Danske Studier 1948

6 SVEND AAGE BAY
Bedre står det til med runehornet, fundet i 1734. Det er beskrevet og
tegnet af arkivar Paulli samme år, og hans tegning er ret nøjagtig (fig. 2).
Dertil kommer endnu to selvstændige tegninger, der dog ikke giver
oplysninger udover Paullis for billedernes vedkommende 1 . Da flere af
figurerne på runehornet også findes på det lange horn, får vi derigennem
et korrektiv til dettes billeder.
Det er imidlertid klart, at denne overlevering af billederne gør værdien
af en detailleret sammenligning med oldsager fra samtiden yderst
problematisk. Men på den anden side er unøjagtigheden i aftegningerne
næppe større, end at motiverne må kunne genfindes. En tilbundsgående
undersøgelse af de forskellige motivers oprindelse og udbredelse
i de århundreder, der her er tale om, vil sikkert give resultater. Den
kræver imidlertid større arkæologisk og kunsthistorisk viden end forfatteren
af nærværende afhandling kan præstere. Her skal blot gives et
lille bidrag til problemets løsning.
Prikmønstre som ornamental udsmykning er så almindelige i folkevandringstidens
kunst, at der ingen grund er til her at gå i enkeltheder.
Vi har nævnt, at de findes på spangehjælmene og på fibulaer 2 .
Motiver som rosetter, spiraler, stjerner og liljen i det lange horns sjette
bælte kan næppe som isolerede fænomener sige os noget om hornenes
hjemsted. Rent bortset fra, om tegningerne er korrekte — Mackeprang
hævder således, at rosettens udformning skyldes Worms fantasi! —
er disse motiver heller ikke sjældne i samtidens kunst. Rosetten findes
t. eks. på sydrussiske guldsmedearbejder 3 , på ungarnske prydsmykker
4 og på provincialromerske lervarer, de såkaldte terra sigillata 6 .
Spiralen på en guldskive fra Nordendorf 6 , på ungarnske spænder 7 ,
på galliske sarkofager 8 og irske sten 0 . Stjerneornamentet kan man
t. eks. se på de de nævnte nordiske fibilarer og på en hjælm fra
1
Af G. Kryssing og R. Frost, begge tegninger er gengivet i S. A. Andersen:
Guldhornene fra Gallehus. (1945). 2 t. eks. B. Salin: Die altgermanische Tierornamentik
(1904) fig. 105 (Sjælland), 107 (Vestgotland), 351 (Krim), 352 (Ungarn),
489 (Jylland), 493 (Eidesten, Norge). 3 E. H. Minns: Scythians and Greeks (1915)
fig. 88, 90, 127, 294, 320, 325. 4 J. Hampel a. a. I fig. 2052 m. fl. ° R. Knorr
og Fr. Sprater: Die WestphSIzischen Sigillata-Tøpferreien von Blickweiler u. Eschweiler
Hof. (1927). Tvl 81. *. L. Lindenschmidt: Die Alterthumer unserer heidn.
Vorzeit. I. (1858) Hefte 12. Tvl. VIII. 3—4.
7 Hampel a. a. I fig 728 ff.
8 E. le Blant: Les sarcophages chretiens de la Gaule (1886) PI. XVII.
0 Fr. Henry: La sculpture irlandaise I. (1933). s. 29. fig 6.