09.09.2013 Views

Danske Studier 1948

Danske Studier 1948

Danske Studier 1948

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

40 :••.-.... ,.TH..IiIND. ;,; , : >;•• .>•-<br />

samme'Lindeholder glimti.af;ægte,poesi,; men- lange;partier..ev.matte,<br />

baade hvad form; og indhold, angaar, og ,det: vilde være.!formasteligt<br />

at stille dette digt ved siden af et fuldendt kunstværk som „Frode paa<br />

Vifib::Øe".-;.-..-:f. •:-•! •..-•• .-«-•; ••.- •.:.,,•• : •' ..; -,,:<br />

I min gennemgang .tagerjeg,,'som mani ser,,hensyn baade til indhold<br />

og form. Begge udgør,tilsammen,en uløselig syntese; men der er dog<br />

ikke noget i vejen for, at man ved en analyse betragter dem hver for<br />

sig. I min ! disputats'hår jeg næsten' udelukkende beskæftiget mig med<br />

indholdet uden derfor .at ,mené,:''at den sproglige, form skulde være<br />

uden poetisk værdi. .H.;,V ...• ,. •'«!• • • ;• •> .• •<br />

Den sproglige form har for det første en symbolsk betydning, som<br />

er; afhængig af ;den;maade,paa,hvilken:den .fremtræder, rent .fysisk<br />

(som.rytme, klang,etc:)^iNaar denne symbolske betydning harmonerer<br />

med det øvrige indhold, siger man, at der, er overensstemmelse, mellem<br />

indhold-og form., Er;.indholdet- da: poetisk, bliver: dets yirkning/saa<br />

meget stærkere, naar formen virker i samme retning, mens omvendt<br />

en form, der virker i en anden.retning eriddhdholdetj-kan forstyrre<br />

dettes poetiske virkning' (jvf. '6'v'f. 'hbs :; Frimarin). Fuld[overensstemmelse<br />

er dog ikke nødvendigvis det bedste; indhold og form kan under<br />

bestemte forudsætninger * supplere hinanden; : hvorved den' poetiske<br />

v i r k n i n g ø g e s . '•••••••'••• :••-."•.••.>>'•••'••••..•; ••• '-••••'•.MI '••••..••• • ,-, ••,••:<br />

Dernæst har formen værdi som middel til at tilegne sig og fastholde<br />

det fornyeride," poetiske indhold. Det; er sombekéhtit' lettere at huske<br />

vers end prosa.. Dertil. kommer,,,at formen jfrémtalde^. en bestemt<br />

indstilling hos den opfattende; De stadige gentagelser: leder paa suggestiv<br />

vis følelser og tanker i en bestemt retning. Alt, hvad der gaar<br />

i denne retnings tilegnes da lettere. (Jvf. F..M.:om det kendte, j: det<br />

ukendte,; 36 ff.; 6.0,.:82,;;112:ff.y 181HV-82). Samtidig med, ,afc rydhør7<br />

heden:skærpes over for alt, hvad,der er. iharmonlmedformen, bliver<br />

, ? Ifølge prof. Arnholtz fremkommer den skønneste rytme som et resultat af<br />

en gensidig tilpasning mellem s'p'rogrytméog metrum. En'fuldstændig regelmæssig<br />

rytme tiltaler lige saa'Iidt skønhedssansen .som!-en -fuldstændig uregelmæssig.<br />

(„<strong>Studier</strong> i poetisk-og.musikalsk rytmik" §37): Disse anskuelser paa det formelle<br />

omraade passer fortræffeligt, sammen.med dem, jeg hylder paa' det psykologiske<br />

med udgangspunkt i '„indholdet". Saavel'fornyelse'som 1 harmoni ! ér nødvendige<br />

bestanddele af den poetiske foleise (P. M. 88 ff., 178). Den helt regelmæssige rytme<br />

symboliserer;,stivhed og, kedsommelighed, tvang ,og: indskrænkethed,, og den er<br />

ikke poetisk; den helt, uregelmæssige symboliserer en ,sindstilstand, dér bliver<br />

upoetisk, fordi dens'bestanddele falder fra hinanden, 'såa sindet' splittes; P6esien<br />

symboliseres af den tilpassede, afvekslende-harmoniske rytme.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!