Rikke Schubart: Femme fatale action - Civilisatorik

Under Siege z: Dark Terrirory
(Kapring i hoj fan)
Executive Decision
(Desperat valg)
Fire Down Below
The Climmer Man
(Thc Glimmer Man)
The Parriot {The Parrior)
Exit Wounds
(Biit !flounds - Skudhuller)
Ticker
\99t
\996
t997
1996
1998
?ooo
2002
CeoS Murphy
Stuarr Baird
Felix Enriquez Alcali
John Gray
Dean Semlcr
Andrzcj Barrkowia,k
AJbert Pyun
KAPITEL
rz
Femme fatale-action
,'
;
I
:
I
.l
.i
{
,j

Hun er mere cool end Clint Easrwood, mere hirdtsliende end
Schwarzenegger, har hurtigere reflekser end Bruce Lee og ser mere
rodt end Charles Bronson. Hvem? Den kvindelige actionhelt,
selvfblgelig. Det er uretfardigr, hun forst flr sit eget kapitel i halvfemserne,
for hun har delraget idrengelegen, siden Pam Grier slog
benene vak under publikum som barmfager havnerske i Cofi
(r97) og Fory Brown (t9741. Blaxploitationfilme n havde adskillige
hirdtsliende heltinder i halvferdserne - blandt andet fotomodellen
Tlmara Dobson i Cleopatra Joqcs 6g7) og martial artskemperen
Gloria Hendry i Blach Beh Jones (1973) - og i firserne
fulgre de hvide actionheltinder trop i film som Aboue tbe Ldw
Q981, Red Sonja (tg81) oB Aliens G986) med henholdsvis Cynthia
Rorhrock, Brigirte Nielsen og Sigourney Weaver. I starten af halvfenrserne
blev y'rz me fatale-action en del af actionfilmens mainstream
med Kathrvn Bigelows Blue Steel (r99o), Luc Bessons
Nihia (rygo) og James Camerons Ti"rmindtor 2 i99z).
For den kvindelige heh blev kendt i Vesten, havde hun sparket
rov oB svungec sv€rd i Hongkongs martial arts- og xuordpl.ayfilm
i tresserne. tesserne fostrede ogsi en latexkladt kvindelig agent i
den engelske w-serie Tbe Auengers, og de amerikanske w-serier
'lY'oman
Bionic W'oman, lY'onder og Charlie's AngeL dyrkede actionhelrinderne
i halvf)erdserne. Den kvindelige helt har rodder i
mytologiens valkyrier, amazoner og sagnomspundne kvindelige
krigere. Og for hun blev actionheltinde, stoder vi pi hende i
HollJ.woods andre 'mandegenrer',
hvor hun optr€der som gangsterdronning
i Lady Scarface Q,14t), som soroverdron ning i Anne of
the Indie: (ry5r) og som cowboydro nniog i Forry Guns 1957). Gir
vi endnu lengere tilbage i filmhistorien ttl det popukre seialqueen-melodrama
i tierne og r).verne moder vi en ridlig actionheltinde
i Jiln serials som Hazards of Helen og Perib of Pauline.'
!
j
I
{
t
J

Si den kvindelige actionhelr er ingen nyhed. Nir jeg har gemt
hende til halvfemserne, er der ikke, fordi hun er en sjalden grst i
genren - hvilket hun sratisrisk ser er - men fordi hun udgci. er problem:
Hun horer jo ikke h.jemme i acrionfilmen, der er produceret
af og til mrnd. En genre, der sryrker macho-egoet og socialiseret
mend til 'maskuline' dyder som ar k€mpe, frelse, redde og
handle. Den kvindelige helt er en anormalitet, en eksotisk figur,
en kvinde, der'rrrder ien mands sted'. Hun burde sidde hjemme
med mand og born - og ikke desto mindre fojter hun omkring
med karatespark og shotgun.
I den feministiske filmforskring er hun blevet fortolket som en
genderbender - en figur der sprenger sit kons rammer I dette perspektiv
bliver hun en progressiv figur i debatten om kvindefrigorelse
og ligestilling: "Moderne acrionfilm udfordrer bide cinematiske
og kulturelle forestillinger om en naturlig eller normal
kvindelig opforsel," skriverJeffrey Brown i "Gender and the Acion
Heroine".'Andre har set hende som en feministisk Drrrl, en aggressiv
kvinde, der spiller pi mendenes boldgade uden at slippe sin
kvindelighed. Her kan bitch vare udlagt bide negativt og positivt,
som en aggressiv opforsel pi kanten af det usommeligt ukvindelige.
Og endelig er heltinden blevet forrclket som gender cross dressen
Alts5. en kvinde forklrdt som mand, eller omvendt, en mand forkladt
som kvinde. Den amerikanske filmforsker Carol Clover - der
har forsket i gyserfilm - havder at heltinderne i Aliens, Mt 45 og
The Silence ofthe Lambs sler ikke er kvinder, men androgyne figurer
i kvindetoj. Det mandlige publikum til disse film identificerer
sig ikke med heltind,ensom huinde, men med de'feminine' folelser
hun reprasenterer - angst, smerte, underkastelse og tortur. Clover
taler i forbindelse med, rape-reuenge-Frlm (en genre, hvor kvinder
bliver voldtaget i forste halvdel af filmen og hevner sig pi gerningsmandene
i anden halvdel) om "den mest ekstreme og frsiske
form for cross-genler-identifikation," nir et mandligt publikum
identificerer sig med et kvindeligt voldtagtsoffer, der gir amok.
Jeg skal ikke aliise, at actionfilmens smukke og veludrustede
heltinder kan forrclkes som genderbenders, bitches eller gender ros
dresvrs. Men det er ikle pointen. For den hirdtsliende heltinde er
dybest set ihhe en huinde. Ser i et psykologisk perspektiv er hun
ikke en 'rigtig' figur som den mandlige helt. Ham identificerer
man sig med som person. Den kvindelige helt er derimod et 6egarsobjeht.
Actionfilmens heltinde er, hvad Gilles Deleuze kalder "den ideelle
masochisriske kvinde". Den ideelle masochistiske kvinde er ikke
masochist, men kvinden, der seruicererden mandlige masochist. En
kvindelig dominatrix i lak, larcx og knker, med pisk og magr til at
straffe. Deleuze pointerer, at hun ikke rr magtfuld; ligesom femme
fatale-figuren i flm zolr-genren er hun ikke herre over sin egen sryrke.
Hun har flet sin magt afmanden, der trakker i tridene bagved.
Dele uze siger, at en dominatrix mi instrueres afsit ofler, forend hun
bliver betroet pisken. Og psykoanalysen konkluderer, ar der ikke er
nogen kvinde gemt bag denne fanrasi, men en straffende far: "Hver
gang vi har haft lejlighed til ar undersoge en fantasi, har vi fundet
faderen eller hans stedfortrader skjult bag den straffende kvindes
figur," skriver Theod.or Roki Masocbism in Sex and Sociery.t
Carol Clover ser isin analyse af rape-reuenge-fiknen kun den
mulighed, at et mandligt publikum identificerer sig med den kvindelige
hovedperson, og ikle med de 'onde' mend: "Alle tilskuere,
bide de mandlige og kvindelige, vil valge Jennifers side (...) Uden
en sidan identifikarion giver dramaets hevnhse ingen mening
overhovedet.".+ Hun mener, at et mandligt publikum unuligtkan
identificere sig med mend, der begir vold mod kvinder og derefter
bliver ofre for samme kvinde. Andet ville jo vere en Deluers
idenrifikarion. Men der er nerop. hvad de kvindelige helre rilbyder
publikum. En 'pervers'
identifikation. Forst med den sadistiske
mishandling af heltinden, dernast med hendes hrvn over sine
modstandere , Plottet i femme fatale-action er sjaldent si ekstremt
som i rape-revenge-filmen, men ogsi her finder vi voldtagter og
prostitution, ydmygelse af kvinder og gengrldelse mod mand.
Langt den st6rsre del af femme htale-action er konsrrueret med
mend for oje. Det er en bevidst ironi, at den kvindeligeEek i Barb
Vire - spillet af Pamela Anderson, den veludrusrede silikonesild
fra w-serien Baywatch - gfu amok ni.r mand kalder hende "babe".
Hvilket hun selvfolgelig er; kladt i keder, latex og lader, hojhelede
lakstovler og fetichistisk udsryr som hundehalsbind og tung
makeup. De kvindelige helrc i The Long Kiss Goodnight og Charlie's
Angeb er mere spiselige for et mainstre ampublikum, men stadig
babes. Smukke, velskabte, flesh for the imagination.
J08 l09

Dette kapitel prrsenterer tre seje sild fra halvfierdserne, firserne
og halvfemserne: Blaxploitationfilme ns dronning Pam Crier,
Sigourney Veaver i de fi,re Aliens-film og Geena Davis i The Long
Kiss Goodnirht.>
Pam Grier: Blaxploitationfilmens dronning
Actionfilmens forste heltinde er den fantastiske Pam Grier. Hun
debuterede i wiVt)lm - utornen in priron- eller kvindefangselsfilm
- knoklede sig gennem horror og raro rds-and+andtk-fllm og end,rc
som bla-rploitationfilmens dronning. Hun blev markedsfort som
sexet, aggressiv og selvstandig, en cool super bitch og en big, bad
mama, d.er serverede vold uden at blinke: Hun skjulte barberblade
i sin afrofrisure og skod, drebte og kastrerede mand med ironiske
bemarkninger som: "Har jeg givet din maskulinitet bli
merker?" Heodes action persona var baseret pi ro elemencer: Vold
mod mand og en ublu udnytrelse af hendes krop. Blandet med
action var alrid voldtagt, mishandling, tortur, kinky kvindekampe
og sex. Pi film lod Cier aldtig r.r'a-nd, fl overtaget. I virkelighedens
verden blev hendes karriere desvrrre lagt pi is, da hun
gjorde opror mod Holll.woods pengemand og afuiste sir filmimage
som bitch.
Pam Grier kan nrppe krldes en positiv rollemodel fbr kvinder.
Hendes film og skabne som skuespiller understreger, ar f€mme
faale-action ikke handler om kvindefrisorelse. lkke desto mindre
er hendes f)lm uimodstielige, ogsi foi er kvindeligr publikum.
Aldrig har man ser en si ri., medrivende og fuldstandig usryrlig
sexet og charmerende kvindelig helt.
Fangselsfantatier
Pam Criec der er fodt i 1949, dromre ikke selv om at blive skuespiller.
Hendes krop valgte for hende. Fra sin far er hun mulat, fra
sin mor indiansk og indisk. Hendes kropsmil kan gore Barbie ialoux
- 9z-57-92
- og med en stolt hogenese, mandelformede ojne
og smukke, regelmessige trek var den hoje, slanke Grier ikke bare
en skonhed, men ogsi enhver mands beskidte onskedrom. Den
€gte vare - uden silikone. Som attenirig blev hun opdaget af en
holly"woodagent ,red en skonhedskonkurrence, hvor hun var eneste
sorre deltager. Hun vandt ikke, men fik en pris for sin sang og
dans (Grier synger selv titelsangen i The Big Doll House).
Grier rog til Holll.wood og fik en lille rolle i Russ Meyers
Bryond the Vallry of tbe DolLs Ggzo\. Da hun var receptionist i
filmselskabet AIP, blev hun opdaget af producenten Roger Corman,
der ledte efter en hvid, aggressiv pige til sin neste film. "Corman
lod mig provefilme til rollen som hvid pige. Han sagde, at
han ledte efrer en, der var aggressiv og livlig, og jeg tenkte, at hvis
jeg kunne vise ham nojagtig, hvor aggressiv og livlig jeg var, spillede
hudfarven ingen rolle. Da instruktoren bad en skucspillerinde
skubbe mig, skubbede jeg tilbage. Roger syntes, det var fantastisk,"
fortalte Grier.6 Filmen var Jack Hills The Big Doll House
(r9Zr), den forste afen rekke wiyFrlm produceret i Filippinerne.
Efter en rolle som lesbisk fange r 7-he Big Doll House var Grier
fange i The Big Bird Cage (1972), sadistisk lesbisk fangevogter i
Women in Caget (1972), prostiruerer indsar i Blzch Mama, White
Mama (ry7) og afrikansk prinsesse tvung€t til at kampe som gladiator
i The Atena (1974). Eftersom rzrpfilmene lagde grunden til
Griers action persona, skal vi se nermere pi denne genre, der
horer til dramaets mere pornografiske undergenrerz
'Wiyfilm
lover to ryper sex: Mands (og kvinders) mishandling
af kvinder, og kvinders senere mishandling af mand. "Soft young
girls behind hard prison bars . .. They

Bhch Mama, lVhite Mama viser d,e ro kvindelige hovedrollec Pam
Grier og Margaret Markov, kledt i pjalter og i ferd med ar kvele
en mandlig vagr med deres lenker under sloganet: "Kvinder i lanker
- hvor de kommer fra, er det her ... SJOVT!!" Og omslaget
pi TLe Arena (ikke det orginale omslag, men et senere) viser en
kvindelig gladiator kempe mod en mandlig gladiator med ordene:
"Fire sexede vilddyr winger romerne til underkastelse" ("Four
sexy savages beat the Romans into submission"). lYipfilmens
kvindelige helte blev prasenrerer som amazoner, der brandte af
begar og nod at mishandle mand.
Halvfierdsernes klassiske uipfortalling ibner alrid med, at nye
fanger kommer til et "Vomen's rehabilitation center", som fangslet
hedder i Bhcft Mama, White Mama. Fengslet er i Asien, hvor
liv er billigt, og staristerne er underbetalre lokale, der ikke aner,
hvad der foregir. Her bliver kvinderne udnytret og mishandler af
liderlige, kvindelige vagter; plorter beglznder med 'let' mishandling,
der eskalerer til mord. I The Big Doll House bliver flngerne
'undersogt',
indledningsvis hvilket vil sige kladt nogne og lagt pi
et bord, hvor de bliver befolt (ude og inde) af en grim, asiatisk
kvindelig vagt. Vagren torrer demonsrrativr sine fingre af pi sin
jakke, for at vi skal forestille os, hvad kameraet ikke viser. Kameraer
foretrakker bryst og rov og undgir der genitale omride. Frontal
nogenhed er sjalden, og mand bliver aldrigvist frontalt nagne.
Hardcore vold og sex foregir sedvanligvis uden for kameraet. For
ekempel bliver voldtagten af Budicia (Margaret Markov\ i The
Arena vist fralivet oe op med frastodende og liderlige gamle romere,
der lrner sig ind over den voldragne kvinde.
I begyndelsen er de nye fanger uvenner, hvilket er et piskud for
kvindekampe i cellerne, kantinen eller pi de mudrede marker.
Senere bliver de venner, overvinder vagterne og flygter. Til slut bliver
lesbiske vagter og onde mrnd drabt. "Den basale formel i
disse film er at placere kvinderne i depraverende situationer,
udnytte dem seksuelt med kameraet, og i sidsre ende handler der
si altid om, at kvinderne gor opror imod deres undertrykkere,"
siger Darius James i et interview om Griers fangselsfilm. " lTrp
film er hbler om selvstandighed, samridig med ar de rilfredsstiller
publikums perverse, dekadente fantasier."8
lViVfilm handler helt og holdent om sex, bare uden pornofil-
mens traditionelle meat shots og money shots Vi ser ingen penetration
eller srd, og ingen'normal'sex. I stedet bliver den mandlige
tilskuer tilbudt perverse situationer. Perverse "i ordets bogstavelige
berydning, hvilket er at afuige fra mere direkte former for
senita.l sex."c En ldassisk situation er brusebadet: "Srrip'em and
g.,'.- *.,," beordrer en kvindelig vagt t Bhck Mama, tYhite Ma'
rya. Kvinderne leger kldt i badet, uvidende om at d€ bliver overviget
af en kvindelig vagt, der masturberer (Afgiorr en mandlig
hntasi: Ar masturbere til synet af en kvinde, der masturberer ved
syner af nogne kvinder ...). Andre klassikere er store kvindekampe
og kampe mellem to kvinder - som mudderkampen i The Big
Doll House mellem Pam Grier og en anden kvindelig fange om rer'
ten til en rredie kvindelig fange. Di',se kampe er uskyldige' med
lussinger og hirrivning. Mindre uskvldig et rcrturer. I Black
Mama, V(hite Mama bliver en Prostitueret tortureret, m€ns hendes
alfons smilende ser pi. Og i The Big Doll House bliver en
nogen kvinde mishandlet til dode pi en middelalderlig torturbenk,
mens en mystisk tavs figur nred hetre, sorte stovler og pisk
ser pi fra en cronstol. (Figuren viser sig at vare fengslets smukke,
lesbiske direktor). Og de krindelige gladiatore r mi krmpe mod
hinanden i den romerske arena. Disse billeder af kvinder, der torrurerer,
nrishandler og dreber andre kvinder - undertiden med
fornojelse. andrc gange med ubehag - er alle konstrueret til cr
mandligt blik.
I psykoanalysen er mend traditionelt aktive og sadisriske og
kvinder passive og masochistiske. Og i en psykoanalyrisk lasning
er det let at se a,rpfilmenes kvindemishandling som en almindelig
sadistisk mandlig fantasi. Men efter kvindetorturen byder filmene
pa scenet hvor mand ydmyges og larterliggores. Mpnd bliver
drabt sidst i uipfilm, og blandt dem er ofie en komisk figur,
hvis maskulinitet bliver latrerliggjort. For eksempel bliver en [rastodende
romersk 6osse i The Arena - der tre gange understreger'
at han i hven fald' ikl

smide bulaerne: "Sig mig, hvem afdem har den storste pik,,,sDorger
han en prosriruerer. der har hafr sex med begge mrnd. ..Srro_
merens er ,.. rl./e cenrimerer. Hans [en ministersekretar] er ti.
miske tolv centimerer,'svarer hun, Gangsreren kigger
..Ork
efrer,
nej, syw eller otte cencimeter," ler han hojt. Denne ydmygelse sker
i en spogefuld rone og rammer gerne berydningsfulde mrnd.
Efrer de sadisciske fantasier folger de masochisriske, hvor mrnd
er ofre. for kvinders og andre mrnds
'komiske
mishandling. l%ipitlmens
mand'har en vigtig funktion. Midt i dei skrisikre ma_
skulinitet minder han publikum om, at maskuliniteten er skrobe_
lig. Uanset hvor magtfulde mand foler sig, skal de aldrig vide sig
s1krc...Hlsk, hvordan Big Balls blev ydmyget af Seagalhjren i Oi
Deadly Ground. Maskuliniteten er et sporgsmil om p.estation, og
wipFrlmen handler ikke kun om ar ,prestere' pi t.kostnirrg J
kvinder, men ogsi om prrsntio nsangrt. I scenen med g"rrgr,.'an
bliver publikum b,ide invircret ril at identificere si* -.Jd.i l..nde
gangsrer og med den ydmygede min isrersekre rJr. Ajrsl ril bide
at fole sig som herre over sin porens og ude af stand til at preste_
re.ro Begge dele horer ril den mandlige lysr ved a,r4film.
Hvordan fremsril]es da kvindelig lysr i z,,pfilmenel I The Big
Doll House siger Harry pi et tidspunkt til Fred: ,,Ved du, at de .i
si liderlige, at man kan hore dem skryde om natten?', Derefter
folger en dybsindig betragtning: "Det bliver ikle mig, der voldta_
ger en af dem, men en af dem, der voldrager mig!" En onske_
drom der gir i opfrldelse, da en kvindelig f"rrg. -1d kniv truer
Fred til sex: "Fi den op ar sti, eller jeg skarer Jen afl" siger hun.
Kvinder i wipfilm - bide vagter og indsatte _ bliver frlmstillet
som liderlige og sexhungrende. Kameraet viser aldrig et money
shot (mandens udlosning), men det viser gern. en k,riid.s an.igi,
nir hun flr orgasme . Kvinderne kan E orgasme, men de fir sjj_
dent deres frihed. Alle lesbiske kvinder Jor - Fanger og f"ng._
vogtere - og de fleste kvinder bliver drabt under flugtfo.rrg.t,
bortset fra en enkelt hovedrolle. Siledes undslippe. h.ltind* I
The Big Doll House, men bliver til slut ,"-let op af en bil, der
korer hende rilbage ril lejren. Kun ro kvindelige gladiarorer slip_
per vek i The Arena (Markov og Grier), og ,Black Mama' er den
eneste, der slipper vak med sine 4o.ooo dollars i Blach Mama.
lVhite Mama.
tt4
I da-g virker Pam Griers urpfilm narmest uslryldige. Der er sex
og sadisme i rigt mll, men hardcoresage.n. for.gi, uden for
kameraet, og ronen er ofte pi gransen til komedie.
"Man skulle _
de t gjorde jeg i hvert fald forvente mere sadisme ar dsmme ud
fra plakaterne, men filmene er faktisk mindre chokerende end
Criers actionfilm.
Det lykkes pi forunderlig vis pam Grier at have sis over sit
mareriale og fremrrade rom en srrrk. rilrraklende oa il,id ,.lu_
srrndig kvinde. "l like being on rop," siger hun i ihe Big Dolt
Howe, hvor hun er en lesbisk fange, der forsvarer sin ret til it foragte
mand: "Du er ridden, Harry. Og ved du hvorfor? Fordi du
er en mand. Alle mand er svin, og de vil bare bruge os. Jeg har
lange nok ladet mig bruge, derfor er jeg havner t.. V"n j., .,
slut! Horer du! Jeg lader ikke en mands beskidte hander rore mig
igen!" Griers figur bliver drebr i The Big Doll House, men r Blac"h
Mama, lYhite Mama der blev h.ndes rrore gennembrud _ bliver
hun hverken rorrurerer eller vold,rg.r og.nd., med ar slippe vrk.
lagde grunden
lip-flnene
til den action p.rrorr", d.r rk,.,'ll. grr.
Pam Grier beromt: En sorr og vild amazone, en bitch, der ka:ioer
og dreber. der bruger sin krop om nodvendigr, men alrid lorlanger
u-afh.rngighed og frihed. Man siger ar ,.u.iy -rn is an island.'.
I si fald er Grier en ode o med et uindtageligt fort.
Actionf lmens gudmor
Der gir en direkte linje fra wipFrlmene til actionfilmene oe lra
Criers zr4persona ril hendes acrion persona. Jack Hill, der inirru_
erede Th-e Big-Doll House og The Big Bird Cage, skrev og instrue_
ldloSsa Cffi 09n) og Foxy Brou.,n (t974), de ro film,-d.r gjorde
Crier til "Queen of Blaxploitation". Hill overfort. det eroiiske
budskab fra u.,ipgenren til actionfilmen: plakaten til Cofi viser
jen yppige-Grie_r i bikinitop og taljelave bukser, med.r,,"horg,rn
hvilende pi hoften og ordene: "She! the ,GODMOTHERi of
them all ... The baddest One-Chick Hir-Squad that ever hit
rown!' Ilakaren ril Foxy Brown viser Grier -.d l"ng, srram kjole
og en lille pistol gemt i sine hojhaled. sko omgiuet Jsmi billeder
3rt

af kampende kvinder og teksten: "Don't mess aroun' with FOXY
BRO\VN. She's the meanesr chick in rown! She's brown sugar and
spice but ifyou doni treat her nice, she'll put yorr on icel"
Griers action peruona var er paradoksalt vesen: Hvor hendes
wip-heltinder var rene amazonel er hendes actionheltinder sode
all American girk, der winges ril at tage affare, fordi verden er korrupt
og loven imporent. Hendes heltinder har sostre og brodre,
frdre, kerester og venner, der bliver siret, truet, drabt og havnet.
Og nir det gelder havnen, forvandler Griers omsorgsfulde heltinder
sig ril drrberamazoner.
Cofr starter med' at en sort narkohandler bliver hentet ud afen
natk-lub af en af sinc pushere, der har bragt ham en pige. "Jeg har
rigeligt fams. Jeg har endda hvid $ams," siger narkomanden og
peger pi sine ludere. Men ingen mand kan modsti Grier i lirkort
kjole, der venter i hans bil og siger, hun vil gore alt for et fix. I
sovevarelset trkker hun imidlertid en shotgun frem fra rasken:
"'fhis is the end ofyour rotten life, you mother fucking dope pushe.,"
siger hun og skyder hans hoved af. Kameraet viser os endda
det halve hovedl For hun draber den anden pushef, afslorer hun
sit motiv: "Mit navn er Coffo. Loubel Coffr er min lillesoster.
Hun er kun elleve, og I har gjort hende til junkie. Hele hendes liv
er vek, hun kan aldrig R det tilbage, og I lever i luksus. Det er
ikl

Men havnen mi vente til slutningen, og pi dette tidspunkt bliver
Coffy [anger af Virronis mrnd. Virro-ni dr*b., Kine C.orn.
og tilkalder Coffis karesre Howard. en sorr poliriker. dl, pr_aikerretferdighed
og opror for sine sorte,rti*.. f."a.. ["",if
Cof$,s havnplaner, vil Vitroni vide? Den klrrupte Ho*"rd
t:-rg:t har lyrret ril mine "f_
9rry'"Du
poliriske raler. Jeg rroede,
du v_rdsre bedre end ar lyrre til der pis.. :varer han og kasrer er blik
pi Coffr: "Hun er bare en dulle, jeg kn.pp." 1.g"rk"l uir. di;,
hvor vigtig hun er: Tag hende ud og ,kyd h.nd....-
Vitroni sender tre mend af sred for at henrette Cof$, og skjule
liget. Nu er havnens stund kommet, og Coffy ,tipp., f.iu.i
lokke frrene med sex. Den forste bliverirabt'-"a'." .at
"i
,.a..
samlejet, de to andre ved, at Coffy flr deres bil ril at kore galt.
Derefter skaffer Coffy sig bil og shotgun og myrder Vitroni og
nans mend.
i regnskabet
_- !-en_sidste
er den svigefulde kareste Howard. Da
Coffr.dukker op i hans hus pi ,trandin, lyk_kes der h.^ n"r**
besnakke den gennemrrvede, rrarre og desillusionerede kvinde.
"Der enesre. du har brug for ar vide. .r, ,, du ., ^in boby, ogire
er din mand, og ar jeg vil beskyrre dig og sorge for rf,.- fti.f,l.l
om den rrygge mandlige favn er besnarende, og Coffy skal liqe ril
at give efrer, da en hvid luder rrader ud af Hoiards sou.urrjs.lil
Forridtl Vi forsrir, at Coffis krig ikle kun er ^oa n"rt o* oe
Korruprronenr men ogsi mod mands udnyttelse af kvinder Cod
samer en sropper for Howards seksuelle logne ved skyde ham i
skridter, hvorpi hun vandrer ud i stranden-s
"t
,olopg"r,g i.dr"g.,
filmens ritelsang:
"f
It's not the end
it's the beginning
revenge is a virtue
you stood up like you should
standing up strong like we all wish we coull
you're a shining example of black pride
you re a new breed, a furure seed
'Jeg ved ikke, hvordan jeg gjorde det. Det var som i en drom,,,
siger Cofr pi et tidspunkt, hvor hun har drabt ni mand.
1d
Anmelderne kunne tilsyneladende lide drommen. Variety fandt, at
Grier var ''en sraruarisk skucspillerinde med en krop, hun ikke
tover med at vise, Et godt valg og med gode chancer for en efterfolger,
der viser hendes talenter." Og Boxofrce skrev: "Miss Grier
er en flot og habil skuespiller, der har i gennemsnit to til tre
nogenscener per fiIp."',
Cof$' lagde sin shotgun fra sig, men actionfilmens kvindelige
helte var kommet for ar blive. luet efter Benoptog Grier rollJn
som hrvnerske i Foxy Brown. Forste halvdel er et tamt forsog pi.
at legitimere anden del, havnen: Heltinden Foxy Brown (pam
Grier) har en coke-dealende bror og en FBl-kareste, der begge bliver
drabt af den onde narkodronning Katherine Vall (Kathryn
Loder) og hendes elsker Steve (Peter Brown), der beskyrte! deres
narkohandel ved at tilbyde korrupte dommere escortservice. For
at komme tat pi bagmendene udgiver Grier sig derfor igen for at
v€re escortplge.
Denne gang er der to versioner af den mandlige ydmygelse:
Mild latterliggorelse og srreng kastration. Latterliggjort bliver en
aldre dommer, som Foxy og Claudia bliver sendt ud for at underholde.
Pi et hotel 0nder pigerne en flok dommere med halvnogne
piger pi skodet. Foxy og Claudia rrrkker deres kunde ind fi
et urrelse, hiver hans bukser afog ser Ieende pi hans pik:
Fory: Claudia, se engang! Baby, har du tenkr dig at bruge din
der pi mig?
Dommeren: Hva ?
Foxy: Jeg mener, jeg har hort om kodmangel, men ddt der er
latterligt.
Dommeren; Jamen, du skal ... jeg mener ... de andre piger
kunne lide den.
Foxy: Jeg er sikker pi, jeg kan lide den. Jeg kan bare ikke
finde den. Claudia, hjalp mig med at lede. Jeg tror, den er
her er sted. IBegge piger undersoger grinende dommeren]
Foxy: Anklagen, .€rede Dommer, er overfald med et meget
lidr dodbringende viben.
Claudia: Jeg mener, tal om er 'srumpt instrument,.
Men dommere n bliver ikke fornarmet. Tvartimod. ,,Jeg
kan godt
Ii,
lil
rr
lLi

lege med. Hvad sker der nu?" Nu begynder Foxy at klade sig afog
lokker dommeren ind i sin favn, hvor han nasten nir at smase det
Crierske kod, inden hun smider ham ud pi gangen og rib.ri'Din
lyserode, korrupte, liderlige dommer! Fjern din lille, vide spaghetti-orm,
og hvis du moder en mand, ri send ham herind, ior
jeg vil hun hai en rigtig mand!" Pi gangen bliver dommeren overhldet
af en flok aldre, rykke damer I sidan en scene bliver den
masochisriske lyst brugt til spas og fornojelse. Mere dramatisk bliver
det, da Fory allierer sig med kvarterets sorte revolutionare
brodre, der pi hendes ordre skerer Steves penis af. Kameraet klipper
fra den skrigende Sreve ril Fory, der overrakJ

du hvad? Det var ikke producenterne, der insisterede, men mig
selv der ville. Hvordan kan du spille et voldtegtsoffer eller en luder
uden at vise nogenhed?"'r Hun tog de roller, Holll'rvood tilbod, og
sammen med Barbra Streisand og Liza Minelli var hun en af filmbranchens
ft indbringende kvindelige hovedrolleskuespillere. "Jeg
tog de roller, ingen hollywoodstarlet ville rore ved, fordi de ikke vil
nedvardiges eller odelagge deres negle. Det var en risiko, men jeg
vidste ikke bedre, og pi en eller anden mide endte jeg pi toppen,"
sagde hun i 1976.'+ Griers persona var en nyhed. "Jeg skabte en ny
heltinde. Fysisk stark og aktiv, i stand til at passe pi sig selv og
andre. Hvis du tenker over det, kan du se, hun var protorypen for
de nye og popularehvide Bionic Voman og W'onder \Yoman.legvil
ikke undskylde den kvinde, jeg skabte," sagde Grier i interview.
Men hendes heltinder var mere radikale end de navnte hvide heltinder,
der var konstrueret til det tekkelige w-format.
Griers action persona blev skabt og markedsfort afAIl filmselskabet
der opdagede hende, producerede hendes wiVfilm og
actionfilm og gjorde hende til stjerne. Hendes persona var imporrerer
fra vide dromme om en veludrustet, smuk og kastrerende
havnerske. Griers heltinder var rralre, de gav igen nir mrnd udnyttede
systemet og kvinderne, og de havde aldrig sh/dfoleke. I en tid,
hvor kvinder flr indlagt silikone og suget fedt, er det befriende at
se en handlekraftig kvinde uden skyldfolelse. Det er bare en skam,
at hun kun findes i fiktionen. For da Pam Grier tog sin action persona
alvorligt, gik alt galt. Hun ville ikke langere spille amazone,
men v€re amazone. Efirr Sheba, Babl o'drahe hun til pressen:
Det er AIP's politik at give de sorte lort. De kan ikle lide mig,
men arbeider udeluklende med mig, fordi jeg tjener penge til
dem. De kan ikke lide, at jeg taler om deres luskede arbejdsform,
eller at jeg siger, at mine film for dem var lortejob. De
synes, jeg er utaknemmelig, fordi de opdagede mig og giorde
mig til stjerne.'r
Grier lod sig ikke lengere bruge. Hun takkede nej til ti tusind dollars
fra Playboy for at vxre centerfotd og lavede sit eget filmselskab,
Brown Sun Productions. "Jeg vil lave film, som jeg synes, de bor
vere. Ingen tibelige, umulige kvinder. Ingen dumme situationer
(...) Jeg vil langsomt snige mig ind pl dem [filmselskaberne] og
skabe et monster. Jeg er mere end en krop, kameraet kan ede.",6
Hun aflivede sir Bad Mama-image, der gik hende p,i nerverne: "Jo
storre jeg blev, jo storre blev hallojet. Mine nerver var tyndslidte
det meste af tiden. Jeg folte aldrig, ar jeg var den Pam Griet
Faktisk f'olte jeg aldrig, at jeg uar nogen."'z Men hendes timing var
uheldig. I r97t d6de blaxploitationbolgen brat, og Pam Griers
n&ste store hovedrolle blev i Quentin Tarantinos Jachie Brown i
1997, som han skrev specielt til hencle.
"Jeg har betalt min grld," sagde Grier i et interview i 1979. "leg
vil ikle lengere vare politisk. Jeg vil arbejde. Og at vare politisk
skader de folk, der prover at hjdpe mig." Fire ir uden en hovedrolle
gjorde Crier ydmyg, og journalisten kommenterede i sin
ar.ikel, at "der er intet synligr se.lt ved Pam Grier. Faktisk virker
hun sirbar og bange, selvom hun prover at dekke begge dele med
et coolydre."
Den ode o med det uindtagelige fort var omsider erobret.
Sigourney Weaver: Fru Alien
Mens firserne vrimler med actionhelte i mere eller mindre mvtologisk
lormat fra marryrer ril .yborgs, gir den kvindelige helr
under jorden efter blaxploitationfilme ns dod. Hun dukker op som
birolle i den $e rde Dirty Harry-film, Suddzn Impact (1981), og i
Conan the Dettroyer (1981 og har hovedrollen i adventurefilmen
Red Sonja (r98i), men generelt kan de kvindelige actionhelte tel-
J2l
.t
n,
:t
j
{
,

I halvfemserne drejer Alien 3 og Alien Rewnectioz Riplev lra at
vcre actionheltinde til at blive en skaldet Jeanne d'Arc og et klonet
eksperiment. Begge film har metafrsiske toner af alien'en som
en 'dirmon' og Ripley som en kvindelig frelser. Og sidste film slutter
med at lade publikum se dagens [ys: Den forste solopgang pl
Jorden i hele seriens forlob.
Geena Davis:
"Suck my dick everyone ofyou bastards!"
Religios tielse er arypisk lor f'emme fatale-action, hvor vi som regel
t-rnder fire stereoryperrr: Amazonen, luderen, moderen og datteren.
De tre f'orste har vi allerede modt i Pam Griers og Sigourney
Veavers film: Coffr og Foxy Brown var en blanding af villige
Iudere og voldelige amazoner, og Ripley udviklede i anden film
moderinstinkt og fik i tredje og lerde film ogsi afkom - omend
et 'unaturligt' afkom.
Den fierde stereoryp, datteren, bliver akruel i halvfemserne,
hvor den er et boom i femme fatale-action med film som Nihiu
(tggo), Blue Steel $99o), Tirminator z G99t), Thelma and Louise
(t99r), Speed (1994), Cutthroat Island0g'1), Barb tVire (tgg6), The
Long Ki:s Goodnigbt igg6\, G.l. Jane (ry97), The Matrix (rg9 oB
Charlie's Angeb (zooo). I modsrtning til hJvt]erdsernes billigc Btllm
slir den kvindelige helt sig nu los i flotte og dyre holll'woodfilm,
der er lavet af respekterede instruktorer som Ridley Scott,
Luc Besson, James Cameron, Renny Harlin og Jan De Bont. Efter
JJ2
at have veret en marginal helt i en mandlig filmgenre treder den
kvindelige helt iforgrunden, og femme fatale-action glr ind i en
merabevidst fase, hvor filmene leger med de klichier, der er udvikler
i de tidligere irtier. En af de mest vellykkede film er Renny
Harlins The Long Kiss Good.night fra 1996. Hovedrollen spilles af
Geena Davis, der ridligere har vrret naiv heltinde i Thelma and
Louise og rapkzfter soroverdronning r Cutthroat Island
Den sode og blide skolelerer Samantha Caine (Geena Davis)
har lidt af amnesi i otre ir. Hun husker inrer afsin fortid og lever
er lykkeligt, smiborgerligt familieliv med sin otteirig datter
Caitlin, og karesten Hal. Et par dage for juleaften korer hun imidlertid
galt, og nu melder €ortiden sig: Hun ftr sare visioner om sig
selv med blondt h,ir og kniv, og da en kriminel dukker op for at
myrde hende, bliver hun nodt til ar opsoge den kvinde, hun troede
at'have kysset farvel'. Sammen med privatdetektiven Hennesey
(Samuel L. Jackson) efterlader hun mand og barn for at atdrkke
fortiden. Hendes virkelige navn viser sig ar vare Charly Baitimore,
CIA-agent med speciale i drab. Hennesey og Samantha folger fortidens
spor og bliver fanget o1; torturerer aF filmens skurke,
Charlys tidligere lender. Under torturen vender Charlys identitet
endelig dlbage i Samantha - "mit navn er Charly * spionen!" - der
forvandler sig til en anden kvinde. Charly afi;kriver prompte sin
datter og sit familieliv "Se, hvad hun har gjort ved min rov," klager
hun over sin figur. Og da Hennesey foreslir hende at ringe til
sin datter, snerrer Charly: "Samantha fik en datter, ikke jeg."
Charly vil genoptage sit spionliv, men hendes gamle chef er i
mellemtiden begyndt at samarbejde med de skurke, der otte lr
ridligere forsogte at likvidere hende. De er i fard med er storstilet
bombeattentat r - ja, grt engang - den by Samantha/Charly bor
i. For at hindre Charly i ar afslore deres komplot (der skal fl regeringen
til at give CIA flere penge) vil skurkene og CIA likvidere
Charly. Hun beslutter ar stikke af med en formue, der har ventet
otte ir i en bankbok. Noglen til boken henger om halsen pi
Caitlins teddybjorn, og da Charly tager hjem for at hente noglen,
folger skurkene efter og kidnapper Caitlin. Charly mi nu vrlge:
Vil hun overgive sig - eller stikke af med pengene? Er hun en
ansvarlig mor - eller den professionelle dreber? I en mvtisk slutning
lorenes alle modsetningel Charly redder bven fra at blive
I1
t I
7
!
{
l
I
l
I

ombet, hun redder sin datter ud af en lobsk lastbil, beholder
blde penge og familie, gor svindieren Hennesey ril et bedre menneske,
og til slut bliver hun personligt takket af prasidentcn.
Dominatrixens natur
I begyndelsen af kapirlet n€vnte jeg dominatrixen fra den mandlige
masochisme som den grundlrggende psykologiske figur
under den kvindelige actionhelt. Hun er som sagt ikle en virkelig'eller'realistisk'
figur, men en stereoqyp. Denne stereoryp truder
rydeligst frem i en billig actionproduktion som Barb tVie, d.er
er 6t langt dominanstrip, og Hongkongs halv- og helpornografiske
actionfilm som Deadly China Dolk, Robotix, Nahed Killer og
Ninja Final Duel (den sidste film har blandt andet en duel, hvor
heltinden kamper splitternogen). I de mere stucrene mainstreamactionfilm
er den kvindelige helts dominatrix-baggrund mere 'tilsloret'-
men hvis man ser n&rmete efier, dukker den op.
I sin analyse af masochisme, Det holde og det grusomne, hal
Gilles Deleuze beskrevet den kvindelige dominatrix som en forening
af tre kvinder: Den uterine" mor, den odipale mor og den
orale mor. Den forste er en prosritueret med en "kaorisk seksualitet",
den anden er en straffende mor (der ofte knyttes sammen
med en straffende far) og den tredje figur er en arkaisk mor, der
"bide n:trcr og bringer dod". Hans teori er inspireret af ernologen
J.J. Bachofen, der forestillede sig en mytisk-historisk udvikling fra
et matriakalsk samfund over et amazonesamfund til det nuvarende
patriarkalske sam€und.
Deleuzes analyse af dominatrixens natur er luftig og abstrakt.
It'fan forstlr den bedst, hvis man laser den som et opgor med
Freuds og psykoanalysens teori om den straffende kvinde som
reprrsentant for den straffende far Ne.i, siger Deleuze, denne
kvinde er ikke en mand i forkledning, men har sin egen kvindelige
natur, som psykoanalysen overser. Og nej, siger Deleuze,
masochisten er ikke'syg', fordi han kan lide tesk; teskene symboliserer
hans genfodsel til en "ny mand" uden for det partriarkalske
system. Det vil fore for vidt og ligger heller ikke inden for
JJ4
denne bogs rammer ar diskutere masochismens natur, si jeg vil
nojes med kort ar sammenfarte f)eleuzes pointer: Dominatrixen
bliver opdraget ril at tjene masochistens behov for straf og genfodsel,
og hun bestir af rre kvinderoller: den prosituerede, den grusomme
herskcrinde og den godc mor.
Vi finder trak af disse srereotyper - ellet huindefanttsicr - i de
fire stereoryper fra actionfilmen: Datteren, luderen, amazonen og
moderen. Og Charly/Samantha er et godr eksempel pi, hvordan
de modes i en fenme fatale-fantasrfgur.
Datterens opdragelse til /uder
For at blive den ideelle herskerinde skal dominatrixen forst opdrages.
Derfor er den forste xereoryp daneren, hvis temaer er opdrutgeke,
maske.radz og prortitution. Hun er knlttet til den anden stereoryP,
tuaeren.
I The Long Kiss Coodnigbt bliver datteren brugr ril ar forklare,
hvordan Charlene Baltimore - for hun var Samantha og Charly -
i forste omgang blev til snigmorderen Charly. Hennesey og Samantha
opsoger en aldre ClA-agent, W'aldman, hvis navn de har
fundet i en af hendes boger. "Dit nayn er Charlene Elizabeth Baltimore.
Du arbejder for den amerikanske regering som morder,"
fortaller han sine lamsliede tilhorere. "Jeg burde vide det. Jeg har
tr€net dig." \Taldman kender Samanthas fonid: Hendes flr var en
Royal Irish Ranger, og da han blev drrbt i tjenesten, blev Charly
adopteret af mr. Perkins - filmens korrupte CIA-chef. rnr Perkins
er ogsi navnet pi Caitlins teddybjorn med'noglen til Charlys forrid
om halsen.
'Far' er med andre ord noglen til heltindens eksistens.
Ligesom den mandlige actionhek er Charly skabt uden en
mo!, men af mend, der reprasenterer loven: Hendes biologisk far
var ranBer; hendes adoprivfar er chef for CIA; den aldre agenr
'Waldman
har trrnet hende; og CIA ha( ansat hende. Hun (be)tjener
dem alle som en god darter.
Traning og opdragelse nrvnes kun perifirrt i The Long Kiss
Goodnight, nen bley tematiseret i Luc Bessons indflydelsesrige
franske Nlllta (r99o). En ung narkoman og morder, Nikita (Arrne
tJt

Parillaud) flr rilbudt en ny start. Officielt er hun idomr livsvarigt
fangsel for drab, og regeringen iscenesarter hendes selvmord i
fangslet og afholder en begravelse, hvor hendes gamle 'jeg' bliver
begravet. Nikita flr nu valget mellem henrettelse og at blive agent
med speciale i drab.
I efterretningstjenesten skal den aggressive og primitive Nikita
lare alt forfra. "Lare at lase, gi, tale, smile, endda kampe. Lare at
gore alt," siger hendes larer Uncle Bob (Tcheky Karyo). Vi finder
ogsi en 'fars' opdragelse af heltinden i Red Sonja, Lady Dragon og
Blach Belt Jones. Ogt Blue Steelbliver heltinden tre gange spurgt af
tre mrnd, hvad der fik hende til at valge at blive betjent. Hendes
forste to svar er "jeg onskede at skyde folk" og "jeg elsker at hamre
folk op ad veggen". Hendes tredje - og sande - svar er: "Ham!"
'Han'er
selvfolgelig den far, der teskede hende og hendes mor.
I amazonens og moderens univers moder vi de negative versioner
afstereoryperne; den'onde' amazone og den'onde' mor. I datterens
univers finder vi desuden en Smuk Kvinde. Hun er ansat af
regeringen til at undervise vores heltinde i ar forstille sig nm kuinde,
i at le.re masheradens hunst. "Sntl, nir der er noget, du ikke
ved. Du bliver ikke klogere, men det er mere behageligt for omgivelserne,"
siger Amande (Jeanne Moreau) til Nikira. I John
Badhams amerikanske remake af Nihita, Point of No Renrn fra
1993 finder vi ogsi denne Smukke Kvinde. "Smil akid, nir du gir
ind i et rum, min krre. Det flr andre til at slappe a[ Og det lofrer
ansigtet," belrrer Amanda (Anne Bancroft) t Point of no
Return. Ordene vekker minder om den engelske psykoanalytiker
Joan fuvieres klassiske essay "Womanliness as Masquerade" fra
I9z9: "Kvindelighed kunne siledes blive foregivet og biret som en
maske, der tjente til bide at skjule de maskuline egenskaber og
afuarge den forventede straf, hvis det blev opdaget, at hun besad
dem.".; Her er en dyb ironi pi spil: I fuvieres essay er kvindelighed
en maske, som intellektuelle kvinder bruger til at afuarge
mands eventuelle vrede over, at de tr€der ind pi 'hans' territorium
(ved at vare intellektuelle og 'maskuline').
I actionfilmen bliver
samme maske brugt i systemets opdragelse af daneren.
Kvindelighed er en tteleotlp masbe, som heltinden larer at tage pi
og af efter situationen. "Er du en grim alling eller en svane? For
det er dit valg, at du ved det," lyder det i Point of No Renrn.
Maskeraden gor ikle datteren til kvinde; den er er kosrume, der
gor hende til luder. Heltinden larer at forsrille og forklede sig for
at udfore de 'tienester', systemet kraver af hende. For datreren
udforer sine missioner, tager hun sit kostume pi: Amande giver
Nikita paryk og makeup pi foran spejlet, og til sin sidste opgave
udgiver Nikita sig for at vrre prostituerer. Heltinden Karhy i Lady
Dragon 5rtger ogsi paryk og makeup til at forvandle sig fra martial
arts-kamper ril luder i ho.le hale og korr kjole. Og The Long
Kiss Goodnight bruger nojagtig samme symbolik i scenen, hvor
Samantha skifter udseende til Charly: Efter torturen og den forste
konfrontation med skurkene er Hennesey og Charly taget pi
hotel. Her vasker Charly blodet af kroppen, ldipper sit lange
msrke hir kort, farver det platinblondt og hgger en tung makeup,
der er modsarningen til hendes tidligere udseende som Samantha.
Billederne er ledsaget af sangen "Shet not there", med
teksten: "But let me tell you'bout the way she looks/ the way she
acted, the color of her hair/ her voice is soft and cool, her eyes are
clear and bright/ but she's not there." Denne kvinde eksisterer
ikke. Maggie, Nikita, Megan og Charly ser alle ind i spejle, nir de
tager deres kostumer pi, men i modsetning til Lacans spejlstadie
(der'spejler'en identitetsudvikling), viser dette spejl kun en kvindelig
stereotyp skabt til at behage mend.
Datteren larer at optrade som luder "l masochisme pitager
kvinden sig den prostitueredes rolle netop i sin egenskab afat vare
en arlig kvinde," siger Deleuze.a Igen en forstillelse. Men maskeraden
forer til voldtagt, i hvert fald i femme fatale-action. "Siden
du kan lide at opfore dig som en luder, er der mig en glade at
behage dig," siger skurken i Lady Drugon, inden han voldtager og
torturerer heltinden. Hun troede, at hendes maskerade ville narre
ham, men resultatet bliver, at hun mi tilfredssrille ham. Kathy i
Lady Dragon ogMegani Blue Steelbliver ogsi voldtaget, og Charly
siger "no thanks, I'm saving myself till I get raped" ril en mand,
der antaster hende pi gaden. Hendes datrer, Caitlin, viser sig at
vare resultaret af en tidligere voldtagt, og Charlys amnesi kom i
Forbindelse med et voldtegtsforsog. Datteren udforer et'beskidt'
job og hendes
'alfons' (faderen, systemer) er ligeglad med hendes
misfornojelse. "Jeg kender dig og dit sadistiske spil. Du er syg,
Bob," fortaller Nikita Bob. "Jeg er glad for at se dig. Jeg savner
,6 337

dengangjeg havde dig for mig selv hver dag," svarer Bob og rrkker
hende endnu et'job'. Og Maggie i den amerikanske version
siger: "Jeg ved, du er srolt af ar have lavet mig om til en anden.
Men du ser ikke godt nok efter. Jeg rren anden. Hjalp mig med
at blive et bedre menneske. Lad rnig gi, Bob." Men nej. Datteren
er bundet afsin konrrakt med sysremet, der ikke slipper hende frivilligt.
Datteren kan opleve adgangen til at 'hindtere' viben (las: fallos)
som en berusende frihed og adgangsbillet til heltens herlige
Utopia. Men hun tager fejl. Hun har hnt sin skyder, og den mi
kun bruges i statens tjeneste. Inden Maggie bliver sluppet los i
Point oJ No Return,bliver hun testet af sin chef med en chauvinistisk
vits:
Chefen: Du vil elske den her En kvinde gir ind pi en bar
med en and under armen. Beder om et par ol. Bartenderen
siger: "Hvad laver du pi en bar med der svin?" Hun siger:
"Undskyld, men der er en and." Han siger: "Undskyld, jeg
talte ikke til dig, men til anden." fChefen gentager smilendel
Jeg talte til anden . ..
[Maggie smiler ikke ad vitsen og rrckker kun srramt pi laberne,
da chefen ser skarpt pi hende]
Chefen: Jeg tror du er farlig. Fuldstendig psykopar. Havde
det veret op ril mig, var du blevet kulet ned, si trrd ikle
ved siden a[ For jeg skal sige dig: Hvis du gir over for rodt,
er du fardigl
Datrerens job som heltinde indebarer ingen frihed. Hun er
underkastet en mands blik, hans ordrer og hans begar. Og nir
systemet ikke kan bruge hende, skal hun likvideres. Derfor er CIA
efter Charly, derfor dukker en cleaner op for at rage sig af Nikita
og Maggie, og derfor bliver Megan i Blue Steel biret vak fra det
afsluttende opgot tavs, livlos og tappet for energi.
fi8
nmazonen
Amazonen er den tredje stereoryp i femme fatale-action. Hun er
den 'rene' Charly - mordersken - der slryder for ar drabe. ..Du
kunne have sigtet efter de $'res skuldre," klager Hennesey pi et
tidspunkt. Amazonen er fantasien om fuldstandig og betingelseslos
mandlig underkastelse. Hun e r det billede, den mandlise masochisr
ser lor sir indre blik, nir han forestiller sig den ideeile herskerinde.
Amazonens sekualiter har inrer at g.r-. -.d krrlighed
eller romantik. Den er dominans, vold og bega Hun tager, Lvad
hun har lyst til. "Nir jeg vil ha' en mand, tar' jeg ham bare,,, siger
rmazonen Zufa (Grace Jonesl i Conan tbc Desnoyer- Ligesi en
liderlig Charly, der lagger an pi en modvillig H.nn.r.y, :D.,.r'
krrlighed ved forste blik. Hold kafil" fonaller hun ham.
Amazonen befinder sig i fasen mellem darte r og mor. Hun kommer
efter darrerens opdragelse og prosrirurion. men har endnu
ikke udviklet sig til mor. Hendes natur prasenreres som grusom,
men det er forkert. I virkeligheden er hun en dattet der har for-
Iadt systemer, en datter, hvis minde om fortiden er brrndt vak.
Hun forveksler sin maskerade med en sand Windelie identitet.
''Jeg
rror, hende Samanrha Caine var rgre nok. Miske-glemre du
bare at hade dig selv," siger Hennesey pi er tidspunkt .it Ch".ly,
som han synes er lovlig egoistisk og morderisk. Filmens pointe er,
at Samanrha og Charly er dn kvinde. Samanrha haude blor elemr
der selvhad. Charly barer pi. Der skal en cocktail af hukorimelsesrab,
rorrur og liderlighed til at forvandle datteren til amazone.
Hun tortureres til dode og genfodes i smertensdiben som amazone.
ClA-agenten Karhy i Lady Dragon bliver voldrager, rorturerer
og efterladt i junglen, hvor hun vigner som havnende amazone.
Red Sonja bliver ogsa voldraget og efterladt doende for at blive krigerske.
Og Chady-identiteten vender tilbage, da vibenhandlerne
Daedalus og Timorhy rorrurerer Samanrha ued ar nedsanke hende
i koldt vand bundet til en vandmslle. Tortur svakker ikke amazonen,
hvis eksistens udspringer af smerre, og det iskolde vand dober
en bleg og rasende Charly: "Daedalus. Jeg vil sli en handel af; Slip
mig fri og leg lader dig beholde forligheden i benene."
Denne aggressive kvinde er en dodbringende ballbuster,

Lethal lVea?on i sammenligner helr og helrinde ar, fordi hun kun
overgiver sig til mend med flere ar end hende sclv. Arret er er
minde fra kastrationen og horer derfor selvfolgelig rettelig hjemme
pi hebens krop. Her er den et tegn, der beundres, ynkes og
hrvnes (husk helret i Cyborg der "bare er dt storr ar"). Pi den
kvindelige krigers krop vakker arret begar. Der viser hendes opdragelse
til datter, luder og amazone, hendes accepr af den masochistiske
kontrakt og hendes porenriale for mandlig
'genfodsel'.
I
filmens forste scene betragter Samantha sin nogne krop i spejlet og
undrer sig over sine mange ar,
Amazonen findes i en'god'og en'ond'udgave som heltinde og
skurk, og ofte bliver de to sar til ar kampe. Cleopatra Jones kzmper
mod en Godmother-figur i Cleopata Jones og en narkodronning
i Cleopatra Jones and the Casino of Gold. Amazonen Zula
kemper mod dronning Taramis i Conan tbe Destroyet. Og Red
Sonja har svarget hevn over dronning Gedren, der har drabt
Sonjas familie og ladet sine soldater voldtage hende som srraf for,
at Sonja afuiste den lesbiske dronning. Ogsi Kathy i Lady Dragot
mi forfors Susan, skurkens onde elskerinde, for ar fuldfore sin
havn. (Vi finder ogsi onde amazoner i Die Hard Vith a Vengeance,
Double Impact, Tbtal Recal/ og selvfolgelig i Bond-filmene).
Med den onde amazone vender homoseksualiteten og prostiturionen
tilbage: Den kvindelige skurk Susan tbrsyner sin elsker, filmens
mandlige hovedskurk Ludwig, med prostiruerede, som han
trsker og torturerer, og Godmother har i begge Cleopatra Jones-fi\mene
et harem af kvindelige prosrituerede.
Mens datteren fik serveret chauvinistiske vitser af sysremer, gor
amazonen grin med mendenes porens, f{er er ikke wivl om /ezrdrs
evne iI at'prasrere', men om hanr, Kan han hindrere sin pik/
pistol? For Hennesey og Samantha g3.r ind pi. en starion, rager han
en pistol i frakkelommen. "Den laver en bule, som folk kan se!"
siger Samantha. "Vil du ha mig til at stikke den i bukserne og
slcyde min egen pik aO" svarer Hennesey. "Hvad, er du nu blevet
skarpskytte?" replicerer hun sarkastisk. Pi stationen gir Hennesey
pi toilettet med ordene: "Jeg vil give en god ven hinden," men da
forbryderne angriber, stikker Samantha hinden i hans lomme og
a@rer pistolen. Symbolikken er klar: Hennesey kan lige nerop
'hlndtere'sin
pik, mens amazonen mi klare pistolen. Senere bli-
t40
ver Hennesey chokeret ved syner af Waldmans mange pistoJer:
"Gode Gud, hvor mange har du?" udbryder han. Waldman ser
loragteligt pi ham: "te. Skulder, hofte og dn ved siden af bananen.
Nir agenter kropsvisiterer, er de ikke meger for at rage andre
mend i skridtet." Hennesey kan ikke hindtere pisroler, og han har
heller ikke tiltro til sin potens. "Tag dig sammen, smukle," aFliser
han Charly, "jeg er ikke smuk, jeg er ikle rig, og sidste gang jeg
fik den sutret af, kostede Marsbarer ro kroner." Amazoncvitserne
kredser uroligt om pikke og skydere. For hvis mand ikke kan stole
pi dem, hvordan opforer de sig da i handerne pi en kvinde?
Sandt at sige opforer de sig eksemplarisk. Amazonen hindterer
ikke bare pistolen, hun behersker ogsi sprogets falliske symbolik
og bander som en mand. "Suck my dick, everyone of you
bastards," skriger Charly, da hun korer sin laswogn gennem en
mur, og hendes kommentar til Timorhys kniv i det endelige opgor
med skurken er: "Skat, kun ti cenrimeter?" "Du skal nok marke
mig," lover Timothy.
Amazonen har en sarlig status i femme fatale-action, Hun fir
si at sige lov til at forblivs on top,\.vorfra hun sryrer pikke, pisroler,
fallos og sig selv Men hun har kun denne uafhangighed, fordi
hans fornojelse afhanger af den. Til slut bliver hun r€mmer:
Charly vender rilbage ril at vare Samantha med datter, kareste,
hund og romantisk bjerghyrte i solnedgangens skzr. Karhy i Lady
Dragon [\r e n ny familie i Bedstefir og hans son. Barb Wire slir
folge med politichef Willis. Og Red Sonja overgiver sig til Lord
Kalidor, hendes eneste ligemand i svurdkamp, ligesom heltinden
i Lethal lYeapon l overgiver sig til helten, der har flere ar.
Modrren
Den sidste srereoryp er moderen. Hendes psykologi er simpel:
Den godc mor er varm, omsorgsfuld, fblsom. Hendes domene er
hjemmet, hvor Samantha bager julekager, smiler, Ier, er idyllens
centrum. Moderen "ved, hvordan det foles at skabe liv," som
Sarah formulerer der i 'lcnninator z. Hun ofrer serne livet for ar
redde sin darrer, som Ripley i Alient. Omvend,t.l d.n ond. ^o,

kold, straffende og ufolsom. "Hold op med at vare et pattebarn
og kom op at ste!" kommanderer Charly sin darter, der er bange
for at sti pi skojter og er faldet og har brakket sit hindled. "Livet
er fuldt af smerte. Lar det!" Dette er forste gang, Charly dukler
op i Samantha, og hun er chokeret. Den onde mor mishandler og
svigter sit af]

sogelse af CIA. Charly/Samantha er ogsi lrsag til Henneseys genopstandelse.
Den lille sorte detektiv er en svindler og en social
tabet men han genopstir som helt pl Larry Kings rv-show (komplet
med den virkelige Larry King). Hans lamsliede elcskone og
jublende lille son ser ham pi w blive pres€nrerer som intet mindre
end nationens frelser. Charly/Samantha bidrager ogsn til nationens
symbolske renselse ved at give filmens moderlige prasident
- som vi har set kladt i slibrok - en undskyldning for at
skere i CIAs budget: "Hvor jeres budget er? Jeg skal fortrlle dig,
hvor det er: Kan du sige 'sundhedsvasen
?"
Kort sagt, Charly/Samantha forener alle dominatrixens roller
Hun er en datter tranet afsystemet, hendes Charly har ludertrek,
hun er en god mor - som Samantha - og ond mor - som Charly
- og til sidst afldapser hun mandene med ordene "suck my dick
everyone of you bastards!"
Hvad er egendig meningen?
"Hvordan er publikum?" vil en danserinde vide i Barb lVire. "Yide,"
svarer Barb. Hun arbejd.er under couer som erotisk danser og
har giver er fire minurrer langr srripnummer ivandkanonernes
centrum, fuld udsigt til den blottede silikonebarm i d-srorrelse,
musik, slowmotion, glitrende vanddriber, glnge, scene, er hujende
publikum. Publikum kom, si, og ikke et skridt var tort.
Jeffrey Brown skriver i artiklen "Gender and the Action Heroine
: Hardbodies and rhe Point of No Rg22" , ql halvfemsernes
kvindelige acrionhelt bryder med traditionelle konsroller og har
"en bevidsthed om tilfaldigheden ved konnenes karakteristika."
"Moderne acionfilm udfordrer sivel cinematiske som kulturelle
formodninger om, hvad der er narurlig eller normal kvindelig
opforsel," skriver han, "den moderne actionheltinde tilinretgor
e.senrialisrisk trnkning med sin optraden itradirionelle maskuline
roller.".6
Intet kunne vare mere forkert. Charly, Maggie, Megan, Nikim,
fupley, Kathy, Sarah, Red Sonja og deres mange sosrre optrader
nok i en mandegenre, men de har rPAr traditionelle mandliqe rol-
Ier, deres handlinger sr:ner ihhe sporgsmilsregn ved "nor-afkvindelig
opforsel", og deres roller udfordrer ikke "tilfaldigheden ved
konnenes karakteristika." Der er nemlig intet rilfeldigt over kon i
femme fatale-action. For det forste fremstiller filmene omhyggeligt
deres heltinder som undtageber i en mandsdomineret uerden:
Charly overrasker, fordi hun er kvindelig spion - og hun er filmens
eneste kvindelige ClA-agent over for en her af mandlige
agenter. Nikita og Maggie bliver hvervet, ikke fordi de er usedvanlig
aggressive, men fordi deres aggressivitet er usedvanligfor en
huinde. Npley ke.mper i Aliens og Aliez 3 for at gore sig galdende
som huindelig heh. Og Blue Steel rcmariserer Megans kamp for at
vere betjent, som en kvindes kamp for at indtrade i en mandeuerden.
Den kvindelige acrionhelr er eksotisk, en anormalitet, en
excentrisk figrt, d"t nok er kvinde og feminin, men pi ingen
mide en generel reprasentanr for kvindekonnet. Den mandlige
helt er exceprionel. fordi han har us*dvanlige evner. Den kvinde-
Iige helt er exceptionel, slet og ret fordi hun er kvinde. Ligesom
den indesparrede Sarah er hun en inreressant case study,
14'

For det andet bliver de kvindelige actionheke ombyggeligt udsryrct
med feminine motirc, rtminine fortallingu Jitnininc fobt:er. la,
heltinderne skal handle, skyde, havne, drrbe, frelse, alle disse
aktivireter vi har lart ar lorbinde med mand. Men de flr samtidie
born. der skal beskyrres og reddes. voldregrer, der skal havnei
familiec der skal etableres, forelskelser og uvenrede moder[olelser,
skyld, skam og dldig samvitrighed. Actionhelren kan bevise sin
maskulinitet ved ar draebe skurken. Acrionheltinden har ineen
maskulinirer ar bevise, og hun kan kun bevise sin lemininiter ved
at forlade genren og opfore sig som en 'rigtig' mor, husrru, kvinde.
Derfor rakker Charly nej til en ledende posr i CIA (og hvilken
rnand havde gjorr det?), Megan bliver biret livlos ud af'filmen,
Nikita og Maggie flygter, fupley gik ind i Aliens som single, men
(brladcr filmen msd mand og barn pi slab, og Coffi,,ill.r,r-,
sin shorgun fra sig og forlader desillusioneret sin dsde kareste. De
kvindelige motiver hindrer den vildhrelse, at den kvindeliee helt
h* samme rolle som he lten.
For det tredje pr€senreres heltindens kon aItid, som Jilmens uig_
tigste t€m/1. Ser vi ne rmere efre r, er hovedkonflikten i femme farale-action
ganske enkelt umuligheden af ac vere lorinde og udfore
en mands job. Der kan ikke lade sig gore ar vrre hclrinde og kvinde
pi dn og samme rid, siger femme fatale-action, kun i den korte
parentes afheltindens liv, som filmen foregir i: Enten er heltinden
mor og fir valger mellem ar blive alskreJer som 'skor mor' eller
legge heltegerningerne bag sig. Eller ogsi er hun datrer, hvilker vil
sige fanget i en rolle, hun ikke onsker og ikke selv har valgt. Eller
ogsi er hun amazone og dermed slet ikke en 'realisrisk,
kvinde,
men en myrisk figur hentet fra kulturens skatkiste af mands fantasier
om smukke fllliske kvinder. Amazonen ftr iov til ar oDrra_
.le som mand, ia, men mi ril gengald give kob pi enhver illusion
om realisme. " Conan yiset en ycrden, hvor der er to slags mend _
den ene har langr hir og fantasriske brvsrer,' konkluderede en
anmeldelse af Cozan med reference til filmens sverdleetende heft_
inde Valeria.,- Og Claire Noro, en kvindelig sfurbeir i fnntay
branchen, lbrteller at heltinderne "opforte sig som mancl, talie
som mend og var som mand. Men fosisk var de fremstiller som
foldeudpiger med to vandmeloner klistret pi overkroppen og
klrdt i haremskostumer. Sen..."'8
J4o
Jeffrey Brown konkluderer, at "de samme rilskuere kan identifi_
cere s.ig med- bide en Ripley og en Rambo, en Maggie og en Mar_
tin Riggs pd ytmne mdde ..." Men igen t"ge, h"i"fell."Huord"r,
skulle publikum kunne det, nir den -andlige.g k"i"a"fig" h.i
har si forskellige historier? De Er begge t-.kl ;",'rn."
inden bliver ogsi voldraget. Mend kan ikke fantasere
".rlJrrn"ir_
o^ u*..
ligesom acrionheltinden, fordi hun er huinde i en
",
mand.s uerden-
De kan derimod fantasere om hende som et seksuelt objekt, hvilket,rniske
forklarer de mange direkte,.1.,"u.11. ou.rgr.L i,l.nn.
undergenre. De penere mainstreamproduktioner nedtoner vold_
rrgren . selvom den duk_ker op i Thelna and Louitc. G.l. lane os
Alien j - men lowbudger-lilmene rvrlgcr i remaer. H.rn.d. i s"rr]
rens undersrrom finder vi mend, Jer bliver skudr i pikken 1C7rff,i
elle r flr den skirer af t Foxy Bror,uz), kvinde r der Ie-Lr,., o* .#1
Iades halvdode lAboue the I tw og Ladl ,4ueng"r), bi""rr. Ii,in,l._
kampe med mandfige ilskuerc tCleopatra Jona and the Casino of
Golt Cofr), masser af bare bryst., og uolJrrgt.r.
Femme fatale-action er underholdende, mei actionhelrinden er
med Ripley som markanr undrageJse _ ihheen mytologisk frel_
.er. Hun bliver hverken national-ilon ,o- E.rr*ood og"St"llon.
eller kulrurel arkerype som Schwarzenegger Hendes kroj kan ikke
reprtrsentere narionen. og hcndes missioner er spunder ind ikvin_
delige rnoriver fra a til z.
Fe mm e fa ta le- ac t io n -f lm o graf
Sidehih vtl sige, at heltinden er intcressant eller lremrredende uden at spille
hovedrollen.
Fasrer, Pussycarl Killi Killr
tsarbarclla (Barbarella, Rumpigen
og den sorte ryran)
She-Devils on \{,hcck (She-Dcvils
on Vheels)
lJoxcar Bertha (Togroverne
lra
Arkansas)
196'
r968
1968
t97z
147
Russ Mcyer
Roger Vadim
llerschell Gordon
Lewis
lrlarrin Scorsese

Black Belt Jones (Oreraver i luften) r97l
CleopatraJones(Dynamitpigen) r97)
Cofi (CofS - Den nideslose
Foxy Brown
Cleoparra Jones and the Casino of
Cold (Dynamitpigen eksploderer
rgen)
Friday Foster
Sheba Baby
Alien (Alien Den 8. passager)
Gloria (Cloria)
Born in Flames
197)
1971
Sudden Impact (Dirry Harry
vender rilb;ge) ro8 i
Conan rhe Destroyer (Conan den
uovervindelige) rg84
Pumping Iron II: The Vomen
tlumping lron Il, kvinderne) Iq84
Red Sonja
r98t
Above the Law
1986
Aliens {Aliens - Der rndelige opgor) r,186
Fatal Beaury (Faral Beaury) ry87
Cherry zooo (Jagten pl Chcrry
2ooo)
China O'Brien
Blue Steel (Blue Steel)
Deadly China Dolls
Nikira (Nikita)
Princess Madam
Black Cat
China O'Brien
Robotrix
Terminator z: Judgemenr Day
(Terminator z: Dommedag)
Thclma and Louise (Thelma og
l,ouise)
Alien ; (Alien t)
Barman Returns (Batman vender
rilbage)
The Heroic Trio
Lady Dragon
Naked Killer
r97s Chuck Bail
L97j Arthur Marks
L97t !(/illiam Girdler
1979 Ridley Scott
r98o John Cassavetes
l98l Lizzie Borden
r988
r988
19go
t990
1990
r990
I99I
t99r
I99I
199r
Lr).)r
r9gz
1991
19gz
r992
r992
t48
Robert Clouse
Jack Srarrert
Jack Hill
Jack Hill
Clint Easrwood
fuchard Fleischersidzhich
Ceorge Bucler dok.
fuchard Fleischer
Cory Yuen
James Cameron
Tom Holland
Sreve DeJarnatt
Robert CIouse
Kathryn Bigelow
Codfrey Ho
Luc Besson
Codfrey Ho
Srephen Shin
Robcrt Clouse
Jamie Luk
James Cameron
Ridley Scott
David Fincher
Tim Burton
Siu-Tung Ching, Johnny To
David Vorth
Clarence Fok YiuJeung
i i
1
t
Point of No Return (Kodenavn:
Nina)
Speed (Speed)
\7ing Chung
Cutrhroat lsland (Djevleoen)
The Net (Nettet)
Strange Days (Strange Days)
Barb Vire
Irma Vep
The Long Kiss Goodnighr (The
l.ong Kss Goodnight)
Ravenhawk
Set it off
Alien Resurrection (Alien -
Cenopstandelsen)
The Perils of Pauline
The Hazards of Hclen
The Avengers
Police )foman
Bionic Woman
'l he New Avengers
'Wonder'Woman
Charliei Angels
Cagney and Lacey
Zena - Warrior Princess
I-a Femme Nikita
199J
1994
t994
t995
1995
1995
1996
1996
r996
r996
r996
C.l. Jane (G.1. t997
Jane)
t997
Speed z: Cmise Control (Speed z:
Cmise Control) ry97
Tomotrow Never Dies (Tomorrow
Never Dies)
-fhe
D97
Avengers (The Avengea) t998
'fhe
Matrix (The Matrix) O99
Charliet Angels (Charlie\ Angels) zooo
Crouching Tiger, Hidden Dragon
(\7o hu cang long; Tiger pi spring,
drage i skjr-rl)
1000
Lara Croft: Tomb Raider
(Lara Croft: Tomb Raider) 2001
Resident Evil (Residenr Evil) zoo2
19rJ
19r4-17
L96r-1969
t974-1978
1976-1978
\976
1976-1979
r976-t981
r982-r988
r99t-zoor
1997-zOOr
John Badham
Jan De Bont
Yuen Voo Ping
Renny Harlin
Irwin Vinkler
Kathryn Bigelow
David Hogan
Olivier Assayas
Renny Harlin
Albert Pyun
Gary Gray
Jean-Pierre Jeunet
fudley Scott
Jan De Bont
Roger Sportiswoode
Jeremiah Chechik
'Ihe Vachowski Brothers
Joseph McGinty Nichol
Ang Lee
Simon West
Paul Anderson
Action- og aduenture-flmtcrials og -n