Danske Studier 1948

16 , SVEND AAGE BAY
hornets tredje bælte sammenligner Almgren 1 med tilsvarende figurér på
norske medaljer, der efterligner romerske mønter. Motivet er iøvrigt
almindeligt i disse århundreder 2 . Bueskytter findes i jagtscener, bl. a.
på térra sigillata 3 . Den lille langhårede person med drikkehorn i
hånden på det lange horns andet bælte er den, der ser mest nordisk ud
åf samtlige figurer. Den minder om fremstillingen på gotlandske billedsten
fraca. 700. Her bæres drikkehornet i almindelighed af en kvinde,
der står foran en rytter 4 . Den samme situation er måske fremstillet på
guldhornet, selv om figuren her synes at bære skægt
Endelig skal vi omtale et motiv i det lange horns sjette bælte. Vi
ser her et hoved mellem to springende dyr. Hovedets karakter er tvivlsomt.
Sorterup karakteriserer det som „et billede, der ser ud som et
hornet hoved" (Cap. II. IV). S. A. Andersen 5 omtaler det som et
tyrehoved med nedhængende horn; Axel Nielsen 6 mener, det er et
vædderhoved med langt skæg, mens Olrik 7 anser det for menneskeligt;
det sidste er vist det rigtige. Motivet er nemlig meget udbredt i folkevandringstiden.
•
De nærmeste paralleler til guldhornets fremstilling træffer vi på de
oftere nævnte spangehjælme; På hjælmen fra Gammertingen ses tre
gange gentaget en menneskelig maske over to springende dyr, som de
fleste antager for løver; Henning 8 mener dog, det er kirgisiske steppeheste.
Ud fra masken vokser på begge sider to ranker, der ender i en
knop. Et naglehoved ses ovenfor i perléstaven, der kanter randen for
oven. Endelig er én genstand, vist en pinjekogle, anbragt under masken
(fig. 12). Samme motiv findes på en spangehjælm fra Eremitage (i
Leningrad); her er pinjekoglen imidlertid erstattet af en skål; Også en
hjælm fra Gultlingen, har vist haft det samme motiv.
Hovedet mellem de to dyr kan være en variant af Danielmotivet 9 ;
en „forkortet" udgave af det! Det er måske tilfældet med : de afbildninger,
der findes på keltiske kors og i normanniske skulpturer 10 .
Men motivet er langt ældre end kristendommen. Det er af sumerisk
1 a. a. 2 jfr. Holmquist a. a. 110 ff. og Kuhn i I. P. E. K. 1938. 3 R. Knorr:
Sildgallische Terra Sigillata-Gefasse (1912) Tvl. IX. 12, samme: Terra Sigillata-
Gefåsse von Rottenburg (1910) Tvl. XIX, 10. 4 S. Lindquist: Gotlands Bildsteine
I—II (1941—42) I. 87; fig 182, 137. Il.fig. 384, 463 o. fl. st. 5 a. a. 21.
6 Guldhornene. Danske Studier 1940. 7 a. a. 21; det'er solen, der opsluges af sol­
ulve.
8 a. a. 37 ff. •; • Grøbbels a. a. 31 ff; Holmquist a. a. 131; — afvises af
Henning a. a. 51. 10 Romilly Allen a. a. 373 f. P. M. C. Kermode: Manx Crosses
(1907). fig 24. PI. 69.