Danske Studier 1948

TOM KRISTENSENS LYRISKE STIL 75
Det er navnlig de markskrigende Plakater, der bærer denne Farve,
der saa let fanger Øjet:
Str. 5 — spraglede Skilte i gult —
Skilte i gult som en mat Citron
Skilte i okker,
Rød virker noget anderledes, mere opstemmende og animerende.
Ja, ogsaa lokkende: Flanerne, Gadepigerne, trækker i rødt med Erfaring
for Resultatet.
Men Farve er ikke noget entydigt Begreb. Paa Trods af den ovenfor
citerede Programstrofe, hvori TK lader andre om at pensle ud, maa vi
sige, at han i hvert Fald nuancerer sine Farver. Deri ligger netop det
væsentlige. Mærk, hvor forskelligt det gule kan ytre sig:
Str. 2 Gammel og gul og gnaven stod Krikken —
Her maa vi nok forestille os en dyb, varm gul Farve. Denne Hypotese
synes bekræftet ved det i Str. 6 anvendte solgule Heste.
Anderledes med Skiltene i
Str. 5 Skilte i gult som en mat Citron, —
Skilte i okker,
og i
Str. 7 Solsikker, Valmuer, Roser, Ranunkler.
Følgende Verber, der alle henviser til Ilden, har jeg godskrevet
gult: Str. 13 lyse; 14 brænde; 2X flamme; 3t gnistre; 7g funkle (og
maaske: 5t; 2, flimre.).
Den røde Farve kan spænde fra det matte og kølige til det varme og
lokkende:
Str. 5 Skilte saa røde som Kød, der er raat, —
Str. 6 — og Flaner i lakrøde Robert
Farvekonstellationen har stor Betydning, naar den paagældende
Farve skal opfattes rigtigt og rent.
Hvid contra sort (der jo ogsaa er almindelig hos andre Forfattere)
er her anvendt med en skarp Sans for Lysvirkningen. Saaledes i Strofe
1, der læst isoleret udmærket kunde tages for en Middagsstund i
Orienten.
Komplementærfarverne anvendes et Par Gange:
guhblaa Str. 5 — spraglede Skilte i gult og i blaat, —
rød: grøn Str. 6 Laxrøde Kvinder, som dumper i grønt t