Danske Studier 1948

88 POUL HENNING TRAUSTEDT
p. 9 „Altsaa, langsomt, langsomt! Og saa tvang han sig tilRo og gik
langsomt op ad Trappen." , •;...• !..
p. 25 „Jastrau stampede i Gulvet og følte sig latterlig. Vi kan. Vi
kan. Vi kan "
p. 46 „Og saa bragede en Saxofonsohr fra Grammofonen, og den
vilde Jastrau vippe den høje Stol i Takt til, og glemme, glemme,
glemme." — Vi undlader her ikke at antyde den nære Forbindelse, der
utvivlsomt bestaar mellem Gentagelsen som Princip i Jazz-Musiken
og Stilen i Hærværk. Man kan: godt sige, at Jazz'en akkompagnerer
Bogens Handling. Se f. Eks. p. 221, hvor Jastrau kommer hjem efter et
Sold: „Nej, han kunde ikke holde det ud. Der var kun Grammofonen
inde i Spisestuen. Den maatte, kunne give Trøst,: den ene savende Jazz
efter den anden, Sentimentalitet og Kynisme i en. uafladelig, dansende
Rytme. Fandtes der anden Maade at, dræbe en Sorg. paa, for den
maatte; dræbes, den maatte overstaas. hurtigt, I; wonder, I wonder,
I wonder." Bemærk ogsaa at Drikkebrødrene kalder. Jastrau »Jazz«,
f. Eks. p. 103. Et andet,, Sted ; faar vi ligefrem et: Ordspil, idet
under. et. Orgie en af Personerne siger.: „— Jeg;vil danse. Jazz med
Tfl77 " . . , • .
p. 89,„Hvem siger.hjem. Vi gaar aldrig hjem. Vi gaar aldrig hjem,"
nynnede han.: . •,,•;• •••;,•: •••.: . ••