Danske Studier 1948

TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 97
Ekstasen staccerer Fremstillingsformen ved Ophobning og Gentagelse
:
Str.l Hesteklapren I Hesteklapren I
Hestesko og Hestehov!
Str. 3 Hesteklapren 1 Hesteklapren t
Klang af Jærn og Klang af Sten I
Gennem Natten, gennem Natten
Str. 5 Kvindetrippen, Hestetrampen,
Hestevrinsken, Kvindehvin
(mærk her tillige Kompositaernes kiastiske Gruppering), cf. Str.7 1 og
12 3 " 4 .
Der raader i Digtet den voldsomste Uro — og en dobbelt, den indre,
psykiske, og den ydre, Byens og Hotellets Lyde, der altsaa erotiseres.
Den psykiske Dynamik kommer til Udtryk ved de nævnte Repetitioner
og Ophobninger, samt i det krasse, „følte" Billedsprog:
Str. 2 Min Fornuft er som et Vindue,
der i Blæst slaar op og i.
Str. 7 saa at Rædselsstriber rinder
ned ad Ryggen paa min Sjæl.
Str. 10 saa et Torskesmut af Afsky
plumper i mit vaagne Blod.
Den verbale Teknik gaar i samme Retning (men giver dog mere
selve Byens Uro): enten averbale Konstruktioner, der automatisk
sætter det syntaktiske Tempo op paa full speed (cf. de ovenanførte
Ophobningseksempler), eller dynamisk-verbale Udtryk, der i sig selv
gør Digtets Rytme hektisk: Str. 2 slaar, jog (bis), Str. 3 haster, Str. 5
hærger, Str. 6 braser, forcerer, klinger, Str. 7 bumper, dumper, Str. 9
smælder, rinder, Str. 10 løber, plumper, Str. 11 brager; som det ses
staar det dynamiske ofte sammen med det auditive. Ogsaa substantivisk
angives Støj-Apperceptionerne: de substantiverede Verber:
-klapren (quater), -trippen, -vrinsken, -stønnen og de almindelige Substantiver:
Klang (bis), -raab, -hvin (bis). Endelig Fænomener, hvormed
almindeligvis associeres Støj: Jærn, Sten og det — i Sammenhængen
— aldeles fremragende Terrazzogulv, der indeholder en ikke ringe
Part latent Onomatopoiesi.
Danske Studier 1948. 7