Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2 SVEND AAGE BAY<br />
hornenes hjemsted. De frembyder en blanding af velkendte klassiske<br />
og fællesgermanske motiver. De mest specielle på runehornet — som<br />
de to ens mandsskikkelser med øskener på maven, de to mænd med<br />
lange horn, dobbeltkonturen omkring hjort og hind, de sammenhængende<br />
hestekroppe og det firbenede dyr -- findes der paralleler til i<br />
Norden.<br />
Begge de her nævnte forskere anser hornene for at være af nordisk<br />
oprindelse. Især Mackeprang slår dette fast: „Det afgørende er, at<br />
pålodnings- (pånitnings) teknik og indpunsling optræder sideordnet<br />
på oldsager fra Skandinavien, navnlig på de nordiske sølvblikfibulaer<br />
med firkantet hovedplade, der også frembyder guldhornenes mest specielle<br />
ornamenter: de stjerneformede figurer med små cirkler eller buer på<br />
spidserne; Hertil kommer så som støtteargument, at drikkehorn af<br />
denne type er velkendte i Skandinavien, hvad' der ikke er fremhævet<br />
før. Endelig er der ikke en eneste detalje på hornene, som taler iniod en<br />
skandinavisk oprindelse. Tværtimod ses nogle af de mest ejendommelige<br />
motiver såsom de modsat vendte hestekroppe og det firbenede dyr set<br />
fra oven, på nordiske oldsager. Det vil derfor være ganske unaturligt<br />
at søge hornenes oprindelse i det fremmede, når de bedst passer ind i<br />
hjemlige omgivelser. Til samme resultat er man uafhængig af de arkæologiske<br />
forhold kommet' ved studium af indskriften, dér skal være<br />
nordgermansk" 1 .<br />
I denne forbindelse vender Mackeprang sig imod'den norske arkæolog<br />
Guttorm Gjessing, der mener, hornene stammer fra Sortehavsegnene 2 .<br />
Gjessings hovedargument er ligheden mellem de indpunslede ornamenter<br />
på hornene og en hjælm fra Gammertingen i Hohenzollern (fra 6.<br />
årh.?). Foruden disse ornamenter har hjælmen en frise med pressede<br />
rélieffremstillinger. Hjælmen hører til en gruppe af spangehjælme 3 ,<br />
som de fleste forskere mener er forfærdigede i Sortehavsegnene. Endvidere<br />
anser Gjessing visse af hornenes motiver for at være af sydøsteuropæisk<br />
oprindelse: fuglen på fisken, hjorten, fiskene, fuglene, rosetterne<br />
og liljen. Endelig anfører han eksempler på påloddede ansigtsmasker<br />
og lignende i Rumænien og Sydrusland og omtaler, at det sidste<br />
1 a. a. 95. 2 De danske gullhornene fra Svartehavstraktene. Norsk<br />
tidsskrift f. sprogvidenskap. VIII (1934). a Om disse se: J. \V. Grøbbels: Der<br />
Reihengraberfund von Gammertingen (1905). Rudolf Henning: Der Helm von<br />
Baldersheim und die verwandten Helme d. frulien Mittelalters (1907). Max Ebert<br />
i Prahist. Zeitschrift.. 1909 (Die fruhmittelalterlichen Spangenhelme voin Baldenheimer<br />
Typus). S. Lindquist i Fornvannen 1925.
Change language