Download rapport - Dansk Arkitektur Center

På vej mod fremtidens skakt
– En innovationshistorie om præfabrikerede installationsskakte til etageboliger
Caserapport fra projektet
’Installationsskakte til
boligetagebyggeri’
Byggeriets Innovation, 2008

Indhold
2
Tekst: Ola Jørgensen, Klartekst. www.klartekst.dk
Design & layout: Line Kirketerp Koch. www.line-k.dk
Illustration: Birgitte Søvsø. www.birgittesoevsoe.dk
Foto og tegninger: NCC, Valcon Innovation, RH Arkitekter og Byggeriets Innovation

Forord side 5
Den modulære skakt side 6
Det evige stedbarn
Om projektets baggrund og perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8
Fremtidens skakt
Om skakten som et modulært præfabrikeret produkt . . . . . . . . . . . . side 10
Gevinster og tab
Om traditionel vs. industriel produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14
Et marked for skakte?
Om skaktens forretningsmæssige muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
De næste træk
Om andre muligheder i systematisk byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20
Af skakte bli’r man klog
Om erfaringerne med innovationsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24
Fakta om projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28
A R K I T E K T E R
3

Forord
4

Målet i udviklingsforløbet SKAKTEN har været
at lave en modulær installationsskakt, der kan
konfigureres, så den passer til næsten alle
lejlighedstyper – og derefter produceres industrielt,
så den blot skal monteres på byggepladsen.
Det vil kunne løse mange problemer
på et af de områder, der typisk driller mest på
byggepladsen, men som de færreste rådgivere
finder det rigtigt interessant at gøre noget ved.
Den modulære, præfabrikerede skakt er imidlertid
mere end blot et nyt produkt. Den repræsenterer
en anden måde at tænke udvikling,
samarbejde, produktion, salg og montage på.
SKAKTEN viser de muligheder og udfordringer,
der ligger i at udvikle produkter i stedet for at
realisere byggeprojekter. Den gør dermed op
med en praksis og en organisering, der altid
har kendetegnet byggebranchen.
Det har ikke blot krævet investeringer og commitment
fra de deltagende virksomheder, men
også inspiration og indblanding fra helt andre
faglige områder. Læg hertil tålmodighed i de
faser af udviklingsforløbet, hvor tingene ikke
gik så hurtigt, som nogle havde håbet.
SKAKTEN nuancerer og udfordrer byggeriets
opfattelse af, hvad det vil sige at tænke industrielt
– et begreb der atter er kommet på byggeriets
udviklingsdagsorden. Det afgørende
ved SKAKTEN er ikke præfabrikationen i sig
selv, eller hvorvidt denne produktion kan fuldautomatiseres
og placeres i andre lande. Det
industrielle kvantespring har været at gå fra et
integreret til et modulært produkt, hvor man
på samme tid kan skabe betydelig variation i
den samlede løsning og opnå høje styktal på de
enkelte dele.
SKAKTEN er nu i princippet parat til at blive
afprøvet på den første byggesag. Alligevel er
den langt fra færdig. Den kan og skal til stadighed
forbedres; bl.a. ud fra de erfaringer, der
bliver høstet, når skakten gør sin entré på byggepladsen
og på markedet. Og måske er dét
den vigtigste erkendelse i konsortiets arbejde:
at skakten – og med den andre systemleverancer
i byggeriet – skal opfattes som ethvert
andet produkt, hvor forholdet mellem pris, kvalitet
og funktionalitet hele tiden kan forbedres.
I det lys har vi med SKAKTEN ikke blot løst et
praktisk problem i dagens byggeri, men fået
vigtig inspiration til, hvordan hele branchen kan
adressere sine grundlæggende strategiske problemer:
stagnationen i udvikling, produktivitet
og indtjening.
Projektet er det andet i en række af beslægtede
forløb, Byggeriets Innovation er involveret
i. Læs mere om vores arbejdsgrundlag og aktiviteter
på buildinglab.dk.
Mikkel A. Thomassen
Divisionschef, Byggeriets Innovation
5

Service adgang
ø500
Montage adgang
ø500
1100
Den modulære skakt
6
ø360
Service adgang
ø360
1100
Montage adgang
500
Montage adgang
500
Montage adgang
Definition af arketyper
Type 1
Type 2
Type 3
900
1549
900 mm
komponentlayout.
Komponenternes
placering ændres ikke,
selvom bredden øges
Variabelt område, der ikke ændrer
på selve komponentlayoutet
1550
2449
1550 mm
komponentlayout.
Komponenternes
placering ændres
ikke, selvom
bredden øges
Variabelt område, der ikke ændrer
på selve komponentlayoutet
2450
xxx
2450 mm komponentlayout.
Komponenternes placering ændres
ikke, selvom bredden øges
Variabelt område, der ikke ændrer
på selve komponentlayoutet
Det konkluderes, at to skakt-arketyper vil
dække 80 pct. af de mulige badeværelses-
konfigurationer, tre arketyper vil dække 95
pct.

Forord
Skakten
Skakt ramme
Tagvand afløb
Ventilation
Kabelstige
Afløbssystem
Stålforskalning
til betonudstøbning
Brugsvand,
kold, varm og
cirkulation
Varme,
frem- og
returløb
Fordelerrør
varme
Fordelerrør
brugsvand
7

Det evige stedbarn
8
Om projektets baggrund og
perspektiver
”Et nødvendigt onde”. Den betegnelse hæftes
ofte på installationsskakten, når der bygges
nye etageboliger. Selvfølgelig skal der føres rør
til brugsvand, afløb, varme, ventilation, el, gas
mv. Men ingen i byggeriet har for alvor kastet
deres profesionelle kærlighed på dette hulrum.
For arkitekten er den ofte et irritationsmoment,
fordi tiden til at få beregnet skaktens
nødvendige dimensioner og placeret den korrekt
forsinker designarbejdet. Og da skakten
hverken tilfører selve boligen nye funktionelle
eller æstetiske kvaliteter, er det sjældent her
arkitekter lægger ekstra timer og fagligt hjerteblod.
Ingeniørerne har større interesser i skakten.
Som ansvarlige for bygningens tekniske
funktionalitet er det deres opgave at sikre, at
skaktens installationer får den kapacitet, der
svarer til antallet af badeværelser, toiletter,
køkkener mv. Men som regel stopper ingeniørerens
indsats netop her. Nogen præcis angivelse
af, hvordan skakten så skal ”møbleres”,
bliver der sjældent foretaget.
Det puslespil overlades som regel til installationsteknikerne
på byggepladsen. NCC har
opgjort, at der til etableringen af en færdig
skakt kræves over 300 forskellige arbejdsoperationer,
fordelt på 9–10 fag og foretaget på et
areal på typisk 60 x 80 cm med ensidig adgang
og håbløse arbejdsstillinger.
For entreprenøren er ulemperne ved denne
fremgangsmåde iøjnefaldende. Dels forsinkes
byggeriet af vanskelighederne ved at styre og
koordinere de mange fag og arbejdsgange.
Dels skal man bruge ressourcer på at etablere
interiminstallationer til byggepladsens vand,
afløb mv. Og endelig giver de mange improviserede
løsninger på pladsen langt større risiko
for fejl, man efterfølgende skal tilbage og rette.
Projekteringsdirektør i NCC, Gert Jespersen,
sammenfatter den paradoksale situation således:
– På den ene side er der i boligbyggeriet
næsten ikke to ens skakte, på den anden side
er skaktenes indhold grundlæggende det samme.
Alligevel sidder vi og designer forfra hver
eneste gang.
Skakten er kun begyndelsen
Det var blandt andet denne konstatering, der
gjorde NCC nysgerrig efter at undersøge, om
arbejdet med skakten kunne systematiseres.
Eksempelvis ved at skakten fra begyndelsen
blev gjort modulær og præfabrikeret, så den
tidligt i byggeprocessen kunne hejses ned i

ygningsskelettet. Visionen har været, at det
ville ske med et lille ”klik”, når alle sammenføjninger
automatisk faldt i hak.
Den måde at tænke skakten på ville være
i god tråd med koncernens strategier om ”en
større grad af konceptbyggeri” og om ”at
udvikle og bruge standardløsninger”.
For at udforske og kvalificere mulighederne
for at præfabrikere skakten indgik NCC i august
2006 i et konsortium med tre andre parter:
Byggeriets Innovation, Valcon Innovation og
RH Arkitekter. NCC’s erklærede dagsorden med
projektet SKAKTEN var at opnå 1) mere montage,
mindre håndværk 2) en højere grad af
industrialisering og 3) større budgetsikkerhed.
Og Gert Jespersen lægger ikke skjul på, at
han blot betragter SKAKTEN som første skridt
på en vej, NCC skal meget længere ud af.
– I stedet for at snakke traditionel projektering,
skal vi til at snakke om konfigurering.
Normalt når man projekterer, starter man på et
blankt papir og kan tegne hvad som helst, der
kan ende med hvad som helst. I stedet skal
man have en konfigureringsproces, hvor man i
højere grad plukker nogle velafprøvede moduler
og systemløsninger og sætter dem sammen
på en systematisk og gennemtænkt måde,
siger han.
At SKAKTEN så fik rollen som pilotprojekt for
denne byggefilosofi er langt fra tilfældigt.
– Der er ikke så mange, der har interesser
og følelser for skakten, bortset fra at den skal
virke – og fylde så lidt som muligt. Derfor er
den et godt sted at starte, hvis man vil demonstrere
potentialet i konfigurering og mere industrielle
løsninger. Det var ikke gået lige så let i
første omgang, hvis det havde været facader,
gulve eller andet, som fagfolk har stærke synspunkter
om, fortæller Jørgen Christensen, sektionsdirektør
for NCC Teknik.
Ikke en standard-skakt
Konceptet om den modulære præfabrikerede
skakt lægger afstand til to dominerende måder
at tænke byggeri på.
På den ene side den klassiske projektering
– hvor alt så vidt muligt ”laves fra grunden”
ud fra det enkelte projekts unikke krav og
behov.
På den anden side den industrielle standardisering,
hvor så stor en del af bygningen
skal baseres på standardløsninger, der kan
masseproduceres og genbruges uændret fra
projekt til projekt.
Grundtanken i SKAKTEN er nemlig, at skak-
ten for det første skal være modulær: Det
vil sige opbygget af veldefinerede og adskilte
moduler for ventilation, varme, vand etc. For
det andet skal den være konfigurerbar, så
man ud fra behovene i det enkelte byggeri let
kan designe en unik og optimal skakt ved at
placere de ønskede moduler inden for en fastlagt
ramme – et stålskelet.
Der er således langt fra tale om en standardiseret
skakt – men om en mere systematisk
måde at generere og producere skakte, der er
perfekt tilpasset det enkelte byggeri.
Indstillet til produktion
Konsortiet afslutter i marts 2008 formelt sit
fælles udviklingsarbejde, der nu fortsætter i
NCC’s eget regi. Det foreløbige resultat er blevet
en indstilling til NCC’s direktion om at teste
og iværksætte produktionen af præfabrikerede
konfigurerbare skakte.
Konsortiet har arbejdet i tre parallelle spor,
der har fokuset på henholdsvis de tekniske, de
funktionelle og de forretningsmæssige aspekter
af en præfabrikeret skakt. Undervejs er der
blevet produceret en prototype, som er blevet
præsenteret for et panel af interessenter fra
branchen ved en intern høring.
Dette hæfte præsenterer i kort form nogle af
de erkendelser, konsortiet har gjort undervejs
i innovationsprocessen, samt de bredere perspektiver
de tegner for udviklingen i fremtidens
byggeri.
9

Fremtidens skakt
10
Ingeniøren
Om skakten som et modulært
præfabrikeret produkt
Et byggeprojekt med en modulær,
præfabrikeret skakt vil i fremtiden kunne
foregå i fire veldefinerede faser. Fra
dimensionering til montering på byggepladsen.
1 Dimensionering af skakten
Arkitekten får ved hjælp af en enkel netbaseret
konfigurator mulighed for at indrette et
badeværelse, hvor han eller hun samtidig
får dimensioneret og placeret
skakten.
Konfiguratoren bygger på et
forudgående studie af de overraskende
få måder, hvorpå
skakt/baderum/køkken
typisk er indbyrdes placeret i
Arkitekten moderne lejlighedsbyggeri.
Fremover skal arkitekten
for det første levere en række
kendte data, der er afgørende
for skaktens dimensionering.
Det gælder bl.a. antal
etager, etagehøjde, etageareal,
antal badeværelser, antal separate
toiletrum, typer af varmekilder, antal
rum, stuer og værelser samt hvorvidt der
skal tagafløb til skakten.
Dernæst kan arkitekten vælge en af planarketyperne
og organisere sit badeværelse med
de tre afgørende badeværelseskomponenter:
brus, håndvask og wc. På den baggrund vil
konfiguratoren kunne angive skaktens minimale
dimension og position. Faktisk vil 80 pct. af
alle boliger kunne serviceres af blot to skaktarketyper.
Arkitekten får altså ikke skakten detailprojekteret,
men får hurtigt vished for, at hans
badeværelsesløsning kan lade sig gøre. Det
betyder, at den ofte langstrakte dialog mellem
arkitekt og ingeniør om de tekniske muligheder
og begrænsninger kan reduceres til, at ingeniøren
efterprøver de valg, arkitekten har truffet.
– Det er en meget vigtig genvej at kunne
skyde. Så kan jeg som arkitekt komme videre
med mit design og tegne videre på badeværelse
og lejlighed – uden at bekymre mig om,
at ingeniøren skyder mit arbejde ned bagefter.
I bund og grund interesserer vi arkitekter
os ikke en pind for skakten, eller hvad der er
indeni. Derfor er tanken i konfiguratoren, at vi
kun skal tænke på at organisere badeværelset,
så får vi ”alt det kedelige” forærende. Det tror
jeg, de fleste arkitekter vil takke ja til, siger
Arkitekt Arne Hansen, RH Arkitekter.

2 Møblering af skakten
Rammen om den præfabrikerede skakt er
et stålskelet, der produktionsteknisk kan
produceres i to hovedtyper, der vil kunne
strækkes og trækkes til de fleste relevante
skaktstørrelser. Inden for rammerne af dette
skelet kan de forskellige installationsmoduler
– ventilation, afløb, vand etc. så placeres ud
fra en række gennemprøvede og CAD-tegnede
grundkonfigurationer.
Når skakten på denne måde er ”møbleret”,
genereres der automatisk styklister til produktionen
samt data til laserskæringen af de stålplader,
der holder de forskellige rør på plads.
Teknisk set vil det være muligt at opbygge
et it-system, der automatisk genererer 3D-tegninger
af skaktmøbleringen. Men den gennemgående
vurdering i konsortiet er, at fordelen
ved at have et sådant system ikke vil stå mål
med indsatsen for at konstruere det. I stedet
er der lavet parametriske CAD-tegninger af alle
grundkonfigurationerne af skakte, så det er let
at understøtte produktionsspecifikationerne
med et tilnærmet visuelt eksempel.
I princippet kunne NCC eller en anden entreprenør
vælge at stoppe efter denne fase og
opføre den valgte skakt på traditionel vis på
byggepladsen.
De største gevinster ligger imidlertid i processens
to næste faser.
På samme side
Udvendigt
Opsplitning
På hver sin side
Indvendigt
Ind og udvendigt
Ekstruderet profil
Hver føring
‘hviler i sig selv’ og
kan sammenkobles
11

12
+ + =
3 Produktion af skakten
Når skakten er dimensioneret og møbleret,
er den klar til at blive produceret – ikke som
nu in situ (på byggepladsen), men derimod
indendørs under ordnede industrielle forhold.
Som et led i konsortiets arbejde er der udarbejdet
en såkaldt Produkt Variant Master. Det
vil sige, at alle de enkeltdele, der indgår i skakten,
er blevet kritisk gennemgået, og man har
luget ud i de mange variationer, der ikke var
afgørende for den endelige løsning. Det gælder
fx en række rørtyper, det ikke var nødvendigt
at have i så mange forskellige størrelser. Det
betyder samtidig, at man bedre kan shoppe
efter store mængder af de ønskede komponenter
på verdensmarkedet – eller at man opnår
så højt et styktal, at det bliver fordelagtigt at
producere dem selv.
På fabrikken vil skakten blive produceret
i etagemoduler, som først føjes sammen på
byggepladsen. Fabriksproduktionen tænkes at
have en række fordele frem for at producere på
pladsen:
• Højere kvalitet: Skakten kan bygges efter
gennemtænkte og afprøvede forskrifter,
under optimale arbejdsforhold og med
gode muligheder for kvalitetssikring
(trykprøvning mv.)
• Lavere pris: Skakten kan produceres mere
rationelt i større serier og dermed til lavere
omkostninger pr. enhed. Desuden kan
produktionen placeres uden for Danmark,
hvis forholdet mellem pris, kvalitet og
leveringssikkerhed er bedre dér.
• Hurtig og sikker leverance:
Fabriksproduktionen er ikke berørt
af de forsinkelser, der fx kan
stamme fra det danske vejrlig eller
koordinations¬problemer mellem de
involverede faggrupper på byggepladsen.
• Mere gennemsigtige omkostninger: I dag
er store dele af omkostningerne til at
projektere og opføre skakten usynlige i
de samlede byggebudgetter. Det gælder
også det indirekte tab, der er forbundet
med, at byggeriet har taget længere
tid og har flere fejl, end det behøvede.
Fabriksproduktion vil gøre begge dele
tydeligere.

Vi er nødt til at afkorte vores byggeprocesser
for at få skabt bedre økonomi i byggerierne.
Generelt gælder det, at jo mere man
er på pladsen, jo dårligere er økonomien. Og
skakten er et godt eksempel på, hvor irrationel
in situ-produktion er, fordi så mange fags
arbejdsoperationer skal koordineres i et fysisk
meget trangt rum. Det er et af de steder, hvor
en tidsplan let kan knække og/eller kræve
meget store styringsomkostninger, konkluderer
Gert Jespersen.
4 Montering af skakten
”Klik”. Den forjættende lyd har fra konsoritets
begyndelse været en styrende drøm om,
hvordan de præfabrikerede skaktmoduler
kunne hejses ned i skaktrummet og uden
kontakt med menneskehånd falde i hak med
modulet på etagen nedenunder.
Drømmen er ikke opgivet, men i den nuværende
fase har man af tekniske grunde valgt en
løsning, hvor to modulers rørender skal spændsamles
manuelt. Selv uden den forjættede
kliklyd sikrer denne løsning, at produktionen
kommer væk fra pladsen, at montagen let og
hurtigt kan foregå på stedet, og at samlingernes
kvalitet er indbygget i produktet og ikke er
afhængig af den enkelte håndværker.
Klik !
13

Gevinster og tab
14
Om forskellen på traditonel
og industriel produktion
NCC har som led i konsortiets arbejde
foretaget en systematisk sammenligning
af den traditionelt opførte
skakt og den industrielt præfabrikerede.
I sammenligningen indgår
10 parametre, og kun på to af
dem forventes den traditionelle
skakt at klare sig bedre. Sammenligningen
er foretaget på en
skala fra -3 til +3. -3 betyder,
at den traditionelt produkcerede
skakt er suverænt bedst, +3 at
den industrielle løsning er suverænt
bedst.
Kortsigtet fleksibilitet (-3)
Hvis man hurtigt vil kunne ændre
skakten på stedet, er den tradionelle
skakt klart overlegen. Finder man ud af, at
et rør hellere skal dreje den anden vej, eller
at arkitekten gerne vil have flyttet køkkenet,
så kan det godt lade sig gøre. Alt kan i princippet
lade sig gøre langt hen i byggeprocessen
– hvis man har tid og råd. Vælger man en
præfabrikeret løsning, er man nødt til tidligere
at lægge sig fast på, hvordan ens hus skal konstrueres.
Variation/langsigtet fleksibiltet (-1)
Også her har in situ-skakten en lille fordel. Ved
at opbygge en konfiguratorløsning fravælger
man helt bevidst en række variationsmuligheder,
man ikke længere ønsker. I køkkener er
”60’er-modulet” fx i dag standard, og man har
reelt afskåret sig fra at lave et 48 cm bredt
skab. På byggepladsen vil man stadig kunne
bryde den slags normer, hvis man mener, at
det er nødvendigt.
Indeklima/komfort (0)
Uafgjort. Der er i princippet ingen forskel på de
skakte, der kan produceres på de to måder, og
derfor heller ikke på deres funktionelle kvaliteter
for slutbrugeren.
Samlet anlægsøkonomi (+1)
Selv hvis den præfabrikerede skakt ender med
at koste det samme, som det koster at udføre
arbejdet på stedet, vil den samlet set have en
bedre anlægsøkonomi. Blandt andet fordi, man
har installationer til rådighed tidligere i fasen,
man kan have en kortere og mere forudsigelig
byggetid, og man undgår mange af de styringsomkostninger
på pladsen, der i dag ofte er
skjulte.

Kortsigtet fleksibilitet
Variation/
langsigtet fleksibiltet
Indeklima/komfort
Samlet
anlægsøkonomi
Samlet driftsøkonomi
Æstetik/image/
branding
Samlet tidsforbrug
Leveringssikkerhed
Arbejdskraft
Kvalitet
Traditionel
løsning
bedre
Industriel
løsning
bedre
-3 -2 -1 0 +1 +2 +3
Samlet driftsøkonomi (+2)
Med den præfabrikerede skakt får man et
veldokumenteret produkt med lutter kendte
komponenter. Det gør facilily management
lettere ved den nye skakt. For selv om skakte
normalt passer sig selv, så er det ekstremt
svært, når der endelig er noget galt, eller hvis
man er nødt til at opgradere en eller anden
komponent. Men en præfabrikeret løsning ved
man altid, hvor hvilke rørstumper sidder, hvilke
uffer der der brugt osv.
Æstetik/image/branding (+2)
Som regel er skakte slet ikke beregnet for
publikum, og så gør det måske ikke så meget,
at mange af dem ser lidt ”hjemmelavede” ud.
I hvert fald ikke, når man bygger ejerboliger,
selvom det da kan skæmme en helhedsoplevelse
af huset, hvis man åbner et skab ind til
en meget rodet skakt. Men når det fx gælder
professionelle investorer, vil driftherren sætte
pris på, at der også ser pænt og fornuftigt ud
backstage.
Samlet tidsforbrug (+3)
En af den præfabrikerede skakts måske vigtigste
konkurrenceparametre. Skakten kan
konfigureres og bestilles, så den bliver leveret
præcis, når den skal bruges. Koblingen af etagemodulerne
tager ingen tid i forhold til opbygningen
af en traditionel skakt.
Leveringssikkerhed (+3)
Et tilsvarende stærkt argument for den nye
skakt: Man ved på forhånd præcis, hvad man
får, i hvilken kvalitet, og hvornår det er klar til
at tage i brug.
Arbejdskraft (+3)
Omkring 40 pct. af arbejdsstyrken i byggeriet
går på pension inden for 10 år. I det lys er det
en afgørende fordel ved den præfabrikerede
skakt, at den kræver en betydligt mindre håndværkerindsats
på pladsen. Den industrielle
produktion er generelt mindre mandskabskrævende
– og behøver ikke foregå i Danmark.
Kvalitet (+3)
Den præfabrikerede skakt repræsenter afprøvede,
kontinuerligt forbedrede løsninger i
stedet for dem, der ofte får deres debut på
pladsen. Man er helt sikker på, at rørene sidder
fast, at der er isoleret ordentligt, trykprøvet
etc. og det hele er solidt dokumenteret.
Gert Jespersen vurderer, at tid, arbejdskraft
og kvalitet vil være den præfabrikerede skakts
tre stærkeste konkurrenceparametre, hvis NCC
sætter skaktproduktionen på skinner.
For os handler det både om at kunne forbedre
og rationalisere vores egne byggeprocesser
– og at have et produkt, som vi kan lave et
marked og en forretning ud af, siger han.
15

Et marked for skakte?
16
Om skaktens
forretningsmæssige muligheder
I en branche, der selv under gode konjunkturer
har haft svært ved at præstere en ordentlig
indtjening, realiserer man ikke nye projekter
uden en høj grad af sikkerhed for, at de bidrager
positivt til bundlinjen.
Da NCC valgte at gå ind som systemejer i
SKAKTEN viste virksomheden sin tillid til projektets
økonomiske potentialer og perspektiver.
Siden har det været et af projektets hovedopgaver
kritisk at undersøge og dokumentere,
hvordan man kan tjene flere penge på at producere
skakte på den nye måde.
En del af tallene, analyserne og konklusionerne
i en sådan business case er i sagens
natur NCC’s forretningshemmeligheder – og
ligger i skrivende stund (medio marts 2008) på
NCC-direktionens bord. Det betyder, at forretningsmodellen
ikke kan præsenteres i detaljer i
dette hæfte. Det er dog muligt at redegøre for
en række af de mere principielle overvejelser,
der har indgået i arbejdet med modellen. Det
gælder blandt andet følgende fire spørgsmål:
1 Skal NCC oprette et egentligt
selskab – Skakt A/S – der kan levere
komplette skaktløsninger også til
andre entreprenører på markedet?
Eller skal den præfabrikerede og
konfigurede skakt blot gælde NCC’s
egne projekter?
2 Skal en ekstern entreprenør i givet fald
betale NCC et særskilt honorar for den
tekniske projektering af skakten? Hvad
skal denne pris i givet fald være?
3 Hvordan skal den samlede
skaktløsning prissættes for at være
konkurrencedygtig i forhold til den
traditionelle skakt?
4 Skal arkitekterne betale NCC / Skakt
A/S for den lettelse af processen med
skaktdimensionering og -placering,
som net-konfiguratoren tilbyder dem?

1 På markedet
– eller kun til indvortes brug?
NCC’s erklærede mål med projektet har
været ”at gå på markedet”, hvis man fik
etableret en konkurrencedygtig måde at
levere skaktløsninger på. Det kunne fx ske
ved at etablere et særligt NCC-selskab, der i
konsortiet har haft arbejdstitlen Skakt A/S.
Bag denne forretningsmodel ligger de to
enkle antagelser:
• at et større marked giver et højere
styktal og dermed en bedre samlet
økonomi i skaktproduktionen
• at man ikke bare kunne gøre sine egne
boligbyggerier billigere, men også tjene
penge sit nye skaktkoncept.
Det er denne løsning, NCC’s konsortiedeltagere
endte med at indstille til direktionen.
Men tankegangen har ikke været uimodsagt
internt i konsortiet. Konsulent i Valcon
Innovation, Klavs Tvenge, hælder til, at NCC
skulle nøjes med at bruge metoden i sine
egne projekter. Han vurderer, at NCC’s eget
behov for skakte i et normalt byggeår udgør
et rigeligt volumen til at præfabrikere skaktene,
og at den økonomiske gevinst herved
er et tilstrækkeligt argument for at gøre det.
Men jeg er mere usikker på, om det er
en god idé for NCC at sælge skaktene ”ud
af huset”. Dels for ikke at forære konkurrenterne
fordelen ved en bedre skakt, dels
for ikke at defokusere sit forretningsområde.
I mine øjne er det vigtigere at få en supply
chain op og stå til eget byggeri og derefter
arbejde intensivt med at få det gode koncept
fra skaktproduktion til at sprede sig til resten
af byggeprocessen, siger Klavs Tvenge.
17

18
2 Hvad er værdien af den tekniske
projektering af skakten?
Den værdi, som den systematiserede konfigurering
af skakten tilfører byggeprocessen, bør
naturligvis prissættes – især hvis NCC vælger
at sælge denne proces på markedet.
Til det formål har projektet beregnet installationsingeniørens
omkostninger ved den traditionelle
fremgangsmåde. Det anslås, at der
pr projekt anvendes 3–5 ingeniørarbejdsdage
samt yderligere et par assistentdage, hvis der
også skal skabes en 3D-model. På den baggrund
opgøres de samlede omkostninger til
50.000 kr. Heri er ikke indregnet de skjulte
omkostninger til den indbyrdes dialog mellem
arkitekt og ingeniør.
Konsortiet har med det udgangspunkt
anslået, at 20.000 kr. pr. projekt (uanset antallet
af skakte i projektet) formentlig vil være
en realistisk markedspris for outsourcingen af
den tekniske projektering. I praksis forventes
denne ydelse dog solgt som en del af en komplet
løsning, der også involverer produktion og
leverance af skakten.

3 Hva’ koster’en?
Det præcise prisniveau for en komplet skaktløsning
– fra konfigurering til montering på
pladsen – kan ikke oplyses her. Men NCC’s
interne beregninger viser, at man vil kunne
levere en løsning til markedet, der totaløkonomisk
er billigere end den traditionelle skakt.
Og det er den almindelige erkendelse i konsortiet,
at salget af skakte til andre entreprenører
står og falder med denne forudsætning.
– Vi kan jo godt sidde i projektgruppen og
være forelskede i det her koncept og se gevinster
på alle hylder. Vi kan også godt få taletid
internt i NCC til at forklare det. Men skal vi
ud og sælge det til konkurrenterne, kender vi
udmærket deres to spørgsmål: Hvad er prisen?
Og hvor har I lavet det før? Derfor er de benhårde
krav, at vi kan levere til en markedsrigtig
pris – og at vi kan demonstrere at det virker
hos os selv, siger Jørgen Christensen, NCC.
Prissammenligningen kompliceres imidlertid
af, at ingen i dag ved præcis, hvad det koster
at producere skakten in situ fra start til slut.
Der er så mange skjulte omkostninger i den
proces – og mere indirekte gevinster i den
præfabrikerede skakt – at regnestykket bliver
for kompliceret at bruge i en salgssammenhæng.
– I vores beregninger har vi derfor kun medtaget
de umiddelbart kommunikerbare og forståelige
anlægs- og styringsgevinster. Eksempelvis,
at man får varme i huset noget før, at
man kan få toiletterne installeret tidligere, og
hurtigere benytte husets faldstammer, fortæller
Klavs Tvenge, Valcon Innovation.
4 Gratis for arkitekter?
Det er grundlæggende forretningslogik, at
værdi og pris hænger sammen. Hvis en ydelse
skaber værdi eller sparer ressourcer for nogen,
må de forventes at være villige til at betale en
pris, der modsvarer dette.
Derfor har konsortiet også undervejs drøftet,
om den enkelte arkitekt skulle betale for at
bruge net-konfiguratoren. Ideen om en egentlig
”forbrugsafgift”, der steg med anvendelsen
af softwaren, blev hurtigt droppet. Derimod
er der ikke taget endeligt stilling til, hvorvidt
arkitekten efter en prøveperiode skal betale en
årlig licens for at bruge programmet.
Som argument imod denne brugerbetaling
har været anført, at netop arkitekterne udgør
det afgørende første led i kæden, der kan
trække byggeriet ind i den nye skakt-tænkning.
Det er med andre ord afgørende, at prisen ikke
afskrækker arkitekterne fra at tage det nye
værktøj til sig.
19

De næste træk
20
Om andre muligheder i
systematisk byggeri
Lige så oplagt, det har været at starte med at
lede i skakten efter systematiserings¬gevinster
i byggeriet, lige så mærkeligt vil det være at
slutte jagten dér. Konsortiets deltagere har
da heller ingen vanskeligheder ved at flytte
det samme tankesæt over på andre delområder.
Nogle ser endda de tendenser, SKAKTEN
repræsenterer, som indvarslingen af et nødvendigt
systemskifte i byggeriet.
En af inspirationskilderne til at kigge efter
andre skakte end boligbyggeriets er let at
få øje på: Boligmarkedet er gået i stå.
Men ifølge Jørgen Christensen, NCC,
kan konfigureringstankegangen –
og mange af projektets erfaringer
– sagtens trækkes med over i fx
kontor- eller hotelbyggeri.
Og i forhold til erhvervsbyggeriet
peger Gert Jespersen på, at når
man har styr på de lodrette føringer,
er de vandrette installationer et oplagt
næste emne for modularisering, konfigurering,
præfabrikation og mere enkel montage.
Arne Hansen, RH Arkitekter, ser store perspektiver
i at eksportere erfaringerne med
skakten til andre dele af bygningen:
Vi kunne fx kan lave et tilsvarende udviklingsprojekt
på facadesystemer eller på gulvopbygning.
I dag beskriver vi meget huset i
adskilte dele og forskellige entrepriser. Men
hvis man nu begyndte at tænke i gulvopbygning
som system. Det består af noget undergulv,
noget spartling, nogle træpaneler, måske
noget gulvvarme osv. Så kan du som kunde
vælge, om du vil have varme i gulvet, om du
ønsker asketræ eller egetræ, om det skal være
hvidpigmenteret osv. I virkeligheden interesserer
vi os ikke så meget for det, der skal ligge
nedenunder. Men det går galt, så mange gange,
når vi laver gulve, fordi hvert unikke projekt
rummer sine fejlmuligheder. Når vi bygger
det hele op fra grunden af hver gang, så begår
vi fejl. Hvis vi nu vi havde nogle gennemtænkte
systemløsninger liggende, så var vi sikre på
at tingene duede, og kunderne fik kvalitet for
pengene, siger Arne Hansen.
Også blandt andet lofter, vægge, decentrale
ventilationsløsninger, dørmontering, badeværelser
og køkkener er nogle af de områder, som
der ifølge flere af konsortiets deltagere bør
være perspektiver i at se på med konfigureringsbriller.

Konfigurering er fremtidens løsen
Men for NCC’s Gert Jespersen stikker konfigureringstanken
dybere end blot til at kunne
konfigurere nogle flere af bygningens enkeltdele.
Han så gerne et skift i selve tilgangen til
byggeriet – et skift fra projektering til konfigurering.
Vi er nødt til at fjerne os fra den hidtidige
tradition med frit valg på alle hylder. Måske
vil nogle påstå, at dét har givet et spændende
byggeri. Det vil jeg gerne sætte et stort
spørgsmålstegn ved. Tag fx køkkener. I gamle
dage lavede snedkeren dem på stedet ud fra
arkitektens anvisninger – i princippet uden
nogen begrænsninger. Resultatet blev dødssyge
og ret ens seriekøkkener, produceret dyrt
og ineffektivt. Da man så låste sig fast på at
bygge dem op af 60-moduler, der kunne udvikles
og præfabrikeres af alle, skete der noget.
Situationen er jo den, at vi aldrig har haft så
stor en varians i køkkener, som i dag. De har
heller aldrig været så billige at producere. Det
er den samme effekt, vi bør stræbe efter i byggeriet
som helhed, siger Gert Jespersen.
Han lægger ikke fingrene i mellem i diagnosen
af branchens aktuelle tilstand. Den nuværende
byggeform er dyr, økonomien er
svær at styre, og der er masser
af garanti- og serviceproblemer.
Det er i meget høj grad
affødt af, at vi hele tiden finder på
nye unikke løsninger på det enkelte
projekt. Problemet er såmænd sjældent den
enkelte nyskabelse isoleret set. Men når den
så skal kobles sammen med noget andet på
uprøvede måder, så er det vi risikerer at miste
overblikket, kvaliteten og indtjeningen- på én
gang, siger han.
Konfigureringstanken vil ifølge Arne Hansen,
RH Arkitekter, også kunne tænkes ind i dimensioneringen
af kontorbyggeriet. Ud fra kravene
til den enkelte arbejdsplads, mødefaciliteter
mv. vil man kunne sammenstykke kontorhusløsninger,
der er vidt forskellige i udtryk, men
hvor arealet er udnyttet optimalt, fordi konfigureringen
følger en række fælles spilleregler.
Et ”systemskifte” i retning af modularisering,
konfigurering, præfabrikation, systemleverancer
mv. vil også være en systematisk måde at
få indkapslet og udviklet mange af de kompetencer,
der i dag er bundet til den enkelte dygtige
medarbejder i byggeriet – lige fra projektleder
til håndværker.
Klavs Tvenge, Valcon Innovation, forestiller
sig, at byggeriet i fremtiden kan bestå af
omkring 80 pct. veldefinerede tekniske platforme
og 20 pct. nyudviklede løsninger. Ifølge
ham er forholdet i dag det modsatte.
Vi skal væk fra planlægningen af det enkelte
hus og frem til en række gennemtænkte processer,
der mere ”automatisk” fører frem til
det gode hus. Målet er at kunne lave et super
hus med middelmådige ressourcer. I dag er vi
afhængige af virkelig dygtige folk på et projekt
for at få det godt i mål, men det kan man jo
ikke have på alle sine projekter, siger han.
21

22
Behov for hurtig omstilling
Lektor ved DTU’s Institut for Planlægning,
Innovation og Ledelse (IPL) Lars Hvam har
forsket i, hvordan andre brancher har udviklet
deres produktionssystemer. Han vurderer,
at byggebranchen i dag står i det samme
vadested, hvor nogle af de virksomheder, der
opfører komplekse fabriksbyggerier, stod for 30
år siden.
Den type virksomheder har for længst skiftet
fra et projekt- til et produkt/system-mindset.
Den udvikling kommer den danske byggebranche
ikke uden om på fremtidens marked, vurderer
Lars Hvam. Mange af dem, han taler med
i byggebranchen, forstår det godt, men han er
ikke imponeret af den hastighed erkendelserne
omsættes i praksis.
– I virkeligheden er branchen ikke kommet
særlig langt med systemleverancer. Der
er masser af gode idéer – og nogle ganske få
gode eksempler. Blandt dem er Danfoss fjernvarmeunits
og Altan.dk, der har bygget en
helt ny, markedsledende virksomhed op om
systemleverancer af altaner. Men de virkelig
øjenåbnende eksempler står ikke i kø, siger
Lars Hvam.
Han tror ikke, at byggebranchen får 30 år
til at finde den nye melodi. Dels står branchen
allerede på en brændende platform i kraft af
sin notorisk lave indtjening. Dels er den internationale
udvikling i byggebranchen for stærk.
Til sammenligning er der efterhånden kun
3–5 betydende leverandører tilbage på verdensplan
i de brancher, der leverer komplekse
produktionssystemer. Og det er
ifølge Lars Hvam en tendens, man også
kommer til at opleve inden for byggeriet.
– Vi ser en parallel udvikling blandt
materialeproducenterne, og der er
ingen grund til at tro, at det ikke også
kommer til at omfatte entreprenørerne.
Det bliver måske ikke et globalt marked,
men måske et nordvesteuropæisk, hvor
stærke spillere i fx Tyskland, Sverige og
Polen i høj grad vil gøre sig gældende. Den
konkurrence kalder på nogle større enheder
og nogle langt mere rationelle virksomheder.
Hvis vi skal hænge på i det ræs, skal vi til at
arbejde langt mere systematisk med både produkter
og processer, siger Lars Hvam.
Taberne i det udskilningsløb bliver de mindre
aktører, som ikke har ressourcerne i at udvikle
de rigtige systemprodukter, effektivisere deres
processer og opbygge de nødvendige supplychains.
De vil ifølge Lars Hvam aldrig kunne
konkurrere med gode systemløsninger på hverken
pris eller kvalitet.

– Jeg tror, at man både inden for
materialekvalitet, design og arkitektur
kan skabe løsninger, der er bedre end
dem vi kender fra dagens byggeri. Løsningerne
vil være mere gennemtænkte
og gennemprøvede. De
vil ikke bare være opfundet til det
enkelte byggeri, men måske være
udviklet til 100 eller 1.000 byggerier.
Så kan man jo investere mange flere
ressourcer i at finde de helt rigtige materialer
og få det helt rigtige design frem –
end hvis det groft sagt er noget, man står og
finder ud af ude på byggepladsen fra gang til
gang, siger Lars Hvam.
Produkt
Produktudvikling
Salg
Produktion
Installation
Komponentleverandør Systemleverandør
Komplekse produkter. Projektering til den
enkelte kunde.
Levering af komponenter.
Levering af “fysisk” produkt.
Kompleks udvikling af integrerede produkter
med lang gennemløbstid og ofte forsinkede
projekter.
Kompliceret salgs- og projekteringsproces.
Integreret produktion og montage.
Tidlig variantskabelse. Kundespecifikke
ordrer fra tidligt i produktionsforløbet, med
lange gennemløbstider og lav produktivitet.
Kompleks installation og test.
Modulopbygget produktsortiment. Konfigurering
af kundetilpassede produkter.
Levering af komplette systemer.
Levering af services i forbindelse med
installation og after sales service.
Udvikling baseret på moduler betyder kortere
udviklingstid og større præcision.
Mulighed for bredere og mere dedikeret
produktpalette, der er lettere at vedligeholde.
Kundetilpassede systemprodukter konfigureres
baseret på anvendelse af standardmoduler.
Veldefinerede forretningsprocesser.
Masseproduktion af standardmoduler i
Østen. Ordreinitieret montage i
distributionscentre.
Sen variantskabelse. Kundeinitieret montage
med kort gennemløbstid.
Masseproduktion af standardmoduler.
Installation baseret på anvendelse af
moduler, der er testet fra fabrikken.
After sales service Kompleks fejlfinding og servicering. Service baseret på udskiftning af moduler
Kilde: ’Kundetilpassede systemprodukter’, Lars Hvam, Byggemateriale Industrien
55 0.1
INDEX NO CAD INDEX QUANTITY DESCRIPTION
Udstøbningsholder-frame
1 SK-RL 1 Frame with thread
Halterung
2 SK_RL1 1
3 SK_RLS1 1
2
3
17 0.1
1
3 0.1
10 0.1
23

Af skakte bli’r man klog
24
Om erfaringerne med
innovationsprocessen
Efter godt 18 måneders udviklingsarbejde har
konsortiet frembragt en modulær, konfigurerbar
skaktløsning, der i princippet er til at rulle
ud på markedet både teknisk, organisatorisk
og økonomisk. Udover det håndgribelige resultat
har de involverede parter også høstet nye
erfaringer med, hvad det kræver at arbejde
med innovation i byggebranchen.
De vigtigste fælles erfaringer lyder i helt inddampet
form:
1. Arbejd tværfagligt – alle fag og
brancher skal bestøves for at udvikle
sig
2. Arbejd tidligt med prototyper – man
kan ikke forudse alt på papir
3. Investér i udvikling – både tid, penge
og ledelseskraft
4. Opbyg industrielle
udviklingskompetencer in house
5. Hav tålmodighed med
forandringstempoet i store
organisationer
1 Ulige børn udvikler bedst
Alle i konsortiet omkring SKAKTEN er enige
om, at deres indbyrdes forskellighed har været
blandt det vigtigste forudsætninger for projektets
resultater.
Jørgen Christensen mener nok, at NCC selv
kunne have udviklet en skakt, vel også en stålskakt.
Men han vurderer, at industrifolkene har
sat et stort fingeraftryk på resultatet ved at
tænke i moduler, præfabrikation og gennemtænkt
montage.
– Når vi selv var nået frem til rammen, havde
vi stået fire mand og fægtet om at komme
ind i den og montere, siger han med et grin.
Også Gert Jespersen fremhæver den eksterne
indflydelse som helt afgørende:
– Måske kan man sidde i sit lønkammer og
udvikle inden for et meget snævert felt. Men
skal man lave noget, der virkelig rykker, skal
man både inspireres og kritiseres udefra, siger
han.

Det er netop den rolle, Klavs Tvenge og
de øvrige Valcon-medarbejdere har spillet.
– Vi har stillet spørgsmålstegn ved NCC’s
selvforståelse og forsøgt at udfordre deres
vanetænkning ved hjælp af vores approach til
industrialiserede montager. På den måde har vi
i konstruktionsfasen kunne udtænke nogle løsninger,
der er mere industriprægede, end dem
de typisk ville have valgt selv, forklarer han.
Hans kollega Janus Juul Rasmussen, konsulent
i Valcon Innovation, har gennem projektet
oplevet en grundlægge forskel mellem industriens
og byggeriets måde at udvikle noget nyt
på.
Mens byggefolkenes siger: ’Vi må hellere
gøre det rigtigt første gang’, og tænker sig
længe og grundigt om, er vores motto: ’Lad os
skynde os at komme i gang med at lave nogle
fejl, vi kan lære af. Det gælder bare om at gøre
det rigtigt sidste gang’, siger han.
Endelig fremhæver Jørgen Christensen det
vigtige RH Arkitekter har udført med dels at
kortlægge planarketyper, dels at koble konfigurationstanken
til arkitektens arbejdsproceser
med at designe badeværelset.
Det har været meget udslagsgivende for
skakten. Det kom vist bag på alle i gruppen,
at man med den her skakt faktisk kan ramme
over 80 pct. af samtlige konstellationer af
badeværelse/køkken/skakt, der findes. Den
analyse er ikke lavet før. Tænk på, hvor mange
lejligheder, der er lavet i Danmark. Hver gang
starter man med at tegne det samme forfra,
selv om variationerne er så små, siger Jørgen
Christensen.
2 De vigtige prototyper
SKAKTEN har fra starten opereret med flere
fysiske prototyper, men fik undervejs kun produceret
en i fuld skala. I bakspejlet fremhæver
flere dens betydning for processen.
Det er vigtigt at have noget 1:1 at forholde
sig til og se det færdige resultat. Vi kan lave
nok så mange 3-dimensionelle tegninger. Så
længe det er på tegnebrættet er det mere luftigt
og spekulativt. Det betyder noget, at man
se og røre ved den – og andre kan konstatere,
at den ikke er mere mystisk, end at den består
af lutter kendte komponenter – bare sat sam-
men på en mere intelligent måde, siger Arne
Hansen, RH Arkitekter.
Janus Juul Rasmussen lægger ikke skjul på,
at arbejdet med prototyper efter hans vurdering
blev prioriteret for lavt.
Behovet for prototyper er stort. Ellers går
der teori i det, hvilket gør det svært for ingeniørerne
at tale sammen og få håndværkerne
med. Teori og afprøvning skal vekselvirke hele
tiden. Men også her er det to verdener, der
har måtte bøje af mod hinanden. Når vi arbejder
med meget høje styktal i industrien, er vi
vant til, at der går fem prototyper forud for det
egentlige produkt. Hele traditionen i byggeriet
er jo at sælge prototypen. Det er måske et af
vores vigtige bidrag til processen, at NCC er
begyndt at se skakten som et produkt, de kan
blive ved med at perfektionere, siger han.
25

3 Svag udviklingstradition i byggeriet
At der bliver investeret for lidt i udvikling i byggeriet
er efterhånden så velkendt i branchen,
at de fleste blot nævner det konstaterende, let
resigneret.
SKAKTEN har været ét blandt flere eksempler
på, at det godt kan lade sig gøre. Og flere
af konsortiedeltagerne har bud på, hvorfor
branchen ikke er rykket den vej for
længst.
En entreprenørvirksomhed fungerer
næsten lige som en konsulentforretning:
Den får en projektopgave, og
kunden betaler for timerne. Når projektet
er færdigt, lukker vi ned igen.
Det er en fundamentalt anden måde at
tænke på også end at have nogle produkter
på hylden, som man investerer i
at udvikle og levere til et marked, understreger
Lars Hvam, DTU.
De har svært ved at lave løbende forbedringer
i byggebranchen, for de har ingen
steder at gøre af forbedringerne. De mangler
systemer og tekniske platforme, der systematisk
kan bære de gode ideer videre på tværs
af projekterne, supplerer Klavs Tvenge, Valcon
Innovation.
Også NCC-deltagerne i projektet har flere
bud på, hvor skoen trykker.
Vi har låst os uhjælpeligt fast i den danske
byggebranche, hvad udvikling angår. Når vi
laver en eller anden produktivitetsforbedring,
er det ofte håndværkerne der realiserer fortjenesten.
Og så er den forretningsmæssige motivation
hos et firma jo væk. Det har skabt en
meget kritisk tilstand i byggebranchen, der kan
aflæses direkte på produktivitetsudviklingen.
Selv det offentlige har en bedre produktivitetsforbedring
end os. Det er da tragisk, siger Gert
Jesperen – men griner alligevel.
Hidtil har vi konstant bygget unika. Vi har
aldrig for alvor sat særskilte ressourcer af til
tværgående udvikling, men udviklet på den
enkelte sag. Vores folk bliver målt på, at de får
huset op at stå inden for tidsplan og budget.
Den videndeling, der fører til fælles udvikling,
er meget begrænset. Det er ikke en speciel
udfordring for NCC, men gælder hele branchen,
siger Jørgen Christensen.
4 Det er ikke nok at ville, man skal
også kunne …
Manglen på praktiske erfaringer og kompetencer
inden for industriel udvikling og produktion
udgør en særlig udfordring, når det gælder om
at få industriel tænkning til at slå rod i byggebranchen.
For potentialerne i et højere styktal
realiserer ikke sig selv. Det kræver, at man som
virksomhed styrker sine forudsætninger for
at tænke i disse nye baner. Det gælder både
teknisk, organisatorisk og forretningsmæssigt.
Ifølge Lars Hvam mangler
virksomhederne i branchen
blandt andet et
teoretisk funderet,
videnskabeligt
metodegrundlag.
Hvordan
udvikler man
systemprodukterne?
Hvilke forretningsmodeller,
kan man arbejde
med? Hvordan
bliver værdiskabelsen
og magtstrukturen
i en ny supply chain?
Hvordan producerer og installerer
man produkterne? Hvordan udvikler man
konfigureringssystemer og andre hjælpeværktøjer,
som kan understøtte processen? Alle den
slags spørgsmål kan det være svært at tage
hul på uden et solidt metodegrundlag, siger
Lars Hvam.
Han mener, at det er på tide at sætte fart i
uddannelsen af en ny generation af arkitekter
og ingeniører, som tænker i disse baner. Og
han opfordrer virksomhederne til at tage den
nye viden til sig – enten formidlet via konsulenter
eller ved selv at knytte fx ph.d.-studerende
til den type af udviklings¬projekter i virksomheden.
En model, der netop er under overvejelse
i NCC.
5 At vende en supertanker …
Parterne i og omkring konsortiet har tydeligvis
haft forskellige forventninger til og erfaringer
med udviklingstempoet den slags projekter.
Flere peger på, at det er gået for langsomt,
men betragter det også som et trade off, når
man vil have konceptet forankret hos nogen,
der kan realisere det i fuld skala i praksis.
– NCC er en stor koncern, og der er mange,
der skal tænke i nye baner i forhold til sådan
et projekt. Jeg betragter ”forsinkelsen” som
en nødvendig intern modning af projektet hos
os. Det brede NCC-engagement, vi oplever i
projektet i dag, ville vi aldrig have fået, hvis vi
bare var buldret afsted efter et eller andet hurtigt
resultat, siger Gert Jespersen.
27

Fakta om projektet
28
Byggeriets
Innovation
Support
Økonomisk støtte
Faglig sparring
Projektejer og -leder NCC Construction Danmark A/S
Producent/
leverandører
Design/ingeniør
NCC Teknik
Projektet ”installationsskakte til boligetagebyggeri”
– i daglig tale kaldet SKAKTEN – er gennemført
i perioden fra august 2006 til marts
2008. Ved projektets formelle afslutning har
NCC’s direktion førstebehandlet en indstilling
om at sætte en skaktproduktion i værk.
Inden skakt-konsortiet blev en realitet, deltog
parterne i et beslægtet forprojekt under
titlen Itekq. Dette såkaldte prejekt havde fokus
på at udvikle og konfigurere bygningers installationer,
primært ventilation, vha. decentrale
installationer. Undervejs i dette prejekt modnedes
tanken om skaktkonsortiet med NCC som
systemejer. Parterne i Itekq var SBI, Rambøll
A/S, NCC Construction Danmark A/S, RH Arkikter
A/S, Valcon Innovation A/S og Buro Happold
(UK).
Formålet med SKAKTEN har været at udvikle
en modulær skakt, der kan konfigureres efter
bygningens behov i en proces, hvor der samtidig
leveres data til produktion og montage
af skakten. Til dette formål er der etableret et
konsortium med NCC Danmark A/S som systemejer.
Det samlede projektteam fremgår af
organisationsdiagrammet:
Design/arkitekt
RH Arkitekter
Organisation
Valcon Innovation
Styregruppe
Videnspartnere
inden for modularisering
og konfigurering DTU

Samarbejdsaftalen bag projektet er indgået
mellem Byggeriets Innovation og NCC Danmark
A/S. Byggeriets Innovation har betalt halvdelen
af udviklingsomkostningerne på 5 mio. kr., de
øvrige parter har selv finansieret resten.
En af projektets milepæle har været afslutningen
af arbejdet med at bygge den første
fysiske prototype af skakten, der forinden var
skabt i en 3D-visualisering. Da prototypen var
færdig, blev der afholdt en første høringsrunde,
hvor de tekniske, organisatoriske og forretningsmæssige
tanker bag skaktens blev lagt
frem. I høringen deltog en række interessenter
inden for projektering, udførelse og drift.
Projektets anden høring gennemføres i april
2008. Den får fokus på, hvilke funktionskrav
de projekterende arkitekter stiller til konfigureringsarbejdet
i den tidlige designfase.
Undervejs har udviklingsarbejdet været
organiseret i følgende tre arbejdsgrupper:
• ”Skakten set indfra”: Hvilke funktionskrav
skal skakten kunne opfylde.
• ”Skakten set ude fra”: Hvilke krav stilles
der til forholdet mellem skakten og
udformningen af bygningen.
• Forretningsgrundlaget for og de
økonomiske perspektiver i teknisk
projektering og produktion af skakte.
SKAKT-projektets samlede tidsforløb
‘Itekq’ – prejekt
Skakten - projektforløb
Prototype/’mock up’ Gå-hjem-arrangement
Høring I
2006 2007 2008
Projektets parter
NCC Construction Danmark A/S
Klaus Kaae, koncerndirektør.
Jørgen L. Christensen, sektionsdirektør
Gert Jespersen, projekteringsdirektør
Niels Byrval, Seniorprojektchef
Kim L. Jensen, projekteringschef
Peter Dahl, projekteringschef
Søren Søgård, afdelingsleder
Michael Øllegaard Jensen, projektingeniør
Simon Bjergskov, sagsingeniør
Jørgen Jørgensen, projektsassistent
RH Arkitekter A/S
Arne Hansen, partner og indehaver
Bo Ramlyng, partner og indehaver
Valcon Innovation A/S
Klavs Tvenge, konsulent
Janus Juul Rasmussen, konsulent
Tobias Bering Petersen, produktudvikler
Byggeriets Innovation
Kjeld Schrøder, projektleder
Mikkel A. Thomassen, divisionschef
Tilknyttet videnspartner
DTU, Institut for Planlægning,
Innovation og Ledelse, IPL
Lars Hvam, lektor
Høring II
29

A R K I T E K T E R
Om Byggeriets Innovation
Byggeriets Innovation er et led i Fonden Realdanias
strategi for fokusområdet ”Byggeriets fremtid”.
Byggeriets Innovation støtter virksomhedsdrevne
udviklingsprojekter.
Byggeriets Innovation samarbejder med danske og
udenlandske virksomheder, der ønsker at medvirke
til byggeriets strategiske udvikling.
Vi støtter især grupper af virksomheder, der sammen
danner innovationskonsortier og udvikler sammenhængende
løsninger på tværs af eksisterende
fag og virksomhedsgrænser.
Vi støtter konsortierne på de første etaper af ruten
fra tidlig idé til kommerciel bæredygtighed.