You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
26 TH. LIND<br />
farlighed, maaske virker hun kun som ét hemmelighedsfuldt-æggende,<br />
oplivende moment; som et udtryk for naturens skjulte, anede rigdom.<br />
Saa kommer en ny person ind i fortællingen, den gamle Vifil; men<br />
endnu har han ikke afsløret sig som et værdigt modstykke til kongen;<br />
det er stadig dennes farlighed, der er dominerende, den gamle gyser<br />
over synet af kongens, skib, og spændingen øges (P. M. 122—23).<br />
Skildringen af det overnaturlige drageskib øger indtrykket af hemmelighedsfuld<br />
farlighed. ' • •.!<br />
I de følgende strofer mærker vi; at der ogsaa findes vilje og mod<br />
hos Frodes fjender. Endnu staar. Helges kræfter ikke maal med hans<br />
dristige sind, men han vil engang blive farlig, ogsaa han:<br />
Snart yoxer op den liden Ulv,<br />
Med hvasseri Tand i Munde.<br />
Heller ikke Vifil er defaitist:« „I skal ei dennesinde døeI" Frode<br />
følesfrå nu af mindre farlig. Læseren beroliges paa drengenes vegne.<br />
Ikke blot Vifil, men ogsaa degode alfer vaager over dem. De hemmelige<br />
magter kan ogsaa være paa det godes parti! I slutningen af digtet<br />
optræder Vifil som kvadets helt. Her staar to. viljer, kongens og<br />
kæmpens, over for hinanden- i en spændt dramatisk situation. Den<br />
gode kraft over for den onde. En uselvisk og fri mands fri vilje i strid<br />
med en bunden og dæmonisk. Den gamle er frygtløs, end ikke døden<br />
frygter han, derfor er han fri og kan handle, som han finder det rigtigt.<br />
Kongens vilje er bunden, af det valg, han har gjort, til at tjene sit eget<br />
egoistiske magtbegær. Han er bange for at miste sin magt. Sjæleligt<br />
udelukkes han fra samfundet med andre. Han er paa vej til at faa<br />
alle til fjender, som Vifil spaar ham.iVifil er en poetisk skikkelse, 1 hans<br />
natur er aab'en, han er fri og uselvisky vover sit eget liv for en god sag<br />
og glemmer hensynet til egen sikkerhed i retfærdig harme over Frodes<br />
lumpne fremfærd.- Kongen derimod hører til dem; der „ikke har musik<br />
i sjælen" (P. M. 200, 245), livet er ikke poetisk set med hans øjne,<br />
hvad der dog ikke hindrer ham i,'set med læserens, at bidrage til at<br />
give digtet poetisk liv ved sin farlighed. Ham er det,-der er åarsag til<br />
det disharmoniske i digtet: smerten over Halvdans død og : konflikten<br />
mellem hovedpersonerne. En vis disharmoni er en nødvendig bestanddel<br />
af poesien. Sjælens skranker brydes ikke uden smerte (P. M. 182,<br />
207 ff.). Men er disharmonien i sjælen saa stærk, at den fremtvinger<br />
en udvikling i modsat retning .af< syntesens,, en given-afkald paa
Change language