynt eller en rende bruger jeg et par 

ekstra kast. Der er ikke noget tidevand af betydning 

her på øen, kun nogle få centimeter. Det er i stedet 

vinden, der påvirker vandstaden i Limfjorden. Der 

kan sagtens fanges fisk selv om det er ekstremt lavvandet. 

Når jeg er ude og fiske og vandstanden er meget 

lav kigger jeg efter de rev og muslingerev, der er skjult 

ved normal vandstand. Så husker jeg hvor de er, så de 

kan få et ekstra kast næste gang. Mors er stedet, hvor 

der ikke nødvendigvis skal vades langt ud, da fiskene 

i perioder står meget tæt på land. Det kan være under 

en meter, og man kan blive overrasket over, at de står 

så tæt på land. Det vil sige, at jeg vader cirka en kaste 

længde ud og kaster varieret, men mest langs med og 

ind mod stranden. Da naturen på Mors er enestående 

bliver det til mange pauser i løbet af dagen, hvor der 

nydes en kop kaffe. Så når I er på Mors for at fiske, så 

husk at have tid til at bare at sidde på en sten og nyde 

det rige dyreliv der er her. Hvem ved, måske dukker 

der en odder op 


Mors er Limfjordens perle, hvad 

angår fluefiskeri efter havørreder. 

Mors er det mest oplagte sted at fluefiske, 

da der er masser af små vige, 

pynter, muslingerev og ålegræs, som 

kan fiskes fra eller hen over. Da det er 

en ø, kan man næsten altid finde et 

sted hvor der er læ til fiskeriet. 

Jeg fisker næsten over alt på Mors. 

Der er dog pladser, der bliver besøgt 


Kystflue 

oftere end andre. Jeg har ikke nogle specielle favorit 

pladser, da der kan fiskes over alt på øen. Det er dog 

nok på vestsiden af øen, der er bedst. Nordmors er 

kendt for sine høje molerskrænter, som også kan påvirke 

fiskeriet i hård pålandsvind. Bunden er som på 

en åben kyst, der bliver hurtigere dybt og vegetationen 

er anderledes end på Sydmors. Især Sargassotang er 

meget udpræget. Sydmors er noget anderledes. Her 

er der en del vige, pynter og mange å-udløb, som gør 

det til fine vinterpladser. 


Bunden er typisk fjordbund, med en del ålegræs og 

store muslingebanker. Det er muligt, at vade længere 

ud da vanddybden er moderat. 

Mine fluer: 

De fluer der bliver brugt her på øen, er ganske almindelige 

kystfluer, som Magnus, Flash nr. 9 og rejefluer. 

Men de er nok bundet på en lidt mindre krog, det vil 

sige at en standard krog er str. 6-8. Mine lidt mindre 

fluer skyldes dog nok mest at jeg fisker med en 

#5 stang. 

Mit grej: 

Jeg er ikke en af dem, der køber nyt grej hele tiden. 

Den stang der bliver mest brugt er en Tomas & Tomas

VE #5. Den kan sagtens klare de havørreder, der er 

her på øen. Og med en Varivas Airs skydeline, sammen 

med et kort skydehoved, kan den sagtens klare 

en del vind, uden det er ubehageligt at kaste med. Og 

med den størrelse, der er på ørrederne, er det heller 

ikke noget problem. Jeg bruger også linekurv, men det 

er mere til at have line i, når jeg går fra sted til sted og 

pludselig ser en 

ørred. Så er 

jeg klar til 

at kaste 

ud til 

den. Ja 

næsten 

lige som en spinnefisker. Når det blæser bliver min 

Sage RPL+ 796-4 fundet frem. Det er en rigtig gammel 

arbejdshest. Jeg synes dog, at den er noget tung at 

kaste med, og bliver derfor sjælden brugt. 

Lidt ekstra info 

Ellers er der udgivet et hæfte om fiskeri her i Limfjorden, 

der hedder ”Lystfiskeri omkring Limfjorden”. 

Hæftet er nærmest blevet en bibel 

for os her på øen. Ud over det, 

kan man gå ind på Morsø Lystfiskerforenings 

hjemmeside 

www.morslf.dk og Struer Kystfiskerforenings 

www.skf1990.dk 

og se fangstrapporter og fotos 

med mere fra den vestlige del af 

Limfjorden. 

Hans Jørgen Nørgaard 

hjoergen@mail.dk 

Tlf: 97744044 


Kystflue 

Steen Ellemose tager 

temperaturen på 

Kystflue 


“Black is always in fashion” 

Her Steen Ulnits’ klassiske Stickelback

mode Kystfluefiskeri 

er den ultimative udfordring. Der 

stilles store krav til grejet, kasteren og fluerne. Her er 

ikke plads til finlir og højrøvede imitations-snobber. 

Kun strengt rationelle overvejelser gælder når kystfluen 

skal designes, bindes og fiskes. Modetendenser 

er elimineret. Eller er de...? 

Lystfiskere har en fantastisk evne til at ’uniformere’ 

sig. Hver periode har sine strømninger – også blandt 

kystfiskere. Prøv en gang at stille på en kendt kystplads 

i pvc-waders med en grøn Helly-Hansen regnanorak 

over, strik-hue og en 10½’ Hardy kulstang 

#7-8 – jeg er sikker på der vil blive sendt undrende 

blikke. Nuvel, i dag har vi adgang til fantastisk funktionel 

beklædning, så vi slipper for fordums klamme 

fornemmelse, når kondensen havde mættet de lange 

’Jens Lyn’er’. Men modetendenser eksisterer, også helt 

ude i enden af forfanget, derude hvor der kun er plads 

til de langtidsholdbare sikre løsninger. Tag nu bare 

Pattegrisen! At det er en rigtig god flue, er der ikke 

tvivl om. Men jeg er sikker på der findes mange andre 

lige så gode fluer. De fleste har den i æsken, for vi ved 

jo den fanger fisk, og for en sikkerheds skyld bindes 

den også tit på forfanget, og så er den positive mølle 

i gang. Fluen bliver brugt – den fanger fisk – man får 

tillid til fluen – den bruges endnu mere – fanger flere 

fisk osv. Fisker man med noget andet og hugget udebliver 

er det fordi man svigtede det sikre valg. Hvis 

man desuden oplever andre fange på Pattegrisen er 

det sikkert – man er ramt af nemesis fordi man ikke 

brugte den sikre flue. Man var hovmodig og mente, at 

en anden var lige så god. Imens går ’Rasmus Modsat’ 

på den anden side af pynten og fanger fisk – på en hel 

anden flue. 


Kystflue 

De første 

kystfluer stammede fra fluefiskerens traditionelle sortiment 

– vådfluer til ørred og laks. Red Tag har længe 

haft en særstilling i Danmark som universalflue. 

Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det er et faktum, 

at den var blandt de første, der blev brugt for enden 

af et kystflueforfang. 

Ligeledes var 

det indlysende 

at prøve 

ophængerfluerne 

når 

f luest angen 

skulle testes 

på kysten. 

Ophængerfluer 

Der var en 

gang hvor 

langt de fleste 

k y s t f i s k e r e 

brugte flue - 

en ophængerflue. 

Hvordan 

ideen er opstået 

er jeg usikker på, men der er givet tale om et sammentræf 

af forskellige omstændigheder. Igen er fakta 

at langt de fleste havde en flue bundet til linen 40-50 

cm ovenfor blinket. Og det virkede. Op-hængerfluen 


tog rigtig mange fisk. En udbredt teori, der skulle 

forklare ophængerens effektivitet, var at havørreden 

(samt torsk, hornfisk og makrel) blev ophidset 

af misundelse over at se den lille fisk 

(blinket) jage den endnu mindre 

fisk (fluen), hvorfor den straks 

blandede sig og tog fluen. 

Da de første kystfiskere skulle 

vælge fluer, var det nærliggende 

at prøve de velfangende 

ophængerfluer. På 

Fyn var der mange år hvor 

alle vidste hvad Irlandsfluen 

var. At det er en af de mange 

Shrimp-flies kreeret til laksefiskeri 

i Irland, var der næppe 

mange der vidste. Men Irlandsfluen 

kunne fange fisk. Det kan den 

sikkert stadigvæk, selvom der næppe er 

mange, der benytter den i dag. 

Paul Wellendorf var en meget progressiv fisker. Men 

kystflue troede han ikke meget på. Derimod lagde 

han meget vægt på at bruge ophængerfluer. Blandt 

hans første forsøg var Thor, en ægte streamerflue med 

fjervinge, der siden blev lavet om til en hår-streamer 

af mere end én fluebinder. De har taget mange fisk, 

men også Wellendorfs fluer er gået af mode. 

Hårvingefluer 

Det viste sig 

hurtigt at 

ø r r e d f l u e r 

ikke holder 

godt til fiskeriet 

i saltvand. 

F j e r v i n g e r, 

metaltinsler og 

flossilkekroppe 

er sarte. Samtidig 

holder 

de på vandet. 

Dermed bliver 

f l u e k r o g e n 

udsat for det 

tærende saltvand 

i længere 

Steen Ellemoses kystflueæske - i skrivende stund. Den ændrer hele tiden indhold. tid og krogens 

levetid forringes. 

Kystfluepionererne begyndte hurtigt at lakere 

krogen inden fluen blev bundet. Det hjalp lidt 

på fluens levetid. Men der skulle også mere robuste 

materialer til. Det var indlysende at søge inspiration i

streamerens hjemland, USA. Bucktail fluerne var svaret 

på udfordringerne i det krævende kystfluefiskeri. 

Men bucktail er stift, så i stedet blev de krusede kalvehaler 

populære. De var både billige og robuste, 

men de er også gået af mode. Hårvingefluerne var 

populære. Steen Ulnits pillede hale og hackle af en 

Bloody Butcher, bandt den på en streamerkrog og 

fik så en simpel fiskeimitation med sølvkrop og sort 

vinge ef egernhale. Skulle der 

mere farve på var Mickey Finn 

det sikre valg - ofte bundet på 

en lidt større krog. Især i den 

kolde tid blev der smidt mange 

Mickey Finns i vandet rundt om 

på kysterne. Men de traditionelle 

hårvingefluer ser vi heller 

ikke så meget på kysten mere. 

Per Karlsen og 

Mogens Espersen 

Det er vanskeligt at vælge nogle 

navne ud på bekostning af andre. 

Men Espersens og Karlsens 

artikelserie i Sportsfiskeren i 

1983 satte i mange år sit præg på 

kystfluefiskeriet. Ikke så få kystfluebindere 

har hentet deres første inspiration i disse 

to fluebinderes skriverier. PK-rejer; O-16 og Kræ nr. 

6 var blandt de beskedne navne de gav deres fluer. 

Nærværende skribent købte i 1985 et kystfluesæt af 

Har du lyst til at læse mere om kystfluerne 

så kan følgende anbefales: 

Thomas Vinge 

”Havørred på kysten I & II” 

Jan Grünwald 

”Havørred - spin og flue i saltvand” 

Mogens Espersen 

”Fluer med historie” 

Per Karlsen 

”PK’s flue CD” 

Per Karlsen. Foruden stang, hjul og line var der en 

æske med 25 kystfluer. Fluerne og hjulet har jeg endnu 

- du kan se fluerne på billedet herover. 

Juletræet 

Igen et af Steen Ulnits’ mønstre. Enkelt og hurtigt – 

men ikke noget grejforhandlerne bliver rige af. Juletræet 

havde nok sin storhedstid i 90’erne – nu er 

den måske ikke glemt, men 

mindre i fokus. At ophavsmanden 

stadig bruger fluen 

meget fremgår af hans skriverier. 

Men andet ville da også 

være underligt. Om den ligner 

noget spiseligt er svært at vurdere. 

Den glimter som en byttefisk 

i vandet og er transparent 

som en reje. Måske er den 

et universalmønster? 

Pattegrisen er lige nu det hotteste. 

Men vi fluefiskere er 

troløse. Om få år dukker der 

andre fluemønstre op, der 

bliver et hit. Måske en genopdaget 

klassiker, der dukker op 

med et nyt navn, eller en Bonefish-flue fra Caribien? 

Mulighederne er uendelige - heldigvis. 


Kystflue 

Kystfluestænger 

Sage TCX #6 

Minder meget om Sage TCR som den afløser. Den er 

dog ikke helt så hurtig som sin forgænger, hvilket gør 

den en smule lettere tilgængelig for en øvet kaster, 

der fortsat vil udvikle sig. TCX er en stang, der smider 

linen langt ud med hurtige smalle linebuer. Det er 

en stang, der passer til den teknisk forfinede kaster. 

Har man allerede stiftet bekendtskab med den 

ultrahurtige TCR-model er der ikke noget at hente 

ved at opgradere til den nye model. 

Guideline LPXe-RS #6 

En stang der gør sit arbejde fantastisk med et skydehoved. 

Utroligt let kastende. Men når longbelly linen 

kommer på, kan man tydeligt mærke, at den mangler 

nogle kræfter til at flytte linen frem og tilbage. En 

fremragende stang til en nybegynder, der vil fiske på 

kysten, men også velegnet som backup stang til den 

øvede kystfisker 


Sage TCR #6 

En ultrahurtig stang med masser af kraftoverskud. 

TCR kan holde uendeligt lange liner i luften uden at 

tabe pusten. Med et skydehoved skal der ikke bruges 

ret meget energi for at nå langt ud. Ikke så krævende 

som Sage Xi3, men dog stadig ikke en stang, der kan 

anbefales til nybegyndere. 

TFO TiCrX #6 

Testens billigeste stang. Gør det rigtig godt med 

et skydehoved og kræver kun ganske få blindkast 

for at smide skydehovedet ud på de lange afstande. 

Det er en superhurtig stang, hvor man kan mærke, 

at stangen næsten slår igen, når man stopper den i 

fremkastet - med det resultat at linen smækker der 

ud af. Den hurtige og aggressive aktion kræver dog 

en del tilvænning og koncentration, når man kaster 

med den. Den mangler dog de lidt dybere kræfter til 

at trække en longbelly line fri af vandet. For kastere 

med hang til meget lange kast med skydehoved og begrænset 

budget er den måske det bedste valg.

LYN-TEST af otte populære 

stænger til kysten 

Sage Xi3 #6 

Det er en hurtig stang, der kaster godt. Men den 

kræver koncentration. Selv den mindste fejl giver kontant 

afregning og stangen tilgiver intet. Det er ikke en 

stang, der kaster af sig selv. Og det kræver en dygtigt 

kaster, der kan tøjle den rå styrke og er bestemt ikke 

en stang for en nybegynder. 

Til gengæld er det en af de stænger, der er mest 

længdepotentiale i, for den dedikerede fluekaster. 

Zpey Swift #7 

Testens eneste #7 stang. En stang, der ikke rigtig skilte 

sig ud fra mængden. På trods af den højere lineklasse 

markerede den sig ikke med ekstra kraft i forhold til 

de andre stænger. Den var dog en udmærket kastestang 

og havde især potentiale med skydehoved. 

En fin stang til begynderen, men den øvede kaster 

vil hurtigt løbe tør for både kraft og udviklingsmuligheder. 

På et af FFFD’s kastekurser stak fluekasteinstruktør 

Thomas Lang hovedet sammen med tre 

ivrige fluekastere, Thomas Schreiber, Jan Fensten 

og Leif Christensen. 

Otte populære kystfluestænger blev testkastet 

med både et skydehoved setup og en tung longbelly 

WF-line. To af testens stænger er udgåede 

Sage modeller (nemlig Sage TCR og Xi2). Men 

da de stadig er populære på kysten og handles 

brugt af mange, er de begge medtaget sammen 

med de modeller, der afløser dem i Sages program. 

Der er masser af andre spændende kyststænger 

derude og der kan også skrives mange flere ord 

om de otte stænger vi har med her. Men her er 

testen kogt ind til otte korte konklusioner. 

Sage Xi2 #6 

Masser af råstyrke. En arbejdshest, der kan smide 

hvad som helst ud på de lange afstande. Det her er 

stangen, der kan trække både den tungeste longbelly 

line og fisk op af vandet. Som kasteredskab er den 

meget mere harmonisk og letkastende end sin afløser 

Xi3. Det er dog stadig en stang, der er bygget på voldsom 

styrke frem for finteknik. 

Orvis Helios #6 

Testens mest behagelige stang at kaste med og særdeles 

velkastende. Aktionen er let tilgængelig og man 

kan næsten ikke lave fejl med den stang. Orvis Helios 

tilgiver det meste og smider stadig linen pænt ud. En 

stang, der håndterer både skydehoved og har masser 

af overskudskraft til at trække en tung longbelly line 

fri af vandet. Føles utrolig let i hånden, hvilket gør 

den til en fornøjelse at kaste med hele dagen – det 

kræver dog at man investerer i et meget let fluehjul, 

hvis ikke den fine balance skal ødelægges. 


Omkring nytår skrev Anders fra FlueFisker til 

mig, for at høre om jeg ville skrive en historie om 

kystfluer. Det vægrede jeg mig lidt ved, da jeg efterhånden 

fisker meget sjældent på kysten. De senere 

år har kystfluefiskeriet udviklet sig yderligere, 

og i øjeblikket virker det som om det eneste 

der dur, er lyserødt og genmanipuleret. Jeg taler 

selvfølgelig om Whitings tunede silkehøns, der 

i øvrigt intet har med et Speycock hackle at gøre. 

Lad nu det hvile, her er det kystfluer der debatte- 


Kystflue 

res og ikke fluer til laksefiskeri. Det er et faktum at 

lyserøde fluer altid har været effektive til det kolde 

fiskeri, tænk bare på Claus Henriksens Magnus med 

blodtud, eller Torben Goschs dyret, eller den lyserøde 

cactusreje, som den også hedder. Begge fluer 

er gode. Dog vil jeg slå på tromme for et lidt anden 

type flue, nemlig en fiskeimitation og ikke som 

førstnævnte, reje eller blæksprutteimitationer. Sidstnævnte 

kræver en forklaring, den kommer senere…

MuddlerFluer 

Tommy Olinsson slår et slag for 

Yngelimitationer 

Når jeg tænker yngelimitationer, falder tankerne 

umiddelbart på streamere og specielt på muddlerfluer. 

Muddler fluer beskrives oftest som værende 

udviklet til at imitere kutlinger. Det er dog ikke helt 

rigtigt, da de egentlig er imitationer af små mallefisk, 

der lever i ferskvand i Amerika. Men her hos os 

virker de perfekt som kutlingimitationer. Og med 

vores lave kystnære vand, hvor der er milliarder af 

kutlinger, er det simpelthen den ultimative flue. 

Fluerne på denne side er bundet af Carsten Bendiks og fotograferet 

af Anders Lifland Nørgaard. Fluerne på næste side er bundet af Kim 

‘Slagter’ Nyborg og fotograferet af Jesper Fohrmann. 

Når jeg kigger i mine gamle æsker og gemmer og 

finder fiskekammeraters fluer frem, finder jeg masser 

af spændende forsøg på den perfekte imitation. 

En årgang var de falske og bundet med pompom 

kugler fra Fredensborg. Et andet år med 

viklede hoveder af chenille. Jeg har sågar prøvet 

at binde dem med skum og selv det har fungeret. 

Gennem forsøg er det endda lykkedes mig at 

fange fisk på en lilla øreprop med palmer hackle. 

For en halv snes år siden, havde jeg fornøjelsen af at 


Kystflue 

sejle kul til de danske 

kraftværker og 

specielt Enstedværket 

i Åbenrå. Det 

resulterede i mange 

nætter langs kajen, 

med fluestangen i 

hånden. Det særlige 

på den plads, var, at 

der altid var projektørlys 

på vandet 

i de mørke timer. 

Det betød, at man kunne spotte fiskene, når de cruisede 

rundt i overfladen (hvilket jeg har indtryk af, 

at de gør det meste af tiden) og altid tæt på kajer, 

stensætninger og hvad der ellers er til rådighed som 

skjul. Derfor vil jeg også postulere at fiskeriet på 

langs med kysten er mere effektivt end rekordkast 

på tværs. Selvfølgelig er der tider hvor fiskene trækker 

længere ude end mine kast formår, men så er det 

jo bare endnu en dag uden slim på fingrene, hvilket 

bestemt ingenting gør. 

Nå, tilbage til Åbenrå. Disse 

dage, hvor vandet til tider 

var ’tykt’ af fisk, resulterede i 

masser af eksperimenter med 

mærkelige fluer. Mysis af varmelim, 

faconskårne ørepropper, 

flagrefluer af mærkelige 

garnrester, palmerfluer af 

plasticposer, krabbefluer af 

epoxy og muddlerfluer i enhver 

afskygning. Sågar blå og 

gule cactusrejer har jeg fan- 


get fisk på. Jeg har haft lejlighed til at se hvordan 

fiskene reagerer på fødeemner, der falder i vandet. 

Jeg har oplevet hvordan 

de ignorerede en 

flue lige foran næsen 

på dem, så længe den 

bare sank uden bevægelse. 

Samtidig har 

jeg oplevet, hvordan 

de sprang på fluen så 

snart der kom lidt bevægelse 

i hackel-fibrene. 

Disse oplevelser 

har en gang for alle 

overbevist mig om, at 

der er en ting, der tæller 

ved kystfluefiskeri, nemlig bevægelse, eller illusionen 

om liv. Selvfølgelig skal fluerne have omtrent 

samme størrelse som de byttedyr vi imiterer, men 

det vigtigste er bevægelsen. 

Andet end ørreder 

Forskellige fisk kræver forskellige fluer. Ørrederne 

er ligeglade, de hugger på alt - altså 

når de vil. Anderledes er det med havets øvrige 

fisk. Grundet fjordens dybde, er der fisk 

vi normalt ikke møder så tit på kysten, her 

tænker jeg specielt på sej. Denne pragtfulde 

fighter, der bliver ved og ved som en anden 

Duracell-kanin, er en pragtfuld fisk at fange 

på fluestangen. Især når de har fået lidt størrelse. 

Jeg husker en helt særlig aften og nat. 

Der var kun få ørreder i området den dag og 

jeg havde skiftet intermediate linen ud med 

en synkeline. Jeg ville nemlig ned og se, om 

jeg kunne hitte en torsk til aftensmaden. Valget var 

denne gang faldet på en lyserød cactusreje. Knapt 

var jeg nået ud for enden af molen og havde fået fluen 

i vandet, før der var hug. Fisken ville dybt, ikke 

som en torsk, der dykker, men mere som en sprælsk 

m a k r e l . 

Spændende 

var det at 

få fisken på 

land og opleve 

en sej 

på 68cm, 

der havde 

h u g g e t 

klokkerent 

på cactusrejen. 

I næste

kast skete der nøjagtig det samme. Endnu en sej på 

samme længde. Det så jo ud til at blive en spændende 

nat. Faktisk skete dette 

så mange gange, at jeg 

slet ikke har lyst til at 

fortælle om det, men 

jeg vil indrømme, at vi 

spiste fiskefrikadeller i 

flere dage bagefter. 

Blæksprutter og rejer 

Jeg nævnte tidligere 

i teksten noget om 

blæksprutter. Noget af 

et postulat! Jeg havde 

dog engang oplevelsen 

af at lande endnu en fin sej, der som det første 

gylpede en lille blæksprutte op, da den kom på land. 

Da blæksprutten lå ved siden af en cactusreje,fik jeg 

en aha-oplevelse. De var nærmest identiske, dog var 

fluen en smule mere farvet end sprutten og øjet på 

fluen lidt mindre (jeg havde brugt store kuglekædeøjne, 

der var malet sorte) og bundet ind over 

krogspidsen. Disse fluer har jeg bundet med 

både kalvehale hår og polarræv. Begge materialer 

er gode og jeg kan ikke se forskel på 

effektiviteten, dog syntes jeg fluen er pænest 

med kalvehalehår som ’hale’. 

Kutlingimitationer 

Vi skal tilbage til muddlerfluerne, eller kutlingimitationerne. 

Enhver, der har fisket 

på kysten og fanget blot enkelte fisk, ved 

også at fiskene ofte er fyldt med kutlinger. 

Klart nok, det er jo et temmelig vægtigt måltid 

og der er virkelig ’pay-off’ ved sådan en mundfuld. 

En stor charme ved disse fluer er den mangfoldighed, 

hvorved de kan bindes, eller rettere klippes. Med en 

god spids saks kan man få disse hjortehårskreationer 

til at ligne hvad som helst. Mine egne erfaringer 

hænger dog 

fast i det 

dogme, at 

fluen skal 

ligne en 

fisk. Derforforetrækker 

jeg 

at binde et 

hoved ind 

på fluen 

som så 

klippes i facon efterfølgende. Dog skal hale og bagkrop 

bindes før hovedet. 

Farver 

Her har jeg anvendt 

et utal at farver 

og materialer. 

Hver gang ender 

jeg dog op med olivengrønne, 

brune 

og kobberfarvede 

fluer. Endelig har 

jeg brugt en del af 

det såkaldte UVmateriale. 

En dubbing 

får et lysende 

lilla skær, når den bliver våd. Fluer med dette kropsmateriale 

er geniale om aftenen i tusmørket og timen 

derefter.Fælles for alle disse bagkroppe er et hoved at 

hjortehår. Jeg synes også at have oplevet, at naturfarver 

og olivengrøn er det mest effektive. Men det skyldes 

sikkert mest min hang til disse kulører. Jeg har 

også bundet og fanget fisk på dem i gule og orange 

varianter, men det er de førnævnte der kommer igen 

og igen i kasserne, når der skal fyldes op. Senest har 

jeg bundet dem med en lille rød ’næse’ altså det sidste 

bundt hår der bindes ind, er røde hår. Disse fluer 

skal bruges på Læsø til foråret, 

når de store ørreder trækker 

rundt på nordkysten og især 

ved Danzigmann og ballonen, 

hvor jeg fisker når det endelig 

sker, at jeg bevæger mig ud i 

saltvandet med fiskestangen. 

Mine muddlere 

De muddlerfluer, som jeg har 

haft bedst held med på kysten 

beskrives på næste side. 


Kystflue 

Muddlermatuka med kobberkrop: 

Hertil anvendes kobberchenille som bagkrop, 

to hanehackler bindes ind som matuka 

med spidserne som haler og endelig hjortehår 

klippet i facon som et fiskehoved. Ofte 

bruger jeg øjne af glasperler eller kuglekædeøjne. 

Muddlermatuka med oliven bagkrop: 

Her anvender jeg oliven egerndubbing med flashblandet 

i samt olivenfarvede 

hackler. Samme mønster med 

en hale af hvid polarræv som 

hale har ligeledes haft en god effekt 

på min fangstrapport. 

Skummuddleren: 

Det eneste den har med en 

muddler at gøre, er faconen. 

På en kortskaftet rejekrog indbindes 

et bundt hvide polarræv-halehår 

ind på midten at 

krogskaftet. Foran dette punkt 

(altså midt mellem krogøje og 

hår) krydsbindes en gul skumcylinder 

som dem vi kender til 

boobyflies eller laksetørfluer (3 

mm i diameter) Den skal sidde 

på tværs af krogskaftet. Nu ta- 


Mere info 

Hvis man selv skulle have fået lyst til 

at gå i gang med disse vil jeg opfordre 

læserne til at kigge ind på mine 

hjemmesider: 

www.danishflydesign.dk 

www.danishflydesign.com 

På begge gælder at man skal kigge på 

fluefanen og så under kystfluer eller 

step by step instruktioner, fluer. 

Fluen her er en original Don 

Gapen Muddler fra Gapen Fly Company 

- bundet af Don Gapen selv i 1937. 

(fra Jesper Fohrmanns samling) 

ger jeg så en strimmel sort cc (closed cell) skum, der 

er cirka 3cm langt. I midten af dette laver jeg en lille 

hul. Dette skal sættes ind over krogøjet og skummet 

skal så foldes over og under den gule skumpind. 

På bagsiden af samme, bindes 

skummet sammen om krogskaftet. 

Har du gjort det rigtigt, vil 

der være en krave over og under 

haleroden. Denne krave klippes 

i facon. Tråden får en klat lak og 

fluen er færdig. Meget mere enkelt 

kan det vist ikke gøres, ikke 

hvis det skal kaldes for fluebinding 

i alt fald. 

Med disse ord ønsket om en god 

sæson for jer derude på kysten, 

husk ”det er muddlerflu’r der 

dur .

Jacob Juul, Cape Cod, Massachusetts. 

Randersvej 397 . 8380 Trige . Tlf. 86 23 25 27 . www.grejbiksen.dk 


Jens Pilgaard jagter 

Cirka 2200 kilometer fra Nordpolen ligger nogle 

af Norges nordligste lakse-elve. Herude på Varanger 

halvøen i Barentshavet er det som om, at man er 

kommet til verdens ende, hvilket jo egentlig også er 

sandt. Længere ude mod øst så vi senere et skilt med 

teksten ”Ultima Thule”, som bekræftede os i, at her 

var verdens ende. Jeg har sammen med et par gode 

venner besøgt en af disse elve et par år i træk. 

Heroppe mellem forrevne klipper og lav arktisk birk 

og pil slynger Vester Jakobselv sig ned mod Varangerbotten. 

Elven er ikke stor og bred, ej heller kendt 

for sine store laks. Men på gode år er det absolut en 

elv, der er interessant at besøge. Det er mest smålaks, 

som fanges. De to år vi har været her har man dog 

fanget laks op til 14 kilo hvert år, og ganske mange 

mellemlaks. Hvad jeg personligt synes er interessant 

er, at der her er en fantastisk flot natur, mange friske 

opgangslaks for hvert tidevandsskifte helt hen til slut- 


Laks langt 

Foto: Vagn Hansen, Torben Brødsgaard 

og Jens Pilgaard 

ningen af sæsonen. Og så er der mulighed for både at 

fiske med traditionelt laksegrej, men også med tørflue 

på enhåndsstang ned til klasse 4-5. Absolut en udfordring, 

selvom laksene ikke er lige store hver gang. 

Elven er meget varieret i sine pools og byder konstant 

på udfordringer til fiskeren, hvad angår teknik 

og fiskeri. Men samtidigt er den også let at fiske, hvis 

man ikke har prøvet laksefiskeriets glæder før. Faktisk 

kan den udmærket fiskes uden waders de fleste 

steder, hvilket jo godt kan være en fordel, hvis man 

vælger at gå meget fra pool til pool. Og da den ikke 

er særlig bred de fleste steder, kan man også udmærket 

fiske med sine normale kyststænger i klasse 7-8 

heroppe. En god tohåndsstang i klasse 9-10 er dog 

absolut en favorit til speykast og lignende da de dybe 

kløfter og vegetationer heroppe ofte er en udfordring. 

Nok om data – her er en lille beretning om vores to 

ture sidste år samt i år:

mod Nord 

“Herude på Varanger 

halvøen i Barentshavet 

er det som om at man er 

kommet til verdens ende” 


2008 

Sommeren 2008 tog Vagn Hansen (den tidligere 

redaktør) og jeg selv på en 15-dages rundtur i 

den norske Finnmark for at prøve sommerfiskeriet 

heroppe. 

Den første uge brugte vi på at 

fiske i et par elve (Blandt andet 

grænse-elven til Rusland) som vi 

ad omveje fik lov at fiske i. Men da 

de ellers ikke er offentlig tilgængelige, 

vil jeg ikke bruge tid på at 

omtale dem her i artiklen. 

Men da vi den sidste uge havde 

bestemt os for at besøge blandt 

andet Vester Jakobselv, endte vi 

med at fiske her. De to øvrige elve, 

Skallaelv og Komageelv, havde 

fisket dårligt og vejret derude var 

så hamrende koldt, at selv rensdyrene 

lagde sig med i lavningerne 

når vinden for pibende hen over 

det golde terræn. Herude er vegetationen 

dårligt mandshøj og yder 

absolut ingen dækning. 

Efter at have lagt to uger i en røgfyldt Lavvu ( 

samernes version af en tipi) ude i vildmarken, var det 

ren luksus, at komme ind og ligge på campingpladsen, 

hvor man kunne få et bad og få vasket lidt sokker 

med mere. Fiskekort blev købt og snart stod vi og så 

Gang i tohåndsstangen 


ned på, hvad der for mig endnu står som taget ud af 

en National Geographic film. En kløft skåret lodret 

ned i klippen med gin-klart vand og utallige laks - 

som dog viste sig at være svære at fange. 

Vi blev hurtigt enige om, at de i størrelse appellerede 

til at blive fanget på let grej. Vagn 

fik hurtigt rigget sin klasse 4 

stang til og kort efter havde han 

en dejlig skinnede sølvblank laks 

på land. 

Hver gang der var tidevandsskifte 

nede i fjorden tre kilometer nedstrøms 

kom der nye laks ind, 

hvilket øjeblikkeligt affødte en del 

panik blandt laksene i poolen. Så 

var det bare med at være klar med 

fluen. De var dog fortsat ganske 

svære at komme i kontakt med 

på trods af at der nok mindst stod 

100 laks på 40 meter. 

Nu er der et gammelt ordsprog, 

der siger ”when in Rome – do 

like the romans”, så da en ung 

gut kom og stillede sin stang for 

kort at tage et kik på elven, spurgte jeg ham, hvad han 

fiskede med. Han viste mig en rørflue med tynd grøn 

og sort vinge på et 4 cm gult bart plastikrør. Det havde 

han monteret ‘riffling hitch’, altså med et hul gennem 

siden bag hovedet, så fluen skøjtede på overfladen.

Dette var den flue han hele tiden fiskede med. Det 

skulle vise sig at være en ganske brugbar oplysning! 

Da jeg næsten altid har et lille udvalg af bindegrej 

med til elven, bandt jeg med det samme en lignende 

flue. Nu var det pludselig blevet nemmere at fange 

laksen! Det blev til en del stykker på den flue, som 

jeg gav videre til nogle finner ved elven, inden vi tog 

hjem. De skrev senere til mig, at også de havde fanget 

en del laks på den. Vi træf også ofte en anden finne 

som næsten hele tiden sad og drak kaffe. Ind imellem 

rejste han sig dog 

og tog 10-15 kast 

og fangede en 

laks – oftest på 

tørflue. Det var 

både Vagn og jeg 

ganske fascineret 

af. Inden vi tog 

hjem var vi i al 

fald sikre på at 

vi ville komme 

tilbage næste år – 

altså i 2009. 

Her ligger Varanger 

* 

2009 

Sæsonen startede 

flot i sommeren 

2009. Der var 

mange fisk og en 

hel del af dem var 

flotte store fisk. 

På premieredagen var den største fisk på 10 kilo. 

Men hen på sommeren faldt antallet af fisk i elven. Og 

da vi kom i midten af august, så det faktisk lidt sløjt 

ud med fiskeriet. Nu var vi tre, da også min gode ven 

Torben Brødsgaard havde sluttet sig til os. Han havde 

ikke fisket laks før, så vi var jo hjemmefra sikre på, at 

han nok skulle få ’taget sin uskyld’ heroppe med alle 

laksene fra i fjor i tankerne. 

Men som sagt – fiskeriet var helt til rotterne, og de 

lokale var næsten holdt op med at fiske. Nu var gode 

råd dyre og vi snakkede frem og tilbage om, hvad der 

kunne forsøges. Da vejret egentlig var flot det meste 


af tiden med sol og let vind, kom jeg til at tænke på 

finnen med kaffen og tørfluerne, og hvad han havde 

sagt: ”Når solen skinner og der ellers er for koldt, så 

sæt en tørflue på. Det virker ofte bedre 

end man tror” 

Så jeg strippede et par store nymfer og 

bandt hvad der skulle ligne en Royal 

Wulff flue. Næste dag blev den søsat 

og ganske rigtigt. En laks steg op og 

tog fluen, stille og roligt, næsten som 

om det var en helt, der tog en myg. Jeg 

var målløs! 

Der var intet aggressivt over den måde 

den tog fluen på. Det kom først da den 

mærkede krogen. Efter nogle hektiske 

spring og saltomortaler fik den rystet 

den modhageløse krog ud og fik sin frihed 

igen. Hjem til bindestikket en gang 

til. Nu blev der strippet et par streamer 

kroge fra kystflueæsken, og denne gang 

sad fisken. Samme forsigtige måde at 

tage fluen på, og så vildt raseri over 

bedraget. Jeg har senere tænkt over 

om laksen monstro tager tørfluer som 

en refleks affødt af dens opvækst. Som 

smolt i elven levede den af insekter på 

overfladen , og derfor nu rent refleksivt 

tager fluen inden en anden gør det. Det 

var jo parolen da den var lille og skulle 

æde for at vokse. Fakta er i hvert fald, 

at laksen villigt tager tørfluer under de 

rigtige forhold. 


Et udvalg af Jens’ 

tørfluer til laks 

Jeg fik også en enkelt laks på en Sunray Shadow flue. 

Det vil sige, det var en blank enkelt laksekrog med lidt 

sort og hvid ged på som vinge og ellers ikke andet. 

Jeg fik fire fisk og mistede to på den 

modhageløse krog, så alt i alt var det slet 

ikke så dårligt, men det kan jeg jo nok 

takke ham finnen med kaffen for. 

2010 

I år går turen der op igen i midten af 

august. Jeg har sammen med Vester Jakobselv 

Camping lovet at arrangere en 

tur for 10 personer, hvis de ellers kan 

garantere for fiskekort til os deroppe. 

Man kan nemlig ikke bestille fiskekort 

på forhånd - medmindre man bor på 

campingpladsen, der har fire kort af 300 

norske kroner per dag. Også adventure 

firmaet Arctic Adventure sælger lidt 

fiskekort - resten bliver solgt som dagkort 

på den lokale tankstation. 

Men der er næsten altid god plads ved 

elven i august. Om sommeren kommer 

der en hel del finner for at fiske der. 

Så kan det være svært at få kort til en 

hel uge ad gangen. Men så kan man 

jo køre et smut til Tana eller en af de 

andre elve deroppe såsom Lakselv eller 

Skallaelv eller Komageelv længere ude 

på Varanger. Skulle der være en enkelt 

eller to personer der vil med i midten

af august er I velkomne til at kontakte mig. Men de 

fleste af pladserne er allerede booket. Det er en nonprofit 

tur jeg arrangerer for mine kunder og venner, 

så vent ikke for længe. 

Ellers så kontakt Siren på Campingpladsen for et 

besøg ud over sommeren. Elven er så absolut et besøg 

værd! Knæk og bræk 

Laks taget på tørflue og enhåndsstang 

Yderligere info: 

Jens Pilgaard 

jens@flytying.dk, 

www.flytying.dk, Telefon: 98542461 

Vestre Jakobselv camping 

v/ Siren Jankila: 

s.jankila@imf.no 

www.vj-camping.no 

Postboks 59, 9802 Vestre Jakobselv, Norge 

Telefon +47 789 56 064 

Mobil+47 913 65 856 

Billigste flybilletter: 

Widerø: http://www.wideroe.no/ 

Ca. 2500 dkk tur/ retur København-Kirkenes 

Billeje: 

Rent-a-wreck i Kirkenes 

Tippveien 1, 9900 Kirkenes, Norge 

Telefon: +47 78993280 

Fax: +47 78992907 

kirkenes@rent-a-wreck.no 


...Stafetten 


...denne gang i hænderne 

på Niels Verner Pedersen

Fluestik! 

det svære valg 

For omkring 33 år siden kom en far ind 

af døren til det hedengangne Sportscentrum. 

På armen havde han havde han sin yng- 

ste søn, bag ham kom hans fem år ældsre 

og meget forventningsfulde søn. 

En meget imødekommende ekspedient 

henvendte sig med spørgsmålet: ”Er der 

noget jeg kan hjælpe med?”. 

”Jo”, sagde faderen. ”Vi vil gerne se på 

et fluestik”. 

Der blev kigget overbærende på den 

meget håbefulde dreng, der nu havde 

taget opstilling foran disken - han ville jo 

så nødig gå glip af noget. 

”Det skal være af god kvalitet, så han 

kan have det i mange år”, blev der understreget. 

Ekspedienten, Erik Kyrping, som både 

faderen og sønnen senere skulle lære 

at kende meget bedre, tog et fluestik 

ned fra hylden, rakte det til faderen med 

ordene: ”Det her er godt, det kan holde 

hele livet”. 

Efter en snak om løst og fast forlod de 

butikken med det anbefalede fluestik og 

den første grundsten var lagt til en livslang 

hobby. 

I mange år blev der bundet de mærkeligste 

kreationer på stikket, men det med 

at stikket kunne holde hele livet… ? 


...Stafetten Fluestik! 

Når jeg i dag ser tilbage på episoden i forretningen, er 

det med et smil på læben. Jeg brugte stikket nogle år, 

men græsset er 

jo som bekendt 

grønnere over 

ved naboen. 

Et indisk AA 

fluestik blev 

købt – med den 

konsekvens, at 

siden er gået 

slag i slag, eller 

nærmere fluestik 

på fluestik – 

i jagten på det 

perfekte stik. 

Gennem årene 

er det blevet 

til næsten urealistisk 

mange 

fluestik. Fabrikater 

som Fly-Mate, Regal, Renzetti, Dyna-king, 

Waldron, HMH, Stenzel og Petitjean har gæstet mit 

fluebindingsbord. Dog var det 

først da jeg inve-sterede i et Waldron, 

jeg virkelig forstod essensen 

i fluestik. 

Et af de stik jeg i min søgen ejede 

i relativ kort tid var Renzetti 

Master. Jeg købte det billigt brugt 

– og solgte til samme pris inden 

for et kalender år. 

Jeg bandt på det tidspunkt mange 

fluer og mine krav til fluestik 

var den gang anderledes end de 

er i dag. Jeg kunne ikke se lyset 

i Renzetti stikket, der ellers har 

et udmærket hold på grund af 

kæbernes vinkel, uden at skade 

krogen. 

Mine krav var dengang at stikket skulle kunne 

spændes med samme styrke, hver gang uden 

justering af kæber, så Dyna-King blev mit yndlingsstik 

til tusinder af fluer. I dag må jeg erkende at krogstørrelser 

mindre end #16 er det ikke det mest velegnede 

system. Det kan dog godt lade sig gøre og jeg har bun- 


det flere fluer på kroge helt ned til #32 

uden de store problemer. 

Gennem flere år var den uopnåelige drøm 

et LAW Vise. Stikket bliver lavet af en englænder ved 

navnet Lawrence A. Waldron. Det laves kun på bestilling 

og delvis 

forudbetaling. 

Det siger næsten 

sig selv det 

er et eksklusivt 

stik, når én 

mands produktionskapacitet 

sætter grænser 

for udbredelsen. 

Jeg var dog 

heldig at erhverve 

et sådan 

stik inden prisen 

steg et halvt 

år efter, så det 

ville være fuldstændigturealistisk. 

Hver 

gang jeg binder på stikket glæder jeg mig over den 

håndværksmæssige kvalitet. Det skal dog indrømmes, 

at den nuværende pris taget i betragtning, 

er der rigtig mange stik 

på markedet, der gør jobbet lige 

så godt til en noget lavere pris. 

Jeg kan bare virkelig godt lide samspillet 

mellem materialer, kvalitet 

og designet på LAW stikket, så det 

bliver nok aldrig sat til salg. 

Det nyeste skud på stammen er Marc 

Petitjean Swiss-vise. Swiss-vise’et er 

et gennem tænkt og veludført stik, 

hvor der virkeligt er kælet for detaljerne. 

Det kan dog være lidt af 

et problem med de helt store kroge, 

så mit Dyna-King er ikke på pension 

endnu. En detalje som er værd 

at fremhæve må være muligheden 

for at binde rørfluer på medfølgende 

’nåle’, der monteres, hvor rotationshåndtaget er 

monteret… smart! 

Stikket er faktisk så avanceret at Marc Petitjean har 

indspillet en medfølgende DVD, med instruktion 

omkring alle stikkets muligheder… ”sejt!”, som min 

datter ville havde sagt.

Jeg er efterhånden nået til den konklusion at det perfekte 

fluestik ikke findes, der er alt for mange krav fra 

forskellige grene af fluebindingen til, at det er muligt 

at tilgodese alle. Min søgen er dog ikke stoppet af den 

grund. Qua min profession som industritekniker er 

jeg alvorligt begyndt at overveje designe og producerer 

et stik, der opfylder mine krav. Ikke et helt nemt 

projekt, men da jeg ikke behøver, at tænke på produktionsprisen, 

men bare det perfekte materialevalg og 

design ligner det et sjovt projekt. Og så er der jo også 

lige det med VVS’erne, også kaldt rørfluer…. endnu 

en udfordring, men når det højst sandsynligt kun 

bliver lavet ganske få, er det jo bare en fed måde at 

bruge sin sparsomme fritid. 

Når jeg i dag bliver spurgt 

om råd vedrørende køb af 

fluestik, deler jeg stikkene 

op i to hovedgrupper samt 

to outsidere. 

Outsider 1: 

Fluestik hvor kæberne fungerer 

som en fjeder. Det 

umuliggør justering af 

spændestyrken på kæberne. 

Binder man alt fra størrelse 

32 til størrelse meget stor, vil 

dette stik give problemer med krogholdet. Justering 

kan nemlig ikke foretages uden brug af værktøj (og 

justering kan medføre skade på stikket). Kroge har 

tendens til at deformationshærdning, hvilket medfører 

tab af styrke, når de spændes for hårdt. 

Outsider 2: 

Fluestik hvor krogholdet fungerer ved at krogen placeres 

i et øje, der spændes ved at formindske hullet. 

Dette giver et fremragende kroghold på kroge større 

end #18, men med mindre kroge fungerer stikket 

ikke godt. Det er ikke muligt at montere en rørflue 

nål i dette stik. 

Gruppe 1, konkav: 

Fluestik der har fremadrettet vinkel på kæberne, det 

vil sige et stik der holder på krogen som en åben saks, 

dette har den negative egenskab, at når kæberne bliver 

slidt bliver det svært at holde på små kroge. Dette 

har dog ringe betydning på større kroge, da disse stik 

som regel er forsynet med hakker hvor krogene placeres 

i, inden der spændes. Der efter er det nærmest er 

umuligt at rokke krogen. 

Gruppe 2, konveks: 

Fluestik med bagudrettet vinkel på kæberne. Det vil 

sige et stik der holder krogen som en omvendt saks. 

Det har den egenskab, at når krogen udsættes for 

pres, arbejder den sig ind i en lukket vinkel, hvilket 

medfører krogholdet bevares. 

Det perfekte fluestik? 

Hvis jeg med de erfaringer, der er indsamlet gennem 

de sidste 32 år skulle vælge det perfekte fluestik, det 

fluestikke jeg skulle binde på resten af livet, ville overvejelserne 

blive mange og lange. Når man kommer 

op over 2000 kroner mener jeg det må være rimeligt 

at forlange stikket fungerer helt uden problemer. Så 

burde man kunne nøjes med at tage designet i betragtning, 

men desværre 

forholder det sig ikke sådan 

i den virkelige verden, hvor 

man også er nødt til at kigge 

kvaliteten efter. Men et par 

bud kunne være: 

Lawrence A. Waldron’s LAW 

vise ville blive afskrevet alene 

grundet den nuværende 

pris på over 5000 kr. Mange 

penge for noget der bare skal 

holde en krog, men øv hvor 

er det lækkert håndværk, en fryd for øjet. 

Renzetti Master er et virkelig flot og funktionelt stik, 

men prisen på et Master gør valget af et af de billigere 

og langt lige så gode stik fra Renzetti nemt. 

Dyna-king et robust og funktionelt stik, der især har 

sine tilhængere blandt professionelle fluebinder. Ikke 

uden grund – der er bare lige det med de små kroge. 

Marc Petitjean Swiss-vise et stik hvor der virkeligt er 

tænkt på smarte og funktionelle detaljer, bestemt en 

mulighed. 

Men mit svar ville nok blive: ”Kun ét fluestik??” Man 

er vel lidt af en nørd og så var der jo også det med 

rørfluerne, mit HMH rørfluestik lever ikke en alt for 

sikker tilværelse på mit bindebord. 

Dermed giver jeg stafetten videre til Thomas Bebe. 


“Det er ikke til at komme 

uden om - kork er det 

bedste! Det er lettest, det 

har den rigtige hårdhed 

(i den bedste kvalitet) og 

nemt at forarbejde. Men 

det er ikke nødvendigvis 

det pæneste, så derfor 

leder nogen af os efter 

alternativer, der kan udfordre 

vores kreativitet og 

æstetiske sans” 


Peter Mulbjerg bygger stanghåndtag

del 2 

Sidst var det rattan, eksotisk og smukt på de rette 

stænger. Men rattan har desværre ikke de bedste 

egenskaber til alle slags fluestænger. Det skal lakeres 

og egner sig derfor ikke til de tungeste stænger, da de 

kan blive lidt glatte. 

Denne gang skal vi ikke søge blandt palmer og lianer, 

men derimod kigge indad, eller måske tilbage, 

på vores egne nordiske traditioner og her finder vi 

birkebark. 

Skulle der kun finde en slags træer på planeten, så vil 

jeg ikke lægge skjul på, at jeg ville stemme på birketræer. 

Ikke alene er de usædvanligt smukke på alle tider af 

året og en fryd for øret når det blæser. Hele træet kan 

anvendes i husholdningen, så at sige. Saften kan drikkes, 

træet bruges til brænde eller fremstilling af bolig 

eller møbler, slæder… you name it! 

Og barken, ja den kommer vi så til nu. Ud over at 

kunne bruges som papir, kan den nemlig også bruges 

til håndtag på vores elskede fluestænger. Der er 

i de nordiske lande, især længere nord på end Danmark, 

en lang tradition for at bygge og bruge knive 

med skæfte delvist i birkebark. Knive, der har været 

brugt som hverdagsknive og som arbejdsknive. Og 

birkebarken har dermed vist sin værdi som skæftemateriale 

ved at have den fornødne holdbarhed 

og slidstyrke. Der er derfor ikke langt fra det ene 

anvendelsesformål til det andet og birkebark er da 

også i dag forholdsvist flittigt anvendt som håndtagsmateriale 

på især fluestænger og, synes jeg, et af de 

smukkeste materialer når man også skal se lidt på 

funktionen. Kork er jo også bark, dog med en helt 

unik kombination af fasthed og blødhed. 

Birkebarken har nogle af de samme egenskaber, noget 

fastere og nok tættere på træ i fasthed uden helt at 

miste den blødhed som kork besidder og træ savner. 

Birkebark er altså en mellemting mellem træ og kork. 

Anskaffelse af birkebark er næsten en artikel værd 

i sig selv. Det billigste er selvfølgelig selv at skrælle 


Til højre - yderside før 

Til venstre - yderside efter 

barken af fældede træer, 

rense, presse og tørre det. 

Det kræver, at man har adgang 

til nyfældede træer – 

ikke noget med at skrælle 

barken af levende træer! 

Alternativt kan man købe 

barkruller hos forret- 

ninger, som sælger skæftemateriale til knivfremstilling. 

Desværre er det ofte temmelig krøllet og en del 

af det uanvendeligt. Desuden er det meget tyndt og 

der skal derfor utroligt mange skiver til et helt skæfte. 

Stangen til venstre på det store billede, med håndtag 

helt i birkebark, er fremstillet af både tykke og tynde 

stykker. Der er cirka 90 tynde stykker, men kun 30 

tykke stykker. Mest held har jeg haft med at købe firkantede 

birkebarksstykker fra England hos Solway 

Custom Components. Jeg køber cirka 100 stykker 

for at være sikker på, at der er nok af de gode, ikke 

krumme, stykker. Jeg er ikke stødt på bedre kvalitet 

andre steder og udnyttelsesprocenten er over 90, når 

man også bruge de krumme stykker (som slet ikke 

er så krumme endda). Det er en forholdsvis dyr 

løsning idet de koster 0.40 £ pr. stk. Men de er pengene 

værd, da de kun kræver en hurtig forarbejdning, 

før de er klar til brug. God kvalitet kork er efterhånden 

også ved at være kostbar, så forskellen er måske 

ikke så voldsom. 

Delaminering, lim og endestykker 

Inden jeg går i gang med processen ved at lave et 

håndtag, vil jeg lige berøre et vigtigt emne når det 

handler om birkebark, nemlig birkebarkens forbandelse: 

Delaminering! Birkebark består af mange papirtynde 

lag, lag som sidder mere eller mindre godt 

fast i hinanden. Derfor er der under arbejde konstant 

risiko for at et lag slipper et andet. Først når håndtaget 

er limet på klingen er der ingen risiko mere. Men 

under arbejdet kan det være frustrerede hele tiden at 

skulle lime igen. 

Til det første håndtag jeg lavede brugte jeg blå 


Slibning af barkstykker 

Araldit, en super stærk og svagt fleksibel epoxy lim 

som holder til, og kan, det meste. Dét håndtag delaminerede 

konstant under forarbejdningen. Det 

mindste vrid og der skulle limes igen. Takket være en 

bemærkning, på FFFD forummet, fra Claus Damsgaard 

om, at hans far, som var snedker, sagde ”trælim 

til træ”, og bark er jo også en slags træ, er arbejdet blevet 

noget nemmere. Jeg bruger nu almindelig vandfast 

trælim og har ikke oplevet 

alvorlig delaminering 

siden. Jeg er nok også 

mere forsigtig nu, men jeg 

er sikker på at limen har 

en væsentlig del af æren. 

Måske gennemtrænger 

det lagene og binder dem 

bedre til hinanden. Jeg 

Limning til klodser 

ved det ikke, men det virker! Så tak til Claus og hans 

far. Stadig er det på sin plads med en advarsel om 

delaminering. Undgå for store vrid og forsøg ikke 

at bore hullet større i et færdigt håndtag. Når boret 

griber fat delaminerer håndtaget med garanti. Det 

gælder i øvrigt hele arbejdet med birkebarken. 

Forsigtighed og tålmodighed. For eksempel er det en 

god idé, at skubbe, frem for at trække, når håndtaget 

skal af og på spindelen i de forskellige faser. Når man 

trækker er der risiko for at trække lagene fra hinanden. 

Grundet birkebarkens struktur med de tynde 

lag er det også nødvendigt at anvende en eller anden 

form for endestykker på håndtaget, hvis man da ikke, 

som på stangen med tykke og tynde stykker, vælger at 

tapere håndtaget helt ned til klingen foran og ned til 

hjulholdere bagpå. Det er vigtigt at lave bløde kanter. 

Endestykkerne kan laves i det materiale man nu 

synes: Træ, ben, horn, kork og så videre. På håndtaget 

vi følger her i artiklen har jeg valgt ibenholt fordi jeg 

ville bruge en hjulholder med sorte metaldele. 

Forberedelse af barkstykkerne 

Barkstykkerne skal sorteres så man kun bruger 

de bedste stykker til sit håndtag. Meget krumme,

hullede, knudrede og dårlige barkstykker sorteres fra 

og gemmes til, hvis man lige mangler et stykke for at 

nå til enden af et håndtag. Alt kan bruges, hvis det 

skal være, men de kræver en anderledes behandling 

inden de kan bruges. Birkebark består som nævnt af 

utroligt mange papirtynde lag som mere eller mindre 

nemt kan skilles ad. Det er vigtigt, at man sikrer 

sig, at de stykker man ender op med, er forholdsvis 

faste i lagene. Det er en fornemmelse man har når et 

stykke er skrællet nok. Derfor starter man på barkens 

yderside og piller det yderste hvide lag af så man få en 

jævn fast flade. Jeg vil ikke anbefale at man begynder 

at slibe på ydersiden da sandpapiret flænser adskillige 

lag ned og efterlader overfladen temmelig trævlet 

Når ydersiden er færdig skal den se ud som stykket 

til venstre på billede øverst til venstre. Indersiden er 

nemmere at have med at gøre, idet den blot slibes på 

bagsiden med groft sandpapir. Det er vigtigt at lægge 

sandpapiret på et plant bord og føre barkstykket henover 

sandpapiret så barkstykker bliver plant. Det der 

skal fjernes fra indersiden er små rester af træ/bark/ 

skidt, kun det der stikker ud fra den store flade skal 

Klodser klar til limning 

Limet sammen til et håndtag 

væk. Den hårde, plane 

flade skal bevares. På 

de stykker jeg viser her, 

var der ikke meget arbejde 

på indersiden. Når 

alle stykker er færdige 

skal de rengøres for støv. 

Jeg skyller dem hurtigt i 

lunkent vand og lægger dem til tørre. Det er vigtigt at 

de ikke kommer til at ligge i blød. Bare lige en hurtig 

tur under vandhanen og så til tørre. 

Planlæg dit håndtag 

Inden man begynder at lime barkstykker sammen 

skal man have gennemtænkt projektet. Lav eventuelt 

en tegning og find ud af, hvad man vil bruge til 

endestykker, hvilken facon håndtaget skal have, hvor 

langt det skal være og så videre. Det er også en fordel 

at have den hjulholder man vil bruge, inden man 

begynder på håndtaget, da de to dele skal tilpasses 

hinanden. 

Limning af håndtag 

Der er mange forskellige måder man kan lime sine 

birkebarksstykker sammen til et håndtag på. Til det 

første jeg lavede, limede jeg stykker sammen på en 

gevindstang. Og via store spændeskiver og møtrikker 

pressede jeg stykkerne sammen. Ikke nogen succes da 

det er lidt vanskeligt at presse alle skiverne, til et helt 

håndtag, sammen på den måde. De midterste blev 

ikke så flade som jeg gerne ville have det. I knivbygningslitteraturen 

fandt jeg en fremgangsmåde som jeg 

stadig anvender i tillempet form. Jeg limer stykkerne 

sammen til små klodser, som så igen limes sammen 

til hele håndtag. Jeg kommer simpelthen lim på et 

antal stykker og sætter dem i en quickgrip (skruetvinge) 

og får således en lille klods. De limede klodser 

planslibes på limfladerne og centerbores. Klodserne 

limes sammen på den gevindstang jeg bruger til 

drejning af håndtag. Her limes også endestykkerne på 

så de kan drejes sammen med håndtaget. Når klodserne 

på stangen er tørre og limen hærdet skal håndtaget 

formes så det bliver ottekantet. Jeg saver dem 

simpelthen igennem med en fuksvans. Herefter er de 

klar til at komme i drejebænken. Et oplagt spørgsmål 

her kunne være: ”Hvorfor ikke bore birkebarken ud 

til ringe eller bore klodserne ud til runde stykker med 

et kopbor?” 

Jeg har prøvet begge dele og synes ikke det funger- 

I drejebænken 

er for mig. Borer man 

birkebarkstykkerne ud, 

sætter de sig fast inden 

i kopboret og bliver 

iøvrigt flossede. Og borer 

man klodserne ud, bliver 

de for det første flossede 

og for det andet øger man 

risikoen for delaminering 

på grund af det vrid de udsættes for under boring. 

Måske jeg ikke har det rigtige kopbor, men indtil videre 

bruger jeg metoden med ottekantede stykker. 


Drejning af håndtag 

Det rå håndtag spændes fast på gevindstangen med 

skiver og møtrikker (eller hvad man nu har) og 

monteres i drejebænken. Jeg sætter det på rimelig høj 

hastighed og starter drejningen i den ene ende med 

en halvrund grovfil. Jeg bruger simpelthen filen som 

drejejern. Husk at håndtaget skal dreje i den rigtige 

retning i forhold til filen. Jeg drejer ikke vinkelret på 

håndtaget med starter i den ene ende og arbejder mig 

sidelæns hen ad håndtaget. Det bevirker at drejningen 

bliver blødere da man ikke skal dreje direkte på 

alle kanterne. Drejningen skal foregå stille og roligt 

uden alt for stort pres. Jeg vil anbefale, at man drejer 

håndtaget ned med grovfilen til et par millimeter 

større end den størrelse man har planlagt det færdige 

håndtag skal være. Faktisk er det min erfaring, at det 

er nemmest at dreje så tæt på det færdige resultat med 

grovfilen, fordi det tager ganske lang tid selv med 

sandpapir korn 60, som er det jeg bruger efter grovfilen. 

Jeg drejer det først til en ensartet cylinder med 

filen og begynder så at dreje ned til den endelige form, 

stadig med filen. Det handler om at måle og dreje, 

måle og dreje så man hele tiden er klar over hvor i 

processen man er. Når håndtaget nærmer sig sin endelige 

form skiftes til sandpapir. Jeg bruger korn 60, 

derefter korn 120 og til slut korn 240. Hvorfor ikke 

endnu finere? Det første håndtag blev slebet med helt 

op til korn 1000. Det blev flot, men desværre også 

for glat til min smag, så jeg endte på korn 240 hvilket 

giver en god fornemmelse at holde på. Husk også at 

gøre håndtaget vådt (og lad det tørre igen) inden den 

sidste slibning. Vandet får træet til at rejse sig. Ellers 

vil det rejse sig når man påfører slutfinish og man skal 

til at slibe igen. 

En advarsel: Støv fra mange slags træ er skadeligt at 

få i lungerne og kroppen, så brug altid som minimum 

en almindelig støvmaske når der drejes og slibes. 

Grovdrejning Drejet ned til en cylinder 


Tilpasning af hullet 

Når håndtaget er færdigslebet skal hullet tilpasses 

klingen. Jeg vil ikke anbefale at man begynder at 

bore eller bruge en ’reamer’ på boremaskinen. Faren 

for delaminering er for stor og temmelig irriterende 

på nuværende tidspunkt, da der så skal slibes igen. 

Jeg bruger en ’reamer’ som vist på billedet på næste 

side og sliber hullet større med håndkraft. Håndtaget 

holdes i hånden og reameren føres frem og tilbage 

indtil hullet passer. Reameren er taperet og man 

ender med noget der ligner klingens tapering, eller 

i hvert fald så tæt på at forskellen er ligegyldig. Det 

tager tid, men er den løsning, der passer mit temperament 

bedst. Når hullet passer til klingen monteres 

håndtaget igen på spindelen. Der laves et par beviklinger 

på spindelen med malertape, så håndtaget 

slutter rimelig tæt til spindelen og det hele spændes 

forsigtigt sammen igen. 

Polering af håndtaget 

Håndtaget skal nu have sin slutfinish og til poleringen 

er det en fordel, at det roterer så derfor denne 

fremgangsmåde. Det er ikke ønskværdigt at skulle til

at bore hullet ud efter slutfinish på grund af risikoen 

for delaminering. Slutfinish er også en hel artikel 

for sig selv. Det kan man læse mere om i bøger om 

knivbygning. Traditionelt bruger knivmagere at lade 

skæftet stå nedsænket i olie et døgns tid og derefter 

polerere med diverse materialer. Jeg har valgt at følge 

en anbefaling fra andre stangbyggere som arbejder 

Reaming Færdigslebet 

med træhåndtag til fiskestænger og bruger et antal lag 

af Birchwood Casey Tru-Oil, som er en geværskæfteolie 

med blandt andet linolie, der hærder op til en 

overflade, som kan poleres. 

Den både trænger 

ind og forsegler overfladen. 

Håndtaget skal 

have minimum to lag og 

sommetider flere. Lader 

man være med at polere 

får man en overflade, 

der ligner lak og måske 

er flot, men ikke er så 

praktisk anvendelig. 

Jeg har fulgt anvisningen 

på produktet og giver 

et antal lag Tru-Oil og 

polerer efter med fin ståluld mens håndtaget roterer i 

drejebænken – pres ganske forsigtigt fra begge sider 

så ikke håndtaget bøjer. Det giver en satinagtig overflade 

som ser godt ud og ikke mindst, føles behagelig. 

Synes man at finishen efter længere tids brug trænger 

til en opfriskning, sliber man let, giver et lag mere og 

polerer igen. Jeg har prøvet på ældre håndtag og det 

giver et tilfredsstillende resultat selvom man ikke kan 

få håndtaget i en drejebænk igen. Man polerer således 

blot med håndkraft. Sluttelig monteres håndtag og 

hjulholder på klingen. Her bruger jeg blå Araldit. Når 

først håndtaget er monteret på klingen er det ikke 

skrøbeligt mere da det ikke kan bøjes/knækkes. 

Det endelige resultat af håndtaget i denne artikel blev 

som på billedet nederst på denne side. At det så også 

blev som planlagt gør jo 

ikke fornøjelsen mindre. 

Til dem der interesser 

sig for detaljer kan det 

oplyses at hjulholderen 

er en Bellinger med imprægneret 

træindlæg, og 

at jeg selv har oxyderet 

nikkelsølv-delene sorte 

(mere om det en anden 

gang). 

Se det var birkebarkshåndtag 

’my way’ og 

som med stort set alle andre ting findes der ingen absolutter. 

Jeg håber at artiklen således kan være til inspiration 

og meget gerne yderligere debat på FFFD’s 

webforum.. 



Kim Regehr tager på 

Natfis 

med åen fuld af grøde 

”Når åen er grødefyldt, 

er fluen et godt redskab at 

lokke ørrederne ud af 

hullerne med”.

keri 

De lange kast behøves ikke, men at kunne placere 

fluen i en smal rende, eller et hul i grøden er nødvendigt. 

Heldigvis er kantbevoksningen høj og ideel, 

at skjule sig bag, når lystfiskeren samtidig bevæger 

sig forsigtigt. Og bruger man det rigtige grej til åens 

strømhastighed og temperatur, er det den bedste tid 

på året at fiske på. 

Havørreder i mørke 

Mit udstyr er en 11 fods enhåndsstang, klasse 6. 

Længden muliggør, at jeg kan holde mig på afstand af 

åkanten, og dermed undgå at ørreden bliver skræmt. 

Fluelinen er en dobbelttaperet line, da den er bedst til 

at placere fluen, hvor jeg vil have den. 

Jeg har lavet en løkke på fluelinespidsen til forfanget. 

Dermed forkorter jeg ikke forfanget og det kan flyttes 

over på en anden flueline efter behov. Forfanget er 

købt taperet og har altid en loop i den tykke ende. Jeg 

binder en Perfection Loop på den spidse ende. Herpå 

sætter jeg en spids af fluorocarbon - også med løkke 

- typisk af tykkelse 0,26mm. Længden på forfanget er 

den samme som stangen eller længere. Fluen bindes 

på med den velkendte Rapala knude. Den er god 

til at bevare liv i små fluer, selvom forfanget er forholdsvist 

tykt. Det at vide, at man har chancen for, at 

se havørreden hugge når fluen lander i renden eller 

hullet, er facinerende. Alene fluens tilstedeværelse 

kan få vandet omkring den til at eksplodere, fordi 


en havørred vil have fat i den. Og det kan få mig til 

gang på gang at kaste til forskellige huller og render i 

åen. Grøden øger vandstanden, da vandhastigheden 

bremses af grøden – nogle steder i åen i den grad, 

at lystfiskeren er nødsaget til at lave liv i fluen. 

Mit fiskeri foregår om aftenen og ind i natten - specielt 

når det er begyndende måne. Månelyset er rart 

når man skal ramme renden eller hullet i grøden 

og det er nødvendigt at kunne ‘se’ eller nærmere 


fornemme, hvor og hvor langt kastet skal være. Når 

fluen er rigtigt placeret er der stor sandsynlighed for 

at havørreden hugger. Den bedste fluekrogstørrelse er 

10, da fluen skal være lokkende indenfor et lille område. 

Derfor er Jan Grünwalds: ”Jans lille sorte”, eller 

tilsvarende fluer ideelle til dette sommerfiskeri. Når 

havørreden hugger, er det med en hård fight til følge. 

Grøden er i denne fase en fare, som havørreden er 

mester i at udnytte. Lystfiskeren har i denne fase sit

hyr med at holde havørreden fri af grøden, uden at 

sætte forfanget eller krogholdet over styr. Når det lykkes 

at nette havørreden, er en fuldfed havørred også 

er en velsmagende spisefisk - alt efter hvor langt den 

er i forhold til gydningen. 

Stallinger og bækørreder i mørke 

At fiske tørflue efter stallingen og bækørreden kan i 

højsommeren også foregå efter mørkets frembrud i 

månelys. Mit grej er en 8 fods klasse 4 stang, som også 

kan kaste med en klasse 3 - typisk dobbelttaperede 

liner. Jeg bruger ikke løkke-systemet, når jeg fisker 

med tørflue. Det vigtigste er, at flueline og forfang 

lander på vandoverfladen, med så lidt postyr som 

muligt. Det gælder i højeste grad om, at kunne placere 

fluen tæt på fiskens ring. Og man skal gå ud fra, 

at når fisken tager på overfladen i nærheden af nedslaget 

af tørfluen, at det er tørfluen den tager. Det er 

gældende ni ud af 10 gange, og derfor skal tilslaget 

falde. Tørfluerne skal have lyse vinger og en størrelse 

som gør dem nemmme at se. Imitationer af vårfluer 

er aktuelle på denne tid af døgnet. Der er mange arter, 

der typisk sværmer om aftenen. Her skal P. latipennies 

og A. nervosa nævnes. Af døgnflue arter vil 

jeg nævne E. danica og H. sulphurea. Af andre in- 

sekter som er fremme om aftenen, er stankelben og 

kvægmyg. Det er attraktivt, at fiske om aftenen ind 

i natten. Den store bækørred kommer frem fra dybe 

steder, hvor fluen ikke kan påvirke den. Den stiller sig 

i hullerne i grøden, hvor den napper den godbid, som 

kommer flydende. Eller der kommer en puppe fra 

åbunden, som via en luftboble suser mod overfladen, 

og forvandles til et voksent insekt som fisken prøver 

at fange inden den letter. Selvom den letter, forsøger 

fisken nogengange at fange den i luften – et facinerende 

syn. 

Forfanget skal være tykkere, end når man fisker i dag 

timerne. Mit forslag er minimum 0.16mm, da grøden 

er fiskens bedste ven i fighten, og fisken kan være af 

en anseelig størrelse. 

Alle de andre oplevelser 

Det at være ved åen, er i sig selv facinerende med 

de oplevelser naturen byder på. Solnedgangen som 

er sikker, er i de fleste tilfælde dramatisk og smuk. 

Hejren som letter, og efterfølgende kommer med 

nogle uhyggelige lyde, der nok betyder, at den er utilfreds. 

Når grævlingen er fem meter fra, hvor jeg sid- 


der, og den gør det uventede, at den bevæger sig imod 

det sted jeg sidder. Den gamle skrøne om at den bider 

indtil den hører en knasende lyd kan pludselig føles 

meget aktuel. Lydene fra dyrene, der tyder på advarselsessignaler, 

mord og frygt. 

Lydene kan få gang i fantasien, der kan danne nogle 

skræmmende billeder. 

Første gang jeg fiskede havørreder i en å efter mørkets 

frembrud, er meget længe siden. Jeg stod på en 

grusvej og kiggede ned over marken, hvor tågen så 

småt havde bredt sig. På marken gik køer, og i måne 

lyset så det ud, som om tågen sammen med køerne 

lignede spøgelser eller noget unaturligt. Jeg fik taget 

mig sammen, og kunne forsikre mig om, at det 

kun var køer. Første gang jeg hørte råbukkens høje 

territorie-hævdende smælen, blev jeg forskrækket. 

Heldigvis sad der en lystfisker den selvsamme 

aften og fiskede ål. Han var også inkarneret jæger. 

Ham opsøgte jeg for at blive vidende om lydens 

herkomst. Han forklarede at det var en territoriehævdende 

lyd, og fortalte at bukken faktisk havde 

været lige i nærheden af, hvor han sad. 

Når grøden ligger tykt bør forfanget mindst være 0.16mm 


Efterhånden er jeg blevet tryg ved åen ved mørkets 

frembrud, selvom der stadig forekommer nye lyde 

efter solnedgangen.

En passion er noget der sidder dybt i hjertet. 

At binde en smuk og effektiv flue, er en passion. 

At foretage det perfekte fluekast, er en passion. 

For os er det en passion at arbejde med fluebinding. 

For os er det en passion at arbejde med fluefiskere. 

For os er god service og erfaring en passion. 

Godt grej giver gode oplevelser 

Åboulevarden 65 · 8700 Horsens 

Tlf. 75 62 61 77 · horsens@sportshuset.eu · www.sportshuset.eu 


Bog og DVD 

The Flytying Bible 

Denne gang handler anmeldelsen om en bog med 

den meget lovende titel: ”The Fly-tying Bible” med 

undertitlen “100 deadly trout and salmon flies in 

step-by-step photographs” af Peter Gathercole. 

Det er ikke en helt ny bog, men alligevel. Bogen 

udkom første gang i 2003 og er blevet meget 

populær og derfor genoptrykt flere gange, senest 

i 2008. The Fly-tying Bible er en rigtig ”how 

to do” bog med let forståelige instruktioner. Der 

er et kort afsnit om værktøj og materialer og så 

ellers 100 fluer lige til at binde. Peter Gathercole 

kommer forbi alle de almindelige teknikker 

i fem kategorier (tørfluer, nymfer, vådfluer, 

streamere og hårvingefluer). Bogen indeholder også 

en ordforklaring og en fin indholdsfortegnelse. Han 

har sågar givet en sværhedsgrad, fra 1 til 5, på de enkelte 

mønstre. Man kommer vidt omkring, som for 

Salt Sjøørret På Flue 

Efter at havde set brudstykker på internettet af filmene 

‘Havabbor på flue’ og ‘Salt sjøørret på flue’ med Runar 

Kabbe, blev jeg enig med mig selv om, at jeg måtte 

have den film om havørredfiskeriet. Filmen blev 

indkøbt i april på messen i Kolding. På vejen hjem 


e k s e m p e l 

fra en ”Willie 

Gunn” på 

3 tommer 

Waddington 

shaft til en 

”Polywinged 

Spinner” str. 

24. Hvert 

mønster er 

beskrevet, vist 

og forklaret, 

så man får hele 

n a v n e l æ r e n 

foræret. På 

siden overfor 

er der så stepby-step 

på seks 

billeder med 

forklarende tekst 

(det er klart, at 

ikke alle teknikker vises for hvert 

enkelt mønster, det ville kræve 

adskillige flere billeder). Det er en 

super bog for begyndere, men så 

sandelig også for øvede, der vil i 

gang med fluer, de ikke normalt 

binder eller bare vil forny sig og 

prøve andre/alternative teknikker, 

end de er vant til. Det er en 

lille fin bog med spiralryg, der 

er rigtig god til at have liggende 

foran sig, når der skal nørkles ved 

fluestikket. 

Jeg kan klart anbefale Peter 

Gathercole´s ”The Fly-tying 

Bible” Bogens ISBN nummer: 

ISBN-13: 978-1-85410-865-4. 

Prisen ligger omkring 200 kroner (20 £). Hold bindetråden 

stram 

Jens Lund Adamsen (Adam) 

mod København sad jeg og tænkte lidt over, hvilke 

forventninger jeg havde til filmen. Jeg håbede på, at 

få set noget ‘eksotiskt’ - det vil sige noget anderledes 

end det jeg er vant til hjemmefra - fluefiskeri efter 

havørred, samt lidt genkendelsens glæde i afsnittet fra

Bornholm og jeg blev på ingen måde skuffet. Den 69 

minutter lange film starter med et kort faktaafsnit om 

havørreden. Herefter bliver vi taget med til Oslo Fjord 

og lidt iskoldt vinterfiskeri. Her får vi et indblik i, 

hvordan norsk kystfluefiskeri kan bedrives. Det er lidt 

anderledes end vi er vant til 

de fleste steder i Danmark. 

Der fiskes ofte over dybere 

vand end vi har mulighed 

for her i Danmark. Derfor 

er det ikke er usædvanligt 

at se intermediate liner, der 

synker lidt hurtigere end 

de neutral liner vi bruger, 

samt synkeliner. Vi følger 

Runar ind i foråret, hvor fødeudvalget, 

såsom rejer og 

børsteorme, og dermed fluevalget 

øges. Der springes 

hurtigt henover sommeren, 

hvor Runar prioriterer end 

anden fisk højere (havabborren 

eller havbarsen som 

vi kalder den herhjemme), 

men det er en helt anden 

film. Vi slutter året i Oslo 

Fjord og på Telemarkskysten 

i efteråret, der er Runars 

favoritårstid og fødeudvalget 

størst. Her ser vi, at fluefiskeriet efter havørred i 

Norge kan være absolut frustrende. Som når Runar 

affisker et stykke kyst med ørreder, der ringer til højre 

og venstre for ham uden at hugge. Vi kommer også 

med Runar og hans kammerat Sjur Økland en tur til 

den svenske vestkyst omkring Strømstad. Det er igen 

et anderledes fluefiskeri af havørred. Det foregår med 

motoriserede pontonbåde, men spændende ser det 

ud. De to herrer ser ihvertfald ud til at hygge sig. 

Sidste afsnit er mere genkendeligt for en del danske 

kystfiskere, det foregår nemlig på Bornholm. Her 

følger vi Runar og hans kammerat Alf-Martin Sollund 

rundt på øen i jagten på den store Bornholmske 

havørred. Først med hjælp fra guiden Carsten 

Andreasen, der deler lidt tips ud, og som selvfølgelig 

heller ikke kan undlade, at argumentere for, at man 

skal bruge guide når man besøger øen. Vi får et lille 

ind-blik i de udfordringer Bornholm har at byde på, 

samt de havørreder de har at byde på. Det var bestemt 

ikke nogen dårlig uge Runar og Alf-Martin havde. 

Har man prøvet havørredfiskeriet på Bornholm sidder 

man og følger dem med et genkendelsens smil 

på læberne. Har man ikke været på øen giver det en 

fin smagsprøve på, hvad der kan være i vente af gode 

oplevelser. Efter filmen er der et omfattende bonusmateriale 

på 73 minutter. Først får vi et kig i Runars 

fluebokse. Dernæst fortæller Runar lidt om det grej 

han bruger til sit havørredfiskeri. Den tredje og fjerde 

del af bonusmaterialet er den 

’obligatoriske’ fluebinding. 

Runar viser først, hvordan 

hans favoritflue ’Jiggy’ bindes. 

Det er en simpel fiskeimitation, 

der sikkert også vil 

give succes på danske kyster. 

Efterfølgende viser han, 

hvordan hans foretrukne 

rejeimitation, ’Runars CDC 

reje’ bindes. Det er en fin 

rejeimitationer, men der er, 

i min optik, ikke noget revolutionerende 

ved den for en 

dansk kystfluefisker. I næste 

afsnit viser og fortæller Runar, 

hvordan han laver sine 

egne forfang og hvordan han 

forbinder flueline og forfang. 

I det efterfølgende afsnit vises 

lidt om havørred ’kultivering’ 

(opdræt) i Sandvikselven. 

Og selvom det nok har 

størst interesse for de lokale, 

så synes jeg personligt, at det altid er interessant, at se 

ildsjæle i aktion. De to sidste afsnit er reklame for et 

sommerhus bookingbureau og trailers fra et par andre 

af producenternes film. 

Jeg synes det er en ganske underholdende film, som 

jeg uden problemer kan anbefale til andre, der gerne 

sætter en fiske-dvd på derhjemme, når man ikke selv 

kan være ved vandet. Den byder på lidt anderledes 

fluefiskeri efter havørreder, humor og underholdning 

– han er ganske hyggelig fyr ham Runar. Vi får også 

lige en lille påmindelse om, at bedrive vort fiskeri 

med omtanke, dog uden at der går for meget løftet 

pegefinger i det. På den tekniske side når den ikke 

op på siden af de sidste danske film om fiskeri efter 

havørred. Der er for eksempel ikke brugt meget tid 

under vandet. Desuden er det ikke muligt at se filmen 

med undertekster. Så selvom Runar taler stille og roligt 

på et, for undertegnede, letforståeligt norsk, kan 

det muligvis være vanskeligere for andre. Der kunne 

producenterne måske godt havde tænkt lidt større. 

Stram line 

Bo Svarre 


Værd at besøge 

Besøg DM i Fluebinding, der afholdes i weekenden 

den 10. – 11. April 2010 under Jagt- & Fiskerimessen 

i Odense Congress Center. 

Det traditionelle DM i Fluebinding arrangeres som 

sædvanlig i et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund 

og FFFD. 

Kvalifikationsrunden er allerede overstået og der er 

DM i Fluebinding 2010 

nu udtaget 20 juniorer og 20 seniorer, der skal dyste 

om Danmarksmesterskabet i Fluebinding. 

For fluebindingsinteressede vil der være rigeligt at 

kigge på. Samtidig er der måske mulighed for at gøre 

en god handel på messen, hvor mange af de største 

detailforretninger og grossister er repræsenteret. 

FFFD har en stand på Jagt- & Fiskerimessen. Så der 

er også mulighed for at kigge forbi til en fluesnak 

Tysk fluefiskemesse i Fürstenfeldbruck 

I decembernummret af FlueFisker 

skrev Tommy Olinsson 

blandt andet om 5. InternationaleErlebniswelt 

Fliegenfischen 

Fürstenfeldbruck ved 

München. 


Messen bliver afholdt 

på et stort kloster. 

Fluebinderne siddder oppe 

under taget og binder fluer på 

loftet af en gammel ladebygning. Disse bygninger der ligner 

noget fra middelalderen er meget flot restaureret og er 

virkelig et besøg værd. 

Der kan selfølgelig også købes alt, hvad et fluefiskerhjerte 

kan begære. Der er masser af kastebaner, kastepools og 

en lille å, hvor man kan prøve nogle af de mange udstillede 

fiskestænger. 

Læs mere på www.erlebniswelt-fliegenfischen.de

Danmarksmesterskab i 

Fluekast 2010 

Den 6. marts 2010 afholdes det femte Danmarksmesterskab 

i Fluekast. Konkurrencen er et samarbejde 

mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, 

Copenhagen Fly Casting Club og FFFD. 

Nyskabelser i årets konkurrence 

Årets DM byder også på nyheder, hvoraf den 

største vel er, at konkurrencen bliver afviklet indendørs 

i forbindelse med messen Både i Bella. Det 

er langt fra sikkert, at dette vil blive konkurrenceformen 

fremover. Men nu har vi muligheden for 

at prøve det. Dernæst vil vi i år forsøge at få deltagelse 

af såvel kvinder som juniorer. Deltagerne 

i alle tre rækker (junior, dame senior og herre senior) 

kaster i samme konkurrence og efter samme 

regler, men præmierne fordeles forholdsmæssigt 

på de tre rækker. Titlen som Danmarksmester uddeles 

til den samlede vinder i hver række. Det er 

ydermere håbet, at udenlandske kastere vil deltage i 

konkurrencen – det understreges dog at titlen som 

Danmarksmester forbeholdes deltagere med dansk 

personnummer. Læs mere om DM i Fluekast på 

www.fffd.dk 

Svensk Sportsfiskemesse i Varberg 

I Sparbankshallen i Varberg den 28-30 maj 2010. 

Messen handler om alt inden for sportsfiskeri og er således ikke begrænset 

til fluefiskeri. Men mon ikke vores svenske kolleger også kan demonstrere 

lidt spændende fluefiskeri. Arrangørerne forventer mellem 5000 

og 8000 besøgende fra Sverige, Norge, Danmark og Tyskland. 

Både besøgende og udstillere får mulighed for at fiske i de lokale 

fiskevande omkring Varberg - her i blandt fluefiskeri i strømmende 

vand. Der vil være busser, der sørger for transport til fiskevandet. 

Læs mere på www.sportsfiskemässen.se 


Nyt fra FFFD 

Alle, der var medlem af FFFD ved udgangen af 

2009 skulle nu gerne have modtaget en miljøvenlig 

Monomaster fra FFFD. 

Ideen om at skabe et miljøprogram, der kommer 

alle medlemmerne til gode opstod i forbindelse 

med en anmeldelse af en Monomaster - helt tilbage 

i Flue-Fisker fra december 2008. Efter at have 

skrevet artiklen blev producenten kontaktet for at 

høre om Monomaster kunne købes med tryk. Den 

amerikanske producent meldte tilbage, at det ikke 

var muligt på daværende tidspunkt, men at ideen 

var god. Et halvt senere blev der solgt Monomasters 

med tryk på det enorme amerikanske fluefiskemarked. 

FFFD bestilte en ordentlig portion, 

så alle medlemmer kunne få en. En Monomaster 

med FFFD-logo skal gerne sende et signal til alle 

andre naturbrugere i Danmark, at medlemmer 

af FFFD yder en særlig indsats for at passe på 

naturen. Alle fluefiskere bruger forfangspidser 

uanset, hvilken form for fluefiskeri de dyrker. 

Dermed genererer fluefiskere lineaffald. Både 

monofil og fluorocarbon liner er skadelige for 

naturen. Især fluorocarbon er mere end 2000 

år om at blive nedbrudt og i al den tid udgør 

efterladte liner fysiske dødsfælder for smådyr 

og små linestumper optages i fødekæden. Hvis 

du ikke vil bruge din Monomaster, anbefaler vi 

varmt, at du giver den til en junior fluefisker. 

På den måde gør du både god reklame for 

FFFD og lærer den kommende generation at 

passe på miljøet 

Særlig rabat i Spejder Sport til 

alle medlemmer af FFFD 

Ved fremvisning af medlemsnummer på bagsiden af 

FlueFisker, gives 10% rabat på ikke nedsatte varer. Aftalen 

kan benyttes i alle Spejder Sports forretninger 

på landsplan samt Spejder Sports hjemmeside med 

debitorkoden “fluefisker”. 


Monomaster med 

FFFD’s logo 

Betaling for deltagelse 

i FFFD aktiviteter 

Efter en prøveperiode har FFFD nu konstateret, at 

løsningen med betaling for aktiviteter via netbank 

giver mange problemer. Kassereren får mange penge 

fra medlemmer, der glemmer at oplyse, hvem de er og 

hvad pengene dækker! 

Der for arbejdes der intenst på, at skabe et online betalingssystem. 

Indtil det er på plads genoptages den 

gamle ordning med direkte betaling til arrangøren af 

aktiviteten, du ønsker at deltage i.

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf: 3888 4648 

Federation of Fly Fishers Denmark | 71 

flueannonce.indd 1 04/02/09 11.07

Nyt fra FFFD FFFD.dk vokser hastigt 

Da dette nummer af FlueFisker blev afleveret til 

trykkeren havde 325 medlemmer registreret sig 

som brugere på www.fffd.dk. 

Og der bliver stadig flere og flere grunde til at logge 

sig på. Ud over muligheden for at deltage i debatten 

i vores forum, tilmelding til aktiviteter, mulighed for 

adresseændringer med mere er der stadig nye tiltag 

på vej. 

Nyt brugergalleri på 

hjemmesiden 

FFFD’s medlemmer kan nu uploade deres egne 

billeder til vores nye galleri. Når du klikker dig ind 

i galleriet er der en særlig afdeling, der hedder ‘Brugernes 

egne billeder’. Grundreglen er simpel: Det skal 

være billeder, der er relevante for FFFD. Det vil sige 

at de enten er fra FFFD’s arrangementer 

eller handler om 

fluefiskeri, fluebinding, fluekast 

eller vandmiljø. På hjemmesiden 

kan du læse mere om, hvilke 

krav der er til billederne. 

Kommende projekter 

Folkene bag FFFD’s hjemmeside arbejder hele tiden 

på at give hjemmesiden endnu flere funktioner der 

fremmer oplevelsen af en ‘fluefiskeportal’ Næste udvidelse 

bliver ‘live-chat’ så brugere, der er logget på 

samtidig kan kommunikere direkte ala Messenger. 

Der ud arbejdes der på, at skabe en webshop, der gør 

det muligt at betale for aktiviteter og medlemsskab 

direkte på siden. 


Eksempler på brugernes 

billeder fra galleriet på 

www.fffd.dk

Kommende aktiviteter 

ARRANGEMENT DATO 

DM i Fluekast 2010 6/3 

Kystflue Seminar 13/3 

Kysttur 20/3 

Tørflue Seminar Slovenien 2-5/4 

DM I Fluebinding 2010 10-11/4 

Skjern Å (kastekursus) 16-18/4 

Kystfisker weekend 29/5 - 2/5 

Kysttur 22/5 

Kastekursus Tørflue (Slovenien) 21-23/5 

Skjern Å 2 (Fiskeri) 28-30/5 

Kysttur, natfiskeri, tørflue 26/6 

Karup Å 6-8/8 

Kysttur Sjælland 21/8 

Laksetur til Bjerkreim 28/8 - 4/9 

Tørflue weekend ved Hover Å 3-5/9 

Emå tur, havørred / laks 15-19/9 

Kysttur 25/9 

Tørflue tur til Slovenien 25/9 - 2/10 

Kystflue weekend på Hindsholm 8-10/10 


Mors tur 28-31/10 

Fluebinder træf 5-7/11 

Generalforsamling 7/11 


Juletur Sjælland 18/12 

Komplet kalender med mere info på www.fffd.dk 

Tørflue weekend ved Hover Å 

3-5. september - Ørred og Stallingfiskeri. 

September byder på godt tørflue og nymfefiskeri, her 

sidst på sæsonen er fiskene ikke så svære at få i tale, 

som de kan være tidligere på sæsonen. 

Pris 550 kr. (475 kr. hvis du skal krydse Storebælt). 

Indeholdt i prisen: Fiskekort til Hover Å. 

Yderligere info: Henrik Juhl Petersen Tlf. 7555 4271 

eller mail hjp@os.dk 

Arranger en FFFD-tur 

FFFD oplever en så voldsom interesse for foreningens 

aktiviteter, at det er svært at følge med. 

Men hvis du har en god ide og viljen til selv at gøre 

en indsats - så hjælper Aktivitetesudvalget gerne (alle 

aktiviteter i FFFD er arrangeret af frivillig og ulønnet 

arbejdskraft) 

Kontakt enten Lars Ligaard på lars@fffd.dk eller Bo 

Svarre på bos@fffd.dk 

Kystflue Bindeseminar 

Sted: Farum Lørdag, 13. marts 2010 11:00 - 18:00 

Kent Bille er instruktør og vil vise 3-4 fluer - blandt 

andet hans egen (og meget succesfulde) tobisimitation 

på rør, tørfluer til kysten og et par andre små 

overraskelser. Pris 150,- kr. 

Spørgsmål til Bo Svarre på bos@fffd.dk 

Kystture på Sjælland 

FFFD arrangerer en lang række kystflueture på Sjælland 

hver eneste sæson. Det koster absolut intet at deltage. 

Er du ny i foreningen, eller ny med fluestangen på 

kysten, så er her den perfekte mulighed. 

Kystflue weekend på Hindsholm 

Sted: Fyn, Højbjerg Spejderhytte. Adressen er Højbjerg, 

Langøvej 272, 5390 Martofte 

Start tidspunkt er Fredag d. 8/10 2010 Fra kl. 16.30 

Slut tidspunkt er Søndag 10/10 2010 til 14.00 

Kaste instruktør: Stig M. Hansen. 

Fluebinder instruktør: Niels Verner Pedersen. 

Antal pladser 14 personer. 

Inden huset forlades skal der rengøres, hvilket alle 

selvfølgelig hjælper med. Madlavning og opvask og 

andet forefaldende, fordeles via lodtrækning. 

Fredag og lørdag aften er Niels Verner 

fluebindingsinstruktør, hvor han binder kystfluer. I er 

velkomne til at medbringe bindegrej og binde med. 

Lørdag kan Stig M. Hansen benyttes som kasteinstruktør 

hvis der er behov for dette. 

Yderligere info: Claus Damsgaard Tlf. 20726573 

(Efter 16.00 på hverdage) 


Af: Georg Christensen 

Foråret på vej, og jeg kan se tilbage på en som 

altid for lang vinter, dog mildnet af lænestolsfiskeriets 

mange bøger. Hovedsageligt fortællinger 

med fravalg af ”hvordan, hvor og hvornår”. 

I lænestolen og på bordet et krus med duft af efteråret, 

lige dele hyldebærsaft, vand og rom. Det forebygger 

forkølelse og har vist 

også mange vitaminer. Af 

alt det der ikke hjælper 

mod snue, er whiskyen 

dog det bedste. 

Når de 

dans 

k e 

klassikere 

som Saabye 

og Torp plus nye titler er læst, 

må man søge de udenlandske bøger, og heldigvis 

finder man med mellemrum gode fortællere. 

John Gierach er læst mange gange, og jeg har nydt 

hans underfundighed, men på et tidspunkt løber 

kilden altid tør, eller også trænger man selv til noget 

nyt. Sådan er det også gået med Gierach. 

For nogle år siden lå Howell Raines i længere tid på 

mit natbord, ildeset af min kone, vel nok på grund 

af titlen, ”Flyfishing Through the Midlife Crisis”. En 

iøvrigt herlig bog, som kan anbefales. 

Mange af de bøger, man finder i katalogerne, er gamle 

bøger, med et ofte knudret sprog. Men sådan var 

det på den tid, med gut-forfang og splitcane og dog 

med visdom og præg af, at forfatteren har villet noget 

med bogen. 

Krage søger mage, og jeg må erkende, at mange bøger 

er skrevet af middelmådige fiskere, der som jeg 

priser oplevelserne højere end fangsten, hvad vi af 

indlysende årsager ret ofte kan være nødt til. 


J y d e k r o g e n 

Fornøjelser i 

lænestolen 

Tilbagelænet fiskeri 

Vinteren nydes for en god del tilbagelænet, det gælder 

også fiskeriet, fordi jeg, når vejret tillader det, 

gerne tager kajakken ud på fjorden. Det er vældig 

bekvemt fiske fra kajakken frem for at stå i det kolde 

vand. 

Min sit-on-top kajak er udstyret med sæde og ryglæn, 

og i bunden kan der snildt stå en kop dampende 

te, som indtages under fiskeriet. 

Inspireret af Torp Jakobsen, der nød sin importerede, 

dyre te tilsat den billigste rom, har jeg specialiseret 

mig i kamillete med honning og rom i tilpassede forhold. 

Det er enkelt gang sket, at skydelinen har slået 

en løkke om kruset, som susede med op til skydeøjet, 

inden det plaskede i fjorden. Shit happens! 

Beklædningen er selvfølgelig også vinteragtig, fiberpelsunderhylere 

inderst, så bukser og åndbare waders. 

Overkroppen er tilsvarende indhyllet i flere lag. 

Det gælder om at være vindtæt klædt på, og er man 

det, så er kajakfiskeriet bekvemt. 

Jo ældre man bliver, jo mere glad bliver man for livet, 

og jeg er derfor en forsigtig mand, sejler ikke længere 

ud, end at jeg hurtigt kan være på land, og passer i 

det hele taget på.

I begyndelsen følte jeg mig nærmest betragtet som et 

gammelt fjols med trang til opmærksomhed, men i 

takt med at flere dyrker kajakfiskeriet, og i takt med 

at der er kommet utroligt mange kajaksejlere, så er 

der kommet interesse for den måde at fiske på, og 

som regel bliver det til en hyggelig snak om fordele 

og ulemper. 

Mange kender mig på fjorden, og det er sjældent, at 

nogen er sur over, at jeg stilfærdigt sejler ved fiskepladserne, 

og jeg er også hensynsfuld over for andre 

fiskere. Det sker, at vi deles om en lokalitet. Jeg fisker 

udefra og ind mod land, og den anden wader ud og 

fisker udad. Det skifter lidt, hvem der får fisk, hvis vi 

overhovedet får det. 

Lille Afrika 

Når fredningen ophører, søger vi alle hen i 

n æ r h e d e n af åudløbene, da fiskene 

samles her i det ferskere vand. Det 

flade vand i bugten ved Brejning 

er en yndet lokalitet, 

mudrede områder, 

store sten 

og et par muslinge 

ba n ker 

giver betingelser for et godt fiskeri. 

Jeg drev uden for muslingebanken og fiskede ind 

SÆRLIGT TEMA: 

Tørfluefiskeri 

over kanterne af banken, roede tilbage og affiskede 

igen. 

Jeg havde haft et hug og brugte derfor nogen tid på 

det. Tæt på land i vand til midt på låret kom en fluefisker 

med en tohåndsstang. Det var næsten stressende 

at se på, når man sad der i lænestolen, men 

effektivt var det. Skydehovedet blev løftet og uden 

blindkast susede det hele ud, skydelinen blev taget 

hjem, og næste kast gik. Inde ved muslingebankens 

start var der fast fisk. Han var ikke ueffen til det. 

Og nej, jeg fik ikke min fisk. 

Brejning Hoved 

Vejle Fisker. Det gør jeg også, men uden for konkurrencen. 

Til gengæld er det hyggeligt at sejle rundt og 

snakke med deltagerne. 

Jeg havde rundet Brejning bugten og var kommet ud 

til Brejning Hoved, hvor tre mand stod skulder ved 

skulder på muslingebanken. 

Jeg lå nogle kastelængder fra dem, hvor fredningsbæltet 

slutter, fiskede og drak te. Da de gik på land, 

fik jeg deres OK til det, roede ud på yderkanten af 

banken og kastede ind mod land. Efter få kast huggede 

en fed grønlænder, og jeg kunne kort 

efter nette den og aflive den i kajakken. 

Tilbage var 

naturligvis 

kun at 

lette 

på hatten og 

ønske de tre en fortsat god dag, hvorefter jeg roede 

tilbage igen. 

Jovist. Der er også solstrålehistorier. 

Næste nummer af 


udkommer juni 2010 

Artikler skal være redaktøren i hænde 

senest 10. maj 2010 


Adresse Label på her 

Returadresse: 

FFFD / FlueFisker 

Anders L. Nørgaard 

Dalvej 9 

5462 Morud 

D E N M A R K 


B

FlueFisker - marts 2010 - Federation of Fly Fishers Denmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?