Download rapport - Dansk Arkitektur Center

3 Svag udviklingstradition i byggeriet
At der bliver investeret for lidt i udvikling i byggeriet
er efterhånden så velkendt i branchen,
at de fleste blot nævner det konstaterende, let
resigneret.
SKAKTEN har været ét blandt flere eksempler
på, at det godt kan lade sig gøre. Og flere
af konsortiedeltagerne har bud på, hvorfor
branchen ikke er rykket den vej for
længst.
En entreprenørvirksomhed fungerer
næsten lige som en konsulentforretning:
Den får en projektopgave, og
kunden betaler for timerne. Når projektet
er færdigt, lukker vi ned igen.
Det er en fundamentalt anden måde at
tænke på også end at have nogle produkter
på hylden, som man investerer i
at udvikle og levere til et marked, understreger
Lars Hvam, DTU.
De har svært ved at lave løbende forbedringer
i byggebranchen, for de har ingen
steder at gøre af forbedringerne. De mangler
systemer og tekniske platforme, der systematisk
kan bære de gode ideer videre på tværs
af projekterne, supplerer Klavs Tvenge, Valcon
Innovation.
Også NCC-deltagerne i projektet har flere
bud på, hvor skoen trykker.
Vi har låst os uhjælpeligt fast i den danske
byggebranche, hvad udvikling angår. Når vi
laver en eller anden produktivitetsforbedring,
er det ofte håndværkerne der realiserer fortjenesten.
Og så er den forretningsmæssige motivation
hos et firma jo væk. Det har skabt en
meget kritisk tilstand i byggebranchen, der kan
aflæses direkte på produktivitetsudviklingen.
Selv det offentlige har en bedre produktivitetsforbedring
end os. Det er da tragisk, siger Gert
Jesperen – men griner alligevel.
Hidtil har vi konstant bygget unika. Vi har
aldrig for alvor sat særskilte ressourcer af til
tværgående udvikling, men udviklet på den
enkelte sag. Vores folk bliver målt på, at de får
huset op at stå inden for tidsplan og budget.
Den videndeling, der fører til fælles udvikling,
er meget begrænset. Det er ikke en speciel
udfordring for NCC, men gælder hele branchen,
siger Jørgen Christensen.
4 Det er ikke nok at ville, man skal
også kunne …
Manglen på praktiske erfaringer og kompetencer
inden for industriel udvikling og produktion
udgør en særlig udfordring, når det gælder om
at få industriel tænkning til at slå rod i byggebranchen.
For potentialerne i et højere styktal
realiserer ikke sig selv. Det kræver, at man som
virksomhed styrker sine forudsætninger for
at tænke i disse nye baner. Det gælder både
teknisk, organisatorisk og forretningsmæssigt.
Ifølge Lars Hvam mangler
virksomhederne i branchen
blandt andet et
teoretisk funderet,
videnskabeligt
metodegrundlag.
Hvordan
udvikler man
systemprodukterne?
Hvilke forretningsmodeller,
kan man arbejde
med? Hvordan
bliver værdiskabelsen
og magtstrukturen
i en ny supply chain?
Hvordan producerer og installerer
man produkterne? Hvordan udvikler man
konfigureringssystemer og andre hjælpeværktøjer,
som kan understøtte processen? Alle den
slags spørgsmål kan det være svært at tage
hul på uden et solidt metodegrundlag, siger
Lars Hvam.
Han mener, at det er på tide at sætte fart i
uddannelsen af en ny generation af arkitekter
og ingeniører, som tænker i disse baner. Og
han opfordrer virksomhederne til at tage den
nye viden til sig – enten formidlet via konsulenter
eller ved selv at knytte fx ph.d.-studerende
til den type af udviklings¬projekter i virksomheden.
En model, der netop er under overvejelse
i NCC.
5 At vende en supertanker …
Parterne i og omkring konsortiet har tydeligvis
haft forskellige forventninger til og erfaringer
med udviklingstempoet den slags projekter.
Flere peger på, at det er gået for langsomt,
men betragter det også som et trade off, når
man vil have konceptet forankret hos nogen,
der kan realisere det i fuld skala i praksis.
– NCC er en stor koncern, og der er mange,
der skal tænke i nye baner i forhold til sådan
et projekt. Jeg betragter ”forsinkelsen” som
en nødvendig intern modning af projektet hos
os. Det brede NCC-engagement, vi oplever i
projektet i dag, ville vi aldrig have fået, hvis vi
bare var buldret afsted efter et eller andet hurtigt
resultat, siger Gert Jespersen.
27