Danske Studier 1948

18 SVEND AAGE BAY
Det her anførte giver imidlertid ét korrektiv til de tolkninger,'der nu
er gængse og især skyldes Axel Olrik. Det er muligt, et par motiver kan
være hentet fra nordisk mytologi; men det: er sikkert urigtigt at indordne
billederne i en mytologisk sammenhæng* som AxelOlrikog senere
Axel Nielsen 1 har forsøgt det. -.: i ..• ... .; i> .;•.....-.•
Det stærkeste argument for én tilknytning til den nordiske mytologi
er billederne i det lange horns øverste bælte. Meget tyder her .på en
myte, som den vi kender om Tyr og Fenrisulven; Men det må siges; at
en sådan også kan være fortalt om andre end Tyr. Han er ikke den
eneste enarmede gud; både blandt kelterne og i Indien finder vi en
tilsvarende gudeskikkelse?. Herodot beretter, at skyterne ofrede højre
arm på deres fanger til krigsguden 3 , vel fordi han var enarmetl Og
myten om Fenrisulven har antagelig sine rødder i Kaukasusegnene 4 !
Hertil kommer, at de figurer, der omgiver personerne på det lange
horns øverste bælte, for et pars vedkommende (fuglen på fisken, det
firbenede dyr på fisken) med sikkerhed kan påvises ved Sortehavet.
Også slangemotivet synes fremmedartet for nordisk mytologi.
Olriks tolkning af de hornede figurer i runehornets øverste bælte
som Freyiog Odin er, som vi har set, ret tvivlsom. Det samme gælder
hans identification af den trehovede figur med Tor. Derimod forekommer
den lille figur med drikkehornet i det lange horns 2. bælte
afgjort nordisk. • • ; • , : :
De kendte figurer har alle vist sig at være af udenlandsk oprindelse.
En række motiver har hjemme i Sydøsteuropa, eller ved det østlige
Middelhav: de sammenhængende hestekroppe, fuglen på. fisken, det
firbenede dyr på fisken, dæmonerne, hovedet mellem de springende
løver, det flåede menneske. Kentauren og den trehovede skikkelse er
almindelig i klassisk og keltisk kunst; atter andre har vi fundet i den
tidlige kristne kunst på sarkofager og gravsten. Det forekommer
helt udelukket at placere disse billeder i det nordiske hedenskab.•!'
På den anden side er det heller ikke muligt at indpasse motiverne
i noget andet religionssamfunds mytologi, så vidt vi kan se 5 . Billederne
er åbenbart hentet fra vidt forskellige områder; kunstneren præsenterer
1 Dsk..studier 1940. ; 2 Jan de Vries: .Altgerm. Religionsgeschichte II (1937)
§§ 236 ff. . 3 Herodots historie, oversat af K. Hude (1904) IV 62., * A. Olrik:
Ragnarok II (1914). , A Axel Nielsen søger at knytte billederne til Mitrareligipnen;
der er imidlertid ingen lighed mellem dennes religiøse billedyerden og
guldhornenes.